(1)

Fiskeri- og akvakultursektoren er blevet særligt hårdt ramt af markedsforstyrrelser, der er forårsaget af et betydeligt fald i efterspørgslen som følge af covid-19-udbruddet. Lukningen af salgssteder, markeder, fabriksudsalg og distributionskanaler har ført til et betydeligt fald i priser og mængder. Faldet i efterspørgslen og priserne har sammen med forsyningskædens sårbarhed og kompleksitet betydet, at fiskeriet og produktionen af fiskevarer er blevet tabsgivende. Fiskerne er derfor blevet tvunget til at blive i havn, og akvakulturproducenterne vil være nødt til at kassere eller destruere produkter inden for få uger.

(2)

Det bør være muligt for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (2), at yde støtte til særlige foranstaltninger indtil den 31. december 2020 for at afbøde covid-19-udbruddets følgevirkninger i fiskeri- og akvakultursektoren. Disse foranstaltninger bør omfatte støtte til det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, herunder til ferskvandsfiskeri og fiskere til fods, og til visse økonomiske tab for akvakulturproducenter og forarbejdningsvirksomheder og i regioner i den yderste periferi, forudsat at de er en konsekvens af covid-19-udbruddet. Disse foranstaltninger bør også omfatte tilvejebringelsen af driftskapital til akvakulturproducenter og forarbejdningsvirksomheder samt støtte til producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer for oplagring af fiskevarer og akvakulturprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (3). Udgifter til operationer, der støttes inden for rammerne af disse foranstaltninger, bør være støtteberettigede fra og med den 1. februar 2020.

(3)

De midler, der er til rådighed for forpligtelser fra EHFF under delt forvaltning, bør fordeles på en sådan måde, at der sikres faste beløb til fiskerikontrol og til indsamling af videnskabelige data, mens 10 % af disse beløb tillades anvendt til foranstaltninger vedrørende modvirkning af covid-19-udbruddet og til godtgørelse af meromkostninger i regionerne i den yderste periferi. De øvrige midler under delt forvaltning bør tildeles af medlemsstaterne på grundlag af deres behov.

(4)

I betragtning af de betydelige socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-udbruddet og behovet for likviditet i økonomien bør det være muligt at yde støtte til det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, der skyldes covid-19-krisen, med en maksimumssats for medfinansiering på 75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter.

(5)

I betragtning af behovet for fleksibilitet i omfordelingen af finansielle midler til at imødegå konsekvenserne af covid-19-udbruddet bør tilvejebringelsen af støtte til det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, der skyldes dette udbrud, ikke være omfattet af en øvre støttegrænse. Dette bør ikke berøre de gældende øvre støttegrænser for de øvrige tilfælde af midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter. Forpligtelsen til at fratrække støtte, der er ydet til midlertidigt ophør, fra støtte, der er ydet for endeligt ophør med fiskeriaktiviteter til det samme fartøj, bør fortsat være gældende. For så vidt angår foranstaltninger til modvirkning af covid-19-udbruddet bør kravet om 120 dages aktivitet reduceres proportionalt for ejere af fiskerfartøjer, der har været registrerede i mindre end to år, og for fiskere, der har arbejdet mindre end to år, forud for støtteansøgningen.

(6)

I betragtning af den hastende karakter af tilvejebringelsen af den nødvendige støtte bør det være muligt at udvide den forenklede procedures anvendelsesområde til at omfatte ændringer af operationelle programmer vedrørende de særlige foranstaltninger og omfordelingen af de finansielle midler hertil for at imødegå konsekvenserne af covid-19-udbruddet. Denne forenklede procedure bør omfatte alle de ændringer, der er nødvendige med henblik på den fulde gennemførelse af de pågældende foranstaltninger, herunder deres indførelse og beskrivelsen af metoderne til beregning af støtte.

(7)

I betragtning af den centrale rolle, som producentorganisationerne spiller i forbindelse med håndteringen af krisen, bør loftet for støtte til produktions- og afsætningsplaner forhøjes til 12 % af den gennemsnitlige årlige værdi af den produktion, der bringes i omsætning. For så vidt angår denne støtte bør det også være muligt for medlemsstaterne at yde forskud på op til 100 % af den finansielle støtte til producentorganisationer.

(8)

Som følge af den pludselige afbrydelse af fiskeri- og akvakulturaktiviteter som følge af covid-19-udbruddet og den deraf følgende risiko for, at markederne for fiskevarer og akvakulturprodukter bringes i fare, er det hensigtsmæssigt at indføre en ordning for oplagring af fiskevarer og akvakulturprodukter til konsum. Hensigten hermed er at skabe større markedsstabilitet, mindske risikoen for, at sådanne produkter går til spilde eller omdirigeres til andre formål end konsum, og bidrage til at afbøde krisens følgevirkninger med hensyn til produkternes tilbagevenden. Nævnte ordning bør gøre det muligt for fiskeri- og akvakulturproducenter at anvende de samme konserverings- og bevaringsteknikker for arter, der ligner hinanden, for at sikre, at fair konkurrence mellem producenter bevares.

(9)

På grund af den pludselige og store nedgang i efterspørgslen efter fiskevarer og akvakulturprodukter, der er en følge af covid-19-udbruddet, bør det være muligt at forhøje de mængder, der er berettiget til oplagringsstøtte, til 25 % af de årlige mængder af de berørte produkter, som den pågældende producentorganisation har udbudt til salg.

(10)

For at sætte medlemsstaterne i stand til at reagere hurtigt på det pludselige og uforudsigelige covid-19-udbrud bør de have ret til at fastsætte udløsningspriser for deres producentorganisationer med henblik på udløsning af oplagringsordningen. Disse udløsningspriser bør fastsættes på en sådan måde, at der opretholdes fair konkurrence mellem de erhvervsdrivende.

(11)

EHFF-støtte bør også være tilgængelig for foranstaltninger til godtgørelse af økonomiske tab forårsaget af covid-19-udbruddet for operatører inden for fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regioner i den yderste periferi, navnlig sådanne der er forårsaget af forringelse af prisen på fisk eller forøgede omkostninger til oplagring. Kommissionen bør straks godkende sådanne foranstaltninger, der foreslås af medlemsstaterne.

(12)

Målet for denne forordning, nemlig at afbøde covid-19-udbruddets sociale og økonomiske følgevirkninger i fiskeri- og akvakultursektoren, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)

I betragtning af den hastende karakter af tilvejebringelsen af den nødvendige støtte bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

I betragtning af covid-19-udbruddet og det hastende behov for at imødegå de sociale og økonomiske følgevirkninger i fiskeri- og akvakultursektoren bør der ske en fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(15)

Forordning (EU) nr. 508/2014 og (EU) nr. 1379/2013 bør derfor ændres —