23.4.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 128/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/557
af 22. april 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 988/2014 for så vidt angår EU-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter med oprindelse i Republikken Moldova
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 58, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (2) (»aftalen«) blev den 23. maj 2016 indgået på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/839 (3). Aftalen trådte i kraft den 1. juli 2016, men blev anvendt midlertidigt fra den 1. september 2014. |
(2) |
Den 18. september 2014 blev Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 988/2014 (4) om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for landbrugsprodukter med oprindelse i Republikken Moldova vedtaget. |
(3) |
Den 16. december 2014 delegerede Associeringsrådet i medfør af afgørelse nr. 3/2014 (5) beføjelsen til at ajourføre eller ændre visse handelsrelaterede bilag til aftalen til Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, jf. aftalens artikel 438, stk. 4. |
(4) |
Efter rådføring med Republikken Moldova i henhold til aftalens artikel 147 har Unionen accepteret at øge mængden af toldkontingenter for druer til spisebrug og blommer med oprindelse i Moldova og indføre et nyt toldkontingent for kirsebær (6). Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning har derfor vedtaget afgørelse nr. 1/2020 om ajourføring af aftalens bilag XV (7). |
(5) |
Efter ikrafttrædelsen af EU-toldkodeksen og dens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter forvalter Kommissionen toldkontingenter på grundlag af den kronologiske orden efter datoerne for antagelse af toldangivelser om overgang til fri omsætning i overensstemmelse med reglerne for forvaltning af toldkontingenter i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (8). |
(6) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 988/2014 bør derfor ændres. |
(7) |
Afgørelse nr. 1/2020 truffet af Associeringsudvalget EU-Republikken Moldova trådte i kraft den 23. januar 2020. For at sikre, at kontingenterne i bilaget til denne forordning forvaltes effektivt og anvendes rettidigt, bør nærværende forordning finde anvendelse fra nævnte dato. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 988/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 4 affattes således: »Artikel 4 De i bilaget til nærværende forordning fastsatte toldkontingenter forvaltes i henhold til artikel 49-54 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (*1) (*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).«" |
2) |
Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 23. januar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) EUT L 260 af 30.8.2014, s. 4.
(3) Rådets afgørelse (EU) 2016/839 af 23. maj 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (EUT L 141 af 28.5.2016, s. 28).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 988/2014 af 18. september 2014 om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for landbrugsprodukter med oprindelse i Republikken Moldova (EUT L 278 af 20.9.2014, s. 12).
(5) Afgørelse nr. 3/2014 vedtaget af Associeringsrådet EU-Republikken Moldova af 16. december 2014 om delegering af visse af associeringsrådets beføjelser til associeringsudvalget i dettes handelssammensætning (EUT L 110 af 29.4.2015, s. 40).
(6) Rådets afgørelse (EU) 2019/2245 af 19. december 2019 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, som er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side, for så vidt angår ajourføringen af aftalens bilag XV (Afskaffelse af told) (EUT L 336 af 30.12.2019, s. 283).
(7) Afgørelse Nr. 1/2020 Truffet af Associeringsudvalget EU-Republikken Moldova i Dettes Handelssammensætning af 23. januar 2020 om ajourføring af bilag XV (Afskaffelse af told) til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (EUT L 34 af 6.2.2020, s. 52).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).
BILAG
»BILAG
Uanset tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur er ordlyden af varebeskrivelserne kun vejledende. Præferenceordningens anvendelsesområde inden for rammerne af dette bilag bestemmes på grundlag af KN-koderne på tidspunktet for vedtagelsen af nærværende forordning.
Løbenr. |
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Kontingentperiode |
Årlig kontingentmængde (i ton nettovægt, medmindre andet er fastsat) |
09.6800 |
0702 00 00 |
Tomater, friske eller kølede |
Fra 1.9.2014 til 31.12.2014 |
2 000 |
Fra 1.1.2015 til 31.12.2015 og for hvert kalenderår derefter |
2 000 |
|||
09.6801 |
0703 20 00 |
Hvidløg, friske eller kølede |
Fra 1.9.2014 til 31.12.2014 |
220 |
Fra 1.1.2015 til 31.12.2015 og for hvert kalenderår derefter |
220 |
|||
09.6802 |
0806 10 10 |
Druer, friske, til spisebrug |
Fra 1.9.2014 til 31.12.2014 |
10 000 |
Fra 1.1.2015 til 31.12.2015 og for hvert kalenderår derefter frem til 31.12.2019 |
10 000 |
|||
|
|
|
Fra 1.1.2020 til 31.12.2020 og for hvert kalenderår derefter |
20 000 |
09.6803 |
0808 10 80 |
Æbler, friske (undtagen æbler i løs afladning, til fremstilling af æblecider i perioden fra 16. september til 15. december) |
Fra 1.9.2014 til 31.12.2014 |
40 000 |
Fra 1.1.2015 til 31.12.2015 og for hvert kalenderår derefter |
40 000 |
|||
09.6806 |
0809 29 00 |
Kirsebær (undtagen surkirsebær), friske |
Fra 23.1.2020 til 31.12.2020 og for hvert kalenderår derefter |
1 500 |
09.6804 |
0809 40 05 |
Blommer, friske |
Fra 1.9.2014 til 31.12.2014 |
10 000 |
Fra 1.1.2015 til 31.12.2015 og for hvert kalenderår derefter frem til 31.12.2019 |
10 000 |
|||
|
|
|
Fra 1.1.2020 til 31.12.2020 og for hvert kalenderår derefter |
15 000 |
09.6805 |
2009 61 10 |
Druesaft (herunder druemost), ugæret og ikke tilsat alkohol, med en Brix-værdi på 30 og derunder og med en værdi pr. 100 kg netto på over 18 EUR, også tilsat sukker eller andre sødemidler |
Fra 1.9.2014 til 31.12.2014 |
500 |
Fra 1.1.2015 til 31.12.2015 og for hvert kalenderår derefter |
500 |
|||
|
2009 69 19 |
Druesaft (herunder druemost), ugæret og ikke tilsat alkohol, med en Brix-værdi på over 67 og med en værdi pr. 100 kg netto på over 22 EUR, også tilsat sukker eller andre sødemidler |
|
|
|
2009 69 51 2009 69 59 |
Druesaft (herunder druemost), ugæret og ikke tilsat alkohol, med en Brix-værdi på over 30, men ikke over 67, og med en værdi pr. 100 kg netto på over 18 EUR, også tilsat sukker eller andre sødemidler |
|
|