31.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/9


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/461

af 30. marts 2020

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstater og til lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, som er alvorligt berørt af en større folkesundhedskrise

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3, og artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 (2). Fonden blev oprettet for at yde finansiel bistand til medlemsstater efter større katastrofer som et konkret tegn på europæisk solidaritet i tilfælde af kriser.

(2)

I tilfælde af større folkesundhedskriser bør Unionen vise solidaritet med medlemsstaterne og den berørte befolkning ved at yde finansiel bistand til at bistå den pågældende befolkning, at bidrage til en hurtig tilbagevenden til normale levevilkår i de berørte regioner og til at dæmme op for spredningen af infektionssygdomme.

(3)

Unionen bør i tilfælde af større folkesundhedskriser også udvise solidaritet med de lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen.

(4)

Der kan opstå en større krisesituation som følge af folkesundhedskriser, navnlig en officielt erklæret viruspandemi. Fonden gør det muligt for Unionen at bidrage til at mobilisere nødhjælp for at opfylde befolkningens umiddelbare behov og at bidrage til at genoprette den beskadigede nøgleinfrastruktur på kort sigt, således at den økonomiske aktivitet kan genoptages i de katastroferamte regioner. Nævnte fond er dog i øjeblikket begrænset til naturkatastrofer, der forårsager fysiske skader, og omfatter ikke større katastrofer som følge af biologiske farer. Der bør fastsættes bestemmelser, der gør det muligt for Unionen at gribe ind i tilfælde af større folkesundhedskriser.

(5)

Målet med den foranstaltning, der skal iværksættes, er at supplere de berørte landes indsats i tilfælde, hvor virkningerne af en krisesituation er så alvorlige, at de pågældende lande ikke formår at imødegå situationen udelukkende med deres egne midler. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(6)

I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør foranstaltninger i henhold til denne forordning være begrænset til større folkesundhedskriser. Disse kriser bør defineres ud fra de offentlige udgifter, der er nødvendige for at afhjælpe dem.

(7)

EU-bidrag bør være et supplement til de berørte landes egen indsats og anvendes til at dække en del af det offentliges udgifter til at håndtere de vigtigste nødhjælpstiltag som følge af nødsituationen.

(8)

I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør EU-bidrag kun blive tildelt efter ansøgning fra den berørte stat. Kommissionen bør sikre, at staternes anmodninger behandles retfærdigt.

(9)

Kommissionen bør være i stand til at træffe en hurtig afgørelse om at afsætte specifikke finansielle midler og om at frigøre dem så hurtigt som muligt. De nuværende bestemmelser om forskudsbetalinger bør derfor styrkes ved at hæve beløbene.

(10)

På grund af sagens hastende karakter bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(11)

I betragtning af covid-19-udbruddet og det hastende behov for at imødegå den heraf følgende sundhedskrise bør der gøres undtagelse fra den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(12)

Forordning (EF) nr. 2012/2002 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 2012/2002 ændres således:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Efter anmodning fra en medlemsstat eller et land, med hvilket der føres forhandlinger om tiltrædelse af Unionen, i det følgende benævnt »støtteberettiget stat«, kan der frigøres midler fra fonden, når der opstår alvorlige følgevirkninger for borgernes livsvilkår, menneskers sundhed, det naturlige miljø eller økonomien i en eller flere regioner i denne støtteberettigede stat som følge af:

a)

en større eller en regional naturkatastrofe, der har fundet sted på samme støtteberettigede stats område, eller på en støtteberettiget nabostats område, eller

b)

en større folkesundhedskrise, der har fundet sted på samme støtteberettigede stats område.

Direkte skader, som er den direkte følge af en naturkatastrofe, betragtes som en del af de skader, der er forårsaget af denne naturkatastrofe.

2.   I denne forordning forstås ved en »større naturkatastrofe« en naturkatastrofe, som i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der vurderes til enten mere end 3 000 000 000 EUR i 2011-priser eller til mere end 0,6 % af statens BNI.

2a.   I denne forordning forstås ved en »større folkesundhedskrise« enhver livstruende eller på anden vis alvorlig fare for sundheden af biologisk oprindelse i en støtteberettiget stat, der alvorligt påvirker menneskers sundhed, og som kræver øjeblikkelig handling for at dæmme op for yderligere spredning, og som påfører den støtteberettigede stat en offentlig finansiel byrde til beredskabsforanstaltninger, der vurderes til mere end 1 500 000 000 EUR i 2011-priser eller til mere end 0,3 % af dens BNI.

3.   I denne forordning forstås ved en »regional naturkatastrofe« en naturkatastrofe, som i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP).

Når den berørte region, hvor en naturkatastrofe har fundet sted, er en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, forstås som en undtagelse fra første afsnit ved »regional naturkatastrofe« enhver naturkatastrofe, som medfører direkte skade, der overstiger 1 % af BNP i den pågældende region.

Når naturkatastrofen vedrører flere regioner på NUTS 2-niveau, anvendes tærskelværdien på det gennemsnitlige BNP i disse regioner, som vægtes efter andelen i den samlede skade i hver region.

4.   Der kan også frigøres midler fra fonden til naturkatastrofer i en støtteberettiget stat, der også er en større naturkatastrofe i en støtteberettiget nabostat.

5.   Ved anvendelsen af denne artikel anvendes der harmoniserede statistiske data fra Eurostat.«

2)

Artikel 3, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Støtten har form af et finansielt bidrag fra fonden. En støtteberettiget stat kan kun modtage et enkelt finansielt bidrag i forbindelse med en og samme støtteberettigede katastrofe eller krise.

2.   Fondens formål er at supplere de berørte staters egen indsats og dække en del af deres offentlige udgifter for at hjælpe den støtteberettigede stat med, alt efter den støtteberettigede katastrofes eller krises art, at gennemføre følgende påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag:

a)

udbedring af infrastruktur og faciliteter på energi-, vandforsynings-, spildevands-, telekommunikations-, transport-, sundheds- og undervisningsområdet

b)

midlertidig indkvartering og nødhjælp for at opfylde befolkningens behov

c)

sikring af forebyggende infrastrukturer og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven

d)

rensning af katastroferamte områder, herunder naturområder, når det er hensigtsmæssigt i overensstemmelse med økosystembaserede tilgange, samt omgående udbedring af berørte naturområder for at undgå umiddelbare virkninger af jorderosion

e)

foranstaltninger, der har til formål hurtigt at yde bistand, herunder lægehjælp, til den befolkning, der er berørt af en større folkesundhedskrise, og beskytte befolkningen mod risikoen for at blive berørt, herunder forebyggelse og overvågning af eller kontrol med spredning af sygdomme, bekæmpelse af alvorlige risici for folkesundheden eller afbødning af deres indvirkning på folkesundheden.

Med henblik på første afsnit, litra a), forstås ved »udbedring« genopretning af infrastruktur og faciliteter til deres tilstand før naturkatastrofen indtraf. Er det ikke juridisk muligt eller økonomisk berettiget at genoprette tilstanden fra før naturkatastrofen indtraf, eller beslutter modtagerstaten at flytte eller forbedre funktionen af den berørte infrastruktur eller de berørte faciliteter for at forbedre kapaciteten til at modstå fremtidige naturkatastrofer, kan fonden kun bidrage til genopretningsomkostningerne op til de anslåede udgifter til at genetablere den tidligere situation.

Omkostninger, der overstiger det i andet afsnit nævnte omkostningsniveau, finansieres af modtagerstaten med dens egne midler eller, hvor det er muligt, med andre EU-midler.

Med henblik på første afsnit, litra b), forstås ved »midlertidig indkvartering« indkvartering, der varer, indtil den berørte befolkning er i stand til at vende tilbage til deres oprindelige hjem, efter at dette er udbedret eller genopbygget.«

3)

Artikel 4a, stk. 2, affattes således:

»2.   Forskuddet må ikke overstige 25 % af det forventede finansielle bidrag og må under ingen omstændigheder overstige 100 000 000 EUR. Når det endelige finansielle bidrag er fastlagt, tager Kommissionen hensyn til forskuddet, inden restbeløbet af det finansielle bidrag udbetales. Kommissionen inddriver uretmæssigt udbetalte forskud.«

4)

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3.   Senest seks måneder efter udløbet af den frist på 18 måneder, der er omhandlet i stk. 1, forelægger modtagerstaten en rapport om gennemførelsen af det finansielle bidrag fra fonden vedlagt en begrundelse for udgifterne, hvori eventuelle andre finansieringskilder i forbindelse med de omhandlede tiltag anføres, herunder forsikringsgodtgørelse og erstatning fra tredjepart.

Gennemførelsesrapporten skal, afhængigt af den støtteberettigede katastrofes eller krises art, indeholde:

a)

en nærmere omtale af de forebyggende foranstaltninger, som modtagerstaten har truffet eller foreslået for at begrænse fremtidige skader og så vidt muligt undgå en gentagelse af lignende naturkatastrofer eller folkesundhedskriser, herunder anvendelse af europæiske struktur- og investeringsfonde til dette formål

b)

status for gennemførelsen af relevant EU-lovgivning om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici

c)

de erfaringer, der er gjort efter katastrofen eller krisen, og de foranstaltninger, der er truffet eller foreslået for at sikre miljøbeskyttelse og modstandsdygtighed i relation til klimaændringer, naturkatastrofer og folkesundhedskriser, og

d)

alle andre nyttige oplysninger om tiltag til forebyggelse og afbødning, der er truffet i relation til naturkatastrofens eller folkesundhedskrisens art.

Gennemførelsesrapporten ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, der fastslår, om begrundelsen for udgifterne giver et retvisende billede, og om det finansielle bidrag fra fonden er lovligt og formelt rigtigt og i overensstemmelse med artikel 59, stk. 5, og artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Ved afslutning af proceduren omhandlet i første afsnit afslutter Kommissionen fondens støtte.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30.marts 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D.M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

G. GRLIĆ RADMAN

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 30.3.2020.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3).