BILAG

Bilag VII til forordning (EU) nr. 347/2013 erstattes af følgende:

»BILAG VII

EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE (»EU-LISTEN«)

(som omhandlet i artikel 3, stk. 4)

A. ANVENDTE PRINCIPPER VED OPSTILLING AF EU-LISTEN

1) Klynger af projekter af fælles interesse

Nogle projekter af fælles interesse udgør en del af en klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter. Der fastsættes følgende typer klynger af projekter af fælles interesse:

en klynge af indbyrdes sammenhængende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger er udformet for at udpege de projekter af fælles interesse, som alle er nødvendige for at afhjælpe en og samme flaskehals på tværs af landegrænserne og skabe synergivirkninger i kraft af en samlet gennemførelse. I det tilfælde vil alle projekter af fælles interesse skulle gennemføres for at virkeliggøre fordelene i hele EU

en klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger afspejler en usikkerhed vedrørende flaskehalsens omfang på tværs af landegrænser. I det tilfælde vil ikke alle projekter i klyngen skulle gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvorvidt ét, flere eller alle projekter skal gennemføres, under hensyntagen til den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Behovet for projekterne skal tages op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse, hvori der bl.a. tages hensyn til kapacitetsbehovene, og

en klynge af konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et af følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger afhjælper den samme flaskehals. Flaskehalsens omfang er imidlertid mere entydigt end for klyngen af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse, hvorfor kun ét af projekterne af fælles interesse skal gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvilket projekt skal gennemføres, under hensyntagen til den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Om fornødent tages behovet for projekterne op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse.

Alle projekter af fælles interesse er underlagt samme rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

2) Behandling af koblingsstationer og kompressorstationer

Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer til gas betragtes som en del af projekterne af fælles interesse, hvis de er geografisk beliggende på transmissionslinjerne. Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer betragtes som enkeltstående projekter af fælles interesse og nævnes eksplicit på EU-listen, hvis de ikke er geografisk beliggende på transmissionslinjerne. De er underlagt rettigheder og forpligtelser som fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

3) Projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse og projekter, der er blevet en del af andre projekter af fælles interesse

Flere af de projekter, som figurerer på EU-listerne, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1391/2013 og forordning (EU) 2016/89, betragtes ikke længere som projekter af fælles interesse af en eller flere følgende årsager:

—	projektet er allerede bestilt eller vil blive bestilt inden udgangen af 2019 og er derfor ikke omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 347/2013

—	ifølge nye oplysninger opfylder projektet ikke de generelle kriterier

—	en projektleder har ikke genindsendt projektet til udvælgelse til denne EU-liste, eller

—	projektet rangerer lavere end andre foreslåede projekter i udvælgelsesproceduren.

Disse projekter (med undtagelse af projekter, der er bestilt eller vil blive bestilt inden udgangen af 2019) kan komme i betragtning til opførelse på den næste EU-liste, hvis årsagerne til deres manglende optagelse på den nuværende EU-liste ikke længere er til stede.

Sådanne projekter er ikke projekter af fælles interesse, men er anført af hensyn til gennemsigtighed og klarhed med deres oprindelige projektnumre i bilag VII(C) som »projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse«.

Flere af de projekter, som figurerer på de EU-lister, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1391/2013 og forordning (EU) 2016/89, blev under deres gennemførelse integrerende dele af andre (klynger af) projekter af fælles interesse.

Sådanne projekter betragtes ikke længere som særskilte projekter af fælles interesse, men er af gennemsigtigheds- og klarhedshensyn opført med deres oprindelige projektnumre i bilag VII(C) som »projekter, der er blevet integrerende dele af andre projekter af fælles interesse«.

4) Definition af »projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje«

»Projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje« er projekter af fælles interesse, som er omfattet af en af de prioriterede elkorridorer og det prioriterede tematiske område elmotorveje.

B. EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

1) Den prioriterede korridor: offshoreelnettet i de nordlige have (»NSOG«)

Nr.

Definition

1.3

Klyngen Danmark — Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.3.1

Sammenkobling mellem Endrup (DK) og Klixbüll (DE)

1.6

Sammenkobling Frankrig — Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) (p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«)

1.7

Klyngen sammenkoblinger Frankrig — Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.7.1

Sammenkobling mellem Cotentin (FR) og Exeter og omegn (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »FAB«)

1.7.3

Sammenkobling mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »ElecLink«)

1.7.5

Sammenkobling mellem Dunkerque og omegn (FR) og Kingsnorth og omegn (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Gridlink«)

1.8

Klyngen Tyskland — Norge (p.t. kendt under betegnelsen »NordLink«)

1.8.1

Sammenkobling mellem Wilster (DE) og Tonstad (NO)

1.9

1.9.1

Sammenkobling Irland — Det Forenede Kongerige mellem Wexford (IE) og Pembroke, Wales (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Greenlink«)

1.10

Klyngen sammenkoblinger Det Forenede Kongerige — Norge, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.10.1

Sammenkobling mellem Blythe (UK) og Kvilldal (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »North Sea Link«)

1.10.2

Sammenkobling mellem Peterhead (UK) og Simadalen (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »NorthConnect«)

1.12

Klyngen eloplagringsprojekter i Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af nedenstående projekter af fælles interesse:

1.12.3

Eloplagring i form af trykluft i Middlewich (p.t. kendt under betegnelsen »CARES«)

1.12.4

El-oplagring i form af pumpekraft ved Cruachan II

1.14

Sammenkobling mellem Revsing (DK) og Bicker Fen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Viking Link«)

1.15

Sammenkobling mellem Antwerpen-området (BE) og Kemsley og omegn (UK) (p.t. kendt under betegnelsen (»Nautilus«)

1.16

Sammenkobling mellem Nederlandene og Det Forenede Kongerige

1.17

Eloplagring i form af trykluft i Zuidwending (NL)

1.18

El-oplagring i form af offshorepumpekraft i Belgien (p.t. kendt under betegnelsen »iLAND«)

1.19

Et eller flere knudepunkter i Nordsøen med samkøringslinjer til landene rundt om Nordsøen (Danmark, Tyskland, Nederlandene) (p.t. kendt under betegnelsen »North Sea Wind Power Hub«)

1.20

Sammenkobling mellem Tyskland og Det Forenede Kongerige (p.t. kendt under betegnelsen »NeuConnect«)

2) Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI vest elektricitet«)

Nr.

Definition

2.4

Sammenkobling mellem Codrongianos (IT), Lucciana (Korsika, FR) og Suvereto (IT) (p.t. kendt under betegnelsen »SACOI 3«)

2.7

Sammenkobling mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES) (p.t. kendt under betegnelsen »Biscay Gulf«)

2.9

Intern linje mellem Osterath og Philippsburg (DE), der har til formål at øge kapaciteten langs de vestlige grænser (p.t. kendt under betegnelsen »Ultranet«)

2.10

Intern linje mellem Brunsbüttel/Wilster og Grοβgartach/Bergrheinfeld-West (DE), der har til formål at øge kapaciteten langs de nordlige og sydlige grænser (p.t. kendt under betegnelsen »Suedlink«)

2.13

Klyngen sammenkoblinger Irland — Det Forenede Kongerige, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.13.1

Sammenkobling mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »North-South interconnector«)

2.13.2

Sammenkobling mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »RIDP1«)

2.14

Sammenkobling mellem Thusis/Sils (CH) og Verderio Inferiore (IT) (p.t. kendt under betegnelsen »Greenconnector«)

2.16

Klynge af interne linjer, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.16.1

Intern linje mellem Pedralva og Sobrado (PT), førhen Pedralva og Alfena (PT)

2.16.3

Intern linje mellem Vieira do Minho, Ribeira de Pena og Feira (PT), førhen Frades B, Ribeira de Pena og Feira (PT)

2.17

Sammenkobling Portugal — Spanien mellem Beariz — Fontefría (ES), Fontefira (ES) — Ponte de Lima (PT) (førhen Vila Fria/Viana do Castelo) og Ponte de Lima — Vila Nova de Famalicão (PT) (førhen Vila do Conde) (PT), herunder koblingsstationer i Beariz (ES), Fontefría (ES) og Ponte de Lima (PT)

2.18

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Kaunertal, Tyrol (AT)

2.23

Interne linjer ved den nordlige belgiske grænse mellem Zandvliet og Lillo-Liefkenshoek (BE) og mellem Liefkenshoek og Mercator, herunder en koblingsstation i Lillo (BE) (p.t. kendt under betegnelsen »BRABO II + III«)

2.27

2.27.1

Sammenkobling mellem Aragón (ES) og Pyrénées-Atlantiques (FR) (p.t. kendt under betegnelsen »Pyrenean crossing 2«)

2.27.2

sammenkobling mellem Navarra (ES) og Landes (FR) (p.t. kendt under betegnelsen »Pyrenean crossing 1«)

2.28

2.28.2

El-oplagring i form af pumpekraft ved Navaleo (ES)

2.28.3

El-oplagring i form af pumpekraft ved Girones & Raïmats (ES)

2.28.4

El-oplagring i form af pumpekraft ved Cúa (ES)

2.29

Vandkraftværket Silvermines (IE)

2.30

El-oplagring i form af pumpekraft ved Riedl (DE)

3) Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst elektricitet«):

Nr.

Definition

3.1

Klyngen Østrig — Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.1.1

Sammenkobling mellem St. Peter (AT) og Isar (DE)

3.1.2

Intern linje mellem St. Peter og Tauern (AT)

3.1.4

Intern linje mellem Vesttyrol og Zell-Ziller (AT)

3.4

Sammenkobling mellem Wurmlach (AT) og Somplago (IT)

3.7

Klyngen Bulgarien — Grækenland mellem Maritsa East 1 og N. Santa og de nødvendige interne kapacitetsforbedringer i Bulgarien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.7.1

Sammenkobling mellem Maritsa East 1 (BG) og N. Santa (EL)

3.7.2

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Plovdiv (BG)

3.7.3

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Maritsa East 3 (BG)

3.7.4

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Burgas (BG)

3.8

Klyngen Bulgarien — Rumænien kapacitetsforøgelse (p.t. kendt under betegnelsen »Black Sea Corridor«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.8.1

Intern linje mellem Dobrudja og Burgas (BG)

3.8.4

Intern linje mellem Cernavoda og Stalpu (RO)

3.8.5

Intern linje mellem Gutinas og Smardan (RO)

3.9

3.9.1

Sammenkobling mellem Žerjavenec (HR)/Hévíz (HU) og Cirkovce (SI)

3.10

Klyngen Israel — Cypern — Grækenland (p.t. kendt under betegnelsen »EUROASIA Interconnector«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.10.1

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY)

3.10.2

Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL)

3.11

Klynge af interne linjer i Tjekkiet, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.11.1

Intern linje mellem Vernerov og Vitkov (CZ)

3.11.2

Intern linje mellem Vitkov og Prestice (CZ)

3.11.3

Intern linje mellem Prestice og Kocin (CZ)

3.11.4

Intern linje mellem Kocin og Mirovka (CZ)

3.11.5

Intern linje mellem Mirovka og linje V413 (CZ)

3.12

Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Isar, der har til formål at øge transmissionskapaciteten i den interne nord-sydlige korridor (p.t. kendt under betegnelsen SuedOstLink)

3.14

Interne kapacitetsforbedringer i Polen (del af klyngen, som p.t. er kendt under betegnelsen »GerPol Power Bridge«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.14.2

Intern linje mellem Krajnik og Baczyna (PL)

3.14.3

Intern linje mellem Mikułowa og Świebodzice (PL)

3.14.4

Intern linje mellem Baczyna og Plewiska (PL)

3.16

3.16.1

Sammenkobling Ungarn — Slovakiet mellem Gabčikovo (SK) og Gönyű (HU) og Veľký Ďur (SK)

3.17

Sammenkobling Ungarn — Slovakiet mellem Sajóvánka (HU) og Rimavská Sobota (SK)

3.21

Sammenkobling mellem Salgareda (IT) og regionen Divača — Bericevo (SI)

3.22

Klyngen Rumænien — Serbien (p.t. kendt under betegnelsen »Mid Continental East Corridor«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.22.1

Sammenkobling mellem Resita (RO) og Pancevo (RS)

3.22.2

Intern linje mellem Portile de Fier og Resita (RO)

3.22.3

Intern linje mellem Resita og Timisoara/Sacalaz (RO)

3.22.4

Intern linje mellem Arad og Timisoara/Sacalaz (RO)

3.23

El-oplagring i form af pumpekraft ved Yadenitsa (BG)

3.24

El-oplagring i form af pumpekraft ved Amfilochia (EL)

3.27

Sammenkobling mellem Sicilien og Tunesien (TU) (p.t. kendt under betegnelsen »ELMED«)

4) Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP elektricitet«)

Nr.

Definition

4.2

Klyngen Estland — Letland mellem Kilingi-Nõmme og Riga (p.t. kendt under betegnelsen »3. sammenkobling«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.2.1

Sammenkobling mellem Kilingi-Nõmme (EE) og Riga CHP2 koblingsstation (LV)

4.2.2

Intern linje mellem Harku og Sindi (EE)

4.2.3

Intern linje mellem Riga CHP 2 og Riga HPP (LV)

4.4

4.4.2

Intern linje mellem Ekhyddan og Nybro/Hemsjö (SE)

4.5

4.5.2

Intern linje mellem Stanisławów og Ostrołęka (PL)

4.6

El-oplagring i form af pumpekraft i Estland

4.7

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft ved Kruonis (LT)

4.8

Integration og harmonisering af de baltiske staters elektricitetsnet med de europæiske net, der omfatter følgende projekter af fælles interesse.

4.8.1

Sammenkobling mellem Tartu (EE) og Valmiera (LV)

4.8.2

Intern linje mellem Balti og Tartu (EE)

4.8.3

Sammenkobling mellem Tsirguliina (EE) og Valmiera (LV)

4.8.4

Intern linje mellem Viru og Tsirguliina (EE)

4.8.7

Intern linje mellem Paide og Sindi (EE)

4.8.8

Intern linje mellem Vilnius og Neris (LT)

4.8.9

Yderligere infrastrukturelle aspekter af gennemførelsen af synkroniseringen af de baltiske landes system med det kontinentaleuropæiske net

4.8.10

Sammenkobling mellem Litauen og Polen (p.t. kendt under betegnelsen »Harmony Link«)

4.8.11

Opgraderinger i koblingsstation Alytus (LT)

4.8.12

Ombygningsarbejder i det nordøstlige Litauen (LT)

4.8.13

Ny 330 kV koblingsstation Mūša (LT)

4.8.14

Intern linje mellem Bitenai og KHAE (LT)

4.8.15

Ny 330 kV koblingsstation Darbėnai (LT)

4.8.16

Intern linje mellem Darbenai og Bitenai (LT)

4.8.17

Intern linje mellem LE og Vilnius (LT)

4.8.18

Intern linje mellem Dunowo og Żydowo Kierzkowo (PL)

4.8.19

Intern linje mellem Piła Krzewina og Żydowo Kierzkowo (PL)

4.8.20

Intern linje mellem Krajnik og Morzyczyn (PL)

4.8.21

Intern linje mellem Morzyczyn — Dunowo — Słupsk — Żarnowiec (PL)

4.8.22

Intern linje mellem Żarnowiec — Gdańsk/Gdańsk Przyjaźń — Gdańsk Błonia(PL)

4.8.23

Synkronkompensatorer, der leverer inerti, spændingsstabilitet, frekvensstabilitet og kortslutningseffekt i Litauen, Letland og Estland

4.10

Klyngen Finland — Sverige (p.t. kendt under betegnelsen »3. sammenkobling Finland — Sverige«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.10.1

Sammenkobling mellem Nordfinland og Nordsverige

4.10.2

Intern linje mellem Keminmaa og Pyhänselkä (FI)

5) Den prioriterede korridor: nord-syd gassammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI vest Gas«)

Nr.	Definition
5.3	LNG-terminal Shannon og forbindende rørledning (IE)
5.19	Sammenkobling mellem Malta og det europæiske gasnet — sammenkobling af rørledning med Italien ved Gela
5.21	Tilpasning til gas med lav til høj brændværdi i Frankrig og Belgien

6) Den prioriterede korridor: nord-syd gassammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst gas«)

Nr.

Definition

6.2

Sammenkobling mellem Polen, Slovakiet og Ungarn og dermed forbudne interne kapacitetsforbedringer, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.2.1

Sammenkobling Polen — Slovakiet

6.2.2

Nord-syd gaskorridor i det østlige Polen

6.2.13

Udvikling og forøgelse af transmissionskapaciteten i den slovakisk-ungarske samkøringslinje

6.5

Klyngen LNG-terminal i Krk med rørledninger til Ungarn og videre derfra, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.5.1

Udvikling af en LNG-terminal i Krk (HR) med en kapacitet på op til 2,6 mia. m3/år — fase I og forbindende rørledning Omišalj — Zlobin (HR)

6.5.5

»Kompressorstation 1« i det kroatiske gastransmissionssystem

6.8

Klynge angående udvikling og forbedring af infrastruktur som grundlag for Balkan Gas Hub, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.8.1

Sammenkobling Grækenland — Bulgarien (p.t. kendt under betegnelsen »IGB«) mellem Komotini (EL) og Stara Zagora (BG) og kompressorstation ved Kipi (EL)

6.8.2

Genopretning, modernisering og udbygning af det bulgarske transmissionssystem

6.8.3

Gassammenkobling Bulgarien — Serbien (p.t. kendt under betegnelsen »IBS«) (6.10 på den 3. liste over projekter af fælles interesse)

6.9

6.9.1

LNG-terminal i det nordlige Grækenland

6.20

Klynge angående udbygning af lagerkapaciteten i Sydøsteuropa, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

6.20.2

Udvidelse af UGS Chiren (BG)

6.20.3

UGS-anlæg og målings- og reguleringsstation South Kavala (EL)

og et af følgende projekter af fælles interesse:

6.20.4

Gaslager Depomures (RO)

6.20.6

Underjordisk gaslager Sarmasel (RO)

6.23

Sammenkobling Ungarn — Slovenien — Italien (Nagykanizsa (HU) — Tornyiszentmiklós (HU) — Lendava (SI) — Kidričevo (SI) — Ajdovščina (SI) – Šempeter (SI) — Gorizia (IT))

6.24

Klyngen trinvis kapacitetsforøgelse i den bidirektionale transmissionskorridor (Bulgarien) — Rumænien — Ungarn — (Østrig) (p.t. kendt som »ROHUAT/BRUA«) med henblik på at opnå en kapacitet på linjen Rumænien — Ungarn på 1,75 mia. m3/år i den første fase og 4,4 mia. m3/år i den anden fase, herunder nye ressourcer fra Sortehavet i 2. fase:

6.24.1

ROHU(AT)/BRUA – 1.fase, herunder:

—	Udvikling af transmissionskapaciteten i Rumænien fra Podișor til Recas, herunder en ny rørledning, målestation og tre nye kompressorstationer i Podisor, Bibesti og Jupa

6.24.4

ROHU(AT)/BRUA – 2. fase, herunder:

—	Kompressorstation Városföld (HU)

—	Udbygning af transmissionskapaciteten i Rumænien fra Recas til Horia i retning af Ungarn op til 4,4 mia. m3/år og udbygning af kompressorstationer i Podisor, Bibesti og Jupa

—	Rørledning Sortehavskysten — Podișor (RO) til overtagelse af gas fra Sortehavet

—	Vending af gasstrømmen Rumænien — Ungarn: Ungarsk afsnit, 2. fase, kompressorstation ved Csanádpalota (HU)

6.26

6.26.1

Klyngen Kroatien — Slovenien — Østrig ved Rogatec, herunder:

—	Sammenkobling Kroatien — Slovenien (Lučko — Zabok — Rogatec)

—	Kompressorstation ved Kidričevo, anden fase af opgraderingen (SI)

—	Kompressorstation 2 og 3 i det kroatiske gastransmissionssystem

—	GCA 2015/08: ind/ud Murfeld (AT)

—	Opgradering af sammenkoblingen Murfeld/Ceršak (AT — SI)

—	Opgradering af sammenkoblingen i Rogatec

6.27

LNG Gdansk (PL)

7) Den prioriterede korridor: Den sydlige gaskorridor (»SGC«)

Nr.

Definition

7.1

Klynge af projekter vedrørende integreret, specifik og skalerbar transportinfrastruktur og tilhørende udstyr til transport af mindst 10 mia. m3/år fra nye gaskilder i den kaspiske region, der via Aserbajdsjan, Georgien og Tyrkiet når EU's markeder i Grækenland og Italien, som omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

7.1.1

Gasrørledning fra EU til Turkmenistan og Aserbajdsjan via Georgien og Tyrkiet (p.t. kendt som kombinationen af »Trans-Caspian Gas Pipeline« (TCP), »South-Caucasus Pipeline FutureExpansion« (SCPFX).

7.1.3

Gasrørledning fra Grækenland til Italien via Albanien og Adriaterhavet (p.t. kendt under betegnelsen »Trans-Adriatic Pipeline« (TAP)), herunder målings- og reguleringsstationen og kompressorstationen ved Nea Messimvria samt tilslutningen af TAP-rørledningen til nettet.

7.3

Klynge af projekter vedrørende infrastruktur til transport af ny gas fra gasreserverne i det østlige Middelhavsområde, herunder:

7.3.1

Rørledning fra gasreserverne i det østlige Middelhav til det græske fastland via Kreta (p.t. kendt under betegnelsen »EastMed Pipeline«) med målings- og reguleringsstation ved Megalopoli

og følgende projekter af fælles interesse, som afhænger heraf:

7.3.3

Offshorerørledning, der forbinder Grækenland og Italien (p.t. kendt under betegnelsen »Poseidon Pipeline«)

7.3.4

Forbedring af den interne transmissionskapacitet i Italien, herunder af den interne syd-nord-transmissionskapacitet (p.t. kendt under betegnelsen »Adriatica Line«) og af den interne transmissionskapacitet i Apulia-regionen (rørledningen Matagiola — Massaafra]

7.5

Udvikling af gasinfrastrukturen i Cypern (p.t. kendt under betegnelsen »Cyprus Gas2EU«)

8) Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked for gas (»BEMIP gas«)

Nr.

Definition

8.2

Klynge af projekter vedrørende opgradering af infrastruktur i den østlige del af Østersøregionen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.2.1

Forbedring af sammenkoblingen Letland — Litauen

8.2.4

Forbedring af det underjordiske gaslager ved Inčukalns (LV)

8.3

Klynge af projekter vedrørende infrastruktur, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.3.1

Styrkelse af sammenkoblingen Nybro — Polen/Danmark

8.3.2

Sammenkobling Polen — Danmark (p.t. kendt under betegnelsen »Baltic Pipe«)

8.5

Sammenkobling Polen — Litauen (p.t. kendt under betegnelsen »GIPL«)

9) Den prioriterede korridor: olieforsyningsforbindelser i det centrale Østeuropa (»OSC«)

Nr.

Definition

9.1

Rørledning Adamowo — Brody: rørledning, som forbinder JSC Uktransnafta's terminal i Brody (Ukraine) og lageranlægget i Adamowo (Polen)

9.2

Rørledning Bratislava — Schwechat: rørledning, som forbinder Schwechat (Østrig) og Bratislava (Den Slovakiske Republik)

9.4

Rørledning Litvinov (Den Tjekkiske Republik) — Spergau (Tyskland): forlængelse af Druzhba-olierørledningen frem til raffinaderiet TRM Spergau

9.5

Klyngen af projekter vedrørende Pommeren-rørledningen (Polen), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

9.5.1

Anlæg af en olieterminal i Gdańsk (fase II)

9.5.2

Udbygning af Pommeren-rørledningen: den anden linje af rørledningen

9.6

TAL Plus: kapacitetsudvidelse af TAL-rørledningen mellem Trieste (Italien) og Ingolstadt (Tyskland)

10) Prioriteret tematisk område: intelligente net

Nr.	Definition
10.3	SINCRO.GRID (Slovenien, Kroatien) — En innovativ integration af modne teknologibaserede løsninger med synergieffekt, der samtidigt skal øge driftssikkerheden i de slovenske og kroatiske elektricitetssystemer
10.4	ACON (Tjekkiet, Slovakiet) — Det vigtigste mål med ACON (Again COnnected Networks) er at fremme integrationen af de tjekkiske og slovakiske markeder for elektricitet
10.6	Initiativet Smart Border (Frankrig, Tyskland) — Initiativet vedrørende intelligente grænser vil forbinde politikker, der er udviklet af Frankrig og Tyskland for at støtte deres byer og områder i deres energiomstillingsstrategier og europæisk markedsintegration
10.7	Danube InGrid (Ungarn, Slovakiet) — Projektet forbedrer koordineringen af forvaltningen af elnettet på tværs af grænserne med fokus på mere intelligent indsamling og udveksling af data
10.8	Databridge (Estland, Letland, Litauen, Danmark, Finland, Frankrig) — har til formål at opbygge en fælles europæisk databroplatform, der gør det muligt at integrere forskellige datatyper (intelligente måledata, netdriftsdata, markedsdata) med henblik på at udvikle skalerbare og replikérbare løsninger for EU.
10.9	Grænseoverskridende fleksibilitetsprojekt (Estland, Finland) — har til formål at støtte integrationen af vedvarende energikilder og øge forsyningssikkerheden ved at levere fleksibilitetsydelser på tværs af grænserne til Estland, Finland og Aaland på området decentral elproduktion.

11) Prioriteret tematisk område: elmotorveje

Lister over projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje

Nr.

Definition

Den prioriterede korridor: offshoreelnettet i de nordlige have (»NSOG«)

1.3

Klyngen Danmark — Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.3.1

Sammenkobling mellem Endrup (DK) og Klixbüll (DE)

1.6

Sammenkobling Frankrig — Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) (p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«)

1.7

Klyngen sammenkoblinger Frankrig — Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.7.1

Sammenkobling mellem Cotentin (FR) og Exeter og omegn (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »FAB«)

1.7.3

Sammenkobling mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »ElecLink«)

1.7.5

Sammenkobling mellem Dunkerque og omegn (FR) og Kingsnorth og omegn (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Gridlink«)

1.8

Klyngen Tyskland — Norge (p.t. kendt under betegnelsen »NordLink«)

1.8.1

Sammenkobling mellem Wilster (DE) og Tonstad (NO)

1.10

Klyngen sammenkoblinger Det Forenede Kongerige — Norge, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.10.1

Sammenkobling mellem Blythe (UK) og Kvilldal (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »North Sea Link«)

1.10.2

Sammenkobling mellem Peterhead (UK) og Simadalen (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »NorthConnect«)

1.14

Sammenkobling mellem Revsing (DK) og Bicker Fen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Viking Link«)

1.15

Sammenkobling mellem Antwerpen-området (BE) og Kemsley og omegn (UK) (p.t. kendt under betegnelsen (»Nautilus«)

1.16

Sammenkobling mellem Nederlandene og Det Forenede Kongerige

1.19

Et eller flere knudepunkter i Nordsøen med samkøringslinjer til landene rundt om Nordsøen (Danmark, Tyskland, Nederlandene) (p.t. kendt under betegnelsen »North Sea Wind Power Hub«)

1.20

Sammenkobling mellem Tyskland og Det Forenede Kongerige (p.t. kendt under betegnelsen »NeuConnect«)

Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI vest elektricitet«)

2.7

Sammenkobling mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES) (p.t. kendt under betegnelsen »Biscay Gulf«)

2.9

Intern linje mellem Osterath og Philippsburg (DE), der har til formål at øge kapaciteten langs de vestlige grænser (p.t. kendt under betegnelsen »Ultranet«)

2.10

2.13

Klyngen sammenkoblinger Irland — Det Forenede Kongerige, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.13.1

Sammenkobling mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK)

2.13.2

Sammenkobling mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK)

Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst elektricitet«):

3.10

Klyngen Israel — Cypern — Grækenland (p.t. kendt under betegnelsen »EUROASIA Interconnector«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.10.1

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY)

3.10.2

Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL))

3.12

Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Isar, der har til formål at øge transmissionskapaciteten i den interne nord-sydlige korridor (p.t. kendt under betegnelsen SuedOstLink)

12) Grænseoverskridende kuldioxidnet

Nr.	Definition
12.2	Projektet CO2-Sapling er transportinfrastrukturdelen af Acorn-projektet, der omfatter hele CCS-kæden (CO2-opsamling og -lagring) (Det Forenede Kongerige, i senere faser også Nederlandene, Norge)
12.3	Projektet CO2 TransPorts har til formål at etablere en infrastruktur, der gør det muligt at opsamle, transportere og oplagre CO2 i stor skala fra Rotterdam, Antwerpen og North Sea Port.
12.4	Projektet Northern Lights vedrører kommerciel transport af CO2 på tværs af landegrænser mellem en række europæiske CO2-opsamlingsprojekter (Det Forenede Kongerige, Irland, Belgien, Nederlandene, Frankrig, Sverige) og transport af den opsamlede mængde CO2 med skib til et oplagringsanlæg på den norske kontinentalsokkel
12.5	Projektet Athos vedrører infrastruktur til transport af CO2 fra industriområder i Nederlandene og er åben for modtagelse af yderligere CO2 fra andre lande, f.eks. Irland og Tyskland. Formålet er at udvikle en åben, grænseoverskridende, interoperabel infrastruktur til transport af store mængder CO2
12.6	Projektet Ervia Cork har til formål at ombygge eksisterende naturgasrørledninger på land og offshore og at bygge nye specifikke CO2-rørledninger til transport af opsamlet CO2 fra CCUS-projekter (CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring) i sværindustrien og kombinerede gas- og dampturbiner til et oplagringsanlæg.

C. LISTER OVER »PROJEKTER, DER IKKE LÆNGERE BETRAGTES SOM PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE« OG »PROJEKTER, DER ER BLEVET INTEGRERENDE DELE AF ANDRE PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE I DEN ANDEN OG/ELLER DEN TREDJE LISTE OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE«

1) Den prioriterede korridor: offshoreelnettet i de nordlige have (»NSOG«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse
1.1.1
1.1.2
1.1.3
1.2
1.3.2
1.4
1.5
1.7.4
1.8.2
1.9.2
1.9.3
1.9.4
1.9.5
1.9.6
1.11.1
1.11.2
1.11.3
1.11.4
1.12.1
1.12.2
1.12.5

2) Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI vest elektricitet«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.3.1
2.3.2
2.5.1
2.5.2
2.6
2.8
2.11.1
2.11.2
2.11.3
2.12
2.15.1
2.15.2
2.15.3
2.15.4
2.16.2
2.19
2.20
2.21
2.22
2.24
2.25.1
2.25.2
2.26
2.28.1

Projekter, der er blevet integrerende dele af andre projekter af fælles interesse i den anden og/eller den tredje liste over projekter af fælles interesse
Projektets oprindelige projektnummer	Nummeret på det projekt af fælles interesse, hvori projektet er blevet integreret
2.1	3.1.4

3) Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst elektricitet«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse
3.1.3
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.3
3.5.1
3.5.2
3.6.1
3.6.2
3.8.2
3.8.3
3.8.6
3.9.2
3.9.3
3.9.4
3.10.3
3.13
3.14.1
3.15.1
3.15.2
3.16.2
3.16.3
3.18.1
3.18.2
3.19.2
3.19.3
3.20.1
3.20.2
3.22.5
3.25
3.26

Projekter, der er blevet integrerende dele af andre projekter af fælles interesse i den anden og/eller den tredje liste over projekter af fælles interesse
Projektets oprindelige projektnummer	Nummeret på det projekt af fælles interesse, hvori projektet er blevet integreret
3.19.1	3.22.5

4) Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP elektricitet«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse
4.1
4.4.1
4.5.1
4.5.3
4.5.4
4.5.5
4.8.5
4.8.6

Projekter, der er blevet integrerende dele af andre projekter af fælles interesse i den anden og/eller den tredje liste over projekter af fælles interesse
Projektets oprindelige projektnummer	Nummeret på det projekt af fælles interesse, hvori projektet er blevet integreret
4.3	4.8.9
4.9	4.8.9

5) Den prioriterede korridor: nord-syd gassammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI vest gas«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse
5.1.1
5.1.2
5.1.3
5.2
5.4.1
5.4.2
5.5.1
5.5.2
5.6
5.7.1
5.7.2
5.9
5.10
5.11
5.12
5.13
5.14
5.15.1
5.15.2
5.15.3
5.15.4
5.15.5
5.16
5.17.1
5.17.2
5.18
5.20

Projekter, der er blevet integrerende dele af andre projekter af fælles interesse i den anden og/eller den tredje liste over projekter af fælles interesse
Projektets oprindelige projektnummer	Nummeret på det projekt af fælles interesse, hvori projektet er blevet integreret
5.8.1	5.5.2
5.8.2	5.5.2

6) Den prioriterede korridor: nord-syd gassammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst gas«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse
6.2.10
6.2.11
6.2.12
6.2.14
6.3
6.4
6.5.3
6.5.4
6.5.6
6.7
6.8.3
6.9.2
6.9.3
6.11
6.12
6.16
6.17
6.19
6.20.1
6.20.5
6.21
6.22.1
6.22.2
6.24.1 Fjernet punkt: Vending af gasstrømmen Rumænien — Ungarn: Ungarsk afsnit, 1. fase, kompressorstation ved Csanádpalota (HU) Fjernet punkt: GCA Mosonmagyarovar kompressorstation (udvikling på den østrigske side)
6.24.4 Fjernet punkt: Rørledning Ercsi-Százhalombatta (HU) Fjernet punkt: Vending af gasstrømmen Rumænien — Ungarn: Ungarsk afsnit, 1. fase, kompressorstation ved Csanádpalota (HU)
6.24.10
6.25.1
6.25.2
6.25.4

Projekter, der er blevet integrerende dele af andre projekter af fælles interesse i den anden og/eller den tredje liste over projekter af fælles interesse
Projektets oprindelige projektnummer	Nummeret på det projekt af fælles interesse, hvori projektet er blevet integreret
6.1.1	6.2.10
6.1.2	6.2.11
6.1.3	6.2.11
6.1.4	6.2.11
6.1.5	6.2.11
6.1.6	6.2.11
6.1.7	6.2.11
6.1.8	6.2.2
6.1.9	6.2.11
6.1.10	6.2.2
6.1.11	6.2.2
6.1.12	6.2.12
6.2.3	6.2.2
6.2.4	6.2.2
6.2.5	6.2.2
6.2.6	6.2.2
6.2.7	6.2.2
6.2.8	6.2.2
6.2.9	6.2.2
6.5.2	6.5.6
6.6	6.26.1
6.8.4	6.25.4
6.13.1	6.24.4
6.13.2	6.24.4
6.13.3	6.24.4
6.14	6.24.1
6.15.1	6.24.10
6.15.2	6.24.10
6.18	7.3.4
6.24.2	6.24.1
6.24.3	6.24.1
6.24.5	6.24.4
6.24.6	6.24.4
6.24.7	6.24.4
6.24.8	6.24.4
6.24.9	6.24.4
6.25.3	6.24.10
6.26.2	6.26.1
6.26.3	6.26.1
6.26.4	6.26.1
6.26.5	6.26.1
6.26.6	6.26.1

7) Den prioriterede korridor: den sydlige gaskorridor (»SGC«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse
7.1.1 Fjernet punkt: Transanatolsk rørledning (»Trans Anatolia Natural Gas Pipeline«)
7.1.2
7.1.5
7.1.7
7.2.1
7.2.2
7.2.3
7.4.1
7.4.2

Projekter, der er blevet integrerende dele af andre projekter af fælles interesse i den anden og/eller den tredje liste over projekter af fælles interesse
Projektets oprindelige projektnummer	Nummeret på det projekt af fælles interesse, hvori projektet er blevet integreret
7.1.6	7.1.3
7.1.4	7.3.3
7.3.2	7.5

8) Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked for gas (»BEMIP gas«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse
8.1.1
8.1.2.1
8.1.2.2
8.1.2.3
8.1.2.4
8.2.2
8.2.3
8.4
8.6
8.7
8.8

9) Den prioriterede korridor: olieforsyningsforbindelser i det centrale Østeuropa (»OSC«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

9.3

10) Det prioriterede tematiske område: intelligente net

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

10.1

10.2

10.5

11) Det prioriterede tematiske område: elmotorveje

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse
1.5
1.7.4
2.2
2.4
2.5.1
3.1.3
4.1

12) Det prioriterede tematiske område: Grænseoverskridende kuldioxidnet

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

12.1