17.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 427/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/2112

af 16. december 2020

om ændring af bilag til beslutning 93/455/EØF, 1999/246/EF og 2007/24/EF for så vidt angår godkendelsen af Det Forenede Kongeriges beredskabsplaner for Nordirland til bekæmpelse af mund- og klovesyge, klassisk svinepest, aviær influenza og Newcastle disease

(meddelt under nummer C(2020) 9307)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease (1), særlig artikel 21, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (2), særlig artikel 22, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (3), særlig artikel 72, stk. 7,

under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (4), særlig artikel 62, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 93/455/EØF (5) godkendes beredskabsplanerne for bekæmpelsen af mund- og klovesyge for de medlemsstater, der er opført i nævnte bilag.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 1999/246/EF (6) godkendes beredskabsplanerne for bekæmpelse af klassisk svinepest for de medlemsstater, der er opført i nævnte bilag.

(3)

Bilaget til Kommissionens beslutning 2007/24/EF (7) indeholder listen over medlemmer, som har godkendt beredskabsplanerne for bekæmpelse af aviær influenza og Newcastle disease.

(4)

I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, finder direktiv 92/66/EØF, 2001/89/EF, 2003/85/EF og 2005/94/EF og Kommissionens retsakter, der har disse som retsgrundlag, anvendelse på og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland efter overgangsperiodens udløb som fastsat i udtrædelsesaftalen. Derfor bør henvisningerne til Det Forenede Kongerige i bilag til beslutning 93/455/EØF, 1999/246/EF og 2007/24/EF erstattes af henvisninger til Der Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.

(5)

Bilag til beslutning 93/455/EØF, 1999/246/EF og 2007/24/EF bør derfor ændres.

(6)

Da den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen udløber den 31. december 2020, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 93/455/EØF erstattes af teksten i bilag I til nærværende beslutning.

Artikel 2

I bilaget til beslutning 1999/246/EF affattes oplysningerne i listen om Det Forenede Kongerige således:

»Det Forenede Kongerige (Nordirland) (*)

Artikel 3

Bilaget til beslutning 2007/24/EF erstattes af teksten i bilag II til nærværende beslutning.

Artikel 4

Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2021.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2020.

På Kommissionens vegne

Stella KYRIAKIDES

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 260 af 5.9.1992, s. 1.

(2)  EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5.

(3)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1.

(4)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(5)  Kommissionens beslutning 93/455/EØF af 23. juli 1993 om godkendelse af beredskabsplaner for bekæmpelse af mund- og klovesyge (EFT L 213 af 24.8.1993, s. 20).

(6)  Kommissionens beslutning 1999/246/EF af 30. marts 1999 om godkendelse af visse beredskabsplaner for bekæmpelse af klassisk svinepest (EFT L 93 af 8.4.1999, s. 24).

(7)  Kommissionens beslutning 2007/24/EF af 22. december 2006 om godkendelse af beredskabsplaner for bekæmpelse af aviær influenza og Newcastle disease (EUT L 8 af 13.1.2007, s. 26).


BILAG I

»BILAG

Følgende medlemsstaters (1) beredskabsplaner til bekæmpelse af mund- og klovesyge er godkendt:

Belgien

Danmark

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige (Nordirland)

«

(1)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, omfatter henvisninger til medlemsstater i dette bilag Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.


BILAG II

»BILAG

Liste over medlemsstater  (1) omhandlet i artikel 3

Kode

Land

AT

Østrig

BE

Belgien

BG

Bulgarien

CY

Cypern

CZ

Tjekkiet

DE

Tyskland

DK

Danmark

EE

Estland

EL

Grækenland

ES

Spanien

FI

Finland

FR

Frankrig

HU

Ungarn

IE

Irland

IT

Italien

LV

Letland

LT

Litauen

LU

Luxembourg

MT

Malta

NL

Nederlandene

PL

Polen

PT

Portugal

RO

Rumænien

SE

Sverige

SI

Slovenien

SK

Slovakiet

UK(NI)

Det Forenede Kongerige (Nordirland)


(1)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, omfatter henvisninger til medlemsstater i dette bilag Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.«