(1)

I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Rådet, under hensyntagen til de strukturelle sociale og økonomiske begrænsninger i regionerne i den yderste periferi, herunder deres afsides beliggenhed, økarakter, lille areal, vanskelige topografiske forhold og deres økonomiske afhængighed af nogle få varer, vedtage særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af traktaterne i de pågældende regioner, herunder fælles politikker.

(2)

Der bør derfor vedtages særlige foranstaltninger for at fastsætte betingelserne for anvendelsen af TEUF i disse regioner. Sådanne foranstaltninger skal vedtages under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i disse regioner, uden at de underminerer EU-rettens integritet og sammenhæng, herunder det indre marked og de fælles politikker.

(3)

De Kanariske Øers økonomiske afhængighed af servicesektoren og især turismen, målt ved denne sektors andel af regionens BNP, udgør en betydelig begrænsning. Denne sektor spiller en betydelig større rolle i De Kanariske Øers økonomi end industrisektoren.

(4)

Kombinationen af afsides beliggenhed og økarakter, der er typisk for øgrupper, begrænser den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser og er De Kanariske Øers næststørste begrænsning. Øernes beliggenhed øger deres afhængighed af luft- og søtransport. Transporten til, fra og på denne afsidesliggende øgruppe med økarakter øger produktionsomkostningerne for de lokale erhverv yderligere. Produktionsomkostningerne er større, fordi disse transportformer er mindre effektive og dyrere end vej- eller jernbanetransport.

(5)

Denne afsides beliggenhed fører også til højere produktionsomkostninger på grund af øernes afhængighed af import af råvarer og energi, nødvendigheden af at opbygge lagre og vanskelighederne forbundet med levering af produktionsudstyr.

(6)

Markedets ringe størrelse og den begrænsede eksportaktivitet tillige med det forhold, at der er tale om en geografisk fragmenteret øgruppe, samt forpligtelsen til at opretholde diversificerede, små produktionslinjer for at opfylde et lille markeds behov begrænser mulighederne for at opnå stordriftsfordele.

(7)

Det er i mange tilfælde vanskeligere eller dyrere at erhverve specialiserede tjenesteydelser og vedligeholdelsesarbejder på De Kanariske Øer og at videreuddanne mellemledere og teknikere, og det samme gælder mulighederne for at give opgaver i underentreprise eller ekspandere uden for det regionale marked. Desuden giver de begrænsede distributionsmuligheder anledning til opbygning af for store lagre.

(8)

På miljøområdet medfører bortskaffelsen af industriaffald og behandlingen af giftigt affald højere miljøomkostninger. Disse omkostninger er højere, fordi der kun findes genbrugsanlæg for visse varer, og fordi affald skal fragtes, således at det kan blive behandlet uden for De Kanariske Øer.

(9)

Afgiften med betegnelsen »Arbitrio sobre Importaciones y Entregas de Mercancías en las Islas Canarias« (»AIEM-afgiften«) er led i målsætningen om en autonom udvikling af industriproduktionen på De Kanariske Øer og en diversificering af De Kanariske Øers økonomi.

(10)

Ved Rådets beslutning 2002/546/EF (2), der blev vedtaget i medfør af EF-traktatens artikel 299, blev Spanien bemyndiget til indtil den 31. december 2011 at indrømme fritagelser for eller nedsættelser af AIEM-afgiften for visse varer, der produceres lokalt på De Kanariske Øer. Bilaget til nævnte beslutning indeholdt en liste over varer, for hvilke der kunne indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af afgiften. Forskellen mellem afgiftssatsen på lokalt producerede varer og afgiftssatsen på andre varer må, afhængigt af hvilken vare det drejer sig om, ikke overstige 5, 15 eller 25 procentpoint.

(11)

Rådets afgørelse nr. 895/2011/EU (3) ændrede beslutning 2002/546/EF og forlængede dens anvendelsesperiode indtil den 31. december 2013.

(12)

Rådets afgørelse nr. 1413/2013/EU (4) ændrede beslutning 2002/546/EF og forlængede dens anvendelsesperiode indtil den 30. juni 2014.

(13)

Ved Rådets afgørelse nr. 377/2014/EU (5) fik Spanien bemyndigelse til indtil den 31. december 2020 at indrømme fritagelser for eller nedsættelser af AIEM-afgiften for visse varer, som produceres lokalt på De Kanariske Øer. Bilaget til nævnte afgørelse indeholder en liste over varer, for hvilke der kan indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af afgiften.

(14)

En grundig gennemgang af situationen bekræfter, at det er nødvendigt at imødekomme Spaniens anmodning om forlængelse af bemyndigelsen.

(15)

Den højst tilladte differentierede sats, der må anvendes på de pågældende industrivarer, bør ikke overstige 15 %. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør de spanske myndigheder have mulighed for at træffe afgørelse om en passende procentsats for hver vare. Den tilladte differentierede afgiftsforskel bør ikke overstige de påviste ekstraomkostninger. Ikke desto mindre bør denne skattemæssige fordel være underlagt en årlig grænse på 150 mio. EUR, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

(16)

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og for at sikre fleksibilitet bør de spanske myndigheder have mulighed for at ændre listen over varer og deres tilladte differentierede afgiftsforskel for at afspejle de faktiske ekstraomkostninger, der er forbundet med at producere sådanne varer på De Kanariske Øer. I den forbindelse bør de spanske myndigheder have mulighed for at anvende lavere differentierede satser og fastsætte en minimumsafgift på visse varer, hvis det er nødvendigt, forudsat at alle ændringer er i overensstemmelse med formålet med artikel 349 i TEUF. Enhver ændring i listen over varer bør baseres på følgende kriterier for støtteberettigelse: der er en lokal produktion, og dens andel på det lokale marked udgør mindst 5 %, der forekommer en betydelig import af varer (herunder fra Spaniens fastland og andre medlemsstater), der kan gøre det vanskeligt at opretholde den lokale produktion, og dens andel på det lokale marked udgør mindst 10 %, og den lokale produktion er forbundet med ekstraomkostninger, der øger kostprisen i forhold til varer, der er produceret andre steder, og det gør lokalt producerede varer mindre konkurrencedygtige.

(17)

De spanske myndigheder bør have mulighed for at afvige fra markedsandelstærsklen i behørigt begrundede tilfælde, som omfatter: arbejdskraftintensiv produktion, produktion, der på anden vis er af strategisk betydning for den lokale udvikling, produktion, der er eksponeret for konjunkturudsving, produktion, der er beliggende i særligt ugunstigt stillede områder, og produktion af medicinsk udstyr og personlige værnemidler, der er nødvendige for at håndtere sundhedskriser. Det bør være muligt for de spanske myndigheder at foretage ændringer i listen over varer og deres tilladte differentierede afgiftsforskel, forudsat at alle ændringer er i overensstemmelse med formålet med artikel 349 i TEUF.

(18)

Målsætningen om at fremme den socioøkonomiske udvikling på De Kanariske Øer afspejles på nationalt plan i formålet med AIEM-afgiften og fordelingen af afgiftsprovenuet. Der er juridiske forpligtelser til at indregne provenuet af AIEM-afgiften i De Kanariske Øers økonomiske og skattemæssige system og anvende dette provenu til en strategi for økonomisk og social udvikling gennem fremme af lokale aktiviteter.

(19)

Fritagelserne for eller nedsættelserne af AIEM-afgiften bør finde anvendelse i syv år. For at sætte Kommissionen i stand til at vurdere, om de betingelser, der ligger til grund for bemyndigelsen, fortsat er opfyldt, bør de spanske myndigheder fremsende en overvågningsrapport til Kommissionen senest den 30. september 2025.

(20)

Denne afgørelse gælder med forbehold af en eventuel anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF —