|
29.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 359/14 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/1575
af 27. oktober 2020
om vurderingen af og opfølgningen på overtrædelser indberettet via whistleblowing-værktøjet, når den berørte person er en højtstående embedsmand i ECB (ECB/2020/54)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.3,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den Europæiske Centralbanks (ECB) politik for whistleblowing er for nylig blevet forstærket i ECB's etiske grundlag (1). Oplysninger om overtrædelser indberettet via den interne indberetningsplatform, der er oprettet af ECB til dette formål (»whistleblowing-værktøjet«) kan vedrøre højtstående embedsmænd i ECB, det vil sige de embedsmænd, der er omhandlet i artikel 1.1, 1.2 og 1.4 i adfærdskodekset for højtstående embedsmænd i Den Europæiske Centralbank (2). |
|
(2) |
For at virke skal ECB's politik for whistleblowing gøre det muligt at foretage en grundig vurdering og opfølgning på samtlige indberetninger, der er indgivet via det nye indberetningsværktøj. En sådan vurdering og opfølgning bør udføres i overensstemmelse med en harmoniseret procedure, som en udpeget kompetent myndighed har ansvaret for. |
|
(3) |
Det er relevant at præcisere den procedure, der vil finde anvendelse på vurderingen af og opfølgningen på oplysninger om overtrædelser indberettet via whisteblowing-værktøjet, når en indberetning henviser til en højtstående embedsmand i ECB som en person, der har begået en overtrædelse, eller som den pågældende person har forbindelse til. |
|
(4) |
Med henblik på at sikre en smidig gennemførelse af det forstærkede grundlag og undgå retlig usikkerhed vedrørende vurderingen af og opfølgningen på oplysninger om overtrædelser indberettet via whistleblowing-værktøjet, når en indberetning henviser til en højtstående embedsmand i ECB som en person, der har begået en overtrædelse, eller som den pågældende person har forbindelse til, bør denne afgørelse træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
Med mindre andet fremgår, har de begreber, der anvendes i denne afgørelse, samme betydning som de begreber, der er defineret i ECB's etiske grundlag.
Artikel 2
Kompetent myndighed
Hvis indberetninger af oplysninger om overtrædelser, der er modtaget via whistleblowing-værktøjet, henviser til en højtstående embedsmand i ECB som en person, der har begået en overtrædelse, eller som den pågældende person har forbindelse til, er den kompetente myndighed til at vurdere sådanne indberetninger og svare whistlebloweren og/eller følge op på sådanne indberetninger:
|
a) |
formanden eller |
|
b) |
hvis den højtstående embedsmand i ECB, der henvises til i indberetningen, er formanden, næstformanden. |
Artikel 3
Procedure for vurdering og opfølgning
1. Der skal følges op på indberetninger af oplysninger om overtrædelser, der er modtaget via whistleblowing-værktøjet, som henviser til en højtstående embedsmand i ECB som en person, der har begået en overtrædelse, eller som den pågældende person har forbindelse til, i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/456 (ECB/2016/3) (3), hvis sådanne indberetninger falder inden for denne afgørelses anvendelsesområde.
2. Hvis indberetninger af oplysninger om overtrædelser omhandlet i stk. 1 ikke falder inden for anvendelsesområdet for afgørelse (EU) 2016/456 (ECB/2016/3), følges der op på dem i overensstemmelse med administrativt cirkulære 01/2006 om interne administrative undersøgelser (4).
3. Uanset stk. 2 kan den kompetente myndighed udpeget i henhold til artikel 2:
|
a) |
inden det konkluderes, hvorvidt de modtagne oplysninger kan begrunde en intern undersøgelse, videresende de modtagne oplysninger til ECB's Etiske Komité med henblik på at få deres rådgivning om sagen |
|
b) |
hvis den konkluderer, at de modtagne oplysninger kan begrunde en intern administrativ undersøgelse, som en undtagelse fra artikel 4, stk. 1-4, i administrativt cirkulære 01/2006, direkte åbne en administrativ undersøgelse og træffe den relevante afgørelse i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5 og 6 i administrativt cirkulære 01/2006, herunder muligheden for, at den kompetente myndighed udpeget i henhold til artikel 2 ekstraordinært beslutter at foretage den administrative undersøgelse selv, i hvilket tilfælde enten en enkeltperson eller et panel med den passende anciennitet udpeges til at udføre undersøgelsen. |
Artikel 4
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 27. oktober 2020.
Formand for ECB
Christine LAGARDE
(1) Ændring af ECB’s etiske grundlag (endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende).
(2) Adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i Den Europæiske Centralbank (2019/C 89/03) (EUT C 89 af 8.3.2019, s. 2).
(3) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/456 af 4. marts 2016 om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med forebyggelse af svig, korruption og anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser (ECB/2016/3) (EUT L 79 af 30.3.2016, s. 34).
(4) Administrativt cirkulære 01/2006 blev vedtaget 21. marts 2006 og er tilgængeligt på ECB's websted.