5.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/5


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/610

af 4. maj 2020

om EU-medlemsstaternes midlertidige modtagelse af visse palæstinensere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29 og artikel 31, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 18. juni 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/882 (1), hvorved gyldigheden af visse palæstinenseres nationale tilladelser til indrejse i og ophold på området for de medlemsstater, der er omhandlet i Rådets fælles holdning 2002/400/FUSP (2), blev forlænget med yderligere 24 måneder.

(2)

På baggrund af en vurdering af anvendelsen af fælles holdning 2002/400/FUSP finder Rådet det hensigtsmæssigt, at gyldigheden af disse tilladelser forlænges med yderligere 24 måneder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 2 i fælles holdning 2002/400/FUSP, forlænger gyldigheden af de nationale tilladelser til indrejse og ophold, der er givet i medfør af artikel 3 i nævnte fælles holdning, med yderligere 24 måneder fra den 31. januar 2020.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. maj 2020.

På Rådets vegne

G. GRLIĆ RADMAN

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/882 af 18. juni 2018 om EU-medlemsstaternes midlertidige modtagelse af visse palæstinensere og om ændring af fælles holdning 2002/400/FUSP (EUT L 155 af 19.6.2018, s. 8).

(2)  Rådets fælles holdning 2002/400/FUSP af 21. maj 2002 om EU-medlemsstaternes midlertidige modtagelse af visse palæstinensere (EFT L 138 af 28.5.2002, s. 33).