1.   Integreret europæisk grænseforvaltning skal bestå af følgende:

2.   Grundlæggende rettigheder, uddannelse og oplæring samt forskning og innovation er overordnede komponenter i implementeringen af integreret europæisk grænseforvaltning.

1.   Agenturet reguleres af denne forordning.

2.   Agenturet omfatter den europæiske grænse- og kystvagts stående korps (det »stående korps«), der er omhandlet i artikel 54, med en kapacitet på op til 10 000 operationelle medarbejdere i overensstemmelse med bilag I.

3.   For at sikre en sammenhængende integreret europæisk grænseforvaltning letter og effektiviserer agenturet anvendelsen af EU-foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de ydre grænser, navnlig forordning (EU) 2016/399, og af EU-foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse.

4.   Agenturet bidrager til at sikre en vedvarende og ensartet anvendelse af EU-retten, herunder gældende EU-ret om grundlæggende rettigheder, navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), ved alle ydre grænser. Dets bidrag omfatter udveksling af bedste praksis.

1.   Den europæiske grænse- og kystvagt gennemfører integreret europæisk grænseforvaltning som et fælles ansvar mellem agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter, i det omfang de udfører overvågningsoperationer ved søgrænser og andre grænsekontrolopgaver. Medlemsstaterne bevarer det primære ansvar for forvaltningen af deres afsnit af de ydre grænser.

2.   Agenturet yder teknisk og operativ bistand til gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse som omhandlet i denne forordnings artikel 48 efter anmodning fra den berørte medlemsstat eller på sit eget initiativ og efter aftale med den berørte medlemsstat. Medlemsstaterne har fortsat alene ansvaret for at træffe afgørelser om tilbagesendelse og for at vedtage foranstaltningerne vedrørende frihedsberøvelse af personer i udsendelsesposition i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF.

3.   Medlemsstaterne sikrer forvaltningen af deres ydre grænser og fuldbyrdelsen af afgørelser om tilbagesendelse, i tæt samarbejde med agenturet, i deres egen interesse og i alle medlemsstaternes fælles interesse under fuld overholdelse af EU-retten, herunder respekt for de grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning, der er omhandlet i artikel 8.

4.   Agenturet støtter anvendelsen af EU-foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de ydre grænser og fuldbyrdelsen af afgørelser om tilbagesendelse ved at styrke, vurdere og koordinere medlemsstaternes tiltag og ved at yde teknisk og operativ bistand ved gennemførelsen af disse foranstaltninger og i spørgsmål vedrørende tilbagesendelse. Agenturet støtter ikke foranstaltninger og deltager ikke i aktiviteter, der vedrører kontrol af de indre grænser. Agenturet er fuldt ud ansvarligt for enhver afgørelse, det træffer, og for enhver aktivitet, som det i henhold til denne forordning er eneansvarligt for.

5.   Medlemsstaterne kan samarbejde på operationelt plan med andre medlemsstater og med tredjelande, hvor et sådant samarbejde er foreneligt med agenturets opgaver. Medlemsstaterne afholder sig fra alle aktiviteter, der kunne skade agenturets virke eller opfyldelsen af dets mål. Medlemsstaterne rapporterer til agenturet om det operationelle samarbejde med andre medlemsstater eller med tredjelande ved de ydre grænser og på tilbagesendelsesområdet. Den administrerende direktør informerer bestyrelsen regelmæssigt og mindst en gang om året om sådanne forhold.

1.   Kommissionen og den europæiske grænse- og kystvagt sikrer effektiviteten af den integrerede europæiske grænseforvaltning ved hjælp af en flerårig strategisk politikcyklus, der vedtages i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i stk. 4.

2.   I den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning fastsættes det, hvordan udfordringerne på grænseforvaltnings- og tilbagesendelsesområdet skal tages op på en sammenhængende, integreret og systematisk måde. Heri fastlægges politikprioriteringerne, og der udstikkes strategiske retningslinjer for en periode på fem år for så vidt angår de komponenter, der er fastlagt i artikel 3.

3.   Den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning består af fire faser som fastsat i stk. 4-7.

4.   På grundlag af den strategiske risikoanalyse for integreret europæisk grænseforvaltning, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2, udarbejder Kommissionen et politikdokument, der udvikler en flerårig strategisk politik for integreret europæisk grænseforvaltning. Kommissionen forelægger dette politikdokument for Europa-Parlamentet og Rådet til drøftelse. Efter denne drøftelse vedtager Kommissionen en meddelelse, der fastlægger den flerårige strategisk politik for integreret europæisk grænseforvaltning.

5.   For at gennemføre den flerårige strategiske politik for integreret europæisk grænseforvaltning udformer agenturet ved bestyrelsens beslutning herom på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør, der skal udarbejdes i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen, en teknisk og operationel strategi for integreret europæisk grænseforvaltning. Agenturet tager i begrundet omfang hensyn til den specifikke situation i medlemsstaterne, navnlig deres geografiske beliggenhed. Denne tekniske og operationelle strategi skal være i overensstemmelse med artikel 3 og den flerårige strategiske politik for integreret europæisk grænseforvaltning. Den skal fremme og støtte gennemførelsen af integreret europæisk grænseforvaltning i alle medlemsstaterne.

6.   Med henblik på gennemførelsen af den flerårige strategiske politik for integreret europæisk grænseforvaltning fastlægger medlemsstaterne nationale strategier for integreret europæisk grænseforvaltning i tæt samarbejde mellem alle nationale myndigheder med ansvar for forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse. Disse nationale strategier skal være i overensstemmelse med artikel 3, den flerårige strategiske politik for integreret europæisk grænseforvaltning og den tekniske og operationelle strategi.

7.   Fire år efter vedtagelsen af den flerårige strategiske politik for integreret europæisk grænseforvaltning foretager Kommissionen en grundig evaluering af dens gennemførelse. Der skal tages hensyn til resultaterne af evalueringen ved udarbejdelsen af den følgende flerårige strategiske politikcyklus. Medlemsstaterne og agenturet giver Kommissionen de nødvendige oplysninger rettidigt med henblik på udarbejdelsen af den overordnede evaluering. Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet.

8.   Hvis situationen ved de ydre grænser eller på tilbagesendelsesområdet kræver en ændring af de politiske prioriteter, ændrer Kommissionen den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning eller de relevante dele heraf i overensstemmelse med proceduren i stk. 4.

Hvor Kommissionen ændrer den flerårige strategiske politik som anført i første afsnit, tilpasses de tekniske og operationelle strategier og de nationale strategier tilpasses om nødvendigt.

1.   På grundlag af den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning fastlægger den europæiske grænse- og kystvagt en integreret planlægningsproces for grænseforvaltning og tilbagesendelse, herunder processer for operationel planlægning, beredskabsplanlægning og planlægning af kapacitetsudvikling. Denne integrerede planlægningsproces fastlægges i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, 3 og 4.

2.   Medlemsstaterne og agenturet vedtager operationelle planer for grænseforvaltning og tilbagesendelse. Medlemsstaternes operationelle planer vedrørende grænseafsnit med højt og kritisk indvirkningsniveau skal koordineres med nabomedlemsstater og med agenturet med henblik på at gennemføre de nødvendige grænseoverskridende foranstaltninger og modtage støtte fra agenturet. For agenturets virksomhed anføres operationelle planlægningsprocesser for det følgende år i et bilag til det samlede programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 102. For hver specifik operationel aktivitet skal operationelle planlægningsprocesser fører til de operationelle planer, der er omhandlet i artikel 38 og artikel 74, stk. 3. De operationelle planer eller dele heraf kan, hvor det er hensigtsmæssigt, klassificeres i overensstemmelse med artikel 92.

3.   Medlemsstaterne vedtager hver især en beredskabsplan for forvaltning af deres grænser og tilbagesendelse. I overensstemmelse med de nationale strategier for integreret grænseforvaltning skal beredskabsplanerne indeholde en beskrivelse af alle nødvendige foranstaltninger og ressourcer for mulig kapacitetsforstærkning, herunder logistik og støtte både på nationalt plan og fra agenturet.

Den del af beredskabsplanerne, der kræver yderligere støtte fra den europæiske grænse- og kystvagt, udarbejdes i fællesskab af de berørte medlemsstater og agenturet i tæt samarbejde med nabomedlemsstater.

4.   Medlemsstaterne vedtager nationale kapacitetsudviklingsplaner for grænseforvaltning og tilbagesendelse i overensstemmelse med deres nationale strategi for integreret grænseforvaltning. I disse nationale kapacitetsudviklingsplaner beskrives udviklingen på mellemlang til lang sigt af den nationale grænseforvaltnings- og tilbagesendelseskapacitet.

Den nationale kapacitetsudviklingsplan skal omhandle udviklingen af hver komponent af den integrerede europæiske grænseforvaltning, navnlig rekrutterings- og uddannelsespolitikken for så vidt angå grænsevagter og tilbagesendelsesspecialister, erhvervelsen og vedligeholdelsen af udstyr, de nødvendige forsknings- og udviklingsaktiviteter og de tilsvarende finansieringsbehov og kilder.

5.   Beredskabsplanerne og de nationale kapacitetsudviklingsplaner, der er omhandlet i stk. 3 og 4, baseres på scenarier, der er udledt af risikoanalyse. Disse scenarier skal afspejle den mulige udvikling i situationen ved de ydre grænser og på området illegal indvandring og de udfordringer, der er udpeget i den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning. Disse scenarier skal anføres i de beredskabsplaner og nationale kapacitetsudviklingsplaner, som de vedrører.

6.   Metodologien og proceduren for udarbejdelse af de i stk. 3 og 4 omhandlede planer vedtages af agenturets bestyrelse efter høring af medlemsstaterne på basis af et forslag fra den administrerende direktør.

7.   Agenturet forbereder en oversigt over de nationale kapacitetsudviklingsplaner og en flerårig strategi for erhvervelsen af agenturets udstyr, der er omhandlet i artikel 63, og den flerårige planlægning af personaleprofiler til det stående korps.

Agenturet deler denne oversigt med medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at udpege mulige synergier og muligheder for samarbejde på de forskellige områder, der er omfattet af de nationale kapacitetsudviklingsplaner, herunder fælles udbud. På grundlag af de konstaterede synergier kan agenturet opfordre medlemsstaterne til at deltage i opfølgningsaktioner med henblik på samarbejde.

8.   Bestyrelsen mødes mindst en gang om året for at drøfte og godkende den europæiske grænse- og kystvagts kapacitetskøreplan. Den administrerende direktør fremsætter forslag til kapacitetskøreplanen på grundlag af oversigten over de nationale kapacitetsudviklingsplaner, idet der bl.a. tages hensyn til resultaterne af de risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 29 og 32 og agenturets egne flerårige planer. Når kapacitetskøreplanen er godkendt af bestyrelsen, knyttes den som bilag til den tekniske og operationelle strategi, der er omhandlet i artikel 8, stk. 5.

1.   Agenturet udfører følgende opgaver:

2.   Agenturet kommunikerer om forhold, der er omfattet af dets mandat. Det giver offentligheden nøjagtige, detaljerede, rettidige og fyldestgørende oplysninger om dets aktiviteter.

Sådan kommunikation må ikke være til skade for de opgaver, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og må navnlig ikke afsløre operative oplysninger, der, hvis de offentliggøres, ville bringe indfrielsen af operationernes mål i fare. Agenturet skal give meddelelse, uden at det berører artikel 92 og i overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget, og i tæt samarbejde, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre organer, kontorer og agenturer.

1.   Med henblik på at varetage de opgaver, de er pålagt i henhold til denne forordning, deler agenturet, de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, og de nationale myndigheder med ansvar for tilbagesendelse i overensstemmelse med denne forordning og anden relevant EU-ret og national ret vedrørende udveksling af oplysninger på rettidig og korrekt vis alle nødvendige oplysninger.

2.   Agenturet træffer alle passende foranstaltninger for at lette udvekslingen af de oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Kommissionen og medlemsstaterne.

Hvor oplysninger er relevante for udførelsen af dets opgaver, udveksler agenturet sådanne oplysninger med andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer med henblik på risikoanalyse, indsamling af statistiske data, vurdering af situationen i tredjelande, uddannelse og støtte til medlemsstaterne vedrørende beredskabsplanlægning. Med henblik herpå udvikler EU-organerne, -kontorerne og -agenturerne sammen de nødvendige redskaber og strukturer.

3.   Agenturet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Irland og Det Forenede Kongerige, hvor de pågældende oplysninger vedrører de aktiviteter, de deltager i, i overensstemmelse med artikel 70 og artikel 100, stk. 5.

1.   Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt med henblik på kommunikation med agenturet om alle spørgsmål vedrørende agenturets aktiviteter, uden at dette dog berører de nationale koordinationscentres rolle. De nationale kontaktpunkter skal kunne kontaktes til enhver tid og skal sikre rettidig formidling af alle oplysninger fra agenturet til alle relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat, navnlig medlemmerne af bestyrelsen og det nationale koordinationscenter.

2.   Medlemsstaterne kan udpege op til to ansatte, der repræsenterer deres nationale kontaktpunkt, til at blive tilknyttet agenturet som forbindelsesofficerer. Forbindelsesofficererne letter kommunikation mellem det nationale kontaktpunkt og agenturet og kan, hvor det er nødvendigt, deltage i relevante møder.

3.   Agenturet stiller de nødvendige lokaler i sit hjemsted til rådighed for forbindelsesofficererne og yder passende støtte til, at de kan udføre deres opgaver. Alle andre omkostninger i forbindelse med udsendelsen af forbindelsesofficerer dækkes af medlemsstaten. Bestyrelsen præciserer de regler og betingelser, der gælder for indsættelsen, samt regler for den passende støtte, der skal ydes.

1.   Agenturet opretter og opretholder et kommunikationsnetværk med henblik på at stille kommunikations- og analyseredskaber til rådighed og muliggøre udvekslingen af følsomme ikkeklassificerede og klassificerede oplysninger på sikker vis og i næsten realtid med og mellem de nationale koordinationscentre.

Alle systemer og applikationer, der anvender kommunikationsnetværket, skal overholde EU-databeskyttelsesretten i hele deres livscyklus.

Kommunikationsnetværket skal være operationelt i alle døgnets timer alle ugens dage og skal muliggøre:

2.   Agenturet yder teknisk støtte og sikrer, at kommunikationsnetværket er permanent tilgængeligt og kan understøtte de kommunikations- og informationssystemer, agenturet forvalter.

1.   Agenturet kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre EU-institutioner samt EU-organerne, -kontorerne og -agenturerne og de internationale organisationer anført i artikel 68, stk. 1, og tredjelande som omhandlet i artikel 71.

2.   Agenturet udvikler, anvender og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede og følsomme ikkeklassificerede oplysninger med de aktører, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og udveksle personoplysninger, der er omhandlet i artikel 86-91, i overensstemmelse med artikel 92.

3.   Agenturet anvender de informationssystemer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, på kommunikationsnetværket, der er omhandlet i artikel 14, i passende omfang.

1.   Eurosur skal anvendes til ind- og udrejsekontrol ved autoriserede grænseovergangssteder og til overvågning af de ydre land-, sø-, og luftgrænser, herunder overvågning, afsløring, identifikation, sporing, forebyggelse og pågribelse i forbindelse med uautoriserede grænsepassager med henblik på at opdage, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet og bidrage til at sikre beskyttelsen af migranter og redde deres liv.

2.   Eurosur skal ikke anvendes til retlige eller administrative foranstaltninger, der træffes, når en medlemsstats kompetente myndigheder har opfanget grænseoverskridende kriminelle aktiviteter eller pågrebet personer, der uautoriseret har passeret de ydre grænser.

1.   Medlemsstaterne og agenturet anvender Eurosur med henblik på udvekslingen af oplysninger og samarbejdet på grænsekontrolområdet, under hensyntagen til eksisterende mekanismer til samarbejde og udveksling af oplysninger. Eurosur består af følgende enkeltdele:

2.   De nationale koordinationscentre forsyner via det i artikel 14 omhandlede kommunikationsnetværk og relevante systemer agenturet med oplysninger fra deres nationale situationsbilleder og i passende omfang fra specifikke situationsbilleder, som kræves for at udarbejde og vedligeholde det europæiske situationsbillede.

3.   Agenturet giver via kommunikationsnetværket de nationale koordinationscentre ubegrænset adgang i alle døgnets timer alle ugens dage til bestemte situationsbilleder og til det europæiske situationsbillede.

1.   Hver medlemsstat udpeger, driver og opretholder et nationalt koordinationscenter, som sikrer koordineringen og udvekslingen af oplysninger mellem alle myndigheder med ansvar for kontrol af de ydre grænser på nationalt plan samt med andre nationale koordinationscentre og agenturet. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om oprettelsen af dens nationale koordinationscenter, og Kommissionen underretter straks de øvrige medlemsstater og agenturet herom.

2.   Uden at det berører artikel 13 og inden for rammerne af Eurosur er det nationale koordinationscenter det eneste kontaktpunkt for udvekslingen af oplysninger og for samarbejdet med andre nationale koordinationscentre og med agenturet.

3.   De nationale koordinationscentre skal:

4.   Medlemsstaterne kan give regionale, lokale, funktionelle eller andre myndigheder, der er i stand til at træffe operationelle beslutninger, til opgave på deres respektive kompetenceområder at sikre situationsbevidstheden og reaktionskapaciteten, herunder de opgaver og kompetencer, der er anført i stk. 3, litra c), e) og f).

5.   En medlemsstats beslutning om at overdrage opgaver i overensstemmelse med stk. 4 må ikke påvirke det nationale koordinationscenters evne til at samarbejde og udveksle oplysninger med andre nationale koordinationscentre og agenturet.

6.   I tilfælde, der er fastsat forud på nationalt plan, kan et nationalt koordinationscenter give en af de i stk. 4 omhandlede myndigheder beføjelse til at kommunikere og udveksle oplysninger med de regionale myndigheder eller det nationale koordinationscenter i en anden medlemsstat eller de kompetente myndigheder i et tredjeland, forudsat at en sådan bemyndiget myndighed regelmæssigt informerer sit eget nationale koordinationscenter om en sådan kommunikation og udveksling af oplysninger.

7.   Det nationale koordinationscenter fungerer i alle døgnets timer alle ugens dage.

1.   Kommissionen vedtager i tæt samarbejde med agenturet og andre relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer en praktisk håndbog i gennemførelsen og forvaltningen af Eurosur (»Eurosurhåndbogen«) og stiller den til rådighed. Eurosurhåndbogen skal indeholde tekniske og operationelle retningslinjer, henstillinger og bedste praksis, herunder om samarbejde med tredjelande. Kommissionen vedtager Eurosurhåndbogen i form af en henstilling.

2.   Kommissionen kan i samråd med medlemsstaterne og agenturet beslutte at klassificere dele af Eurosurhåndbogen som RESTREINT UE/EU RESTRICTED i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forretningsorden.

1.   Agenturet og medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer for at overvåge Eurosurs tekniske og operationelle funktion i lyset af målene om at sikre en hensigtsmæssig situationsbevidsthed og reaktionskapacitet ved de ydre grænser.

2.   Agenturet overvåger kontinuerligt kvaliteten af den tjeneste, der tilbydes af det i artikel 14 omhandlede kommunikationsnetværk, og kvaliteten af de data, der udveksles i det europæiske situationsbillede.

3.   Agenturet sender de oplysninger, der er indhentet som led i overvågningen i henhold til stk. 2, til de nationale koordinationscentre og de relevante kommando- og kontrolstrukturer, der anvendes til agenturets drift som led i Eurosur-fusionstjenesterne. Disse oplysninger klassificeres RESTREINT UE/EU RESTRICTED.

1.   De nationale situationsbilleder, det europæiske situationsbillede og det specifikke situationsbillede skal udarbejdes ved hjælp af indsamling, evaluering, bearbejdning, analyse, fortolkning, generering, visualisering og formidling af oplysninger.

De i første afsnit omhandlede situationsbilleder skal omfatte følgende informationslag:

2.   De i stk. 1 omhandlede situationsbilleder skal gøre det muligt at identificere og spore hændelser, operationer og tilsvarende analyser vedrørende situationer, hvor menneskers liv er i fare.

3.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastlægger de nærmere oplysninger, informationslagene i situationsbillederne skal indeholde, og reglerne for udarbejdelse af specifikke situationsbilleder. Gennemførelsesretsakten skal præcisere, hvilken type oplysninger der skal fremlægges, hvilke enheder der er ansvarlige for indsamling, behandling, arkivering og fremsendelse af specifikke oplysninger, de maksimale frister for indberetning, datasikkerheds- og databeskyttelsesregler og tilknyttede kvalitetskontrolmekanismer. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 122, stk. 2.

1.   Hvert nationale koordinationscenter udarbejder og vedligeholder et nationalt situationsbillede for at give alle myndigheder, der har ansvar for kontrol af de ydre grænser på nationalt plan, effektive, nøjagtige og aktuelle oplysninger.

2.   Det nationale situationsbillede består af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

3.   Hvert nationale koordinationscenter tildeler hver hændelse i begivenhedslaget i det nationale situationsbillede et enkelt vejledende indvirkningsniveau, der går fra »lavt« og »middelhøjt« til »højt« og »meget højt«. Alle hændelser skal meddeles til agenturet.

4.   Hvert nationale koordinationscenter kan efter anmodning fra den kompetente nationale myndighed beslutte at begrænse adgangen til oplysninger vedrørende national sikkerhed, herunder militære aktiver efter »need-to-know«-princippet.

5.   De nationale koordinationscentre i nabomedlemsstater kan indbyrdes direkte og i næsten realtid udveksle situationsbilleder af tilstødende afsnit af de ydre grænser, herunder position og status for og arten af egne aktiver, der opererer i tilstødende afsnit af de ydre grænser.

1.   Agenturet udarbejder og vedligeholder et europæisk situationsbillede for at give de nationale koordinationscentre og Kommissionen effektive, præcise og aktuelle oplysninger og analyser, der omfatter de ydre grænser, området før grænsen og uautoriserede sekundære bevægelser.

2.   Det europæiske situationsbillede består af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder:

3.   Begivenhedslaget i det europæiske situationsbillede omfatter oplysninger vedrørende:

4.   Indsatslaget i det europæiske situationsbillede indeholder oplysninger om de fælles operationer og hurtige indsatser, der koordineres af agenturet, og om hotspots, og omfatter missionsbeskrivelser, placeringer, status, varighed, oplysninger om de medlemsstater og andre aktører, der er involveret, daglige og ugentlige situationsrapporter, statistiske data og informationspakker til medierne.

5.   Oplysningerne om egne aktiver i indsatslaget i det europæiske situationsbillede kan, hvor det er hensigtsmæssigt, klassificeres som RESTREINT UE/EU RESTRICTED.

6.   I det europæiske situationsbillede tager agenturet hensyn til de indvirkningsniveauer, som de nationale koordinationscentre har tildelt specifikke hændelser i nationale situationsbilleder. For alle hændelser, der indtræffer i området før grænsen, tildeler agenturet et enkelt vejledende indvirkningsniveau og underretter de nationale koordinationscentre herom.

1.   Agenturet og medlemsstaterne kan oprette og vedligeholde specifikke situationsbilleder med henblik på at understøtte specifikke operationelle aktiviteter ved de ydre grænser eller udveksle oplysninger med EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer anført i artikel 68, stk. 1, eller tredjelande som fastsat i artikel 75.

2.   De specifikke situationsbilleder består af en delmængde af oplysninger fra de nationale og europæiske situationsbilleder.

3.   De nærmere regler for udarbejdelse og deling af de specifikke situationsbilleder fastlægges i en operationel plan for de pågældende operationelle aktiviteter og i en bilateral eller multilateral aftale, hvor et specifikt situationsbillede er udarbejdet inden for rammerne af bilateralt eller multilateralt samarbejde med tredjelande. Enhver deling af oplysninger i henhold til dette stykke skal foretages i overensstemmelse med princippet om ophavsmandens samtykke.

1.   Agenturet koordinerer Eurosurs fusionstjenester med henblik på regelmæssigt at give de nationale koordinationscentre, Kommissionen og agenturet selv oplysninger om de ydre grænser og området før grænsen på en pålidelig og omkostningseffektiv måde.

2.   Agenturet giver på anmodning af et nationalt koordinationscenter disse oplysninger om de ydre grænser af den medlemsstat, som det tilhører, og om området før grænsen, der kan stamme fra:

3.   Agenturet kan afvise en anmodning fra et nationalt koordinationscenter af tekniske, finansielle eller operationelle årsager. Agenturet meddeler i god tid det nationale koordinationscenter begrundelsen for et sådant afslag.

4.   Agenturet kan på eget initiativ anvende de i stk. 2 omhandlede overvågningsredskaber til indsamling af oplysninger om området før grænsen, som er relevante for det europæiske situationsbillede.

1.   Agenturet overvåger migrationsstrømmene til Unionen og inden for Unionen for så vidt angår migrationstendenser, -antal og -ruter og andre tendenser eller mulige udfordringer ved de ydre grænser og med hensyn til tilbagesendelse. Med henblik herpå udarbejder agenturet ved en beslutning truffet af bestyrelsen på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør en fælles integreret risikoanalysemodel, som skal anvendes af agenturet og medlemsstaterne. Den fælles integrerede risikoanalysemodel oprettes og ajourføres, om nødvendigt, på grundlag af resultatet af evalueringen af gennemførelsen af den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 7.

2.   Agenturet udarbejder generelle årlige risikoanalyser, der forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, under anvendelse af sikkerhedsreglerne vedtaget i overensstemmelse med artikel 92, samt skræddersyede risikoanalyser for operationelle aktiviteter. Hvert andet år forelægger agenturet, i tæt samråd med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en strategisk risikoanalyse for integreret europæisk grænseforvaltning. Der skal tages hensyn til sådanne strategiske risikoanalyser ved udarbejdelsen af den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning. Agenturet udarbejder sådanne generelle årlige risikoanalyser og strategiske risikoanalyser på grundlag af modtagne oplysninger, herunder fra medlemsstaterne. Personlige oplysninger skal anonymiseres i resultaterne af sådanne risikoanalyser.

3.   De i stk. 2 omhandlede risikoanalyser skal dække alle aspekter, der er relevante for integreret europæisk grænseforvaltning, med henblik på udvikling af en forvarslingsmekanisme.

4.   Agenturet offentliggør omfattende oplysninger om den fælles integrerede risikoanalysemodel.

5.   Medlemsstaterne sender agenturet alle nødvendige oplysninger vedrørende situationen, tendenser og mulige trusler ved de ydre grænser og på tilbagesendelsesområdet. Medlemsstaterne sender regelmæssigt eller på agenturets anmodning alle relevante oplysninger såsom statistiske og operationelle oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med integreret europæisk grænseforvaltning og er inkluderet på listen over obligatoriske oplysninger og data, der skal udveksles med agenturet som omhandlet i artikel 100, stk. 2, litra e), samt oplysninger fra analyselaget i det nationale situationsbillede som fastsat i artikel 25.

6.   Resultaterne af risikoanalysen forelægges bestyrelsen og deles rettidigt og på korrekt vis med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

7.   Medlemsstaterne tager hensyn til resultaterne af risikoanalysen, når de planlægger deres operationer og aktiviteter ved de ydre grænser samt deres aktiviteter vedrørende tilbagesendelse.

8.   Agenturet indarbejder resultaterne af en fælles integreret risikoanalysemodel ved dets udformning af fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer for uddannelse som omhandlet i artikel 62.

1.   Agenturet sikrer regelmæssig overvågning af alle medlemsstaternes forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse ved hjælp af agenturets forbindelsesofficerer.

Agenturet kan beslutte, at en forbindelsesofficer dækker op til fire medlemsstater, som geografisk ligger tæt på hinanden.

2.   Den administrerende direktør udpeger eksperter blandt det vedtægtsomfattede personale, der indsættes som forbindelsesofficerer. Den administrerende direktør udarbejder på grundlag af en risikoanalyse og i samråd med de berørte medlemsstater et forslag vedrørende arten af og vilkårene for indsættelsen, hvilken medlemsstat eller region en forbindelsesofficer kan indsættes i, og eventuelle opgaver, som ikke er omfattet af stk. 3. Forslaget fra den administrerende direktør skal godkendes af bestyrelsen. Den administrerende direktør underretter den berørte medlemsstat om udpegelsen og fastsætter sammen med denne medlemsstat, hvor den pågældende skal indsættes.

3.   Forbindelsesofficererne handler på agenturets vegne og har til opgave at fremme samarbejdet og dialogen mellem agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, samt med de nationale myndigheder med ansvar for tilbagesendelse. Forbindelsesofficererne har navnlig til opgave:

4.   Hvis den i stk. 3, litra i), omhandlede rapportering fra forbindelsesofficeren giver anledning til bekymring for så vidt angår et eller flere aspekter af relevans for den berørte medlemsstat, underretter den administrerende direktør straks denne medlemsstat.

5.   Med henblik på stk. 3 skal forbindelsesofficeren under overholdelse af de nationale og Unionens sikkerheds- og databeskyttelsesregler:

6.   Forbindelsesofficerens rapport som omhandlet i denne artikels stk. 3, litra c), indgår som en del af den sårbarhedsvurdering, der er omhandlet i artikel 32. Rapporten fremsendes til den berørte medlemsstat.

7.   Forbindelsesofficererne må ved udførelsen af deres opgaver kun tage imod instrukser fra agenturet.

1.   Agenturet fastlægger en fælles metodologi for sårbarhedsvurderingen ved en afgørelse truffet af bestyrelsen på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør udarbejdet i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen. Denne metodologi skal omfatte objektive kriterier, ud fra hvilke agenturet skal foretage sårbarhedsvurderingen, hyppigheden af sådanne vurderinger, hvordan på hinanden følgende sårbarhedsvurderinger skal gennemføres, og ordningerne for et effektivt system for overvågning af gennemførelsen af den administrerende direktørs henstillinger som omhandlet i stk. 7.

2.   Agenturet overvåger og vurderer adgangen til det tekniske udstyr, de systemer, kapaciteter, ressourcer og infrastrukturer samt det tilstrækkeligt kyndige og uddannede personale fra medlemsstaterne, der er nødvendigt for at kunne foretage grænsekontrol som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a). I den forbindelse vurderer agenturet de i artikel 9, stk. 4, omhandlede nationale planer for kapacitetsudvikling hvad angår kapaciteten til at udføre grænsekontrol under hensyntagen til det forhold, at visse nationale kapaciteter til dels kan anvendes til andre formål end grænsekontrol. Med henblik på fremtidig planlægning gennemfører agenturet sådan overvågning og vurdering som en forebyggende foranstaltning på grundlag af de risikoanalyser, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2. Agenturet foretager sådan overvågning og vurdering mindst én gang om året, medmindre den administrerende direktør på basis af risikoanalyser eller en tidligere sårbarhedsvurdering beslutter noget andet. I alle tilfælde skal hver medlemsstat overvåges og vurderes mindst én gang hvert tredje år.

3.   Uden at det berører artikel 9, fremlægger medlemsstaterne på agenturets anmodning oplysninger om det tekniske udstyr, det personale og så vidt muligt de finansielle midler, der er til rådighed på nationalt plan til grænsekontrol. Medlemsstaterne fremlægger endvidere på agenturets anmodning oplysninger om deres beredskabsplaner for grænseforvaltning.

4.   Formålet med sårbarhedsvurderingen er, at agenturet skal: vurdere medlemsstaternes kapacitet og beredskab til at håndtere nuværende og kommende udfordringer ved de ydre grænser; identificere, navnlig for de medlemsstater, der står over for særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer, mulige umiddelbare konsekvenser ved de ydre grænser og efterfølgende konsekvenser for Schengenområdets funktion; vurdere deres kapacitet til at bidrage til det stående korps og puljen af teknisk udstyr, herunder udstyrspuljen til hurtig udrykning; og vurdere medlemsstaternes kapacitet for så vidt angår modtagelse af støtte fra den europæiske grænse- og kystvagt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3. Denne vurdering berører ikke Schengenevalueringsmekanismen.

5.   Agenturet vurderer i sårbarhedsvurderingen medlemsstaternes kapacitet i kvalitative og kvantitative termer til at udføre alle grænseforvaltningsopgaver, herunder deres kapacitet til at håndtere den potentielle ankomst af et stort antal personer til deres område.

6.   De foreløbige resultater af sårbarhedsvurderingen forelægges de berørte medlemsstater. De berørte medlemsstater kan fremsætte bemærkninger til denne vurdering.

7.   Hvor det er nødvendigt, fremsætter den administrerende direktør i samråd med den berørte medlemsstat en henstilling, der fastlægger de nødvendige foranstaltninger, som den berørte medlemsstat skal træffe, og fristen for gennemførelsen af disse foranstaltninger. Den administrerende direktør opfordrer de berørte medlemsstater til at træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag af en handlingsplan udarbejdet af medlemsstaten i samråd med den administrerende direktør.

8.   Den administrerende direktør baserer foranstaltningerne, der skal henstilles til de berørte medlemsstater, på resultaterne af sårbarhedsvurderingen, idet der tages hensyn til agenturets risikoanalyse, den berørte medlemsstats bemærkninger og resultaterne af Schengenevalueringsmekanismen.

De foranstaltninger, der henstilles, skal have til formål at fjerne de sårbarheder, der er identificeret ved vurderingen, således at medlemsstaterne kan øge deres beredskab til at håndtere nuværende og kommende udfordringer ved de ydre grænser ved at udvide eller forbedre deres kapacitet, tekniske udstyr, systemer, ressourcer og beredskabsplaner. Den administrerende direktør kan tilbyde medlemsstaterne agenturets tekniske ekspertise til at støtte gennemførelsen af de foranstaltninger, der henstilles.

9.   Den administrerende direktør overvåger gennemførelsen af de foranstaltninger, der henstilles, ved hjælp af regelmæssige rapporter, der skal indgives af medlemsstaterne på baggrund af de handlingsplaner, der er omhandlet i stk. 7.

Hvor der er risiko for, at en medlemsstat ikke vil gennemføre en foranstaltning, der er henstillet, inden for den frist, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 7, underretter den administrerende direktør straks den pågældende medlemsstats medlem af bestyrelsen og Kommissionen. I samråd med den pågældende medlemsstats medlem af bestyrelsen forespørger den administrerende direktør de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat om grundene til forsinkelsen og yder støtte til agenturet for at lette gennemførelsen af den foranstaltning, der er henstillet.

10.   Hvor en medlemsstat ikke gennemfører henstillingens nødvendige foranstaltninger inden for fristen fastsat i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, henviser den administrerende direktør sagen til bestyrelsen og underretter Kommissionen. Bestyrelsen vedtager på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør en afgørelse, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger, som den berørte medlemsstat skal træffe, og fristen for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Bestyrelsens afgørelse er bindende for medlemsstaten. Hvis medlemsstaten ikke gennemfører foranstaltningerne inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen, underretter bestyrelsen Rådet og Kommissionen, og der kan iværksættes yderligere tiltag i overensstemmelse med artikel 42.

11.   Sårbarhedsvurderingen, herunder en detaljeret redegørelse for resultatet af sårbarhedsvurderingen, foranstaltningerne truffet af medlemsstaterne som svar på sårbarhedsvurderingen og status for implementeringen af eventuelle foranstaltninger, der tidligere er henstillet, fremsendes i overensstemmelse med artikel 92 regelmæssigt og mindst én gang om året til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

1.   Synergierne mellem sårbarhedsvurderingen og Schengenevalueringsmekanismen maksimeres med henblik på at skabe et bedre situationsbillede af, hvordan Schengenområdet fungerer, at undgå dobbeltarbejde på medlemsstaternes side i videst muligt omfang og at sikre en bedre koordineret anvendelse af de relevante finansielle EU-instrumenter til støtte for forvaltningen af de ydre grænser.

2.   Med henblik på stk. 1 indfører Kommissionen og agenturet de ordninger, der er nødvendige for at sikre en regelmæssig, sikker og rettidig deling af alle oplysninger vedrørende resultaterne af sårbarhedsvurderinger og resultaterne af de vurderinger, der er gennemført inden for rammerne af Schengenevalueringsmekanismen på grænseforvaltningsområdet. Disse ordninger for deling af oplysninger skal omfatte rapporter om sårbarhedsvurderinger og rapporter om besøg i forbindelse med Schengenevalueringer, efterfølgende henstillinger, handlingsplaner og eventuelle ajourføringer vedrørende gennemførelsen af medlemsstaternes handlingsplaner.

3.   Med henblik på Schengenevalueringsmekanismen, således som den vedrører forvaltningen af de ydre grænser, deler Kommissionen resultaterne af sårbarhedsvurderingerne med alle medlemmer af de Schengenevalueringshold, der er involveret i evalueringen af den berørte medlemsstat. Sådanne oplysninger betragtes som følsomme i den i forordning (EU) nr. 1053/2013 anvendte betydning og behandles i overensstemmelse hermed.

4.   De i stk. 2 omhandlede ordninger skal omfatte resultaterne af de vurderinger, der er gennemført inden for rammerne af Schengenevalueringsmekanismen på tilbagesendelsesområdet, for at sikre, at agenturet fuldt ud har kendskab til de konstaterede mangler, således at det er i stand til at foreslå passende foranstaltninger til støtte for de berørte medlemsstater i denne henseende.

1.   På grundlag af agenturets risikoanalyse og sårbarhedsvurdering og efter aftale med den berørte medlemsstat tildeler eller ændrer agenturet følgende indvirkningsniveauer for hvert afsnit af de ydre grænser:

2.   For hurtigt at kunne håndtere en krisesituation i et givet grænseafsnit, hvor agenturets risikoanalyse viser, at de hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted i det relevante ydre grænseafsnit, har afgørende indvirkning på grænsesikkerheden i et sådant omfang, at de risikerer at bringe Schengenområdets funktion i fare, tildeler agenturet efter aftale med den berørte medlemsstat dette grænseafsnit et midlertidigt »kritisk« indvirkningsniveau.

3.   Hvor der ikke er enighed mellem den berørte medlemsstat og agenturet om tildelingen af et indvirkningsniveau til et ydre grænseafsnit, forbliver det indvirkningsniveau, der tidligere var tildelt dette grænseafsnit, uændret.

4.   Det nationale koordinationscenter vurderer løbende i tæt samarbejde med andre kompetente nationale myndigheder, om der er behov for at ændre indvirkningsniveauet for et ydre grænseafsnit ved at tage hensyn til oplysningerne i det nationale situationsbillede, og informerer agenturet herom.

5.   Agenturet angiver indvirkningsniveauerne for de ydre grænseafsnit i det europæiske situationsbillede.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de grænsekontrolaktiviteter, der gennemføres ved de forskellige afsnit af de ydre grænser, svarer til det indvirkningsniveau, der er fastsat for dem, som følger:

2.   Det nationale koordinationscenter underretter regelmæssigt agenturet om de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan i medfør af stk. 1, litra c) og d).

3.   Hvor der er fastsat et mellemhøjt, højt eller kritisk indvirkningsniveau for et afsnit af den ydre grænse, som støder op til et grænseafsnit i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, med hvilket aftaler, ordninger eller oprettet regionale netværk, som omhandlet i artikel 72 og 73, er på plads, kontakter det nationale koordinationscenter det nationale koordinationscenter i nabomedlemsstaten eller den kompetente myndighed i nabotredjelandet og bestræber sig på at koordinere de nødvendige grænseoverskridende foranstaltninger med agenturet.

4.   Agenturet evaluerer sammen med den berørte medlemsstat fastsættelsen af indvirkningsniveauer og de tilsvarende foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan og EU-plan. Denne evaluering bidrager til den sårbarhedsvurdering, der i overensstemmelse med artikel 32 skal udføres af agenturet.

1.   En medlemsstat kan anmode agenturet om bistand til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til kontrol af de ydre grænser. Agenturet gennemfører også foranstaltninger som fastsat i artikel 41 og 42.

2.   Agenturet tilrettelægger passende teknisk og operativ bistand til værtsmedlemsstaten, og kan, idet det handler i overensstemmelse med den relevante EU-ret og folkeret, herunder princippet om nonrefoulement, træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:

3.   Agenturet finansierer eller medfinansierer de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2, over sit budget i overensstemmelse med de finansielle regler, der gælder for agenturet.

4.   Hvis der opstår et væsentligt øget finansielt behov hos agenturet på grund af en situation ved de ydre grænser, underretter det straks Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.

1.   En medlemsstat kan anmode agenturet om at iværksætte fælles operationer for at imødegå kommende udfordringer, herunder ulovlig indvandring, nuværende eller fremtidige trusler ved dens ydre grænser eller grænseoverskridende kriminalitet eller for at yde øget teknisk og operativ bistand, når den opfylder sine forpligtelser med hensyn til kontrol af de ydre grænser. Som en del af en sådan anmodning kan en medlemsstat også angive profilerne for det operationelle personale, der er nødvendig for den pågældende fælles operation, herunder det personale, der i relevant omfang har udøvende beføjelser.

2.   Efter anmodning fra en medlemsstat, der står i en situation med særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer, specielt når der til steder ved de ydre grænser ankommer et stort antal tredjelandsstatsborgere, som forsøger at indrejse på medlemsstatens område uden tilladelse, kan agenturet gennemføre en hurtig grænseindsats i et begrænset tidsrum på denne værtsmedlemsstats område.

3.   Den administrerende direktør evaluerer, godkender og koordinerer forslag fra medlemsstaterne til fælles operationer eller hurtige grænseindsatser. Forud for fælles operationer og hurtige grænseindsatser skal der foretages en grundig, pålidelig og ajourført risikoanalyse, som sætter agenturet i stand til at foretage en prioritering af de foreslåede fælles operationer og hurtige grænseindsatser, idet der tages hensyn til indvirkningsniveauerne, der er tildelt afsnit af den ydre grænse i overensstemmelse med artikel 34, og de disponible ressourcer.

4.   Målene for en fælles operation eller en hurtig grænseindsats kan nås som en del af en operation med flere formål. Sådanne operationer kan involvere kystvagtopgaver og forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet, der fokuserer på bekæmpelse af smugling af migranter eller menneskehandel, og migrationsstyring, der fokuserer på identifikation, registrering, debriefing og tilbagesendelse.

1.   Som forberedelse af en fælles operation udarbejder den administrerende direktør i samarbejde med værtsmedlemsstaten en liste over teknisk udstyr, personale og profiler af det nødvendige personale, herunder det personale, der alt efter tilfældet har udøvende beføjelser, og som skal gives tillades i overensstemmelse med artikel 82, stk. 2. Denne liste skal udarbejdes under hensyntagen til værtsmedlemsstatens disponible ressourcer og værtsmedlemsstatens anmodning i henhold til artikel 37. På grundlag af disse elementer fastlægger agenturet en pakke bestående af teknisk og operationel forstærkning samt kapacitetsopbyggende aktiviteter, som skal medtages i den operationelle plan.

2.   Den administrerende direktør udarbejder en operationel plan for fælles operationer ved de ydre grænser. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår i tæt og rettidigt samråd med de deltagende medlemsstater aftale om den operationelle plan med detaljeret angivelse af de organisatoriske og proceduremæssige aspekter af den fælles operation.

3.   Den operationelle plan er bindende for agenturet, værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. Den skal omfatte alle de aspekter, der anses for nødvendige for at gennemføre den fælles operation, herunder følgende:

4.   Alle ændringer og tilpasninger af den operationelle plan skal godkendes af den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten efter høring af de deltagende medlemsstater. Agenturet sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operationelle plan til de deltagende medlemsstater.

5.   Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på alle agenturets operationer.

1.   En medlemsstats anmodning om iværksættelse af en hurtig grænseindsats skal indeholde en beskrivelse af situationen, mulige mål og forudsete behov samt profiler af det nødvendige personale, herunder det personale, der i relevant omfang har udøvende beføjelser. Den administrerende direktør kan om nødvendigt straks sende eksperter fra agenturet, som skal vurdere situationen ved den pågældende medlemsstats ydre grænser.

2.   Den administrerende direktør informerer straks bestyrelsen om en anmodning fra en medlemsstat om at iværksætte en hurtig grænseindsats.

3.   Når den administrerende direktør træffer afgørelse om en medlemsstats anmodning, tager den pågældende hensyn til resultaterne af agenturets risikoanalyser og analyselaget i det europæiske situationsbillede samt resultatet af den i artikel 32 omhandlede sårbarhedsvurdering og alle andre relevante oplysninger fra den pågældende medlemsstat eller en anden medlemsstat.

4.   Den administrerende direktør vurderer straks mulighederne for omfordeling af disponible holdmedlemmer fra det stående korps, navnlig dets vedtægtsomfattede personale og personale, der er udstationeret til agenturet fra medlemsstaterne, i andre operationelle områder. Den administrerende direktør vurderer også de yderligere behov for at indsætte operationelt personale i overensstemmelse med artikel 57 og, når personale inden for de krævede profiler er opbrugt, til at aktivere udrykningsstyrken i overensstemmelse med artikel 58.

5.   Den administrerende direktør træffer afgørelse om anmodningen om at iværksætte en hurtig grænseindsats senest to arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af anmodningen. Den administrerende direktør underretter samtidigt skriftligt den pågældende medlemsstat og bestyrelsen herom. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om de vigtigste grunde, som den er baseret på.

6.   Når den administrerende direktør træffer den i denne artikels stk. 5 omhandlede beslutning, underretter vedkommende medlemsstaterne om muligheden for at anmode om yderligere operationelt personale i overensstemmelse med artikel 57 og, hvor det er relevant, artikel 58 ved at angive, det mulige antal af og profilerne for medarbejdere, der skal stilles til rådighed af den enkelte medlemsstat.

7.   Hvis den administrerende direktør beslutter at iværksætte en hurtig grænseindsats, indsætter vedkommende disponible grænseforvaltningshold fra det stående korps og udstyr fra puljen af teknisk udstyr i overensstemmelse med artikel 64 og beslutter, hvor det er nødvendigt, om der omgående skal indsættes forstærkning fra et eller flere grænseforvaltningshold i overensstemmelse med artikel 57.

8.   Den administrerende direktør udarbejder og vedtager sammen med værtsmedlemsstaten straks og under alle omstændigheder senest tre arbejdsdage efter datoen for beslutningen herom en operationel plan som omhandlet i artikel 38, stk. 2.

9.   Så snart den operationelle plan er blevet godkendt og stillet til rådighed for medlemsstaterne, indsætter den administrerende direktør straks det operationelle personale, der er til rådighed, ved hjælp af omfordelinger fra andre operationelle områder eller andre opgaver.

10.   Parallelt med den i stk. 9 omhandlede indsættelse, og hvor det er nødvendigt for at sikre øjeblikkelig forstærkning af de grænseforvaltningshold, der er omfordelt fra andre områder eller opgaver, anmoder den administrerende direktør hver medlemsstat om at angive antallet af og profilerne for de yderligere medarbejdere, der skal indsættes fra deres nationale lister med henblik på kortvarig indsættelse som omhandlet i artikel 57.

11.   Hvis der opstår en situation, hvor de i denne artikels stk. 7 omhandlede grænseforvaltningshold og de i denne artikels stk. 10 omhandlede personale er utilstrækkelige, kan den administrerende direktør aktivere udrykningsstyrken ved at anmode hver medlemsstat om det antal supplerende personale og de profiler, der skal indsættes i henhold til artikel 58.

12.   Disse i stk. 10 og 11 omhandlede oplysninger fremsendes skriftligt til de nationale kontaktpunkter og angiver den dato, på hvilken indsættelsen af personale fra hver kategori skal finde sted. Der fremsendes også en kopi af den operationelle plan til de nationale kontaktpunkter.

13.   Medlemsstaterne sikrer, at antallet af og profilerne for medarbejdere straks stilles til rådighed for agenturet med henblik på at sikre en komplet indsættelse i overensstemmelse med artikel 57 og, hvis den finder anvendelse, artikel 58.

14.   Indsættelsen af de første grænseforvaltningshold, der omfordeles fra andre områder og opgaver, skal finde sted senest fem arbejdsdage efter den dato, hvor den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgik aftale om den operationelle plan. Indsættelsen af yderligere grænseforvaltningshold finder, hvor det er nødvendigt, sted senest 12 arbejdsdage efter den dato, hvor der blev opnået enighed om den operationelle plan.

15.   Hvor der skal foretages en hurtig grænseindsats, overvejer den administrerende direktør i samråd med bestyrelsen straks prioriteterne med hensyn til agenturets igangværende og planlagte fælles operationer ved andre ydre grænser, så der sikres en mulig omfordeling af ressourcer til de områder ved de ydre grænser, hvor der er størst behov for en styrket indsættelse.

1.   Hvor en medlemsstat står over for uforholdsmæssigt store migrationsmæssige udfordringer i særlige hotspotområder langs dens ydre grænser, som er karakteriseret ved store indadgående blandede migrationsstrømme, kan den pågældende medlemsstat anmode om teknisk og operationel forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold bestående af eksperter fra de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer, som skal operere i overensstemmelse med deres mandater.

Den pågældende medlemsstat indgiver en anmodning om forstærkning og en behovsvurdering til Kommissionen. På grundlag af nævnte behovsvurdering fremsender Kommissionen, som det er relevant, anmodningen til agenturet, EASO, Europol og andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer.

2.   De relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer undersøger i overensstemmelse med deres respektive mandat medlemsstatens anmodning om forstærkning og behovsvurderingen med henblik på at fastlægge en omfattende forstærkningspakke bestående af forskellige aktiviteter, der koordineres af de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer, og som den pågældende medlemsstat skal godkende. Kommissionen koordinerer denne proces.

3.   Kommissionen fastlægger i samarbejde med værtsmedlemsstaten og de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer i overensstemmelse med deres respektive mandater vilkårene for samarbejde i hotspotområdet og er ansvarlig for koordineringen af migrationsstyringsstøtteholdenes aktiviteter.

4.   Den tekniske og operationelle forstærkning, der ydes med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder af det stående korps inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold, kan omfatte tilvejebringelse af:

5.   Migrationsstyringsstøtteholdene omfatter om nødvendigt personale med ekspertise inden for beskyttelse af børn, menneskehandel, beskyttelse mod kønsbaseret forfølgelse eller grundlæggende rettigheder.

1.   På grundlag af resultaterne af sårbarhedsvurderingen eller hvor et kritisk indvirkningsniveau henføres til et eller flere ydre grænseafsnit, og under hensyntagen til de relevante elementer i medlemsstatens beredskabsplaner, agenturets risikoanalyse og analyselaget i det europæiske situationsbillede henstiller den administrerende direktør til den pågældende medlemsstat at indlede, gennemføre eller tilpasse fælles operationer, hurtige grænseindsatser eller enhver anden relevant indsats fra agenturets side som fastsat i artikel 36.

2.   Den pågældende medlemsstat skal svare på den administrerende direktørs henstilling, der er omhandlet i stk. 1, inden for seks arbejdsdage. I tilfælde af et negativt svar vedrørende henstillingen skal medlemsstaten også give de begrundelser, der ligger til grund for dette svar. Den administrerende direktør underretter straks bestyrelsen og Kommissionen om de foreslåede tiltag og om begrundelserne for det negative svar med henblik på at vurdere, om der måtte være behov for hasteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 42.

1.   Hvor kontrol af de ydre grænser bliver så ineffektiv, at det vil kunne bringe Schengenområdets funktion i fare, fordi:

kan Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen straks vedtage en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, hvori de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre for at afhjælpe disse risici, fastsættes, og hvori det kræves, at den berørte medlemsstat samarbejder med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Kommissionen hører agenturet, inden den fremsætter sit forslag.

2.   Hvor der opstår en situation, der kræver en hurtig indsats, underrettes Europa-Parlamentet straks herom og om alle efterfølgende foranstaltninger og afgørelser, der træffes vedrørende situationen.

3.   For at afhjælpe risikoen for at bringe Schengenområdet i fare skal den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse omfatte én eller flere af følgende foranstaltninger, der træffes af agenturet:

4.   Den administrerende direktør skal senest to arbejdsdage efter datoen for vedtagelsen af den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse:

5.   Den administrerende direktør og den berørte medlemsstat indgår aftale om den operationelle plan, der er omhandlet i stk. 4, litra b), senest tre arbejdsdage fra datoen for forelæggelsen af udkastet.

6.   Agenturet indsætter straks og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage fra datoen for fastlæggelsen af den operationelle plan det nødvendige operationelle personale fra det stående korps med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse. Der indsættes yderligere hold, i det omfang det er nødvendigt, i en anden fase og under alle omstændigheder senest 12 arbejdsdage fra fastlæggelsen af den operationelle plan.

7.   Agenturet og medlemsstaterne sender straks og under alle omstændigheder inden 10 arbejdsdage fra datoen for fastlæggelsen af den operationelle plan det nødvendige tekniske udstyr og kompetent personale til indsættelsesbestemmelsesstedet med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse.

Yderligere teknisk udstyr indsættes, i det omfang det er nødvendigt, i anden fase i overensstemmelse med artikel 64.

8.   Den berørte medlemsstat efterkommer den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse. Med henblik herpå samarbejder den straks med agenturet og tager de nødvendige skridt til at lette gennemførelsen af nævnte afgørelse og den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i nævnte afgørelse og i den operationelle plan, som der er indgået aftale om med den administrerende direktør, navnlig ved at efterkomme forpligtelserne fastsat i artikel 43, 82 og 83.

9.   I overensstemmelse med artikel 57 og, hvor det er relevant, artikel 39, stiller medlemsstaterne det operationelle personale til rådighed som fastsat af den administrerende direktør i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4.

10.   Kommissionen overvåger gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i den i stk. 1 nævnte rådsafgørelse, og de tiltag, som agenturet har taget med henblik herpå. Hvis den berørte medlemsstat ikke efterkommer den i denne artikels stk. 1 omhandlede rådsafgørelse inden for 30 dage og ikke samarbejder med agenturet i overensstemmelse med denne artikels stk. 8, kan Kommissionen iværksætte den i artikel 29 i forordning (EU) 2016/399 omhandlede procedure.

1.   Under indsættelsen af grænseforvaltningshold, tilbagesendelseshold og migrationsstyringsstøttehold udsteder værtsmedlemsstaten eller — hvor der er tale om samarbejde med et tredjeland i overensstemmelse med en statusaftale — det berørte tredjeland, instrukser til holdene i overensstemmelse med den operationelle plan.

2.   Agenturet kan via sin koordinationsansvarlige meddele værtsmedlemsstaten sine holdninger til de instrukser, der gives til holdene. I sådanne tilfælde skal værtsmedlemsstaten tage hensyn hertil og så vidt muligt respektere dem.

3.   Hvor instrukserne til holdene ikke er i overensstemmelse med den operationelle plan, rapporterer den koordinationsansvarlige det straks til den administrerende direktør, som om nødvendigt kan træffe tiltag i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3.

4.   Holdmedlemmerne skal under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser fuldt ud respektere de grundlæggende rettigheder, herunder adgang til asylprocedurer og den menneskelige værdighed og rette særlig opmærksomhed mod sårbare personer. De foranstaltninger, der træffes under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser, skal stå i et rimeligt forhold til målene for disse foranstaltninger. De må under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser ikke forskelsbehandle personer af nogen grund såsom køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, ejendomsforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering, i overensstemmelse med artikel 21 i chartret.

5.   De holdmedlemmer, der ikke er vedtægtsomfattet personale, kan fortsat pålægges disciplinærforanstaltninger af deres oprindelsesmedlemsstat. Oprindelsesmedlemsstaten fastsætter bestemmelser om passende disciplinære eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med sin nationale ret vedrørende overtrædelse af de grundlæggende rettigheder eller forpligtelser med hensyn til international beskyttelse under udførelsen af enhver af agenturets operationelle aktiviteter.

6.   Vedtægtsomfattet personale indsat som holdmedlemmer kan pålægges disciplinære foranstaltninger, som det fremgår af personalevedtægten og ansættelsesvilkårene og de disciplinære foranstaltninger, der er fastsat i den tilsynsmekanisme, der er omhandlet i artikel 55, stk. 5, litra a).

1.   Agenturet sikrer den operationelle gennemførelse af alle de organisatoriske aspekter under de fælles operationer, pilotprojekter og hurtige grænseindsatser, herunder tilstedeværelsen af vedtægtsomfattet personale.

2.   Uden at det berører artikel 60, udpeger den administrerende direktør en eller flere eksperter fra det vedtægtsomfattede personale, der skal indsættes som koordinationsansvarlig for hver fælles operation eller hurtig grænseindsats. Den administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om udpegelsen.

3.   Den koordinationsansvarlige handler på agenturets vegne med hensyn til alle aspekter af indsættelsen af holdene. Den koordinationsansvarlige har til opgave at fremme samarbejdet og koordinationen mellem værtsmedlemsstater og deltagende medlemsstater. Mindst én observatør af grundlæggende rettigheder skal bistå og rådgive den koordinationsansvarlige. Den koordinationsansvarlige skal navnlig:

4.   I forbindelse med fælles operationer eller hurtige grænseindsatser kan den administrerende direktør give den koordinationsansvarlige beføjelse til at bistå med at løse eventuelle uoverensstemmelser om gennemførelsen af den operationelle plan og indsættelsen af holdene.

1.   Agenturet dækker fuldt ud følgende omkostninger, som afholdes af medlemsstaterne, når de stiller deres personale til rådighed for indsættelse fra det stående korps som holdmedlemmer til medlemsstaterne og til tredjelande kortvarigt i overensstemmelse med. artikel 57 eller til medlemsstaterne via udrykningsstyrken i overensstemmelse med artikel 58:

2.   På grundlag af et forslag fra den administrerende direktør vedtager bestyrelsen nærmere regler, for så vidt angår godtgørelse af udgifter, der er afholdt af det personale, der er indsat kortvarigt i overensstemmelse med artikel 57 og 58, og ajourfører dem i nødvendigt omfang. For at sikre, at den gældende retlige ramme overholdes, fremsætter den administrerende direktør et sådant forslag efter at have modtaget en positiv udtalelse fra Kommissionen. De nærmere regler skal så vidt muligt være baseret på forenklede omkostningsmuligheder i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, litra c), d) og e) i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Bestyrelsen sikrer, hvor det er relevant, at der er overensstemmelse med reglerne for vedtægtsomfattet personales udgifter til tjenesterejser.

1.   Den administrerende direktør bringer enhver af agenturets aktiviteter til ophør, hvis betingelserne for at gennemføre disse aktiviteter ikke længere er opfyldt. Den administrerende direktør underretter den berørte medlemsstat inden sådant ophør.

2.   De medlemsstater, der deltager i en af agenturets operationelle aktiviteter, kan anmode den administrerende direktør om at bringe den pågældende operationelle aktivitet til ophør. Den administrerende direktør underretter bestyrelsen om en sådan anmodning.

3.   Den administrerende direktør kan efter at have underrettet den berørte medlemsstat trække finansieringen af en aktivitet tilbage eller suspendere eller bringe den til ophør, hvis værtsmedlemsstaten ikke respekterer den operationelle plan.

4.   Efter at have hørt den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og efter at have underrettet den berørte medlemsstat trækker den administrerende direktør finansieringen af enhver af agenturets aktiviteter tilbage eller suspenderer eller bringer enhver af agenturets aktiviteter helt eller delvist til ophør, hvis vedkommende finder, at der er sket overtrædelser af de grundlæggende rettigheder eller af forpligtelser med hensyn til international beskyttelse, som er knyttet til den pågældende aktivitet og som er af alvorlig art eller som sandsynligvis vil vare ved.

5.   Efter at have hørt den ansvarlige for grundlæggende rettigheder beslutter den administrerende direktør ikke at iværksætte nogen agenturaktiviteter, hvor vedkommende vurderer, at der fra starten af aktiviteten vil være alvorlig grund til at suspendere eller bringe den til ophør, fordi det kunne føre til overtrædelser af alvorlig art af de grundlæggende rettigheder eller af forpligtelser med hensyn til international beskyttelse. Den administrerende direktør underretter den berørte medlemsstat om nævnte afgørelse.

6.   De i stk. 4 og 5 omhandlede afgørelser skal være baseret på behørigt begrundede præmisser. Når den administrerende direktør træffer sådanne afgørelser, tager vedkommende hensyn til relevante oplysninger såsom antallet af registrerede klager, der ikke er blevet løst af en national kompetent myndighed, og disses indhold, rapporter om alvorlige hændelser og rapporter fra koordinationsansvarlige, relevante internationale organisationer og EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer på de områder, der er omfattet af denne forordning. Den administrerende direktør underretter bestyrelsen om sådanne afgørelser og giver begrundelser herfor.

7.   Hvis den administrerende direktør træffer afgørelse om at suspendere agenturets indsættelse af et migrationsstyringsstøttehold eller bringe den til ophør, underretter vedkommende de øvrige relevante organer, kontorer og agenturer, som er aktive i hotspotområdet, om denne afgørelse.

1.   Uden at tage stilling til indholdet af afgørelser om tilbagesendelse, som fortsat henhører under medlemsstaternes eneansvar, og i overensstemmelse med respekten for de grundlæggende rettigheder og generelle EU-retlige og folkeretlige principper, herunder forpligtelsen til at yde international beskyttelse, respekt for princippet om nonrefoulement og børns rettigheder, skal agenturet for så vidt angår tilbagesendelse:

2.   Den tekniske og operative bistand, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal omfatte aktiviteter med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre de kompetente nationale myndigheders tilbagesendelsesprocedurer ved navnlig at yde følgende:

3.   Agenturet sigter mod at skabe synergier og sammenkoble EU-finansierede net og programmer på tilbagesendelsesområdet i tæt samarbejde med Kommissionen og med støtte fra relevante interessenter, herunder det europæiske migrationsnetværk.

1.   Agenturet driver og videreudvikler, i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra d), en integreret platform for forvaltning af tilbagesendelse til behandling af oplysninger, herunder personoplysninger, der overføres via medlemsstaternes systemer for forvaltning af tilbagesendelse, og som er nødvendige for, at agenturet kan yde teknisk og operativ bistand. Personoplysninger må kun omfatte biografiske data eller passagerlister. Personoplysninger må kun overføres, hvor de er nødvendige for agenturet for at bistå med koordinering eller tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer til tredjelande, uanset transportmiddel. Sådanne personoplysninger videregives kun til platformen, når der er truffet en afgørelse om at iværksætte en tilbagesendelsesoperation, og de slettes, så snart operationen er afsluttet.

Biografiske oplysninger overføres kun til platformen, hvor holdmedlemmerne ikke har adgang til dem i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 (39).

Agenturet kan også anvende platformen til sikker overførsel af biografiske eller biometriske oplysninger, herunder alle typer af dokumenter, der kan betragtes som bevis eller umiddelbart bevis for statsborgerskab for tredjelandsstatsborgere, der er genstand for afgørelser om tilbagesendelse, hvor overførslen af sådanne personoplysninger er nødvendig for, at agenturet kan bistå, på anmodning af en medlemsstat, med at bekræfte tredjelandsstatsborgeres identitet og statsborgerskab i individuelle sager. Sådanne oplysninger må ikke lagres på platformen og skal slettes umiddelbart efter en bekræftelse af modtagelsen.

2.   Agenturet udvikler, anvender og driver også informationssystemer og softwareapplikationer, der muliggør udveksling af oplysninger med henblik på tilbagesendelse inden for den europæiske grænse- og kystvagt og med henblik på udveksling af de personoplysninger.

3.   Personoplysninger behandles i overensstemmelse med artikel 86, 87, 88 og 91, alt efter hvad der gælder.

1.   Uden at tage stilling til indholdet af afgørelser om tilbagesendelse, som fortsat henhører under medlemsstaternes eneansvar, yder agenturet teknisk og operativ bistand til medlemsstaterne og sikrer koordineringen eller tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer, herunder i form af chartring af luftfartøjer med henblik på sådanne operationer og tilrettelæggelse af tilbagesendelser på ruteflyvninger eller med andre transportmidler. Agenturet kan på eget initiativ og efter aftale med den berørte medlemsstat koordinere eller tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer.

2.   Medlemsstaterne forelægger via den i artikel 49, stk. 1, omhandlede platform de operationelle oplysninger om tilbagesendelse, der er nødvendige for, at agenturet kan vurdere behovene for tilbagesendelse, og underretter agenturet om deres vejledende planlægning vedrørende antallet af personer i udsendelsesposition og de tredjelande, hvortil der skal ske tilbagesendelse, begge for så vidt angår de relevante nationale tilbagesendelsesoperationer, og om deres behov for agenturets bistand eller koordinering. Agenturet udarbejder og vedligeholder en rullende operationel plan for at give de medlemsstater, der anmoder om det, den nødvendige operationelle støtte og forstærkning, herunder i form af teknisk udstyr. Agenturet kan enten på eget initiativ og efter aftale med den berørte medlemsstat eller efter anmodning fra en medlemsstat på grundlag af en behovsvurdering i den rullende operationelle plan medtage datoer og destinationer for tilbagesendelsesoperationer, som det finder nødvendige. Bestyrelsen træffer efter forslag fra den administrerende direktør afgørelse om fremgangsmåden i forbindelse med den rullende operationelle plan. Den berørte medlemsstat bekræfter over for agenturet, at alle personer i udsendelsesposition, der er omfattet af en tilbagesendelsesoperation, der organiseres eller koordineres af agenturet, er omfattet af en retskraftig afgørelse om tilbagesendelse.

Hvor holdmedlemmer indsættes, skal de, inden en person i udsendelsesposition tilbagesendes, konsultere Schengeninformationssystemet for at kontrollere, om afgørelsen om tilbagesendelse, der er udstedt vedrørende denne person i udsendelsesposition, er blevet suspenderet, eller om dens fuldbyrdelse er blevet udsat.

Den rullende operationelle plan skal indeholde de elementer, der er nødvendige for at gennemføre en tilbagesendelsesoperation, herunder dem, der vedrører respekt for grundlæggende rettigheder, og skal henvise til blandt andet relevante adfærdskodekser og procedurer for overvågning, rapportering og klagemekanismen.

3.   Agenturet kan yde teknisk og operativ bistand til medlemsstaterne og kan også, enten på eget initiativ og efter aftale med den berørte medlemsstat eller på de deltagende medlemsstaters anmodning, sikre koordinationen eller tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer, hvortil et tredjeland, hvortil der sker tilbagesendelse, stiller transportmidler og ledsagere ved tilbagesendelse til rådighed (»samlende tilbagesendelsesoperationer«). De deltagende medlemsstater og agenturet sikrer, at de grundlæggende rettigheder og princippet om nonrefoulement overholdes, at der sker en forholdsmæssig brug af tvangsmidler, og at den menneskelige værdighed respekteres med hensyn til personen i udsendelsesposition under hele tilbagesendelsesoperationen. Mindst én repræsentant for medlemsstaterne og én observatør ved tvangsmæssig tilbagesendelse fra den pulje, der oprettes i henhold til artikel 51, eller fra den deltagende medlemsstats tilsynsordning, skal være til stede under hele tilbagesendelsesoperationen og indtil ankomsten til det tredjeland, hvortil der sker tilbagesendelse.

4.   Den administrerende direktør udarbejder straks en tilbagesendelsesplan for samlende tilbagesendelsesoperationer. Den administrerende direktør og alle deltagende medlemsstater indgår aftale om planen, som præciserer de organisatoriske og proceduremæssige aspekter af den tredjelandsassisterede tilbagesendelsesoperation under hensyntagen til indvirkningerne på de grundlæggende rettigheder og risiciene ved sådanne operationer. Alle ændringer eller tilpasninger af denne plan skal godkendes af de i stk. 3 og i nærværende stykke omhandlede parter.

Tilbagesendelsesplanen for samlende tilbagesendelsesoperationer er bindende for agenturet og alle deltagende medlemsstater. Den skal omfatte alle de skridt, der er nødvendige for at gennemføre den samlende tilbagesendelsesoperation.

5.   Der føres i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF tilsyn med hver tilbagesendelsesoperation, som agenturet har tilrettelagt eller koordineret. Tilsynet med tvangsmæssige tilbagesendelsesoperationer udføres af observatøren ved tvangsmæssig tilbagesendelse på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier og omfatter hele tilbagesendelsesoperationen fra før afrejsen til overdragelsen af personerne i udsendelsesposition til det tredjeland, hvortil der sker tilbagesendelse. Observatøren ved tvangsmæssig tilbagesendelse indsender en rapport om hver tvangsmæssig tilbagesendelsesoperation til den administrerende direktør, den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og de kompetente nationale myndigheder i alle de medlemsstater, der er involveret i den pågældende operation. Den administrerende direktør og de kompetente nationale myndigheder sikrer om nødvendigt en passende opfølgning herpå.

6.   Hvis agenturet er bekymret for, om de grundlæggende rettigheder i en hvilken som helst fase i en tilbagesendelsesoperation respekteres, meddeler agenturet de deltagende medlemsstater og Kommissionen dette.

7.   Den administrerende direktør evaluerer resultaterne af tilbagesendelsesoperationerne og sender hver sjette måned en detaljeret evalueringsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og bestyrelsen, der dækker alle de tilbagesendelsesoperationer, der er blevet gennemført i det foregående halvår, sammen med bemærkningerne fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Den administrerende direktør foretager en omfattende sammenlignende analyse af disse resultater for at fremme kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten af fremtidige tilbagesendelsesoperationer. Den administrerende direktør medtager denne analyse i årsberetningen om agenturets virksomhed.

8.   Agenturet finansierer eller medfinansierer tilbagesendelsesoperationer over sit budget i overensstemmelse med de finansielle regler, der gælder for agenturet, idet tilbagesendelsesoperationer, der gennemføres af mere end én medlemsstat eller fra hotspotområder, prioriteres.

1.   Agenturet opretter under behørig hensyntagen til holdningen hos den ansvarlige for grundlæggende rettigheder en pulje af observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse fra medlemsstaternes kompetente organer, som fører tilsyn med tvangsmæssige tilbagesendelse i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF, og som er uddannet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 62.

2.   Bestyrelsen træffer på forslag af den administrerende direktør afgørelse om det antal observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse, der skal stilles til rådighed til puljen, og deres profil. Den samme procedure finder anvendelse ved alle senere ændringer af profilerne og det samlede antal.

Medlemsstaterne er ansvarlige for at bidrage til puljen ved at udnævne observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse, der svarer til den fastlagte profil, uden at det berører disse observatørers uafhængighed i henhold til national ret, hvor national ret foreskriver dette. Agenturet bidrager også med observatører af grundlæggende rettigheder som omhandlet i artikel 110 til puljen. Der skal indgå observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse med særlig ekspertise i børnebeskyttelse i puljen.

3.   Medlemsstaternes bidrag med observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse til tilbagesendelsesoperationer og -indsatser i det følgende år planlægges på grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne. I overensstemmelse med disse aftaler stiller medlemsstaterne observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse til rådighed med henblik på indsættelse efter anmodning fra agenturet, medmindre de står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver. En sådan anmodning indgives mindst 21 arbejdsdage før den planlagte indsættelse eller fem arbejdsdage i tilfælde af en hurtig tilbagesendelsesindsats.

4.   Agenturet stiller på anmodning observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse til rådighed for de deltagende medlemsstater, som på medlemsstaternes vegne fører tilsyn med, at tilbagesendelsesoperationerne og tilbagesendelsesindsatserne gennemføres på korrekt vis under hele deres varighed. Ved enhver tilbagesendelsesoperation, der omfatter børn, stiller agenturet observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse med særlig ekspertise i børnebeskyttelse til rådighed.

5.   Observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse forbliver omfattet af deres oprindelsesmedlemsstats disciplinære foranstaltninger under udførelsen af en tilbagesendelsesoperation eller tilbagesendelsesindsats. Vedtægtsomfattet personale, der er indsat som observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse, er omfattet af de disciplinære foranstaltninger, der er fastsat i personalevedtægten og ansættelsesvilkårene.

1.   Agenturet kan indsætte tilbagesendelseshold enten på eget initiativ efter aftale med den berørte medlemsstat eller på anmodning af denne medlemsstat. Agenturet kan indsætte sådanne tilbagesendelseshold under tilbagesendelsesindsatser, inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold eller i det omfang, det er nødvendigt for at yde yderligere teknisk og operativ bistand på tilbagesendelsesområdet. Hvor det er nødvendigt, skal tilbagesendelseshold omfatte medarbejdere med særlig ekspertise i børnebeskyttelse.

2.   Artikel 40, stk. 2-5, og artikel 43, 44 og 45 finder tilsvarende anvendelse på tilbagesendelsesholdene.

1.   Hvor en medlemsstat står over for en byrde i forbindelse med gennemførelse af forpligtelsen til at tilbagesende personer i udsendelsesposition, yder agenturet enten på eget initiativ efter aftale med den berørte medlemsstat eller efter anmodning fra den pågældende medlemsstat passende teknisk og operativ bistand i form af en tilbagesendelsesindsats. En sådan indsats kan bestå i indsættelse i værtsmedlemsstaten af tilbagesendelseshold, som yder bistand ved gennemførelsen af tilbagesendelsesprocedurer og tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer fra værtsmedlemsstaten.

Artikel 50 finder også anvendelse på tilbagesendelsesoperationer, som organiseres eller koordineres af agenturet i forbindelse med tilbagesendelsesindsatser.

2.   Hvor en medlemsstat står over for særlige og uforholdsmæssigt store udfordringer i forbindelse med gennemførelse af sin forpligtelse til at tilbagesende personer i udsendelsesposition, yder agenturet passende teknisk og operativ bistand i form af en hurtig tilbagesendelsesindsats, enten på eget initiativ efter aftale med den berørte medlemsstat eller efter anmodning fra den pågældende medlemsstat. En hurtig tilbagesendelsesindsats kan bestå i hurtig indsættelse af tilbagesendelseshold i værtsmedlemsstaten, som yder bistand ved gennemførelsen af tilbagesendelsesprocedurer og tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer fra værtsmedlemsstaten.

3.   I forbindelse med en tilbagesendelsesindsats udarbejder den administrerende direktør straks en operationel plan efter aftale med værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. Bestemmelserne i artikel 38 finder tilsvarende anvendelse.

4.   Den administrerende direktør træffer snarest mulig afgørelse om den operationelle plan og i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, inden for fem arbejdsdage. De berørte medlemsstater og bestyrelsen underrettes omgående skriftligt om afgørelsen.

5.   Agenturet finansierer eller medfinansierer tilbagesendelsesindsatser over sit budget i overensstemmelse med de finansielle regler, der gælder for agenturet.

1.   Den europæiske grænse- og kystvagts stående korps med den i bilag I fastlagte kapacitet indgår som en del af agenturet. Det stående korps består af følgende fire kategorier af operationelt personale i overensstemmelse med den årlige tilgængelighedsordning, der er fastsat i bilag I:

2.   Agenturet indsætter medlemmerne af det stående korps som medlemmer af grænseforvaltningsholdene, migrationsstyringsstøtteholdene og tilbagesendelsesholdene i forbindelse med fælles operationer, hurtige grænseindsatser, tilbagesendelsesindsatser eller andre relevante operationelle aktiviteter i medlemsstaterne eller i tredjelande. Sådanne aktiviteter må kun udføres med medlemsstatens eller det pågældende tredjelands tilladelse. Det faktiske antal medarbejdere indsat fra det stående korps afhænger af de operationelle behov.

Indsættelsen af det stående korps fungerer som supplement til medlemsstaternes indsats.

3.   Når medlemmer af det stående korps, der indsættes som holdmedlemmer, yder støtte til medlemsstaterne, skal de være i stand til at udføre grænsekontrol eller tilbagesendelsesopgaver, herunder opgaver, der kræver udøvende beføjelser fastsat i den relevante nationale ret eller, for vedtægtsomfattet personale, de opgaver, der kræver udøvende beføjelser fastlagt i artikel 55, stk. 7.

Medlemmerne af det stående korps skal opfylde kravene til specialiseret uddannelse og professionalisme som fastsat i artikel 16, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) 2016/399 eller andre relevante instrumenter.

4.   På baggrund af et forslag fra den administrerende direktør, der tager hensyn til agenturets risikoanalyse, resultaterne af sårbarhedsvurderingen og den flerårige strategiske politikcyklus for Europæisk integreret grænsekontrol og med udgangspunkt i det antal medarbejdere og disses profiler, der er til rådighed for agenturet gennem dets vedtægtsomfattede personale og igangværende udstationeringer, træffer bestyrelsen senest den 31. marts hvert år afgørelse om:

5.   Mandskabet til det tekniske udstyr, der stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 64, tages i betragtning som del af de medlemsstaternes bidrag til kortvarige indsættelser fra medlemsstaterne i henhold til artikel 57 for det følgende år. Med henblik på udarbejdelsen af den relevante bestyrelsesafgørelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, underretter den berørte medlemsstat agenturet om dets hensigt om at indsætte det tekniske udstyr med det relevante mandskab inden udgangen af januar hvert år.

6.   Med henblik på artikel 73 udvikler og sikrer agenturet kommando- og kontrolstrukturerne for at sikre en effektiv indsættelse af det stående korps på tredjelandes område.

7.   Agenturet kan ansætte tilstrækkeligt vedtægtsomfattet personale, som kan udgøre op til 4 % af det samlede antal medarbejdere i det stående korps, som fastsat i bilag I, som personale med understøttende eller overvågende funktioner i forbindelse med oprettelsen af det stående korps, med henblik på planlægning og forvaltning af dets aktiviteter og til erhvervelse af agenturets eget udstyr.

8.   Det personale, der er omhandlet i stk. 7, og det personale, der er ansvarligt for driften af den centrale ETIAS-enhed, må ikke anvendes som holdmedlemmer, men skal dog medregnes som kategori 1 personale med henblik på bilag I.

1.   Agenturet bidrager med medlemmer af dets vedtægtsomfattede personale (kategori 1) til det stående korps, som skal indsættes i indsatsområder som holdmedlemmer med opgaver og beføjelser fastsat i artikel 82, herunder opgaven med at betjene agenturets eget udstyr.

2.   Agenturet skal, når det ansætter personale, sikre, at kun kandidater, der udviser en høj grad af professionalisme, som overholder høje etiske værdier, og som har passende sprogfærdigheder, udvælges.

3.   I henhold til artikel 62, stk. 2, skal vedtægtsomfattet personale, der skal indsættes som holdmedlemmer, efter ansættelsen gennemgå den nødvendige uddannelse for grænsevagter eller vedrørende tilbagesendelse, herunder om grundlæggende rettigheder, alt efter hvad der er relevant for de profiler, der er besluttet af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 54, stk. 4, under hensyntagen til deres tidligere opnåede kvalifikationer og erhvervserfaring på de relevante områder.

Den i første afsnit omhandlede uddannelse finder sted inden for rammerne af dedikerede uddannelsesprogrammer, som agenturet har udformet, og på grundlag af aftaler med udvalgte medlemsstater og gennemføres på deres specialiserede uddannelsesinstitutioner, herunder på agenturets partnerskabsakademier i medlemsstaterne. Der skal udarbejdes passende uddannelseskort for hver ansat efter dennes ansættelse for at sikre, at den pågældende altid er fagligt kompetent til at kunne udføre opgaver som grænsevagt eller i forbindelse med tilbagesendelse. Uddannelseskortene ajourføres regelmæssigt. Udgifterne til uddannelse dækkes fuldt ud af agenturet.

Vedtægtsomfattet personale, der fungerer som teknisk mandskab til betjening af agenturets eget udstyr, behøver ikke at gennemgå et fuldt uddannelsesforløb vedrørende grænsekontrol eller tilbagesendelse.

4.   Agenturet sikrer under hele deres ansættelsen, at dets vedtægtsomfattede personale varetager deres opgaver som holdmedlemmer i overensstemmelse med de højeste standarder og i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

5.   På grundlag af forslag fra den administrerende direktør skal bestyrelsen:

For så vidt angår de regler, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), afgiver Kommissionen udtalelse om, hvorvidt deres overholdelse af personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i overensstemmelse med artikel 110, stk. 2, i personalevedtægten. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder høres om den administrerende direktørs forslag for så vidt angår disse regler.

6.   Personale hos agenturet, som ikke er kvalificerede til at udføre opgaver som grænsevagt eller i forbindelse med tilbagesendelse, må kun indsættes under fælles operationer med henblik på koordinering, tilsyn med grundlæggende rettigheder og andre dermed forbundne opgaver. De skal ikke indgå som en del af holdene.

7.   Det vedtægtsomfattede personale, der skal indsættes som holdmedlemmer, skal have mulighed for at udføre, i overensstemmelse med artikel 82, følgende opgaver, der kræver udøvende beføjelser, i overensstemmelse med personaleprofilerne og de relevante uddannelse:

1.   Medlemsstaterne bidrager til det stående korps ved at udstationere operationelt personale til agenturet som holdmedlemmer (kategori 2). Varigheden af de individuelle udstationeringer er 24 måneder. Med hjemlandets og agenturets samtykke kan individuelle udstationeringer forlænges én gang med yderligere 12 eller 24 måneder. For at lette gennemførelsen af det system for finansiel støtte, der er omhandlet i artikel 61, begynder udstationeringen som hovedregel i begyndelsen af et kalenderår.

2.   Hver medlemsstat er ansvarlig for at sikre det operationelle personales fortsatte bidrag som udstationerede holdmedlemmer i overensstemmelse med bilag II. Betalingen af udgifterne til personale, der indsættes i henhold til denne artikel, skal ske i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget i henhold til artikel 95, stk. 6.

3.   Det operationelle personale, der udstationeres til agenturet, har de opgaver og beføjelser, som holdmedlemmerne har i overensstemmelse med artikel 82. Den medlemsstat, der har udstationeret det pågældende operationelle personale, betragtes som deres oprindelsesmedlemsstat. Under udstationeringen træffer den administrerende direktør beslutning om de udstationerede holdmedlemmers placeringer og varigheden af indsættelserne i overensstemmelse med de operationelle behov. Agenturet sikrer den løbende uddannelse af det operationelle personale under udstationeringen.

4.   Senest den 30. juni hvert år angiver hver medlemsstat kandidaterne til udstationering blandt deres operationelle personale, i overensstemmelse med det specifikke antal af og profiler for personale, som bestyrelsen har truffet afgørelse om for det følgende år som omhandlet i artikel 54, stk. 4. Agenturet bekræfter, hvorvidt det operationelle personale, som medlemsstaterne foreslår, svarer til de fastlagte personaleprofiler og besidder de nødvendige sprogkundskaber. Senest den 15. september godkender agenturet de foreslåede kandidater eller, i tilfælde af uoverensstemmelse med de krævede profiler, utilstrækkelige sprogkundskaber, tjenesteforseelser eller overtrædelse af gældende regler under tidligere indsættelser, afviser agenturet de pågældende kandidater og anmoder medlemsstaten om at foreslå andre kandidater til udstationering.

5.   Hvor en bestemt operationel medarbejder som følge af force majeure ikke kan udstationeres eller er ude af stand til at fortsætte sin udstationering, sørger den pågældende medlemsstat for, at denne medarbejder udskiftes med en anden operationel medarbejder, der har den krævede profil.

1.   Ud over udstationeringer i henhold til artikel 56, bidrager medlemsstaterne senest den 30. juni hvert år til det stående korps ved at udpege grænsevagter og andet relevant personale til den foreløbige nationale liste over tilgængelige operationelle medarbejdere til kortvarige indsættelser (kategori 3) i overensstemmelse med de bidrag, der er fastsat i bilag III, og i overensstemmelse med det specifikke antal af og profiler for medarbejdere, som bestyrelsen har truffet beslutning om for det følgende år som omhandlet i artikel 54, stk. 4. De foreløbige nationale lister over indstillede operationelle medarbejdere meddeles til agenturet. Den endelige sammensætning af den årlige liste bekræftes over for agenturet efter afslutningen af de årlige bilaterale forhandlinger senest den 1. december samme år.

2.   Hver medlemsstat skal sikre, at det indstillede operationelle personale er til rådighed efter anmodning fra agenturet i overensstemmelse med de i denne artikel fastlagte ordninger. Hver medarbejder står til rådighed i en periode på op til fire måneder inden for et kalenderår. Medlemsstaterne kan dog beslutte at indsætte en individuel medarbejder i mere end fire måneder. En sådan forlængelse betragtes som denne medlemsstats separate bidrag til den samme profil eller en anden krævet profil, hvis medarbejderen har de nødvendige kompetencer. Betalingen af udgifterne til personale, der indsættes i henhold til denne artikel, skal ske i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget i henhold til artikel 45, stk. 2.

3.   Det operationelle personale, der indsættes i henhold til denne artikel, har de opgaver og beføjelser, som holdmedlemmerne har i overensstemmelse med artikel 82.

4.   Agenturet kan kontrollere, om det operationelle personale, der er indstillet til kortvarig indsættelser af medlemsstaterne, svarer til de fastlagte personaleprofiler og har de nødvendige sprogkundskaber. Agenturet afslår indstillet operationelt personale i tilfælde af utilstrækkelige sprogkundskaber, tjenesteforseelser eller overtrædelse af de gældende regler under tidligere indsættelser. Agenturet afslår også indstillet operationelt personale i tilfælde af manglende overholdelse af de krævede profiler, medmindre den pågældende operationelle medarbejder er kvalificeret til en anden profil, der er tildelt den pågældende medlemsstat. I tilfælde af afslag af en medarbejder sørger den pågældende medlemsstat for, at den pågældende medarbejder erstattes af en anden operationel medarbejder, der har den krævede profil.

5.   Senest den 31. juli hvert år anmoder agenturet medlemsstaterne om at bidrage med bestemte operationelle medarbejdere for indsættelse som del af fælles operationer for det følgende år inden for det krævede antal og med de krævede profiler. De enkelte indsættelsesperioder fastlægges på grundlag af de årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne.

6.   Efter de årlige bilaterale forhandlinger stiller medlemsstaterne det operationelle personale fra de nationale lister, der er omhandlet i stk. 1, til rådighed for specifikke indsættelser inden for det antal og de profiler, der er angivet i agenturets anmodning.

7.   Hvor en bestemt operationel medarbejder som følge af force majeure ikke kan indsættes i overensstemmelse med aftalerne, sørger den pågældende medlemsstat for, at en sådan medarbejder erstattes med en anden medarbejder fra listen med den krævede profil.

8.   I tilfælde af et øget behov for at styrke en igangværende fælles operation, et behov for at iværksætte en hurtig grænseintervention eller en ny fælles operation, der ikke er specificeret i det relevante årlige arbejdsprogram eller i de tilsvarende konklusioner af de årlige bilaterale forhandlinger, udføres indsættelsen inden for de bidrag, der er fastsat i bilag III. Den administrerende direktør underretter straks medlemsstaterne om de yderligere behov ved at angive det mulige antal af og profiler for operationelt personale, som hver medlemsstat skal stille med. Når den administrerende direktør og værtslandet har vedtaget en ændret operationel plan eller, hvor det er relevant, en ny operationel plan, fremsætter den administrerende direktør den formelle anmodning om det antallet af og profilerne for operationelt personale. Uden at det berører artikel 39, skal holdmedlemmerne indsættes fra hver medlemsstat inden for 20 arbejdsdage efter den formelle anmodning.

9.   Hvor risikoanalysen eller en tilgængelig sårbarhedsvurdering viser, at en medlemsstat står over for en situation, der i væsentlig grad vil berøre udførelsen af dens nationale opgaver, bidrager den pågældende medlemsstat med operationelt personale i overensstemmelse med de anmodninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 5 eller 8. Disse bidrag må dog ikke kumulativt overstige halvdelen af den pågældende medlemsstats bidrag for det pågældende år som fastsat i bilag III. Hvor en medlemsstat påberåber sig en sådan ekstraordinær situation, giver den skriftligt en udførlig begrundelse og oplysninger om situationen til agenturet, hvilket skal indgå i den rapport, der er omhandlet i artikel 65.

10.   Varigheden af indsættelsen i en bestemt operation besluttes af oprindelsesmedlemsstaten, men kan under alle omstændigheder ikke være på under 30 dage, medmindre varigheden af den operation, som indsættelsen er en del af, er på under 30 dage.

11.   Det tekniske mandskab, der tages i betragtning med henblik på medlemsstaternes bidrag i henhold til artikel 54, stk. 5, må kun indsættes i overensstemmelse med de aftaler, der stammer fra de årlige bilaterale forhandlinger om det tilsvarende tekniske udstyr, der er omhandlet i artikel 64, stk. 9.

Uanset nærværende artikels stk. 1 skal medlemsstaterne først medtage det i dette stykkes først afsnit omhandlede tekniske mandskab i deres årlige lister efter afslutningen af de årlige bilaterale forhandlinger. Medlemsstaterne kan tilpasse den relevante årlige liste i tilfælde af eventuelle ændringer af det tekniske mandskab i løbet af det pågældende år. Medlemsstaterne skal meddele disse ændringer til agenturet.

Den i nærværende artikels stk. 4 omhandlede kontrol vedrører ikke kompetencen til at betjene det tekniske udstyr.

Medlemmer af mandskabet, der udelukkende har tekniske opgaver, angives kun ved funktioner på nationale årlige lister.

Varigheden af de tekniske mandskabers udstationeringer fastlægges i overensstemmelse med artikel 64.

1.   Medlemsstaterne bidrager operationelt personale til det stående korps ved hjælp af en udrykningsstyrke (kategori 4), som skal aktiveres til hurtige grænseindsatser i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, og artikel 39, forudsat at operationelt personale i kategori 1, 2 og 3 allerede fuldt ud er indsat til den pågældende hurtige grænseindsats.

2.   Hver medlemsstat er ansvarlig for at sikre, at operationelt personale er tilgængeligt i det antal og med de profiler, der svarer til det, bestyrelsen har besluttet for det følgende å som omhandlet i artikel 54, stk. 4, efter anmodning fra agenturet inden for de bidrag, der er fastsat i bilag IV, og i overensstemmelse med de ordninger, der er fastsat i nærværende artikel. Hver operationel medarbejder skal stå til rådighed i en periode på op til fire måneder inden for et kalenderår.

3.   De specifikke indsættelser inden for rammerne af hurtige grænseinterventioner fra udrykningsstyrken finder sted i overensstemmelse med artikel 39, stk. 11 og 13.

1.   Senest den 31. december 2023 forelægger Kommissionen navnlig på grundlag af de rapporter, der er omhandlet i artikel 62, stk. 10, og artikel 65, en evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet af det samlede antal og sammensætningen af det stående korps, herunder størrelsen af de enkelte medlemsstaters bidrag til det stående korps, samt af det stående korps' operationelle personales ekspertise og professionalisme og af den uddannelse, det modtager. Evalueringen skal også undersøge, om det er nødvendigt at opretholde udrykningsstyrken som en del af det stående korps.

Evalueringen skal beskrive og tage hensyn til eksisterende og potentielle operationelle behov for det stående korps, som dækker den hurtige reaktionskapacitet, væsentlige forhold, der påvirker medlemsstaternes muligheder for at bidrage til det stående korps, og udviklingen i det vedtægtsomfattede personale hvad angår agenturets bidrag til det stående korps.

2.   Senest den 29. februar 2024 skal Kommissionen i fornødent omfang fremlægge passende forslag til ændring af bilag I, II, III og IV. Hvis Kommissionen ikke fremlægger et forslag, redegør den for årsagerne hertil.

1.   Forudsat der er en aftale med værtsmedlemsstaten herom eller denne mulighed udtrykkeligt er medtaget i den statusaftale, der er indgået med værtstredjelandet, kan agenturet etablere lokalkontorer på denne medlemsstats eller dette tredjelands område med henblik på at lette og forbedre koordineringen af operationelle aktiviteter, herunder på tilbagesendelsesområdet, som tilrettelægges af agenturet i den pågældende medlemsstat, i naboregionen eller i det pågældende tredjeland, og med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af agenturets menneskelige og tekniske ressourcer. Lokalkontorerne etableres i overensstemmelse med de operationelle behov for det tidsrum, der er nødvendigt for, at agenturet kan udføre væsentlige operationelle aktiviteter i den bestemte medlemsstat, i naboregionen eller i det berørte tredjeland. Dette tidsrum kan om nødvendigt forlænges.

Inden der etableres et lokalkontor, vurderes og beregnes alle budgetmæssige konsekvenser nøje, og de relevante beløb budgetteres på forhånd.

2.   Agenturet og den værtsmedlemsstat eller det værtstredjeland, hvor lokalkontoret etableres, træffer de nødvendige ordninger for at sikre de bedst mulige betingelser for varetagelsen af de opgaver, der pålægges lokalkontoret. Tjenestestedet for det personale, der arbejder på lokalkontorer, fastsættes i overensstemmelse med artikel 95, stk. 2.

3.   Lokalkontoret skal, hvor det er relevant:

4.   Hvert lokalkontor ledes af en repræsentant for agenturet, der er udpeget af den administrerende direktør som leder af et lokalkontor. Lederen af lokalkontoret fører tilsyn med kontorets overordnede arbejde og fungerer som dets centrale kontaktpunkt for så vidt angår agenturets hjemsted.

5.   På baggrund af et forslag fra den administrerende direktør træffer bestyrelsen afgørelse om lokalkontorets etablering, dets sammensætning, hvor længe det skal eksistere og, hvor det er nødvendigt, forlængelse af varigheden af dets operationer under hensyntagen til udtalelse fra Kommissionen og samtykke fra værtsmedlemsstaten eller værtstredjelandet.

6.   Den værtsmedlemsstat skal bistå agenturet med at sikre operationel kapacitet.

7.   Den administrerende direktør aflægger hvert kvartal rapport til bestyrelsen om lokalkontorernes virksomhed. Lokalkontorernes aktiviteter beskrives i et særskilt afsnit i årsberetningen om agenturets aktiviteter.

1.   Medlemsstaterne har ret til at modtage finansielle midler på årsbasis i form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, til at støtte udviklingen af menneskelige ressourcer for derved at sikre deres bidrag til det stående korps som anført i bilag II, III og IV i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Denne finansiering skal betales efter udløbet af det pågældende år og efter opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 3 og 4. Finansieringen skal baseres på et referencebeløb som anført i nærværende artikels stk. 2 og beløbe sig til, hvor det finder anvendelse:

2.   Referencebeløb skal svare til den årlige grundløn for en kontraktansat i ansættelsesgruppe III, lønklasse 8, trin 1, som anført i artikel 93 i ansættelsesvilkårene og med forbehold af den korrektionskoefficient, der finder anvendelse i den pågældende medlemsstat.

3.   Den årlige betaling af det i denne artikels stk. 1, litra a), omhandlede beløb forfalder kun, hvis medlemsstaterne øger deres respektive samlede antal nationale grænsevagter tilsvarende ved at ansætte nye operationelle medarbejdere i den pågældende periode. De relevante oplysninger med henblik på rapportering forelægges agenturet i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger og kontrolleres ved hjælp af sårbarhedsvurderingen det følgende år. Den årlige betaling af det i denne artikels stk. 1, litra b), omhandlede beløb forfalder til fulde i forhold til antallet af medarbejdere, der i rent faktisk er indsat i en fortløbende eller ikkefortløbende periode på fire måneder i overensstemmelse med artikel 57, inden for den grænse, der er anført i bilag III, og artikel 58, inden for den grænse, der er anført i bilag IV. For så vidt angår faktiske indsættelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), beregnes betalingerne på et pro rata-grundlag med en referenceperiode på fire måneder.

Agenturet yder en forskudsbetaling, som er knyttet til de årlige betalinger af de beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a) og b), i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, når den bidragydende medlemsstat har indgivet en specifik og begrundet anmodning.

4.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastlægger nærmere regler for den årlige betaling og overvågningen af de gældende betingelser, der fremgår af denne artikels stk. 3. Disse regler skal omfatte ordninger for forskudsbetalinger ved opfyldelse af de betingelser, der er anført i denne artikels stk. 3, samt ordningerne for pro rata-beregning, herunder for så vidt angår tilfælde, hvor indsættelsen af teknisk personale undtagelsesvis ville overstige de maksimale nationale bidrag, der er anført i bilag III. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 122, stk. 2.

5.   Ved gennemførelsen af den finansielle støtte i henhold til denne artikel sikrer agenturet og medlemsstaterne, at principperne om samfinansiering overholdes, og at der ikke ydes dobbeltfinansiering.

1.   Under hensyntagen til den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 8, hvor der findes en sådan, udvikler agenturet i samarbejde med de hensigtsmæssige uddannelsesinstitutioner i medlemsstaterne og, hvor det er relevant, EASO, FRA, Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (CEPOL) særlige uddannelsesværktøjer, herunder specifik uddannelse i beskyttelse af børn og andre personer i en sårbar situation. Uddannelsesindholdet skal tage hensyn til relevante forskningsresultater og bedste praksis. Agenturet sikrer grænsevagter, tilbagesendelsesspecialister, ledsagere ved tilbagesendelse og andet relevant personale, som er medlem af det stående korps, samt observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse og observatører af grundlæggende rettigheder, den specialiserede uddannelse, som er relevant for deres opgaver og beføjelser. Agenturet afholder regelmæssige øvelser med de pågældende grænsevagter og andre holdmedlemmer i overensstemmelse med den plan for specialiseret uddannelse, som er omhandlet i agenturets årlige arbejdsprogram.

2.   Agenturet sikrer, at alle vedtægtsomfattede medarbejdere, der skal indsættes som holdmedlemmer, ud over den uddannelse, der er omhandlet i artikel 55, stk. 3, har modtaget fyldestgørende uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder om de grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse, retningslinjer for identificering af personer, der søger beskyttelse, og henvisning af dem til de korrekte procedurer, retningslinjer for håndtering af de særlige behov, som børn, herunder uledsagede mindreårige, ofre for menneskehandel, personer med behov for akut lægehjælp og andre særligt sårbare personer har, og, hvor det er hensigten, at medarbejderne skal deltage i operationer til søs, eftersøgning og redning, inden de indsættes i forbindelse med de operationelle aktiviteter, som agenturet tilrettelægger.

Sådan uddannelse omfatter også anvendelse af magt i overensstemmelse med bilag V.

3.   Med henblik på det i stk. 2 anførte formål gennemfører agenturet på grundlag af aftaler med udvalgte medlemsstater de nødvendige uddannelsesprogrammer i disse medlemsstaters specialiserede uddannelsesinstitutioner, herunder agenturets partnerskabsakademier i medlemsstaterne. Agenturet sikrer, at uddannelsen følger det fælles grundlæggende uddannelsesprogram, er harmoniseret og fremmer gensidig forståelse og en fælles kultur, der er baseret på de værdier, der er nedfældet i traktaterne. Udgifterne til uddannelse dækkes fuldt ud af agenturet.

Agenturet kan med bestyrelsens godkendelse oprette et uddannelsescenter under agenturet for at gøre det lettere at integrere en fælles europæisk kultur i den tilbudte uddannelse.

4.   Agenturet tager de fornødne initiativer til at sikre, at alt personale fra de medlemsstater, der deltager i holdene fra det stående korps, har modtaget den uddannelse, der er omhandlet i stk. 2, først afsnit.

5.   Agenturet tager de fornødne initiativer til at sikre uddannelse af det personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, og som er afsat til det stående korps eller til den i artikel 51 omhandlede pulje. Agenturet sikrer, at vedtægtsomfattet personale og alt personale, der deltager i tilbagesendelsesoperationer eller tilbagesendelsesindsatser, har modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder de grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse og henvisning af sårbare personer, inden det deltager i operationelle aktiviteter tilrettelagt af agenturet.

6.   Agenturet udarbejder og videreudvikler fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer til uddannelse af grænsevagter og tilbyder uddannelse på europæisk niveau for instruktører, der uddanner medlemsstaternes grænsevagter, herunder med hensyn til de grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse og relevante søretlige bestemmelser samt et fælles grundlæggende uddannelsesprogram for uddannelse af personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver. De fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer har til formål at fremme de højeste standarder og bedste praksis med hensyn til gennemførelse af EU-retten vedrørende grænseforvaltning og tilbagesendelse. Agenturet udarbejder de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer efter høring af det rådgivende forum, der er omhandlet i artikel 108 (det »rådgivende forum«) og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne indarbejder de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer i den uddannelse, de tilrettelægger for deres nationale grænsevagter og personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver.

7.   Agenturet tilbyder ligeledes videreuddannelseskurser og seminarer for medarbejdere i medlemsstaternes og, hvor det er hensigtsmæssigt, tredjelandes kompetente nationale tjenester om emner i tilknytning til kontrol af de ydre grænser og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere.

8.   Agenturet kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstater og tredjelande på deres område.

9.   Agenturet etablerer et udvekslingsprogram, således at grænsevagter, der deltager i dets hold, og personale, der deltager i de indsatshold til brug ved tilbagesendelse, kan tilegne sig viden eller særlig knowhow fra erfaringer og god praksis i udlandet ved at arbejde sammen med grænsevagter og personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver i en anden medlemsstat end deres egen.

10.   Agenturet etablerer og videreudvikler en intern kvalitetskontrolmekanisme til at sikre et højt uddannelsesniveau, ekspertise og professionalisme hos alt vedtægtsomfattede personale, navnlig vedtægtsomfattet personale, der deltager i agenturets operationelle aktiviteter. På grundlag af gennemførelsen af kvalitetskontrolmekanismen udarbejder agenturet en årlig evalueringsrapport, der vedlægges som bilag til årsberetningen om agenturets virksomhed.

1.   Agenturet kan erhverve, enten selv eller i fællesskab med en medlemsstat, eller lease teknisk udstyr med henblik på indsættelse under fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser, aktiviteter på tilbagesendelsesområdet, herunder tilbagesendelsesoperationer, tilbagesendelsesindsatser, indsættelse af migrationsstyringsstøttehold eller projekter vedrørende teknisk bistand i overensstemmelse med de finansielle regler, der gælder for agenturet.

2.   På grundlag af et forslag fra den administrerende direktør vedtager bestyrelsen en samlet flerårig strategi for, hvordan agenturets egen tekniske kapacitet skal udvikles under hensyntagen til den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning, herunder den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 8, hvor den foreligger, og de budgetmidler, der stilles til rådighed til dette formål i den flerårige finansielle ramme. For at sikre overholdelse af de gældende retlige, finansielle og politiske rammer fremsætter den administrerende direktør kun forslaget efter at have modtaget en positiv udtalelse fra Kommissionen.

Den flerårige strategi ledsages af en detaljeret gennemførelsesplan med angivelse af tidsplanen for erhvervelse eller leasing, udbudsplanlægning og risikobegrænsning. Hvis bestyrelsen ved vedtagelse af strategien og planen beslutter ikke at følge Kommissionens udtalelse, skal den give Kommissionen en begrundelse herfor. Efter vedtagelsen af den flerårige strategi bliver gennemførelsesplanen en del af den flerårige programmeringskomponent i det samlede programmeringsdokument, der er omfattet af artikel 100, stk. 2, litra k).

3.   Agenturet kan erhverve teknisk udstyr ved en afgørelse, som den administrerende direktør træffer i samråd med bestyrelsen og i overensstemmelse med gældende udbudsregler. Inden erhvervelse eller leasing af udstyr, der påfører agenturet væsentlige udgifter, foretages der en grundig behovs- og cost-benefit-analyse. Enhver udgift vedrørende sådan erhvervelse eller leasing skal fremgå af agenturets budget som vedtaget af bestyrelsen.

4.   Erhverver eller leaser agenturet større teknisk udstyr såsom luftfartøjer, servicekøretøjer eller fartøjer finder følgende betingelser anvendelse:

5.   Indregistreringsmedlemsstaten og agenturet aftaler på grundlag af en standardaftale, der udarbejdes af agenturet og godkendes af bestyrelsen, de vilkår for sikring af udstyrets funktionsdygtighed. For så vidt angår aktiver, der ejes i fællesskab, skal vilkårene også omfatte de tidsrum, hvor agenturet har fuld rådighed over aktiverne, og angive, hvordan disse aktiver skal bruges, herunder særlige bestemmelser om hurtig indsættelse under hurtige grænseinterventioner og finansieringen af disse aktiver.

6.   Hvor agenturet ikke har det fornødne kvalificerede vedtægtsomfattede personale, tilvejebringer indregistreringsmedlemsstaten eller leverandøren af det tekniske udstyr de nødvendige eksperter og det fornødne tekniske mandskab til at betjene det tekniske udstyr på en juridisk holdbar og sikker måde i overensstemmelse med den standardaftale, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, og planlagt på grundlag af de i artikel 64, stk. 9, omhandlede årlige bilaterale forhandlinger og aftaler. I sådan et tilfælde stilles det tekniske udstyr, som agenturet er eneejer af, til rådighed for agenturet på dettes anmodning, og indregistreringsmedlemsstaten kan ikke påberåbe sig, at der er tale om den ekstraordinære situation, der er omhandlet i artikel 64, stk. 9.

Når agenturet anmoder en medlemsstat om at stille teknisk udstyr og personale til rådighed, tager det hensyn til de særlige operationelle udfordringer, som den pågældende medlemsstat står over for på tidspunktet for anmodningen.

1.   Agenturet udarbejder og ajourfører en central fortegnelse over udstyret i en pulje af teknisk udstyr bestående af udstyr tilhørende medlemsstaterne eller agenturet samt udstyr, der ejes af medlemsstaterne og agenturet i fællesskab, til brug ved dets operationelle aktiviteter.

2.   Udstyr, som agenturet er eneejer af, skal være fuldt til rådighed til indsættelse til enhver tid.

3.   Udstyr, der for mere end 50 %'s vedkommende ejes af agenturet, skal ligeledes være til rådighed til indsættelse i overensstemmelse med en aftale mellem en medlemsstat og agenturet, der er indgået i overensstemmelse med artikel 63, stk. 5.

4.   Agenturet sørger for kompatibiliteten og interoperabiliteten af det udstyr, der er registreret i puljen af teknisk udstyr.

5.   Med henblik på stk. 4 definerer agenturet i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen, hvor det er nødvendigt, tekniske standarder det udstyr, der skal indsættes i agenturets aktiviteter. Udstyr, som agenturet erhverver, hvad enten det er som eneejer eller medejer, og udstyr, som medlemsstaterne ejer, og som er registreret i puljen over teknisk udstyr, skal overholde disse standarder.

6.   På grundlag af et forslag fra den administrerende direktør under hensyntagen til agenturets risikoanalyse og resultaterne af sårbarhedsvurderinger beslutter bestyrelsen senest den 31. marts hvert år minimumsmængden af teknisk udstyr, der kræves for at dække agenturets behov det følgende år, navnlig hvad angår gennemførelse af fælles operationer, indsættelser af migrationsstyringsstøttehold, hurtige grænseindsatser og aktiviteter på tilbagesendelsesområdet, herunder tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser. Agenturets eget udstyr medregnes i minimumsmængden af teknisk udstyr. Den pågældende afgørelse fastsætter regler for indsættelsen af teknisk udstyr i de operationelle aktiviteter.

Viser minimumsmængden af teknisk udstyr sig at være utilstrækkelig til at gennemføre den operationelle plan, der er vedtaget for sådanne aktiviteter, justeres denne minimumsmængde af agenturet på grundlag af begrundede behov og af en aftale med medlemsstaterne.

7.   Puljen af teknisk udstyr skal indeholde den minimumsmængde af teknisk udstyr, som agenturet har fastsat, at der er behov for, for hver type teknisk udstyr. Udstyret i puljen af teknisk udstyr skal indsættes under fælles operationer, indsættelser af migrationsstyringsstøttehold, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer eller tilbagesendelsesindsatser.

8.   Puljen af teknisk udstyr skal omfatte en udstyrspulje til hurtig udrykning indeholdende en begrænset mængde af udstyr, der er nødvendigt til eventuelle hurtige grænseindsatser. Medlemsstaternes bidrag til udstyrspuljen til hurtig udrykning planlægges i overensstemmelse med de årlige bilaterale forhandlinger og aftaler, der er omhandlet i denne artikels stk. 9. For så vidt angår udstyret på listen over mængden af udstyr i denne pulje kan medlemsstaterne ikke gøre den i denne artikels stk. 9 omhandlede ekstraordinære situation gældende.

Den pågældende medlemsstat sender udstyret på denne liste sammen med de fornødne eksperter og teknisk mandskab til bestemmelsesstedet med henblik på indsættelse hurtigst muligt og under alle omstændigheder ikke senere end 10 dage efter den dato, hvor der blev opnået enighed om den operationelle plan.

Agenturet bidrager til denne pulje med det udstyr, der er til agenturets rådighed som omhandlet i artikel 63, stk. 1.

9.   Medlemsstaterne bidrager til puljen af teknisk udstyr. Medlemsstaternes bidrag til puljen og indsættelse af teknisk udstyr til specifikke operationer planlægges på grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne. I overensstemmelse med disse aftaler, og for så vidt det indgår i den minimumsmængde af teknisk udstyr, der er fastsat for det pågældende år, stiller medlemsstaterne deres tekniske udstyr til rådighed med henblik på indsættelse på anmodning af agenturet, medmindre de står over for en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Hvis en medlemsstat påberåber sig en sådan ekstraordinær situation, skal den skriftligt give en udførlig begrundelse og oplysninger til agenturet om situationen, hvis indhold skal indgå i den rapport, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1. Agenturets anmodning indgives mindst 45 dage før den planlagte indsættelse af større teknisk udstyr og 30 dage før den planlagte indsættelse af andet udstyr. Bidragene til puljen af teknisk udstyr revideres en gang om året.

10.   På grundlag af forslag fra den administrerende direktør træffer bestyrelsen for hvert år afgørelse om reglerne vedrørende teknisk udstyr, herunder den krævede samlede minimumsmængde af hver type af teknisk udstyr og vilkårene for indsættelsen heraf og refusion af udgifter samt den begrænsede mængde af teknisk udstyr til en udstyrspulje til hurtig udrykning. Af budgetmæssige grunde bør afgørelsen herom træffes af bestyrelsen senest den 31. marts hvert år.

11.   Hvor en hurtig grænseindsats finder sted, finder artikel 39, stk. 15, tilsvarende anvendelse.

12.   Hvor der opstår uventede behov for teknisk udstyr til en fælles operation eller en hurtig grænseindsats, efter at minimumsmængden af teknisk udstyr er blevet fastsat, og disse behov ikke kan dækkes via puljen af teknisk udstyr eller udstyrspuljen til hurtig udrykning, stiller medlemsstaterne, hvor det er muligt, på ad hoc-basis det nødvendige tekniske udstyr til rådighed med henblik på indsættelse efter anmodning fra agenturet.

13.   Den administrerende direktør aflægger regelmæssigt rapport til bestyrelsen om sammensætningen og indsættelsen af det udstyr, der indgår i puljen af teknisk udstyr. Hvor den minimumsmængde af teknisk udstyr, der kræves i puljen, ikke er opfyldt, underretter den administrerende direktør straks bestyrelsen herom. Bestyrelsen træffer afgørelse om prioriteringen af indsættelsen af det tekniske udstyr som hastesag og træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe manglerne. Bestyrelsen underretter Kommissionen om manglerne og om, hvilke foranstaltninger den har truffet. Kommissionen underretter efterfølgende Europa-Parlamentet og Rådet herom og om sin egen vurdering.

14.   I puljen af teknisk udstyr registrerer medlemsstaterne alle transportmidler og alt driftsudstyr, som er erhvervet i forbindelse med specifikke aktioner under Fonden for Intern Sikkerhed i henhold til artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 (42), eller, hvor det er relevant, andre fremtidige øremærkede EU-midler, som stilles til rådighed for medlemsstaterne med det klare formål at øge agenturets operationelle kapacitet. Det tekniske udstyr skal indgå i minimumsmængden af teknisk udstyr for et givet år.

På anmodning fra agenturet inden for rammerne af de årlige bilaterale forhandlinger stiller medlemsstaterne det tekniske udstyr, der medfinansieres under de specifikke aktioner under Fonden for Intern Sikkerhed eller enhver anden form for fremtidige øremærkede EU-midler som specificeret i dette stykkes første afsnit til rådighed for indsættelse i agenturet. Hvert stykke udstyr stilles til rådighed for en periode på op til fire måneder som planlagt i de årlige bilaterale forhandlinger. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende et stykke udstyr ud over fire måneder. I tilfælde af en operationel aktivitet, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 39 eller 42, kan medlemsstaterne ikke påberåbe sig, at der er tale om en ekstraordinær situation omhandlet i nærværende artikels stk. 9.

15.   Agenturet forvalter fortegnelsen over puljen af teknisk udstyr som følger:

16.   Agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det tekniske udstyr, der indgår i minimumsmængden af teknisk udstyr, som den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Indsættelsen af teknisk udstyr, der ikke indgår i minimumsmængden af teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med op til 100 % af de berettigede udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som de medlemsstater, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i.

1.   På grundlag af et forslag fra den administrerende direktør vedtager bestyrelsen og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af artikel 51, 55, 56, 57, 58, 63 og 64 (»årlig gennemførelsesrapport«).

2.   Den årlige gennemførelsesrapport skal navnlig indeholde oplysninger om:

3.   Den årlige gennemførelsesrapport skal indeholde en liste over de medlemsstater, der i det foregående år har påberåbt sig den ekstraordinære situation, der er omhandlet i artikel 57, stk. 9, og artikel 64, stk. 9, og omfatte de begrundelser og oplysninger, som den pågældende medlemsstat har angivet.

4.   For at sikre gennemsigtighed underretter den administrerende direktør hvert kvartal bestyrelsen om de elementer, der er opført i stk. 2, vedrørende det igangværende år.

1.   Agenturet følger og bidrager proaktivt til forsknings- og innovationsaktiviteter af relevans for den integrerede europæiske grænseforvaltning, herunder vedrørende anvendelsen af avanceret teknologi til grænsekontrol, idet der tages hensyn til den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 8. Agenturet formidler resultaterne af denne forskning til Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 92. Det kan, hvor det er hensigtsmæssigt, anvende resultaterne i forbindelse med fælles operationer, hurtige grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser.

2.   Under hensyntagen til den kapacitetskøreplan, der er omhandlet i artikel 9, stk. 8, bistår agenturet medlemsstaterne og Kommissionen med at finde frem til vigtige forskningsområder. Agenturet bistår medlemsstaterne og Kommissionen med at udarbejde og gennemføre de relevante EU-rammeprogrammer for forskning og innovation.

3.   Agenturet gennemfører de dele af rammeprogrammet for forskning og innovation, der vedrører grænsesikkerhed. Med henblik herpå, og hvor Kommissionen har tillagt agenturet de relevante beføjelser hertil, har agenturet til opgave at:

4.   Agenturet kan planlægge og gennemføre pilotprojekter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

5.   Agenturet offentliggør oplysninger om sine forskningsprojekter, herunder demonstrationsprojekter, de involverede samarbejdspartnere og budgettet for projektet.

1.   Agenturet samarbejder med EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, og kan samarbejde med internationale organisationer, inden for deres respektive retlige rammer, og gør brug af de eksisterende oplysninger, ressourcer og systemer, der er tilgængelige inden for rammerne af Eurosur.

I overensstemmelse med stk. 1, første afsnit, samarbejder agenturet navnlig med:

Agenturet kan også samarbejde med følgende internationale organisationer, som det er relevant for dets opgaver, inden for deres respektive retlige rammer:

2.   Det i stk. 1 omhandlede samarbejde skal finde sted inden for rammerne af de samarbejdsordninger, der er indgået med de enheder, der er omhandlet i stk. 1. Sådanne ordninger er underlagt forhåndsgodkendelse fra Kommissionen. Agenturet underretter Europa-Parlamentet og Rådet om alle sådanne ordninger.

3.   Hvad angår håndteringen af klassificerede oplysninger, skal de i stk. 2 omhandlede samarbejdsordninger foreskrive, at EU-organet, -kontoret eller -agenturet eller den berørte internationale organisation skal overholde sikkerhedsregler og -standarder, der svarer til dem, der anvendes af agenturet. Et vurderingsbesøg skal foretages forud for indgåelsen af en ordning, og Kommissionen underrettes om resultatet af vurderingsbesøget.

4.   Selv om det falder uden for denne forordnings anvendelsesområde, samarbejder agenturet også med Kommissionen og, hvor det er relevant, med medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten om aktiviteter vedrørende toldområdet, herunder risikostyring, hvor disse aktiviteter understøtter hinanden. Dette samarbejde berører ikke Kommissionens, Unionens højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks og medlemsstaternes gældende beføjelser.

5.   De i stk. 1 omhandlede EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer må kun anvende de oplysninger, som modtages fra agenturet, inden for rammerne af deres beføjelser og i det omfang, de overholder de grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelseskravene.

Enhver videregivelse af personoplysninger, der behandles af agenturet, til andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer i henhold til artikel 87, stk. 1, litra c) og d), er underlagt særlige samarbejdsordninger om udveksling af personoplysninger.

De i andet afsnit omhandlede samarbejdsordninger skal omfatte en bestemmelse, der sikrer, at personoplysninger, som agenturet videregiver til EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, kun kan behandles til andre formål, hvis agenturet har givet tilladelse hertil, og hvis det er foreneligt med det oprindelige formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet og videregivet af agenturet. Disse EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer skal føre skriftlige registre over vurderingen af forenelighed i hver enkelt sag.

Enhver overførsel af personoplysninger, som foretages af agenturet til internationale organisationer i henhold til artikel 87, stk. 1, litra c), skal finde sted i overensstemmelse med de i kapitel IV, afdeling 2, fastlagte bestemmelser om databeskyttelse.

Agenturet skal navnlig sikre, at enhver samarbejdsordning, der indgås med internationale organisationer vedrørende udveksling af personoplysninger i henhold til artikel 87, stk. 1, litra c), overholder kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 og er underlagt godkendelse af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, hvor det er fastsat i nævnte forordning.

Agenturet sikrer, at personoplysninger, der overføres til internationale organisationer, kun behandles med henblik på de formål, med hvilke de blev overført.

6.   Udvekslingen af oplysninger mellem agenturet og de i stk. 1 omhandlede EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer sker via det kommunikationsnetværk, der er omhandlet i artikel 14, eller andre akkrediterede systemer til udveksling af oplysninger, der opfylder kriterierne for tilgængelighed, fortrolighed og integritet.

1.   Uden at dette berører Eurosur, støtter agenturet i samarbejde med EFCA og EMSA de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner på nationalt plan og EU-plan og, hvor det er relevant, på internationalt plan, ved at:

2.   De nærmere former for samarbejde om kystvagtfunktioner mellem agenturet, EFCA og EMSA fastsættes i en samarbejdsordning i overensstemmelse med deres respektive mandater og de finansielle regler, der gælder for disse agenturer. En sådan ordning skal godkendes af bestyrelserne for agenturet, EFCA og EMSA Agenturet, EFCA og EMSA skal anvende oplysninger, der er modtaget i forbindelse med deres samarbejde, alene inden for deres retlige rammer og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelseskravene.

3.   Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne, agenturet, EFCA og EMSA en praktisk håndbog om europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner til rådighed. Denne håndbog skal indeholde retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis for udvekslingen af oplysninger. Kommissionen vedtager håndbogen i form af en henstilling.

1.   Agenturet fremmer medlemsstaternes operationelle samarbejde med Irland og Det Forenede Kongerige om specifikke aktiviteter.

2.   Med henblik på Eurosur kan udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med Irland og Det Forenede Kongerige ske på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem henholdsvis Irland eller Det Forenede Kongerige og en eller flere nabomedlemsstater eller via regionale netværk på grundlag af disse aftaler. De nationale koordinationscentre udgør kontaktpunkterne for udvekslingen af oplysninger med de tilsvarende myndigheder i Irland og Det Forenede Kongerige inden for Eurosur.

3.   De i stk. 2 omhandlede aftaler begrænses til udveksling af følgende oplysninger mellem et nationalt koordinationscenter og den tilsvarende myndighed i Irland eller Det Forenede Kongerige:

4.   Oplysninger, som agenturet eller en medlemsstat, som ikke er part i en aftale som omhandlet i stk. 2, tilvejebringer inden for rammerne af Eurosur, må ikke udveksles med Irland eller et Forenede Kongerige, uden at der foreligger en forhåndsgodkendelse fra agenturet eller den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne og agenturet er omfattet af forbuddet mod at udveksle disse oplysninger med Irland eller Det Forenede Kongerige.

5.   Videregivelse eller anden meddelelse til tredjelande eller til tredjeparter af oplysninger, der er udvekslet i henhold til denne artikel, er forbudt.

6.   De i stk. 2 omhandlede aftaler skal indeholde bestemmelser om de finansielle omkostninger ved Irlands eller Det Forenede Kongeriges deltagelse i gennemførelsen af disse aftaler.

7.   Den bistand, som agenturet yder i henhold til artikel 10, stk. 1, litra n), o) og p), omfatter tilrettelæggelsen af medlemsstaternes tilbagesendelsesoperationer, som Irland eller Det Forenede Kongerige også deltager i.

8.   Denne forordnings anvendelse på Gibraltars grænser suspenderes, indtil der opnås enighed om anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der vedrører personers passage af de ydre grænser.

1.   Medlemsstaterne og agenturet samarbejder med tredjelande med henblik på integreret europæisk grænseforvaltning og migrationspolitik i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra g).

2.   På grundlag af de politiske prioriteter, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, yder agenturet teknisk og operativ bistand til tredjelande inden for rammerne af Unionens politik vedrørende optræden udadtil, herunder med hensyn til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og personoplysninger og med hensyn til princippet om nonrefoulement.

3.   Agenturet og medlemsstaterne overholder EU-retten, herunder normer og standarder, som udgør en del af gældende EU-ret, herunder hvor et samarbejde med tredjelande finder sted på disse tredjelandes område.

4.   Indgåelse af et samarbejde med tredjelande skal tjene til at fremme standarder for integreret europæisk grænseforvaltning.

1.   Medlemsstaterne kan samarbejde på operationelt plan med et eller flere tredjelande vedrørende de områder, som er omfattet af denne forordning. Et sådant samarbejde kan omfatte udvekslingen af oplysninger og kan ske på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler, andre former for ordninger eller gennem regionale netværk, der er oprettet på grundlag af disse aftaler.

2.   Ved indgåelsen af de i denne artikels stk. 1 omhandlede bilaterale og multilaterale aftaler kan medlemsstaterne medtage bestemmelser om udvekslingen af oplysninger og samarbejde med henblik på Eurosur i overensstemmelse med artikel 75 og 89.

3.   De i stk. 1 omhandlede bilaterale og multilaterale aftaler og andre former for ordninger skal overholde EU-retten og folkeretten om grundlæggende rettigheder og international beskyttelse, herunder chartret, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling, protokollen dertil fra 1967 og navnlig princippet om nonrefoulement. Ved gennemførelsen af sådanne aftaler og ordninger vurderer medlemsstaterne regelmæssigt den generelle situation i tredjelandet og tager hensyn til den, samt tager hensyn til artikel 8.

1.   Agenturet kan i det omfang, det er nødvendigt, for at det kan udføre sine opgaver, samarbejde med de tredjelandsmyndigheder, der er kompetente på områder, der er omfattet af denne forordning, og. Agenturet overholder EU-retten, herunder normer og standarder, der indgår i gældende EU-ret, herunder hvor samarbejde med tredjelande finder sted på disse tredjelandes område.

2.   Under samarbejde med tredjelandsmyndigheder, som omhandlet i denne artikels stk. 1, handler agenturet inden for rammerne af Unionens politik vedrørende optræden udadtil, herunder hvad angår beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og personoplysninger, princippet om nonrefoulement, forbuddet mod arbitrær frihedsberøvelse og forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, med støtte fra og koordineret med Unionens delegationer og, hvor det er relevant, FSFP-missioner og -operationer i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1, andet afsnit, litra j).

3.   I situationer, der kræves indsættelse af grænseforvaltningshold fra det stående korps til et tredjeland, hvor holdmedlemmerne vil udøve udøvende beføjelser, indgår Unionen en statusaftale, som skal udarbejdes på grundlag af den i artikel 76, stk. 1, omhandlede standardstatusaftale, med det pågældende tredjeland på grundlag af artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Statusaftalen skal omfatte alle aspekter, der er nødvendige for at gennemføre tiltagene. I aftalen fastsættes navnlig operationens omfang, bestemmelser om civil- og strafferetlige ansvar, holdmedlemmernes opgaver og beføjelser, foranstaltninger vedrørende oprettelse af et lokalkontor og praktiske foranstaltninger vedrørende respekten for de grundlæggende rettigheder. Statusaftalen skal sikre fuld, at de grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud under disse operationer, og indeholde en klagemekanisme. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse skal høres om statusaftalens bestemmelser vedrørende dataoverførsel, hvis disse bestemmelser afviger væsentligt fra standardstatusaftalen.

4.   Hvor der er indgået samarbejdsordninger med de tredjelandsmyndigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, handler agenturet desuden inden for rammerne af disse i overensstemmelse med EU-retten og Unionens politikker i overensstemmelse med artikel 76, stk. 4.

De samarbejdsordninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal præcisere samarbejdets omfang, art og formål og være knyttet til forvaltningen af det operationelle samarbejde. Sådanne samarbejdsordninger kan omfatte bestemmelser om udveksling af følsomme ikkeklassificerede oplysninger og samarbejde inden for rammerne af Eurosur i overensstemmelse med artikel 74, stk. 3.

Agenturet sikrer, at de tredjelande, til hvilke oplysninger overføres, kun behandler disse oplysninger til de formål, med hvilke de blev overført. Eventuelle samarbejdsordninger om udveksling af klassificerede oplysninger skal indgås i overensstemmelse med denne forordnings artikel 76, stk. 4. Agenturet anmoder om forhåndsgodkendelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, hvor disse samarbejdsordninger tillader overførsel af personoplysninger, og hvor det er fastsat i forordning (EU) 2018/1725.

5.   Agenturet bidrager til gennemførelsen af Unionens eksterne politik angående tilbagesendelse og tilbagetagelse inden for rammerne af Unionens politik vedrørende optræden udadtil og vedrørende forhold, der er omfattet af denne forordning.

6.   Agenturet kan modtage EU-finansiering i henhold til bestemmelserne i de relevante instrumenter til støtte for tredjelande og aktiviteter vedrørende dem. Det kan iværksætte og finansiere projekter vedrørende teknisk bistand i tredjelande vedrørende forhold, der er omfattet af denne forordning, og i overensstemmelse med de finansielle regler, der gælder for agenturet. Sådanne projekter skal indgå i det samlede programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 102.

7.   Agenturet underretter Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de aktiviteter, det har udført i medfør af denne artikel, og navnlig om aktiviteter i forbindelse med teknisk og operativ bistand på grænseforvaltnings- og tilbagesendelsesområdet i tredjelande og indsættelse af forbindelsesofficerer, og skal give dem detaljerede oplysninger om overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Agenturet offentliggør aftalerne, samarbejdsordningerne, pilotprojekterne og projekterne vedrørende teknisk bistand med tredjelande i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2.

8.   Agenturets årsberetninger skal indeholde en vurdering af samarbejdet med tredjelande.

1.   Agenturet kan koordinere operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande og yde teknisk og operativ bistand til tredjelande inden for rammerne af integreret europæisk grænseforvaltning.

2.   Agenturet kan udføre tiltag i forbindelse med integreret europæisk grænseforvaltning på et tredjelands område, forudsat at det pågældende tredjeland er indforstået hermed.

3.   Operationer på et tredjelands område skal indgå i det årlige arbejdsprogram, der vedtages af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 102 og gennemføres på grundlag af en operationel plan, der aftales mellem agenturet og det pågældende tredjeland og i samråd med de deltagende medlemsstater. Hvor en eller flere medlemsstater grænser op til tredjelandet eller dettes indsatsområde, er den operationelle plan og enhver ændring heraf underlagt godkendelse af den eller de pågældende medlemsstater. Artikel 38, 43, 46, 47 og 54-57 finder tilsvarende anvendelse på indsættelser i tredjelande.

4.   Den administrerende direktør skal sørge for sikkerheden for det personale, der indsættes i tredjelande.

Med henblik på første afsnit underretter medlemsstaterne den administrerende direktør om eventuelle bekymringer med hensyn til sikkerheden for deres statsborgere, skulle de blive indsat på visse tredjelandes område.

Hvor sikkerheden for nogen medarbejder, der indsættes i tredjelande, ikke kan garanteres, træffer den administrerende direktør passende foranstaltninger ved at suspendere eller standse de relevante aspekter af den tekniske og operative bistand, som agenturet yder det pågældende tredjeland.

5.   Uden at dette berører indsættelsen af medlemmerne af det stående korps i overensstemmelse med artikel 54-58, sker medlemsstaternes deltagelse i operationer på tredjelandes område frivilligt.

Hvor det deltagende personales sikkerhed ikke kan garanteres til medlemsstatens tilfredshed, kan den pågældende medlemsstat som supplement til den relevante mekanisme, der er omhandlet i artikel 57, stk. 9, og i nærværende artikels stk. 4, afholde sig fra at yde sit respektive bidrag til operationen i det pågældende tredjeland. Hvor en medlemsstat påberåber sig en sådan ekstraordinær situation, giver den skriftligt agenturet en udførlig begrundelse og oplysninger om situationen, og indholdet heraf skal indgå i den i artikel 65 omhandlede rapport. Sådan begrundelse og sådanne oplysninger skal gives under de årlige bilaterale forhandlinger eller senest 21 dage før indsættelsen. Indsættelse af personale, der er udstationeret i overensstemmelse med artikel 56, kræver oprindelsesmedlemsstatens samtykke, der meddeles efter notifikation fra agenturet og senest 21 dage før indsættelsen.

6.   Operationelle planer som omhandlet i stk. 3 kan indeholde bestemmelser om udvekslingen af oplysninger og samarbejde med henblik på Eurosur i overensstemmelse med artikel 75 og 89.

1.   De nationale koordinationscentre og, hvor det relevant, agenturet er kontaktpunkterne for udvekslingen af oplysninger og for samarbejdet med tredjelande med henblik på Eurosur.

2.   De bestemmelser om udveksling af oplysninger og samarbejde med henblik på Eurosur, der er indeholdt i de bilaterale eller multilaterale aftaler, der er omhandlet i artikel 72, stk. 2, skal omhandle:

3.   Oplysninger, som agenturet eller en medlemsstat, der ikke er part i en aftale som omhandlet i artikel 72, stk. 1, giver inden for rammerne af Eurosur, må ikke deles med et tredjeland i henhold til nævnte aftale uden forudgående godkendelse fra agenturet eller den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne og agenturet er bundet af afvisningen af at dele disse oplysninger med det pågældende tredjeland.

1.   Kommissionen udarbejder efter høring af medlemsstaterne, agenturet, FRA og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse en standardstatusaftale for tiltag, der gennemføres på tredjelandes område.

2.   Kommissionen udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne og agenturet standardbestemmelser for udvekslingen af oplysninger inden for rammerne af Eurosur i overensstemmelse med artikel 70, stk. 2, og artikel 72, stk. 2.

Kommissionen udarbejder efter høring af agenturet og andre relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer, herunder FRA og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, en model for de i artikel 73, stk. 4, omhandlede samarbejdsordninger. Denne model skal omfatte bestemmelser vedrørende de grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesgarantier, der fastlægger praktiske foranstaltninger.

3.   Før der indgås en ny bilateral eller multilateral aftale som omhandlet i artikel 72, stk. 1, meddeler de berørte medlemsstater Kommissionen udkastet til bestemmelserne om grænseforvaltning og tilbagesendelse.

De berørte medlemsstater meddeler bestemmelserne i sådanne eksisterende og nye bilaterale og multilaterale aftaler vedrørende grænseforvaltning og tilbagesendelse til Kommissionen, som orienterer Rådet og agenturet herom.

4.   Inden bestyrelsen godkender samarbejdsordninger mellem agenturet og kompetente tredjelandsmyndigheder, meddeler agenturet dem til Kommissionen, der skal give sin forudgående godkendelse. Inden der indgås en sådan samarbejdsordning, skal agenturet give Europa-Parlamentet detaljerede oplysninger om parterne i samarbejdsordningen og dens påtænkte indhold.

5.   Agenturet underretter Kommissionen om de operationelle planer, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3. Enhver beslutning om at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande i overensstemmelse med artikel 77 forudsætter, at Kommissionen forinden har afgivet udtalelse herom. Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om de pågældende aktiviteter.

1.   Agenturet kan indsætte eksperter fra sit vedtægtsomfattede personale og andre eksperter som forbindelsesofficerer, der bør nyde den størst mulige beskyttelse ved udførelsen af deres opgaver i tredjelande. De indgår i de lokale eller regionale samarbejdsnetværk mellem Unionens og medlemsstaternes indvandringsforbindelsesofficerer og sikkerhedseksperter, herunder det netværk, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2019/1240. Agenturet kan ved beslutning truffet af bestyrelsen fastsætte særlige profiler for forbindelsesofficerer, afhængigt af de operationelle behov vedrørende det berørte tredjeland.

2.   Inden for rammerne af Unionens politik vedrørende optræden udadtil skal der ved indsættelsen af forbindelsesofficerer gives prioritet til de tredjelande, som på grundlag af en risikoanalyse udgør et oprindelses- eller transitland med hensyn til ulovlig indvandring. Agenturet kan på gensidigt grundlag modtage forbindelsesofficerer fra de pågældende tredjelande. Bestyrelsen vedtager på grundlag af et forslag af den administrerende direktør listen over prioriteter på årsbasis. Indsættelsen af forbindelsesofficerer godkendes af bestyrelsen efter udtalelse fra Kommissionen.

3.   Agenturets forbindelsesofficerers opgaver omfatter etablering og vedligeholdelse af kontakter med de kompetente myndigheder i det tredjeland, de tilknyttes, med henblik på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og til tilbagesendelse af personer i udsendelsesposition, herunder ved at yde teknisk bistand til at identificere tredjelandsstatsborgere og fremskaffe rejsedokumenter. Sådanne opgaver udføres i overensstemmelse med EU-retten og med respekt af de grundlæggende rettigheder. Agenturets forbindelsesofficerer koordinerer tæt med Unionens delegationer, med medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1240 og, hvor det er relevant, med FSFP-missioner og -operationer, som anført i artikel 68, stk. 1, andet afsnit, litra j). De skal så vidt muligt have deres kontorer i samme lokaler som Unionens delegationer.

4.   I tredjelande, hvor agenturet ikke indsætter forbindelsesofficerer, kan agenturet støtte en medlemsstats indsættelse af en forbindelsesofficer for tilbagesendelse med henblik på at yde støtte til medlemsstaterne og at støtte agenturets aktiviteter i overensstemmelse med artikel 48.

1.   Agenturet kan efter aftale med de berørte medlemsstater opfordre observatører fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller internationale organisationer og FSFP-missioner og -operationer, der er omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra j), til at deltage i sine aktiviteter, navnlig i fælles operationer og pilotprojekter, risikoanalyser og uddannelse, i det omfang deres tilstedeværelse er i overensstemmelse med målene for disse aktiviteter, kan bidrage til forbedringen af samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis og ikke berører den generelle tryghed og sikkerhed i disse aktiviteter. Sådanne observatører kan kun deltage i risikoanalyser og uddannelse efter aftale med de berørte medlemsstater. For så vidt angår fælles operationer og pilotprojekter er observatørers deltagelse underlagt værtsmedlemsstatens samtykke. Den operationelle plan skal indeholde nærmere regler for observatørers deltagelse. Agenturet giver disse observatører relevant uddannelse forud for deres deltagelse.

2.   Agenturet kan efter aftale med de berørte medlemsstater opfordre observatører fra tredjelande til at deltage i sine aktiviteter ved de ydre grænser, tilbagesendelsesoperationer, tilbagesendelsesindsatser og uddannelse, som omhandlet i artikel 62, i det omfang deres tilstedeværelse er i overensstemmelse med formålene med disse aktiviteter, kan bidrage til forbedringen af samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis og ikke berører disse aktiviteter generelle sikkerhed eller tredjelandsstatsborgeres sikkerhed. Den operationelle plan skal indeholde nærmere regler for observatørers deltagelse. Agenturet skal give disse observatører relevant uddannelse forud for deltagelsen. De er forpligtede til at overholde agenturets adfærdskodekser, mens de deltager i dets aktiviteter.

3.   Agenturet sikrer, at tilstedeværelsen af observatører ikke udgør nogen risiko i forbindelse med respekten for de grundlæggende rettigheder.

1.   Den europæiske grænse- og kystvagt sikrer ved udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at de grundlæggende rettigheder beskyttes i overensstemmelse med den relevante EU-ret, navnlig chartret, og den relevante folkeret, herunder konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951, protokollen dertil fra 1967, konventionen om barnets rettigheder og forpligtelserne vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om nonrefoulement.

Med bidrag og godkendelse fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder opstiller, gennemfører og videreudvikler agenturet til dette formål en strategi og handlingsplan for grundlæggende rettigheder, der omfatter en effektiv mekanisme for tilsyn med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i alle agenturets aktiviteter.

2.   Den europæiske grænse- og kystvagt sørger ved udførelsen af sine opgaver for, at ingen i strid med princippet om nonrefoulement tvinges til at blive sat i land, tvinges til indrejse i eller føres til et land eller på anden vis overdrages eller sendes tilbage til myndighederne i et land, hvor der bl.a. er en alvorlig risiko for, at vedkommende ville blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur, forfølgelse eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling, eller hvor vedkommendes liv eller frihed ville blive truet på grund af vedkommendes race, religion, nationalitet, seksuelle orientering, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning, eller hvorfra den pågældende risikerer at blive udvist, udsendt, udleveret eller tilbagesendt til et andet land i strid med princippet om nonrefoulement.

3.   Den europæiske grænse- og kystvagt tager ved udførelsen af sine opgaver hensyn til de særlige behov, som gør sig gældende for børn, uledsagede mindreårige, personer med handicap, ofre for menneskehandel, personer med behov for lægehjælp, personer med behov for international beskyttelse, personer i havsnød og andre personer i en særligt sårbar situation og tager højde for disse behov inden for dets mandat. Den europæiske grænse- og kystvagt tager ved udførelsen af alle sine aktiviteter særligt hensyn til børns rettigheder og sikrer, at barnets tarv respekteres.

4.   Agenturet tager ved udførelsen af sine opgaver, i sine forbindelser med medlemsstaterne og i sit samarbejde med tredjelande hensyn til rapporterne fra det i artikel 108 omhandlede rådgivende forum og rapporterne fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder.

1.   Agenturet udarbejder og videreudvikler i samarbejde med det rådgivende forum en adfærdskodeks, der gælder for alle grænsekontroloperationer, der koordineres af agenturet, og for alle personer, der deltager i agenturets aktiviteter. Adfærdskodeksen fastlægger procedurer, hvis formål er at sikre retsstatsprincipperne og respekten for de grundlæggende rettigheder, med særlig vægt på sårbare personer, herunder børn, uledsagede mindreårige og andre personer i en sårbar situation samt personer, der søger international beskyttelse.

2.   Agenturet udarbejder og videreudvikler i samarbejde med det rådgivende forum en adfærdskodeks for tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, som skal anvendes under alle de tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, som agenturet koordinerer eller tilrettelægger. Adfærdskodeksen skal indeholde en beskrivelse af fælles standardprocedurer for at forenkle tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser og skal sikre tilbagesendelse på en human måde og under fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, navnlig princippet om den menneskelige værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed og retten til beskyttelse af personoplysninger og til ikkeforskelsbehandling.

3.   Adfærdskodeksen for tilbagesendelse skal særligt tage hensyn til medlemsstaternes forpligtelse til at sørge for en effektiv ordning for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse som fastsat i artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF, og til strategien for grundlæggende rettigheder.

1.   Holdmedlemmerne skal kunne udføre opgaver og udøve beføjelser med hensyn til grænsekontrol og tilbagesendelse samt de opgaver og beføjelser, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne for forordning (EU) nr. 656/2014 og (EU) 2016/399 og direktiv 2008/115/EF.

2.   Holdmedlemmers udførelse af opgaver og udøvelse af beføjelser, navnlig dem, der kræver udøvende beføjelser, kræver tilladelse fra værtsmedlemsstaten på dens område og under overholdelse af gældende EU-ret, national ret eller folkeret, navnlig forordning (EU) nr. 656/2014, som beskrevet i de operationelle planer, der er omhandlet i artikel 38.

3.   Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser sikrer holdmedlemmerne fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og overholder EU-retten og folkeretten samt værtsmedlemsstatens nationale ret.

4.   Uden at det berører artikel 95, stk. 1, for så vidt angår agenturets vedtægtsomfattede personale, må holdmedlemmerne kun udføre opgaver og udøve beføjelser i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller personale, der er involveret i værtsmedlemsstatens tilbagesendelsesrelaterede opgaver. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmerne til at handle på sine vegne.

5.   Værtsmedlemsstaten kan indberette hændelser vedrørende et holdmedlems manglende overholdelse af den operationelle plan, herunder i forbindelse med de grundlæggende rettigheder, til agenturet via den koordinationsansvarlige med henblik på eventuel opfølgning, der kan omfatte disciplinære foranstaltninger.

6.   Vedtægtsomfattet personale, der er holdmedlemmer, bærer det stående korps' uniform under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser. De holdmedlemmer, der er udstationeret fra medlemsstaterne i længere tid eller indsat kortvarigt, bærer deres egen uniform under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser.

Uanset dette stykkes første afsnit skal bestyrelsens afgørelse, der er omhandlet i artikel 54, stk. 4, litra a), angive, hvilke profiler der ikke er omfattet af forpligtelsen til at bære uniform som følge af den operationelle aktivitets specifikke karakter.

Alle holdmedlemmer bærer synlig personlig identifikation og et blåt armbind med Unionens og agenturets insignier på deres uniform, som viser, at de deltager i en fælles operation, indsættelse af migrationsstyringsstøttehold, et pilotprojekt, en hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation eller en tilbagesendelsesindsats. Med henblik på identifikation over for værtsmedlemsstatens nationale myndigheder medbringer holdmedlemmerne til enhver tid et akkrediteringsdokument, som de fremviser på anmodning.

Udformningen af og specifikationerne for det vedtægtsomfattede personales uniformer fastlægges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør, der udarbejdes efter udtalelse fra Kommissionen.

7.   For personale, der er udstationeret til agenturet eller indsat kortvarigt fra en medlemsstat, er muligheden for at bære og anvende tjenestevåben, ammunition og udstyr underlagt oprindelseslandets nationale ret.

Muligheden for at bære og anvende tjenestevåben, ammunition og udstyr for det vedtægtsomfattede personale, der indsættes som holdmedlemmer, er underlagt de rammer og detaljerede regler, der er fastsat i denne artikel og bilag V.

Med henblik på gennemførelsen af dette stykke kan den administrerende direktør tillade vedtægtsomfattet personale at bære og anvende våben i overensstemmelse med de regler, som bestyrelsen har vedtaget i overensstemmelse med artikel 55, stk. 5, litra b).

8.   Holdmedlemmer, herunder vedtægtsomfattet personale, skal have tilladelse af værtsmedlemsstaten for de relevante profiler til at udføre opgaver under en indsættelse, der kræver anvendelse af magt, herunder at bære og anvende tjenestevåben, ammunition og udstyr, og kræver godkendelse af enten oprindelsesmedlemsstaten eller, for vedtægtsomfattet personale, agenturet. Anvendelsen af magt, herunder at bære og anvende tjenestevåben, ammunition og udstyr, skal udøves i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale ret og under tilstedeværelse af værtsmedlemsstatens grænsevagter. Værtsmedlemsstaten kan med oprindelsesmedlemsstatens eller agenturets samtykke, hvor det er relevant, give holdmedlemmerne tilladelse til at anvende magt på sit område i fravær af værtsmedlemsstatens grænsevagter.

Værtsmedlemsstaten kan forbyde, at visse tjenestevåben, ammunition og udstyr bæres, forudsat at der i dens egen ret gælder samme forbud for dens egne grænsevagter eller personale, når de er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver. Inden indsættelsen af holdmedlemmerne meddeler værtsmedlemsstaten agenturet, hvilke tjenestevåben, ammunition og udstyr der er tilladt, og hvilke betingelser der gælder for deres anvendelse. Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

9.   Tjenestevåben, ammunition og udstyr kan anvendes i lovligt nødværge og til lovligt forsvar af holdmedlemmer eller af andre personer i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale ret i overensstemmelse med relevante principper i international bindende menneskeret og chartret.

10.   Med henblik på denne forordning giver værtsmedlemsstaten holdmedlemmerne tilladelse til at foretage søgninger i EU-databaser, der er nødvendige for at opfylde de operationelle mål, der er fastlagt i den operationelle plan om ind- og udrejsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse, gennem deres nationale grænseflader eller andre former for adgang i henhold til de EU-retsakter, der etablerer sådanne databaser, alt efter hvad der finder anvendelse. Værtsmedlemsstaten kan endvidere give holdmedlemmer tilladelse til at foretage søgninger i sine nationale databaser, hvor det er nødvendigt af samme årsager. Medlemsstaterne sikrer, at der gives adgang til databaserne på effektiv og virkningsfuld vis. Holdmedlemmer må kun søge i de data, der er strengt nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver og udøve deres beføjelser. Inden indsættelsen af holdmedlemmerne meddeler værtsmedlemsstaten agenturet, hvilke nationale databaser og EU-databaser der kan foretages søgninger i. Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for de medlemsstater, der deltager i indsættelsen.

Søgningen skal ske i overensstemmelse med EU-rettens regler om databeskyttelse og værtsmedlemsstatens nationale databeskyttelsesret.

11.   Afgørelser om nægtelse af indrejse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2016/399 og afgørelser om afslag på ansøgning om visum ved grænsen i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EF) nr. 810/2009 må kun træffes af værtsmedlemsstatens grænsevagter eller af holdmedlemmer, såfremt værtsmedlemsstaten har givet dem tilladelse til at handle på dens vegne.

1.   Agenturet udsteder i samarbejde med værtsmedlemsstaten et dokument på værtsmedlemsstatens officielle sprog og et andet af EU-institutionernes officielle sprog til holdmedlemmerne med henblik på at identificere dem og som bevis for indehaverens ret til at udføre opgaver og udøve beføjelser som omhandlet i artikel 82. Dette dokument skal indeholde følgende oplysninger om hvert holdmedlem:

2.   Dokumentet afleveres til agenturet ved afslutningen af hver fælles operation, hver indsættelse af migrationsstyringsstøttehold, hvert pilotprojekt, hver hurtig grænseindsats, hver tilbagesendelsesoperation eller hver tilbagesendelsesindsats.

1.   Hvor holdmedlemmer udfører opgaver i en værtsmedlemsstat, er denne medlemsstat i overensstemmelse med sin nationale ret ansvarlig for den skade, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, uden at dette dog berører artikel 95.

2.   Hvor skaden er forvoldt af de holdmedlemmer, der er udstationeret eller indsat af medlemsstaterne, ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten anmode oprindelsesmedlemsstaten om at godtgøre ethvert beløb, som værtsmedlemsstaten har udbetalt til skadelidte eller personer, der er berettiget til at modtaget sådanne beløb på skadelidtes vegne.

Hvor skaden er forvoldt af vedtægtsomfattet personale ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten anmode agenturet om at godtgøre ethvert beløb, værtsmedlemsstaten har udbetalt til skadelidte eller personer, der er berettiget til at modtaget sådanne beløb på skadelidtes vegne. Dette berører ikke muligheden for at anlægge sag ved Den Europæiske Unions Domstol (»EU-Domstolen«) mod agenturet i overensstemmelse med artikel 98.

3.   Uden at det berører udøvelsen af rettigheder over for tredjemand, frafalder hver medlemsstat alle sine krav mod værtsmedlemsstaten eller en anden medlemsstat for skade, den har lidt, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

4.   Enhver tvist mellem medlemsstaterne eller mellem en medlemsstat og agenturet om anvendelsen af denne artikels stk. 2 og 3, som ikke kan løses ved forhandlinger mellem dem, indbringes af dem for EU-Domstolen.

5.   Uden at det berører udøvelsen af rettigheder over for tredjemand, afholder agenturet udgifterne til skader på dets udstyr under indsættelsen, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

1.   Agenturet anvender forordning (EU) 2018/1725, når det behandler persondata.

2.   Bestyrelsen vedtager interne regler om agenturets anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder regler vedrørende agenturets databeskyttelsesansvarlige.

Agenturet kan i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725 vedtage interne regler, der begrænser anvendelsen af artikel 14-22, 35 og 36 i nævnte forordning. Agenturet kan navnlig fastsætte, af hensyn til udførelsen af dets opgaver på tilbagesendelsesområdet, interne regler, der begrænser anvendelsen af de pågældende bestemmelser fra sag til sag, så længe anvendelsen af de pågældende bestemmelser ville risikere at bringe tilbagesendelsesprocedurer i fare. Sådanne begrænsninger skal respektere kernen i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, være nødvendige og stå i rimeligt forhold til de forfulgte mål og indeholde specifikke bestemmelser, hvor det er relevant, som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725.

3.   Agenturet kan overføre de personoplysninger, der er omhandlet i artikel 49, 88 og 89, til et tredjeland eller til en international organisation i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EU) 2018/1725, i det omfang en sådan overførsel er nødvendig for udførelsen af agenturets opgaver. Agenturet sikrer, at personoplysninger, der overføres til et tredjeland eller til en international organisation, kun behandles til de formål, med henblik på hvilke de blev givet. Agenturet anfører på tidspunktet for overførslen af personoplysninger til et tredjeland eller til en international organisation begrænsninger af adgangen til eller brugen af disse oplysninger i generelle eller konkrete termer, herunder med hensyn til overførsel, sletning eller tilintetgørelse. Hvor behovet for sådanne begrænsninger opstår efter overførslen af personoplysninger, oplyser agenturet tredjelandet eller den internationale organisation herom. Agenturet sikrer, at det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation overholder sådanne begrænsninger.

4.   Overførsel af personoplysninger til tredjelande berører ikke rettighederne for ansøgere om international beskyttelse og personer, der nyder godt af international beskyttelse, navnlig vedrørende nonrefoulement og forbuddet mod at give eller indhente oplysninger, der er fastsat i artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (43).

5.   Medlemsstaterne og agenturet, alt efter hvad der er passende, sikrer, at oplysninger, der overføres eller videregives til tredjelande i henhold til denne forordning, ikke fremsendes videre til andre tredjelande eller til tredjeparter. Der indsættes bestemmelser i denne henseende i enhver aftale eller ordning, der indgås med et tredjeland, og som omfatter udveksling af oplysninger.

1.   Agenturet må udelukkende behandle personoplysninger til følgende formål:

2.   Medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og de i stk. 1, litra c) og d), omhandlede EU-organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer, der giver personoplysninger til agenturet, bestemmer til hvilke formål oplysningerne skal behandles som omhandlet i stk. 1. Agenturet må kun beslutte at behandle sådanne personoplysninger til andre formål, der også er omfattet af stk. 1, fra sag til sag efter at have vurderet, at en sådan behandling er forenelig med det oprindelige formål, hvortil personoplysningerne blev indsamlet, og såfremt den part, der har givet de pågældende oplysninger, har givet tilladelse hertil. Agenturet skal føre skriftlige fortegnelser over vurderingen fra sag til sag af forenelighed.

3.   Agenturet, medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og de i stk. 1, litra c) og d), omhandlede EU-organer, -kontorer og -agenturer og internationale organisationer kan på tidspunktet for videregivelsen af personoplysninger anføre begrænsninger af adgangen til disse oplysninger eller brugen af sådanne oplysninger i generelle eller konkrete termer, herunder med hensyn til overførsel, sletning eller tilintetgørelse af sådanne oplysninger. Hvor behovet for sådanne begrænsninger opstår efter overførslen af personoplysninger, oplyser de modtagerne herom. Modtagerne skal overholde sådanne begrænsninger.

1.   Før hver fælles operation, hver tilbagesendelsesoperation, hver tilbagesendelsesindsats, hvert pilotprojekt, hver hurtige grænseindsats eller hver indsættelse af migrationsstyringsstøttehold fastlægger agenturet og værtsmedlemsstaten på en gennemsigtig måde ansvaret for overholdelse af databeskyttelsesforpligtelserne. Når agenturet og værtsmedlemsstaten i fællesskab afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling, er de fælles dataansvarlige ved hjælp af indgåelse af en ordning mellem dem.

Med henblik på formålene i artikel 87, stk. 1, litra a), b), c), e) og f), behandler agenturets kun følgende kategorier af personoplysninger, som indsamles af medlemsstater, af holdmedlemmerne, af dets personale eller af EASO, som er blevet videregives til det i forbindelse med fælles operationer, tilbagesendelsesoperationer, tilbagesendelsesindsatser, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser og indsættelse af migrationsstyringsstøttehold:

2.   Agenturet må behandle de personoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i følgende tilfælde:

1.   Hvor det nationale situationsbillede kræver behandling af personoplysninger, behandles disse oplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og, hvor det finder anvendelse, direktiv (EU) 2016/680. Hver medlemsstat udpeger den myndighed, der skal betragtes som dataansvarlig i den i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 3, nr. 8), i direktiv (EU) 2016/680 anvendte betydning, alt efter hvad der finder anvendelse, og som har hovedansvaret for den pågældende medlemsstats behandling af personoplysninger. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen detaljerne for denne myndighed.

2.   Identifikationsnumre for skibe og luftfartøjer er de eneste personoplysninger, der kan fås adgang til i det europæiske situationsbillede og specifikke situationsbilleder og Eurosur-fusionstjenesterne.

3.   Hvor behandlingen af oplysninger i Eurosur undtagelsesvis kræver behandling af andre personoplysninger end identifikationsnumre for skibe og luftfartøjer, skal sådan behandling strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt med henblik på Eurosur i overensstemmelse med artikel 18.

4.   Al udveksling af personoplysninger med tredjelande inden for rammerne af Eurosur skal være strengt begrænset til, hvad der er absolut nødvendigt med henblik på denne forordning. Den skal foretages af agenturet i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 og af medlemsstaterne i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EU) 2016/679 og med kapitel V i direktiv (EU) 2016/680, alt efter hvad der finder anvendelse, og med de relevante nationale bestemmelser om databeskyttelse, der gennemfører nævnte direktiv.

5.   Al udveksling af oplysninger i henhold til artikel 72, stk. 2, artikel 73, stk. 3, og artikel 74, stk. 3, som giver et tredjeland data, der kan anvendes til at identificere personer eller grupper af personer, hvis anmodning om adgang til international beskyttelse er ved at blive behandlet, eller som er i alvorlig fare for at blive udsat for tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling eller afstraffelse eller alle andre krænkelser af de grundlæggende rettigheder, er forbudt.

6.   Medlemsstaterne og agenturet fører fortegnelser over behandlingsaktiviteterne i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) 2016/679, artikel 24 i direktiv (EU) 2016/680, og artikel 31 i forordning (EU) 2018/1725, alt efter hvad der finder anvendelse.

1.   Hvor agenturet under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordnings artikel 10, stk. 1, litra q), behandler personoplysninger, som det har indsamlet under overvågning af migrationsstrømme, under foretagelse af risikoanalyser eller som led i sine operationer med henblik på at identificere mistænkte for grænseoverskridende kriminalitet, behandler det sådanne personoplysninger i overensstemmelse med kapitel IX i forordning (EU) 2018/1725. Personoplysninger, der behandles med henblik herpå, herunder nummerpladenumre, køretøjsidentifikationsnumre, telefonnumre og identifikationsnumre for skibe eller luftfartøjer, som er knyttet til sådanne personer, skal vedrøre fysiske personer, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Europol, Eurojust eller agenturet har rimelige grunde til at antage er indblandet i grænseoverskridende kriminalitet. Sådanne personoplysninger kan omfatte personlige oplysninger om ofre eller vidner, hvor disse personoplysninger supplerer de personoplysninger om mistænkte, der behandles af agenturet i overensstemmelse med nærværende artikel.

2.   Agenturet udveksler kun personoplysninger som omhandlet i denne artikels stk. 1 med:

1.   Agenturet skal slette personoplysninger, så snart de er blevet videregivet til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, andre EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig EASO, eller overført til tredjelande eller internationale organisationer eller anvendt til udarbejdelse af risikoanalyser. Oplysningerne må under ingen omstændigheder opbevares længere end 90 dage efter datoen for indsamlingen af oplysningerne. Oplysninger skal anonymiseres i resultaterne af risikoanalyserne.

2.   Personoplysninger, der behandles med henblik på at udføre tilbagesendelsesrelaterede opgaver, skal slettes, så snart det formål, de blev indsamlet til, er opfyldt, og skal slettes senest 30 dage efter afslutningen af de disse opgaver.

3.   Operationelle personoplysninger, der behandles med henblik på artikel 90, skal slettes, så snart det formål, de blev indsamlet til, er blevet opfyldt af agenturet. Agenturet skal løbende vurdere nødvendigheden af at lagre sådanne oplysninger, navnlig ofres og vidners personoplysninger. Agenturet skal under alle omstændigheder vurdere nødvendigheden af at lagre sådanne oplysninger senest tre måneder efter påbegyndelsen af den første behandling af sådanne oplysninger og derefter hver sjette måned. Agenturet træffer kun afgørelse om fortsat lagring af personoplysninger, navnlig ofres og vidners personoplysninger, indtil den næste vurdering, hvis en sådan lagring stadig er nødvendig for udførelsen af agenturets opgaver i henhold til artikel 90.

4.   Denne artikel finder ikke anvendelse på personoplysninger, der indsamles inden for rammerne af FADO-systemet.

1.   Agenturet vedtager sine egne sikkerhedsregler på grundlag af de principper og regler, der er fastsat i Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger (EUCI) og følsomme ikkeklassificerede oplysninger, herunder bl.a. bestemmelser om udveksling af sådanne oplysninger med tredjelande og behandling og lagring af sådanne oplysninger som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (44) og (EU, Euratom) 2015/444 (45). Alle administrative ordninger om udveksling af klassificerede oplysninger med de relevante myndigheder i et tredjeland eller, i mangel af en sådan ordning, enhver ekstraordinær ad hoc-videregivelse af EUCI til disse myndigheder er underlagt Kommissionens forhåndsgodkendelse.

2.   Bestyrelsen vedtager agenturets sikkerhedsregler, efter at Kommissionen har godkendt dem. Når Kommissionen vurderer de forslåede sikkerhedsregler, sikrer den, at de er forenelige med afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 og (EU, Euratom) 2015/444.

3.   Klassificering udelukker ikke, at oplysninger stilles til rådighed for Europa-Parlamentet. Videregivelse og behandling af oplysninger og dokumenter, der videregives til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med denne forordning, skal ske i overensstemmelse med de regler om fremsendelse og behandling af klassificerede oplysninger, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.

1.   Agenturet er et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2.   Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats ret tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og optræde som part i retssager.

3.   Agenturet er uafhængigt i gennemførelsen af sit tekniske og operationelle mandat.

4.   Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

5.   Agenturet har hjemsted i Warszawa, Polen.

1.   De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til agenturet i den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, og de faciliteter, som den pågældende medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for den administrerende direktør, de viceadministrerende direktører, medlemmerne af bestyrelsen, agenturets personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted.

2.   Hjemstedsaftalen indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den.

3.   Den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, sikrer de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om flersproget skoleundervisning med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

1.   Personalevedtægten, ansættelsesvilkårene og de bestemmelser, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for at sætte denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår i kraft, gælder for vedtægtsomfattet personale.

2.   Tjenestestedet skal i princippet være den medlemsstat, hvor agenturets hjemsted er beliggende.

3.   Vedtægtsomfattet personale, der er underlagt ansættelsesvilkårene, skal i princippet i første omgang ansættes for en fast periode på fem år. Deres kontrakter kan i princippet kun forlænges én gang for en fast periode på højst fem år. Enhver yderligere forlængelse skal være på ubestemt tid.

4.   Med henblik på gennemførelsen af artikel 31 og 44 kan kun vedtægtsomfattet personale, der er omfattet af personalevedtægten eller af afsnit II i ansættelsesvilkårene, udpeges som forbindelsesofficerer eller koordinationsansvarlige. Med henblik på gennemførelsen af artikel 55 kan kun vedtægtsomfattet personale, der er omfattet af personalevedtægten eller ansættelsesvilkårene, indsættes som holdmedlem.

5.   Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at sætte personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i kraft efter aftale med Kommissionen i henhold til vedtægtens artikel 110, stk. 2.

6.   Med forbehold for Kommissionens forudgående godkendelse vedtager bestyrelsen regler vedrørende personale fra medlemsstaterne, der skal udstationeres til agenturet i overensstemmelse med artikel 56, og ajourfører dem efter behov. Disse regler skal navnlig indeholde de finansielle ordninger i forbindelse med disse udstationeringer, herunder forsikring, og uddannelse. Disse regler tager hensyn til, at det personale udstationeres med henblik på at blive indsat som holdmedlemmer og skal have de opgaver og beføjelser, der er fastsat i artikel 82. Sådanne regler skal indeholde bestemmelser om betingelserne for indsættelse. Hvor det er relevant, sigter bestyrelsen mod at sikre sammenhæng med reglerne for godtgørelse af det vedtægtsomfattede personales udgifter til tjenesterejser.

1.   Uden at det berører artikel 84 og 85, er agenturet ansvarligt for alle aktiviteter, det har udført i henhold til denne forordning.

2.   Agenturets ansvar i kontraktforhold reguleres af den ret, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

3.   EU-Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som agenturet har indgået.

4.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold erstatter agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, samtlige skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets personale under udførelsen af deres opgaver, herunder opgaver i forbindelse med anvendelsen af udøvende beføjelser.

5.   EU-Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i stk. 4 omhandlede skadeserstatninger.

6.   Vedtægtsomfattet medarbejderes personlige ansvar over for agenturet er reguleret af de bestemmelser i personalevedtægten og ansættelsesvilkårene, der gælder for dem.

1.   Der kan anlægges sag ved EU-Domstolen med henblik på annullering af retsakter vedtaget af agenturet, der skal have retsvirkning over for tredjemand i overensstemmelse med artikel 263 i TEUF, og for undladelse af at træffe afgørelse i overensstemmelse med artikel 265 i TEUF, for ansvar uden for kontraktforhold for skader forårsaget af agenturet og, i henhold til en voldgiftsbestemmelse, for ansvar i kontraktforhold for skader forårsaget af agenturet i overensstemmelse med artikel 340 i TEUF.

2.   Agenturet træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme EU-Domstolens afgørelser.

1.   Bestyrelsen er ansvarlig for at træffe agenturets strategiske afgørelser i overensstemmelse med denne forordning.

2.   Bestyrelsen:

Den i litra j) omhandlede årsberetning om agenturets virksomhed skal offentliggøres.

3.   Forslag til bestyrelsens afgørelser som omhandlet i stk. 2 om specifikke aktiviteter, som agenturet skal gennemføre ved eller i umiddelbar nærhed af en bestemt medlemsstats ydre grænser, og om samarbejdsordninger med tredjelande som omhandlet i artikel 73, stk. 4, vedtages kun, hvis det bestyrelsesmedlem, der repræsenterer henholdsvis denne bestemte medlemsstat eller den medlemsstat, der grænser op til det pågældende tredjeland, stemmer for vedtagelsen.

4.   Bestyrelsen kan rådgive den administrerende direktør om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen af den operationelle forvaltning af de ydre grænser og uddannelse, herunder aktiviteter vedrørende forskning.

5.   Bestyrelsen træffer afgørelse om en eventuel anmodning fra Irland eller Det Forenede Kongerige om deltagelse i specifikke aktiviteter.

Bestyrelsen træffer afgørelse fra sag til sag. Hvor bestyrelsen træffer afgørelse, skal den overveje, hvorvidt Irlands eller Det Forenede Kongeriges deltagelse vil bidrage til gennemførelsen af den pågældende aktivitet. I afgørelserne redegøres der for Irlands eller Det Forenede Kongeriges finansielle bidrag til den aktivitet, for hvilken der er anmodet om deltagelse.

6.   Bestyrelsen fremsender hvert år alle relevante oplysninger om resultatet af de evalueringsprocedurer, som agenturet har gennemført, til Europa-Parlamentet og Rådet (»budgetmyndigheden«).

7.   Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg bestående af op til fire repræsentanter for bestyrelsen, herunder dens formand, og en repræsentant for Kommissionen, som skal bistå bestyrelsen og den administrerende direktør med forberedelsen af afgørelser, programmer og aktiviteter, som skal vedtages af bestyrelsen, og til at træffe visse foreløbige hastende afgørelser på bestyrelsens vegne, når det er nødvendigt. Forretningsudvalget træffer ikke afgørelser, der skal vedtages med et flertal på to tredjedele af bestyrelsen. Bestyrelsen kan uddelegere visse klart definerede opgaver til forretningsudvalget, navnlig hvor dette forbedrer agenturets effektivitet. Den kan ikke uddelegere opgaver til forretningsudvalget vedrørende afgørelser, der skal træffes med et flertal på to tredjedele af bestyrelsen.

8.   I overensstemmelse med artikel 110 i personalevedtægten vedtager bestyrelsen på grundlag af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene en afgørelse, der delegerer de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og opstiller betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør skal bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved en afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, denne har videredelegeret. I så fald kan den selv udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller til en anden vedtægtsomfattet medarbejder end den administrerende direktør.

1.   Uden at det berører stk. 3, består bestyrelsen af en repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen, som alle er stemmeberettigede. Hver medlemsstat udpeger med henblik herpå et medlem af bestyrelsen samt en suppleant, som repræsenterer medlemmet i vedkommendes fravær. Kommissionen udnævner to medlemmer og to suppleanter. Mandatperioden er fire år. Mandatperioden kan forlænges.

2.   Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på grundlag af deres relevante erfaring på højt niveau og deres ekspertise inden for operationelt samarbejde om grænseforvaltning og tilbagesendelse og af deres relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder. Medlemsstaterne og Kommissionen tilstræber at opnå en ligelig kønsmæssig repræsentation i bestyrelsen.

3.   De lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, deltager i agenturet. De har hver en repræsentant og en suppleant i bestyrelsen. De ordninger, der udvikles i henhold til de relevante bestemmelser i deres associeringsaftaler, og som præciserer arten og omfanget af og fastsætter detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale, finder anvendelse.

1.   Bestyrelsen vedtager senest den 30. november hvert år et samlet programmeringsdokument, som blandt andet indeholder agenturets flerårige programmering og årlige programmering for det følgende år på grundlag af et udkast forelagt af den administrerende direktør og godkendt af bestyrelsen. Det samlede programmeringsdokument vedtages under hensyntagen til en positiv udtalelse fra Kommissionen og, for så vidt angår den flerårige programmering, efter høring af Europa-Parlamentet og Rådet. Hvis bestyrelsen beslutter ikke at tage hensyn til elementer i Kommissionens udtalelse, skal det give en grundig begrundelse. Forpligtelsen til at give en grundig begrundelse gælder også for de elementer, der rejses af Europa-Parlamentet og Rådet under høringen. Bestyrelsen sender straks dokumentet til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

2.   Det i stk. 1 omhandlede dokument bliver endeligt, når det almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt justeres det i overensstemmelse hermed.

3.   Den flerårige programmering skal i overensstemmelse med den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning fastlægge den overordnede strategiske programmering på mellemlang og lang sigt, hvilket omfatter målene, de forventede resultater, resultatindikatorerne og ressourceplanlægningen, herunder det flerårige budget, personalet og udviklingen af agenturets egen kapacitet, herunder en vejledende flerårig planlægning af personaleprofiler til det stående korps. Den flerårige programmering fastægger de strategiske indsatsområder og hvad der skal gøres for at nå målene. Den skal indeholde strategiske tiltag til gennemførelse af den strategi for grundlæggende rettigheder, der er omhandlet i artikel 80, stk. 1, og en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer samt for de tiltag, der er knyttet til denne strategi.

4.   Den flerårige programmering skal gennemføres ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer og skal, hvor det er hensigtsmæssigt, ajourføres i lyset af resultatet af en evaluering, der gennemføres i medfør af artikel 121. Konklusionen af disse evalueringer skal også om fornødent afspejles i det årlige arbejdsprogram for det følgende år.

5.   Det årlige arbejdsprogram skal indeholde en beskrivelse af de aktiviteter, der skal finansieres, omfattende detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det skal også i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning indeholde oplysninger om, hvilke finansielle ressourcer og personaleressourcer der skal afsættes til hver aktivitet. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med den flerårige programmering. Det skal klart angives, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår.

6.   Det årlige arbejdsprogram vedtages i overensstemmelse med Unionens lovgivningsprogram inden for de relevante områder af forvaltningen af de ydre grænser og tilbagesendelse.

7.   Hvor agenturet efter vedtagelsen af et årligt arbejdsprogram pålægges en ny opgave, ændrer bestyrelsen det årlige arbejdsprogram.

8.   Enhver væsentlig ændring af det årlige arbejdsprogram, især en ændring, der fører til en omfordeling af budgetmidlerne på over 2 % af årsbudgettet, vedtages efter samme procedure som den, der gjaldt for vedtagelsen af det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

1.   Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en næstformand. Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer. Næstformanden afløser ex officio formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2.   Formandens og næstformandens mandatperiode udløber, når deres respektive medlemskab af bestyrelsen ophører. Med forbehold af denne bestemmelse er formandens og næstformandens mandatperiode fire år. Disse mandatperioder kan forlænges én gang.

1.   Formanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

3.   Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden eller på anmodning af Kommissionen eller af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan om nødvendigt afholde fælles møder med bestyrelsen for EASO og Europol.

4.   Irland indbydes til at deltage i bestyrelsesmøderne.

5.   Det Forenede Kongerige indbydes til at deltage i de bestyrelsesmøder, der finder sted, inden den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU.

6.   Repræsentanter for EASO og Europol indbydes til at deltage i bestyrelsesmøderne. En repræsentant for FRA indbydes til at deltage i bestyrelsesmøder, hvor punkter, der er relevante for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, er på dagsordenen.

7.   Formanden for bestyrelsen kan også indbyde en ekspert fra Europa-Parlamentet til at deltage i bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen kan også indbyde repræsentanter for andre relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer. Bestyrelsen kan i overensstemmelse med sin forretningsorden indbyde enhver anden, hvis synspunkt kan være af interesse, til at deltage i dens møder som observatør.

8.   Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser bistås af rådgivere eller eksperter.

9.   Bestyrelsens sekretariatsfunktion varetages af agenturet.

1.   Uden at det berører artikel 100, stk. 2, litra c), d), k) og m), artikel 103, stk. 1, og artikel 107, stk. 2 og 4, træffer bestyrelsen afgørelse med absolut flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer,

2.   Hvert medlem har én stemme. Er et medlem ikke til stede, har vedkommendes suppleant stemmeret. Den administrerende direktør stemmer ikke.

3.   I forretningsordenen fastlægges de nærmere afstemningsregler. Disse regler skal omfatte betingelserne for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt alle krav vedrørende beslutningsdygtighed.

4.   Repræsentanter for de lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, har begrænset stemmeret svarende til deres respektive ordninger. Med henblik på at gøre det muligt for de associerede lande at udøve deres stemmeret skal agenturet præcist angive de punkter i dagsordenen, hvor der er indrømmet begrænset stemmeret.

1.   Agenturet ledes af den administrerende direktør, som udfører sit hverv i fuldkommen uafhængighed. Uden at det berører EU-institutionernes og bestyrelsens respektive beføjelser, må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

2.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan opfordre den administrerende direktør til at aflægge rapport om udførelsen af vedkommendes opgaver. Dette omfatter rapportering om agenturets aktiviteter, gennemførelsen og overvågningen af strategien for grundlæggende rettigheder, årsberetningen om agenturets virksomhed for det foregående år, arbejdsprogrammet for det følgende år og agenturets flerårige programmering og andre emner vedrørende agenturets aktiviteter. Den administrerende direktør afgiver endvidere efter anmodning en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvarer skriftligt ethvert spørgsmål, der fremsættes af et medlem af Europa-Parlamentet, senest 15 kalenderdage efter modtagelsen af et sådant spørgsmål. Den administrerende direktør aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentets relevante organer og udvalg.

3.   Undtagen i de tilfælde, hvor særlige tidsfrister er fastsat i denne forordning, sikrer den administrerende direktør, at rapporter fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen så hurtigt som muligt og i hvert fald senest seks måneder efter afslutningen af rapporteringsperioden, medmindre den administrerende direktør giver en behørig skriftlig begrundelse for forsinkelsen.

4.   Den administrerende direktør er ansvarlig for forberedelsen og gennemførelsen af de strategiske afgørelser, der træffes af bestyrelsen, og for at træffe afgørelser om agenturets operationelle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning. Den administrerende direktør har følgende opgaver og beføjelser:

5.   Den administrerende direktør står til ansvar for sin virksomhed over for bestyrelsen.

6.   Den administrerende direktør er agenturets retlige repræsentant.

1.   Kommissionen foreslår mindst tre kandidater til stillingen som administrerende direktør og til hver af stillingerne som viceadministrerende direktør på grundlag af en liste efter offentliggørelse af stillingen i Den Europæiske Unions Tidende og, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, i pressen eller på websteder.

2.   På grundlag af forslag fra Kommissionen, som fastsat i stk. 1, udpeger bestyrelsen den administrerende direktør på grundlag af dennes kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder på højt niveau, herunder relevant erfaring på højt niveau inden for forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse. Før udnævnelsen opfordres de kandidater, Kommissionen foreslår, til at afgive erklæring i det eller de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Efter afgivelsen af sådanne erklæringer vedtager Europa-Parlamentet en udtalelse, hvori det redegør for sine synspunkter, og det kan pege på en foretrukken kandidat.

Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør under hensyntagen til disse synspunkter. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer.

Hvis bestyrelsen beslutter at udnævne en anden kandidat end den, som Europa-Parlamentet pegede på som sin foretrukne kandidat, skal bestyrelsen skriftligt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om, på hvilken måde der blev taget hensyn til Europa-Parlamentets holdning.

Bestyrelsen har beføjelsen til at afskedige den administrerende direktør efter forslag fra Kommissionen.

3.   Den administrerende direktør bistås af tre viceadministrerende direktører. Hver af disse viceadministrerende direktører tildeles et særligt ansvarsområde. I tilfælde af den administrerende direktørs forfald træder en af de viceadministrerende direktører i vedkommendes sted.

4.   På grundlag af forslag fra Kommissionen, som fastsat i stk. 1, udpeger bestyrelsen De viceadministrerende direktører på grundlag af fortjeneste og passende administrative og ledelsesmæssige kvalifikationer, herunder relevant erhvervserfaring inden for forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse. Den administrerende direktør inddrages i udvælgelsesprocessen. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer.

Bestyrelsen har beføjelsen til at afskedige de viceadministrerende direktører i overensstemmelse med proceduren i første afsnit.

5.   Den administrerende direktørs embedsperiode er fem år. Ved udgangen af perioden foretager Kommissionen en vurdering, hvori der indgår en evaluering af den administrerende direktørs resultater og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer.

6.   Bestyrelsen kan forlænge den administrerende direktørs embedsperiode én gang på forslag af Kommissionen, der tager udgangspunkt i den evaluering, der er omhandlet i stk. 5, med en ny periode på højst fem år.

7.   De viceadministrerende direktørers embedsperiode er fem år. Bestyrelsen kan på forslag fra Kommissionen forlænge denne periode én gang med en ny periode på højst fem år.

8.   Den administrerende direktør og de viceadministrerende direktører ansættes som midlertidigt ansatte i agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene.

1.   Agenturet opretter et rådgivende forum, der skal bistå det ved at give uafhængig rådgivning i spørgsmål vedrørende de grundlæggende rettigheder. Den administrerende direktør og bestyrelsen kan i samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder høre det rådgivende forum om ethvert spørgsmål vedrørende de grundlæggende rettigheder.

2.   Agenturet opfordrer EASO, FRA, De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge og andre relevante organisationer til at deltage i det rådgivende forum. På grundlag af forslag fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, der blev udarbejdet efter høring af den administrerende direktør, træffer bestyrelsen afgørelse om det rådgivende forums sammensætning og de nærmere vilkår for videregivelse af oplysninger til det. Det rådgivende forum fastlægger efter at have hørt bestyrelsen og den administrative direktør sine arbejdsmetoder og fastsætter sit arbejdsprogram.

3.   Det rådgivende forum høres om videreudviklingen og gennemførelsen af strategien for grundlæggende rettigheder, om klagemekanismens funktionsmåde, om adfærdskodekser og om de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer. Agenturet underretter det rådgivende forum om opfølgningen på dets henstillinger.

4.   Det rådgivende forum udarbejder en årsrapport om sine aktiviteter. Rapporten offentliggøres.

5.   Uden at det berører opgaverne for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, gives det rådgivende forum effektiv adgang på en rettidig og effektiv måde til alle oplysninger om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder gennem kontrolbesøg i forbindelse med fælles operationer eller hurtige grænseindsatser efter aftale med værtsmedlemsstaten eller tredjelandet, alt efter hvad der er relevant, i hotspotområder og til tilbagesendelsesoperationer og tilbagesendelsesindsatser, herunder i tredjelande. Hvor værtsmedlemsstaten ikke er indforstået med, at det rådgivende forum foretager et kontrolbesøg til en fælles operation eller en hurtig grænseindsats, der finder sted på værtsmedlemsstatens område, giver den skriftligt agenturet behørigt begrundede årsager.

1.   Bestyrelsen udpeger en ansvarlig for grundlæggende rettigheder på grundlag af en liste med tre kandidater, efter samråd med det rådgivende forum. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal have de nødvendige kvalifikationer, den nødvendige ekspertviden og erhvervserfaring inden for grundlæggende rettigheder.

2.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udfører følgende opgaver:

Det i litra h) i første afsnit omhandlede sekretariat modtager instrukser direkte fra det rådgivende forum.

3.   Med henblik på stk. 2, første afsnit, litra j), skal den ansvarlige for grundlæggende rettigheder navnlig:

Den administrerende direktør svarer den ansvarlige for grundlæggende rettigheder med hensyn til, hvordan bekymringer om mulige krænkelser som omhandlet i første afsnits litra e) er blevet håndteret.

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder kan overdrage enhver af de specifikke opgaver, der er fastsat i stk. 2, første afsnit, litra a)-i) og k), til en af observatørerne af grundlæggende rettigheder.

4.   Bestyrelsen fastsætter særlige regler for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder med henblik på at sikre, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og vedkommendes personale er uafhængige ved udøvelsen af deres opgaver. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder rapporterer direkte til bestyrelsen og samarbejder med det rådgivende forum. Bestyrelsen sørger for, at der følges op på henstillinger fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder offentliggør desuden årlige rapporter om sine aktiviteter og om i hvilket omfang agenturets aktiviteter respekterer de grundlæggende rettigheder. Disse rapporter skal indeholde oplysninger om klagemekanismen og gennemførelsen af strategien for grundlæggende rettigheder.

5.   Agenturet sikrer, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder kan handle selvstændigt og udføre sit hverv i uafhængighed. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal råde over tilstrækkelige og passende menneskelige og finansielle ressourcer, som er nødvendige for udførelsen af dennes opgaver.

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udvælges sit personale, og dette personale rapporterer kun til vedkommende.

6.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bistås af en stedfortrædende ansvarlig for grundlæggende rettigheder. Den stedfortrædende ansvarlige for grundlæggende rettigheder udpeges af bestyrelsen fra en liste med mindst tre kandidater, der er forelagt af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Den stedfortrædende ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal have de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring inden for grundlæggende rettigheder og udføre sit hverv i uafhængighed. I tilfælde af den ansvarlige for grundlæggende rettigheders forfald overtager den stedfortrædende ansvarlige for grundlæggende rettigheder den ansvarlige for grundlæggende rettigheders opgaver og forpligtelser.

7.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal have adgang til alle oplysninger om respekten for de grundlæggende rettigheder i alle agenturets aktiviteter.

1.   Observatører af grundlæggende rettigheder, ansat som vedtægtsomfattet personale, vurderer løbende, om de operationelle aktiviteter overholder de grundlæggende rettigheder, yder rådgivning og bistand i denne henseende og bidrager til fremme af de grundlæggende rettigheder som led i integreret europæisk grænseforvaltning.

2.   Observatører af grundlæggende rettigheder har følgende opgaver:

Med henblik på først afsnits litra a) skal observatører af grundlæggende rettigheder navnlig:

3.   Uden at det berører stk. 4 udpeger den ansvarlige for grundlæggende rettigheder mindst én observatør af grundlæggende rettigheder til hver operation. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder kan også beslutte at udpege observatører af grundlæggende rettigheder til at overvåge enhver anden operationel aktivitet, som vedkommende anser for relevant.

Observatører af grundlæggende rettigheder skal have adgang til alle områder, hvor agenturets operationelle aktivitet finder sted, og til alle dets dokumenter, der er relevante for gennemførelsen af den pågældende aktivitet.

4.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder kan indstille observatører af grundlæggende rettigheder som observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse til den pulje, der er omhandlet i artikel 51. Hvor observatører af grundlæggende rettigheder fungerer som observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse, finder artikel 50, stk. 5, og artikel 51 tilsvarende anvendelse.

5.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udpeger observatørerne af grundlæggende rettigheder, og de er under dennes hierarkiske tilsyn. Observatørerne af grundlæggende rettigheder varetager deres hverv i uafhængighed. Når de er til stede i et operationelt område, bærer observatørerne af grundlæggende rettigheder insignier, der klart gør det muligt at identificere dem som observatører af grundlæggende rettigheder.

6.   Agenturet sikrer, at det senest den 5. december 2020 har rekrutteret mindst 40 observatører af grundlæggende rettigheder. Den administrerende direktør vurderer hvert år i samråd med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behovet for at øge antallet af observatører af grundlæggende rettigheder. Den administrerende direktør foreslår på grundlag af denne vurdering, hvor det er nødvendigt, bestyrelsen, at antallet af observatører af grundlæggende rettigheder øges for det følgende år, afhængigt af operationelle behov.

7.   Efter deres rekruttering gennemgår observatørerne af grundlæggende rettigheder udvidet uddannelse i grundlæggende rettigheder under hensyntagen til de kvalifikationer og den erhvervserfaring, der tidligere er erhvervet på de relevante områder. Agenturet sikrer under hele deres ansættelsen, at observatører af grundlæggende rettigheder varetager deres opgaver i overensstemmelse med de højeste standarder. Der skal udarbejdes passende uddannelseskort for hver observatør af grundlæggende rettigheder for at sikre deres fortsatte professionelle udvikling, således at de kan udføre deres rolle som observatører af grundlæggende rettigheder.

1.   Agenturet træffer i samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder de nødvendige foranstaltninger til oprettelse og videreudvikling af en uafhængig og effektiv klagemekanisme i overensstemmelse med denne artikel med henblik på at overvåge og sikre respekten for de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter.

2.   Enhver person, som er direkte berørt af handlinger eller undladelsen af at handle, der foretages af personale, som deltager i en fælles operation, et pilotprojekt, en hurtig grænseindsats, indsættelsen af et migrationsstyringsstøttehold, en tilbagesendelsesoperation, en tilbagesendelsesindsats eller en operationel aktivitet fra agenturets side i et tredjeland, og som mener, at vedkommendes grundlæggende rettigheder er blevet overtrådt på grund af de pågældende handlinger eller undladelsen af at handle, eller enhver part, der repræsenterer en sådan person, kan indgive skriftlig klage til agenturet.

3.   Kun klager, der er begrundede og vedrører konkrete overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, kan antages.

4.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er ansvarlig for behandlingen af de klager, agenturet modtager, i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Med henblik herpå kontrollerer den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, hvorvidt en klage kan antages, registrerer sådanne klager, sender alle registrerede klager til den administrerende direktør og sender klager vedrørende holdmedlemmer til oprindelsesmedlemsstaten, herunder til den relevante myndighed eller det relevante organ for grundlæggende rettigheder i en medlemsstat til videre foranstaltning i overensstemmelse med deres mandat. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder registrerer og sikrer endvidere agenturets eller medlemsstatens opfølgning på klagerne.

5.   I overensstemmelse med retten til god forvaltning skal klageren, såfremt klagen kan antages, underrettes om, at klagen er blevet registreret, at en vurdering af klagen er påbegyndt, og at der kan forventes et svar, så snart det foreligger. Hvis en klage sendes til nationale myndigheder eller organer, skal klageren oplyses om, hvordan disse kan kontaktes. Hvis en klage erklæres uantagelig, skal klageren underrettes om grundene hertil og, om muligt, informeres om andre klagemuligheder.

Agenturet foreskriver en passende procedure for tilfælde, hvor en klage erklæres uantagelig eller ubegrundet.

Enhver afgørelse skal være skriftlig og begrundet. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder genovervejer sagen, hvis klageren fremlægger nye beviser i situationer, hvor klagen er blevet erklæret uantagelig eller ubegrundet.

6.   I tilfælde af, at der registreres en klage, der vedrører en af agenturets ansatte, anbefaler den ansvarlige for grundlæggende rettigheder den administrerende direktør passende opfølgning af klagen, herunder disciplinære foranstaltninger, og, hvor det er passende, henvisning til indledning af civil- eller strafferetlige processer i overensstemmelse med denne forordning og national ret. Den administrerende direktør sørger for passende opfølgning og aflægger inden for en nærmere fastsat frist og, om nødvendigt, med regelmæssige mellemrum herefter rapport til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder hvad angår konklusionerne, gennemførelsen af disciplinære foranstaltninger og agenturets opfølgning på klagen.

Hvis en klage vedrører databeskyttelsesspørgsmål, hører den administrerende direktør agenturets databeskyttelsesansvarlige, før vedkommende træffer en afgørelse om klagen. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og den databeskyttelsesansvarlige udfærdiger et skriftligt aftalememorandum, der fastsætter deres opgavefordeling og samarbejde med hensyn til indkomne klager.

7.   I tilfælde af en registreret klage, der vedrører en et holdmedlem fra en værtsmedlemsstat eller fra andre deltagende medlemsstater, herunder et udstationeret holdmedlem eller en udstationeret national ekspert, sørger oprindelsesmedlemsstaten for passende opfølgning på klagen, herunder med disciplinære foranstaltninger, om nødvendigt henvisning til civil- eller strafferetlige procedurer og andre foranstaltninger i overensstemmelse med national ret. Den relevante medlemsstat aflægger rapport til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder inden for en nærmere fastsat frist om konklusionerne og opfølgningen på klagen og, om nødvendigt, med regelmæssige mellemrum herefter. Agenturet følger op på sagen, hvis det ikke har modtaget en rapport fra den relevante medlemsstat.

Hvor den relevante medlemsstat inden for den fastsatte frist ikke aflægger rapport eller kun giver et ufyldestgørende svar, underretter den ansvarlige for grundlæggende rettigheder den administrerende direktør og bestyrelsen herom.

8.   Hvor det konstateres, at et holdmedlem har overtrådt de grundlæggende rettigheder eller forpligtelser med hensyn til international beskyttelse, anmoder agenturet medlemsstaten om omgående at fjerne det pågældende medlem fra de aktiviteter, der gennemføres af agenturet eller det stående korps.

9.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder medtager oplysninger om klagemekanismen i sin årsberetning. som omhandlet i artikel 109, stk. 4, herunder specifikke henvisninger til agenturets og medlemsstatens konklusioner og opfølgning på klager.

10.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udarbejder i overensstemmelse med stk. 1-9 og efter høring af det rådgivende forum en standardklageformular, hvori der anmodes om detaljerede og specifikke oplysninger om den påståede overtrædelse af de grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udarbejder om fornødent desuden yderligere nærmere regler. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder forelægger formularen og sådanne nærmere regler for den administrerende direktør og bestyrelsen.

Agenturet sikrer, at oplysninger om muligheden og proceduren for klageindgivelse er let tilgængelige, herunder for sårbare personer. Standardklageformularen skal stilles til rådighed på agenturets websted og i papirudgave i forbindelse med alle agenturets aktiviteter på sprog, som tredjelandsstatsborgere forstår eller med rimelighed forventes at forstå. Standardklageformularen skal være let tilgængelig, herunder på mobile enheder. Agenturet sikrer, at klagere har adgang til yderligere vejledning og bistand med hensyn til klageproceduren. Klager behandles af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, selv når de ikke er blevet indgivet ved brug af standardklageformularen.

11.   Alle personoplysninger indeholdt i en klage skal håndteres og behandles af agenturet, herunder den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 og af medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680.

Hvor en klager indgiver en klage, anses klageren for at give sit samtykke til, at agenturet og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behandler vedkommendes personoplysninger i den i artikel 5, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2018/1725 anvendte betydning.

For at beskytte klagernes interesser behandles klager i fortrolighed af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med national ret og EU-retten, medmindre klageren udtrykkeligt giver afkald på sin ret til fortrolighed. Når klageren giver afkald på sin ret til fortrolighed, skal den pågældende anses for at have givet sit samtykke til, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder eller agenturet om fornødent oplyser de kompetente myndigheder eller organer om vedkommendes identitet i relation til det, der klages over.

1.   For at tage højde for, at den europæiske grænse- og kystvagt har den særlige karakter, at den er sammensat af nationale myndigheder og agenturet, og for at sikre, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter effektivt kan udøve deres kontrolfunktion overfor henholdsvis agenturet og de respektive nationale myndigheder som fastsat i henholdsvis traktaterne og national ret, kan Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samarbejde inden for rammerne af artikel 9 i protokol 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF.

2.   Efter indbydelse fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, der mødes i relation til stk. 1, deltager den administrerende direktør og formanden for bestyrelsen i sådanne møder.

3.   Agenturet sender årsberetningen om sin virksomhed til de nationale parlamenter.

1.   Forordning nr. 1 (46) finder anvendelse på agenturet.

2.   Uden at det berører afgørelser, der træffes på grundlag af artikel 342 i TEUF, udarbejdes årsberetningen om agenturets virksomhed og arbejdsprogrammet på alle Unionens officielle sprog.

3.   Oversættelser, der er nødvendige for agenturets virksomhed, foretages af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

1.   Agenturet er omfattet af forordning (EF) nr. 1049/2001, når det behandler ansøgninger om aktindsigt i dets dokumenter.

2.   Agenturet kommunikerer på eget initiativ i sager, der falder inden for dets ansvarsområde. Det offentliggør relevante oplysninger, herunder årsberetningen om agenturets virksomhed, det årlige arbejdsprogram, adfærdskodeksen, strategiske risikoanalyser og omfattende oplysninger om tidligere og nuværende fælles operationer, hurtige grænseindsatser, pilotprojekter, projekter vedrørende teknisk bistand med tredjelande, indsættelse af migrationsstyringsstøttehold, tilbagesendelsesoperationer eller tilbagesendelsesindsatser, herunder i tredjelande, og samarbejdsordninger og sørger, uden at det berører artikel 92, navnlig for, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får objektive, detaljerede, omfattende, pålidelige og letforståelige oplysninger om dets arbejde. Agenturet gør dette uden at afsløre operationelle oplysninger, som, hvis de blev offentliggjort, ville skade indfrielsen af de operationelle mål.

3.   Bestyrelsen fastsætter træffer praktiske ordninger til gennemførelse af stk. 1 og 2.

4.   Enhver fysisk eller juridisk person har ret til at henvende sig skriftligt til agenturet på et af Unionens officielle sprog. Den pågældende har ret til at modtage et svar på samme sprog.

5.   De afgørelser, som agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan påklages til Den Europæiske Ombudsmand eller indbringes for EU-Domstolen i henhold til de betingelser, der er fastlagt i henholdsvis artikel 228 og 263 i TEUF.

1.   Uden at det berører andre former for indtægter udgøres agenturets indtægter af:

2.   Agenturets udgifter omfatter udgifter til dets administration, infrastruktur, drift og personale.

3.   Den administrerende direktør udarbejder et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder en stillingsfortegnelse, og sender det til bestyrelsen.

4.   Der skal være balance mellem indtægter og udgifter.

5.   Bestyrelsen vedtager på grundlag af den administrerende direktørs udkast til overslag et foreløbigt udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter, herunder den foreløbige stillingsfortegnelse. Bestyrelsen fremsender dette til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar hvert år som en del af udkastet til det samlede programmeringsdokument.

6.   Bestyrelsen fremsender senest den 31. marts hvert år det endelige udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter, herunder udkastet til stillingsfortegnelse, ledsaget af det foreløbige arbejdsprogram, til Kommissionen.

7.   Kommissionen fremsender overslaget til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget.

8.   På grundlag af overslaget opstiller Kommissionen i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal finansieres over det almindelige budget, som forelægges budgetmyndigheden i overensstemmelse artikel 313 og 314 i TEUF.

9.   Budgetmyndigheden godkender bevillingen af bidraget til agenturet.

10.   Budgetmyndigheden vedtager agenturets stillingsfortegnelse.

11.   Bestyrelsen vedtager agenturets budget. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Det justeres i givet fald i overensstemmelse hermed.

12.   Enhver ændring af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, foretages efter samme procedure.

13.   For ethvert byggeprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige konsekvenser for agenturets budget, finder bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 (47) anvendelse.

14.   For at finansiere indsættelsen af hurtige grænseindsatser og tilbagesendelsesindsatser skal det af bestyrelsen vedtagne budget for agenturet indeholde en finansiel operationel reserve på mindst 2 % af den bevilling, der samlet afsættes til fælles operationer ved den ydre grænse og de operationelle aktiviteter på tilbagesendelsesområdet. Efter udløbet af hver måned kan den administrerende direktør beslutte at omfordele et beløb svarende til en tolvtedel af agenturets bevillinger til andre af agenturets operationelle aktiviteter. I så fald underretter den administrerende direktør bestyrelsen.

15.   Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

1.   Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2.   Agenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts i et regnskabsår (n + 1) det foreløbige årsregnskab for regnskabssåret (n) til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentrale organer i overensstemmelse med artikel 245 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

3.   Agenturet sender en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning for år n til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten senest den 31. marts i år n + 1.

4.   Kommissionens regnskabsfører sender agenturets foreløbige årsregnskab for år n konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31. marts i år n + 1.

5.   Efter modtagelse af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab for år n i medfør af artikel 246 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 opstiller den administrerende direktør på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

6.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab for år n.

7.   Senest den 1. juli år n + 1 sender den administrerende direktør det endelige årsregnskab sammen med bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

8.   Det endelige årsregnskab for år n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år n + 1.

9.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år n + 1 Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Vedkommende sender ligeledes dette svar til bestyrelsen.

10.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder derom, forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende år n kan forløbe tilfredsstillende i overensstemmelse med artikel 261, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

11.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for år n.

1.   Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter finde bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 ubegrænset anvendelse. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og vedtager straks de hensigtsmæssige bestemmelser, som skal finde anvendelse på hele agenturets personale, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at revidere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler fra agenturet.

3.   OLAF kan foretage administrative efterforskninger, herunder kontrol på stedet og inspektioner, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (48), med henblik på at fastslå, om der har været svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt, der finansieres af agenturet.

4.   Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i direktiv (EU) 2017/1371.

5.   Uden at det berører stk. 1-4, skal agenturets samarbejdsordninger med tredjelande og internationale organisationer, tilskudsaftaler, tilskudsafgørelser og kontrakter, indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten, OLAF og EPPO beføjelse til at foretage sådan revision og efterforskninger i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

1.   Uden at dette berører artikel 59, foretager Kommission senest den 5. december 2023 og derefter hvert fjerde år en evaluering af denne forordning. Ved evalueringen vurderes navnlig følgende:

Evalueringen skal omfatte en særlig analyse af, hvordan chartret og anden relevant EU-ret er blevet overholdt ved anvendelsen af denne forordning.

2.   Evalueringen skal også vurdere agenturets tiltrækningskraft som arbejdsgiver for ansættelse af vedtægtsomfattet personale med henblik på at sikre kandidaternes kvalitet og geografisk balance.

3.   Ved gennemførelsen af evalueringen indhenter Kommissionen input fra relevante interessenter, herunder det rådgivende forum og FRA.

4.   Kommissionen sender evalueringsrapporterne og dens konklusioner om rapporterne til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen. Bestyrelsen kan fremsætte henstillinger til Kommissionen vedrørende ændringer af denne forordning. Evalueringsrapporterne og konklusionerne om rapporten offentliggøres. Medlemsstaterne og agenturet giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde evalueringsrapporterne. Evalueringsrapporterne ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.

5.   Agenturet aflægger senest den 1. december 2021 og derefter hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den måde, hvorpå Eurosur fungerer.

Medlemsstaterne giver agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde disse rapporter.

6.   Som led i den evaluering, der er omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen en samlet evaluering af Eurosur, som om nødvendigt ledsages af passende forslag til forbedring af dets funktion.

Medlemsstaterne og agenturet giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den i første afsnit omhandlede samlede evaluering.

Ved gennemførelsen af den i første afsnit omhandlede samlede evaluering indhenter Kommissionen input fra relevante interessenter, herunder det rådgivende forum og FRA.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg (»udvalget vedrørende den europæiske grænse- og kystvagt«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.   Forordning (EU) nr. 1052/2013 ophæves med undtagelse af artikel 9, stk. 3, 5 og 7-10, og artikel 10, stk. 5 og 7, som ophæves med virkning fra ikrafttrædelsesdatoen for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 24, stk. 3.

2.   Forordning (EU) 2016/1624 ophæves med undtagelse af artikel 20, 30 og 31, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

3.   Indsættelser i overensstemmelse med artikel 54-58 skal finde sted fra den 1. januar 2021.

4.   For indsættelser i 2021 vedtager bestyrelsen de afgørelser, der er omhandlet i artikel 54, stk. 4, og artikel 64, stk. 6, senest den 31. marts 2020.

5.   Med henblik på at støtte udviklingen af menneskelige ressourcer for at sikre medlemsstaternes bidrag til det stående korps har medlemsstaterne ret til at modtage finansielle midler i 2020 i overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, litra a). Tallene i bilag II for 2022 anvendes som reference for de relevante midler i 2020.

6.   Med henblik på at kunne bidrage effektivt til det nødvendige antal af kategori I-medarbejdere til de første indsættelser af det stående korps og oprettelsen af den centrale ETIAS-enhed iværksætter agenturet de nødvendige forberedelser, herunder ansættelse og uddannelse, fra den 4. december 2019 og i overensstemmelse med budgetreglerne.

7.   Indtil den 5. december 2021 kan medlemsstaterne på frivillig basis give oplysninger til Eurosur om ind- og udrejsekontrol og overvågning af luftgrænserne.

8.   Henvisninger til de ophævede retsakter gælder som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i denne forordnings bilag VI.

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Artikel 79 finder anvendelse fra datoen for den faktiske overførsel af det system, der er omhandlet i nævnte artikel.

3.   Artikel 12, stk. 3, artikel 70 og artikel 100, stk. 5, for så vidt de vedrører samarbejdet med Det Forenede Kongerige, gælder indtil den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU eller, forudsat en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU er trådt i kraft på nævnte dato, indtil udløbet af overgangsperioden i nævnte udtrædelsesaftale.