24.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1753

af 23. oktober 2019

om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at Unionen til fulde kan udøve sin enekompetence i forbindelse med sin fælles handelspolitik og i fuld overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen), bliver den en kontraherende part i Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (»Genèveaftalen«) i medfør af Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 (3), som også bemyndiger medlemsstaterne til at ratificere Genèveaftalen eller tiltræde den i Unionens interesse. De kontraherende parter i Genèveaftalen er medlemmer af en særlig union oprettet ved Lissabonaftalen med henblik på beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering (»den særlige union«). I overensstemmelse med afgørelse (EU) 2019/1754 skal Unionen og de medlemsstater, der har ratificeret Genèveaftalen eller tiltrådt den, repræsenteres af Kommissionen i den særlige union for så vidt angår Genèveaftalen.

(2)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge regler, der gør det muligt for Unionen at udøve de rettigheder og opfylde de forpligtelser, der er fastlagt i Genèveaftalen, på Unionens vegne og på vegne af de medlemsstater, som ratificerer eller tiltræder nævnte aftale.

(3)

Genèveaftalen beskytter oprindelsesbetegnelser, herunder oprindelsesbetegnelser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (4) og (EU) nr. 1308/2013 (5), samt geografiske betegnelser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 251/2014 (6) og (EU) 2019/787 (7), og de omtales i nærværende forordning samlet som »geografiske betegnelser«.

(4)

I forbindelse med Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen og derefter med regelmæssige mellemrum bør Kommissionen indgive ansøgninger til Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (»Det Internationale Bureau«) om international registrering i Det Internationale Bureaus register (»det internationale register«) af geografiske betegnelser, der har oprindelse i og er beskyttet på Unionens område. Sådanne ansøgninger bør bygge på meddelelser fra medlemsstater, der handler på eget initiativ eller efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii). Medlemsstaterne bør, når de udarbejder disse meddelelser, overveje den økonomiske interesse i international beskyttelse af de pågældende geografiske betegnelser og tage hensyn til navnlig produktionsværdien og eksportværdien, beskyttelse i henhold til andre aftaler samt aktuel eller potentiel misbrug i tredjelande.

(5)

Registreringen af geografiske betegnelser i det internationale register bør have til formål at sikre kvalitetsprodukter, fair konkurrence og forbrugerbeskyttelse. I betragtning af deres betydelige kulturelle og økonomiske værdi bør registreringen af geografiske betegnelser vurderes med hensyn til den værdi, der skabes for lokalsamfundene, med henblik på at støtte udviklingen af landdistrikterne og fremme nye jobmuligheder inden for produktion, forarbejdning og andre relaterede tjenesteydelser.

(6)

Med henblik på at etablere en løbende dialog med relevante interesserede parter bør Kommissionen gøre brug af eksisterende ordninger til regelmæssigt at høre medlemsstater, erhvervsorganisationer og EU-producenter.

(7)

Der bør indføres passende procedurer for Kommissionens vurdering af geografiske betegnelser med oprindelse i de kontraherende parter i Genèveaftalen, som ikke er medlemsstater (»kontraherende tredjelandsparter«), og er optaget i det internationale register, med henblik på at træffe beslutninger med hensyn til beskyttelse i Unionen og at erklære en sådan beskyttelse ugyldig, hvis det er relevant.

(8)

Unionens håndhævelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser, der har oprindelse i kontraherende tredjelandsparter og er registreret i det internationale register, bør foregå i overensstemmelse med Genèveaftalens kapitel III, navnlig artikel 14 deri, som pålægger hver kontraherende part at tilvejebringe effektive retsmidler til beskyttelse af registrerede geografiske betegnelser og at fastsætte, at en offentlig myndighed eller en berørt part, uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk person, og uanset om denne er offentlig eller privat, kan anlægge retssag med henblik på beskyttelse af sådanne betegnelser i overensstemmelse med denne kontraherende parts retssystem og praksis.

(9)

Med henblik på at sikre beskyttelsen af EU-varemærker, regionale varemærker og nationale varemærker sideløbende med geografiske betegnelser, jf. garantien med hensyn til tidligere varemærkerettigheder som fastlagt i Genèveaftalens artikel 13, stk. 1, bør den sideløbende anvendelse af tidligere varemærker og geografiske betegnelser registreret i det internationale register, som har fået meddelt beskyttelse eller anvendes i Unionen, garanteres.

(10)

Henset til Unionens enekompetence med hensyn til den fælles handelspolitik bør medlemsstater, som ikke allerede er parter i Lissabonaftalen vedrørende beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering fra 1958 som revideret i Stockholm den 14. juli 1967 og ændret den 28. september 1979 (»Lissabonaftalen«), ikke ratificere eller tiltræde nævnte aftale.

(11)

De medlemsstater, som allerede er parter i Lissabonaftalen, bør kunne vedblive at være det, navnlig for at sikre kontinuiteten af rettigheder tildelt i henhold til og opfyldelsen af forpligtelser fastlagt i nævnte aftale. De bør imidlertid udelukkende handle i Unionens interesse og med fuld respekt af Unionens enekompetence. Disse medlemsstater bør derfor udøve deres rettigheder og forpligtelser i henhold til Lissabonaftalen i fuld overensstemmelse med bemyndigelsen tildelt af Unionen i medfør af denne forordning. For at respektere det ensartede system til beskyttelse af geografiske betegnelser, der er etableret i Unionen for så vidt angår landbrugsprodukter, og for yderligere at øge harmonisering i det indre marked bør disse medlemsstater ikke registrere nye oprindelsesbetegnelser i henhold til Lissabonaftalen for produkter, som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 251/2014 eller (EU) 2019/787.

(12)

De medlemsstater, som allerede er parter i Lissabonaftalen, har registreret oprindelsesbetegnelser i henhold til Lissabonaftalen. Der bør fastsættes overgangsordninger for at sikre fortsat beskyttelse af disse oprindelsesbetegnelser, med forbehold af kravene i nævnte aftale, Genèveaftalen og EU-retten.

(13)

De medlemsstater, som allerede er parter i Lissabonaftalen, beskyttelser oprindelsesbetegnelser fra tredjeparter til nævnte aftale. For at gøre det muligt for dem at opfylde de internationale forpligtelser, de har påtaget sig inden Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen, bør der fastlægges en overgangsordning, som alene bør have virkninger på nationalt plan og ikke berøre samhandel i Unionen eller international handel.

(14)

Det er hensigtsmæssigt, at det er den medlemsstat, hvori den geografiske betegnelse har sin oprindelse, en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller en beskyttet part som defineret i artikel 1, nr. xvii), deri, som betaler gebyrerne i henhold til Genèveaftalen og de fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen for at indgive en ansøgning til Det Internationale Bureau om international registrering af en geografisk betegnelse samt gebyrerne for andre registreringer i det internationale register og for fremsendelse af uddrag, attester og andre oplysninger om indholdet af denne internationale registrering. Medlemsstaterne bør have mulighed for at kræve, at den pågældende fysiske eller juridiske person eller beskyttede part betaler en del af eller alle gebyrerne.

(15)

For at dække eventuelle huller i den særlige unions driftsbudget bør Unionen inden for rammerne af de midler, der er afsat til dette formål i Unionens årlige budget, kunne fastsætte et særligt bidrag som vedtaget af den særlige unions forsamling i henhold til Genèveaftalens artikel 24, stk. 4, i betragtning af den økonomiske og kulturelle værdi, som beskyttelsen af geografiske betegnelser giver.

(16)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af Unionens medlemskab af den særlige union bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge en liste over geografiske betegnelser, der skal indgå i den ansøgning, som skal indgives om deres internationale registrering ved Det Internationale Bureau efter tiltrædelsen af Genèveaftalen og eventuel senere indgivelse af en ansøgning, til at afvise en indsigelse, til at bestemme, hvorvidt der meddeles beskyttelse af en geografisk betegnelse registreret i det internationale register, til at tilbagekalde afslag på at give en international registrering virkninger, til at anmode om annullering af en international registrering, til at meddele ugyldiggørelse af beskyttelsen i Unionen af en geografisk betegnelse registreret i det internationale register samt til at bemyndige medlemsstaterne til at foretage eventuelle nødvendige ændringer for så vidt angår oprindelsesbetegnelsen for et produkt, som er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 251/2014 eller (EU) 2019/787, og til at give meddelelse til Det Internationale Bureau herom. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8).

(17)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre det grundlæggende mål om at gøre det muligt for Unionen at deltage i den særlige union på en måde, som sikrer effektiv beskyttelse af Unionens geografiske betegnelser på internationalt plan, nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om og procedurer for Unionens indsats efter dens tiltrædelse af Genèveaftalen. Denne forordning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union.

(18)

Det er vigtigt at sikre, at Kommissionen overvåger og evaluerer Unionens deltagelse i Genèveaftalen på sigt. For at foretage en sådan evaluering bør Kommissionen bl.a. tage hensyn til antallet af geografiske betegnelser beskyttet og registreret i henhold til EU-retten, for hvilke der er indgivet ansøgninger om international registrering, tilfælde, hvor beskyttelse er blevet afslået af kontraherende tredjelandsparter, udviklingen i antallet af tredjelande, der deltager i Genèveaftalen, Kommissionens indsats for at øge dette antal samt den indvirkning, som EU-retten for så vidt angår geografiske betegnelser på sit nuværende stade har på, hvor attraktiv Genèveaftalen er for tredjelande, og antallet og typen af geografiske betegnelser, der har oprindelse i kontraherende tredjelandsparter og er blevet afslået af Unionen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

1.   I denne forordning fastlægges regler og procedurer for Unionens indsats efter dens tiltrædelse af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (»Genèveaftalen«).

2.   I denne forordning omfatter udtrykket »geografiske betegnelser« oprindelsesbetegnelser som omhandlet i Genèveaftalen, herunder geografiske betegnelser som omhandlet i forordning (EU) nr. 1151/2012 og (EU) nr. 1308/2013, samt geografiske betegnelser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 251/2014 og (EU) 2019/787.

Artikel 2

International registrering af geografiske betegnelser

1.   I forbindelse med Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen og derefter med regelmæssige mellemrum indgiver Kommissionen i sin egenskab af kompetent myndighed som omhandlet i Genèveaftalens artikel 3 ansøgninger om international registrering af geografiske betegnelser, der er beskyttet og registreret i henhold til EU-retten, og som vedrører produkter med oprindelse i Unionen, til Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (»Det Internationale Bureau«) i henhold til Genèveaftalens artikel 5, stk. 1 og 2.

2.   Medlemsstaterne kan med henblik på stk. 1 anmode Kommissionen om at registrere geografiske betegnelser, som har oprindelse i deres område og er beskyttet og registreret i henhold til EU-retten, i det internationale register. Sådanne anmodninger sker på baggrund af:

a)

en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller

b)

deres eget initiativ.

3.   På baggrund af sådanne anmodninger vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som opregner de i denne artikels stk. 1 nævnte geografiske betegnelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.

Artikel 3

Annullering af en geografisk betegnelse, der har oprindelse i en medlemsstat og er registreret i det internationale register

1.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt med henblik på at anmode Det Internationale Bureau om annullering af en registrering i det internationale register af en geografisk betegnelse med oprindelse i en medlemsstat i hvert af følgende tilfælde:

a)

den geografiske betegnelse er ikke længere beskyttet i Unionen

b)

efter anmodning fra den medlemsstat, hvori den geografiske betegnelse har sin oprindelse, på baggrund af:

i)

en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller

ii)

dens eget initiativ.

2.   Den i denne artikels stk. 1 nævnte gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.

3.   Kommissionen giver straks Det Internationale Bureau meddelelse om anmodningen om annullering.

Artikel 4

Offentliggørelse af geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande og registreret i det internationale register

1.   Kommissionen offentliggør enhver international registrering, som Det Internationale Bureau har givet meddelelse om i henhold til Genèveaftalens artikel 6, stk. 4, og som:

a)

vedrører de geografiske betegnelser, som er registreret i det internationale register, og med hensyn til hvilke den kontraherende oprindelsespart som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xv), ikke er en medlemsstat, og

b)

vedrører et produkt, som nyder beskyttelse af geografiske betegnelser på EU-plan.

2.   Den i stk. 1 omhandlede internationale registrering offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Offentliggørelsen skal indeholde en henvisning til produkttype og oprindelsesland.

Artikel 5

Vurdering af geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande og registreret i det internationale register

1.   Kommissionen vurderer enhver international registrering, som Det Internationale Bureau giver meddelelse om i henhold til Genèveaftalens artikel 6, stk. 4, vedrørende de geografiske betegnelser, som er registreret i det internationale register, og med hensyn til hvilke den kontraherende oprindelsespart som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xv), ikke er en medlemsstat, for at fastslå, om den omfatter det obligatoriske indhold, der er fastlagt i regel 5, stk. 2, i de fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen (»de fælles gennemførelsesforskrifter«), og oplysningerne om kvalitet, omdømme eller egenskaber som fastlagt i regel 5, stk. 3, i de fælles gennemførelsesforskrifter, og kontrollerer ligeledes, om den i artikel 4 omhandlede offentliggørelse vedrører et produkt, som nyder beskyttelse af geografiske betegnelser på EU-plan.

2.   Vurderingen omhandlet i stk. 1 skal gennemføres inden fire måneder fra datoen for registreringen af den geografiske betegnelse i det internationale register og må ikke omfatte en vurdering af andre specifikke EU-bestemmelser om at bringe produkter i omsætning og navnlig ikke om sundheds- eller plantesundhedsstandarder, markedsføringsstandarder eller mærkning af fødevarer.

Artikel 6

Indsigelsesprocedure vedrørende geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande og registreret i det internationale register

1.   Inden for en frist på fire måneder fra datoen for offentliggørelse af den internationale registrering i overensstemmelse med artikel 4 kan myndighederne i en medlemsstat eller i et andet tredjeland end den kontraherende oprindelsespart som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xv), eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse og etableret i Unionen eller i et andet tredjeland end den kontraherende oprindelsespart indgive en indsigelse til Kommissionen.

Indsigelsen skal være affattet på et af Unionens institutioners officielle sprog.

2.   Indsigelsen omhandlet i denne artikels stk. 1 antages kun til behandling, hvis den indgives inden for fristen i denne artikels stk. 1, og hvis den støttes på en eller flere af følgende grunde:

a)

Den geografiske betegnelse, der er registreret i det internationale register, kolliderer med navnet på en plantesort eller en dyrerace og vil sandsynligvis vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

b)

Den geografiske betegnelse, der er registreret i det internationale register, er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, som allerede er beskyttet i Unionen, og der skelnes i praksis ikke tilstrækkelig tydeligt mellem betingelserne for lokal og traditionel brug og præsentation af den geografiske betegnelse, der søges beskyttet, og den geografiske betegnelse, der allerede er beskyttet i Unionen, idet det tages hensyn til behovet for at sikre, at de pågældende producenter får en ensartet behandling, og at forbrugerne ikke vildledes.

c)

Beskyttelse i Unionen af den geografiske betegnelse, der er registreret i det internationale register, vil krænke en tidligere varemærkeret på EU-plan, regionalt plan eller nationalt plan.

d)

Beskyttelsen i Unionen af den geografiske betegnelse med oprindelse i et tredjeland vil skade anvendelsen af et helt eller delvis identisk navn eller et varemærkes eksklusive karakter på EU-plan, regionalt plan eller nationalt plan eller eksistensen af produkter, som har været bragt lovligt i omsætning i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen af den internationale registrering i overensstemmelse med artikel 4.

e)

Den geografiske betegnelse, der er registreret i det internationale register, vedrører et produkt, som ikke nyder beskyttelse af geografiske betegnelser på EU-plan.

f)

Det navn, der ansøges om registrering af, er en artsbetegnelse på Unionens område.

g)

Betingelserne i Genèveaftalens artikel 2, stk. 1, nr. i) og ii), er ikke opfyldt.

h)

Den geografiske betegnelse, der er registreret i det internationale register, er et enslydende navn, der forleder forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, selv om navnet er retvisende med hensyn til det område, den region eller det sted, som de pågældende produkter rent faktisk stammer fra.

3.   Indsigelsesgrundene i stk. 2 vurderes af Kommissionen for så vidt angår Unionens område eller dele deraf.

Artikel 7

Afgørelse om beskyttelse i Unionen af geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande og registreret i det internationale register

1.   Hvis betingelserne i artikel 5 på grundlag af den vurdering, der er foretaget i henhold til nævnte artikel, er opfyldt, og der ikke er modtaget nogen indsigelse eller kun uantagelige indsigelser, afviser Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i givet fald eventuelle uantagelige indsigelser og beslutter at meddele beskyttelse af den geografiske betegnelse. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.

2.   Hvis betingelserne i artikel 5 på grundlag af den vurdering, der er foretaget i henhold til nævnte artikel, ikke er opfyldt, eller der er modtaget en antagelig indsigelse, jf. artikel 6, stk. 2, beslutter Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, hvorvidt der meddeles beskyttelse af en geografisk betegnelse registreret i det internationale register. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2. For så vidt angår geografiske betegnelser for produkter, som ikke falder inden for de i artikel 15, stk. 1, fastsatte udvalgs kompetence, vedtages afgørelsen om, hvorvidt der meddeles beskyttelse, af Kommissionen.

3.   Afgørelsen om at meddele beskyttelse af en geografisk betegnelse i henhold til denne artikels stk. 1 eller 2 skal angive omfanget af den meddelte beskyttelse og kan omfatte betingelser, der er forenelige med Genèveaftalen, og navnlig indrømme en defineret overgangsperiode som specificeret i Genèveaftalens artikel 17 og de fælles gennemførelsesforskrifters regel 14.

4.   I overensstemmelse med Genèveaftalens artikel 15, stk. 1, meddeler Kommissionen Det Internationale Bureau sit afslag på at give den pågældende internationale registrering virkninger på Unionens område, inden for et år efter at den har modtaget meddelelsen om international registrering i overensstemmelse med Genèveaftalens artikel 6, stk. 4, eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i afgørelse (EU) 2019/1754 inden for to år efter at den har modtaget nævnte meddelelse.

5.   Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse helt eller delvis trække et afslag tilbage, som tidligere er meddelt Det Internationale Bureau. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.

Kommissionen giver straks Det Internationale Bureau meddelelse om en sådan tilbagetrækning.

Artikel 8

Anvendelse af geografiske betegnelser

1.   De gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 7, finder anvendelse, uden at det berører andre specifikke EU-bestemmelser om at bringe produkter i omsætning og navnlig om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, sundheds- og plantesundhedsstandarder og mærkning af fødevarer.

2.   Med forbehold af stk. 1 kan geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører et produkt, i overensstemmelse med den internationale registrering af disse geografiske betegnelser.

Artikel 9

Ugyldiggørelse af virkningerne i Unionen af en geografisk betegnelse med oprindelse i et tredjeland og registreret i det internationale register

1.   Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse helt eller delvis ugyldiggøre virkningerne af beskyttelsen i Unionen af en geografisk betegnelse under en eller flere af følgende omstændigheder:

a)

Den geografiske betegnelse er ikke længere beskyttet i den kontraherende oprindelsespart.

b)

Den geografiske betegnelse er ikke længere registreret i det internationale register.

c)

Overholdelse af kravene til obligatorisk indhold fastsat i regel 5, stk. 2, i de fælles gennemførelsesforskrifter eller af oplysningerne om kvalitet, omdømme eller egenskaber som fastlagt i regel 5, stk. 3, i de fælles gennemførelsesforskrifter er ikke længere sikret.

2.   De i denne artikels stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2, og først efter at de fysiske eller juridiske personer som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller de beskyttede parter som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), har haft mulighed for at forsvare deres rettigheder.

3.   Kommissionen giver straks Det Internationale Bureau meddelelse om ugyldiggørelsen af virkningerne på Unionens område af den internationale registrering af den geografiske betegnelse i overensstemmelse med stk. 1, litra a) eller c), når ugyldiggørelsen ikke mere kan påklages.

Artikel 10

Forholdet til varemærker

1.   Beskyttelsen af en geografisk betegnelse berører ikke gyldigheden af et tidligere varemærke på EU-plan, regionalt plan eller nationalt plan, der er ansøgt om eller registreret i god tro, eller som er erhvervet ved brug i god tro i en medlemsstat, en regional union af medlemsstater eller Unionen.

2.   En geografisk betegnelse registreret i det internationale register beskyttes ikke på Unionens område, hvis beskyttelsen af den pågældende geografiske betegnelse på Unionens område på baggrund af et mærkes omdømme og anseelse og varigheden af dets anvendelse vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige identitet.

3.   Uden at det berører stk. 2, kan et varemærke, der er ansøgt om eller registreret i god tro eller, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den relevante ret, erhvervet ved brug i god tro, i en medlemsstat, en regional union af medlemsstater eller Unionen inden den dato, hvor Det Internationale Bureau har givet Kommissionen meddelelse om offentliggørelsen af den internationale registrering af den geografiske betegnelse, og hvis anvendelse vil være i strid med beskyttelsen af den geografiske betegnelse, fortsat anvendes og fornys for det pågældende produkt, uanset beskyttelsen af den geografiske betegnelse, forudsat at der ikke foreligger ugyldigheds- eller fortabelsesgrunde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 (9) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 (10). I sådanne tilfælde er såvel anvendelsen af den geografiske betegnelse som anvendelsen af det pågældende varemærke tilladt.

Artikel 11

Overgangsbestemmelser for oprindelsesbetegnelser med oprindelse i medlemsstater, som allerede er registreret i henhold til Lissabonaftalen

1.   I forbindelse med hver enkelt oprindelsesbetegnelse med oprindelse i en medlemsstat, der er part i Lissabonaftalen, for et produkt, som er beskyttet i henhold til en af de forordninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, vælger den pågældende medlemsstat på grundlag af en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller på eget initiativ at anmode om enten:

a)

international registrering af den nævnte oprindelsesbetegnelse i henhold til Genèveaftalen, hvis den pågældende medlemsstat har ratificeret eller tiltrådt Genèveaftalen i henhold til den bemyndigelse, der er omhandlet i artikel 3 i afgørelse (EU) 2019/1754, eller

b)

annullering af registreringen af den nævnte oprindelsesbetegnelse i det internationale register.

Den pågældende medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om det i første afsnit omhandlede valg senest den 14. november 2022.

I de i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde kontrollerer den pågældende medlemsstat i koordination med Kommissionen sammen med Det Internationale Bureau, om der skal foretages eventuelle ændringer i henhold til regel 7, stk. 4, i de fælles gennemførelsesforskrifter med henblik på registrering i henhold til Genèveaftalen.

Kommissionen bemyndiger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den pågældende medlemsstat til at sørge for de nødvendige ændringer og til at give Det Internationale Bureau meddelelse. Nævnte gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.

2.   I forbindelse med hver enkelt oprindelsesbetegnelse med oprindelse i en medlemsstat, der er part i Lissabonaftalen, for et produkt, som falder ind under anvendelsesområdet for en af de forordninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, men som ikke er beskyttet i henhold til nogen af de nævnte forordninger, vælger den pågældende medlemsstats på grundlag af en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller på eget initiativ at anmode om enten:

a)

registrering af den nævnte oprindelsesbetegnelse i henhold til den pågældende forordning eller

b)

annullering af registreringen af den nævnte oprindelsesbetegnelse i det internationale register.

Den pågældende medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om det i første afsnit omhandlede valg og indgiver den respektive anmodning senest den 14. november 2022.

I de i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde anmoder den pågældende medlemsstat om international registrering af den nævnte oprindelsesbetegnelse i henhold til Genèveaftalen, hvis denne medlemsstat har ratificeret eller tiltrådt Genèveaftalen i henhold til bemyndigelsen omhandlet i artikel 3 i afgørelse (EU) 2019/1754 senest et år efter datoen for registreringen af den geografiske betegnelse i henhold til den relevante forordning. Stk. 1, tredje og fjerde afsnit, finder anvendelse.

Hvis anmodningen om registrering i henhold til den relevante forordning afslås, og administrativ rekurs og judicielle retsmidler knyttet hertil er udtømt, eller hvis anmodningen om registrering i henhold til Genèveaftalen ikke er foretaget i henhold til dette stykkes tredje afsnit, anmoder den pågældende medlemsstat straks om annullering af registreringen af den pågældende oprindelsesbetegnelse i det internationale register.

3.   I forbindelse med oprindelsesbetegnelser for produkter, som ikke falder ind under anvendelsesområdet for en af de forordninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, og som ikke er omfattet af beskyttelse af geografiske betegnelser på EU-plan, kan en medlemsstat, som allerede er part i Lissabonaftalen, bevare en eventuel eksisterende registrering i det internationale register.

En sådan medlemsstat kan også indgive yderligere ansøgninger om registrering i det internationale register i henhold til Lissabonaftalen af sådanne oprindelsesbetegnelser med oprindelse i medlemsstatens område, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

den pågældende medlemsstat har givet Kommissionen meddelelse om udkastet til ansøgning om registrering af sådanne oprindelsesbetegnelser; en sådan meddelelse skal indeholde dokumentation for, at ansøgningen opfylder kravene til registrering i henhold til Lissabonaftalen, og

b)

Kommissionen har ikke afgivet en negativ udtalelse inden for en frist på to måneder efter en sådan meddelelse; en negativ udtalelse kan kun afgives efter høring af den pågældende medlemsstat og i de ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, hvor den dokumentation, der kræves i henhold til litra a), ikke i tilstrækkelig grad underbygger, at kravene til registrering i henhold til Lissabonaftalen er opfyldt, eller hvis registreringen ville have en negativ indvirkning på Unionens handelspolitik.

I tilfælde af, at Kommissionen anmoder om yderligere oplysninger i forbindelse med den meddelelse, der er givet i henhold til andet afsnit, litra a), har Kommissionen en frist på en måned fra modtagelsen af de oplysninger, der er anmodet om, til at reagere.

Kommissionen underretter straks de andre medlemsstater om enhver meddelelse i henhold til andet afsnit, litra a).

Artikel 12

Overgangsbeskyttelse for oprindelsesbetegnelser med oprindelse i et tredjeland, som er registreret i henhold til Lissabonaftalen

1.   De medlemsstater, som var parter i Lissabonaftalen før Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen, kan vedblive med at beskytte oprindelsesbetegnelser med oprindelse i et tredjeland, som er part i Lissabonaftalen, ved hjælp af et nationalt beskyttelsessystem med virkning fra den dato, hvor Unionen bliver kontraherende part i Genèveaftalen, for så vidt angår oprindelsesbetegnelser registreret senest den dato i henhold til Lissabonaftalen.

2.   Beskyttelsen omhandlet i stk. 1 skal:

a)

afløses af beskyttelse under EU-beskyttelsessystemet for en bestemt oprindelsesbetegnelse, hvis beskyttelsen ydes i medfør af en afgørelse truffet i henhold til denne forordnings artikel 7, efter at det pågældende tredjeland har tiltrådt Genèveaftalen, på betingelse af at den beskyttelse, der ydes i medfør af en afgørelse truffet i henhold til denne forordnings artikel 7, opretholder beskyttelsen af den respektive oprindelsesbetegnelse i den respektive medlemsstat

b)

ophøre for en bestemt oprindelsesbetegnelse, når virkningerne af den internationale registrering ophører.

3.   Hvis en oprindelsesbetegnelse med oprindelse i et tredjeland ikke bliver registreret i henhold til denne forordning, eller den nationale beskyttelse ikke afløses i overensstemmelse med stk. 2, litra a), bærer alene den pågældende medlemsstat ansvaret for følgevirkningerne af en sådan national beskyttelse.

4.   De foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i henhold til stk. 1, har kun virkninger på nationalt plan og må ikke berøre samhandel i Unionen eller international handel.

5.   De i stk. 1 omhandlede medlemsstater fremsender enhver meddelelse foretaget af Det Internationale Bureau i henhold til Lissabonaftalen til Kommissionen. Kommissionen fremsender derefter denne meddelelse til alle de øvrige medlemsstater.

6.   De i denne artikels stk. 1 omhandlede medlemsstater erklærer over for Det Internationale Bureau, at de ikke kan sikre national beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse for et produkt, som falder ind under anvendelsesområdet for en af de forordninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, og som er registreret og meddelt til dem i henhold til Lissabonaftalen, fra den dato, hvor Unionen bliver kontraherende part i Genèveaftalen.

Artikel 13

Gebyrer

Det er den medlemsstat, hvori den geografiske betegnelse har sin oprindelse, eller en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), som betaler gebyrerne i henhold til Genèveaftalens artikel 7 som specificeret i de fælles gennemførelsesforskrifter. Medlemsstaterne kan kræve, at denne fysiske eller juridiske person eller beskyttede part betaler en del af eller alle gebyrerne.

Artikel 14

Særligt finansielt bidrag

Hvis indtægterne fra den særlige union kommer fra en kilde i overensstemmelse med Genèveaftalens artikel 24, stk. 2, litra v), kan Unionen yde et særligt bidrag inden for rammerne af de midler, der er afsat til dette formål i Unionens årlige budget.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af følgende udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011 med hensyn til følgende produkter:

a)

for vinprodukter, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 92, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, af Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter nedsat ved nævnte forordnings artikel 229

b)

for aromatiserede vinprodukter som defineret i artikel 3 i forordning (EU) nr. 251/2014 af Udvalget for Aromatiserede Vinprodukter nedsat ved nævnte forordnings artikel 34

c)

for spiritus som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (11) af Komitéen for Spiritus, der er omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) 2019/787

d)

for landbrugsprodukter og fødevarer, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, af Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter nedsat ved nævnte forordnings artikel 57.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 16

Overvågning og gennemgang

Senest den 14. november 2021 vurderer Kommissionen Unionens deltagelse i Genèveaftalen og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de vigtigste resultater. Vurderingen baseres bl.a. på følgende aspekter:

a)

antallet af geografiske betegnelser, som er beskyttet og registreret i henhold til EU-retten, og for hvilke der er indgivet ansøgninger om international registrering, og de tilfælde, hvor beskyttelse blev afslået af kontraherende tredjelandsparter

b)

udviklingen i antallet af tredjelande, der deltager i Genèveaftalen, og Kommissionens tiltag for at øge dette antal samt den indvirkning, som det nuværende stade for EU-retten for så vidt angår geografiske betegnelser har på, hvor attraktiv Genèveaftalen er for tredjelande, og

c)

antallet og typen af geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande, som er blevet afslået af Unionen.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. oktober 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

T. TUPPURAINEN

Formand


(1)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 55.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.10.2019.

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 af 7. oktober 2019 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (se side 12 i denne EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008 (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16), delvis i kraft indtil 24. maj 2021.


Erklæring fra Kommissionen om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i EU til ikkelandbrugsprodukter

Kommissionen noterer sig Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2015 om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i Den Europæiske Union til ikkelandbrugsprodukter.

Kommissionen iværksatte en undersøgelse i november 2018 for at få yderligere økonomisk og juridisk dokumentation for beskyttelsen af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter på det indre marked som et supplement til en undersøgelse fra 2013 og for at få yderligere svar på spørgsmål som f.eks. konkurrenceevne, illoyal konkurrence, forfalskninger, forbrugeriagttagelser, cost-benefit og effektiviteten af modeller for beskyttelse af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter i lyset af proportionalitetsprincippet.

I overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning og med de forpligtelser, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, vil Kommissionen gennemgå undersøgelsen samt rapporten om Unionens deltagelse i Genèveaftalen som omhandlet i artiklen om overvågning og revision af forordningen om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og overveje de eventuelle næste skridt.


Erklæring fra Kommissionen om proceduren i forordningens artikel 11, stk. 3

Kommissionen bemærker, at selv om proceduren i forordningens artikel 11, stk. 3, er et retligt krav på grund af Unionens enekompetence, kan den ikke desto mindre fastslå, at enhver indgriben på området fra Kommissionens side inden for rammerne af gældende EU-ret ville være ekstraordinær og behørigt begrundet. Kommissionen vil under høringerne af en medlemsstat gøre alt, hvad den kan for sammen med medlemsstaten at finde en løsning på eventuelle problemer med henblik på at undgå en negativ udtalelse. Kommissionen bemærker, at en eventuel negativ udtalelse vil blive meddelt den pågældende medlemsstat skriftligt og begrundet i medfør af artikel 296 i TEUF. Kommissionen bemærker endvidere, at en negativ udtalelse ikke er til hinder for, at der kan fremsættes en ny ansøgning vedrørende den samme oprindelsesbetegnelse, hvis de problemer, der lå til grund for den negative udtalelse derefter på behørig vis er løst eller ikke længere er relevante.