14.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 261/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1700

af 10. oktober 2019

om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Statistiske data og indikatorer er grundlaget for ansvarlige evidensbaserede politikker. Inden for rammerne af Europa 2020-strategien og som led i styrkelsen af økonomisk styring spiller sociale indikatorer en afgørende rolle med hensyn til at levere informationer til og støtte Unionens vigtigste prioriteter. Disse prioriteter vedrører navnlig inklusiv og bæredygtig vækst og jobskabelse, social samhørighed, bekæmpelsen af fattigdom, uligheder og social udelukkelse, inklusion af personer med handicap og ligebehandling, samt kompetencer, mobilitet og den digitale økonomi. Der er navnlig behov for sociale indikatorer til at give et velfunderet statistisk grundlag for udvikling og overvågning af de politikker, som Unionen og medlemsstaterne indfører for at varetage disse prioriteter. Sociale statistikker af høj kvalitet er nødvendige for at forbedre Unionens modstandsdygtighed og dens samhørighedsmål og for at bevare dens velfærdsniveau. Velfunderede data er også af den allerstørste betydning som et værn mod misinformation.

(2)

Sociale statistikker spiller en yderst vigtig rolle for styrkelsen af de sociale mål i det europæiske semester, og det er af afgørende betydning at forbedre tilgængeligheden af sociale indikatorer med henblik på at sikre, at de udarbejdes i rette tid for den relevante politiske ramme. Forbedring af den sociale dimension af det europæiske semester vil forbedre Unionens og dens samhørighedsmåls modstandsdygtighed og vil sikre, at velfærdsniveauet opretholdes.

(3)

I overensstemmelse med initiativet »Hinsides BNP« er det vigtigt at tage fat på de sociale aspekter af fremskridt med stærke indikatorer, der fokuserer på borgernes situation, beskriver fordelingen af materielle levevilkår og uligheder og undersøger de mange dimensioner af livskvalitet bedre.

(4)

Europæiske sociale statistikker bør udarbejdes på grundlag af lige behandling af alle slags brugere såsom politiske beslutningstagere, offentlige myndigheder, forskere, fagforeninger, studerende, repræsentanter for civilsamfundet, herunder ikkestatslige organisationer, og borgere, som bør kunne få nem og gratis adgang til statistikker via Kommissionens (Eurostats) databaser på dennes websted og i dens publikationer. I denne forbindelse bør Kommissionens (Eurostats) websteds aktualitet og brugervenlighed forbedres yderligere.

(5)

Det er derfor yderst vigtigt, at sociale indikatorer er af tilstrækkelig høj kvalitet, navnlig for så vidt angår deres nøjagtighed, aktualitet, anvendelighed og tilgængelighed, deres relevans og deres mulighed for tilpasning til nye brugeres behov samt deres sammenlignelighed, kohærens og effektivitet. Navnlig er det afgørende at forbedre aktualiteten af sociale indikatorer, således at de er tilgængelige i rette tid for den relevante politiske ramme, herunder det europæiske semester. Endvidere kunne mere nøjagtige og aktuelle indikatorer være til væsentlig nytte ved overvågningen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(6)

For at vurdere situationen for husstande og personer er det vigtigt at måle indkomst og foretage et skøn over det minimumsniveau af ressourcer, der kræves for at deltage i samfundet på en passende måde. Derfor er det afgørende at forbedre dataindsamlingen og metoden vedrørende standardiserede indikatorer for at levere regionale referencebudgetskøn og at tilstræbe, at de berørte populationer dækkes bedre. Statistiske data bør give et solidt grundlag for udarbejdelse af indikatorer, der er tilpasset de forskellige mulige brugere.

(7)

Indkomst er almindeligt anvendt i forbindelse med vurderingen af husstandes situation. Det er imidlertid også vigtigt at måle forbrug, formue og gæld, herunder eventuel gæld i udenlandsk valuta, ud fra både et husstandsmæssigt og et makroøkonomisk perspektiv. Endvidere er fattigdom, navnlig børnefattigdom, et mangesidet fænomen, der ikke kun omfatter materielle levevilkår såsom indkomstniveau, forbrug, formue og gæld, men også sundhed, uddannelse og adgang til og brug af tjenesteydelser. Det er ydermere vigtigt at have omfattende, velfunderede og sammenlignelige statistiske data for at sætte ind over for arbejdsløshed på en passende måde, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og nye tendenser på arbejdsmarkedet, særligt i forbindelse med digital økonomi.

(8)

Europæiske statistikker vedrørende personer og husstande indsamles i øjeblikket på grundlag af en række retsakter, der dækker undersøgelser om personer og husstande, demografiske statistikker, folke- og boligtællinger samt data, der primært indsamles fra administrative kilder. Nogle data indsamles også ved hjælp af konjunkturundersøgelser. På trods af væsentlige forbedringer i de seneste år er der behov for yderligere at integrere og strømline dataindsamlingen til statistikker på en mere helhedsorienteret måde baseret på undersøgelser, der gennemføres om personer og husstande i hele Unionen. For at sikre velfunderede data til forskning og politikudformning er det afgørende at øge investeringen i en mere nøjagtig og helhedsorienteret dataindsamling af høj kvalitet, eftersom velfunderede data er en forudsætning for ansvarlig politikudformning.

(9)

For at forbedre datakvaliteten og ‐effektiviteten bør anvendelsen af administrative registre tilskyndes i videst muligt omfang tilskyndes. Muligheden for at anvende administrative kilder til statistiske formål er allerede øget betydeligt takket være teknologiske fremskridt. Anvendelsen af administrative kilder bør støttes mere aktivt inden for sociale statistikker, samtidig med at disse statistikkers kvalitet, navnlig nøjagtigheden, aktualiteten og sammenligneligheden, sikres. Andre datakilder, der er tilpasset personer eller relevante emner, som ikke kan tilgås via administrative registre, bør også opretholdes, samtidig med at retten til beskyttelse af personoplysninger sikres.

(10)

I Kommissionens meddelelse af 10. august 2009 om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti fremhævedes den stigende brug af flere forskellige datakilder og innovative dataindsamlingsmetoder samt den voksende betydning af at harmonisere statistiske begreber og metoder på tværs af områder. Der opfordredes til en ny generation af statistikret rettet mod bredere statistikområder.

(11)

I 2011 godkendte Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC), der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009 (2), Wiesbadenmemorandummet om en ny begrebsmæssig udformning af statistikker vedrørende husstande og sociale forhold, i henhold til hvilket de europæiske undersøgelser, der leverer data om personer og husstande, bør strømlines, og der endvidere bør benyttes mindre hyppige indsamlinger af mikrodata til at supplere disse centrale sociale undersøgelser. Desuden bør adgang til administrative data forbedres, og genbrug af eksisterende datakilder samt adgang til nye datakilder bør udvikles på EU-plan og nationalt plan.

(12)

Det europæiske statistiske system (ESS) har forpligtet sig til at engagere alle brugere proaktivt ved at opfylde deres krav på en imødekommende måde og til at styrke samarbejdet mellem Kommissionen (Eurostat), de nationale statistiske kontorer, de nationale centralbanker, Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg og EU-agenturerne. Det er derfor af største vigtighed, at der tages behørigt hensyn til input fra alle interessenter, herunder politiske beslutningstagere, forskere og akademikere, dataproducenter, civilsamfundet og andre interessegrupper ved tilpasningen og moderniseringen af de sociale undersøgelser.

(13)

Disse tendenser bør gradvist strømlines, og statistikretten inden for sociale statistikker bør moderniseres med henblik på at sikre, at sociale indikatorer af høj kvalitet udarbejdes på en mere integreret, smidig, fleksibel, effektiv og aktuel måde med henblik på at reagere på udviklingen i samfundet. Samtidig bør der tages behørigt hensyn til brugernes behov, byrden for respondenterne, medlemsstaternes kapaciteter og ressourcer, pålideligheden og nøjagtigheden af de anvendte metoder, de tekniske muligheder for at producere statistikkerne, den tid, der medgår, før statistikkerne er tilgængelige, og pålideligheden af resultaterne.

(14)

Navnlig bør ingen af foranstaltningerne, der træffes med henblik på anvendelse af denne forordning, pålægge væsentlige yderligere omkostninger, der medfører en uforholdsmæssig eller uberettiget byrde for respondenterne og medlemsstaterne.

(15)

Forordning (EF) nr. 223/2009 udstikker de overordnede retlige rammer for europæiske statistikker, og nævnte forordnings artikel 13 fastlægger det europæiske statistiske program. Ved nærværende forordning oprettes en specifik ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver. Den angiver de data og oplysninger, som medlemsstaterne skal indsamle og fremsende til Kommissionen (Eurostat), og de grundlæggende kvalitetskrav, som skal opfyldes. Den fastlægger, at mere detaljerede tekniske specifikationer skal fastlægges ved hjælp af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Den giver mulighed for, at de forskellige dataindsamlinger kan integreres med hinanden og med anvendelsen af administrative registre, samtidig med at allerede gældende ret konsolideres og forenkles i overensstemmelse med det europæiske statistiske program.

(16)

EU-retten om sociale statistikker baseret på data på individniveau blev vedtaget for at imødekomme visse politiske behov, der fandtes på tidspunktet for dens vedtagelse. Det sociale område er imidlertid kendetegnet ved nye og hastigt skiftende forhold. Der opstår nye sociale forhold og fænomener, som gør det nødvendigt at ajourføre de eksisterende retlige rammer på EU-plan. Denne forordning bør derfor sikre et omfangsrigt statistisk grundlag, der på passende vis dækker og afspejler de nuværende behov og giver mulighed for udvikling og produktion af statistiske data, der tager hensyn til de fremtidige behov for politiske beslutningstagere, brugere og den brede offentlighed, under hensyntagen til statistisk sammenlignelighed på internationalt plan. Denne forordning bør navnlig sikre en høj grad af fleksibilitet for yderligere udvikling på området for statistik vedrørende personer og husstande. Det er også afgørende, at dataindsamling udføres ved anvendelse af den nyeste teknologiske udvikling.

(17)

Med henblik på bedre at strømline og rationalisere referencerammen for europæiske sociale statistikker baseret på data indsamlet ved hjælp af stikprøver bør de eksisterende europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau samles under én ramme. Dette vil sikre, at europæiske sociale statistikker baseret på data indsamlet ved hjælp af stikprøver, herunder områderne arbejdsstyrke, indkomst og levevilkår, sundhed, uddannelse, brug af informations- og kommunikationsteknologier, tidsanvendelse og forbrug, udarbejdes på en mere konsekvent og koordineret måde.

(18)

I overensstemmelse med målene i denne forordning bør Kommissionen iværksætte gennemførligheds- og pilotundersøgelser, der tilsigter at forbedre kvaliteten af datasættene og de sociale indikatorer. Sådanne undersøgelser bør omfatte datasammenlignelighed, udvikling af nye metoder, modernisering af dataindsamling og opfyldelse af brugeres nye krav, særligt håndtering af populationer, der er vanskelige at nå, data om specifikke delpopulationer, navnlig de, der er mest sårbare, tilgængelighed af statistikker på NUTS 2-niveau og udarbejdelse af data på detaljeret lokalt plan på en omkostningseffektiv og imødekommende måde. Medlemsstaterne bør samarbejde om disse gennemførligheds- og pilotundersøgelser, og Kommissionen bør være i stand til at yde finansiel støtte til deres gennemførelse.

(19)

For så vidt angår områderne arbejdsstyrke og indkomst og levevilkår bør det med henblik på tilpasning til brugernes behov og nye forventninger være muligt at indsamle data om ad hoc-emner på et bestemt tidspunkt for at give mulighed for at supplere de variabler, der indsamles regelmæssigt, med komplimenterende variabler, som belyser uudforskede aspekter af arbejdsstyrken og indkomst og levevilkår. I begrundede tilfælde bør disse data også kunne dække emner, der ikke er omfattet af denne forordning.

(20)

Der bør tilvejebringes et centralt sæt af harmoniserede variabler for hvert område med henblik på bedre udnyttelse og formidling af de data, der er tilgængelige for Kommissionen (Eurostat), og navnlig som en forudsætning for datamatchning og tværgående analyser. Det er sandsynligt, at denne praksis vil bidrage til at øge datasættenes analytiske potentiale ved anvendelse af modelleringsteknikker og til at opnå stordriftsfordele.

(21)

Dataindsamling inden for områderne tidsanvendelse og forbrug på EU-plan giver vigtige data til flere formål for EU-politikker, der berører borgernes liv. Tidsanvendelsesdata har vist sig at være af overordentlig stor betydning ved vurderingen af bl.a. ligestilling mellem kønnene i delingen af arbejds- og omsorgsforpligtelser og ved måling af ulønnet arbejde. Forbrug er desuden et vigtigt element i borgernes materielle levevilkår. Dataindsamling, som inden for begge områder udføres frivilligt af mange medlemsstater på grundlag af aftaler og overordnede retningslinjer, bør videreudvikles og moderniseres. Dataindsamling bør være obligatorisk for området forbrug og valgfri for området tidsanvendelse. Hvor sådan indsamling gennemføres, bør den dog ske på grundlag af denne forordning for at sikre sammenlignelighed. På lang sigt bør alle medlemsstaterne tilstræbe at deltage i dataindsamling for området tidsanvendelse. Hvor det er muligt, bør Unionen yde finansiel støtte til modernisering og gennemførelse af dataindsamling inden for områderne tidsanvendelse og forbrug.

(22)

Demografiske statistikker som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 (3), folke- og boligtællinger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 (4), konjunkturundersøgelser og statistikker primært baseret på administrative kilder er på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse, ikke omfattet af nærværende forordning og bør reguleres særskilt af specifikke rammer, der er tilpasset deres karakteristika.

(23)

Statistikker anses ikke længere for at være blot én blandt mange informationskilder i forbindelse med politikudformning, men spiller i stedet en central rolle i beslutningsprocessen. Evidensbaseret beslutningstagning kræver statistikker, der opfylder høje kvalitetskrav som fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009, i overensstemmelse med de formål, som de tjener.

(24)

Sociale data af høj kvalitet er ikke kun nødvendige til politiske formål, men også til forskning og som en komponent i en solid informationsinfrastruktur. Forskere, der tildeles adgang til mikrodata til videnskabelige formål i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 557/2013 (5) for så vidt angår adgang til fortrolige data uden direkte identifikatorer til videnskabelige formål, vil drage stor nytte af statistiske datasæt, der er bedre forbundne.

(25)

Indkomst, forbrug og formue er tre dimensioner, der bestemmer husstandes materielle velfærd. Det er vigtigt på tværs af de eksisterende datakilder at tilstræbe at beskrive disse dimensioner, fordelingen af hver af dem og deres samlede fordeling hen over husstande bedre, idet der mere nøjagtigt tages højde for eksistensen af flere datakilder og tilstræbes en bedre samlet anvendelse af dem. Denne forordning bør derfor omfatte og udvide området forbrug samt forbindelserne mellem disse tre dimensioner.

(26)

Forordning (EF) nr. 223/2009 kræver, at medlemsstaterne overholder de statistiske principper og kvalitetskriterier, der er angivet i nævnte forordning. Kvalitetsrapporter er afgørende for at vurdere, forbedre og informere om kvaliteten af europæiske statistikker. ESSC har godkendt en ESS-standard for strukturen i kvalitetsrapporterne i henhold til artikel 12 i nævnte forordning. Adfærdskodeksen for europæiske statistikker er grundlaget for ESS' fælles kvalitetsramme, der fastsætter standarder for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Dette bør bidrage til harmoniseringen af kvalitetsrapporteringen i henhold til nærværende forordning.

(27)

Forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder regler om fremsendelse af data fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat) og om anvendelse heraf, herunder om fremsendelse og beskyttelse af fortrolige data. Foranstaltninger, der træffes i medfør af nærværende forordning, bør sikre, at fortrolige data udelukkende fremsendes og anvendes til statistiske formål i medfør af artikel 21 og 22 i forordning (EF) nr. 223/2009.

(28)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (6), forordning (EU) 2018/1725 (7) og direktiv 2002/58/EF (8) finder anvendelse på de personoplysninger, der er omfattet af nærværende forordning. Navnlig statistiske data, der er nødvendige til udvikling og overvågning af Unionens og nationale tiltag og strategier inden for folkesundhed og arbejdsmiljø, bør betragtes som data, der behandles af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

(29)

Pålidelige statistikker er nødvendige på både nationalt og regionalt plan, hvor der er behov for bedre sammenlignelighed. Det er vigtigt, at aggregerede data stilles til rådighed for sammenlignelige regionale enheder såsom NUTS 2, samtidig med at der tages hensyn til omkostninger og sikres tilstrækkelige finansielle midler til medlemsstaterne. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (9) bør alle medlemsstaternes statistikker, der fremsendes til Kommissionen (Eurostat), og som skal opdeles efter regionale enheder, benytte NUTS-nomenklaturen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, bør data om de regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen. På længere sigt bør der gøres en indsats for at opnå mere detaljerede lokale data på grundlag af den infrastruktur, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (10).

(30)

For at tage højde for økonomiske, sociale og tekniske fremskridt bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af de detaljerede emner, der er angivet i bilag I, med henblik på at indføre eller tilpasse de otteårige rullende planer for indsamling af data omfattet af denne forordning med den hyppighed, der fremgår af bilag IV, og fastlæggelse af variablernes antal og titel. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(31)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår beskrivelsen af variabler, de tekniske specifikationer for de enkelte datasæt, de tekniske aspekter, når disse gælder for flere datasæt, de tekniske formater, der er nødvendige for at lette fremsendelsen af oplysninger fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat), stikprøvegrundlagene, navnlig fastsættelse af mindstekravene til stikprøvegrundlagene, ordningerne for kvalitetsrapporter og indholdet heri samt for eventuelle dispensationer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(32)

Hvor gennemførelsen af denne forordning ville kræve større tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske systemer, bør Kommissionen kunne give de berørte medlemsstater dispensation i behørigt begrundede tilfælde og for en begrænset periode. Sådanne større tilpasninger kan navnlig skyldes et behov for at forbedre aktualiteten, tilpasse udformningen af dataindsamlingerne, herunder adgangen til administrative kilder, eller udvikle nye innovative værktøjer til at udarbejde data. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør medlemsstaterne også få et finansielt bidrag fra Unionen i form af tilskud, navnlig til kapacitetsopbygning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (13).

(33)

Samarbejde og koordinering mellem myndighederne inden for rammerne af ESS bør styrkes for at sikre kohærens i og sammenlignelighed af europæiske sociale statistikker udarbejdet i overensstemmelse med principperne i artikel 338, stk. 2, i TEUF. Data indsamles også af andre EU-organer, navnlig EU-agenturer, og den akademiske verden, end dem, der er omhandlet i denne forordning. Samarbejdet mellem sådanne aktører og dem, der er involveret ESS, bør derfor styrkes for at udnytte synergier.

(34)

Målet for denne forordning, nemlig oprettelsen af en fælles ramme for europæiske statistikker om personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af harmonisering, datakvalitet og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; eftersom statistikker af høj kvalitet, der er indsamlet på en harmoniseret måde, endvidere giver en betydelig merværdi til politikudformningen på EU-plan og medlemsstatsplan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(35)

De europæiske sociale statistikker baseret på data indsamlet ved hjælp af stikprøver og dataindsamlingsprocessen bør blive mere effektive og relevante. Europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver reguleres på nuværende tidspunkt ved en række særskilte retsakter, der bør erstattes af denne forordning. Det er derfor nødvendigt at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (14) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 (15) og at ændre relevante dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 (16), (EF) nr. 452/2008 (17) og (EF) nr. 1338/2008 (18).

(36)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (19) og afgav en udtalelse den 1. marts 2017 (20).

(37)

ESSC er blevet hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning oprettes en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver vedrørende disse personer og husstande.

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på folke- og boligtællinger som omhandlet i forordning (EF) nr. 763/2008.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»mikrodata«: ikkeaggregerede observationer eller målinger af karakteristika for individuelle enheder uden direkte identifikator

2)

»forhåndskontrollerede aggregerede data« eller »forhåndskontrollerede mikrodata«: data eller mikrodata uden direkte identifikatorer, der er bekræftet af medlemsstaterne på grundlag af fælles valideringsregler, såfremt sådanne foreligger

3)

»område«: et eller flere datasæt, der dækker bestemte emner

4)

»observationsenhed«: en identificerbar enhed, som det er muligt at indsamle data om

5)

»emne«: indholdet af de oplysninger, der skal indsamles om observationsenhederne, hvor hvert emne dækker et antal detaljerede emner

6)

»detaljeret emne«: det detaljerede indhold af de oplysninger, der skal indsamles om observationsenhederne vedrørende et emne, hvor hvert detaljeret emne dækker en række variabler

7)

»variabel«: et karakteristikum ved en observeret enhed, som kan antage mere end én værdi ud af et sæt værdier

8)

»administrative registre«: data genereret af en ikkestatistisk kilde, normalt et offentligt organ, som ikke har til hovedformål at producere statistikker

9)

»ad hoc-emner«: emner, som brugere på et bestemt tidspunkt har særlig interesse i, men som ikke indgår i de almindelige datasæt

10)

»nøgleindikator«: oplysninger, der anvendes bredt til at overvåge et centralt mål for Unionens politik

11)

»sædvanlig bopæl«: det sted, hvor en person normalt tilbringer den daglige hvileperiode, uanset om der forekommer midlertidigt fravær på grund af fritidsaktiviteter, ferie, besøg hos venner og familie, forretningsrejse, lægebehandling eller pilgrimsrejser, forudsat at kun følgende personer skal anses for at have sædvanlig bopæl på et bestemt geografisk område:

a)

personer, der i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder før referencetidspunktet har boet på stedet for deres sædvanlige bopæl, eller

b)

personer, der i løbet af de sidste 12 måneder før referencetidspunktet er ankommet til et sted med den hensigt at opholde sig dér mindst 12 måneder.

Kan forholdene i litra a) eller b) ikke påvises, kan der ved »sædvanlig bopæl« forstås det sted, hvor en person har lovlig eller registreret bopæl

12)

»metadata«: oplysninger, der er nødvendige for at kunne bruge og fortolke statistikker, og som beskriver data på en struktureret måde

13)

»kvalitetsrapport«: en rapport, der formidler oplysninger om kvaliteten af et statistisk produkt eller en statistisk proces

14)

»stikprøvegrundlag«: en liste eller et kort over eller en anden specifikation af de enheder, der bestemmer en population, som skal tælles i sin helhed, eller som der skal tages stikprøver af

15)

»privat husstand«: en person, der bor alene, eller en gruppe af personer, der bor sammen, og som forsørger sig selv med livsfornødenheder.

Artikel 3

Områder og datasæt

1.   Den i artikel 1 omhandlede dataindsamling foretaget af medlemsstaterne inddeles i følgende områder:

a)

arbejdsstyrke

b)

indkomst og levevilkår

c)

sundhed

d)

uddannelse

e)

brug af informations- og kommunikationsteknologi

f)

tidsanvendelse

g)

forbrug.

2.   Hvad angår området tidsanvendelse er den i artikel 1 omhandlede dataindsamling foretaget af medlemsstaterne valgfri. Hvor en medlemsstat indsamler data for området tidsanvendelse, skal den foretage indsamlingen i overensstemmelse med denne forordning for at sikre sammenlignelighed. På lang sigt skal alle medlemsstaterne tilstræbe at foretage dataindsamling for området tidsanvendelse.

3.   For alle de i stk. 1 omhandlede områder skal datasættene dække følgende fælles emner som nærmere fastsat i bilag I:

a)

tekniske aspekter

b)

karakteristika for personer og husstande

c)

sundhed: status og handicap, adgang til og tilgængelighed og brug af sundhedspleje og sundhedsdeterminanter

d)

erhvervsdeltagelse

e)

uddannelsesniveau og uddannelsesmæssig baggrund.

For nogle områder skal datasættene indeholde yderligere detaljer om disse fælles emner som fastsat i bilag I.

4.   Ud over de emner, der er fælles for alle de områder, som er omhandlet i stk. 3, skal datasættene dække følgende emner som nærmere fastsat i bilag I:

a)

varighed af ansættelsesforhold, arbejdsbiografi og tidligere erhvervserfaring

b)

arbejdsvilkår, herunder arbejdstid og arbejdstidsordninger

c)

deltagelse i uddannelse

d)

indkomst, forbrug og formueforhold, herunder gæld

e)

levevilkår, herunder materielle afsavn, bolig, nærmiljø og adgang til tjenesteydelser

f)

livskvalitet, herunder deltagelse i sociale aktiviteter, borgeraktiviteter, økonomiske og kulturelle aktiviteter, inklusion og velfærd

g)

deltagelse i informationssamfundet, og

h)

fordeling af tid (valgfrit).

5.   Kravene til nøjagtighed og karakteristikaene for de stikprøver, der anvendes til de forskellige områder, er angivet i henholdsvis bilag II og III.

6.   Dataindsamling foretaget i henhold til denne artikel skal indeholde oplysninger, som giver mulighed for opdeling med henblik på beskrivelse af relevante delpopulationer, og skal, når det er relevant, afspejle uligheder.

Undtagen hvor det er behørigt begrundet i kvalitetshensyn, fremlægger medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat) desuden oplysninger, der gør det muligt at udlede gyldige oplysninger på NUTS 2-niveau med henblik på en bedre datasammenlignelighed på tværs af medlemsstater, idet der tages hensyn til omkostningerne.

7.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 på grundlag af en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på at ændre de detaljerede emner anført i bilag I, således at de afspejler den relevante lovgivningsmæssige, tekniske, sociale, politiske og økonomiske udvikling og imødekommer brugernes nye behov. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af denne beføjelse:

a)

at sådanne delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne væsentlige yderligere byrder eller omkostninger

b)

at højst 5 % af de detaljerede emner anført i bilag I ændres inden for hvert af områderne arbejdsstyrke og indkomst og levevilkår i enhver fireårig periode, medmindre der er tale om behørigt begrundede undtagelsestilfælde

c)

for områder, der er omhandlet i stk. 1, men ikke i dette afsnits litra b), at højst 10 % af de detaljerede emner anført i bilag I ændres inden for hvert område i perioden mellem to på hinanden følgende dataindsamlinger

d)

at ethvert detaljeret emne, der ikke er anført i bilag I, vurderes behørigt for så vidt angår gennemførlighed ved hjælp af pilotundersøgelser, der gennemføres af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 14

e)

at det samlede antal variabler, der skal tilvejebringes, ikke overstiger de specifikationer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2 og 3.

For så vidt angår første afsnit, litra b) og c), rundes antallet af detaljerede emner, der kan ændres, op til nærmeste heltal.

Artikel 4

Flerårig rullende planlægning

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 for at supplere denne forordning ved at fastlægge eller tilpasse en flerårig rullende planlægning.

2.   Den flerårige rullende planlægning:

a)

vedtages for en otteårig periode

b)

finder anvendelse på dataindsamling, der er omfattet af denne forordning

c)

følger den hyppighed, der er angivet i bilag IV

d)

angiver den periode, for hvilken der indsamles data for:

i)

de detaljerede emner knyttet til de områder, der er anført i bilag I

ii)

ad hoc-emner, som brugerne anmoder om, inden for områderne arbejdsstyrke og indkomst og levevilkår i henhold til bilag IV.

Hvad angår første afsnit, litra d), nr. ii), kan disse ad hoc-emner i begrundede tilfælde dække andre detaljerede emner end dem, der er anført i bilag I.

3.   De tilpasninger af den flerårige rullende planlægning, der er omhandlet i stk. 1, skal træde i kraft senest 24 måneder før begyndelsen af hver dataindsamlingsperiode som angivet i planlægningen for dataindsamlinger på årsbasis eller hyppigere og senest 36 måneder før begyndelsen af en sådan dataindsamlingsperiode for andre dataindsamlinger. Formålet med disse tilpasninger er at sikre, at planlægningen er effektiv og i overensstemmelse med brugernes behov.

4.   Kommissionen sikrer, at de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikel, overholder proportionalitetsprincippet og ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne væsentlige yderligere byrder eller omkostninger.

Artikel 5

Statistiske populationer og observationsenheder

1.   Den statistiske population består af alle personer, der i de enkelte medlemsstater har deres sædvanlige bopæl i private husstande.

2.   Dataindsamlingen udføres i hver medlemsstat gennem en stikprøve af observationsenheder bestående af private husstande eller personer, der hører til private husstande, og som har deres sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat.

3.   Hver medlemsstat tilsigter inden for denne forordnings anvendelsesområde at udvide dækningen af dataindsamlingerne til observationsenheder, der ikke hører til private husstande, forudsat at de indberettede data gør det muligt at identificere de pågældende observationsenheder og de berørte personer, der har deres sædvanlige bopæl i den pågældende medlemsstat.

Artikel 6

Specifikationer for datasæt

1.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere følgende aspekter for de enkelte datasæt, herunder når disse aspekter er fælles for flere datasæt, for at imødekomme de behov, der er konstateret under de relevante detaljerede emner:

a)

antal variabler, og

b)

variablernes titel.

2.   For så vidt angår delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 1, litra a), må antallet af variabler højst være 5 % over det antal variabler for hvert område, som Kommissionen (Eurostat) allerede stiller obligatorisk krav om den 3. november 2019.

3.   For området forbrug må antallet af variabler højst være 5 % over det antal variabler, der er fastlagt i den første delegerede retsakt, der vedtages for dette område i henhold til stk. 1.

4.   For at imødekomme brugernes behov og give en vis grad af fleksibilitet kan Kommissionen, såfremt der kræves nye data, højst ændre 10 % af de krævede variabler i henhold til de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, for hvert område, der er anført i artikel 3, stk. 1.

Uanset nærværende stykkes første afsnit kan Kommissionen for området brug af informations- og kommunikationsteknologi ændre mere end 10 % af de krævede variabler i henhold til de delegerede retsakter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, forudsat at en sådan ændring er i overensstemmelse med de gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 808/2004 før den 1. januar 2021.

Den maksimale procentsats, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, finder anvendelse på områderne arbejdsstyrke og indkomst og levevilkår i enhver fireårig periode og på de øvrige områder i perioden mellem to på hinanden følgende dataindsamlinger. Under alle omstændigheder må antallet af variabler ikke overstige grænserne i stk. 2 og 3.

Artikel 7

Tekniske specifikationer for datasæt

1.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der specificerer følgende tekniske aspekter for de enkelte datasæt:

a)

beskrivelsen af variabler

b)

de statistiske klassifikationer

c)

de præcise karakteristika for de statistiske populationer, observationsenhederne og reglerne for respondenter

d)

referenceperioderne og referencedatoerne

e)

kravene vedrørende geografisk dækning, stikprøvernes detaljerede karakteristika, herunder delstikprøver, i overensstemmelse med bilag III, fælles dataopsamlingsperioder, fælles standarder for redigering og imputering, vægtning, skøn og skøn af varians

f)

den metode, der sikrer, at de indsamlede data er sammenlignelige, som i behørigt begrundede tilfælde kan omfatte rutediagrammer vedrørende rækkefølgen af spørgsmålene for, hvor det er nødvendigt, at opfylde det fælles mål om en høj grad af sammenlignelighed af data om beskæftigelse og arbejdsløshed på området arbejdsstyrke.

2.   Når aspekter er fælles for flere datasæt, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der specificerer følgende tekniske karakteristika for datasættene:

a)

beskrivelsen af variabler

b)

de statistiske klassifikationer

c)

de præcise karakteristika for de statistiske populationer og observationsenhederne.

3.   Med hensyn til datasæt om månedlige arbejdsløshedstal på området arbejdsstyrke vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at beskrive variablerne samt længden af, kvalitetskravene for og detaljeringsgraden af de tidsrækker, der skal indberettes.

4.   De i denne artikel omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 18, stk. 2.

De vedtages mindst 12 måneder før dataindsamlingsperiodens begyndelse, undtagen for området brug af informations- og kommunikationsteknologi, hvor gennemførelsesretsakterne vedtages mindst seks måneder før dataindsamlingsperiodens begyndelse.

Artikel 8

Formater for indberetning af oplysninger

1.   Der indføres tekniske formater for at fremme indberetningen af oplysninger fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat), navnlig med henblik på at understøtte kvalitetsstyring og procesdokumentation vedrørende de statistikker, der er omfattet af denne forordning.

2.   De tekniske formater skal omfatte statistiske begreber, processer og produkter, herunder data og metadata.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de tekniske formater, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 18, stk. 2.

Gennemførelsesretsakterne vedtages mindst 12 måneder før dataindsamlingsperiodens begyndelse, undtagen for området brug af informations- og kommunikationsteknologi, hvor gennemførelsesretsakterne vedtages mindst seks måneder før dataindsamlingsperiodens begyndelse.

Artikel 9

Datakilder og metoder

1.   Medlemsstaterne indsamler de data, der er omhandlet i artikel 1, og som skal leveres til Kommissionen (Eurostat), ved hjælp af én eller en kombination af følgende kilder, forudsat at de opfylder kvalitetskravene i artikel 13:

a)

oplysninger leveret direkte af respondenterne

b)

administrative registre og andre kilder, metoder eller innovative tilgange, så længe de muliggør udarbejdelse af data, der er sammenlignelige og i overensstemmelse med de gældende specifikke krav fastlagt i denne forordning.

De metoder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), kan omfatte skøn af små områder, som har til hensigt at dække den regionale mangfoldighed, forudsat at de opfylder præcisionskravene i bilag II.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen (Eurostat) detaljerede oplysninger om de anvendte kilder og metoder i overensstemmelse med artikel 13, stk. 5.

Artikel 10

Hyppighed

Medlemsstaterne indsamler de data, der er omhandlet i artikel 1, med den hyppighed, der er angivet i bilag IV.

Artikel 11

Dataindberetning og frister

1.   Medlemsstaterne indberetter de data, der er omhandlet i artikel 1, til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med bilag V.

2.   For hvert datasæt indberetter medlemsstaterne forhåndskontrollerede mikrodata uden direkte identifikation gennem sikre indberetningskanaler til Kommissionen (Eurostat).

3.   Der indberettes forhåndskontrollerede aggregerede data med henblik på sammenstilling af månedlige arbejdsløshedsstatistikker.

4.   Medlemsstaterne begynder at indsamle og indberette data i overensstemmelse med denne forordning fra 2021.

5.   I samarbejde med medlemsstaterne offentliggør Kommissionen (Eurostat) de aggregerede data på Kommissionens (Eurostats) websted på en brugervenlig måde hurtigst muligt og senest seks måneder efter indberetningsfristen for dataindsamling på årsbasis eller hyppigere, og senest 12 måneder efter indberetningsfristen for anden dataindsamling, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

Artikel 12

Stikprøvegrundlag

1.   Data, der indsamles i henhold til denne forordning, skal baseres på repræsentative stikprøver taget fra stikprøvegrundlag oprettet på nationalt plan, som giver mulighed for at udvælge personer eller husstande tilfældigt med en kendt sandsynlighed for udvælgelse. Stikprøvegrundlagenes formål er at indkredse og fuldt ud dække målpopulationen med de sædvanlige accepterede dækningsfejl, og de skal ajourføres regelmæssigt. Stikprøvegrundlagene skal omfatte alle de oplysninger, der er nødvendige for udformningen af stikprøven, såsom de oplysninger, der er brug for med henblik på stratificering og til at tage kontakt med personerne eller husstandene. Stikprøvegrundlagene skal også omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at knytte personer til andre administrative registre, i det omfang tilknytning til sådanne andre registre er nødvendig, forholdsmæssig og specifikt tilladt i henhold til gældende EU-ret eller national ret, som den dataansvarlige som defineret i forordning (EU) 2016/679 er underlagt, og som også fastlægger egnede foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes rettigheder og friheder samt legitime interesser.

2.   Hvor et sådant stikprøvegrundlag ikke findes i en medlemsstat, benyttes andre stikprøvegrundlag, der opfylder følgende kriterier. Sådanne stikprøvegrundlag skal:

a)

identificere stikprøveenhederne, der kan være personer, husstande, boliger eller adresser

b)

kunne give oplysninger om sandsynligheden for udvælgelse

c)

ajourføres regelmæssigt.

I ekstraordinære tilfælde, der er behørigt begrundet i kvalitetshensyn, kan der for områderne tidsanvendelse og forbrug anvendes anden stikprøveudtagning såsom kvotebaserede stikprøver.

3.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede betingelser for stikprøvegrundlagene, navnlig ved at fastlægge mindstekrav, herunder de sædvanlige accepterede dækningsfejl. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 18, stk. 2.

Artikel 13

Kvalitet

1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de indberettede data og metadata.

2.   Med henblik på denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse.

3.   Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af metadataene om specifikationerne, af de indberettede data og af stikprøvegrundlagene med henblik på bl.a. at offentliggøre dem på en brugervenlig måde på Kommissionens (Eurostats) hjemmeside.

4.   Med henblik på denne artikels stk. 3 indberetter medlemsstaterne for så vidt angår de data og mikrodata, der er omhandlet i artikel 11, til Kommissionen (Eurostat):

a)

metadata, der beskriver den anvendte metode, herunder de datakilder og metoder, der er omhandlet i artikel 9, og hvordan de tekniske specifikationer er opfyldt i forhold til de i denne forordning fastlagte specifikationer

b)

oplysninger om opfyldelse af mindstekravene til de anvendte stikprøvegrundlag, herunder udarbejdelse og ajourføring af dem, således som det er fastlagt i denne forordning

c)

oplysninger om de delpopulationer, der ikke er nået ved dataindsamlingen.

5.   Medlemsstaterne indberetter metadataene og oplysningerne omhandlet i stk. 4 senest tre måneder efter fristen for indberetning af data og mikrodata. Disse yderligere oplysninger leveres som kvalitetsrapporter, der navnlig påviser, hvordan de indberettede data og mikrodata samt metadataene og oplysningerne opfylder kvalitetskravene. Kommissionen (Eurostat) offentliggør disse oplysninger i overensstemmelse med persondatabeskyttelsesreglerne i EU-retten og national ret.

6.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger ordningerne for og indholdet i kvalitetsrapporterne, herunder oplysninger om metoden for vurdering af opfyldelsen af præcisionskravene. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 18, stk. 2. De må ikke pålægge medlemsstaterne væsentlige yderligere byrder eller omkostninger.

7.   Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt Kommissionen (Eurostat) om alle relevante oplysninger eller ændringer med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, der ville påvirke kvaliteten af de indberettede data.

8.   Efter behørigt begrundet anmodning fra Kommissionen (Eurostat) indsender medlemsstaterne den nødvendige yderligere præcisering med henblik på at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet.

Artikel 14

Gennemførligheds- og pilotundersøgelser

1.   Idet målene i denne forordning overholdes og med henblik på at forbedre datasættene og de sociale indikatorer, iværksætter Kommissionen (Eurostat) i nødvendigt omfang gennemførligheds- og pilotundersøgelser, som medlemsstaterne kan deltage i.

Sammen med Kommissionen (Eurostat) sikrer medlemsstaterne, at disse undersøgelser er repræsentative på EU-plan. Undersøgelserne har til formål at evaluere og udvikle alternative metoder under hensyntagen til den teknologiske udvikling, navnlig med henblik på:

a)

at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af datasæt

b)

at udvide dækningen af dataindsamlingen til personer, der ikke bor i private husstande, eller til delpopulationer, der er svære at nå

c)

at udvikle, vurdere og gennemføre teknikker, der muliggør en bedre dækning af den regionale mangfoldighed på NUTS 2-niveau og på lokalt plan

d)

at følge op på statistisk dækning af migrerende borgere, som skifter bopælsland

e)

at udvikle og afprøve nye detaljerede emner for dataindsamling

f)

at bidrage til at modernisere områderne tidsanvendelse og forbrug, herunder data om forbrugsmængde

g)

at undersøge og gennemføre nye metoder til at forbedre lydhørheden over for brugernes behov

h)

at sikre en bedre integration af dataindsamlingen og brugen af andre datakilder, og

i)

at gøre dataindsamlingen i medlemsstaterne mere effektiv og forbedre instrumenterne til dataindsamling for at give personer med handicap mulighed for at deltage fuldt ud.

Kommissionen (Eurostat) yder de medlemsstater, som udfører gennemførligheds- eller pilotundersøgelser, passende finansiering i overensstemmelse med artikel 16.

2.   Kommissionen (Eurostat) opfordrer, hvor det er relevant, EU-agenturer, der foretager europæiske sociale undersøgelser uden for rammerne af ESS, til at bidrage med deres ekspertviden til udvikling af nye indikatorer og indsamling af pilotdata om ad hoc-emner som omhandlet i bilag IV eller emner, som har fremtidig interesse for ESS.

3.   Resultaterne af de i stk. 1 omhandlede gennemførligheds- og pilotundersøgelser evalueres af Kommissionen (Eurostat) i samarbejde med medlemsstaterne og de primære brugere af datasættene.

Artikel 15

Adgang til fortrolige data til videnskabelige formål

Kommissionen (Eurostat) kan give adgang til fortrolige data i sine lokaler og kan frigive anonymiserede mikrodatasæt fra datasættene på de områder, der er omhandlet i artikel 3, til videnskabelige formål og på de betingelser, som er fastsat i forordning (EU) nr. 557/2013.

Artikel 16

Finansiering

1.   Med henblik på gennemførelsen af denne forordning giver Unionen de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, støtte til:

a)

udvikling og/eller gennemførelse, og forbedring af aktualiteten, af dataindsamling, dataindsamlingsmetoder, stikprøvegrundlag og databehandling for statistikker i medfør af nærværende forordning i de første fire år af dataindsamlingen for hvert område, der er omfattet af nærværende forordning

b)

udvikling af metoder for statistikker i henhold til nærværende forordning, herunder for medlemsstaternes deltagelse i repræsentative gennemførligheds- og pilotundersøgelser, som er omhandlet i artikel 14

c)

indsamling og udarbejdelse af statistikker om ad hoc-emner, som brugerne har anmodet om, jf. bilag IV, nye eller reviderede sæt af variabler og karakteristika, der gennemføres for første gang.

Hvor nærværende forordning tillægger nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder opgaver, som de ikke tidligere varetog, tildeler Unionen dem tilstrækkelige finansielle midler til varetagelsen af disse opgaver. De finansielle midler skal revurderes i betragtning af udviklingen med hensyn til gennemførelsen af nærværende forordning.

2.   Unionens finansielle bidrag, jf. denne artikels stk. 1, som led i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 ydes i overensstemmelse med artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 (21), artikel 16, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 (22), artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (23), artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (24), artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 (25) eller artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 (26).

3.   Unionens finansielle bidrag må ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 7, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, tillægges Kommissionen for periode på fem år fra den 3. novmber 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 7, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 7, artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for ESSC. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 19

Dispensationer og tilladelser

1.   Hvor det ville kræve større tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system at anvende denne forordning eller delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold hertil, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter give en dispensation i op til tre år. Det skal sikres, at medlemsstaternes data er sammenlignelige, og at beregningen af de obligatoriske repræsentative og pålidelige europæiske aggregater, herunder nøgleindikatorerne, er aktuel. Sådanne dispensationer må ikke gives med samme begrundelse som de i stk. 3 og 4 omhandlede tilladelser.

2.   Hvor der fortsat er grundlag, baseret på tilstrækkelig dokumentation, for en dispensation som omhandlet i stk. 1 ved slutningen af den periode, som den blev givet for, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter give en efterfølgende dispensation i en periode på maksimalt to år.

3.   Hvor en medlemsstat kun kan levere de krævede datasæt ved hjælp af andre metoder end dem, der er beskrevet i denne forordning eller i de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold hertil, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter undtagelsesvis give tilladelse til at benytte sådanne metoder i maksimalt fem år. Sådanne tilladelser må ikke gives med samme begrundelse som de i stk. 1 og 2 omhandlede dispensationer.

4.   Hvor der fortsat er grundlag, baseret på tilstrækkelig dokumentation, for en tilladelse som omhandlet i stk. 3 ved slutningen af den periode, som den blev givet for, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter give en efterfølgende tilladelse for en periode på maksimalt tre år.

5.   Med henblik på en dispensation eller en tilladelse som omhandlet i stk. 1-4 fremsender en medlemsstat en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen senest den 4. februar 2020, senest tre måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den pågældende delegerede retsakt eller gennemførelsesretsakt eller seks måneder før udgangen af den periode, som en aktuel dispensation eller tilladelse er givet for. I forbindelse med en anmodning om en tilladelse som omhandlet i stk. 3 og 4 beskriver den pågældende medlemsstat i detaljer de anvendte metoder og påviser, at de har givet sammenlignelige resultater.

6.   Kommissionen vedtager de i denne artikel omhandlede gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 18, stk. 2.

Artikel 20

Ændring af forordning (EF) nr. 808/2004

I forordning (EF) nr. 808/2004 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2.   Statistikkerne grupperes i overensstemmelse med bilaget.«

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Område

Denne forordning omfatter området virksomheder og informationssamfundet som anført i bilaget.«

3)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1.   Foranstaltningerne til gennemførelse af området, der er defineret i bilaget, vedrører udvælgelse og definition, tilpasning og ændring af emner og disses kendetegn, dækningen af, referenceperioderne for og opdelingerne af kendetegn, hyppigheden af og tidsplanerne for dataudarbejdelse og fristerne for indberetning af resultaterne.«

4)

I bilag I foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften »Bilag I« erstattes af »Bilag«, og titlen »Modul 1: virksomheder og informationssamfundet« erstattes af »Område: virksomheder og informationssamfundet«.

b)

Punkt 1 og 2 affattes således:

»1.

Formål

Formålet med dataindsamlingen inden for dette område er rettidig tilvejebringelse af statistikker om virksomheder og informationssamfundet. En sådan dataindsamling udgør en ramme for kravene med hensyn til dækning, varighed og hyppighed, omfattede emner, datas opdeling og art, og alle nødvendige pilot- eller gennemførlighedsundersøgelser.

2.

Dækning

Dette område omfatter økonomiske aktiviteter henhørende under hovedafdeling C-N og R samt hovedgruppe 95 i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE rev. 2).«

5)

Bilag II udgår.

Artikel 21

Ændring af forordning (EF) nr. 452/2008

I forordning (EF) nr. 452/2008 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Områder

Denne forordning finder anvendelse på udarbejdelse af statistikker inden for to områder:

a)

Område 1 omfatter statistikker over uddannelsessystemer.

b)

Område 2 omfatter andre statistikker over uddannelse og livslang læring såsom statistikker over menneskelig kapital og over de sociale og økonomiske gevinster af uddannelse, som ikke er omfattet af område 1 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (*1).

Udarbejdelsen af statistikker på disse områder finder sted i overensstemmelse med bilaget.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 261 I af 14.10.2019, s. 1).«"

2)

Artikel 4, stk. 1, litra a) og b), affattes således:

»a)

regelmæssig indberetning inden for fastsatte tidsfrister fra medlemsstaterne af statistikker over uddannelse og livslang læring for område 1

b)

anvendelse af andre statistiske informationssystemer og undersøgelser til fremskaffelse af yderligere statistiske variabler og indikatorer for uddannelse og livslang læring inden for område 2«.

3)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2.   Foranstaltningerne i stk. 1 skal tage hensyn til følgende:

a)

for begge områder, de eventuelle byrder for uddannelsesinstitutioner og enkeltpersoner

b)

for begge områder, resultaterne af de i artikel 4, stk. 3, omhandlede pilotundersøgelser

c)

for område 1, de seneste aftaler mellem UNESCO’s statistiske kontor, OECD og Kommissionen (Eurostat) vedrørende begreber, definitioner, dataindsamlingsformat og databehandling, hyppighed og frister for fremsendelse af resultater

d)

for område 2, tilgængeligheden, egnetheden og den juridiske ramme for eksisterende fællesskabskilder til data efter en gennemgribende undersøgelse af alle eksisterende datakilder.«

4)

I bilaget foretages følgende ændringer:

a)

Afsnittet med titlen »Område 2: voksnes deltagelse i livslang læring« udgår.

b)

Afsnittet med titlen »Område 3: andre statistikker over uddannelse og livslang læring« ændres således:

i)

Titlen affattes således:

»Område 2: andre statistikker over uddannelse og livslang læring«.

ii)

Punkt 1 affattes således:

»1.

Formål

Formålet med denne dataindsamling er at fremskaffe yderligere sammenlignelige data om uddannelse og livslang læring for at understøtte særlige politikker på fællesskabsplan, der ikke falder ind under område 1.«

Artikel 22

Ændring af forordning (EF) nr. 1338/2008

I bilag I til forordning (EF) nr. 1338/2008 foretages følgende ændringer:

1)

Litra b) affattes således:

»b)

Anvendelsesområde

Dette område omfatter statistikker om sundhedstilstand og sundhedsdeterminanter, der er baseret på selvevaluering og indsamlet på grundlag af andre befolkningsundersøgelser end dem, der er sammenstillet fra af dataindsamlinger vedrørende husstande og enkeltpersoner, omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (*2), samt andre statistikker indsamlet fra administrative kilder som f.eks. kilder om sygelighed eller ulykker og personskader. Personer, der bor på institutioner, og børn op til 14-års alderen skal, hvor det er relevant og med relevante ad hoc-mellemrum, indgå i statistikkerne, forudsat at resultaterne af forudgående pilotundersøgelser er positive.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 162 I af 14.10.2019, s. 1).«"

2)

Litra c) affattes således:

»c)

Referenceperioder, hyppighed og tidsfrister for levering af data

Foranstaltninger vedrørende det første referenceår, hyppigheden og tidsfristen for levering af oplysningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, omhandlet i artikel 10, stk. 2.«

3)

Litra d), tredje afsnit, affattes således:

»Det er frivilligt at gennemføre sundhedsundersøgelser inden for rammerne af denne forordning. Interviewets gennemsnitlige længde pr. husstand må ikke være på over 20 min. for undersøgelsesmodulerne.«

Artikel 23

Overgangsordninger for gennemførelsesforanstaltninger

Gennemførelsesforanstaltninger vedtaget før den 1. januar 2021 i henhold til forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 finder fortsat anvendelse, indtil de er udløbet eller er blevet erstattet eller ophævet.

De forpligtelser, der er fastsat i disse forordninger om indberetning af data og metadata, herunder kvalitetsrapporter, vedrørende referenceperioder, der helt eller delvist falder før den 1. januar 2021, finder fortsat anvendelse.

Artikel 24

Ophævelse

1.   Forordning (EF) nr. 577/98 og (EF) nr. 1177/2003 ophæves med virkning fra den 31. december 2020, uden at det berører de forpligtelser, der er fastsat i disse forordninger, om indberetning af data og metadata, herunder kvalitetsrapporter, vedrørende referenceperioder, som helt eller delvist falder før den pågældende dato.

2.   Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 25

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Med hensyn til de i artikel 3, stk. 1, litra f) og g), fastsatte områder anvendes den dog fra den 1. januar 2025.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

D.M. SASSOLI

På Rådets vegne

Forma

T. TUPPURAINEN

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.10.2019.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 af 20. november 2013 om europæiske demografiske statistikker (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 39).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 af 9. juli 2008 om folke- og boligtællinger (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 14).

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 557/2013 af 17. juni 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 (EUT L 164 af 18.6.2013, s. 16).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(11)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(14)  Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 af 16. juni 2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 af 21. april 2004 om EF-statistikker om informationssamfundet (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 af 23. april 2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 227).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(20)  EUT C 87 af 21.3.2017, s. 1.

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 af 15. januar 2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017 (EUT L 39 af 9.2.2013, s. 12).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 af 17. maj 2017 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1).


BILAG I

Emner, der skal dækkes

Område

Emne

Detaljerede emner

Alle områder

Tekniske aspekter

Oplysninger om dataindsamling

Identifikation

Vægtning

Interviewkarakteristika

Placering

Karakteristika for personer og husstande

Demografi

Statsborgerskab og migrantbaggrund

Husstandens sammensætning

Sundhed: status og handicap, adgang til og tilgængelighed og brug af sundhedspleje og sundhedsdeterminanter

Handicap og andre elementer i Minimum European Health Module

Erhvervsdeltagelse

Hovedbeskæftigelsessituation (selvdefineret)

Grundlæggende jobkarakteristika

Uddannelsesniveau og uddannelsesmæssig baggrund

Højeste fuldførte uddannelse

Arbejdsstyrke

Karakteristika for personer og husstande

Husstandens sammensætning — yderligere specifikke oplysninger

Ophold i landet

Årsag til migration

Erhvervsdeltagelse

Beskæftigelsesstatus

Kontraktens varighed

Kontraktens nærmere vilkår

Fuldtids- eller deltidsansættelse — årsag

Økonomisk afhængig selvstændig erhvervsvirksomhed

Ledelsesansvar

Virksomhedsstørrelse

Arbejdsplads

Arbejde hjemme

Søgen efter beskæftigelse

Arbejdsvillighed

Til rådighed

Bibeskæftigelse(r)

Søgen efter et andet job

Underbeskæftigelse

Forening af arbejdsliv og familieliv

Unge på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedssituationen for indvandrere og deres nærmeste efterkommere

Pension og erhvervsdeltagelse

Plejebehov

Varighed af ansættelsesforhold, arbejdsbiografi og tidligere erhvervserfaring

Jobstart

Hvordan blev jobbet fundet

Karrierekontinuitet og ‐afbrydelser

Det seneste jobs grundlæggende karakteristika

Arbejdsvilkår, herunder arbejdstid og arbejdstidsordninger

Arbejdstid

Arbejdstidsordninger

Arbejdstilrettelæggelse og arbejdstidsordninger

Uddannelsesniveau og uddannelsesmæssig baggrund

Uddannelsesniveau — nærmere oplysninger, herunder uddannelse, der er afbrudt eller opgivet

Deltagelse i uddannelse

Deltagelse i formel og ikkeformel uddannelse (fire uger)

Deltagelse i formel og ikkeformel uddannelse (12 måneder)

Sundhed: status og handicap, adgang til og tilgængelighed og brug af sundhedspleje og sundhedsdeterminanter

Arbejdsulykker og andre arbejdsrelaterede sundhedsmæssige problemer

Elementer i Minimum European Health Module

Indkomst, forbrug og formueforhold, herunder gæld

Indkomst fra arbejde

Indkomst fra arbejdsløshedsunderstøttelse

Indkomst og levevilkår

Karakteristika for personer og husstande

Husstandens sammensætning — yderligere specifikke oplysninger

Varighed af opholdet i landet

Deltagelse i uddannelse

Deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter (aktuel)

Uddannelsesniveau og uddannelsesmæssig baggrund

Uddannelsesniveau — nærmere oplysninger, herunder uddannelse, der er afbrudt eller opgivet

Erhvervsdeltagelse

Arbejdspladsens karakteristika

Kontraktens varighed

Beskæftigelsesstatus

Nærmere oplysninger om arbejdsmarkedssituation

Ledelsesansvar

Varighed af ansættelsesforhold, arbejdsbiografi og tidligere erhvervserfaring

Tidligere erhvervserfaring

Arbejdsvilkår, herunder arbejdstid og arbejdstidsordninger

Aktivitetskalender

Arbejdstid

Sundhed: status og handicap, adgang til og tilgængelighed og brug af sundhedspleje og sundhedsdeterminanter

Minimum European Health Module

Nærmere oplysninger om sundhedsstatus og handicap

Børns sundhed

Adgang til sundhedspleje

Sundhedspleje

Adgang til sundhedspleje (børn)

Sundhedsdeterminanter

Livskvalitet, herunder deltagelse i sociale aktiviteter, borgeraktiviteter, økonomiske og kulturelle aktiviteter, inklusion samt velfærd

Livskvalitet

Deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter

Velfærd

Levevilkår, herunder materielle afsavn, bolig, nærmiljø og adgang til tjenesteydelser

Materielle afsavn

Afsavn specifikt vedrørende børn

Boligens vigtigste karakteristika

Nærmere oplysninger om boligforhold, herunder afsavn og beregnet lejeværdi

Boligudgifter, herunder nedsatte forsyningsudgifter

Nærmiljø

Boligproblemer (herunder lejeproblemer) og årsager

Brug af tjenesteydelser, herunder pasningsordninger og plejeordninger, der sikrer en uafhængig tilværelse

Tjenesteydelsers økonomiske overkommelighed

Uopfyldte behov og årsager

Børnepasning

Indkomst, forbrug og formueforhold, herunder gæld

Indkomst fra arbejde

Indkomst fra sociale overførsler

Indkomst fra pensioner

Anden indkomst, herunder indkomst fra ejendom og kapital og overførsler mellem husstande

Faktisk betalte skatter og afgifter efter nedsættelser

Samlet årsindkomst på person- og husstandsniveau

Overdreven gældsætning, herunder årsager

Restancer

Formueforhold, herunder ejerskab til bolig

Forbrugsforhold

Overførsel af gunstige og ugunstige vilkår mellem generationerne

Vurdering af egne behov

Sundhed

Sundhed: status og handicap, adgang til og tilgængelighed og brug af sundhedspleje og sundhedsdeterminanter

Minimum European Health Module

Sygdomme og kroniske lidelser

Ulykker og personskader

Smerter

Mental sundhed, herunder afhængighed

Funktionsnedsættelser

Besvær med personlig pleje

Besvær med at udføre husholdningsaktiviteter

Midlertidig begrænsning i aktivitetsniveau (af sundhedsmæssige årsager)

Hindringer for deltagelse i specifikke områder af livet

Brug af sundhedspleje og langtidspleje

Brug af medicin

Forebyggende pleje

Adgang til sundhedspleje

Højde og vægt

Fysisk aktivitet

Kostvaner

Rygning

Alkoholforbrug

Sociale og miljømæssige faktorer

Indkomst, forbrug og formueforhold, herunder gæld

Samlet månedlig husstandsindkomst

Uddannelse

Karakteristika for personer og husstande

Varighed af opholdet i landet

Varighed af ansættelsesforhold, arbejdsbiografi og tidligere erhvervserfaring

Jobstart

Erhvervsdeltagelse

Virksomhedsstørrelse

Uddannelsesniveau og uddannelsesmæssig baggrund

Uddannelsesniveau — nærmere oplysninger, herunder uddannelse, der er afbrudt eller opgivet

Uddannelsesmæssig baggrund

Selvrapporterede kompetencer

Deltagelse i uddannelse

Adgang til oplysninger om læringsmuligheder og vejledning (12 måneder)

Deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter (12 måneder)

Seneste formelle uddannelsesaktivitet — nærmere oplysninger (12 måneder)

Brug af informations- og kommunikationsteknologi i den seneste formelle uddannelse (12 måneder)

Årsag til deltagelse i den seneste formelle uddannelse (12 måneder)

Betaling for og timer brugt på den seneste formelle uddannelse (12 måneder)

Resultat af og brug af kompetencer fra den seneste formelle uddannelse (12 måneder)

Deltagelse i uformelle uddannelsesaktiviteter (12 måneder)

Uformelle uddannelsesaktiviteter — nærmere oplysninger (12 måneder)

Brug af informations- og kommunikationsteknologi i uformelle uddannelsesaktiviteter (12 måneder)

Årsager til deltagelse i uformelle uddannelsesaktiviteter (12 måneder)

Betaling for og timer brugt på uformelle uddannelsesaktiviteter (12 måneder)

Resultat af og brug af kompetencer fra uformelle uddannelsesaktiviteter (12 måneder)

Hindringer for deltagelse i uddannelse (12 måneder)

Uformel læring

Indkomst, forbrug og formueforhold, herunder gæld

Samlet månedlig husstandsindkomst

Brug af informations- og kommunikationsteknologi

Deltagelse i informationssamfundet

Adgang til informations- og kommunikationsteknologi

Brug af informations- og kommunikationsteknologi og hyppigheden heraf

Hindringer for og problemer med brug

Virkning af brug

Sikkerhed, privatlivets fred, tillid

Forbindelse til internettet overalt

Digitale kompetencer

Internetaktiviteter

E-handel

Interaktion med offentlige myndigheder

Indkomst, forbrug og formueforhold, herunder gæld

Samlet månedlig husstandsindkomst

Tidsanvendelse

Karakteristika for personer og husstande

Husstandens sammensætning — nærmere oplysninger

Deltagelse i uddannelse

Deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter (aktuel)

Sundhed: status og handicap, adgang til og tilgængelighed og brug af sundhedspleje og sundhedsdeterminanter

Minimum European Health Module

Levevilkår, herunder materielle afsavn, bolig, nærmiljø og adgang til tjenesteydelser

Besiddelse af varige forbrugsgoder

Børnepasning

Pleje af syge og ældre

Arbejdsvilkår, herunder arbejdstid og arbejdstidsordninger

Arbejdstid

Arbejdstidsordninger

Indkomst, forbrug og formueforhold, herunder gæld

Produktion til eget forbrug samt salg, reparationer

Indkomst fra arbejde

Samlet månedlig husstandsindkomst

Fordeling af tid

Tidsanvendelse, aktivitetstyper

Parallelle aktiviteter

Aktivitetssted

Tilstedeværelse af andre i løbet af aktiviteten

Vurdering af aktiviteten

Forbrug

Karakteristika for personer og husstande

Husstandens sammensætning — yderligere specifikke oplysninger

Levevilkår, herunder materielle afsavn, bolig, nærmiljø og adgang til tjenesteydelser

Boligens vigtigste karakteristika

Deltagelse i uddannelse

Deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter (aktuel)

Erhvervsdeltagelse

Kontraktens varighed

Indkomst, forbrug og formueforhold, herunder gæld

Samlet årsindkomst på person- og husstandsniveau

Vigtigste indkomstposter

Skatter og afgifter

Indkomst i naturalier fra ulønnede aktiviteter

Beregnet lejeværdi

Primær indkomstkilde

Formueforhold, herunder ejerskab til bolig

Gæld

Restancer

Forbrug efter klassifikation af individuelt forbrug efter formål (COICOP)

Grænseoverskridende forbrugsudgifter efter COICOP

Eget forbrug


BILAG II

Præcisionskrav

1.

Præcisionskravene for alle datasæt er udtrykt som standardfejl og defineret som løbende funktioner af de faktiske estimater og af størrelsen af den statistiske population i et land eller en NUTS 2-region.

2.

Den estimerede standardfejl for et bestemt estimat Image 1 må ikke være højere end følgende:

Image 2

3.

Funktionen f(N) har formen f(N) = a√N + b.

4.

Følgende værdier for parametrene N, a og b skal benyttes:

Image 3

N

a

b

Området arbejdsstyrke: præcisionskrav

Estimeret (national) kvartalsvis arbejdsløshed i forhold til population i aldersgruppen 15-74 år pr. kvartal

Population i landet i aldersgruppen 15-74 år, der bor i private husstande, i millioner personer og afrundet til tre decimaler

7 800

–4 500

Estimeret (national) arbejdsløshed i forhold til population i aldersgruppen 15-74 år pr. kvartal

Population i landet i aldersgruppen 15-74 år, der bor i private husstande, i millioner personer og afrundet til tre decimaler

7 800

–4 500

Estimeret arbejdsløshed i forhold til population i aldersgruppen 15-74 år i hver NUTS 2-region pr. kvartal

Population i aldersgruppen 15-74 år i NUTS 2-regionen, der bor i private husstande, i millioner personer og afrundet til tre decimaler

Jf. punkt 6

Området indkomst og levevilkår

Fattigdomsrisiko eller social udelukkelse i forhold til population

Antal private husstande i landet i millioner og afrundet til tre decimaler

900

2 600

Vedvarende fattigdomsrisiko over en periode på fire år i forhold til population

Antal private husstande i landet i millioner og afrundet til tre decimaler

350

1 000

Fattigdomsrisiko eller social udelukkelse i forhold til population i hver NUTS 2-region (jf. punkt 7)

Antal private husstande i NUTS 2-regionen i millioner og afrundet til tre decimaler

600

0

Området sundhed

Procentdel af populationen, der i alvorlig grad er begrænset i at udføre almindelige aktiviteter på grund af sundhedsmæssige problemer (15 år eller derover)

Population i landet på 15 år eller derover, der bor i private husstande, i millioner personer og afrundet til tre decimaler

1 200

2 800

Området uddannelse

Deltagelsesfrekvens i formel uddannelse (i aldersgruppen 18-24 år)

Population i landet i aldersgruppen 18-24 år, der bor i private husstande, i millioner personer og afrundet til tre decimaler

200

1 500

Deltagelsesfrekvens i ikkeformel uddannelse (i aldersgruppen 25‐69 år)

Population i landet i aldersgruppen 25-69 år, der bor i private husstande, i millioner personer og afrundet til tre decimaler

400

2 000

Området anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi

Procentdel af personer, som til privat brug bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet det sidste år

Population i landet i aldersgruppen 16-74 år, der bor i private husstande, i millioner personer og afrundet til tre decimaler

400

1 300

Området tidsanvendelse

Procentdel af populationen på 15 år eller derover, der i gennemsnit dagligt bruger mere end 10 % af tiden på lønnet arbejde

Population i landet på 15 år eller derover, der bor i private husstande, i millioner personer og afrundet til tre decimaler

900

3 500

Området forbrug

Procentdel af husstande, hvis udgifter inden for boligrelaterede kategorier, herunder vand, el, gas og andet brændsel, er på over 50 % af de samlede udgifter (jf. punkt 8)

Antal private husstande i landet i millioner og afrundet til tre decimaler

600

1 600

5.

Hvor lande får negative f(N)-værdier med parametrene angivet herover, undtages de fra det pågældende krav.

6.

For så vidt angår estimeret arbejdsløshed i forhold til population i aldersgruppen 15-74 år i hver NUTS 2-region, gælder følgende for funktionen f(N):

Image 4

7.

For så vidt angår estimeret fattigdomsrisiko eller social udelukkelse i forhold til population i hver NUTS 2-region, er disse krav ikke obligatoriske for NUTS 2-regioner med under 0,500 mio. indbyggere, forudsat at den pågældende NUTS 1-region opfylder kravet. NUTS 1-regioner med mindre end 100 000 indbyggere er undtaget fra kravet.

8.

For så vidt angår områderne tidsanvendelse og forbrug, kan præcisionskravene opfyldes ved at kombinere mikrodata for en observationsperiode på maksimalt tre på hinanden følgende år. For disse områder kan præcisionen skønnes og vurderes ved hjælp af relevante alternative metoder.

BILAG III

Stikprøvekarakteristika

1.

Karakteristikaene for stikprøver inden for området arbejdsstyrke omfatter:

a)

den nationale stikprøve for referencekvartalet (aggregering af fortløbende referenceuger) fordeles lige på alle ugerne i kvartalet. Stikprøven for referencekvartalet (i hver NUTS 2-region) fordeles på de tre måneder i forhold til antallet af uger i hver måned

b)

rotationsplanen for stikprøven er hyppigere end et år. Stikprøverne skal overlappe hinanden med mindst 20 % mellem samme kvartaler i fortløbende år og på 50 % mellem fortløbende kvartaler uden hensyntagen til frafald.

Der leveres data for hele stikprøven, jf. dog artikel 7, stk. 1, litra e).

2.

Karakteristikaene for stikprøver på området indkomst og levevilkår omfatter:

a)

rotationsplanen for stikprøven er på mindst fire år. Hvis en medlemsstat anser det for muligt, skal rotationsplanen for stikprøven være på mindst seks år

b)

uden hensyntagen til frafald skal stikprøven fordeles lige over antallet af år i rotationsplanen med undtagelse af perioder med ændringer i stikprøvestørrelsen.

3.

Karakteristikaene for stikprøver på området tidsanvendelse omfatter: Indberetningsperioderne for stikprøveenhederne skal:

a)

fordeles over en periode på 12 fortløbende måneder

b)

indbefatte arbejdsfrie dage

c)

være baseret på en tilfældig stikprøve.

4.

Karakteristikaene for stikprøver på området forbrug omfatter: Indberetningsperioderne for stikprøveenhederne skal fordeles over en periode på 12 fortløbende måneder.

BILAG IV

Hyppighed

1.

For området arbejdsstyrke indsamles dataene kvartalsvist, årligt, hvert andet år og hvert ottende år. Data om variabler vedrørende ad hoc-emner indsamles hvert fjerde år.

2.

For området indkomst og levevilkår indsamles dataene årligt, hvert tredje år og hvert sjette år. Data om variabler vedrørende ad hoc-emner indsamles hvert andet år.

3.

For området sundhed indsamles dataene hvert sjette år.

4.

For området uddannelse indsamles dataene hvert sjette år.

5.

For området brug af informations- og kommunikationsteknologi indsamles dataene årligt.

6.

For området tidsanvendelse indsamles dataene hvert tiende år.

7.

For området forbrug indsamles dataene hvert femte år.

8.

For at undgå overbelastning i nogle dataindsamlingsperioder må den flerårige rullende planlægning, der er fastlagt i artikel 4, hvor det er relevant, afvige med op til et år fra dataindsamlingsperioderne for områderne i dette bilags punkt 3, 4, 6 og 7.

BILAG V

Frister for dataindberetning

Medlemsstaterne indberetter de obligatoriske data til Kommissionen (Eurostat) under overholdelse af de frister, der er fastsat i dette bilag.

1.

For området arbejdsstyrke:

1)

indberetter medlemsstaterne forhåndskontrollerede mikrodata uden direkte identifikatorer efter følgende totrinsprocedure:

a)

i løbet af de første tre år af denne forordnings gennemførelse, jf. artikel 11, stk. 4:

for kvartalsvise data: senest ti uger efter udgangen af referenceperioden

for andre data: senest den 31. marts det efterfølgende år

b)

fra det fjerde år af gennemførelsen som følger:

for kvartalsvise data: senest otte uger efter udgangen af referenceperioden

for andre regelmæssigt indberettede data: senest den 15. marts det efterfølgende år

for andre data vedrørende ad hoc-emner: senest den 31. marts det efterfølgende år.

Hvor disse frister falder på en lørdag eller søndag, er fristen den følgende mandag.

Det detaljerede emne indkomst fra arbejde kan indberettes til Kommissionen (Eurostat) senest 15 måneder efter udgangen af referenceperioden

2)

indberetter medlemsstaterne aggregerede resultater for sammenstilling af månedlige statistikker for arbejdsløshed senest 25 dage efter reference- eller kalendermåneden, alt efter omstændighederne. Hvis dataene indberettes i overensstemmelse med ILO-definitionen, kan denne frist forlænges til 27 dage.

2.

For området indkomst og levevilkår indberetter medlemsstaterne forhåndskontrollerede mikrodata uden direkte identifikatorer under overholdelse af følgende frister:

a)

med hensyn til variabler for dataindsamlingen for år N inden udgangen af år N, men undtagelsesvist kan foreløbige mikrodata for indkomst indberettes inden udgangen af år N og reviderede data senest den 28. februar i år N+1

b)

med hensyn til variabler vedrørende den observation, der dækker de år i rotationsplanen, der slutter i år N, den 31. oktober år i N+1.

3.

For området sundhed indberetter medlemsstaterne forhåndskontrollerede mikrodata uden direkte identifikatorer senest ni måneder efter udgangen af den nationale dataindsamlingsperiode.

4.

For området uddannelse indberetter medlemsstaterne forhåndskontrollerede mikrodata uden direkte identifikatorer senest seks måneder efter udgangen af den nationale dataindsamlingsperiode.

5.

For området brug af informations- og kommunikationsteknologi indberetter medlemsstaterne forhåndskontrollerede mikrodata uden direkte identifikatorer senest den 5. oktober i undersøgelsesår N.

6.

For området tidsanvendelse indberetter medlemsstaterne forhåndskontrollerede mikrodata uden direkte identifikatorer, senest 15 måneder efter at feltarbejdet er afsluttet.

7.

For området forbrug indberetter medlemsstaterne forhåndskontrollerede mikrodata uden direkte identifikatorer senest 15 måneder efter udgangen af referenceåret.