(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (»forordningen om endelig told«) (3). De foranstaltninger, der blev indført ved denne forordning, består af et toldkontingent for 26 kategorier af stålprodukter, som er fastsat på et niveau, der er højt nok til at bevare de traditionelle handelsstrømme. En told på 25 % ville kun finde anvendelse ud over det fastsatte kvantitative niveau for traditionelle handelsstrømme for hver varekategori.

(2)

I betragtning 161 og artikel 9 i forordningen om endelig told anføres det, at Kommissionen ud fra Unionens interesser »kan være nødt til at justere niveauet for eller tildelingen af toldkontingentet (…) i tilfælde af ændrede omstændigheder i den periode, hvor foranstaltningerne gælder«, og at en sådan revision skal indledes »senest den 1. juli 2019«.

(3)

I lyset af denne overvejelse indledte Kommissionen den 17. maj 2019 (4) en revision af forordningen om endelig told og opfordrede parterne til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation vedrørende de fem begrundelser for revisionen, som Kommissionen havde påpeget for de 26 varekategorier, der var omfattet af meddelelsen om indledning af revisionen. Jf. afsnit 3 vedrørte disse begrundelser for revisionen:

(4)

Kommissionen modtog bemærkninger fra over 150 forskellige parter. Interesserede parter fik også lov til at fremsætte bemærkninger og komme med indsigelser til hinandens bemærkninger. Som følge heraf modtog Kommissionen over 50 yderligere indsigelser.

(5)

Efter en dybdegående analyse af alle de indkomne indlæg nåede Kommissionen frem til følgende konklusioner. Disse er anført i afsnit 2 og fordelt på fem forskellige underafsnit, der svarer til de fem begrundelser for revisionen, der er anført i betragtning 3.

(6)

Som allerede nævnt i betragtning 161 i forordningen om endelig told vedrørte Kommissionens revision af de gældende foranstaltninger alle varekategorier, der var omfattet af foranstaltninger, herunder (men ikke begrænset til) varekategori 3, 4, 6 og 16. For disse specifikke varekategorier havde Kommissionen modtaget et betydeligt antal bemærkninger i løbet af den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger. Disse varekategorier havde også været genstand for adskillige udvekslinger i forbindelse med bilaterale konsultationer med Unionens handelspartnere.

(7)

Derudover blev alle 26 varekategorier dagligt overvåget af Kommissionen.

(8)

I meddelelsen om indledning af revisionen meddelte Kommissionen, at den ville undersøge, om der var omstændigheder, der havde ændret sig siden indførelsen af de endelige foranstaltninger, herunder om der var beviser for en væsentlig stigning eller et betydeligt fald i EU-efterspørgslen eller indførelsen af handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for visse varekategorier. Disse ændringer ville gøre det nødvendigt at justere niveauet for eller tildelingen af det gældende toldkontingent.

(9)

For at identificere væsentlige ændringer i efterspørgslen forklarede Kommissionen, at den analyserede udviklingen i anvendelsen af det pågældende toldkontingent for at se, om kontingentet var opbrugt, eller om dets anvendelse ikke afspejlede de traditionelle handelsstrømme.

(10)

Ved indledningen af revisionen konstaterede Kommissionen sådanne potentielle unormale mønstre i handelen inden for varekategori 4B, 5, 13, 15, 16, 17 og 25. For disse kategorier var enten visse årlige landespecifikke kontingenter eller det tilsvarende resterende kontingent, som var blevet beregnet til at skulle vare til udgangen af juni 2019, allerede blevet opbrugt eller næsten opbrugt kun to måneder efter indførelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger.

(11)

I forbindelse med sin revision analyserede Kommissionen udviklingen i detaljer for de 26 varekategorier – ikke kun på grundlag af Kommissionens daglige overvågning, men mere specifikt også på grundlag af kategoriernes udvikling i perioden fra den 2. februar 2019 til udgangen af juni 2019. I denne analyse søgte Kommissionen at fastslå, om et eventuelt muligt unormalt anvendelsesmønster stammer fra en reel betydelig stigning i efterspørgslen i Unionen, eller om disse anvendelsesmønstre for toldkontingenterne er resultatet af spekulative oplagringsaktiviteter eller i stedet et resultat af handelsomlægning som følge af handelsforvridende foranstaltninger, der er truffet i udlandet.

(12)

I deres indlæg anmodede mange interesserede parter om enten en forhøjelse af toldkontingentet eller en anden ordning for tildeling eller anvendelse af kontingenterne for de varekategorier, de importerer inden for. Kun få af de interesserede parter fremlagde meningsfulde beviser til støtte for konklusionen om, at der er en potentiel ubalance mellem de tilgængelige kvantitative lofter, der er fastsat i toldkontingentet, og den eksisterende (eller fremtidige) EU-efterspørgsel eller andre ændrede omstændigheder. De fleste af disse bemærkninger fokuserede på følgende varekategorier, der behandles individuelt i dette afsnit: kategori 1 (varmvalsede plader og smalle bånd), kategori 4B (plader overtrukket med metal til bilindustrien), kategori 16 (valsetråd) og kategori 25 (store svejsede rør).

(13)

For de andre varekategorier, der enten er nævnt i revisionsklausulen eller i meddelelsen om indledning af revisionen (dvs. varekategori 3 (elektriske plader), 5 (plader overtrukket med organisk materiale), 6 (tinvalseprodukter), 13 (rebars), 15 (valsetråd af rustfrit stål) og 17 (profiler)), blev der kun modtaget et begrænset antal bemærkninger. Ingen af de modtagne bemærkninger indeholdt dokumentation, der tydede på problemer vedrørende en nedgang i udbuddet (dvs. lave kvantitative lofter, der var fastsat i det pågældende toldkontingent) som følge af øget efterspørgsel eller andre ændrede omstændigheder. Der var til gengæld adskillige indlæg med påstand om fortrængningsproblemer angående varekategori 13, som også vil blive analyseret individuelt i dette afsnit i underafsnit 2.B.

(14)

Ved udgangen af den første årlige periode med foranstaltninger den 30. juni 2019, forblev de faktiske importmængder, for 24 af de 26 varekategoriers vedkommende, under de respektive kvantitative lofter, der var fastsat i toldkontingentet – enten gennem et eller flere landespecifikke toldkontingenter og/eller gennem det globale toldkontingent. Med andre ord var der kun to varekategorier, dvs. kategori 13 (rebars) og kategori 14 (stænger af rustfrit stål), hvor de samlede kontingenter (landespecifikke og resterende), der var til rådighed i henhold til foranstaltningerne, var fuldt opbrugt ved slutningen af juni 2019.

(15)

I alt var der 1,3 mio. ton af det toldkontingent, der var til rådighed for perioden fra den 2. februar til den 30. juni 2019, der ikke var blevet udnyttet. Desuden bekræftede Kommissionen, at i den periode hvor der var indført midlertidige foranstaltninger (18. juli 2018 til 1. februar 2019), var der omkring to millioner ton af toldkontingentet, der ikke var blevet udnyttet. I beskyttelsesforanstaltningernes første anvendelsesår var der derfor over 3,2 mio. ton toldfri import, der ikke blev anvendt.

(16)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at de niveauer, der var fastsat i toldkontingenterne, forud for de igangværende beskyttelsesforanstaltninger, ikke hindrede handelsstrømmene på uretfærdig vis, men snarere sikrede, at de traditionelle handelsstrømme kunne bibeholdes, i overensstemmelse med Unionens markedsbehov. De interesserede parter fremlagde ingen dokumentation for eller påstande om nedgange i udbuddet som følge af øget efterspørgsel.

(17)

For alle varekategorier, der er omfattet af endelige beskyttelsesforanstaltninger, med undtagelse af kategori 1, var den toldkontingentordning, der blev vedtaget af Kommissionen, en kombination af landespecifikke og resterende toldkontingenter. Herved havde Kommissionen til hensigt at bevare de traditionelle handelsmængder – ikke blot hvad angår mængde, men også med hensyn til oprindelseslande.

(18)

Kommissionen fandt imidlertid, at denne foretrukne toldkontingentordning ikke var hensigtsmæssig for varekategori 1 på grund af følgende særlige omstændigheder. Fem af de historisk set vigtigste eksportlande (5), der tegnede sig for næsten 60 % af importen i perioden 2015-2017, var i samme periode omfattet af antidumping- og/eller udligningsforanstaltninger (6). Dette påvirkede deres importniveau betydeligt.

(19)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse lande normalt ikke længere ville være i stand til at eksportere til Unionen på deres historiske niveau, dvs. på grundlag af det gennemsnitlige niveau for deres import til EU i de seneste tre år (2015-2017). Kommissionen besluttede derfor, at det var i Unionens interesse at vedtage en fælles ordning for globale toldkontingenter – administreret kvartalsvis – for at undgå den risiko for mangler, som kunne være det utilsigtede resultat af en landespecifik tildeling.

(20)

I deres bemærkninger til denne revision anmodede nogle interesserede parter, herunder EU-erhvervsgrenen og en række eksportlande, Kommissionen om også at indføre en ordning med landespecifikke toldkontingenter for varekategori 1. Disse parter hævder, at den nuværende udvikling i importen ville skabe ubalance i importstrømmene til skade for visse leverandørlande, hvilket igen ville skabe visse markedsforstyrrelser.

(21)

Som svar herpå analyserede Kommissionen udviklingen i importen for varekategori 1 i løbet af 2018 og første halvdel af 2019. Hvad angår Rusland som leverandørland, bemærkede Kommissionen, at selv om Rusland var omfattet af antidumpingforanstaltninger (hvilket resulterede i et tilsvarende fald i importmængden i 2017), genvandt Ruslands eksport i perioden januar 2018 til juni 2019 en væsentlig del af sin historiske handelsmængde. Rusland tegnede sig for 16 % af anvendelsen af toldkontingenter i perioden februar til juni 2019 (7). Desuden har andre lande, som er omfattet af antidumpingforanstaltninger, dvs. Brasilien og Ukraine, fortsat eksporteret til Unionen (8), om end i meget mere begrænsede mængder end før indførelsen af en antidumpingtold.

(22)

I betragtning af den beskrevne udvikling i importen, navnlig udviklingen hos Rusland, som ikke kunne forudses, da de endelige beskyttelsesforanstaltninger blev vedtaget, konstaterede Kommissionen nu, at importniveauet, der i betydelig grad var påvirket af handelsbeskyttelsesforanstaltninger, var væsentligt lavere end forventet. I betragtning af den konsekvent høje udnyttelsesgrad af toldkontingentet i de to kvartaler, hvor der var indført endelige beskyttelsesforanstaltninger (februar til juni 2019) fra andre eksporterende lande, navnlig Tyrkiet, Indien og Republikken Serbien, hvor de respektive andele udgjorde henholdsvis 40 %, 15 % og 12 %, er den potentielle risiko for forsyningsknaphed, der blev forudset ved indførelsen af endelige foranstaltninger, nu konstateret til at være væsentligt lavere.

(23)

På baggrund af de ovennævnte ændrede omstændigheder fandt Kommissionen derfor, at det ville være i Unionens interesse at ændre tildelingen af toldkontingentet for varekategori 1 og at indføre en mekanisme, der sikrer, at handelsstrømme vedrørende oprindelseslande bevares i lighed med den mekanisme, der anvendes for de øvrige varekategorier i videst muligt omfang.

(24)

Kommissionen bemærkede, at det var vanskeligt at indføre en sådan ordning for varer i kategori 1. Som tidligere forklaret i betragtning 19 ville en fastsættelse af de landespecifikke kontingenter medføre en betydelig nedgang i udbuddet, hvis disse kontingenter blev baseret på den historiske gennemsnitlige import fra 2015-2017. På den anden side kunne det at anvende 2018, som er det første hele år med gældende antidumping- og udligningsforanstaltninger, føre til en uhensigtsmæssig tildeling. Dette skyldes, at importmængderne i 2018 også blev påvirket af ikrafttrædelsen af beskyttelsesforanstaltningerne (i juli 2018) samt af tilstedeværelsen af de importmængder, der skyldes den omlægning af handelen fra tredjelande, der allerede var konstateret i forordningen om endelig told, hvad angår kategori 1.

(25)

Under disse omstændigheder og da der ikke foreligger korrekte repræsentative importoplysninger hen over en tilstrækkelig lang og pålidelig periode, fandt Kommissionen, at den mest hensigtsmæssige måde at sikre bevarelsen af de traditionelle handelsstrømme for kategori 1 på – både hvad angår mængde og oprindelseslande – ville være at fastsætte en begrænsning for den andel af det samlede kontingent, som et enkelt eksportland kan nå op på i løbet af et kvartal.

(26)

For at fastsætte dette loft analyserede Kommissionen de historiske importdata (2013-2017) (9) for varekategori 1 og konstaterede, at der ikke var noget eksportland i denne periode, der i gennemsnit nåede op på over 25 %, og at det var Tyrkiet, der opnåede den største andel i et enkelt år (i 2017) med 28 %. Kommissionen fandt derfor, at intet enkelt eksportland burde have tilladelse til at overskride en andel på 30 % af det globale disponible toldkontingent pr. kvartal i den resterende periode for foranstaltningerne.

(27)

Dette loft bør give tilstrækkelig mulighed for, at eksporterende lande kan udnytte de markedsandele, der ikke er blevet anvendt af de lande, der er omfattet af antidumping- eller udligningsforanstaltninger, samtidig med at de traditionelle handelsstrømme i videst muligt omfang bevares, og der sikres tilstrækkelig forskellighed i forsyningerne til brugerne i Unionen, så risikoen for forsyningsknaphed mindskes mest muligt (10).

(28)

Med denne justering af tildelingen af toldkontingentet fandt Kommissionen, at der var opnået en passende balance mellem de forskellige parters legitime rettigheder i overensstemmelse med Unionens interesser.

(29)

I forordningen om endelig told besluttede Kommissionen, at det var i Unionens interesse at opdele kategori 4 (plader overtrukket med metal) i to underkategorier: 4A og 4B. Formålet med denne opdeling var i videst muligt omfang at bevare det traditionelle niveau for import til EU-bilindustrien. I betragtning af det høje antal varetyper i kategori 4 havde Kommissionen påpeget en alvorlig risiko for, at de typer stål, som EU-bilindustrien havde brug for, kunne fortrænges af øvrige »standard«-underkategorier. Det skal erindres, at de fleste standardtyper under denne kategori i øjeblikket er omfattet af antidumpingforanstaltninger i modsætning til de mere specialiserede varer, som ikke var omfattet af den pågældende anmodning om antidumpingforanstaltninger.

(30)

Som en del af revisionen modtog Kommissionen talrige bemærkninger fra interesserede parter, der er påvirket af opdelingen mellem de to underkategorier, bl.a. fra Unionens automobilsammenslutning (ACEA), og fra regeringerne og de eksporterende producenter i Sydkorea og Kina. Disse bemærkninger fremhævede, at den nuværende underinddeling ikke opfylder de tilsigtede mål fuldt ud. Disse interesserede parter hævdede også, at definitionen af varerne ikke var særlig tydelig, hvad angår deres klassificering i underkategorierne, og navnlig at importen af varer til anvendelse i bilindustrien var blevet fortrængt af andre standardkategorier til skade for bilindustrien.

(31)

Interesserede parter fremlagde forskellige forslag, der skulle forbedre virkningsfuldheden af toldkontingentet i denne kategori. Navnlig anmodede ACEA og Kinas regering Kommissionen om at indrømme en fritagelse for særligt anvendelsesformål for import af stålvarer i kategori 4B, som er beregnet til anvendelse i bilindustrien. Andre interesserede parter, såsom regeringerne i Sydkorea, Taiwan og Kina, har som en alternativ mulighed anmodet om en forhøjelse af toldkontingentet samt om en ordning, der sikrer, at de traditionelle mængder, der er bestemt til anvendelse i bilindustrien, beskyttes virkningsfuldt mod import af andre typer stål. EU-stålindustrien var enige i, at der bør foretages en undersøgelse af den potentielle omgåelse af antidumpingforanstaltninger i kategori 4A, og at der bør findes en løsning for bilindustrien – dog uden at udelukke kategori 4B fra foranstaltningernes anvendelsesområde.

(32)

Kommissionens analyse af de endelige foranstaltninger bekræfter, at de traditionelle handelsstrømme for varer i kategori 4B er blevet forstyrret. Ifølge Eurostats importstatistikker opbrugte Kina (som fik tildelt et af de største landespecifikke toldkontingenter) fuldt ud sit landespecifikke toldkontingent i ét kvartal (2. februar til 31. marts 2019) og anvendte derefter en betydelig del af det globale toldkontingent (over 75 %) i sidste kvartal af samme periode (1. april til 30. juni 2019).

(33)

Desuden bemærkede Kommissionen, at Kina på kun én dag havde opbrugt hele sit årlige landespecifikke toldkontingent for det andet år med foranstaltninger (1. juli 2019 til 30. juni 2020). Det er derfor tvivlsomt, om denne import faktisk består af varer til anvendelse i bilindustrien. Det, at et helt års landespecifikke toldkontingent kunne opbruges på én dag, viste desuden, at de traditionelle handelsstrømme for denne underkategori under alle omstændigheder var blevet forskubbet. Denne tendens ville sandsynligvis blive yderligere forværret, hvis der ikke blev foretaget justeringer af funktionsmåden for toldkontingentet for kategori 4B, med henblik på at sikre overholdelse af det tilstræbte mål om at bevare det traditionelle importniveau fra forskellige leverandørlande til bilindustrien.

(34)

Kommissionen var fortsat af den opfattelse, at der ikke var nogen grund til at udelukke nogen af de varekategorier, der er omfattet af foranstaltningerne, enten gennem en udtrykkelig udelukkelse af varekategori 4B eller gennem en fritagelse for særligt anvendelsesformål (11). Kommissionen afviste således anmodningen om en fritagelse for særligt anvendelsesformål for varer, som er beregnet til anvendelse i bilindustrien.

(35)

Kommissionen erkendte imidlertid, at det var i Unionens interesse, at traditionelle handelsstrømme med varetyper, der anvendes af EU-bilindustrien, øremærkes. En af måderne at nå dette mål på er at begrænse anvendelsen af kategori 4B til kun at omfatte import, der kan påvise et særligt anvendelsesformål i bilindustrien.

(36)

Kommissionen fandt derfor, at det var i Unionens interesse at foretage følgende justeringer af funktionsmåden for toldkontingentet for kategori 4B. For at være omfattet af toldkontingentet i kategori 4B skal de kategorier af stålprodukter, der henhører under denne kategori, og som faktisk anvendes til fremstilling af dele til biler, henføres under proceduren for særligt anvendelsesformål, jf. artikel 254 i forordning (EU) nr. 952/2013 (12). Når det toldkontingent, der er tildelt for kategori 4B, er opbrugt, vil tolden på 25 % (for import ud over kontingentet) finde anvendelse.

(37)

Da visse KN-koder, der i øjeblikket er omfattet af kategori 4B, ikke udelukkende anvendes af bilindustrien, var det derfor nødvendigt at justere tildelingen af koder mellem kategori 4A og 4B for at sikre, at den relevante eksport af ikke-bilvarer blev bevaret. Med henblik herpå blev anvendelsesområdet for 4A udvidet og ændret som følger: alle KN-koder, der tidligere var omfattet af kategori 4B, vil nu også være omfattet af kategori 4A. Anvendelsesområdet for kategori 4A vil som følge heraf blive udvidet. Samtidig forbliver anvendelsesområdet for kategori 4B uændret.

(38)

Import af produkter henhørende under kategori 4B-koder, som ikke er bestemt til anvendelse i bilindustrien, bør derfor på tilsvarende vis kun fremover finde sted under kategori 4A. Omvendt bør al import af varer, der var bestemt til anvendelse i bilindustrien, finde sted under varekategori 4B og opfylde kravene til proceduren for særligt anvendelsesformål, jf. betragtning 36.

(39)

Som følge af denne justering ville Indien blive indrømmet et enkelt landespecifikt toldkontingent under kategori 4A (med en kombination af mængderne af de landespecifikke toldkontingenter, der er tildelt i henhold til 4A og 4B), eftersom de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, har vist, at dette land ikke eksporterer varer, der er bestemt til anvendelse i bilindustrien.

(40)

Som følge af de oplysninger, der blev modtaget i forbindelse med de høringer, der blev afholdt med Sydkorea, justerede Kommissionen niveauet for landets landespecifikke toldkontingent for kategori 4A og 4B. Den del af toldkontingentet for kategori 4B, der svarede til de KN-koder, der tidligere var opført udelukkende under denne kategori, og som ikke var bestemt til anvendelse i bilindustrien, overføres nu til Sydkoreas landespecifikke toldkontingent for kategori 4A, således at Sydkorea fortsat kan eksportere til EU-markedet. Kommissionen fandt, at det var nødvendigt i Unionens interesse at indføre denne justering for at forbedre effektiviteten af de endelige foranstaltninger angående denne kategori og for at sikre, at EU-bilindustriens import ikke blev begrænset på uretfærdig vis.

(41)

Kommissionen modtog flere anmodninger vedrørende denne varekategori. For det første blev Kommissionen anmodet om at forhøje toldkontingentet for at undgå en eventuel forsyningsknaphed på EU-markedet. Navnlig havde nogle parter anmodet om at forhøje toldkontingentet med op til 20 % eller at anvende importniveauerne i årene 2016-2018 som grundlag for en revision af toldkontingentets niveau. Andre hævdede, at toldkontingentet burde justeres fuldstændigt for at afspejle en stigning i efterspørgslen i Unionen.

(42)

For det andet fremførte nogle interesserede parter, at EU-producenterne hverken havde øget eller var i stand til yderligere at øge kapaciteten eller produktionen på det niveau, der var nødvendigt for at dække den nuværende og den fremtidige efterspørgsel efter valsetråd i Unionen. Desuden hævdede de også, at EU-producenterne af valsetråd primært leverede til deres forretningsmæssigt forbundne brugere i de efterfølgende led og således mindskede de mængder af valsetråd, der var til rådighed, og som var bestemt til det åbne marked, hvilket underminerede de uafhængige brugeres position, dvs. dem, der ikke er vertikalt integrerede. Som følge heraf vil uafhængige brugere stå over for betydelige begrænsninger i adgangen til tilstrækkelige mængder valsetråd.

(43)

For det tredje hævdede nogle interesserede parter, at det, at visse toldkontingenter blev fuldt opbrugt, ikke kunne skyldes oplagringspraksis for denne varekategori, og at importen snarere foregik på regelmæssige og konstante niveauer, indtil de relevante toldkontingenter var opbrugt.

(44)

For det fjerde anmodede flere interesserede parter Kommissionen om at tildele landespecifikke toldkontingenter til visse oprindelseslande, eftersom de ville levere specifikke vareunderkategorier til EU-markedet. På tilsvarende vis fremførte nogle interesserede parter, at enten burde visse underkategorier udelukkes, eller også burde Kommissionen opdele denne varekategori og tildele specifikke toldkontingenter til de nye underkategorier.

(45)

For det femte anmodede visse parter om at opdele denne kategori, så de underkategorier, der anvendes i bilindustrien, ville få deres eget toldkontingent.

(46)

Slutteligt hævdede en interesseret part, at den ikke var i stand til at fremstille en bestemt varetype, eftersom beskyttelsesforanstaltningerne havde begrænset mængden af en bestemt type valsetråd, som var nødvendig; flere parter anmodede også om, at uudnyttede landespecifikke toldkontingenter blev overført til det resterende toldkontingent i sidste kvartal af hver periode (1. april til 30. juni).

(47)

Inden for rammerne af revisionen vurderede Kommissionen alle disse bemærkninger omhyggeligt. For det første fandt Kommissionen, at selv om den i meddelelsen om indledning af revisionen havde anerkendt, at denne kategori havde oplevet en særlig hurtig udnyttelse både af visse landespecifikke toldkontingenter og det globale toldkontingent i sidste kvartal af den første årlige periode (dvs. den 1. april til den 30. juni 2019), syntes den samlede levering til denne vare ikke at have været unormalt begrænset. Der var ingen tegn på en væsentligt øget efterspørgsel, der kunne pege i retning af en ændring i omstændighederne. Faktisk viste analysen af anvendelsen af toldkontingentet, at selv om nogle lande havde anvendt deres individuelle toldkontingenter meget hurtigt, var der i de sidste to uger (13) af sidste kvartal i det første år under foranstaltningerne stadig kvantitativ plads tilgængelig i toldkontingentet fra mindst tre oprindelseslande (Moldova, Schweiz og Ukraine), som tegnede sig for over 6 % af det samlede toldkontingent, der var tildelt for perioden. Ved udgangen af det første år, hvor foranstaltningerne var gældende, var der stadig kvantitativ plads i toldkontingentet fra ét oprindelsesland (Ukraine).

(48)

Ifølge nogle af indlæggene steg efterspørgslen inden for EU-byggesektoren, som er en af hoveddestinationerne for valsetråd, med 2,8 % i 2018, og den forventes at fortsætte med at vokse med 1,6 % i 2019-2021. Dette vækstmønster blev dog allerede indarbejdet i den vurdering, der førte til fastlæggelsen af de nuværende niveauer for toldkontingenterne. Ved indførelsen af de endelige foranstaltninger forhøjede Kommissionen faktisk det traditionelle importniveau med yderligere 5 % for at opdatere de historiske data og tage hensyn til en normal stigning i efterspørgslen i de følgende år. Selv hvis liberaliseringen af beskyttelsesforanstaltningerne efter deres første år førte til en sænkning (14), ville det desuden i praksis øge niveauet for de tilgængelige toldkontingenter yderligere for at imødegå den påståede stigning i efterspørgslen ud over den forventede vækst. På grundlag heraf mener Kommissionen, at det nuværende niveau for toldkontingentet for varekategori 16 var tilstrækkeligt, og at der ikke var nogen risiko for mangel på EU-markedet.

(49)

Med hensyn til påstanden om kunstige begrænsninger i EU-producenternes udbud, på grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, (som omfatter de verificerede spørgeskemabesvarelser, der blev indsendt af EU-producenterne inden for rammerne af den undersøgelse, der førte til de endelige foranstaltninger), steg EU-erhvervsgrenens produktion og salg (på det frie marked) konsekvent i perioden 2013-2017. I samme periode steg salget til forretningsmæssigt forbundne virksomheder (det bundne salg) også, selv om det var i mindre mængder. Dataene viste, at salget på det frie marked (i Unionen) var mere end tre gange højere end det bundne salg i Unionen i samme periode. Desuden er der ikke noget, der tyder på, at en så klar og konstant tendens, der er observeret i de seneste år, skulle være blevet ændret drastisk for nylig. De foreliggende oplysninger modsagde derfor denne påstand.

(50)

Hvad angår den potentielle oplagring, modsagde de foreliggende oplysninger påstanden om, at importen fandt sted fra alle oprindelseslande på regelmæssige og konstante niveauer. Selv om dette var tilfældet for en række oprindelseslande, såvel som for det resterende toldkontingent i tredje kvartal (februar til marts 2019), opbrugte de resterende mest relevante oprindelseslande (Tyrkiet og Rusland) det toldkontingent, der var tilgængeligt for fem måneder, på blot nogle få dage eller uger. Dette unormale mønster blev også bekræftet gennem de første dage af den anden periode af foranstaltninger (den 19. juli 2019 havde Tyrkiet brugt 60 % af sit årlige landespecifikke toldkontingent). Desuden bemærkede Kommissionen også, at det resterende toldkontingent i sidste kvartal af den første periode af foranstaltninger (den 1. april til den 30. juni 2019) blev opbrugt af kun to lande (Tyrkiet og Rusland) allerede på den anden dag i det pågældende kvartal (dvs. den 2. april 2019), mens det resterende toldkontingent i det foregående kvartal (den 2. februar til den 31. marts 2019) var blevet brugt af flere lande i et jævnt tempo i løbet af hele kvartalet. Dét, at visse oprindelseslande så hurtigt opbrugte toldkontingentet, kan ikke betragtes som »regelmæssige og konstante handelsniveauer«.

(51)

Med hensyn til anmodningen om at opdele kategori 16 mindede Kommissionen om, at den ved forordning (EU) 2019/159 undtagelsesvis opdelte to kategorier og redegjorde for begrundelserne for denne beslutning. Efter en grundig analyse af de bemærkninger, der blev modtaget i denne forbindelse, fastslog Kommissionen, at der ikke var blevet påvist nogen ændring af omstændigheder, der kunne berettige en opdeling i yderligere kategorier. Kommissionen bemærker, at indlægget fra Unionens bilindustri (ACEA) ikke engang nævner behovet for en eventuel justering i denne kategori. Kommissionen bemærkede endvidere, at den blotte omstændighed, at visse typer inden for en varekategori blev anvendt i bilindustrien, ikke automatisk betyder, at de er berettiget til en differentieret behandling i henhold til foranstaltningerne. Det skal snarere påvises, at det er i Unionens interesse, at der foretages en sådan justering. De beviser, der blev fremlagt, var derfor ikke tilstrækkelige til, at Kommissionen kunne konkludere, at justeringen faktisk er i Unionens interesse.

(52)

Med hensyn til de endelige beskyttelsesforanstaltningers indvirkning på evnen til at fremstille en bestemt vare, for hvilken der er behov for en bestemt type valsetråd, bemærkede Kommissionen, at de fremlagte beviser viste en konsekvent og kraftig nedadgående tendens i salget af disse varer fra 2013 til 2018, dvs. før beskyttelsesforanstaltningerne blev indført. Denne påstand blev derfor ikke underbygget af tilstrækkelige beviser.

(53)

Kommissionen fandt derfor ikke, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige en forhøjelse af toldkontingentet for denne varekategori.

(54)

Nogle parter fremførte, at den nuværende tildeling af toldkontingenter for kategori 25 burde ændres på grund af ændrede omstændigheder. Navnlig fremførte nogle parter, at et større gasledningsprojekt (Nord Stream 2), hvortil der blev importeret en stor mængde rør fra Rusland i 2017, nu ville være i projektets sidste fase, og at tildelingen af toldkontingenter for denne vare derfor ikke ville være hensigtsmæssig, eftersom det ikke ville repræsentere den nuværende situation på markedet. Denne påstand ville blive understøttet af den udvikling i importen, der var blevet observeret fra Rusland. Som følge heraf fremførte disse parter, at der ikke længere burde være landespecifikke toldkontingenter for denne kategori, men snarere et fælles globalt toldkontingent for at undgå forsyningsknaphed i forbindelse med andre kommende projekter.

(55)

På den ene side er Rusland det land, der har det største individuelle toldkontingent for denne kategori (der udgør ca. 70 % af det samlede toldkontingent). Under revisionen viste Kommissionens analyse af de relevante importoplysninger, at Ruslands import konstant er faldet efter en voldsom stigning i 2017. Efter denne kraftige stigning oplevede Ruslands importniveau allerede et drastisk fald i 2018 (om end importen stadig fandt sted i relativt store mængder). Denne nedadgående tendens er dog accelereret i anvendelsesperioden for de endelige beskyttelsesforanstaltninger. Analysen af toldkontingentets anvendelse viste, at som følge heraf havde Rusland i det store og hele ikke udnyttet sit landespecifikke toldkontingent fuldt ud i det første år af foranstaltningerne (30 % var anvendt) (15). Denne underudnyttelse af toldkontingentet afspejlede behovene i det ad hoc-ingeniørprojekt, der er nævnt i betragtning 54.

(56)

I modsætning hertil havde andre leverandørlande for denne varekategori fuldt opbrugt deres landespecifikke toldkontingenter og anvendt op til 79 % af det globale toldkontingent (mængden for dette globale toldkontingent var dog forholdsvis lille i sammenligning).

(57)

I betragtning af de ændrede omstændigheder i forbindelse med det ingeniørprojekt, der er nævnt i betragtning 54, og den seneste udvikling, der er observeret i anvendelsen af toldkontingentet, fandt Kommissionen det nødvendigt at erstatte det eksisterende toldkontingent med ét globalt toldkontingent. Denne ændring i toldkontingentordningen blev anset for at være i overensstemmelse med Unionens interesser, eftersom den var mere egnet til at begrænse risikoen for en potentiel forsyningsknaphed som følge af en utilstrækkelig tildeling af toldkontingenter, samtidig med at der sikredes en tilstrækkelig mangfoldighed hvad angår udbud og lige muligheder for alle potentielle leverandører til at deltage i eventuelle nye ingeniørprojekter, hvortil der er behov for denne varekategori.

(58)

Kommissionen bemærkede, at hvis tildelingen af toldkontingenter pr. land, der i øjeblikket er omfattet af de endelige foranstaltninger, omvendt blev opretholdt, kunne deltagelsen af leverandører fra andre potentielle oprindelseslande i udbudsprocedurer ved andre igangværende eller fremtidige projekter blive fordrejet på uretfærdig vis. Det samme problem kunne også opstå, hvis Kommissionen skulle fastsætte et loft pr. forsyningsland, således som det blev besluttet for kategori 1. Kommissionen fandt derfor, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde den oprindelige situation, og at ændringen af tildelingen af toldkontingenter for denne kategori var berettiget.

(59)

Hvad angår alle globale kontingenter i henhold til de gældende foranstaltninger burde det globale toldkontingent for kategori 25 forvaltes kvartalsvis.

(60)

Hvor der i de foregående betragtninger er blevet redegjort for fordelene ved eventuelle justeringer af toldkontingenterne for de varekategorier, der har været genstand for størstedelen af de interesserede parters bemærkninger, vil dette underafsnit mere præcist behandle de påstande, der er fremsat for de resterende varekategorier, i form af argumenter, der er af generel betydning for de tilsvarende kategorier, for hvilke der blev fremsat påstande.

(61)

Nogle interesserede parter anmodede om en forhøjelse af de landespecifikke toldkontingenter, som var blevet opbrugt inden udgangen af den pågældende periode. Nogle af disse parter fremførte, at selve den omstændighed, at et landespecifikt toldkontingent var opbrugt, var tilstrækkeligt bevis til at berettige en forhøjelse af toldkontingentet. På tilsvarende vis bemærkede nogle af disse parter også, at niveauet for de toldkontingenter, der blev fastsat i de endelige foranstaltninger, var for lave, eftersom importniveauet i 2018 for visse varekategorier var højere end de kvantitative niveauer for de pågældende toldkontingenter.

(62)

For det første bemærkede Kommissionen, at med undtagelse af to varekategorier var der i de resterende 24 kategorier stadig kvantitative toldkontingenter tilgængelige fra et eller flere oprindelseslande eller fra det resterende toldkontingent eller fra begge. Som nævnt i betragtning 15 oversteg det samlede uudnyttede toldkontingent i den periode, hvor de midlertidige foranstaltninger var gældende (fra den 18. juli 2018 til den 1. februar 2019), og den første periode med de endelige foranstaltninger (fra den 2. februar 2019 til den 30. juni 2019), 3 mio. ton. Som sådan var Kommissionen uenig i påstanden om, at de samlede kvantitative toldkontingenter var sat for lavt. Endvidere udgør den omstændighed, at visse toldkontingenter inden for en given varekategori blev opbrugt før udløbet af den pågældende periode, ikke i sig selv ændrede omstændigheder, der kunne berettige til en automatisk forhøjelse af toldkontingentet, hvis der ikke blev fremlagt yderligere beviser for, at toldkontingentet blev opbrugt som følge af en stigning i efterspørgslen, som ikke kunne forudses, da de endelige foranstaltninger blev vedtaget. Kommissionen mindede om, at formålet med beskyttelsesforanstaltningerne var at indføre nødforanstaltninger vedrørende øget import af bestemte varer. I mange af de påstande, der blev fremsat i forbindelse med undersøgelsen, blev der tværtimod blot anmodet om en forhøjelse af det kvantitative toldkontingent uden at fremlægge nogen form for dokumentation for ændrede omstændigheder (f.eks. manglende risiko for handelsomlægning). Derfor blev de påstande, der blev fremsat på dette grundlag, anset for ubegrundede.

(63)

Nogle interesserede parter anmodede Kommissionen om at ændre den periode, der anvendes til at beregne toldkontingentet. I flere tilfælde anmodede disse parter om at anvende perioden 2016-2018 for at afspejle det seneste og – som regel også – højeste importniveau.

(64)

I forordning (EU) 2019/159 og i lyset af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (16) (»forordning (EU) 2015/478«) såvel som af principperne om proportionalitet og ikkeforskelsbehandling bemærkede Kommissionen, at toldkontingenterne blev beregnet på grundlag af det gennemsnitlige importniveau i de tre seneste repræsentative år (2015-2017). Kommissionen mindede om, at, som forklaret i meddelelsen om indledning af revisionen, var formålet med denne revision at foretage meget specifikke justeringer af de eksisterende foranstaltninger, hvis der var tilstrækkelige beviser for, at omstændighederne havde ændret sig, efter foranstaltningerne var blevet vedtaget. De interesserede parter undlod desuden under alle omstændigheder at vise, hvordan den periode, som Kommissionen havde valgt, ville være uforenelig med de relevante regler eller principper i EU-retten. Kommissionen konkluderede derfor, at den periode, der blev anvendt til at fastsætte det pågældende toldkontingent, ikke ville blive revideret i forbindelse med denne revision.

(65)

Nogle interesserede parter påpegede, at visse landespecifikke toldkontingenter ikke var blevet fuldt opbrugt. I nogle tilfælde var der næsten ikke brugt noget af kontingentet. Disse parter anmodede Kommissionen om at omfordele disse mængder mellem andre leverandører, der evt. havde opbrugt deres toldkontingenter.

(66)

Kommissionen erkendte, at visse landespecifikke toldkontingenter ikke var blevet fuldt opbrugt, og at anvendelsesniveauet i visse særlige tilfælde var unormalt lavt. Kommissionen mindede om, at tildelingen af toldkontingenter til visse lande blev foretaget på grundlag af den historiske import for at bevare de traditionelle handelsstrømme. I denne forbindelse fremlagde ingen interesserede parter tilstrækkelige beviser for, at den unormalt lave anvendelse skyldtes ændrede omstændigheder af varig karakter for de relevante varetyper. De interesserede parter havde heller ikke fremlagt sådanne beviser for, at de uudnyttede kontingenter gav anledning til generelle problemer angående nedgange i udbuddet for de tilsvarende varekategorier, således at den eksisterende tildeling af de pågældende toldkontingenter ikke længere kunne anses for passende og dermed berettigede en revision. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var tilstrækkelige grunde, der kunne berettige til at fratage en historisk leverandør sit eget kontingent.

(67)

For så vidt angår de uudnyttede resterende kontingenter ved udgangen af hvert af de første tre kvartaler af en periode, anmodede nogle interesserede parter Kommissionen om også at overføre alle disse uudnyttede toldkontingenter ved udgangen af en periode til den næste periode.

(68)

Kommissionen kan ikke godtage denne anmodning. Det skal bemærkes, at niveauet for de toldkontingenter, der er tilgængelige i hver periode, beregnes på årsbasis. Overførsel af uudnyttede kontingenter fra en periode til en anden ville derfor være ensbetydende med at hæve niveauet for de toldkontingenter, der er tilgængelige i hver periode, op over niveauet for den historiske traditionelle import og dermed risikere at undergrave foranstaltningernes virkningsfuldhed.

(69)

Nogle interesserede parter anmodede på tilsvarende vis Kommissionen om at tildele landespecifikke toldkontingenter, selv i situationer, hvor importen fra de pågældende lande i en given kategori ville ligge under 5 % i den periode, der blev anset for at være relevant for tildelingen af toldkontingentet (2015-2017).

(70)

Kommissionen mindede om, at metoden for tildeling af toldkontingentet var den samme for alle varekategorier og oprindelseslande. Kriteriet for tildeling af et landespecifikt toldkontingent, som defineret i forordning (EU) 2019/159, var, at importen fra et land skulle udgøre mindst 5 % af den gennemsnitlige import i en varekategori i perioden 2015-2017. De indlæg, der blev modtaget i denne forbindelse, giver ikke nogen objektiv begrundelse for at ændre denne tilgang. I henhold til WTO's regler ville en undtagelsesvis tildeling af landespecifikke toldkontingenter, hvor tærsklen på 5 % ikke er opfyldt, udgøre forskelsbehandling mellem interesserede parter. Kommissionen kunne derfor ikke godtage disse anmodninger.

(71)

Andre interesserede parter påberåbte sig forskellige bestemmelser i bilaterale handelsaftaler, som Den Europæiske Union har indgået med visse handelspartnere, for enten at opnå fritagelse for foranstaltningerne eller præferencebehandling for deres import.

(72)

Kommissionen bemærkede, at alle bilaterale handelsaftaler, som parterne har påberåbt sig, giver mulighed for at vedtage beskyttelsesforanstaltninger. Der kan derfor ikke gøres krav på nogen form for fritagelse på dette grundlag. Kommissionen var også uenig i, at den burde indrømme præferencebehandling til nogle lande frem for andre. Sådanne bilaterale aftaler indeholder ikke og pålægger ej heller Unionen nogen forpligtelse til en sådan differentieret behandling af andre parter, der er omfattet af foranstaltninger. Der var heller ikke nogen af de interesserede parter, der kunne pege på en sådan bestemmelser i de relevante aftaler. Kommissionen kunne derfor ikke godtage disse anmodninger.

(73)

Andre interesserede parter hævdede dog, at det var nødvendigt at forhøje toldkontingentet, fordi EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at levere tilstrækkelige mængder på EU-markedet, hvilket kunne føre til knaphed på markedet.

(74)

Kommissionen mindede om, at der for de fleste varekategorier stadig var et kontingent til rådighed, både ved udgangen af den periode, hvor der var indført midlertidige foranstaltninger (1. februar 2019), og ved udgangen af den første periode, hvor der var indført endelige foranstaltninger (30. juni 2019). Kommissionen fandt derfor, at sådanne påstande var i modstrid med den faktiske kontingentanvendelse. Desuden fremlagde disse parter ingen beviser for, at der var forsyningsknaphed inden for nogle af de relevante varekategorier. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(75)

Nogle af de interesserede parter forbandt deres krav om øgede toldkontingenter i visse kategorier med en påstået stigning i efterspørgslen i de sektorer af økonomien, hvor disse kategorier anvendes.

(76)

Kommissionen bemærkede, at disse påstande tydede på en stigning i efterspørgslen, som fandt sted før indførelsen af de endelige foranstaltninger. I denne forbindelse mindede Kommissionen om, at den allerede havde dækket sådanne potentielle stigninger med et tillæg på 5 % over de traditionelle importniveauer, der var gældende, inden de endelige beskyttelsesforanstaltninger trådte i kraft. Med hensyn til udviklingen i efterspørgslen i efterfølgende perioder viste de oplysninger, som Kommissionen rådede over, ingen tegn på en betydelig stigning i efterspørgslen, men pegede snarere på en reduktion af det reelle forbrug af stål (17).

(77)

Nogle interesserede parter anmodede Kommissionen om enten at udelukke visse underkategorier af varer eller at opdele de nuværende varekategorier. Til støtte for disse anmodninger hævdede de, at det var i Unionens interesse at sikre, at importen af visse underkategorier af »nichevarer« ikke blev fortrængt af importen af andre underkategorier af mere standardiserede varer.

(78)

I den forbindelse fremhævede Kommissionen, at undersøgelsens omfang ikke omfattede udelukkelse eller medtagelse af varekategorier eller underkategorier under foranstaltninger. For så vidt angår anmodninger om opdeling af visse varekategorier, henviste Kommissionen til sin forklaring i betragtning 34.

(79)

Nogle interesserede parter insisterede på, at Kommissionen skulle indføre en licensordning til forvaltning af toldkontingenter.

(80)

I den forbindelse fremhævede Kommissionen, at det ved udformningen af en toldkontingentordning er afgørende at sikre, at dens gennemførelse med rimelighed kan lade sig gøre. I betragtning af den store varedækning for de nuværende foranstaltninger ville indførelsen af en licensordning medføre en høj grad af kompleksitet, og ordningens nettofordele i forhold til dens mangler var stadig uklare. Medmindre andet kunne bevises, fandt Kommissionen, at den gældende toldkontingentordning var passende. Kommissionen understreger, at der ikke var fremlagt dokumentation i forbindelse med denne undersøgelse, som ville sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i den nuværende ordning for forvaltning af toldkontingenter.

(81)

Nogle interesserede parter anmodede Kommissionen om at ændre den nuværende forvaltning af landespecifikke kontingenter, således at de blev forvaltet kvartalsvist. Disse parter fremførte, at risikoen for oplagringspraksis på den måde ville blive reduceret, og at der dermed ville sikres en mere gnidningsløs anvendelse af kontingentet.

(82)

Kommissionen fandt, at den nuværende ordning, hvor landespecifikke toldkontingenter for historiske leverandører forvaltes på årsbasis, var i Unionens interesse, da den ikke unødigt eller kunstigt begrænser udbuddet for EU-importører og -brugere på et bestemt tidspunkt. Kommissionen kunne derfor ikke se nogen grund til at ændre den.

(83)

Nogle interesserede parter anmodede også om, at lande, der havde opbrugt deres landespecifikke toldkontingenter, kunne få adgang til det resterende kontingent med det samme. Denne mulighed var i øjeblikket begrænset til det fjerde kvartal i hver periode.

(84)

Kommissionen mindede om, at muligheden for at få adgang til det resterende toldkontingent i sidste kvartal af en periode blev indført for at mindske risikoen for, at de resterende kontingenter forbliver uudnyttede, og for at undgå en potentiel forsyningsknaphed på EU-markedet. Som nævnt ovenfor havde Kommissionen dagligt foretaget overvågning af anvendelsen af de resterende toldkontingenter. Med undtagelse af konklusionerne om fortrængning i afsnit 2.B bemærkede Kommissionen således, at anvendelsen af kontingentet for de fleste af de resterende kontingenters vedkommende var meget høj (i mange tilfælde var kontingentet fuldt opbrugt). Kommissionen bemærkede også, at de fleste landespecifikke toldkontingenter ikke var fuldt opbrugt i de meget få kategorier, hvori der var en meget lav grad af anvendelse af det resterende toldkontingent. På baggrund af disse elementer konkluderede Kommissionen derfor, at det at give adgang til det sidste kvartal i en periode indtil videre havde virket med hensyn til at sikre, at de traditionelle handelsstrømme med hensyn til oprindelseslande i det store og hele blev bevaret (18), samtidig med at risikoen for forsyningsknaphed blev minimeret.

(85)

I henhold til de endelige beskyttelsesforanstaltninger kan et land – så snart dets landespecifikke toldkontingent er opbrugt – få adgang til det globale toldkontingent i sidste kvartal (dvs. 1. april 2019 til 30. juni 2019). Selv om det globale toldkontingent i princippet er tiltænkt de øvrige lande, der ikke er omfattet af landespecifikke toldkontingenter, blev denne mekanisme oprettet for at sikre, at de resterende toldkontingenter ikke forbliver uudnyttede ved udgangen af hvert år under foranstaltningerne.

(86)

I meddelelsen om indledning af revisionen blev det påpeget, at for visse varekategorier, havde et eller flere lande, der nød godt af et landespecifikt toldkontingent, hurtigt opbrugt det resterende toldkontingent i sidste kvartal, og derved fortrængte de traditionelle importstrømme fra andre oprindelseslande. Kommissionen forpligtede sig derfor til at undersøge, om dette havde påvirket Unionens interesser negativt, navnlig hvad angår behovet for at bevare de traditionelle handelsstrømme og, hvor det var relevant, finde potentielle afhjælpende løsninger på denne situation.

(87)

På den ene side klagede mange interesserede parter, herunder leverandørlande, eksportører, brugere og EU-erhvervsgrenen, over den ekskluderende virkning, som den nuværende ordning med adgang til det resterende kontingent i sidste kvartal kunne skabe for deres interesser. Disse parter anmodede Kommissionen om at tage øjeblikkelige skridt til at rette op på den påståede ubalance, i og med at et land, der allerede var omfattet af et landespecifikt toldkontingent, ikke burde have lov til at fordrive andre historiske leverandører, selv om disse var mindre vigtige end dem hvad angår importmængder. Disse parter anmodede derfor om en begrænsning af anvendelsen af det globale resterende toldkontingent i sidste kvartal af foranstaltningernes respektive år. På den anden side fremsatte et begrænset antal interesserede parter argumenter for det modsatte, idet de var uenige i eventuelle ændringer af funktionsmåden for den nuværende mekanisme. Efter deres mening ville enhver ændring af ordningen bringe den fulde anvendelse af de resterende toldkontingenter i fare.

(88)

Kommissionen foretog en tilbundsgående vurdering af den nuværende mekanisme til forvaltning af de globale resterende toldkontingenter, herunder overførsel af uudnyttede kontingenter fra ét kvartal til et andet, og adgangen i fjerde kvartal for lande, der har opbrugt deres tilsvarende landespecifikke kontingent. Denne vurdering viste, at den eksisterende mekanisme generelt har fungeret godt og har sikret en uproblematisk maksimering af anvendelsen af de resterende toldkontingenter. I langt de fleste varekategorier, der er omfattet af de endelige foranstaltninger, har dét, at leverandører, der havde opbrugt deres landespecifikke kontingent, kunne anvende det globale toldkontingent (selv om de undertiden tog en stor del af det globale toldkontingent i sidste kvartal), ikke forhindret mindre historiske leverandører, der var omfattet af det resterende toldkontingent, i at fortsætte eksporten i samme periode. Under disse omstændigheder forekom det, at den ubegrænsede adgang til det globale toldkontingent i sidste kvartal forblev et vigtigt element i toldkontingentordningen i Unionens interesse, der som sådan burde bevares.

(89)

Kommissionens analyse viste imidlertid også, at i to varekategorier (13 og 16) (19) havde to lande, der nød godt af et landespecifikt toldkontingent (Tyrkiet og Rusland), opbrugt næsten hele det globale toldkontingent i sidste kvartal af den første periode med foranstaltninger (den 1. april til den 30. juni 2019), og i nogle tilfælde blot i løbet af få dage.

(90)

Dette var navnlig tilfældet for varekategori 13 (rebars), for hvilke det globale toldkontingent var opbrugt den 27. maj 2019, dvs. mere end en måned inden kvartalets udgang og til trods for overførslen af 23 % af det uudnyttede toldkontingent fra tredje kvartal 2018. Faktisk blev den mængde, der var til rådighed, udnyttet fuldt ud af to lande, der var nød godt af et landespecifikt toldkontingent (Tyrkiet og Rusland), og som havde fortrængt andre historisk mindre leverandører, der tidligere regelmæssigt udnyttede det globale toldkontingent, såsom Hviderusland og Serbien.

(91)

For varekategori 16 (valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stå) var det globale toldkontingent allerede opbrugt i begyndelsen af sidste kvartal af den første periode med foranstaltninger (dvs. den 2. april 2019) som følge af den massive anvendelse fra Tyrkiet og i mindre grad Rusland (de anvendte henholdsvis 62 % og 33 % af det samlede resterende toldkontingent for 4. kvartal). De mindre leverandørlande, såsom Bosnien-Hercegovina, Japan og Sydkorea, kunne derfor ikke længere eksportere uden at betale tolden på 25 % (for import ud over kontingentet) (20).

(92)

I lyset af denne analyse konstaterede Kommissionen, at den mekanisme, der blev indført for at sikre, at toldkontingenter blev fuldt opbrugt, har haft utilsigtede virkninger for disse to varekategorier. Dette skyldes, at den mekanisme, der findes, hovedsagelig gjorde det muligt for store leverandører at øge deres eksport ud over deres traditionelle handelsstrømme på bekostning af mindre aktører, som ellers ville have fortsat med at eksportere indtil det resterende kontingent var opbrugt.

(93)

Kommissionen mente, at denne udvikling ville være i strid med Unionens interesser af to årsager. For det første er udelukkelsen af mindre eksporterende lande i strid med målet om at bevare de traditionelle handelsstrømme – også hvad angår oprindelseslande. For det andet fratager en sådan udvikling Unionens brugerindustri leveringen af visse specialtyper af stål inden for disse kategorier, som kun eksporteres i begrænsede mængder af mindre leverandørlande.

(94)

Kommissionen fandt det derfor nødvendigt at indføre et kvantitativt loft for de enkelte varers oprindelseslande. Dvs. at i sidste kvartal af de to resterende perioder af de endelige foranstaltninger ville anvendelsen af det globale toldkontingent for varekategori 13 og 16 (dvs. de kategorier, hvor der er observeret negative fortrængningsvirkninger) være begrænset til 30 % pr. leveringsland. Med denne begrænsning kunne mindst fire leverandørlande have gjort brug af toldkontingentet.

(95)

Kommissionen anser denne tærskel for at være passende af følgende grunde: De importdata, der blev vurderet i de to kvartaler, som var genstand for de endelige foranstaltninger i 2019, har vist, at højst fire eksportlande (i hver af de to kategorier) havde eksporteret ubetydelige mængder (21) til Unionen. Kommissionen mener ikke, at et sådant loft kunstigt vil begrænse adgangen til de resterende toldkontingenter til bestemte oprindelseslande og vil sikre tilstrækkelig mange forskellige forsyningskilder for brugere i Unionen.

(96)

Efter Kommissionens opfattelse vil denne justering af toldkontingentordningen skabe en passende balance mellem på den ene side målet om at maksimere anvendelsen af toldkontingenter og på den anden side målet om at sikre et minimum af et kvantitativt område for mindre leverandørlande, der fortsat kan eksportere under det globale toldkontingent uden at blive ekskluderet af store leverandører, der allerede har eksporteret mængder, der svarer til deres traditionelle handelsstrømme i henhold til deres landespecifikke toldkontingenter. Denne mekanisme ville også sikre, at de traditionelle handelsstrømme i kategori 13 og 16 bevares i Unionens interesse, ikke kun i mængder, men også i form af oprindelseslande.

(97)

Nogle interesserede parter gjorde indsigelse mod påstandene om, at der finder fortrængning sted, og anførte i stedet, at visse landes eksportadfærd blot var en bekræftelse af, at det tildelte toldkontingent var lavere, end det markedet krævede.

(98)

I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, som beskrevet i afsnit 2.A, at på grundlag af sin analyse af de data, der blev indsamlet under anvendelsen af de endelige foranstaltninger, syntes det overordnede niveau for toldkontingenter at være tilstrækkeligt indtil videre, og som det fremgår af betragtning 89-93, konstaterede Kommissionen kun negative fortrængningsvirkninger i to varekategorier. For disse sidstnævnte kategorier er Kommissionen ved at indføre en passende afhjælpende løsning, der tager hensyn til de traditionelle handelsstrømme for alle leverandørlande og sikrer balance i EU-forbrugets interesser over for disse handelsstrømme.

(99)

Kommissionen undersøgte også, om funktionsmåden for de eksisterende stålbeskyttelsesforanstaltninger havde forårsaget en betydelig risiko i forhold til stabiliseringen eller den økonomiske udvikling hos visse præferentielle handelspartnere i en grad, der ville være skadelig for integrationsmålene i deres aftaler med Unionen. Dette vedrørte navnlig situationen i nogle lande, som Unionen har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale med.

(100)

I forbindelse med revisionen gav Vestbalkanlandene – Bosnien-Hercegovina, Republikken Nordmakedonien og Republikken Serbien – udtryk for lignende betænkeligheder og fremsatte lignende påstande som dem, de allerede fremsatte før vedtagelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger.

(101)

Disse lande erklærer, at de endelige beskyttelsesforanstaltninger begrænser udvidelsen af deres stålindustri og deres evne til at eksportere til Unionen, hvilket indebærer en risiko for tab af arbejdspladser, underminerer deres økonomiske udvikling og bringer integrations- og stabiliseringsmålene i henhold til deres aftaler med Unionen i fare. De hævder navnlig, at deres landespecifikke toldkontingenter for visse kategorier er for små og bør forhøjes. De hævder også, at den nuværende tildeling af toldkontingenter ikke bevarer de traditionelle handelsstrømme, og at toldkontingenterne derfor bør omfordeles. Disse lande anmoder om en forøgelse af tempoet i liberaliseringen af toldkontingenter under henvisning til, at efterspørgslen i Unionen er steget.

(102)

Serbien gentog navnlig, at de gennemsnitlige importmængder for de seneste tre år, som Kommissionen anvendte til fastsættelse af toldkontingenter, dvs. fra 2015 til 2017, ikke er repræsentative for landets historiske handel med Unionen. Serbien fremførte, at dette især er tilfældet, fordi landets eneste stålværk havde stået stille i denne periode, og at værkets nye ejere først for nylig havde formået at bringe landets traditionelle produktion og salg tilbage til det normale niveau. Serbien hævdede, at et sådant lavere kontingentniveau bringer værkets levedygtighed i fare og har alvorlige negative konsekvenser for udviklingen i hele den vestlige Balkanregion. Slutteligt anmoder Vestbalkanlandene også om, at de på grundlag af deres særlige forbindelser med Unionen udelukkes fra anvendelsesområdet for foranstaltningerne ud fra samme begrundelse som de lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«).

(103)

Alternativt fremsatte de flere påstande og anmodninger for specifikke varekategorier, nemlig: 1, 2, 5, 6, 16, 20 og 21.

(104)

Med hensyn til anmodningen om at blive udelukket fra foranstaltningernes anvendelsesområde minder Kommissionen om, at beskyttelsesforanstaltningerne anvendes på den undersøgte vare uanset varens oprindelse, jf. artikel 2 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger. De eneste undtagelser fra disse regler vedrører den særlige situation eller – alt efter omstændighederne – de særlige forpligtelser i henhold til bilaterale aftaler for visse udviklingslande, der er medlemmer af WTO. I dette tilfælde blev det imidlertid konstateret, at de stabiliserings- og associeringsaftaler, som EU har indgået med Vestbalkanlandene, bekræfter, at importen kan være genstand for beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

(105)

For så vidt angår anmodningerne om et forhøjet toldkontingent i en række varekategorier som følge af øget efterspørgsel, har Kommissionen allerede behandlet disse påstande i sin detaljerede analyse af anvendelsen af toldkontingenter i afsnit 2.A. Kommissionen konkluderede, at niveauet for kontingenterne var passende og forholdsmæssig, for så vidt angår bevarelse af de traditionelle handelsstrømme, og at der ikke var tegn på en væsentlig stigning i efterspørgslen i Unionen, som kunne berettige en ændring af toldkontingentets niveau. Det faktum, at der i de fleste varekategorier stadig var tilgængelige mængder ved udgangen af beskyttelsesforanstaltningernes første anvendelsesår (30. juni 2019), betød desuden, at disse foranstaltninger generelt ikke begrænsede tredjelandes muligheder for at eksportere stål til Unionen. Kommissionen kunne derfor ikke konkludere, at det nuværende toldkontingent har haft en skadelig virkning, hvad angår at nå de planlagte integrationsmål.

(106)

Et af Vestbalkanlandene hævdede, at foranstaltningerne burde garantere en vis eksportmængde – navnlig i varekategorierne 1 og 6 – som landet anså for at være nødvendigt for at holde dens hjemlige industri levedygtig og stabilisere dens økonomi. Analysen af anvendelsen af individuelle toldkontingenter i disse to varekategorier viste imidlertid, at disse landes mulighed for at eksportere til EU ikke blev begrænset på uretfærdig vis af foranstaltningerne. Faktisk viste de gennemsnitlige eksportmængder fra dette land i tredje og fjerde kvartal af beskyttelsesforanstaltningernes første anvendelsesår (fra 2. februar til 30. juni 2019), at landet endda overgik sine tidligere prognoser.

(107)

Med hensyn til varekategori 6, 20 og 21 hævdede de Vestbalkanlande, der havde opbrugt deres landespecifikke toldkontingenter, at det var nødvendigt med en forhøjelse af deres toldkontingenter for at opveje beskyttelsesforanstaltningernes negative virkninger på deres økonomier.

(108)

Efter disse påstande gennemførte Kommissionen en dybdegående analyse af den udvikling, der lå til grund for, at de havde opbrugt det pågældende toldkontingent samt anvendelsen af det resterende toldkontingent i sidste kvartal af foranstaltningernes første år (1. april til 30. juni 2019). Denne analyse viste, at selv om nogle af Vestbalkanlandene netop havde opbrugt deres landespecifikke toldkontingenter før udløbet af den første periode (dvs. før den 30. juni 2019), var de i stand til fortsat at eksportere til Unionen under de relevante resterende kontingenter indtil disse var opbrugt, og dette skete først få uger før de nye kontingenter blev frigivet for den anden periode af foranstaltningerne den 1. juli 2019. Denne omstændighed, sammen med den supplerende eksportmargen, som den kontingentforhøjelse, der var et resultat af liberaliseringen af foranstaltningerne, havde medført fra og med 1. juli 2019, førte Kommissionen til den konklusion, at disse påstande ikke var tilstrækkeligt underbyggede, og at der ikke var behov for at forhøje det tilsvarende toldkontingent.

(109)

Kommissionen bemærkede desuden, at justeringerne af funktionsmåden for toldkontingentordningen, der blev foreslået i de foregående afsnit (2.A og 2.B) – såsom begrænsningen på 30 % pr. land for anvendelsen af det globale toldkontingent for varekategori 1, 13 og 16 (22) – som vil træde i kraft som følge af denne revision, under alle omstændigheder også vil bidrage til at adressere nogle af de betænkeligheder, som Vestbalkanlandene har givet udtryk for, navnlig med hensyn til beskyttelsen af traditionelle eksportstrømme fra Unionens historiske leverandører.

(110)

Slutteligt hævdede ét land, at det burde tildeles et landespecifikt toldkontingent i varekategori 16 på grundlag af dets eksportmængde i 2017, der lå en smule over tærsklen på 5 %. Som Kommissionen allerede har forklaret i betragtning 147 i forordning (EU) 2019/159, er tildelingen af landespecifikke toldkontingenter for alle eksportlande dog baseret på gennemsnittet af importen i de seneste tre år, dvs. fra 2015 til 2017, og ikke udelukkende på det sidste år i denne periode. Denne anmodning kunne derfor ikke godtages.

(111)

I overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2015/478 og som følge af Unionens internationale forpligtelser, nemlig artikel 9.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, bør foranstaltningerne ikke finde anvendelse på nogen vare med oprindelse i et udviklingsland, der er medlem af WTO, så længe dets andel af importen af den pågældende vare til Unionen ikke overstiger 3 %, forudsat at de udviklingslande, der er medlemmer af WTO, med en importandel på mindre end 3 % tilsammen højst tegner sig for 9 % af Unionens samlede import af den pågældende vare. Derudover er det i Unionens interesse at tilpasse listen over udviklingslande, der ikke er omfattet af foranstaltningerne, for at undgå, at visse udviklingslande uberettiget nyder godt af den oprindelige udelukkelse.

(112)

Efter vedtagelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger, jf. forordning (EU) 2019/159, forpligtede Kommissionen sig til regelmæssigt at revidere listen over udviklingslande, der potentielt er udelukket fra foranstaltningernes anvendelsesområde på grundlag af opdaterede importstatistikker.

(113)

Ved oprettelsen af listen over udelukkelser fra de endelige foranstaltninger anvendte Kommissionen de oplysninger, der på det tidspunkt var de senest tilgængelige, dvs. anden halvdel af 2017 og første halvdel af 2018. Med henblik på at opdatere denne liste som led i revisionen anvendte Kommissionen et mere opdateret og konsolideret sæt statistikker, dvs. for hele år 2018. Kommissionen tog hele 2018 som den nye referenceperiode, fordi dette er den mest repræsentative periode med konsoliderede statistikker. Ved at anvende hele året undgår man desuden sæsonbetingede virkninger. Ved de relevante beregninger blev importen fra lande, der er udelukket i henhold til artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, ikke taget i betragtning.

(114)

På grundlag af data for hele 2018 oversteg importen fra følgende lande – som indtil videre ikke havde været omfattet af foranstaltningen – tærsklen på 3 % i visse varekategorier. Derfor bør de nu som følge af revisionen være omfattet af foranstaltningerne:

(115)

Import fra Indonesien af varekategori 8 (Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål) og 9 (Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål), der udgør henholdsvis 10,12 % og 3,77 %

(116)

For så vidt angår varekategori 24 (Andre sømløse rør) oversteg den samlede importandel fra alle udviklingslande under 3 % – samlet set – tærsklen på 9 % i 2018 (10,74 %). Import i varekategori 24 fra alle udviklingslande vil derfor være omfattet af beskyttelsesforanstaltninger.

(117)

Kommissionen vurderede derefter, om de pågældende udviklingslande var berettigede til at få tildelt et landespecifikt toldkontingent for kategori 8, 9 og 24 (23). Med henblik herpå vurderede Kommissionen, om importen i disse kategorier i perioden 2015-2017 udgjorde mindst 5 % af den samlede import i denne periode i en af kategorierne. Resultatet viste, at ingen af dem var berettiget til at få tildelt et landespecifikt toldkontingent. Alle disse lande vil derfor være omfattet af det resterende toldkontingent i de respektive kategorier.

(118)

For så vidt angår udelukkelser fra anvendelsesområdet for beskyttelsesforanstaltningerne, er resultatet af denne revision følgende:

(119)

Import fra Brasilien i varekategori 8 (Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål) og 17 (Profiler af jern og ulegeret stål) vil blive udelukket fra foranstaltningernes anvendelsesområde, eftersom importniveauet i 2018 faldt til under 3 % (henholdsvis 2,22 % og 2,52 %).

(120)

Import fra Ukraine i varekategori 1 (Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål) og 19 (Jernbanemateriel) vil ikke være omfattet af foranstaltningerne, eftersom importniveauet i 2018 faldt til under 3 % (henholdsvis 1,68 % og 0,6 %).

(121)

Import fra Egypten i varekategori 12 (Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål) vil ikke være omfattet af foranstaltningerne, eftersom importniveauet i 2018 faldt til under 3 % (2,41 %).

(122)

Import fra Indien i varekategori 8 (Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål) vil ikke være omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne, eftersom importniveauet i 2018 faldt til under 3 % (2,87 %).

(123)

Import fra Tyrkiet i varekategori 10 (Varmvalsede kvartoplader af rustfrit stål) vil ikke være omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne, eftersom importniveauet i 2018 faldt til under 3 % (2,58 %).

(124)

Import fra Kina i varekategori 22 (Sømløse rør af rustfrit stål) vil ikke være omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne, eftersom importniveauet i 2018 faldt til under 3 % (2,61 %).

(125)

De landespecifikke toldkontingenter for de udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og som vil blive udelukket fra foranstaltningerne efter revisionen, vil blive overført til de relevante resterende toldkontingenter. Den nøjagtige kvantitative mængde for det toldkontingent, der skal overføres, vil blive beregnet, når første kvartal af den relevante periode er afsluttet (dvs. 1. juli til 30. september 2019), med henblik på at vurdere, hvor stor en del af det landespecifikke toldkontingent, der allerede er blevet brugt. Når beregningen er foretaget, vil det resterende toldkontingent blive overført til det relevante resterende toldkontingent inden for 20 arbejdsdage.

(126)

Efter denne genberegning opdaterede Kommissionen listen over udelukkelser på grundlag af de opdaterede importtal, som forklaret i betragtning 114-124, for hver af de 26 varekategorier, der er omfattet af foranstaltninger (den fuldstændige opdaterede liste er vedlagt i bilag II).

(127)

Kommissionen modtog flere andre bemærkninger vedrørende denne revision. Parterne foreslog navnlig at vælge forskellige perioder til beregningen af importmængden. Nogle parter anmodede også om at blive fritaget, selv om de erkendte, at de måske ville overskride den relevante tærskel. Andre parter, som hidtil har været udelukket fra beskyttelsesforanstaltninger, hævdede, at de burde indrømmes en periode til at tilpasse sig den nye situation, hvori de ville være omfattet af foranstaltningerne. Én interesseret part hævdede, at Kommissionen ikke havde lov til at gøre noget udviklingsland, der tidligere var blevet udelukket, til genstand for foranstaltningerne, eftersom det ville være i strid med WTO-forpligtelserne til at gøre foranstaltningen gradvist mindre restriktiv i løbet af hele dens levetid. Slutteligt anmodede nogle interesserede parter om at få tildelt et landespecifikt toldkontingent, hvis de blev omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne.

(128)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen følgende: For det første gjorde Kommissionen det tydeligt både i forordning (EU) 2019/159 samt i meddelelsen om indledning af revisionen, at den ville opdatere listen over udviklingslande, som ville blive fritaget fra de endelige foranstaltninger på grundlag af nyere tilgængelige data. Alle interesserede parter var derfor underrettet i god tid om, at en sådan revision ville finde sted. Desuden baserede Kommissionen sig på offentligt tilgængelige importoplysninger. Alle interesserede parter kunne således med rimelighed forudse, om det var sandsynligt, at de ville blive omfattet af foranstaltninger som følge af deres seneste udvikling af importen i en given varekategori. Påstande om, at det var nødvendigt med en tilpasningsperiode, afvises derfor.

(129)

I overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2015/478, der afspejler artikel 9.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, bør importen fra sådanne lande for det andet udelukkes fra de pågældende foranstaltninger »så længe dette lands andel af Unionens indførsler af den pågældende vare ikke overstiger 3 %, forudsat at de medlemmer af WTO, der er udviklingslande, og hvis andel af Unionens indførsler er på mindre end 3 %, tilsammen ikke tegner sig for mere end 9 % af Unionens samlede indførsler af den pågældende vare«.

(130)

Derfor er fritagelsen for udviklingslande ikke ubetinget for foranstaltningernes samlede varighed. På dette grundlag besluttede Kommissionen at revidere listen over fritagelser på grundlag af nyere data. Kommissionen kunne heller ikke godtage påstanden om, at et land, der var blevet udelukket ved vedtagelsen af de endelige foranstaltninger, ikke kunne gøres til genstand for foranstaltninger i forbindelse med revisionen, fordi dette ville være mere restriktivt. Kommissionen bemærkede faktisk, at de endelige beskyttelsesforanstaltninger gradvist blev liberaliseret, herunder som følge af revisionen (se afsnit 2.E). De pågældende foranstaltninger er således ikke mere restriktive end ved udgangen af foranstaltningernes første år. Det faktum, at et udviklingsland, som ikke længere opfylder de retlige kriterier for at blive udelukket, gøres til genstand for foranstaltninger, er blot en opfyldelse af EU- og WTO-forpligtelserne i henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 9.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger. Denne påstand blev derfor afvist.

(131)

Kommissionen mindede også om, at så længe de relevante tærskler var overholdt, havde Kommissionen ikke nogen skønsbeføjelse til at afgøre, om et land skulle være omfattet af foranstaltningerne eller ej. Enhver anden fortolkning – som det foreslås af nogle af de interesserede parter – ville være i strid med artikel 18 i forordning (EU) 2015/478.

(132)

Slutteligt vurderede Kommissionen, om et af de lande, der nu er omfattet af foranstaltninger i en given varekategori, ville være berettiget til at få tildelt et landespecifikt toldkontingent. Som bemærket i betragtning 117, konkluderede Kommissionen, at ingen af disse lande opfyldte betingelserne for at få tildelt et landespecifikt toldkontingent.

(133)

Eurofer og nogle medlemsstater anmodede om, at Kommissionen fjerner eller reducerer liberaliseringen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger på grund af en påstået stagnation på EU-markedet for stål. Ifølge EUROFER oversteg denne liberalisering langt vækstprognoserne for EU-stålsektoren og ville derfor i alvorlig grad undergrave foranstaltningernes virkningsfuldhed. ESTA støttede også denne anmodning fra EUROFER og foreslog, at Kommissionen til gengæld for afskaffelsen af liberaliseringen nedsatte tolden på 25 % (for import ud over kontingentet) til 20 %.

(134)

Kommissionen mindede om, at det i forordning (EU) 2019/159 blev fastslået, at for gradvist at liberalisere disse foranstaltninger ville niveauet for alle toldfrie kontingenter blive forhøjet med 5 % ved udgangen af det første og andet år med foranstaltninger. Dvs. henholdsvis den 1. juli 2019 og den 1. juli 2020 (24).

(135)

Kommissionen mindede også om, at formålet med den nuværende revision netop var at foretage de passende justeringer af foranstaltningerne, som måtte være nødvendige, for at sørge for at disse beskyttelsesforanstaltninger var tilpasset udviklingen på EU-stålmarkedet ud fra Unionens interesser.

(136)

I artikel 5.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger fastsættes det, at: »et medlem skal alene anvende beskyttelsesforanstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe væsentlig skade og lette tilpasninger« Dette princip er gennemført i EU-retten ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2015/478. I artikel 7.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger fastsættes det, at en beskyttelsesforanstaltning kun vil blive anvendt »så længe den er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade og for at lette tilpasning«. Dette princip er gennemført i EU-retten ved artikel 19, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2015/478. I henhold til artikel 7.4 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger skal medlemmer, der anvender beskyttelsesforanstaltninger, gradvis liberalisere dem med regelmæssige mellemrum med henblik på at »lette tilpasningen (…) i en situation, hvor den forventede varighed af en beskyttelsesforanstaltning (…) overstiger et år«. Det samme krav findes i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2015/478.

(137)

Selv om liberalisering af en beskyttelsesforanstaltning efter dens første anvendelsesår er en retlig forpligtelse i henhold til EU-retten og WTO-reglerne, fastsætter disse regler ikke særlige krav til formen eller det konkrete tempo for liberaliseringen, andet end at en sådan liberalisering bør ske gradvist med regelmæssige mellemrum i løbet af anvendelsen.

(138)

Under alle omstændigheder og af hensyn til kontinuiteten bør liberaliseringen af beskyttelsesforanstaltninger hverken i form eller tempo undergrave den tilsigtede virkning af selve beskyttelsesforanstaltningerne. Dette skyldes, at foranstaltningerne bør beskytte det indenlandske marked mod import, så længe det er nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade og for at lette tilpasningen i det omfang artikel 7.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger tillader det. Det ville være selvmodsigende, hvis betingelserne for liberaliseringen af de pågældende foranstaltninger stred imod dette mål.

(139)

For at vurdere konsistensen af et liberaliseringstempo på 5 % + 5 % af toldkontingentets kvantitative tærskel med de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger fandt Kommissionen det nødvendigt at integrere to typer analyser. Kommissionen gennemførte derfor både en bagudrettet analyse, der ud fra alle de oplysninger, der blev indsamlet under revisionen, havde til formål at vurdere, om den nuværende kvantitative tærskel for toldkontingentet var tilstrækkelig til at forebygge og afhjælpe alvorlig skade for EU-stålindustrien. Derudover gennemførte Kommissionen også en fremadrettet analyse af, om den påtænkte liberalisering på 5 % + 5 % ville være i overensstemmelse med forudsigelsen af de seneste generelle økonomiske og industrielle prognoser i Unionen.

(140)

Det skal i den forbindelse erindres, at i forordning (EU) 2019/159 blev der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige import i perioden 2015-2017 som grundlag for beregningen af den kvantitative tærskel for toldkontingentet i det første år af foranstaltningerne. Dette gennemsnit blev suppleret med en forhøjelse på 5 % for at tage højde for øget efterspørgsel på EU-markedet. Dette resulterede i et faktisk kvantitativt niveau, som næsten var det samme som den samlede importmængde for de varer, der var omfattet af foranstaltninger i kalenderåret 2017 (30,1 mio. ton som kvantitativ tærskel i modsætning til 30,09 mio. ton import i 2017). På grundlag af den indsamlede dokumentation for undersøgelsesperioden (dvs. for perioden 2013-2017) konstaterede Kommissionen, at den tendens, der førte til dette importniveau, havde bragt EU-stålindustrien i en situation, hvor den stod over for en trussel om alvorlig skade (25).

(141)

Den analyse, der blev foretaget i forordning (EU) 2019/159 (som byggede på de på daværende tidspunkt nyeste data efter 2017, dvs. statistiske data frem til september 2018), bekræftede, at en yderligere stigning i importen havde forværret EU-erhvervsgrenens udsigter (26).

(142)

Når dette er sagt, forelå der først pålidelige importstatistikker for den samlede import af stålvarer i kalenderåret 2018 efter første kvartal 2019 (dvs. ca. tre måneder efter, at Kommissionen havde truffet afgørelse om de endelige beskyttelsesforanstaltninger). Disse statistikker viste, at den samlede import af stålprodukter, der er omfattet af foranstaltninger, nåede op på 33,4 mio. ton i 2018, hvilket er langt over det samlede importniveau i 2017 såvel som langt over den gennemsnitlige kvantitative tærskel, der er fastsat på grundlag af undersøgelsesperioden (27).

(143)

I lyset af disse undersøgelsesresultater ville den samlede mængde for kontingenter, der bliver stillet til rådighed i det andet og tredje år med foranstaltningerne (dvs. 2019-2020 og 2020-2021), være på henholdsvis 31,6 mio. ton og 33,2 mio. ton, hvis Kommissionen bekræftede liberaliseringen på 5 % + 5 % i forordning (EU) 2019/159. Et liberaliseringsscenarie som dette ville betyde, at Kommissionen i løbet af det tredje anvendelsesår for beskyttelsesforanstaltninger (dvs. 1. juli 2020 til 30. juni 2021) ville tillade, at importen nåede op på næsten samme mængde som den, der blev målt i 2018 (dvs. ca. 33,4 mio. ton). Denne mængde ville være 3,3 mio. ton over det niveau i 2017, som Kommissionen anså for at udgøre en trussel om alvorlig skade og for i høj grad at skævvride den måde EU-markedet fungerer på.

(144)

Den automatiske godtagelse af dette importniveau uden mulighed for at vurdere de potentielle virkninger af denne import ville derfor risikere at ødelægge de pågældende foranstaltningers nyttige virkning. Som det blev understreget i forordningen om endelig told (28), omfatter importniveauet fra 2018 betydelige handelsomlægninger forårsaget af USA's foranstaltninger i henhold til Section 232 samt import, der ikke var omfattet af foranstaltninger, og som ikke kunne have været taget i betragtning ved forberedelsen af de midlertidige foranstaltninger i juli 2018 (herunder betydelige mængder, der blev indført på EU-markedet i henhold til forsendelsesklausulen i artikel 4 i forordning (EU) 2018/1013 (29)).

(145)

I lyset af det fulde datasæt fra 2018 vil et liberaliseringstempo på 5 % + 5 % med andre ord ikke være i overensstemmelse med de endelige beskyttelsesforanstaltninger, der er indført for at tackle uforudset, betydelig import af den pågældende vare. Hvis liberaliseringen af de endelige foranstaltninger ikke blev justeret, ville Kommissionen tillade en hidtil uset grad af import af stål til Unionen i det tredje år af foranstaltningerne, uden at der var mulighed for at tackle denne skævvridende importmængde, og kunne dermed potentielt bidrage til en yderligere forværring af truslen om alvorlig skade.

(146)

Kommissionen konkluderede derfor, at den kumulative liberalisering på 5 % + 5 %, som interesserede parter har anmodet om, uden mulighed for at undersøge virkningerne af denne liberalisering, bør betragtes som uforholdsmæssig i forhold til at »forebygge eller råde bod på en alvorlig skade og lette tilpasningen« som omhandlet i artikel 7.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og i artikel 19, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2015/478.

(147)

Kommissionen fandt derfor, at det var nødvendigt at sænke graden af den nuværende forventede liberalisering. I denne henseende anses en kumulativ liberalisering på 3 % + 3 % i beskyttelsesforanstaltningernes andet og tredje anvendelsesår for at være passende. Denne mindre markante liberaliseringsgrad vil have den virkning, at de samlede kontingenter i det tredje år af foranstaltningerne vil forblive på 31,6 mio. ton, dvs. 1,5 mio. ton under det skævvredne 2018-niveau. Det bør også bemærkes, at denne justering fuldt ud ville bevare liberaliseringseffekten, eftersom kontingentniveauet med denne liberaliseringsgrad i beskyttelsesforanstaltningernes andet anvendelsesår ville være på 31 mio. ton (og således udgøre ca. 1 mio. ton mere end det importniveau, der blev målt i 2017). Kommissionen anså denne liberaliseringsgrad for at være en mere ligeligt fordelt indsats for at lette tilpasningen for EU-erhvervsgrenen med kontingentstigninger på 0,9 og 0,9 ved udgangen af det første og andet år af foranstaltningerne (dvs. den 30. juni 2019 og den 30. juni 2020). Importen ville derefter få lov til at stige med 1,5 mio. ton til muligvis først at kunne nå 2018-niveauet, når de endelige foranstaltninger er blevet helt ophævet efter udløbet af den treårige periode, der er fastsat i henhold til WTO-reglerne og EU-retten.

(148)

Slutteligt bør det bemærkes, at fremadrettet set er denne lavere liberaliseringsgrad i overensstemmelse med de seneste offentliggjorte prognoser for den generelle økonomi og industrien, hvori der forudses en reduktion af væksten for både Unionens og verdensøkonomiens vedkommende.

(149)

IMF anførte således i sin prognose »World Economic Outlook« fra april 2019: »Den globale vækst forventes at falde fra 3,6 % i 2018 til 3,3 % i 2019 og derefter stige til 3,6 % igen i 2020. Væksten i euroområdet forventes at falde fra 1,8 % i 2018 til 1,3 % i 2019 (0,6 procentpoint lavere end forventet i oktober) og stige til 1,5 % i 2020. Selv om væksten forventes at forbedre sig igen i første halvdel af 2019, fordi nogle af de midlertidige faktorer, der holdt aktiviteten nede forsvinder, forventes en overførsel af svagheden fra anden halvdel af 2018 at holde vækstraten nede i 2019«.

(150)

Kommissionen bemærkede følgende i sin egen økonomiske forårsprognose: »Fra 1,9 % i 2018 forventes væksten i euroområdets BNP at falde til 1,2 % dette år og derefter stige til 1,5 % i 2020, hvor vækstraten vil stimuleres af, at der er et højere antal arbejdsdage. BNP i alle medlemsstater forventes at stige i løbet af prognoseperioden. På grund af svagheden i slutningen af 2018 er disse prognoser dog markant lavere end sidste efterår og lidt under den foreløbige vinterprognose«.

(151)

Med hensyn til den industrielle prognose forventes afmatningen i Unionens fremstillingsindustri i de seneste måneder at blive værre end forventet ved begyndelsen af året. Disse forværrede forretningsvilkår i industrisektoren reducerer efterspørgslen efter stål. EUROFER Steel Outlook 2019-2020 af 18. juli 2019 forudser desuden et fald i Unionens reelle stålforbrug på -0,4 % for 2019, hvilket vil være det første år-til-år-fald siden 2013.

(152)

De seneste industrirapporter bekræfter også, at der er sket en forværring af krisen i fremstillingsindustrien. I rapporten fra Global Steel Users Purchasing Manager Index (PMI), som blev offentliggjort den 5. juli 2019 af IHS Markit, bemærkes i denne forbindelse følgende: »Stålbrugerne i Europa befinder sig stadig midt i en dyb afmatning som følge af en svag produktion i bilindustrien og en forringelse af de globale handelsvilkår«. I tråd hermed beskriver IHS Markit i sin Flash Eurozone PMI af 24. juli 2019 yderligere de økonomiske forhold på følgende vis: »Fremstillingssektoren har i stigende grad givet anledning til bekymring. Geopolitiske bekymringer, Brexit, voksende handelsgnidninger og forværrede resultater i bilsektoren har navnlig skubbet fremstillingsindustrien ned i en dybere krise, og undersøgelsen peger mod, at sektoren for fremstilling af varer vil skrumpe med ca. 1 % hvert kvartal.«

(153)

Som følge heraf har stålforbrugere i de seneste måneder fortsat oplevet en nedgang i antallet af nye ordrer på grund af svagere efterspørgsel efter varige forbrugsgoder. Den lavere produktion i stålforbrugende industrier og faldet i deres efterspørgsel fører til faldende efterspørgsel efter stål.

(154)

For så vidt angår efterspørgslen i bilindustrien, er udsigterne ikke anderledes. De årlige produktionsvækstindikatorer, der offentliggøres af Oxford Economics og FERI for andet kvartal af 2019, fremviste de svageste resultater i bilindustrien siden den globale finanskrise med en sandsynlig negativ vækst i produktionen i første halvdel af 2019 både på verdensplan og i Vesteuropa samt hvad angår indregistrering af biler i Vesteuropa. FERI fremhæver også, at »forbrugerne bliver siddende på sidelinjen på grund af den øgede usikkerhed omkring fremtidens transport«. Den manglende klarhed i overgangen fra traditionelle forbrændingsmotorer til nye brændselstyper er en enestående udfordring, som forsinker de stigende forventninger til bilindustrien. I mellemtiden forårsager faldet i produktionen inden for bilindustrien en generel nedgang i fremstillingsaktiviteter. De seneste undersøgelser peger mod »en vedvarende nedgang i bilsektoren samt sektoren for bildele på globalt plan. Produktionen faldt for ottende måned i træk, og det samme gjorde antallet af nye ordrer. Indkøb af inputmaterialer hos producenter af biler og bildele, skrumpede ind med den største hastighed i næsten syv år. Fem andre sektorer oplevede lavere produktion i maj måned, og de var alle fremstillingsrelaterede med undtagelse af ejendomssektoren. Det mest bemærkelsesværdige i denne gruppe var industrivarer og -metaller samt minedrift, hvor produktionen faldt i henholdsvis femte og ottende måned i træk.«

(155)

Oxford Economics og FERI beskriver også, at væksten er blevet ved at falde betydeligt i ingeniør- og metalvareindustrierne i første halvdel af 2019 i tråd med den ringere efterspørgsel på grund af langsommere global handel og kapitaludgifter i Europa. Selv om der er store forskelle fra land til land klarer bygge- og anlægssektoren sig bedre end andre stålforbrugende industrier i Europa med en fortsat vækst, men dens vækst er moderat, og sektoren holdes tilbage i Europa på grund af en række begrænsninger, f.eks. mangel på kvalificeret arbejdskraft og en gradvis stramning af långivning som følge af stigende renter.

(156)

Kommissionen fandt derfor, at det ville være i Unionens interesse at sænke liberaliseringsgraden til en kumulativ 3 % + 3 % i foranstaltningernes andet og tredje år. Med henblik herpå vil de resterende kontingenter for foranstaltningernes andet år blive nedjusteret den 1. oktober 2019 (dvs. begyndelsen af andet kvartal af foranstaltningernes andet år), således at den samlede forhøjelse for året er 3 %. Den 1. juli 2020 (dvs. ved udgangen af foranstaltningernes andet år) bør alle toldfrie kontingenter derudover forhøjes yderligere med yderligere 3 %.

(157)

Ud over bemærkningerne til liberaliseringsniveauet modtog Kommissionen også bemærkninger vedrørende andre spørgsmål, der falder ind under dette afsnit. Disse behandles som følger:

(158)

Nogle interesserede parter hævdede, at deres individuelle eksport til Unionen ikke kunne forvolde eller true med at forvolde skade for EU-producenterne. Desuden hævdede de, at ét land alene ikke kan udgøre en risiko for handelsomlægning.

(159)

I denne forbindelse minder Kommissionen om, at de nuværende foranstaltninger i overensstemmelse med Unionens og WTO's regler er erga omnes, og derfor omfatter import fra alle oprindelseslande, bortset fra de meget få behørigt begrundede fritagelser. Analysen af, om der var en absolut stigning i importen, en trussel om alvorlig skade eller en risiko for omlægning af handelen, kan således ikke foretages individuelt for hvert eksportland, men sker på grundlag af alle aggregerede importvarer. Kravet anses derfor for at være ubegrundet.

(160)

Nogle interesserede parter påpegede, at der for nylig er sket en udvikling med hensyn til foranstaltninger vedrørende stål i andre jurisdiktioner for at vise, at risikoen for omlægning af handelen er blevet reduceret. De henviste i den forbindelse til udelukkelserne af Canada og Mexico fra USA's foranstaltninger i henhold til Section 232, til ophævelsen af den tyrkiske undersøgelse af beskyttelsesforanstaltninger over for stålprodukter uden foranstaltninger, samt til Canadas indførelse af beskyttelsesforanstaltninger i et mere begrænset omfang end oprindeligt forventet.

(161)

Kommissionen mente ikke, at risikoen for omlægning af handel, som følge af USA's foranstaltninger i henhold til Section 232, var blevet reduceret eller helt forsvundet som følge af den seneste udvikling. På den ene side var Canada og Mexico ikke blandt de vigtigste historiske leverandører af stål til Unionen. Dette blev bekræftet af, at ingen af de to lande havde et landespecifikt toldkontingent. På den anden side kunne en sådan udvikling i henhold til de amerikanske foranstaltninger have de stik modsatte virkninger. Hvis to af de største stålleverandører til USA kan genoptage toldfri eksport til det amerikanske marked, ville dette yderligere reducere andre konkurrerende eksportlandes muligheder for at levere til det amerikanske marked. Dermed kunne risikoen for omlægning af handel til Unionen endda være endnu større. Med hensyn til de tyrkiske og canadiske undersøgelser af beskyttelsesforanstaltninger over for stålprodukter bemærker Kommissionen, at denne udvikling ikke har haft nogen væsentlig indflydelse på konklusionerne om risikoen for omlægning af handelen i Unionen. Hvad Tyrkiet angår, betyder dette lands undladelse af at indføre foranstaltninger, at situationen er uændret.

(162)

Visse interesserede parter fremførte, at Kommissionen burde medtage og/eller udelukke visse varekategorier og/eller underkategorier fra foranstaltningernes anvendelsesområde.

(163)

Kommissionen bemærker, at varedækningen for de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger er defineret i forordning (EU) 2019/159, og at en ændring af dette anvendelsesområde falder uden for denne revision.

(164)

Nogle parter insisterede også på, at de eksisterende foranstaltninger ikke levede op til standarderne i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, og at de derfor burde bringes til ophør.

(165)

Kommissionen understreger, at forordningerne om indførelse af midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger var tilstrækkeligt underbygget, hvad angår deres retsgrundlag. Kommissionen henviser til forklaringerne i disse retsakter.

(166)

Slutteligt anmodede flere interesserede parter Kommissionen om at etablere en mekanisme til at håndtere Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (»Brexit«).

(167)

Kommissionen bemærker, at på tidspunktet for vedtagelsen af justeringerne i forbindelse med denne revision er betingelserne for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen stadig usikre. Derfor kan der på nuværende tidspunkt ikke foretages justeringer i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Kommissionen vil straks tage situationen op til fornyet overvejelse i lyset af eventuelle udviklingstendenser vedrørende Brexit.

(168)

Slutteligt bemærkede Kommissionen, at den nuværende revision, der ændrer de igangværende beskyttelsesforanstaltninger, også er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af de bilaterale aftaler, der er indgået med visse tredjelande —