(1)

For at imødekomme behovet for gennemførelses- og overholdelsesoplysninger bør der foretages ændringer af flere lovgivningsmæssige EU-retsakter på miljøområdet under hensyntagen til resultaterne af Kommissionens rapport af 9. juni 2017 om foranstaltninger til strømlining af miljørapportering og den medfølgende kvalitetskontrol af rapportering og overvågning af EU's miljøpolitik af 9. juni 2017 (samlet benævnt »kvalitetskontrol af rapportering«).

(2)

Formålet med denne forordning er at modernisere informationsstyringen og sikre en mere sammenhængende tilgang til de lovgivningsmæssige retsakter, der falder inden for dens anvendelsesområde, ved hver gang i overensstemmelse med omstændighederne at forenkle rapporteringen for at mindske den administrative byrde, at udvide databasen med henblik på fremtidige evalueringer og at øge gennemsigtigheden til gavn for offentligheden.

(3)

Det er nødvendigt, at adgangen til data sikrer, at den administrative byrde for alle enheder forbliver så begrænset som muligt, navnlig for ikkestatslige enheder såsom små og mellemstore virksomheder (SMV'er). En sådan adgang kræver aktiv formidling på nationalt plan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (3) og 2007/2/EF (4) og gennemførelsesbestemmelserne dertil for at sikre en passende infrastruktur for offentlig adgang, rapportering og datadeling mellem offentlige myndigheder.

(4)

Dataene i og processen for medlemsstaternes omfattende og rettidige rapportering er afgørende for, at Kommissionen kan overvåge, gennemgå og vurdere lovgivningens opfyldelse af dens målsætninger med henblik på at få et grundlag for en eventuel fremtidig evaluering af lovgivningen i overensstemmelse med artikel 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (5). Det er hensigtsmæssigt at tilføje bestemmelser i flere lovgivningsmæssige retsakter på miljøområdet med henblik på fremtidig evaluering af disse retsakter på grundlag af data, der indsamles under gennemførelsen, eventuelt suppleret af yderligere videnskabelige og analytiske data. I den forbindelse er der behov for relevante data, der vil give mulighed for bedre vurdering af effektiviteten, virkningsfuldheden, relevansen, sammenhængen og merværdien af EU-lovgivning, hvorfor det er nødvendigt at sikre passende rapporteringsmekanismer, som også kan fungere som indikatorer til dette formål, både for beslutningstagere og den brede offentlighed.

(5)

Det er nødvendigt at ændre rapporteringsforpligtelserne i artikel 10 og 17 i Rådets direktiv 86/278/EØF (6). Forpligtelsen til at rapportere til Kommissionen bør forenkles, og samtidig bør det kræves, at medlemsstaterne sikrer større gennemsigtighed, hvorved de nødvendige oplysninger vil blive stillet til rådighed elektronisk på en lettilgængelig måde og i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF, navnlig om offentlig adgang, datadeling og tjenester. I betragtning af den afgørende betydning af at give unionsborgerne hurtig adgang til miljøoplysninger er det essentielt, at medlemsstaterne gør data offentligt tilgængelige så hurtigt, som det er teknisk muligt, med det mål, at oplysningerne står til rådighed inden for tre måneder efter årets udgang.

(6)

I overensstemmelse med evalueringen af 13. december 2016 af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (7) er der behov for at strømline rapporteringsfristerne for støjkort og handlingsplaner for at give tilstrækkelig tid til offentlig høring om handlingsplaner. Med henblik herpå bør fristen for gennemgang eller revision af handlingsplanerne udskydes en enkelt gang med et år, så fristen for fjerde runde af handlingsplaner ikke bør være den 18. juli 2023, men den 18. juli 2024. Fra og med fjerde runde vil medlemsstaterne dermed have omkring to år fra udarbejdelsen af støjkortene og afslutningen af gennemgangen eller revisionen af handlingsplanerne i stedet for et år, som det er tilfældet nu. For de efterfølgende runder af handlingsplaner vil cyklussen på fem år for gennemgang eller revision derefter blive genoptaget. For bedre at nå målene i direktiv 2002/49/EF og skabe et grundlag for udarbejdelse af foranstaltninger på EU-plan bør medlemsstaternes rapportering desuden foretages elektronisk. Det er også nødvendigt at styrke offentlighedens deltagelse ved at kræve, at forståelige, nøjagtige og sammenlignelige oplysninger offentliggøres, samtidig med at denne forpligtelse tilpasses til andre lovgivningsmæssige EU-retsakter, såsom direktiv 2007/2/EF, uden at gentage de praktiske krav.

(7)

Unionen er fast besluttet på at styrke evidensgrundlaget for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (8) på en gennemsigtig måde, som Kommissionens ekspertgruppe vedrørende nævnte direktiv har påtaget sig. For at fremme sammenlignelige oplysninger bør Kommissionen udarbejde retningslinjer, der fastlægger en fælles forståelse af »miljøskade« som defineret i artikel 2 i direktiv 2004/35/EF.

(8)

På grundlag af Kommissionens rapport af 20. juli 2016 om gennemførelsen af direktiv 2007/2/EF og den medfølgende evaluering af 10. august 2016 er det for at forenkle gennemførelsen af nævnte direktiv og reducere den administrative byrde ved medlemsstaternes overvågning hensigtsmæssigt ikke længere at kræve, at medlemsstaterne sender rapporter til Kommissionen hvert tredje år, og ikke længere at kræve, at Kommissionen forelægger en sammenfattende rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, fordi kvalitetskontrollen om rapportering har bekræftet, at sådanne rapporter kun anvendes i begrænset omfang. Kommissionen bør ikke desto mindre fortsat hvert femte år foretage en evaluering af direktiv 2007/2/EF og gøre denne evaluering tilgængelig for offentligheden.

(9)

Kommissionens kvalitetskontrol af 16. december 2016 af EU's naturlovgivning (direktiverne om fugle og levesteder), dvs. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (9) og Rådets direktiv 92/43/EØF (10) konkluderede, at det er nødvendigt med en rapporteringscyklus på tre år i henhold til direktiv 2009/147/EF. I praksis er der dog allerede gennemført en rapporteringscyklus på seks år for direktiv 2009/147/EF, som det er tilfældet for direktiv 92/43/EØF, med et lignende primært fokus på at tilvejebringe ajourførte oplysninger om status og tendenser for arter. Behovet for en strømlinet gennemførelse af direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF begrunder behovet for at tilpasse lovgivningen til den fælles praksis ved at sikre en vurdering af status hvert sjette år, samtidig med at det anerkendes, at det fortsat er nødvendigt, at medlemsstaterne foretager de nødvendige overvågningsaktiviteter for visse sårbare arter. Denne fælles praksis bør også lette udarbejdelsen hvert sjette år af de rapporter om anvendelsen af direktiverne, som medlemsstaterne skal indgive til Kommissionen. For at sikre en vurdering af politikfremskridtene bør medlemsstaterne være forpligtede til at give oplysninger, navnlig om status og tendenser for vilde fuglearter, de trusler og det pres, som de er udsat for, de trufne bevarelsesforanstaltninger og bidraget fra netværket af særligt beskyttede områder til opfyldelsen af målene i direktiv 2009/147/EF.

(10)

Med henblik på at øge gennemsigtigheden og reducere den administrative byrde er det nødvendigt at ændre rapporteringsforpligtelserne i artikel 43, 54 og 57 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (11). Det er nødvendigt at etablere en central, åben og søgbar database for ikketekniske projektresuméer og dermed forbundne efterfølgende evalueringer og at tillægge Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser omfatter fastsættelse af et fælles format for fremsendelsen af ikketekniske projektresuméer og dermed forbundne efterfølgende evalueringer samt et fælles format for og indholdet ved fremsendelsen af oplysninger om gennemførelse og statistiske oplysninger. Det er også nødvendigt at erstatte Kommissionens statistiske rapportering hvert tredje år med et krav for Kommissionen om at oprette og vedligeholde en dynamisk central database og årligt at frigive statistiske oplysninger.

(11)

I overensstemmelse med resultaterne af Kommissionens Refitevaluering af 13. december 2017 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (12) er det nødvendigt at ændre eller ophæve rapporteringsforpligtelserne i nævnte forordning. For at styrke sammenhængen med rapporteringen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (13) bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge typen af, formatet for og hyppigheden af de oplysninger, der skal stilles til rådighed i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006, og at afskaffe det rapporteringsformat, som nævnte forordning i øjeblikket fastsætter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14). I betragtning af den afgørende betydning af at give unionsborgerne hurtig adgang til miljøoplysninger er det essentielt, at medlemsstaterne og Kommissionen gør data offentligt tilgængelige så hurtigt, som det er teknisk muligt, med det mål, at oplysningerne står til rådighed inden for tre måneder efter årets udgang, herunder ved at gøre fremskridt hen imod dette mål gennem en gennemførelsesretsakt i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006. Det er også nødvendigt at ændre artikel 11 i forordning (EF) nr. 166/2006 om fortrolighed for at sikre større gennemsigtighed i rapporteringen til Kommissionen. For at minimere den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen er det desuden nødvendigt at ophæve rapporteringsforpligtelserne i artikel 16 og 17 i nævnte forordning, da disse forpligtelser tilvejebringer oplysninger, som er af begrænset værdi eller ikke opfylder politikbehovene.

(12)

For at forbedre og lette offentlighedens adgang til oplysninger om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 (15) bør Kommissionen gøre de data, som medlemsstaterne fremsender om gennemførelsen af nævnte forordning, offentligt tilgængelige gennem en EU-oversigt over disse data. For at styrke sammenhængen i oplysningerne og lette overvågningen af, hvordan nævnte forordning fungerer, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge det format og den procedure, som medlemsstaterne skal bruge til at gøre oplysningerne tilgængelige, og hyppigheden af og perioden for indgivelse af oplysningerne bør bringes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 (16). Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(13)

For at forbedre og lette offentlighedens adgang til oplysninger om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2173/2005 bør de data, som medlemsstaterne fremsender om gennemførelsen af nævnte forordning, gøres offentligt tilgængelige af Kommissionen gennem en EU-oversigt. På grundlag af Kommissionens og medlemsstaternes erfaringer fra første år med licensordningen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet er det nødvendigt, at bestemmelserne om rapportering i forordning (EF) nr. 2173/2005 ajourføres. Kommissionen bør bistås af det udvalg, der er nedsat i medfør af nævnte forordnings artikel 11, i forbindelse med udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge formatet og proceduren for medlemsstaternes tilgængeliggørelse af oplysninger. Det er desuden nødvendigt, at bestemmelserne om evaluering af nævnte forordning ajourføres.

(14)

Det er nødvendigt, at rapporteringen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (17) strømlines og tilpasses rapporteringskravene i henhold til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) af 3. marts 1973, som Unionen og medlemsstaterne er parter i. Rapporteringskravene i henhold til CITES blev ændret på 17. konference mellem CITES-parterne i 2016 for at tilpasse hyppigheden af rapporteringen for foranstaltninger vedrørende gennemførelse af CITES og for at oprette en ny rapporteringsmekanisme for ulovlig handel med arter opført på listen i CITES. Disse ændringer bør afspejles i forordning (EF) nr. 338/97.

(15)

Det Europæiske Miljøagentur varetager allerede vigtige opgaver i forbindelse med overvågning af og rapportering om Unionens miljølovgivning, og disse opgaver bør udtrykkelig indføres i den relevante lovgivning. For så vidt angår anden miljølovgivning vil Det Europæiske Miljøagenturs rolle og ressourcer med hensyn til støtte til Kommissionen i forbindelse med miljørapportering blive behandlet efter afslutningen af den igangværende evaluering.

(16)

Forordning (EF) nr. 166/2006, (EU) nr. 995/2010, (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005 samt direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF, 2010/63/EU og 86/278/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —