23.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/15


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/829

af 14. marts 2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere for så vidt angår bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme midlertidige undtagelser med henblik på officielle testmæssige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, forsøg, planteforædling eller avl

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og forordning (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 8, stk. 5, og artikel 48, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/2031 kan medlemsstaterne efter anmodning midlertidigt tillade indførsel til, flytning inden for samt opbevaring og opformering på deres område af EU-karantæneskadegørere eller skadegørere, der er omfattet af foranstaltninger vedtaget i henhold til forordningens artikel 30, stk. 1, til officielle testmæssige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, forsøg, planteforædling eller avl. Endvidere kan medlemsstaterne efter anmodning midlertidigt tillade indførsel til og flytning inden for deres område af planter, planteprodukter og andre objekter, der anvendes til officielle testmæssige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, forsøg, planteforædling eller avl.

(2)

Det er nødvendigt at supplere forordning (EU) 2016/2031 ved at vedtage regler for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende indførsel til og flytning inden for Unionens område af de pågældende skadegørere, planter, planteprodukter og andre objekter, for procedurerne og betingelserne for at give de respektive tilladelser samt for kravene til tilsyn med overholdelse af bestemmelserne og de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende overholdelse.

(3)

For at sikre, at den plantesundhedsmæssige risiko i forbindelse med de specificerede aktiviteter fjernes eller reduceres til et acceptabelt niveau, bør tilladelsen til indførsel til og flytning inden for Unionen af specificeret materiale være underlagt visse betingelser, der sikrer indgivelse af en fuldstændig og fyldestgørende ansøgning, undersøgelse af arten af og formålet med de specificerede aktiviteter, bekræftelse af, at de specificerede aktiviteter gennemføres på karantænestationer eller indeslutningsfaciliteter, og destruktion og sikker fjernelse af kontamineret materiale.

(4)

For at sikre overvågning og sporbarhed af det pågældende specificerede materiale og omgående imødegå eventuelle tilknyttede plantesundhedsmæssige risici bør den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte specificerede aktivitet skal udføres, efter at have givet denne tilladelse udstede en skriftlig tilladelse, der altid skal ledsage det pågældende materiale.

(5)

Formatet for den skriftlige tilladelse bør svare til det format, der er fastsat i bilag II til Kommissionens direktiv 2008/61/EF (2), da dette format har vist sig at kunne gennemføres på en effektiv og konsekvent måde.

(6)

Der bør anvendes en enkelt skriftlig tilladelse til flere indførsler til og flytninger inden for Unionen af specificeret materiale, der er omfattet af de specificerede aktiviteter, og i overensstemmelse med særlige betingelser for at sikre en forholdsmæssig og effektiv ramme for sådanne indførsler og flytninger.

(7)

Officiel testning udføres oftere end de andre specificerede aktiviteter. Det vil derfor være mere effektivt at tillade en mere fleksibel ramme for officiel testning end for de andre specificerede aktiviteter.

(8)

Der bør fastsættes regler for de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning, for at sikre, at der træffes korrigerende foranstaltninger så hurtigt som muligt. Disse foranstaltninger bør omfatte forpligtelser for den person, der er ansvarlig for de specificerede aktiviteter.

(9)

Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør direktiv 2008/61/EF ophæves.

(10)

Denne forordning bør finde anvendelse, uden at det berører regler, der er vedtaget i henhold til artikel 48 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 forordningen (3) om offentlig kontrol, for så vidt angår varer, der er undtaget fra offentlig kontrol på grænsekontrolsteder.

(11)

For at muliggøre en gnidningsløs afvikling af de tilladte aktiviteter bør gyldigheden af tilladelser til disse aktiviteter forlænges med en nærmere angivet periode.

(12)

Af hensyn til retssikkerheden bør denne forordning finde anvendelse fra samme dato som forordning (EU) 2016/2031 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

I denne forordning fastsættes betingelserne for undtagelser fra visse bestemmelser i forordning (EU) 2016/2031, i henhold til hvilke specificerede skadegørere og planter, planteprodukter og andre objekter, som defineret i denne forordnings artikel 2, må føres ind i eller flyttes, opbevares, opformeres eller anvendes inden for Unionen eller beskyttede zoner heri til officielle testmæssige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, forsøg, planteforædling eller avl. I nærværende forordning fastsættes navnlig undtagelser fra følgende bestemmelser i forordning (EU) 2016/2031:

a)

artikel 5, stk. 1, om forbud mod indslæbning i, flytning inden for samt opbevaring, opformering og frigivelse på Unionens område af EU-karantæneskadegørere

b)

artikel 30, stk. 1, om EU-foranstaltninger mod skadegørere, der ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere, men som kan opfylde betingelserne for optagelse på denne liste

c)

artikel 32, stk. 2, om forbud mod introduktion i, flytning inden for og opbevaring, opformering og frigivelse i beskyttede zoner på Unionens område af beskyttet zone-karantæneskadegørere

d)

artikel 40, stk. 1, om forbud mod indførsel på Unionens område af visse planter, planteprodukter og andre objekter fra alle eller visse tredjelande eller områder i tredjelande

e)

artikel 41, stk. 1, om særlige og ækvivalente krav vedrørende indførsel på og flytning inden for Unionens område af visse planter, planteprodukter og andre objekter fra tredjelande

f)

artikel 42, stk. 2, om forbud mod indførsel på Unionens område af visse højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre objekter fra tredjelande

g)

artikel 49, stk. 1, om midlertidige foranstaltninger vedrørende indførsel på og flytning inden for Unionens område af planter, planteprodukter og andre objekter fra tredjelande

h)

artikel 53, stk. 1, om forbud mod indførsel af planter, planteprodukter og andre objekter, som stammer fra tredjelande eller har deres oprindelse inden for Unionens område, i beskyttede zoner på Unionens område

i)

artikel 54, stk. 1, om særlige krav vedrørende indførsel af visse planter, planteprodukter og andre objekter i beskyttede zoner på Unionens område.

I denne forordning fastsættes navnlig:

a)

reglerne for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende indførsel til og flytning eller opbevaring, opformering eller anvendelse inden for Unionen eller beskyttede zoner heri denne af specificerede skadegørere eller planter, planteprodukter og andre objekter

b)

proceduren og betingelserne for, at medlemsstaterne giver en midlertidig tilladelse til gennemførelsen af de specificerede aktiviteter

c)

reglerne vedrørende tilsyn med overholdelsen samt de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende overholdelse.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »specificerede skadegørere«: et af følgende:

i)

EU-karantæneskadegørere, som er opført på listen i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2016/2031

ii)

skadegørere, som er omfattet af foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1, i nævnte forordning

iii)

beskyttet zone-skadegørere, som er opført på listen i henhold til artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning

b)   »planter, planteprodukter eller andre objekter«: planter, planteprodukter eller andre objekter, som er omfattet af foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1, og opført på listen i henhold til artikel 40, stk. 2 og 3, artikel 41, stk. 2 og 3, artikel 42, stk. 2 og 3, artikel 49, stk. 1, artikel 53, stk. 2 og 3, og artikel 54, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2016/2031

c)   »specificeret materiale«: specificerede skadegørere, planter, planteprodukter eller andre objekter som omhandlet i denne forordning

d)   »specificerede aktiviteter«: aktiviteter gennemført af personer, herunder kompetente myndigheder, akademiske institutioner, forskningsinstitutioner eller professionelle operatører, i forbindelse med officielle testmæssige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, forsøg, planteforædling eller avl, der indebærer indførsel til, flytning inden for, opbevaring, opformering eller anvendelse i Unionen og beskyttede zoner heri af specificeret materiale.

Artikel 3

Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen

1.   Medlemsstaterne samarbejder administrativt med hensyn til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om indførsel til, flytning inden for og opbevaring, opformering og anvendelse på Unionens område eller beskyttede zoner heraf af specificeret materiale.

2.   Med henblik på stk. 1 sender medlemsstaterne inden den 31. marts hvert år alle følgende oplysninger til Kommissionen og de øvrige medlemsstater:

a)

en liste med typer og mængder af specificeret materiale, der er tilladt i henhold til denne forordning, og som er blevet indført til eller flyttet inden for Unionen i det foregående kalenderår

b)

en rapport om forekomsten af specificerede skadegørere, der ikke er tilladt i henhold til denne forordning, og andre skadegørere, som den kompetente myndighed betragter som en risiko for Unionen, og som påvises under gennemførelsen af de pågældende aktiviteter.

c)

foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse

d)

den liste over karantænestationer og indeslutningsfaciliteter, der anvendes med henblik på denne forordning.

3.   Flytning inden for og indførsel til Unionen af det specificerede materiale med henblik på specifikke aktiviteter, der er tilladt i henhold til artikel 5, skal sammen med den relevante tilladelse registreres i IT-informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol (IMSOC), jf. artikel 131 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625.

Artikel 4

Ansøgning

Forud for indførsel til, flytning inden for, opbevaring, opformering og anvendelse i Unionen af det specificerede materiale i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 48, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, i forordning (EU) 2016/2031 indgives der en ansøgning til de kompetente myndigheder.

Ansøgningens indhold skal opfylde kravene i bilag I til denne forordning.

Artikel 5

Betingelser for at give tilladelsen

Tilladelsen til indførsel til, flytning inden for, opbevaring, opformering og anvendelse i Unionen af det specificerede materiale i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 48, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, i forordning (EU) 2016/2031, gives af medlemsstaterne i en begrænset periode og kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

ansøgningen anses for at være i overensstemmelse med artikel 4 i denne forordning

b)

arten af og formålet med de specificerede aktiviteter, der foreslås i ansøgningen, er blevet undersøgt af den kompetente myndighed og fundet i overensstemmelse med definitionen af specificerede aktiviteter i artikel 2 i denne forordning

c)

det er bekræftet, at de specificerede aktiviteter er blevet gennemført på de karantænestationer eller indeslutningsfaciliteter, der er anført i ansøgningen og udpeget af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 60 og 61 i forordning (EU) 2016/2031

d)

det er blevet sikret, at det specificerede materiale efter afslutningen af den pågældende specificerede aktivitet er blevet destrueret og fjernet på sikker vis eller opbevares under passende betingelser med henblik på yderligere anvendelse i overensstemmelse med artikel 64 i forordning (EU) 2016/2031.

Artikel 6

Skriftlig tilladelse, efter at der er givet tilladelse

1.   Efter at der er givet tilladelse som omhandlet i artikel 5, udsteder den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den tilladte aktivitet skal finde sted, en skriftlig tilladelse. Denne skriftlige tilladelse skal altid ledsage det pågældende specificerede materiale.

2.   Hvis der er tale om specificeret materiale med oprindelse i Unionen, skal den skriftlige tilladelse være i overensstemmelse med det format, der er fastsat i del A i bilag II. Den skal officielt påtegnes af oprindelsesmedlemsstaten med henblik på flytning af materialet under karantænebetingelser eller under indeslutningsforhold.

3.   Hvis der er tale om specificeret materiale med oprindelse i tredjelande, skal den skriftlige tilladelse være i overensstemmelse med det format, der er fastsat i del B i bilag II. Den skal officielt påtegnes af oprindelsestredjelandet med henblik på indførsel af materialet under karantænebetingelser eller under indeslutningsforhold.

4.   Hvis der er tale om flere indførsler til eller flytninger inden for Unionen af en bestemt type specificeret materiale, kan den kompetente myndighed udstede en enkelt skriftlig tilladelse på tidspunktet for den første sending, som dækker alle disse indførsler eller flytninger, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

indførslerne eller flytninger finder sted flere gange om året

b)

det specificerede materiale er omfattet af de samme emballagebetingelser

c)

det specificerede materiale stammer fra samme udbyder og er til den samme person, som er ansvarlig for de godkendte aktiviteter.

I rubrik 10 i den model, der er fastsat i del A og B i bilag II, angiver den kompetente myndighed udtrykkeligt, at den skriftlige tilladelse omfatter flere indførsler til eller flytninger inden for Unionen af det pågældende specificerede materiale. Denne skriftlige tilladelse må gælde højst et år fra udstedelsesdatoen.

Artikel 7

Særlige bestemmelser for officiel testning

Uanset artikel 4, 5 og 6 giver medlemsstaterne tilladelse til gennemførelse af officiel testning, der udføres af de kompetente myndigheder eller af professionelle operatører under de kompetente myndigheders officielle tilsyn, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

den person, der er ansvarlig for de godkendte aktiviteter, har anmeldt den officielle testning til den kompetente myndighed, inden den finder sted

b)

denne anmeldelse indeholder arten af og formålet med den officielle testning

c)

anmeldelsen indeholder en bekræftelse af, at den officielle testning gennemføres på karantænestationer eller indeslutningsfaciliteter, jf. artikel 5, litra c)

d)

den officielle testning udføres på en sådan måde, at der ikke forekommer spredning af specificerede skadegørere under håndtering og transport af det specificerede materiale inden, under og efter den officielle testning.

Artikel 8

Generelle bestemmelser vedrørende tilsyn med overholdelse af bestemmelserne

Den kompetente myndighed fører tilsyn med de specificerede aktiviteter for at sikre, at alle følgende krav er opfyldt:

a)

ethvert angreb af specificeret materiale forårsaget af specificerede skadegørere, der ikke er tilladt i henhold til denne forordning, eller andre skadegørere, der anses for at udgøre en risiko for Unionen, og som påvises under gennemførelsen af de pågældende aktiviteter, meddeles omgående den kompetente myndighed af den person, der er ansvarlig for aktiviteterne. Hvis materialet i sig selv er en specificeret skadegører, skal tilsynet vedrøre potentielt angreb af materialet forårsaget af andre specificerede skadegørere, der ikke er tilladt i henhold til denne forordning, eller andre skadegørere, der af den kompetente myndighed anses for at udgøre en risiko for Unionen, og som påvises under gennemførelsen af de pågældende aktiviteter

b)

enhver hændelse, der fører til de i litra a) omhandlede skadegøreres udslip eller sandsynlige udslip i miljøet, meddeles omgående den kompetente myndighed af den person, der er ansvarlig for aktiviteterne.

Artikel 9

Foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne

1.   Den kompetente myndighed kan kræve, at den person, der er ansvarlig for aktiviteterne, gennemfører korrigerende handlinger for at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning enten omgående eller inden for en bestemt frist.

2.   Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at den person, der er ansvarlig for aktiviteterne, ikke overholder bestemmelserne i denne forordning, træffer denne myndighed uden ophold de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den manglende overholdelse af disse bestemmelser ikke fortsætter. Disse foranstaltninger kan omfatte inddragelse eller midlertidig suspension af den tilladelse der er omhandlet i artikel 5.

3.   Hvis den kompetente myndighed har truffet foranstaltninger i henhold til stk. 2, bortset fra inddragelse af tilladelsen, og den manglende overholdelse af denne forordning fortsætter, inddrager myndigheden uden ophold godkendelsen.

Artikel 10

Ophævelse af direktiv 2008/61/EF og overgangsperioden for dets godkendte aktiviteter

Direktiv 2008/61/EF ophæves.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

De godkendelser af aktiviteter, der er meddelt i henhold til artikel 2 i nævnte direktiv, udløber den 31. december 2020.

Artikel 11

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 14. december 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.

(2)  Kommissionens direktiv 2008/61/EF af 17. juni 2008 om de betingelser, hvorunder visse skadegørende planter, planteprodukter og andre objekter, der er anført i bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF, må føres ind i eller flyttes inden for Fællesskabet eller visse beskyttede zoner inden for dette med henblik på forsøg, forskning eller planteforædling (EUT L 158 af 18.6.2008, s. 41).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).


BILAG I

1.   

Den i artikel 4 omhandlede ansøgning skal mindst indeholde følgende elementer, alt efter hvad der er relevant:

a)

navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på ansøgeren og på den eller de personer, der er ansvarlige for den specificerede aktivitet, hvis denne eller disse personer er forskellig(e) fra ansøgeren, herunder deres videnskabelige og tekniske kvalifikationer i forbindelse med de specificerede aktiviteter

b)

type specificeret materiale, det videnskabelige navn eller navnet på det specificerede materiale og eventuelle offentliggjorte henvisninger, hvis det er relevant, herunder oplysninger om potentielle vektorer

c)

den mængde af det specificerede materiale, det antal sendinger og den mængde pr. sending i tilfælde af flere sendinger, der er berettiget i henhold til formålet med den pågældende aktivitet og karantænestationens eller indeslutningsfacilitetens kapacitet

d)

det specificerede materiales oprindelsessted, herunder afsenderens og udbyderens navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer, og med fyldestgørende dokumentation, hvis det specificerede materiale skal indføres fra et tredjeland

e)

den specificerede aktivitets varighed samt et resumé af arten af og formålet med den specificerede aktivitet og derudover en specifikation, hvis det drejer sig om forsøg og videnskabelige eller uddannelsesmæssige aktiviteter i forbindelse med planteforædling

f)

de emballagebetingelser, hvorunder det specificerede materiale vil blive flyttet eller importeret

g)

navn og adresse på samt beskrivelse af karantænestationen eller indeslutningsfaciliteten

h)

den endelige anvendelse af det specificerede materiale efter afslutningen af den specificerede aktivitet, f.eks.: destruktion, indsamling eller opbevaring

i)

metoden til destruktion eller behandling af det specificerede materiale efter afslutningen af de specificerede aktiviteter, hvis det er relevant.

2.   

Der skal på anmodning af den kompetente myndighed stilles andre oplysninger eller præciseringer til rådighed.


BILAG II

A.   Model til skriftlig tilladelse til flytning inden for Unionen af skadegørere, planter, planteprodukter og andre objekter til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, forsøg, planteforædling eller avl, jf. artikel 6, stk. 2

Overskrift: Skriftlig tilladelse

 

1.

Navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på [afsender]/[plantesundhedsmyndighed]* i oprindelsesmedlemsstaten

2.

Navn på det ansvarlige organ i den udstedende medlemsstat

3.

Navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den person, der er ansvarlig for de specificerede aktiviteter

4.

Navn og adresse på [karantænestationen]/[indeslutningsfaciliteten]*

5.

Det videnskabelige navn, hvis det er relevant, eller navnet på det specificerede materiale, herunder det videnskabelige navn på den pågældende specificerede skadegører

6.

Mængde specificeret materiale

7.

Type specificeret materiale

8.

Emballage- og flytningsbetingelser*

Angiv en af følgende betingelser:

8.1.

posttjeneste/leveringsvirksomhed/passager/andet (skal præciseres)

8.2.

vej/tog/fly/båd/andet (skal præciseres)

8.3.

andet

9.

Supplerende oplysninger

Det specificerede materiale flyttes inden for Unionens område i henhold til forordning (EU)…/… [Publikationskontoret: indsæt venligst referencen til denne forordning]

10.

Flere sendinger: [ja]/[nej]*

Hvis ja:

Udstedelsesdato:

Sendingens referencenummer:

Antal sendinger og mængde pr. sending specificeret materiale:

11.

Endelig anvendelse

destruktion/indsamling eller opbevaring*

12.

Påtegning foretaget af den kompetente myndighed i det specificerede materiales oprindelsesmedlemsstat

13.

Den kompetente myndigheds underskrift og stempel eller elektroniske stempel og elektroniske underskrift

Sted for påtegning:

 

Dato:

Udstedelsessted:

Den bemyndigede persons navn og underskrift:

Udstedelsesdato:

Udløbsdato

Den bemyndigede persons navn og underskrift:

14.

IMSOC-reference

 

*

Det ikke gældende overstreges.

B.   Model til skriftlig tilladelse til indførsel til Unionen af skadegørere, planter, planteprodukter og andre objekter til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, forsøg, planteforædling eller avl, jf. artikel 6, stk. 3

Overskrift: Skriftlig tilladelse

 

1.

Navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på [afsender]/[plantesundhedsmyndighed]* i oprindelsestredjelandet

2.

Navn på det ansvarlige organ i den udstedende medlemsstat

3.

Navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den person, der er ansvarlig for de specificerede aktiviteter

4.

Navn og adresse på [karantænestationen]/[indeslutningsfaciliteten]*

5.

Det videnskabelige navn, hvis det er relevant, eller navnet på det specificerede materiale, herunder det videnskabelige navn på den pågældende specificerede skadegører.

6.

Mængde specificeret materiale

7.

Type specificeret materiale

8.

Emballage- og importbetingelser*

Angiv en af følgende betingelser:

8.1.

posttjeneste/leveringsvirksomhed/passager/andet (skal præciseres)

8.2.

vej/tog/fly/båd/andet (skal præciseres)

8.3.

andet

9.

Supplerende oplysninger

Det specificerede materiale importeres til Unionens område i henhold til forordning (EU)…/… [Publikationskontoret: indsæt venligst referencen til denne forordning]

10.

Flere sendinger: [ja]/[nej]*

Hvis ja:

Udstedelsesdato:

Sendingens referencenummer:

Antal sendinger og mængde pr. sending specificeret materiale:

11.

Endelig anvendelse

Destruktion/indsamling eller opbevaring*

12.

Påtegning foretaget af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i det specificerede materiales oprindelsestredjeland.

12.

Den kompetente myndigheds underskrift og stempel eller elektroniske stempel og elektroniske underskrift

Sted for påtegning:

 

Dato:

Udstedelsessted:

Den bemyndigede persons navn og underskrift:

Udstedelsesdato:

Udløbsdato:

Den bemyndigede persons navn og underskrift:

13.

IMSOC-reference

 

*

Det ikke gældende overstreges.

BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 2008/61/EF

Nærværende forordning

Artikel 1, stk. 1

Artikel 4

Artikel 1, stk. 2

Artikel 4, bilag I

Artikel 2, stk. 1, første afsnit

Artikel 5

Artikel 2, stk. 1, andet afsnit

Artikel 9, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

Artikel 6, bilag II

Artikel 2, stk. 3

Artikel 8

Artikel 2, stk. 4

__

Artikel 3

__

Artikel 4

__

Artikel 5

__

Artikel 6

Artikel 11

Artikel 7

__

Bilag I, punkt 1

Artikel 5

Bilag I, punkt 2

__

Bilag II

Bilag II

Bilag III

__

Bilag IV

__

Bilag V

Bilag III