27.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 139/108


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/776

af 16. maj 2019

om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014, (EU) nr. 1301/2014, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) nr. 1303/2014 og (EU) 2016/919 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og gennemførelsen af de specifikke mål, der er fastlagt i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 11, og artikel 48, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (2) skal Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) rette henstillinger til Kommissionen vedrørende de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er) og deres revision og sørge for, at TSI'erne er tilpasset de tekniske fremskridt, markedsudviklingen og de samfundsmæssige krav.

(2)

TSI'er bør ændres med henblik på at angive, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på de eksisterende delsystemer og køretøjer, især ved opgradering og fornyelse, og angive, hvilke parametre for køretøjerne og de faste delsystemer jernbanevirksomheden skal kontrollere for at sikre kompatibilitet mellem køretøjerne og de strækninger, de skal køre på, og hvilke fremgangsmåder der skal følges under denne kontrol, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet.

(3)

I Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (3) fastsættes de specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af TSI'er. Den 22. september 2017 anmodede Kommissionen agenturet om at udarbejde henstillinger vedrørende gennemførelsen af en række af disse mål.

(4)

Ifølge afgørelse (EU) 2017/1474 bør TSI'erne revideres med henblik på at tage hensyn til udviklingen i Unionens jernbanesystem og de dertil knyttede forsknings- og innovationsaktiviteter og opdatere henvisninger til standarder.

(5)

TSI'erne bør desuden revideres med henblik på at færdiggøre de resterende udestående punkter. De udestående punkter med hensyn til kravene til konstruktion af spor, som er kompatible med anvendelsen af hvirvelstrømsbremser, og mindsteværdien for trafikkoder bør færdiggøres i Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 (4). De udestående punkter med hensyn til specifikationerne vedrørende aerodynamiske virkninger, passiv sikkerhed og variable sporviddesystemer og bremsesystemer bør færdiggøres i Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 (5). De udestående punkter med hensyn til specifikationerne vedrørende prøvningsforholdene for prøvning på spor og forskellige sporviddesystemer bør færdiggøres i Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 (6).

(6)

I afgørelse (EU) 2017/1474 fastsættes der også specifikke mål, der gælder for TSI'en for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel og TSI'en for godsvogne i delsystemet Rullende materiel. Især bestemmelserne om systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder bør revideres, og adgang til personvogne, godkendelse af passagerkøretøjer i store anvendelsesområder og oprangeringen af persontog bør lettes.

(7)

Visse komponenter, hvor en enkelt fejl potentielt direkte kan føre til en alvorlig ulykke, er kritiske for jernbanesystemets sikkerhed og bør mærkes som »sikkerhedskritisk« i hvert enkelt tilfælde. Fabrikanten bør identificere sikkerhedskritiske komponenter i køretøjets vedligeholdelsesmanual.

(8)

Investeringer i fast og mobilt udstyr bør beskyttes ved at sikre ERTMS-specifikationernes kompatibilitet og stabilitet, give retlig og teknisk sikkerhed for, at en mobil enhed, der overholder baseline 3 af ERTMS, kan køre forsvarligt på en strækning, der er i overensstemmelse med ERTMS, med et acceptabelt ydeevneniveau. Af hensyn til muligheden for at følge med den tekniske udvikling og for at tilskynde til modernisering som f.eks. nye funktioner i ERTMS (såkaldte »game changers«) bør deres implementering tillades på visse betingelser som angivet i agenturets rapport om ERTMS i et langsigtet perspektiv (ERA-REP-150). Når agenturet udsender udkast til frigivelsesspecifikationer for game changers i ERTMS inden den planlagte fastsatte frigivelse i 2022, bør leverandører og aktører, der foretager tidlig implementering, anvende specifikationerne i deres pilotfase, såfremt en mobil enhed, der overholder baseline 3, kan køre forsvarligt på enhver infrastruktur, der implementerer en game changer.

(9)

På grundlag af den forskning i systemarkitektur og det innovationsarbejde, som fællesforetagendet Shift2Rail har udført, fokuserer agenturet i sit arbejde med en game changer vedrørende udviklingen af radiokommunikationssystemet på at foreslå løsninger, der sikrer uafhængig styring af livscyklusserne for radiokommunikationssystemet og togkontrolsystemet (TPS), og samtidig lette integrationen af det nye radiokommunikationssystem med det europæiske togkontrolsystem (ETCS) på tog, som følger specifikationssæt nr. 3, som er anført i tabel 2.3 i bilag A til Kommissionens forordning (EU) 2016/919 (7).

(10)

Selv efter en vellykket certificeringsproces kan det ikke altid udelukkes, at et delsystem, når et mobilt togkontrol- og kommunikationsdelsystem samvirker med et fast togkontrol- og kommunikationsdelsystem, under visse omstændigheder gentagne gange ikke fungerer eller ikke har den tilsigtede ydeevne. Dette kan skyldes forskelle i nationalt togkontrol- og signaludstyr (f.eks. sikringsanlæg), anlægsbestemmelser og driftsregler, mangler i specifikationerne, afvigende fortolkninger, fejl i udformningen eller fejlbehæftet installation af udstyr. Kontroller skal derfor muligvis udføres for at påvise den tekniske kompatibilitet for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i køretøjets anvendelsesområde. Nødvendigheden af disse kontroller bør anses for en midlertidig foranstaltning, der har til formål at styrke tilliden til den tekniske kompatibilitet mellem delsystemerne. I forordning (EU) 2016/919 bør proceduren for disse kontroller desuden angives. De principper, der ligger til grund for disse kontroller, bør navnlig være gennemsigtige og bane vejen for yderligere harmonisering. Muligheden for at udføre disse kontroller på et laboratorium, der repræsenterer den faste konfiguration, der skal stilles til rådighed af infrastrukturforvalteren, bør prioriteres.

(11)

For at begrænse kontrollerne til et minimum bør hver medlemsstat fremme harmonisering af sin infrastruktur. I overensstemmelse med dette princip bør der kun kræves et sæt kompatibilitetskontroller for radio (én kontrol for taletransmission og én kontrol for datatransmission), hvis det overhovedet er nødvendigt, for hver medlemsstat.

(12)

De fornødne foranstaltninger for på kortest mulig tid at styrke tilliden til den tekniske kompatibilitet og reducere eller afskaffe prøver eller kontroller for at dokumentere den tekniske kompatibilitet for mobile enheder med forskellige implementeringer af fast ERTMS-udstyr bør overvejes. Agenturet bør derfor vurdere de bagvedliggende tekniske forskelle og fastlægge de fornødne foranstaltninger for at afskaffe prøver eller kontroller for at dokumentere den tekniske kompatibilitet for mobile enheder med forskellige implementeringer af fast udstyr.

(13)

Nogle TSI'er kan omfatte overgangsbestemmelser, som kan sikre jernbanesektorens konkurrencedygtighed og forhindre uforholdsmæssige omkostninger som følge af for hyppige lovgivningsændringer. Sådanne overgangsbestemmelser finder anvendelse på kontrakter under gennemførelse og på projekter på et avanceret udviklingstrin på anvendelsesdatoen for den relevante TSI. Så længe disse overgangsbestemmelser finder anvendelse, bør der ikke være behov for anmodninger om anvendelse af artikel 7, stk. 1, i direktiv 2016/797. Når disse overgangsbestemmelser udløber, bør ansøgere, der anmoder om tilladelse til, at TSI'en ikke anvendes, indgive anmodningen i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2016/797. Sådanne anmodninger bør imidlertid kun i behørigt begrundede tilfælde baseres på artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797.

(14)

I direktiv (EU) 2016/797 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (8) fastsættes agenturets rolle som godkendende enhed. I gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 fastsættes desuden den procedure, der finder anvendelse i tilfælde af en ændring inden for en eksisterende køretøjstype, navnlig på oprettelsen af versioner af en køretøjstype og versioner af en køretøjstypevariant. Agenturets rolle i forbindelse med registrering af data i det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (ERATV) og de godkendende enheders opgaver i forbindelse med versioner af en køretøjstype og versioner af en køretøjstypevariant bør tilpasses tilsvarende.

(15)

Forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) 2016/919 bør omhandle ændringer i proceduren for omsætning af mobile delsystemer, jf. artikel 20-26 i direktiv (EU) 2016/797. Disse TSI'er bør derfor angive de grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber, der bruges til at identificere køretøjstypen, og fastsætte kravene vedrørende ændringer, der påvirker dem. Listen over ERATV-parametre bør ændres tilsvarende.

(16)

Ifølge afgørelse (EU) 2017/1474 bør TSI'erne angive, om de overensstemmelsesvurderingsorganer, der allerede har fået bemyndigelse på grundlag af en tidligere udgave af TSI'en, skal have en ny bemyndigelse, og om der skal anvendes en forenklet bemyndigelsesprocedure. Ved denne forordning indføres der mindre ændringer, som ikke kræver, at organer, der allerede har fået bemyndigelse på grundlag af en tidligere udgave af TSI'en, skal have en ny bemyndigelse.

(17)

Denne forordning ændrer TSI'erne med det formål at tilvejebringe interoperabilitet i Unionens jernbanesystem, forbedre og udvikle den internationale banetrafik, bidrage til, at der med tiden opstår et indre marked, og supplere TSI'erne med henblik på at dække de væsentlige krav. Forordningen gør det muligt at nå målene og opfylde de væsentlige krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (9) og direktiv (EU) 2016/797. Denne forordning bør derfor gælde umiddelbart i alle medlemsstater, herunder medlemsstater, der i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797 har meddelt agenturet og Kommissionen, at de har forlænget gennemførelsesperioden og derfor fortsat anvender direktiv 2008/57/EF indtil senest den 15. juni 2020. Bemyndigede organer, der udøver deres beføjelser i henhold til direktiv 2008/57/EF i de medlemsstater, der har forlænget gennemførelsesperioden, bør kunne udstede EF-attester i overensstemmelse med denne forordning, så længe direktiv 2008/57/EF finder anvendelse i den medlemsstat, hvor de er etableret.

(18)

Den 17. december 2015, 6. januar 2016 og 14. november 2017 afgav agenturet tre henstillinger om ændring af forordning (EU) nr. 1302/2014, der omhandler betingelserne for udstedelse af en omsætningstilladelse, der ikke er begrænset til bestemte nationale net, færdiggørelsen af udestående punkter, krav vedrørende sikkerhedskritiske komponenter og revision af bestemmelserne vedrørende systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder.

(19)

Den 11. april 2016 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) nr. 321/2013, der omhandler færdiggørelsen af udestående punkter.

(20)

Den 4. oktober 2017 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) nr. 1299/2014, der omhandler færdiggørelsen af udestående punkter.

(21)

Den 19. juli 2018 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) nr. 321/2013 og (EU) nr. 1302/2014 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU (10), der omhandler ændringerne i proceduren for omsætning af mobile delsystemer, herunder kontrol af kompatibiliteten mellem køretøj og strækning, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet, og de bestemmelser, der finder anvendelse på de eksisterende delsystemer og køretøjer, især ved opgradering og fornyelse.

(22)

Den 19. oktober 2018 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) 2016/919, der omhandler ændringerne i proceduren for omsætning af mobile delsystemer, herunder kontrol af kompatibiliteten mellem køretøj og strækning, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet, og de bestemmelser, der finder anvendelse på de eksisterende delsystemer og køretøjer, især ved opgradering og fornyelse.

(23)

Den 15. november 2018 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2014, der omhandler de nødvendige ændringer for at tilpasse denne forordning til direktiv (EU) 2016/797.

(24)

Den 29. november 2018 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) 1299/2014 og (EU) nr. 1301/2014, der omhandler de nødvendige ændringer for at tilpasse denne forordning til direktiv (EU) 2016/797.

(25)

Forordning (EU) nr. 321/2013, forordning (EU) nr. 1299/2014, forordning (EU) nr. 1301/2014, forordning (EU) nr. 1302/2014, forordning (EU) nr. 1303/2014, forordning (EU) 2016/919 og gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU bør derfor ændres.

(26)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 321/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 1, ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF, bilag II, punkt 2.7« til en henvisning til »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (*), bilag II, punkt 2.7

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).«

2)

I artikel 3, andet afsnit, foretages følgende ændringer:

a)

Litra a) affattes således:

»a)

når de fornyes eller opgraderes som omhandlet i punkt 7.2.2 i bilaget til denne forordning«.

b)

Litra c) affattes således:

»c)

for så vidt angår mærkningen »GE« som vist i punkt 5 i bilagets tillæg C, kan godsvogne i den eksisterende jernbaneflåde, som er godkendt i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2006/861/EF som ændret ved beslutning 2009/107/EF eller i overensstemmelse med beslutning 2006/861/EF som ændret ved beslutning 2009/107/EF og 2012/464/EU, og som opfylder betingelserne i afsnit 7.6.4 i beslutning 2009/107/EF, få mærkningen »GE« uden yderligere vurdering foretaget af tredjepart eller udstedelse af en ny omsætningstilladelse. Anvendelsen af denne mærkning af godsvogne, der er i drift, er fortsat jernbanevirksomhedernes ansvar.«

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   For de »udestående punkter«, der er anført i tillæg A, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. direktiv (EU) 2016/797, benyttes de nationale forskrifter, der er gældende i den medlemsstat, som er en del af anvendelsesområdet for køretøjer, der er omfattet af denne forordning«.

b)

Stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

oplysning om, hvilke organer der er udpeget til at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering og verifikation på de udestående punkter«.

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   For de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.3, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. direktiv (EU) 2016/797, benyttes de regler, der er fastsat i bilagets afsnit 7.3, eller de nationale forskrifter, der er gældende i den medlemsstat, som er en del af anvendelsesområdet for køretøjer, der er omfattet af denne forordning«.

b)

Stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

oplysning om, hvilke organer der er udpeget til at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering og verifikation efter de nationale forskrifter for de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.3«.

5)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   I en overgangsperiode, der slutter den 1. januar 2024, kan der udstedes en EF-verifikationsattest for et delsystem, der indeholder interoperabilitetskomponenter, som ikke har en EF-erklæring om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed, hvis bestemmelserne i bilagets afsnit 6.3 er opfyldt.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Fremstillingen eller opgraderingen/fornyelsen af delsystemet under anvendelse af ikkecertificerede interoperabilitetskomponenter, inklusive omsætningen, skal være afsluttet, inden overgangsperioden, jf. stk. 1, udløber.«

c)

I stk. 3, litra b), ændres henvisningen til »artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF« til en henvisning til »artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (*)

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).«

d)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Efter en overgangsperiode, der udløber den 1. januar 2015, skal den påkrævede EF-erklæring om overensstemmelse være udstedt for nyfremstillede interoperabilitetskomponenter til »togets slutsignal«.«

6)

I artikel 8a foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Uanset bestemmelserne i bilagets afsnit 6.3 kan der i en overgangsperiode, der udløber den 1. januar 2024, udstedes en EF-verifikationsattest for et delsystem med komponenter, der svarer til interoperabilitetskomponenten »friktionselement til bremser, der indvirker på hjulenes løbeflade«, som ikke har en EF-erklæring om overensstemmelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

komponenten er fremstillet før datoen for anvendelsen af denne forordning, og

b)

interoperabilitetskomponenten er blevet anvendt i et delsystem, som er godkendt og bragt i omsætning i mindst én medlemsstat før datoen for anvendelsen af denne forordning.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Fremstillingen, opgraderingen eller fornyelsen af delsystemet under anvendelse af ikkecertificerede interoperabilitetskomponenter, inklusive indrømmelsen af omsætningstilladelse, skal være afsluttet, inden overgangsperioden, jf. stk. 1, udløber.«

c)

I stk. 3, litra b), ændres henvisningen til »artikel 18 i direktiv 2004/49/EF« til en henvisning til »artikel 19 i direktiv (EU) 2016/798«.

7)

I artikel 8c foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

interoperabilitetskomponenten er blevet anvendt i et delsystem, som er godkendt og bragt i omsætning i mindst én medlemsstat, før godkendelsesperioden er udløbet.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Fremstillingen, opgraderingen eller fornyelsen af delsystemet under anvendelse af ikkecertificerede interoperabilitetskomponenter, inklusive indrømmelsen af omsætningstilladelse, skal være afsluttet, inden overgangsperioden, jf. stk. 1, udløber.«

c)

I stk. 3, litra b), ændres henvisningen til »artikel 18 i direktiv 2004/49/EF« til en henvisning til »artikel 19 i direktiv (EU) 2016/798«.

8)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

»En verifikations- og/eller overensstemmelseserklæring for et nyt køretøj, der er udstedt efter forskrifterne i beslutning 2006/861/EF, anses for gyldig indtil udløbet af en overgangsperiode, der udløber den 1. januar 2017.«

9)

I artikel 10a foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 4 ændres henvisningen til »artikel 6 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

I stk. 5 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«.

10)

Bilaget ændres som anført i bilag I til denne forordning.

Artikel 2

I forordning (EU) nr. 1299/2014 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 ændres henvisningen til »punkt 2.1 i bilag I til direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »punkt 2.1 i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (*)

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).«

b)

I stk. 3 ændres henvisningen til »artikel 20 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 18 i direktiv (EU) 2016/797«.

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   TSI'en finder anvendelse på nettet i Unionens jernbanesystem som beskrevet i bilag I til direktiv (EU) 2016/797 med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2016/797«.

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   På de punkter, der er opført som »udestående« i tillæg R til bilaget til denne forordning, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. bilag III til direktiv (EU) 2016/797, benyttes de gældende nationale forskrifter i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af det delsystem, som er omfattet af denne forordning.«

b)

Stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

oplysning om, hvilke organer der er udpeget til at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering og verifikation på de udestående punkter«.

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1.   For de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.7, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. bilag III til direktiv (EU) 2016/797, benyttes de regler, der er fastsat i bilagets afsnit 7.7, eller de gældende nationale forskrifter i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af det delsystem, som er omfattet af denne forordning«.

4)

Artikel 4, stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

oplysning om, hvilke organer der er udpeget til at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering og verifikation efter de nationale forskrifter for de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.7«.

5)

I artikel 7, stk. 3, foretages følgende ændringer:

a)

I litra a) ændres henvisningen til »artikel 18 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 15 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

I litra b) ændres henvisningen til »artikel 16, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF« og »samme direktivs artikel 18« til en henvisning til henholdsvis »artikel 16, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (*)

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).«

og »artikel 19 i direktiv (EU) 2016/798«.

6)

Artikel 9, stk. 2, udgår.

7)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 4 ændres henvisningen til »artikel 6 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

I stk. 5 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«.

8)

Bilaget ændres som anført i bilag II til denne forordning.

Artikel 3

I forordning (EU) nr. 1301/2014 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 ændres henvisningen til »punkt 2.2 i bilag II til direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »punkt 2.2 i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (*)

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).«

b)

I stk. 3 ændres henvisningen til »artikel 20 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 18 i direktiv (EU) 2016/797«.

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   TSI'en finder anvendelse på nettet i Unionens jernbanesystem som beskrevet i bilag I til direktiv (EU) 2016/797 med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2016/797«.

2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   For de særtilfælde, der er anført under i bilagets afsnit 7.4.2 gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. bilag III til direktiv (EU) 2016/797, benyttes de regler, der er fastsat i bilagets afsnit 7.4.2, eller de gældende nationale forskrifter i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af det delsystem, som er omfattet af denne forordning«.

b)

Stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

oplysning om, hvilke organer der er udpeget til at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering og verifikation for de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.4.2«.

3)

I artikel 7, stk. 3, foretages følgende ændringer:

a)

I litra a) ændres henvisningen til »artikel 18 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 15 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

I litra b) ændres henvisningen til »artikel 16, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF« og »artikel 18 i direktiv 2004/49/EF« til en henvisning til henholdsvis »artikel 16, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (*)

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).«

og »artikel 19 i direktiv (EU) 2016/798«.

4)

Artikel 9, stk. 2, udgår.

5)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 4 ændres henvisningen til »artikel 6 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

I stk. 5 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«.

6)

Bilaget ændres som anført i bilag III til denne forordning.

Artikel 4

I forordning (EU) nr. 1302/2014 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 1, ændres henvisningen til »bilag II, afsnit 2.7, til direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, bilag II, punkt 2.7 (*)

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).«

2)

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2.   TSI'en finder ikke anvendelse på eksisterende rullende materiel i Unionens jernbanesystem, som den 1. januar 2015 er taget i brug på en del af eller hele jernbanenettet i en medlemsstat, medmindre det fornyes eller opgraderes som omhandlet i bilagets afsnit 7.1.2.«

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   På de punkter, der er kategoriseret som »udestående« i tillæg I til denne forordnings bilag, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. bilag III til direktiv (EU) 2016/797, benyttes de nationale forskrifter, der er gældende i den medlemsstat, som er en del af anvendelsesområdet for køretøjer, der er omfattet af denne forordning.«

b)

Stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

oplysning om, hvilke organer der er udpeget til at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering og verifikation på de udestående punkter«.

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1.   For de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.3, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. bilag III til direktiv (EU) 2016/797, benyttes de regler, der er fastsat i bilagets afsnit 7.3, eller de nationale forskrifter, der er gældende i den medlemsstat, som er en del af anvendelsesområdet for køretøjer, der er omfattet af denne forordning.«

5)

Artikel 5, stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

oplysning om, hvilke organer der er udpeget til at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering og verifikation efter de nationale forskrifter for de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.3«.

6)

I artikel 8, stk. 3, foretages følgende ændringer:

a)

I litra a) ændres henvisningen til »artikel 18 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 15 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

I litra b) ændres henvisningen til »artikel 16, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF« og »artikel 18 i direktiv 2004/49/EF« til en henvisning til henholdsvis »artikel 16, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (*)

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).«

og »artikel 19 i direktiv (EU) 2016/798«.

7)

I artikel 9 ændres henvisningen til »artikel 16 til 18 i direktiv 2008/57/EF« og »artikel 26 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til henholdsvis »artikel 13-15 i direktiv (EU) 2016/797« og »artikel 24 i direktiv (EU) 2016/797«.

8)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 4 ændres henvisningen til »artikel 6 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

I stk. 5 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«.

9)

I artikel 11 indsættes som stk. 3:

»3.   Afsnit 7.1.3.1 i bilaget til denne forordning finder ikke anvendelse på køretøjer, som er bragt i omsætning efter den 31. december 2028. Køretøjer, som er bragt i omsætning efter denne dato, skal overholde kapitel 4, 5 og 6 i bilaget til denne forordning.«

10)

I artikel 11 indsættes som stk. 4:

»4.   Medlemsstaterne kan kun i behørigt begrundede tilfælde tillade, at ansøgere ikke anvender denne forordning eller dele heraf, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797, på projekter, for hvilke muligheden for at anvende bilagets afsnit 7.1.1.2 eller 7.1.3.1 gælder eller er udløbet.« Anvendelsen af bilagets afsnit 7.1.1.2 eller 7.1.3.1 kræver ikke, at artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797 anvendes.«

11)

Bilaget ændres som anført i bilag IV til denne forordning.

Artikel 5

I forordning (EU) nr. 1303/2014 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 ændres henvisningen til »bilag II til direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »bilag II til direktiv (EU) 2016/797 (*)

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).«

2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   For de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.3, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. bilag III til direktiv (EU) 2016/797, benyttes de regler, der er fastsat i bilagets afsnit 7.3, eller de nationale forskrifter, der er gældende i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af de faste delsystemer, eller som er en del af anvendelsesområdet for køretøjer, der er omfattet af denne forordning.«

b)

Stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

oplysning om, hvilke organer der er udpeget til at gennemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering og verifikation efter de nationale forskrifter for de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.3«.

3)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 4 ændres henvisningen til »artikel 6 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

I stk. 5 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«.

4)

Bilaget ændres som anført i bilag V til denne forordning.

Artikel 6

I forordning (EU) 2016/919 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   TSI'en finder anvendelse på alle nye, opgraderede eller fornyede delsystemer inden for »fast togkontrol- og signaludstyr« og »mobilt togkontrol- og kommunikationsudstyr« i jernbanesystemet som defineret i punkt 2.3 og 2.4 i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (*1). Bilagets afsnit 7.2.1a finder anvendelse på alle ændringer af et eksisterende mobilt delsystem.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).«"

b)

I stk. 2 udgår ordene »artikel 20 i direktiv 2008/57/EF og«.

c)

Stk. 3 udgår.

2)

I artikel 3, stk. 1, ændres henvisningen til »artikel 17, stk. 3, i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 14 i direktiv (EU) 2016/797«.

3)

Artikel 5 udgår.

4)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 2 ændres henvisningen til »artikel 13 og 18 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 10 og 15 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

I stk. 3 ændres henvisningen til »artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF« til en henvisning til »artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (*)

(*)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).«.

5)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 4 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF, artikel 29, stk. 1« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797, artikel 51, stk. 1«.

b)

I stk. 5 ændres henvisningen til »punkt 7.3.2.1, 7.3.2.2 og 7.3.2.3 i afgørelse 2012/88/EU« til en henvisning til »artikel 2, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/6 (*) og punkt 7.4.1.1 i bilaget til denne forordning.

(*)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/6 af 5. januar 2017 om den europæiske udbygningsplan for ERTMS (European Rail Traffic Management System) (EUT L 3 af 6.1.2017, s. 6).«

6)

Artikel 10 og 11 affattes således:

»Artikel 10

Afhjælpning af fejl

Opdages fejl, som hindrer systemet i at levere en normal tjeneste, fastlægger agenturet hurtigst muligt på eget initiativ eller på Kommissionens anmodning løsninger med henblik på at afhjælpe dem og en evaluering af deres indvirkning på kompatibiliteten og stabiliteten af den løbende indførelse af ERTMS. I sådanne tilfælde forelægger agenturet Kommissionen en udtalelse om disse løsninger og evalueringen. Kommissionen analyserer agenturets udtalelse med bistand fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797, og kan anbefale, at de løsninger, der er anført i agenturets udtalelse, finder anvendelse indtil den næste revision af TSI'en.

Artikel 11

Game changers i ERTMS

1.   Inden juni 2021 udsender Kommissionen på grundlag af input fra Shift2Rail og agenturet en rapport om definitionen af den næste generation af kommunikationssystemet. Denne rapport skal omfatte betingelserne og de mulige strategier for migrationen til dette system med behørig hensyntagen til kravene om sameksistens og spektrum for systemet.

2.   Hvis agenturet har afgivet en udtalelse i forbindelse med udkastet til frigivelsesspecifikationer for game changers i ERTMS som anført i ERA-REP-150, skal leverandører og aktører, der foretager tidlig implementering, anvende disse specifikationer i deres pilotprojekter og underrette agenturet herom.«

7)

Som artikel 11a indsættes:

»Artikel 11a

Kompatibilitet og fremtidig revision af ERTMS

1.   Senest den 1. juni 2020 forelægger agenturet Kommissionen en rapport om gennemførelsen af kompatibilitet af ETCS-system (ESC) og kompatibilitet af radiosystem (RSC). Rapporten skal omfatte en vurdering af de forskellige typer ESC og RSC og af mulighederne for at reducere de bagvedliggende tekniske forskelle mellem ESC- og RSC-typerne. Medlemsstaterne forelægger agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udføre denne analyse.

2.   Senest den 1. december 2021 skal Kommissionen på grundlag af input fra agenturet fastlægge de fornødne foranstaltninger for at udfase prøvninger eller kontroller for at dokumentere den tekniske kompatibilitet for mobile enheder med forskellige implementeringer af fast ERTMS-udstyr, navnlig med henblik på at opnå harmonisering af anlægsbestemmelser og driftsregler på medlemsstatsniveau og mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen og agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udføre denne analyse.

3.   Senest den 1. december 2020 forelægger agenturet Kommissionen en rapport om mulighederne for at medtage yderligere elementer af systemarkitekturen for fast togkontrol- og signaludstyr og mobilt togkontrol- og kommunikationsudstyr, navnlig for at opnå en fremtidssikret konstruktion, der letter anvendelsen af ny teknologi og sikrer bagudkompatibilitet.«

8)

I artikel 13 indsættes som stk. 2 og 3:

»2.   Medlemsstaterne kan kun i behørigt begrundede tilfælde tillade, at ansøgere ikke anvender bilagets afsnit 7.4.2.1, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797, på projekter, for hvilke muligheden for at anvende bilagets afsnit 7.4.2.3 gælder eller er udløbet. Anvendelsen af bilagets afsnit 7.4.2.3 kræver ikke, at artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797 anvendes.

3.   Uden at det berører bilagets afsnit 6.1.2.4 og 6.1.2.5, kan ansøgere fortsat anvende bestemmelserne i den oprindelige version af forordning (EU) 2016/919 (og agenturets relevante udtalelser), når de ansøger om godkendelse af:

a)

faste projekter langs sporet, der befinder sig på et avanceret udviklingstrin på datoen for denne forordnings ikrafttræden, og

b)

mobile projekter, der er udviklet i overensstemmelse med ERTMS-specifikationssæt nr. 2 eller nr. 3, som er anført i tabel A.2 i bilag A, der befinder sig på et avanceret udviklingstrin på datoen for denne forordnings ikrafttræden.«

9)

Bilaget ændres som anført i bilag VII til denne forordning.«

Artikel 7

I gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU foretages følgende ændringer:

1)

Følgende indsættes som artikel 2a:

»Artikel 2a

Oplysninger, som agenturet skal indføje

I det europæiske register over godkendte køretøjstyper skal agenturet indføje oplysninger om de køretøjstypegodkendelser eller køretøjstypevarianter, det har indrømmet, og om nye versioner af en køretøjstype eller køretøjstypevariant i overensstemmelse med artikel 50 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (*2), som anført i bilag II til denne afgørelse.

(*2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).«"

2)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Det påhviler medlemsstaterne at sikre, at de nationale sikkerhedsmyndigheder indgiver oplysninger om de køretøjstypegodkendelser eller køretøjstypevarianter, de har indrømmet, og om nye versioner af en køretøjstype eller køretøjstypevariant i overensstemmelse med artikel 50 i forordning (EU) 2018/545, som anført i bilag II til denne afgørelse.«

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Restriktionskoder

Der benyttes harmoniserede restriktionskoder i alle medlemsstater.

Listen over harmoniserede restriktionskoder er den liste, der er nævnt i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 (*3)

(*3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53).«"

4)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag VIII til denne forordning.

5)

Bilag II erstattes af teksten i bilag IX til denne forordning.

Artikel 8

I henhold til forordning (EU) nr. 1299/2014 og (EU) nr. 1303/2014 ajourfører de enkelte medlemsstater deres nationale gennemførelsesplan for TSI INF og TSI SRT. De enkelte medlemsstater sender senest den 1. januar 2020 deres ajourførte gennemførelsesplan til de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 9

1.   Bemyndigelserne af overensstemmelsesvurderingsorganer i henhold til forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014, (EU) nr. 1301/2014, (EU) nr. 1302/2014, (EU) nr. 1303/2014 og (EU) 2016/919 forbliver gældende på grundlag af disse forordninger som ændret ved denne forordning.

2.   Overensstemmelsesvurderingsorganer, der er bemyndiget i henhold til direktiv 2008/57/EF, kan udstede EF-verifikationsattester og EF-erklæringer om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed for interoperabilitetskomponenter i overensstemmelse med denne forordning, så længe direktiv 2008/57/EF finder anvendelse i den medlemsstat, hvor de er etableret, i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797 og indtil senest den 15. juni 2020.

Artikel 10

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 16. juni 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).

(3)  Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 af 8. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 for så vidt angår specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af tekniske specifikationer for interoperabilitet (EUT L 210 af 15.8.2017, s. 5).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228).

(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 af 13. marts 2013 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for godsvogne i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af beslutning 2006/861/EF (EUT L 104 af 12.4.2013, s. 1).

(7)  Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1).

(10)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32).


BILAG I

I bilaget til forordning (EU) nr. 321/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I afsnit 1, 1.3, 3, 4.1, 4.2.1, 4.7, 5.1 og 6.1.2.3 ændres henvisningerne til »direktiv 2008/57/EF« til henvisninger til »direktiv (EU) 2016/797«.

2)

Afsnit 1.2 affattes således:

»1.2.   Geografisk anvendelsesområde

Denne TSI finder anvendelse på jernbanesystemet i hele Den Europæiske Union som anført i afsnit 1 i bilag I til direktiv (EU) 2016/797, jf. dog begrænsningerne med hensyn til sporvidde i artikel 2.«

3)

Afsnit 2 affattes således:

»2.   OMFANG OG DEFINITION AF DELSYSTEMET

2.1.   Anvendelsesområde

Denne TSI finder anvendelse på »godsvogne, herunder køretøjer til transport af lastvogne«, jf. direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2, under hensyntagen til de begrænsninger, der er fastsat i artikel 2. I det følgende kaldes denne del af delsystemet Rullende materiel for »godsvogne«, og den indgår i delsystemet Rullende materiel som anført i bilag II til direktiv (EU) 2016/797.

De andre køretøjer, der er anført i direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2, er ikke omfattet af denne TSI. Dette gælder især:

a)

mobilt udstyr til bygning og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur

b)

køretøjer, der er konstrueret til at transportere:

motorkøretøjer med ombordværende passagerer eller

motorkøretøjer uden ombordværende passagerer, men beregnet til at indgå i et passagertog (bilvogne)

c)

køretøjer, som

øger deres længde i lastet konfiguration, og

hvis nyttelast selv er en del af køretøjskonstruktionen.

Bemærk: Se også afsnit 7.1 for særtilfælde.

2.2.   Definitioner

I denne TSI gælder følgende definitioner:

a)

»Enhed« bruges som generel term for rullende materiel. Enheder er omfattet af denne TSI og skal dermed gennemgå EF-verifikation.

En enhed kan være:

en »godsvogn«, der kan drives for sig, og som har egen ramme ophængt på eget hjulsæt, eller

en togstamme af fast sammenkoblede »elementer«, hvor elementerne ikke kan drives hver for sig, eller

»særskilte bogier koblet til et eller flere kompatible vejkøretøjer«, som tilsammen udgør en togstamme i et jernbanekompatibelt system.

b)

Et »tog« er en operationel oprangering bestående af flere enheder.

c)

Den »dimensionerende driftstilstand« omfatter alle de forhold, under hvilke enheden forudsættes drevet, og dens tekniske grænser. Den dimensionerende driftstilstand kan være mere vidtgående, end specifikationerne i denne TSI er, for at sikre, at enhederne kan benyttes sammen i et tog på banenettet på grundlag af en jernbanevirksomheds sikkerhedsledelsessystem.«

4)

Afsnit 3, tabel 1, række 4.2.3.6.6, affattes således:

»4.2.3.6.6

Systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

1.1.1,

1.1.2,

1.1.3

1.2

 

 

1.5«

5)

Afsnit 4.2.2.2 affattes således:

»4.2.2.2.

Vognkasser samt alle anordninger til fastgørelse af udstyr og løfte- og hævepunkter skal være konstrueret således, at de belastningstilfælde, der er defineret i EN 12663-2:2010, kapitel 5, ikke forårsager revner, væsentlig varig deformation eller brud.

Hvis der er tale om en togstamme i et jernbanekompatibelt system bestående af særskilte bogier koblet til et eller flere kompatible vejkøretøjer, kan belastningstilfældene variere fra de ovennævnte som følge af deres bimodale specifikation. I et sådant tilfælde skal de relevante belastningstilfælde beskrives af ansøgeren på grundlag af et sammenhængende sæt specifikationer, der tager højde for de specifikke anvendelsesbetingelser i forbindelse med oprangering, rangering og drift af tog.

Eftervisning af overensstemmelse er beskrevet i punkt 6.2.2.1.

Løfte- og hævepunkternes placering skal være markeret på enheden. Mærkningen skal opfylde kravene i EN 15877-1:2012, punkt 4.5.14.

Bemærk: Sammenføjningsteknikkerne anses for at være omfattet af eftervisning af overensstemmelse i henhold til punkt 6.2.2.1.«

6)

I andet og tredje afsnit i afsnit 4.2.3.1 (Profilbestemmelse) ændres »EN 15273-2:2009« til »EN 15273-2:2013+A1:2016«.

7)

I afsnit 4.2.3.1 ændres »GIC1 og GIC2« til »GI1 og GI2«.

8)

I afsnit 4.2.3.2 ændres »EN 15528:2008« til »EN 15528:2015«.

9)

I afsnit 4.2.3.3 ændres »Kommissionens afgørelse 2012/88/EU (1)« til »ERA/ERTMS/033281 rev. 4.0«.

10)

I afsnit 4.2.3.3 udgår fodnoten »(1) EUT L 51 af 23.2.2012, s. 1

11)

I afsnit 4.2.3.4 ændres »Specifikationerne for konstruktion og overensstemmelsesvurdering af mobilt udstyr er et udestående punkt i denne TSI.« til:

»Hvis enheden skal kunne overvåges af mobilt udstyr, finder følgende krav anvendelse:

Udstyret skal kunne detektere forringelser på ethvert af enhedens aksellejer.

Lejets tilstand skal vurderes ud fra overvågning af enten dets temperatur, dets dynamiske frekvenser eller et andet forhold, der er egnet til at karakterisere dets tilstand.

Detekteringsudstyret skal i sin helhed befinde sig i enheden, og diagnosemeddelelserne skal være tilgængelig i enheden.

De viste diagnosemeddelelser og den måde, hvorpå de gøres tilgængelige, beskrives i driftsdokumentationen, jf. afsnit 4.4 i denne TSI, og i vedligeholdelsesreglerne, som er beskrevet i afsnit 4.5 i denne TSI.«

12)

I afsnit 4.2.3.5.2 ændres »EN 14363:2005, kapitel 5« til »EN 14363:2016, kapitel 4, 5 og 7«.

13)

Afsnit 4.2.3.6.6 affattes således:

»4.2.3.6.6.   Systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

Dette krav gælder for enheder, der er udstyret med et system til automatisk indstilling til forskellige sporvidder, som er forsynet med en mekanisme til omskiftning af hjulenes akselposition, som sikrer, at enheden er kompatibel med en sporvidde på 1 435 mm og andre sporvidder, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne TSI, ved at passere gennem et anlæg til skift af sporvidde.

Omskiftningsmekanismen skal garantere, at hjulet fastlåses sikkert i den rigtige, tilsigtede akselposition.

Efter passage gennem anlægget til skift af sporvidde skal der foretages kontrol af fastlåsningssystemets tilstand (låst eller ulåst) og af hjulenes position ved brug af: visuel kontrol, mobilt kontrolsystem i enheden og/eller kontrolsystem på infrastrukturen eller anlægget. Hvis der anvendes et mobilt kontrolsystem i enheden, skal kontinuerlig overvågning være mulig.

Hvis et løbetøj er udstyret med bremseudstyr, og dets position ændres under skift af sporvidden, skal systemet til automatisk indstilling til forskellige sporvidder sikre, at dette udstyr er korrekt positioneret og fastlåst samtidig i forhold til hjulene.

Hvis hjulenes og bremseudstyrets position ikke fastlåses (hvis det er relevant) under driften, kan det typisk føre direkte til en katastrofal ulykke (med flere dødsfald til følge). Da et sådant svigt kan få så alvorlige følger, skal det påvises, at risikoen er holdt på et acceptabelt niveau.

Systemet til automatisk indstilling til forskellige sporvidder er defineret som en interoperabilitetskomponent (punkt 5.3.4b) og er en del af interoperabilitetskomponenten hjulsæt (punkt 5.3.2). Proceduren for overensstemmelsesvurdering er omhandlet i punkt 6.1.2.6 (interoperabilitetskomponent), punkt 6.1.2.2 (sikkerhedskrav) og punkt 6.2.2.4a (delsystemniveau) i denne TSI.

De sporvidder, som enheden er kompatibel med, registreres i den tekniske dokumentation.

En beskrivelse af omskiftningsoperationen under normal drift, herunder den eller de typer anlæg til skift af sporvidde, som enheden er kompatibel med, skal gives i den tekniske dokumentation (se også afsnit 4.4 i denne TSI).

Kravene og de overensstemmelsesvurderinger, der kræves i andre afsnit af denne TSI, finder særskilt anvendelse på hver hjulposition, der svarer til en sporvidde, og skal dokumenteres i overensstemmelse hermed.«

14)

I afsnit 4.2.4.2 ændres »Kommissionens forordning (EF) nr. 352/2009 (1)« til »Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 (1)«.

15)

I afsnit 4.2.4.2 erstattes fodnoten »(1) EUT L 108 af 29.4.2009, s. 4.« af fodnoten »(1) EUT L 121 af 3.5.2013, s. 8

16)

I afsnit 4.2.4.3.2.1 ændres »UIC-fiche 544-1:2013« og »UIC 544-1:2013« til »UIC 544-1:2014«.

17)

I afsnit 4.2.4.3.2.2 ændres »Parkeringsbremsens mindste bremseevne« til »Parkeringsbremsens mindste bremsekraft«.

18)

I afsnit 4.2.4.3.2.2 slettes »Parkeringsbremsens mindste bremseevne skal være markeret på enheden. Mærkningen skal opfylde kravene i EN 15877-1:2012, punkt 4.5.25.«

19)

I afsnit 4.2.5 ændres »EN 50125-1:1999« til »EN 50125-1:2014«.

20)

I afsnit 4.2.6.2.1 ændres »EN 50153:2002« til »EN 50153:2014«.

21)

I afsnit 6.2.2.8.4 ændres »TS 45545-7:2009« til »EN 45545-7:2013«.

22)

I afsnit 4.2.6.2.2 ændres »EN 50153:2002« til »EN 50153:2014«.

23)

I afsnit 4.2.6.3 ændres »kapitel 1 i Jernbaneagenturets tekniske dokument ERA/TD/2012-04/INT version 1.2 af 18.1.2013, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted (http://www.era.europa.eu)« til »figur 11 i EN 16116-2:2013«.

24)

I tabel 7 i afsnit 4.3.3 ændres »Reference i Kommissions afgørelse 2012/88/EU | bilag A, tabel A2, indeks 77« til »Reference i ERA/ERTMS/033281 rev. 4.0«.

25)

Afsnit 4.4 affattes således:

»4.4.   Driftsregler

Driftsreglerne udarbejdes efter de procedurer, der er beskrevet i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem. I disse regler er der taget hensyn til den dokumentation vedrørende driften, som indgår i det tekniske dossier, der er foreskrevet i artikel 15, stk. 4, og som der redegjort nærmere for i bilag IV til direktiv (EU) 2016/797.

For de sikkerhedskritiske komponenter (se også afsnit 4.5) udvikles de specifikke operationelle krav og krav til operationel sporbarhed af konstruktørerne/fabrikanterne i projekteringsfasen og gennem et samarbejde mellem konstruktørerne/fabrikanterne og de berørte jernbanevirksomheder eller den berørte godsvognsihændehaver efter ibrugtagningen af køretøjer.

Dokumentationen vedrørende driften beskriver enhedens egenskaber i forhold til den dimensionerende driftstilstand, der skal tages i betragtning for at fastlægge reglerne for drift i normale funktionstilstande og i forskellige forringede funktionstilstande, der med rimelighed kan forudses.

Dokumentationen vedrørende drift består af:

en beskrivelse af driften i normal funktionstilstand, herunder enhedens driftskarakteristika og driftsbegrænsninger (f.eks. køretøjsprofil, konstruktivt bestemt maksimalhastighed, akseltryk, bremseevne, kompatibilitet med togdetekteringssystemer, tilladte miljøforhold og den eller de anvendte typer anlæg til skift af sporvidde, som enheden er kompatibel med)

en beskrivelse af drift under forringede funktionstilstande (når der er opstået sikkerhedskritiske fejl ved udstyr eller funktioner, der er beskrevet i denne TSI), der med rimelighed kan forudses, og af de acceptable grænseværdier og driftsbetingelser for enheden, som kan optræde i sådanne situationer

en liste over sikkerhedskritiske komponenter, som indeholder de specifikke operationelle krav og krav til operationel sporbarhed.

Ansøgeren skal fremlægge den første version af dokumentationen vedrørende driftsregler. Dokumentationen kan senere blive ændret i overensstemmelse med de relevante EU-bestemmelser og under hensyntagen til de eksisterende drifts- og vedligeholdelsesbetingelser for enheden. Det bemyndigede organ skal kun kontrollere, at dokumentationen vedrørende drift foreligger.«

26)

Afsnit 4.5 affattes således:

»4.5.   Vedligeholdelsesregler

Vedligeholdelse er et sæt aktiviteter, der har til formål at opretholde eller genoprette en tilstand for en funktionel enhed, i hvilken den kan varetage sin funktion.

Følgende dokumenter i det tekniske dossier, som er påkrævet i henhold til artikel 15, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/797 og fastlagt i bilag IV til direktiv (EU) 2016/797, er nødvendige for at udføre vedligeholdelse af enheder:

generel dokumentation (punkt 4.5.1)

dokumentation af vedligeholdelsens udformning (punkt 4.5.2) og

vedligeholdelsesinstruks (punkt 4.5.3).

Ansøgeren skal forelægge disse tre dokumenter, jf. afsnit 4.5.1, 4.5.2 og 4.5.3. Dokumentationen kan senere blive ændret i overensstemmelse med de relevante EU-bestemmelser og under hensyntagen til de eksisterende drifts- og vedligeholdelsesbetingelser for enheden. Det bemyndigede organ skal kun kontrollere, at dokumentationen vedrørende vedligeholdelse foreligger.

Ansøgeren eller et organ, der er bemyndiget af ansøgeren (f.eks. en ihændehaver), skal forelægge denne dokumentation for det organ, der har ansvaret for vedligeholdelsen, straks dette organ pålægges ansvaret for vedligeholdelsen af enheden.

På grundlag af disse tre dokumenter skal den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, fastlægge en vedligeholdelsesplan og relevante vedligeholdelseskrav som led i den praktiske tilrettelæggelse af vedligeholdelsen (ikke inden for rammerne af vurderingen i forhold til denne TSI).

Dokumentationen omfatter en liste over sikkerhedskritiske komponenter. Sikkerhedskritiske komponenter er komponenter, for hvilke en enkelt fejl med sandsynlighed kan føre direkte til en alvorlig ulykke som omhandlet i artikel 3, nr. 12), i direktiv (EU) 2016/798.

De sikkerhedskritiske komponenter og de specifikke krav til deres klargøring, vedligeholdelse og vedligeholdelsesmæssige sporbarhed fastlægges af konstruktørerne/fabrikanterne i projekteringsfasen og gennem et samarbejde mellem konstruktørerne/fabrikanterne og de berørte organer, der har ansvaret for vedligeholdelsen af køretøjer efter deres ibrugtagning.

4.5.1.   Generel dokumentation

Den generelle dokumentation skal indeholde følgende:

tegninger og beskrivelse af enheden og dens komponenter

eventuelle juridiske krav til vedligeholdelsen af enheden

tegning af systemer (elektricitets-, pneumatik- hydraulik- og styrekredsdiagrammer)

andre systemer i toget (beskrivelse af systemerne, herunder beskrivelse af deres funktioner, specifikation af grænseflader samt databehandling og protokoller)

konfigurationsdokumenter for hvert enkelt køretøj (komponent- og materialeliste), bl.a. for at muliggøre sporbarhed under vedligeholdelse.

4.5.2.   Dokumentation med begrundelse for vedligeholdelsens tilrettelæggelse

Dokumentationen med begrundelse for vedligeholdelsens tilrettelæggelse forklarer, hvordan vedligeholdelsesaktiviteterne er defineret og tilrettelagt for at sikre, at det rullende materiels egenskaber ikke kommer uden for tilladte anvendelsesgrænseværdier i materiellets levetid. Denne dokumentation skal levere data til fastlæggelse af kriterierne for inspektion og vedligeholdelsesaktiviteternes hyppighed. Dokumentationen med begrundelse for vedligeholdelsens tilrettelæggelse skal indeholde følgende:

fortilfælde, principper og metoder anvendt til at tilrettelægge enhedens vedligeholdelse

fortilfælde, principper og metoder anvendt til at identificere de sikkerhedskritiske komponenter og de specifikke krav til deres klargøring, vedligeholdelse og vedligeholdelsesmæssige sporbarhed

grænser for normal anvendelse af enheden (km/måned, klimatiske begrænsninger, forudsatte lasttyper osv.)

relevante data, der er anvendt for at tilrettelægge vedligeholdelsen, og disse datas oprindelse (erfaringsrapportering)

prøvninger, undersøgelser og beregninger, der er udført for at tilrettelægge vedligeholdelsen.

4.5.3.   Vedligeholdelsesinstruks

Vedligeholdelsesinstruksen beskriver, hvordan vedligeholdelse kan udføres. Vedligeholdelse omfatter bl.a. inspektion, overvågning, prøvning, måling, udskiftning, justering og reparation.

Vedligeholdelse opdeles i:

forebyggende vedligeholdelse (planmæssig og kontrolleret) og

korrigerende vedligeholdelse.

Vedligeholdelsesinstruksen indeholder følgende:

Komponenthierarki og funktionsbeskrivelse, hvor det rullende materiel afgrænses ved opregning af alle elementer, der indgår i det pågældende stykke rullende materiels konstruktion, ordnet på et relevant antal forskellige niveauer. Det nederste element i hierarkiet skal være en udskiftelig komponent.

En stykliste, der skal indeholde de tekniske og funktionelle beskrivelser af reservedelene (udskiftelige komponenter). Listen skal omfatte alle dele, som ifølge specifikationerne skal skiftes ud, når de kommer i en given tilstand, eller som det kan være nødvendigt at skifte ud efter en elektrisk eller mekanisk funktionsfejl, eller som forventeligt må skiftes ud efter beskadigelse ved uheld. Interoperabilitetskomponenter skal anføres med henvisning til deres overensstemmelseserklæring.

Liste over sikkerhedskritiske komponenter: Listen over sikkerhedskritiske komponenter skal indeholde de specifikke krav til klargøring, vedligeholdelse og vedligeholdelsesmæssig sporbarhed.

For komponenter: grænseværdier, der ikke må overskrides under drift. Det kan specificeres, hvilke driftsrestriktioner der skal gælde ved forringet funktionstilstand (når grænseværdien er nået).

Liste med henvisninger til europæiske lovkrav, der gælder for komponenter eller delsystemer.

Vedligeholdelsesplan (*1), dvs. et struktureret sæt opgaver, som vedligeholdelsen består af, herunder aktiviteterne, fremgangsmåderne og midlerne. Beskrivelsen af dette sæt opgaver omfatter:

a)

instruktionstegninger om demontering og montering, som er nødvendige for montering og demontering af udskiftelige dele

b)

vedligeholdelseskriterier

c)

kontroller og prøvninger, især af sikkerhedsrelevante dele, herunder visuel inspektion og ikke-destruktive prøvninger (hvis det er relevant, f.eks. for at afsløre mangler, der kan forringe sikkerheden)

d)

værktøj og materialer, der indgår i opgaven

e)

forbrugsstoffer, der indgår i opgaven

f)

forholdsregler og udstyr til beskyttelse af den personlige sikkerhed.

Prøvninger og procedurer, der skal udføres efter hver vedligeholdelsesoperation, før det rullende materiel tages i brug igen.

(*1)  Vedligeholdelsesplanen skal udarbejdes under hensyntagen til de resultater, Jernbaneagenturets arbejdsgruppe om vedligeholdelse af godsvogne er nået frem til (se »Final report on the activities of the Task Force Freight Wagon Maintenance«, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted http://www.era.europa.eu).«"

27)

I afsnit 4.8 ændres »GIC1 og GIC2« til »GI1 og GI2«.

28)

Som et nyt afsnit 4.9 indsættes:

»4.9.   Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse

De parametre for godsvogne i delsystemet Rullende materiel, der skal anvendes af jernbanevirksomheden i forbindelse med kontrollen af kompatibilitet mellem køretøj og strækning, er beskrevet i tillæg D1 til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (*2)

(*2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«"

29)

I afsnit 5.3.1 ændres »Løbetøjet skal være konstrueret til et anvendelsesområde, der defineres ved følgende parametre:« til:

»Løbetøjet skal være konstrueret til anvendelsesområdet, der defineres ved følgende parametre:

sporvidde«.

30)

I afsnit 5.3.2 ændres »Et hjulsæt skal konstrueres og vurderes med henblik på et anvendelsesområde, der er defineret ved« til:

»I denne TSI omfatter hjulsæt de hoveddele, der udgør den mekaniske grænseflade til sporet (hjul og sammenføjningsdele, f.eks. tværaksel eller uafhængig hjulaksel). Tilbehør (aksellejer, akselkasser og bremseskiver) vurderes på delsystemniveau.

Et hjulsæt skal konstrueres og vurderes med henblik på et anvendelsesområde, der er defineret ved:

sporvidde«.

31)

I afsnit 5.3.3 ændres: »— maksimal hastighed og levetid samt« til:

»—

maksimal hastighed

driftsgrænser og«.

32)

Et nyt afsnit 5.3.4b indsættes efter afsnit 5.3.4a:

»5.3.4b.   System til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

Et system til automatisk indstilling til forskellige sporvidder skal som en interoperabilitetskomponent konstrueres og vurderes med henblik på et anvendelsesområde, der er defineret ved:

de sporvidder, systemet er konstrueret til

intervallet af maksimale statiske akseltryk

intervallet af nominelle løbefladediametre

enhedens konstruktivt bestemte maksimalhastighed

de typer anlæg til skift af sporvidde, som systemet er konstrueret til, herunder den nominelle hastighed gennem anlægget til skift af sporvidde og den maksimale aksialkraft under det automatiske skift af sporvidde.

Et system til automatisk indstilling til forskellige sporvidder skal overholde kravene i punkt 4.2.3.6.6. Disse krav skal vurderes på interoperabilitetskomponentniveau som fastsat i punkt 6.1.2.6.«

33)

I afsnit 6.1.2, tabel 9, indsættes en ny række 4.2.3.6.6 under rækken »4.2.3.6.4 Aksel«

»4.2.3.6.6

System til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

X (*)

X

X

X (*)

X

X (**)«

34)

I afsnit 6.1.2 tilføjes følgende tekst efter sidste afsnit:

»Hvis der er tale om et særtilfælde, som vedrører en komponent, der er defineret som en interoperabilitetskomponent i afsnit 5.3 i denne TSI, kan det tilsvarende krav kun være en del af verifikationen på niveauet for interoperabilitetskomponenter, hvis komponenten er i overensstemmelse med kapitel 4 og 5 i denne TSI, og hvis særtilfældet ikke vedrører en national forskrift (dvs. yderligere krav, der er kompatibelt med hoved-TSI'en og fuldt specificeret i TSI'en).

I andre tilfælde skal verifikationen foretages på delsystemniveau. Hvis en national forskrift finder anvendelse på en komponent, kan den berørte medlemsstat definere relevante gældende procedurer for overensstemmelsesvurdering.«

35)

Afsnit 6.1.2.1 affattes således:

»6.1.2.1.   Løbetøj

Der redegøres for, hvordan overensstemmelse eftervises for dynamiske egenskaber under kørsel, i EN 16235:2013.

Enheder, der er udstyret med gennemprøvet løbetøj som omhandlet i EN 16235:2013, kapitel 6, anses for at være i overensstemmelse med de relevante krav, hvis det drives inden for det anvendelsesområde, hvor det er gennemprøvet.

Bogierammen skal vurderes på grundlag af afsnit 6.2 i EN 13749:2011.«

36)

I afsnit 6.1.2.2 affattes sidste afsnit således:

»Der skal foreligge en verifikationsprocedure, som i monteringsfasen sikrer, at ingen defekter kan forringe sikkerheden på grund af ændringer i de mekaniske egenskaber ved akslens monterede dele. I denne procedure fastsættes interferensværdier og — i tilfælde af påpressede hjulsæt — det tilsvarende press-fitting-diagram.«

37)

I afsnit 6.1.2.5 ændres fire forekomster af »ERA/TD/2013-02/INT version 2.0 af XX.XX.2014« til »ERA/TD/2013-02/INT version 3.0 af 27.11.2015«.

38)

Et nyt afsnit 6.1.2.6 indsættes efter afsnit 6.1.2.5:

»6.1.2.6.   System til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

Vurderingsproceduren baseres på en valideringsplan, der omfatter alle de aspekter, der er nævnt i punkt 4.2.3.6.6 og 5.3.4b.

Valideringsplanen skal være i overensstemmelse med den sikkerhedsanalyse, der kræves i punkt 4.2.3.6.6, og skal fastlægge den vurdering, der kræves i alle de følgende faser:

konstruktionsundersøgelse

statiske prøvninger (prøvninger på prøvestand og prøvninger med integration i hjulsæt/enheder)

prøvninger på anlæg til skift af sporvidde, som er repræsentative for driftsbetingelserne

prøvninger på spor, som er repræsentative for driftsbetingelserne.

Med hensyn til eftervisning af overensstemmelse med det sikkerhedsniveau, der kræves i punkt 4.2.3.6.6, skal de antagelser, der ligger til grund for sikkerhedsanalysen vedrørende den enhed, som systemet beregnet til at indgå i, og vedrørende missionsprofilen for den pågældende enhed, dokumenteres klart.

Der kan foretages en vurdering af anvendelsesegnethed for systemet til automatisk indstilling til forskellige sporvidder (modul CV). Før prøvningerne under praktisk drift påbegyndes, skal interoperabilitetskomponentens konstruktion certificeres ved anvendelse af et passende modul (CB eller CH1). Prøvningerne under praktisk drift skal tilrettelægges på anmodning fra fabrikanten, som skal indgå en aftale med en jernbanevirksomhed om dens bidrag til en sådan vurdering.

Den attest, der udstedes af det bemyndigede organ med ansvar for overensstemmelsesvurderingen, skal indeholde både anvendelsesbetingelserne, jf. punkt 5.3.4b, og typen/typerne af og driftsbetingelserne for de anlæg til skift af sporvidde, som systemet til automatisk indstilling til forskellige sporvidder er vurderet for.«

39)

I afsnit 6.2.2.1 ændres »Overensstemmelse skal eftervises som anvist i EN 12663-2:2010, kapitel 6 og 7.« til »Overensstemmelse skal eftervises som anvist i EN 12663-2:2010, kapitel 6 og 7, eller som anvist i EN 12663-1:2010+A1:2014, kapitel 9.2.«

40)

Afsnit 6.2.2.2 affattes således:

»6.2.2.2.   Sikring mod afsporing ved kørsel på sporvridninger

Overensstemmelse skal eftervises i henhold til EN 14363:2016, kapitel 4, 5 og 6.1.«

41)

Afsnit 6.2.2.3 affattes således:

»6.2.2.3.   Dynamiske egenskaber under kørsel

Prøvning på spor

Overensstemmelse skal eftervises i henhold til EN 14363:2016, kapitel 4, 5 og 7.

For enheder, der indsættes på nettet med sporvidde 1 668 mm, beregnes den anslåede værdi af styrekraften normaliseret til radius Rm = 350 m ifølge EN 14363:2016, punkt 7.6.3.2.6 (2), efter følgende formel:

Ya,nf,qst = Ya,f,qst – (11 550 m/Rm – 33) kN.

Grænseværdien for den kvasistatiske styrekraft Yj,a,qst er 66 kN.

Værdier for manglende overhøjde kan tilpasses sporvidde 1 668 mm ved at multiplicere de tilsvarende parameterværdier for 1 435 mm med følgende omregningsfaktor: 1 733/1 500.

Kombinationen af den højeste ækvivalente konicitet og hastighed, ved hvilken enheden opfylder stabilitetskriteriet i EN 14363:2016, kapitel 4, 5 og 7, skal anføres i rapporten.«

42)

I afsnit 6.2.2.4 indsættes følge tekst under teksten:

»Det er tilladt at benytte andre standarder til ovennævnte eftervisning af overensstemmelse, hvis EN-standarderne ikke omfatter den foreslåede tekniske løsning. I så fald skal det bemyndigede organ kontrollere, at de alternative standarder indgår i et teknisk sammenhængende sæt af standarder for konstruktion, fremstilling og prøvning af aksellejer.

Der må kun henvises til offentligt tilgængelige standarder i ovennævnte eftervisning.

For aksellejer, der er fremstillet efter en konstruktion, som er udarbejdet og har været brugt til at bringe produkter i omsætning, før TSI'erne for disse produkter trådte i kraft, kan ansøgeren undlade at anvende ovenstående eftervisning af overensstemmelse og i stedet henvise til en konstruktionsevaluering og typeafprøvning, der er udført for tidligere anvendelser under tilsvarende forhold. Denne eftervisning skal være dokumenteret, og den anses for at have samme bevisværdi som typeafprøvning efter modul SB eller en konstruktionsundersøgelse efter modul SH1.«

43)

Et nyt afsnit 6.2.2.4a indsættes efter afsnit 6.2.2.4:

»6.2.2.4a.   Systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

Den sikkerhedsanalyse, der kræves i punkt 4.2.3.6.6 og udføres på interoperabilitetskomponentniveau, konsolideres på enhedsniveau. De antagelser, der gøres i henhold til punkt 6.1.2.6, skal eventuelt revideres for at tage højde for enheden og dens missionsprofil.«

44)

I afsnit 6.2.2.5 ændres »for bogie-enheder: figur 18 i bilag H til UIC-fiche 430-1:2012.« til »for bogie-enheder: figur 18 i bilag H samt figur 19 og 20 i bilag I til UIC-fiche 430-1:2012.«

45)

I afsnit 6.2.2.8.1 ændres »EN 1363-1:1999« til »EN 1363-1:2012«.

46)

I afsnit 6.2.2.8.2 ændres: »Prøvning af materialernes antændelighed og flammespredningsegenskaber skal udføres efter forskrifterne i ISO 5658-2:2006/Am1:2011, idet grænseværdien sættes til CFE ≥ 18 kW/m2. Følgende materialer og komponenter anses for at opfylde brandsikkerhedskravene for så vidt angår antændelighed og flammespredningsegenskaber:« til »Prøvning af materialernes antændelighed og flammespredningsegenskaber skal udføres efter forskrifterne i ISO 5658-2:2006/Am1:2011, idet grænseværdien sættes til CFE ≥ 18 kW/m2.

For gummidele i bogier udføres prøvningen efter forskrifterne i ISO 5660-1:2015, idet grænseværdien sættes til MARHE ≤ 90 kW/m2 under de prøvningsforhold, der er angivet under T03.02 i tabel 6 i EN 45545-2:2013+A1:2015.

Følgende materialer og komponenter anses for at opfylde brandsikkerhedskravene for så vidt angår antændelighed og flammespredningsegenskaber:

Hjulsæt, med eller uden belægning.«

47)

I afsnit 6.2.2.8.3 ændres »EN 50355:2003« til »EN 50355:2013«.

48)

I afsnit 6.2.2.8.3 ændres »EN 50343:2003« til »EN 50343:2014«.

49)

Afsnit 7.1 affattes således:

»7.1.   Køretøjsomsætningstilladelse

Denne TSI gælder for godsvogne i delsystemet Rullende materiel inden for det anvendelsesområde, der er anført i afsnit 1.1 og 1.2 og i 2,1, og som er bragt i omsætning efter denne TSI's anvendelsesdato.

Denne TSI finder på et frivilligt grundlag også anvendelse på:

enheder, der er omhandlet i afsnit 2.1, litra a), som er konfigureret til transport (kørsel), hvis de svarer til en »enhed« som fastsat i denne TSI, og

enheder som fastsat i afsnit 2.1, litra c), hvis de er i tom konfiguration.

Hvis ansøgeren vælger at anvende denne TSI, skal den tilsvarende EF-verifikationserklæring anerkendes som sådan af medlemsstaterne.«

50)

Afsnit 7.1.2 affattes således:

»7.1.2.   Gensidig anerkendelse af den første omsætningstilladelse

I henhold til artikel 21, stk. 3, litra b), i direktiv (EU) 2016/797 skal tilladelsen til at bringe et køretøj i omsætning (som omhandlet i denne TSI) indrømmes på grundlag af:

i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, litra a): »EF«-verifikationserklæringen som omhandlet i samme direktivs artikel 15

i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, litra d): dokumentation for enhedens tekniske kompatibilitet med nettet i det anvendelsesområde, der dækker Unionens net.

Artikel 21, stk. 3, litra b) og c), i direktiv (EU) 2016/797 repræsenterer ikke et yderligere krav. Eftersom den tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og nettet er omfattet af forskrifter (TSI'er eller nationale forskrifter), vurderes dette aspekt også på niveauet for »EF«-verifikationen.

Betingelserne for at have et anvendelsesområde, der ikke er begrænset til bestemte nationale net, er derfor anført nedenfor som yderligere krav, der skal være omfattet af EF-verifikationen af delsystemet Rullende materiel. Disse betingelser skal ses som et supplement til kravene i afsnit 4.2 og skal opfyldes i deres helhed:

a)

Enheden skal være udstyret med smedede og valsede hjul, der er vurderet i henhold til punkt 6.1.2.3 a).

b)

Det skal være anført i det tekniske dossier, om de krav, der er fastsat i punkt 7.3.2.2 a), om muligheden for, at fast detekteringsudstyr i infrastrukturen kan overvåge aksellejets tilstand, er opfyldt eller ikke.

c)

Det referenceprofil, der er fastsat for enheden, jf. punkt 4.2.3.1, skal være henført til et af målreferenceprofilerne G1, GA, GB og GC, herunder dem, der anvendes for den nedre del, GI1 og GI2.

d)

Enheden skal være kompatibel med togdetekteringssystemerne baseret på sporisolationer, på akseltællere og på spoleudstyr, jf. punkt 4.2.3.3 a), 4.2.3.3 b) og 4.2.3.3 c).

e)

Enheden skal være udstyret med et manuelt koblingssystem efter forskrifterne i tillæg C, afsnit 1, under hensyntagen til kravene i afsnit 8, eller med et hvilket som helst standardiseret halvautomatisk eller automatisk koblingssystem.

f)

Bremsesystemet skal opfylde betingelserne i tillæg C, afsnit 9, 14 og 15, når den referencesituation, der er anført i afsnit 4.2.4.2, anvendes.

g)

Enheden skal forsynes med alle relevante mærkninger i overensstemmelse med EN 15877-1:2012 med undtagelse af de mærkninger, der er defineret i standardens punkt 4.5.25 b).

h)

Parkeringsbremsens bremsekraft skal være markeret som anført i figur 1, 30 mm under den mærkning, der er fastsat i punkt 4.5.3 i EN 15877-1:

Figur 1

Mærkning af parkeringsbremsens bremsekraft

Image 1

Når en international aftale, som Den Europæiske Union er part i, omfatter gensidige retlige forpligtelser, skal enheder, som har fået tilladelse til drift efter denne internationale aftale, og som overholder alle kravene i afsnit 4.2 og dette punkt 7.1.2, anses for at have fået omsætningstilladelse i Den Europæiske Unions medlemsstater.«

51)

Afsnit 7.2 affattes således:

»7.2.   Generelle regler for gennemførelsen

7.2.1.   Udskiftning af komponenter

Dette afsnit omhandler udskiftning af komponenter som omhandlet i artikel 2 i direktiv (EU) 2016/797.

Ved udskiftning af komponenter gælder følgende kategorier:

 

Certificerede interoperabilitetskomponenter: komponenter, der svarer til en interoperabilitetskomponent i kapitel 5, og som der er udstedt overensstemmelsesattest for.

 

Andre komponenter: enhver komponent, som ikke svarer til en interoperabilitetskomponent i kapitel 5.

 

Ikke-certificerede interoperabilitetskomponenter: komponenter, der svarer til en interoperabilitetskomponent i kapitel 5, men som der ikke er udstedt overensstemmelsesattest for, og som er produceret inden udløbet af den overgangsperiode, der er omhandlet i afsnit 6.3.

Tabel 11 viser kombinationsmulighederne.

Tabel 11

Udskiftning af komponenter

 

… udskiftes med …

… certificerede interoperabilitetskomponenter

… andre komponenter

… ikke-certificerede interoperabilitetskomponenter:

Certificerede interoperabilitetskomponenter …

kontrol

ikke mulig

kontrol

Andre komponenter …

ikke mulig

kontrol

ikke mulig

Ikke-certificerede interoperabilitetskomponenter

kontrol

ikke mulig

kontrol

Ordet »kontrol« i tabel 11 betyder, at enheden med ansvar for vedligeholdelse på eget ansvar kan udskifte en komponent med en anden, der har den samme funktion og mindst den samme ydeevne i overensstemmelse med de relevante TSI-krav, såfremt de pågældende komponenter:

er egnede, dvs. i overensstemmelse med den eller de relevante TSI'er

anvendes inden for deres anvendelsesområde

muliggør interoperabilitet

opfylder de væsentlige krav og

overholder restriktioner, der er anført i det tekniske dossier.

7.2.2.   Ændringer af en eksisterende enhed eller en eksisterende enhedstype

7.2.2.1.   Indledning

I dette punkt 7.2.2 fastlægges de principper, der skal anvendes af de enheder, der styrer ændringer, og de godkendende enheder i overensstemmelse med EF-verifikationsproceduren, som er omhandlet i direktiv (EU) 2016/797, artikel 15, stk. 9, artikel 21, stk. 12, og bilag IV. Denne procedure er nærmere omhandlet i artikel 13, 15 og 16 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (*3) og Kommissionens afgørelse 2010/713/EU (*4).

Dette punkt 7.2.2 finder anvendelse ved ændring(er) af en eksisterende enhed eller enhedstype, herunder fornyelse eller opgradering. Det finder ikke anvendelse ved ændringer:

som ikke indfører en afvigelse fra de tekniske dossierer, der eventuelt ledsager EF-verifikationserklæringerne for delsystemerne, og

som ikke påvirker grundparametre, der ikke er omfattet af en eventuel EF-erklæring.

Indehaveren af typegodkendelsen skal på rimelige betingelser indgive de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere ændringen, til den enhed, der styrer ændringen.

7.2.2.2.   Styring af ændringer i både en enhed og en enhedstype

Dele og grundparametre i enheden, der ikke er berørt af ændringen, er fritaget for overensstemmelsesvurdering i forhold til bestemmelserne i denne TSI.

Uden at det berører punkt 7.2.2.3, kræves der kun overensstemmelse med kravene i denne TSI eller TSI'en om støj (Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 (*5), se afsnit 7.2 i den pågældende TSI) for de grundparametre i denne TSI, der kan påvirkes af ændringen.

I henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 og afgørelse 2010/713/EU og ved anvendelse af modul SB, SD/SF eller SH1 til EF-verifikationen, og hvis det er relevant i henhold til artikel 15, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/797, skal den enhed, der styrer ændringer, underrette det bemyndigede organ om alle ændringer, der påvirker delsystemets overholdelse af kravene i den eller de relevante TSI'er, som kræver, at et bemyndiget organ foretager nye kontroller. Denne oplysning gives af den enhed, der styrer ændringer, med tilsvarende henvisninger til den tekniske dokumentation vedrørende den eksisterende typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest om EF-verifikation.

Uden at det berører den generelle bedømmelse af sikkerheden omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, kræves der ved ændringer, som kræver en fornyet vurdering af sikkerhedskravene i punkt 4.2.4.2 for bremsesystemet, en ny køretøjsomsætningstilladelse, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

bremsesystemet opfylder betingelserne i C.9 og C.14 i tillæg C efter ændringen, eller

både det originale og det ændrede bremsesystem opfylder sikkerhedskravene i punkt 4.2.4.2.

Nationale overgangsstrategier for gennemførelse af andre TSI'er (f.eks. de TSI'er, der gælder for faste installationer) skal tages i betragtning, når det fastlægges, i hvilket omfang TSI'er om rullende materiel skal anvendes.

De grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber for rullende materiel er fastsat i tabel 11a. På grundlag af disse tabeller og den bedømmelse af sikkerheden, der er omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, opdeles ændringerne i følgende kategorier:

artikel 15, stk. 1, litra c), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545, hvis de ligger over tærsklerne i kolonne 3 og under tærsklerne i kolonne 4, medmindre de ifølge den sikkerhedsbedømmelse, der er omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, skal kategoriseres som artikel 15, stk. 1, litra d), eller

artikel 15, stk. 1, litra d), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545, hvis de ligger over tærsklerne i kolonne 4, eller hvis de ifølge den sikkerhedsbedømmelse, der er omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, skal kategoriseres som artikel 15, stk. 1, litra d).

Om ændringerne ligger over eller under ovennævnte tærskler, afgøres med henvisning til værdierne af de parametre, der blev registreret ved den seneste godkendelse af det rullende materiel eller typen af rullende materiel.

Ændringer, der ikke er omhandlet ovenfor, vurderes ikke at have indvirkning på de grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber og kategoriseres som artikel 15, stk. 1, litra a), eller artikel 15, stk. 1, litra b), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545, medmindre de ifølge den sikkerhedsbedømmelse, der er omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, skal kategoriseres som artikel 15, stk. 1, litra d).

Den sikkerhedsbedømmelse, der er omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, skal omfatte alle ændringer vedrørende grundparametrene i tabel 1, opstillet i forhold til alle de væsentlige krav, navnlig kravene »Sikkerhed« og »Teknisk kompatibilitet«.

Uden at det berører punkt 7.2.2.3, skal alle ændringer forblive i overensstemmelse med de gældende TSI'er, uanset deres klassifikation.

Udskiftningen af et helt element inden for en togstamme af fast sammenkoblede elementer efter en alvorlig skade kræver ikke en overensstemmelsesvurdering i forhold til denne TSI, hvis elementet er identisk med det element, som det erstatter. Et sådant element skal kunne spores og skal være certificeret i overensstemmelse med nationale eller internationale regler eller generelt anerkendte normer i jernbanesektoren.

Tabel 11a

Grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber vedrørende grundparametre fastsat i TSI WAG

1.

Punkt i TSI

2.

Tilknyttet grundlæggende konstruktionsmæssig egenskab

3.

Ændringer, der påvirker den grundlæggende konstruktionsmæssige egenskab, og som ikke er klassificeret som artikel 21, stk. 12, litra a), i direktiv (EU) 2016/797

4.

Ændringer, der påvirker den grundlæggende konstruktionsmæssige egenskab, og som er klassificeret som artikel 21, stk. 12, litra a), i direktiv (EU) 2016/797

4.2.2.1.1

Endekobling

Endekoblingstype

Ændring af endekoblingstype

Ikke relevant

4.2.3.1

Profilbestemmelse

Referenceprofil

Ikke relevant

Ændring af referenceprofil, som køretøjet er kompatibelt med

 

Mindste konvekse afrundingsradius, som køretøjet kan køre på

Ændring i mindste konvekse afrundingsradius, som køretøjet kan køre på, på mere end 10 %

Ikke relevant

 

Mindste konkave afrundingsradius, som køretøjet kan køre på

Ændring i mindste konkave afrundingsradius, som køretøjet kan køre på, på mere end 10 %

Ikke relevant

4.2.3.2.

Kompatibilitet med strækningsklasser

Tilladt nyttelast for forskellige strækningskategorier

Ændring (1) i en af egenskaberne med hensyn til lodret belastning fører til en ændring i de strækningskategorier, som godsvognen er kompatibel med

Ikke relevant

4.2.3.3

Kompatibilitet med togdetekteringssystemer

Kompatibilitet med togdetekteringssystemer

Ikke relevant

Ændring i den angivne kompatibilitet med et eller flere af de tre togdetekteringssystemer:

 

sporisolationer

 

akseltællere

 

spoleudstyr.

4.2.3.4

Overvågning af aksellejets tilstand

Mobilt udstyr i toget

Ikke relevant

Montering/demontering af mobilt udstyr i toget

4.2.3.5

Kørselssikkerhed

Kombination af maksimalhastighed og maksimalt overhøjdeunderskud, som enheden er vurderet for

Ikke relevant

Stigning i maksimalhastighed på mere end 15 km/h eller ændring på mere end ± 10 % i maksimalt overhøjdeunderskud

 

Skinnehældning

Ikke relevant

Ændring i skinnehældning, som køretøjet er kompatibelt med (2)

4.2.3.6.2

Egenskaber ved hjulsæt

Sporvidde for hjulsæt

Ikke relevant

Ændring af sporvidde, som hjulsættet er kompatibelt med

4.2.3.6.3

Egenskaber ved hjul

Mindste hjuldiameter i drift

Ændring i hjuldiameter i drift på mere end 10 mm

Ikke relevant

4.2.3.6.6

Systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

Anlæg til skift af sporvidde på hjulsæt

Ændring i enheden medfører en ændring i det anlæg til skift af sporvidde, som hjulsættet er kompatibelt med

Ændring af sporvidde(r), som hjulsættet er kompatibelt med

4.2.4.3.2.1

Driftsbremse

Standselængde

Ændring af standselængde på mere end ± 10 %

Bemærk: Bremseprocent (også kaldet »lambda« eller »bremset masse-procent«) eller afbremset masse kan også benyttes og kan afledes (direkte eller via standselængden) af retardationsprofiler ved beregning.

Den tilladte ændring er den samme (± 10 %)

Ikke relevant

Maksimal deceleration for belastningstilstanden »designmasse med normal nyttelast« ved den konstruktivt bestemte maksimalhastighed

Ændring på mere end ± 10 % i den maksimale gennemsnitlige deceleration

Ikke relevant

4.2.4.3.2.2

Parkeringsbremse

Parkeringsbremse

Parkeringsbremse installeret/fjernet

Ikke relevant

4.2.4.3.3

Varmekapacitet

Varmekapacitet udtrykt ved hjælp af

 

hastighed

 

sporets fald

 

bremselængde

Ikke relevant

Nyt referencetilfælde angivet

4.2.4.3.4

Hjulblokeringsbeskyttelse

Hjulblokeringsbeskyttelse

Ikke relevant

Montering/demontering af hjulblokeringsbeskyttelse

4.2.5

Miljøforhold

Temperaturinterval

Ændring i temperaturinterval (T1, T2, T3)

Ikke relevant

 

Sne-, is- og haglforhold

Ændring i de valgte sne-, is- og haglforhold (nominelle eller hårde)

Ikke relevant

Med henblik på at fastlægge EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten kan det bemyndigede organ, som er valgt af den enhed, der styrer ændringer, henvise til:

 

den oprindelige EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest for de uændrede dele af konstruktionen eller for de dele, der er ændret, men hvor ændringen ikke påvirker delsystemets overensstemmelse, hvis den stadig er gyldig (i fase B-periodens ti år)

 

en supplerende EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest (der ændrer den oprindelige attest) for ændrede dele af konstruktionen, der påvirker delsystemets overensstemmelse med den seneste reviderede udgave af denne TSI, der er i kraft på det pågældende tidspunkt.

Den enhed, der styrer ændringer, skal under alle omstændigheder sikre, at den tekniske dokumentation, som vedrører EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten, opdateres tilsvarende.

Der henvises til den opdaterede tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten i det tekniske dossier, der ledsager EF-verifikationserklæringen, som er udstedt af den enhed, der styrer ændringer, for rullende materiel, der er erklæret i overensstemmelse med den ændrede type.

7.2.2.3.   Særlige regler for eksisterende enheder, der ikke er omfattet af en EF-verifikationserklæring, som første gang er godkendt til ibrugtagning inden den 1. januar 2015

Følgende regler finder i tillæg til punkt 7.1.2.2 anvendelse på eksisterende enheder, der første gang er godkendt til ibrugtagning inden den 1. januar 2015, hvor omfanget af ændringen påvirker grundparametre, der ikke er omfattet af EF-erklæringen.

Overensstemmelse med tekniske krav i denne TSI anses for fastslået, når en grundparameter forbedres i retningen af den ydeevne, der er fastsat i TSI'en, og den enhed, der styrer ændringer, påviser, at de tilsvarende væsentlige krav er opfyldt, og at sikkerhedsniveauet er opretholdt eller, hvor det er praktisk muligt, forbedret. Den enhed, der styrer ændringer, skal i dette tilfælde begrunde, hvorfor den ydeevne, der er fastsat i TSI'en, ikke er opfyldt, under hensyntagen til overgangsstrategier for andre TSI'er, jf. afsnit 7.2.2.2. Denne begrundelse gives i det tekniske dossier eller i den oprindelige tekniske dokumentation vedrørende enheden.

Den særlige regel, der er fastsat ovenfor, finder ikke anvendelse på ændringer, der påvirker grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber og er klassificeret som artikel 21, stk. 12, litra a), i tabel 11b. For disse ændringer er overensstemmelse med kravene i TSI'en obligatorisk.

Tabel 11b

Ændringer i grundparametre, for hvilke overensstemmelse med TSI-krav er obligatorisk for rullende materiel uden en EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest

Punkt i TSI

Tilknyttet grundlæggende konstruktionsmæssig egenskab

Ændringer, der påvirker den grundlæggende konstruktionsmæssige egenskab, og som er klassificeret som artikel 21, stk. 12, litra a), i direktiv (EU) 2016/797

4.2.3.1

Profilbestemmelse

Referenceprofil

Ændring af referenceprofil, som enheden er kompatibel med

4.2.3.3

Kompatibilitet med togdetekteringssystemer

Kompatibilitet med togdetekteringssystemer

Ændring i den angivne kompatibilitet med et eller flere af de tre togdetekteringssystemer:

 

sporisolationer

 

akseltællere

 

spoleudstyr.

4.2.3.4

Overvågning af aksellejets tilstand

Mobilt udstyr i toget

Montering/demontering af mobilt udstyr i toget

4.2.3.6.2

Egenskaber ved hjulsæt

Sporvidde for hjulsæt

Ændring af sporvidde, som hjulsættet er kompatibelt med

4.2.3.6.6

Systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

Anlæg til skift af sporvidde på hjulsæt

Ændring af sporvidde(r), som hjulsættet er kompatibelt med

7.2.3.   Regler vedrørende EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest

7.2.3.1.   Delsystemet Rullende materiel

Dette punkt vedrører en type rullende materiel (i denne TSI en enhedstype) som defineret i artikel 2, stk. 26, i direktiv (EU) 2016/797, som skal gennemgå en EF-procedure for type- eller konstruktionsverifikation efter afsnit 6.2 i denne TSI. Det gælder også for EF-proceduren for type- eller konstruktionsverifikation efter TSI'en om støj, som henviser til denne TSI for så vidt angår anvendelsen på godsvogne.

TSI-vurderingsgrundlaget for en EF-typeafprøvning eller -konstruktionsundersøgelse er defineret i kolonnen »Konstruktionsevaluering« og kolonnen »Typeprøvning« i tillæg F til denne TSI og i tillæg C til TSI'en om støj.

7.2.3.1.1.    Fase A

Fase A begynder, når ansøgeren udpeger et bemyndiget organ, der er ansvarligt for EF-verifikation, og slutter, når der udstedes en EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest.

Grundlaget for vurdering af en type i forhold til TSI'en fastlægges for en fase A-periode på højst fire år. I fase A-perioden vil det vurderingsgrundlag for EF-verifikation, som det bemyndigede organ skal anvende, ikke ændre sig.

Hvis en revideret version af denne TSI eller TSI'en om støj træder i kraft i fase A-perioden, er det tilladt (men ikke obligatorisk) at anvende enten hele den reviderede version eller enkeltafsnit fra den, medmindre andet er udtrykkeligt anført i revisionen af disse TSI'er. Anvendes kun enkeltafsnit, skal ansøgeren begrunde og dokumentere, at de anvendte krav stadig er sammenhængende, og dette skal godkendes af det bemyndigede organ.

7.2.3.1.2.    Fase B

Fase B-perioden falder sammen med EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattestens gyldighedsperiode, når attesten er udstedt af det bemyndigede organ. I denne periode kan enheder certificeres på grundlag af typeoverensstemmelse.

EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten for EF-verifikation af delsystemet er gyldig i en fase B-periode på ti år efter udstedelsesdatoen, selv om en revision af denne TSI eller TSI'en om støj træder i kraft, medmindre andet er udtrykkeligt anført i revisionen af disse TSI'er. I denne gyldighedsperiode kan nyt rullende materiel af samme type bringes i omsætning på grundlag af en EF-verifikationserklæring, der henviser til verifikationsattesten for typen.

Der henvises til den opdaterede tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten i det tekniske dossier, der ledsager EF-verifikationserklæringen, som er udstedt af ansøgeren, for rullende materiel, der er erklæret i overensstemmelse med den ændrede type.

7.2.3.2.   Interoperabilitetskomponenter

Dette punkt vedrører interoperabilitetskomponenter, som er omfattet af EF-typeafprøvning (modul CB), EF-konstruktionsundersøgelse (modul CH1) eller vurdering af anvendelsesegnethed (modul CV) i overensstemmelse med afsnit 6.1 i denne TSI.

Attesten for EF-typeafprøvning eller -konstruktionsundersøgelse eller anvendelsesegnethed er gyldig i en periode på ti år. I dette tidsrum kan nye komponenter af samme type bringes i omsætning uden ny typevurdering, medmindre andet er udtrykkeligt anført i revisionen af denne TSI. Før udløbet af fase B-perioden på ti år skal komponenten vurderes på grundlag af den seneste reviderede udgave af denne TSI, der er i kraft på det pågældende tidspunkt, med hensyn til de krav, der er blevet ændret, eller som er nye i forhold til certificeringsgrundlaget.

(*3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66)."

(*4)  Kommissionens afgørelse 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1)."

(*5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421).«"

52)

I afsnit 7.2.2.2 indsættes en ny fodnote »(1) EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421.« på samme side som »Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 1304/2014 (1)«.

53)

Afsnit 7.3.1 affattes således:

»De særtilfælde, der er anført i punkt 7.3.2, klassificeres som:

P-tilfælde: »permanente« tilfælde

T-tilfælde: midlertidige tilfælde, hvor målsystemet skal realiseres senest den 31. december 2025.

Alle særtilfælde og deres relevante datoer skal undersøges igen i forbindelse med fremtidige revisioner af denne TSI med henblik på at begrænse deres tekniske og geografiske anvendelsesområde på grundlag af en vurdering af deres indvirkning på sikkerhed, interoperabilitet, grænseoverskridende trafik og TEN-T-korridorer samt de praktiske og økonomiske følger, hvis de fastholdes eller bringes til ophør. Der skal særligt redegøres for tilgængeligheden af EU-tilskud.

Særtilfælde skal begrænses til den strækning eller det net, hvor de er strengt nødvendige, og de skal være omfattet af procedurer for kompatibilitet mellem køretøj og strækning.

Hvis der er tale om et særtilfælde, som vedrører en komponent, der er defineret som en interoperabilitetskomponent i afsnit 5.3 i denne TSI, skal overensstemmelsesvurderingen udføres efter punkt 6.1.2.«

54)

Som afsnit 7.3.2.1a. tilføjes:

»7.3.2.1a.   Profilbestemmelse (punkt 4.2.3.1)

Særtilfælde for Irland og for Nordirland i Det Forenede Kongerige

(P-tilfælde) Enhedens øvre og nedre referenceprofil kan fastsættes efter nationale tekniske forskrifter, der er meddelt med dette formål.

Dette særtilfælde hindrer ikke adgang for TSI-konformt rullende materiel, såfremt det også er kompatibelt med en IRL-sporvidde (sporviddesystem 1 600 mm).«

55)

I afsnit 7.3.2.2 slettes følgende tekst:

»b)    Særtilfælde for Portugal

P-tilfælde: Enheder, der forudsættes drevet på det portugisiske banenet, skal opfylde de krav til målflader og forbudszoner, der fremgår af tabel 13.

Tabel 13

Målflade og forbudszone for enheder, der skal drives i Portugal

 

YTA [mm]

WTA [mm]

LTA [mm]

YPZ [mm]

WPZ [mm]

LPZ [mm]

Portugal

1 000

≥ 65

≥ 100

1 000

≥ 115

≥ 500«

56)

I afsnit 7.3.2.3 ændres EN 14363:2005, punkt 4.1.3.4.1« til »EN 14363:2016, punkt 6.1.5.3.1«.

57)

I afsnit 7.3.2.3 tilføjes følgende tekst efter teksten:

»Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.«

58)

Afsnit 7.3.2.4, »Dynamiske egenskaber under kørsel (punkt 4.2.3.5.2)« affattes således:

» Særtilfælde for Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

(P-tilfælde) Basisbetingelsen for anvendelse af den forenklede målemetode, jf. EN 14363:2016, punkt 7.2.2, bør udvides til nominelle statiske lodrette hjulkræfter (PF0) på op til 250 kN. For at opnå teknisk kompatibilitet med det eksisterende net er det tilladt at benytte nationale tekniske forskrifter med andre krav end dem i EN 14363:2016, når de er anmeldt med henblik på verifikation af dynamiske egenskaber under kørsel.

Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.

Særtilfælde for Irland og for Nordirland i Det Forenede Kongerige

(P-tilfælde) Med henblik på teknisk kompatibilitet med det eksisterende net med sporvidde 1 600 mm er det tilladt at benytte anmeldte nationale tekniske forskrifter ved vurdering af dynamiske egenskaber under kørsel.

Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.«

(59)

Afsnit 7.3.2.5 »Egenskaber ved hjulsæt (punkt 4.2.3.6.2)« affattes således:

»7.3.2.5.   »Egenskaber ved hjulsæt, hjul og aksler (punkt 4.2.3.6.2 og 4.3.2.6.3)

Særtilfælde for Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

P-tilfælde: For enheder, der udelukkende forudsættes benyttet på det britiske banenet, er det nok, at egenskaberne ved hjulsæt, hjul og aksler opfylder de nationale tekniske forskrifter, der er anmeldt med dette formål.

Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.«

60)

Afsnit 7.3.2.6 »Egenskaber ved hjul (punkt 4.2.3.6.3)« udgår.

61)

Afsnit 7.3.2.7 omnummereres til 7.3.2.6. Teksten i afsnittet affattes således:

»Fastgørelsesanordninger til togets slutsignal (punkt 4.2.6.3)

Særtilfælde for Irland og for Nordirland i Det Forenede Kongerige

(P-tilfælde) Fastgørelsesanordninger for togets slutsignaler på enheder, der udelukkende skal drives på net med sporvidde 1 600 mm, skal overholde de nationale tekniske forskrifter, der er meddelt med dette formål.

Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.«

62)

Som afsnit 7.3.2.7 tilføjes:

»7.3.2.7.   Styring af ændringer i både rullende materiel og type rullende materiel (7.2.2.2)

Særtilfælde for Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

(P-tilfælde) Enhver ændring af en »swept envelope« for et køretøj som fastlagt i de tekniske forskrifter, der er anmeldt med henblik på profilbestemmelse (f.eks. som beskrevet i RIS-2773-RST), kategoriseres som artikel 15, stk. 1, litra c), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545, og klassificeres ikke som artikel 21, stk. 12, litra a), i direktiv (EU) 2016/797.«

63)

Som et nyt afsnit 7.6 indsættes:

»7.6.   Forhold, der skal tages op under revisionen eller andre aktiviteter i Jernbaneagenturet

I forlængelse af den analyse, der er udført som led i udarbejdelsen af denne TSI, er forskellige forhold af interesse for den kommende tids udvikling af Unionens jernbanesystem blevet påpeget.

Disse forhold er beskrevet i det følgende.

7.6.1.   Regler for udvidelse af anvendelsesområdet for eksisterende rullende materiel, der ikke er omfattet af en EF-verifikationserklæring

I henhold til artikel 54, stk. 2 og 3, i direktiv (EU) 2016/797 skal køretøjer, der har fået ibrugtagningstilladelse inden den 15. juni 2016, have en køretøjsomsætningstilladelse i henhold til artikel 21 i direktiv (EU) 2016/797, før de må køre på et eller flere net, som endnu ikke er omfattet af deres tilladelse. Sådanne køretøjer skal således være i overensstemmelse med denne TSI eller være omfattet af en tilladelse til ikke at anvende denne TSI i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797.

Med henblik på at lette den frie bevægelighed for køretøjer skal der fastlægges bestemmelser for, hvilken grad af fleksibilitet der bør indrømmes sådanne køretøjer og køretøjer, som ikke er underlagt krav om tilladelse, med hensyn til overholdelse af TSI'ens krav, samtidig med at de væsentlige krav opfyldes, og et passende sikkerhedsniveau opretholdes eller, hvor det er praktisk muligt, forbedres.«

64)

Teksten i tillæg A ændres til »Anvendes ikke«.

65)

I tillæg C, betingelse C.1 »Manuelt koblingssystem«, ændres »Frirummet omkring trækkrogen skal være som anvist i kapitel 2 i Jernbaneagenturets tekniske dokument ERA/TD/2012-04/INT version 1.2 af 18.1.2013, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted (http://www.era.europa.eu).« til »Frirummet omkring trækkrogen skal være som anvist i punkt 6.3.2 i EN 16116-2:2013.«

66)

I tillæg C, betingelse C.1 »Manuelt koblingssystem«, ændres »Plads til rangerpersonalets arbejde skal være som anvist i kapitel 3 i Jernbaneagenturets tekniske dokument ERA/TD/2012-04/INT version 1.2 af 18.1.2013, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted (http://www.era.europa.eu).« til »Plads til rangerpersonalets arbejde skal være som anvist i punkt 6.2.1 i EN 16116-2:2013. For manuelle koblingssystemer, der er udstyret med 550 mm brede puffere, kan det ved beregningen af frirum antages, at koblingssystemets komponenter er lateralt centrerede (D = 0 mm, jf. bilag A til EN 16116-2:2013).«

67)

I tillæg C affattes betingelse C.2 »UIC-trin og -håndbøjler« således:

»2.   UIC-trin og -håndbøjler

Enheden skal være udstyret med trin og håndbøjler som anvist i kapitel 4 og 5 i EN 16116-2:2013 og med frirum som anvist i punkt 6.2.2 i EN 16116-2:2013.«

68)

I tillæg C, betingelse C.5 »Mærkning af enheder«, slettes følgende:

»Enhederne skal mærkes som anvist i EN 15877-1:2012, når det er relevant. Følgende mærkninger er altid relevante:

4.5.2. Profilmærkning

4.5.3. Køretøjets egenvægt

4.5.4. Køretøjets vægttabel

4.5.5. Mærkning af længde over puffere

4.5.12. Tabel med vedligeholdelsesdatoer

4.5.14. Løfte- og sporsætningsmærkninger

4.5.23. Afstande mellem endeaksler og bogiers midtpunkt

4.5.29. Bremsevægt.«

69)

I tillæg C, betingelse C.6 »G1-profil«, ændres »GIC1« til »GI1«.

70)

I tillæg C, betingelse C.8 »Prøvning for længdetrykkræfter«, ændres »EN 15839:2012« til »EN 15839:2012+A1:2015«.

71)

I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »UIC 540:2006« til »UIC 540:2014« i litra c) og e).

72)

I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »i) Tryklufthalvkoblingen« til »i) Tryklufthalvkoblingen og dens slange«.

73)

I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »k) Bremsesko skal være i overensstemmelse med UIC-fiche 542:2010« til »k) Bremsesko skal være i overensstemmelse med UIC-fiche 542:2015«.

74)

I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, affattes litra m) således:

»m)

Bremseregulatorer skal være i overensstemmelse med kapitel 4 og 5 i EN 16241:2014. Overensstemmelsesvurdering skal foretages efter punkt 6.3.2-6.3.5 i EN 16241:2014. Der skal desuden udføres en levetidsprøvning for at påvise, at bremseregulatoren er velegnet til brug på enheden, og for at kontrollere vedligeholdelseskravene i den konstruktionsbestemte driftslevetid. Denne afprøvning skal foretages ved den maksimale tilladte belastning og med variationer over hele justeringsintervallet.«

75)

I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »UIC 544-1:2013« i rækken »G-bremsning« i tabel C.3 til »UIC 544-1:2014«.

76)

I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »EN 14531-1:2005, afsnit 5.11« i fodnote 1 i tabel C.3 til »EN 14531-1:2015, afsnit 4«.

77)

I tillæg C affattes betingelse C.11 »Temperaturintervaller for luftbeholdere, slanger og smørefedt« således:

»11.   Temperaturintervaller for luftbeholdere, slanger og smørefedt

Følgende krav anses for at være i overensstemmelse med temperaturintervaller anført i punkt 4.2.5:

Luftbeholdere skal være konstrueret til temperaturer på mellem – 40 °C og + 70 °C.

Bremsecylindre og bremsekoblinger skal være konstrueret til temperaturer på mellem – 40 °C og + 70 °C.

Slanger til trykluftbremser og luftforsyning skal specificeres til temperaturer på mellem – 40 °C og + 70 °C.

Følgende krav anses for at være i overensstemmelse med temperaturinterval T1, jf. punkt 4.2.5:

Fedt til smøring af rullelejer skal specificeres til omgivelsestemperaturer på ned til – 20 °C.«

78)

I tillæg C affattes betingelse C.12 »Svejsning« således:

»Svejsning skal udføres som anvist i EN 15085-1:2007+A1:2013, EN 15085-2:2007, EN 15085-3:2007, EN 15085-4:2007 og EN 15085-5:2007.«

79)

I tillæg C indsættes følgende efter teksten i betingelse C.16 »Kroge til bugsering«:

»Alternative tekniske løsninger tillades, såfremt betingelse 1.4.2-1.4.9 i UIC 535-2:2006 overholdes. Hvis den alternative løsning er et bugserøje, skal det desuden have en minimumsdiameter på 85 mm.«

80)

I tillæg C tilføjes følgende betingelse C.19:

»19.   Overvågning af aksellejets tilstand

Aksellejets tilstand skal kunne overvåges ved hjælp af fast detekteringsudstyr i infrastrukturen.«

81)

Tillæg D affattes således:

»Tillæg D

Obligatoriske standarder eller normative dokumenter, som der er henvist til i denne TSI

TSI

Standard/dokument

Egenskaber, der skal vurderes

Referencer til standard eller dokument

Punkt

Konstruktion og mekaniske dele

4.2.2

 

Enhedens styrke

4.2.2.2

EN 12663-2:2010

5

EN 15877-1:2012

4.5.14

6.2.2.1

EN 12663-1:2010+A1:2014

9.2

EN 12663-2:2010

6, 7

Samspil mellem køretøj og spor samt justering

4.2.3

 

Profilbestemmelse

4.2.3.1

EN 15273-2:2013

Alle

Kompatibilitet med strækningsklasser

4.2.3.2

EN 15528:2015

6.1, 6.2

Kompatibilitet med togdetekteringssystemer

4.2.3.3

ERA/ERTMS/033281 rev. 4.0

Se tabel 7 i denne TSI

Overvågning af aksellejets tilstand

4.2.3.4

EN 15437-1:2009

5.1, 5.2

Sikring mod afsporing ved kørsel på sporvridninger

4.2.3.5.1

6.2.2.2

EN 14363:2016

4, 5, 6.1

Dynamiske egenskaber under kørsel

4.2.3.5.2

EN 14363:2016

4, 5, 7

6.1.2.1

EN 14363:2016

4, 5, 7

6.2.2.3

EN 16235:2013

Alle

6.1.2.1

EN 13749:2011

6.2

Bogierammens konstruktion

4.2.3.6.1

EN 13749:2011

6.2

6.1.2.1

EN 13749:2011

6.2

Egenskaber ved hjulsæt

4.2.3.6.2

6.1.2.2

EN 13260:2009+A1:2010

3.2.1

Egenskaber ved hjul

4.2.3.6.3

6.1.2.3

EN 13979-1:2003+A1:2009

+ A2:2011

7, 6.2

Egenskaber ved aksler

4.2.3.6.4

6.1.2.4

EN 13103:2009 + A2:2012

4, 5, 6 og 7

Akselkasser, aksellejer

4.2.3.6.5

 

6.2.2.4

EN 12082:2007+A1:2010

6

Løbetøj til manuel udskiftning af hjulsæt

4.2.3.6.7

6.2.2.5

UIC-fiche 430-1:2012.

Bilag B, H, I

UIC 430-3:1995

Bilag 7

Bremse

4.2.4

 

Driftsbremse

4.2.4.3.2.1

EN 14531-6:2009

Alle

UIC 544-1:2014

Alle

Parkeringsbremse

4.2.4.3.2.2

EN 14531-6:2009

6

Friktionselement til bremser, der indvirker på hjulets løbeflade

4.2.4.3.5

6.1.2.5

Jernbaneagenturets tekniske dokument ERA/TD/2013-02/INT

version 3.0 af 27.11.2015

Alle

Miljøforhold

4.2.5

 

Miljøforhold

4.2.5

EN 50125-1:2014

4.7

6.2.2.7

Systembeskyttelse

4.2.6

 

Brandbarrierer

4.2.6.1.2.1

6.2.2.8.1

EN 1363-1:2012

Alle

Materialer

4.2.6.1.2.2

6.2.2.8.2

ISO 5658- 2:2006/Am1:2011

Alle

EN 13501-1:2007+A1:2009

Alle

EN 45545-2:2013+A1:2015

Tabel 6

ISO 5660-1:2015

Alle

Kabler

6.2.2.8.3

EN 50355:2013

Alle

EN 50343:2014

Alle

Brandfarlige væsker

6.2.2.8.4

EN 45545-7:2013

Alle

Beskyttelse mod indirekte kontakt (beskyttelsesleder)

4.2.6.2. 1

EN 50153:2014

6.4

Beskyttelse mod direkte kontakt

4.2.6.2. 2

EN 50153:2014

5

Fastgørelsesanordninger til togets slutsignal

4.2.6.3

EN 16116-2:2013

Figur 11

Standarder eller dokumenter, der henvises til i de yderligere valgfrie betingelser i tillæg C:

Yderligere valgfrie betingelser for enheder

Tillæg C

Standard/UIC-fiche/dokument

Manuelt koblingssystem

C.1

EN 15566:2009+A1:2010

Alle (bortset fra 4.4)

EN 15551:2009+A1:2010

Alle

EN 16116-2:2013

6.2.1, 6.3.2

EN 15877-1:2012

Figur 75

UIC-trin og -håndbøjler

C.2

EN 16116-2:2013

4, 5, 6.22

Mulighed for rangering på rangerryg

C.3

EN 12663-2:2010

5, 8

Prøvning for længdetrykkræfter

C.8

EN 15839:2012+A1:2015

Alle

UIC-bremse

C.9

EN 15355:2008+A1:2010

Alle

EN 15611:2008+A1:2010

Alle

UIC 540:2014

Alle

EN 14531-1:2015

4

EN 15624:2008+A1:2010

Alle

EN 15625:2008+A1:2010

Alle

EN 286-3:1994

Alle

EN 286-4:1994

Alle

EN 15807:2011

Alle

EN 14601:2005+A1:2010

Alle

UIC 544-1:2014

Alle

UIC 542:2015

Alle

UIC 541-4:2010

Alle

 

 

EN 16241:2014

4, 5, 6.3.2 til 6.3.5

EN 15595:2009+A1:2011

Alle

Svejsning

C.12

EN 15085-1:2007+A1:2013 og EN 15085-2:2007

EN 15085-3:2007

EN 15085-4:2007

EN 15085-5:2007

Alle

Særlige produktegenskaber for hjul

C.15

EN 13262:2004

+ A1:2008+A2:2011

Alle

EN 13979-1:2003

+ A1:2009+A2:2011

Alle

Kroge til bugsering

C.16

UIC 535-2:2006

1.4

Beskyttelsesanordninger på fremspringende dele

C.17

UIC 535-2:2006

1.3

Holdere samt fastgørelsesanordninger for slutsignal

C.18

UIC 575:1995

1

82)

I tillæg E ændres »Lanternens lysende flade skal være mindst 170 mm i diameter. Lanternens lysende flade skal være mindst 170 mm i diameter. Reflektoren skal være konstrueret således, at der opnås en lysstyrke på mindst 15 candela rødt lys langs den lysende faldes akse ved en udstrålingsvinkel på 15° vandret og 5° lodret. Intensiteten skal være mindst 7,5 candela rødt lys.« til »Slutlanternen skal være konstrueret således, at der opnås en lysstyrke i overensstemmelse med tabel 8 i EN 15153-1:2013+A1:2016«.

83)

I tillæg E ændres »EN 15153-1:2013« til »EN 15153-1:2013+A1:2016«.

84)

I tillæg F affattes rækken »Hjulsæt, der kan indstilles til forskellige sporvidder« i tabel F.1 således:

»System til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

4.2.3.6.6

X

X

X

6.1.2.6/6.2.2.4a«


(*1)  Vedligeholdelsesplanen skal udarbejdes under hensyntagen til de resultater, Jernbaneagenturets arbejdsgruppe om vedligeholdelse af godsvogne er nået frem til (se »Final report on the activities of the Task Force Freight Wagon Maintenance«, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted http://www.era.europa.eu).«

(*2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«

(*3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).

(*4)  Kommissionens afgørelse 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1).

(*5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421).««


(1)  Ændring i belastningsegenskaberne skal ikke revurderes under drift (læsning/aflæsning af godsvogn)

(2)  Rullende materiel, der opfylder en af følgende betingelser, anses for kompatibelt med alle skinnehældninger:

rullende materiel vurderet efter EN 14363:2016

rullende materiel vurderet efter EN 14363:2005 (eventuelt ændret ved ERA/TD/2012-17/INT) eller UIC 518:2009 med det resultat, at det ikke er begrænset til én skinnehældning

køretøjer, der er vurderet efter EN 14363:2005 (eventuelt ændret ved ERA/TD/2012-17/INT) eller UIC 518:2009 med det resultat, at de er begrænset til én skinnehældning, og en ny vurdering af prøvningsbetingelserne for kontakt mellem hjul og skinne baseret på virkelige hjul- og skinneprofiler og målt sporvidde påviser overensstemmelse med kravene til kontakt mellem hjul og skinne i EN 14363:2016.


BILAG II

I bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 foretages følgende ændringer:

1)

Afsnit 1.1 affattes således:

»1.1.   Teknisk anvendelsesområde

Denne TSI vedrører delsystemet Infrastruktur og en del af delsystemet Vedligeholdelse i Unionens jernbanesystem, jf. artikel 1 i direktiv (EU) 2016/797.

Delsystemet Infrastruktur og delsystemet Vedligeholdelse er beskrevet i henholdsvis punkt 2.1 og 2.8 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797.

Det tekniske anvendelsesområde for denne TSI er fastsat i artikel 2, stk. 1, 5 og 6, i denne forordning.«

2)

Punkt 1) i afsnit 1.3 affattes således:

»1)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797 fastlægger denne TSI følgende forhold:

a)

Den angiver det tilsigtede anvendelsesområde (afsnit 2).

b)

Den fastsætter de væsentlige krav til delsystemet Infrastruktur og til en del af delsystemet Vedligeholdelse (afsnit 3).

c)

Den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som delsystemet Infrastruktur og en del af delsystemet Vedligeholdelse og deres grænseflader til andre delsystemer skal opfylde (afsnit 4).

d)

Den fastlægger de interoperabilitetskomponenter og grænseflader, der skal være dækket af europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i Unionens jernbanesystem (afsnit 5).

e)

Den angiver i hvert enkelt tilfælde, hvilke procedurer der på den ene side skal anvendes ved vurderingen af interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse eller anvendelsesegnethed og på den anden side EF-verifikationen af delsystemerne (afsnit 6).

f)

Den angiver strategien for gennemførelsen af denne TSI (afsnit 7).

g)

Den angiver, for så vidt angår det berørte personale, de faglige kvalifikationer og de sundheds- og sikkerhedsmæssige vilkår, der er en forudsætning for arbejdet med drift og vedligeholdelse af delsystemet Infrastruktur og for anvendelse af denne TSI (afsnit 4).

h)

Den angiver, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på det eksisterende delsystem Infrastruktur, især ved opgradering og fornyelse, og i disse tilfælde de ændringer, der nødvendiggør en ansøgning om en ny tilladelse.

i)

Den angiver, hvilke parametre for delsystemet Infrastruktur jernbanevirksomheden skal kontrollere, og hvilke fremgangsmåder der skal følges under denne kontrol, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet, således at der sikres kompatibilitet mellem køretøjerne og de strækninger, de skal køre på.

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/797 fastsættes der bestemmelser om særtilfælde i afsnit 7.«

3)

Afsnit 2.1 affattes således:

»2.1.   Definition af delsystemet Infrastruktur

Denne TSI omfatter:

a)

det strukturelt definerede delsystem Infrastruktur

b)

den del af det funktionelt definerede delsystem Vedligeholdelse, der vedrører delsystemet Infrastruktur (dvs.: vaskeanlæg til udvendig rengøring af tog, påfyldning af vand og brændstof, faste toilettømningsanlæg og elforsyningsanlæg (fremmednet)).

Elementerne i delsystemet Infrastruktur er beskrevet i punkt 2.1 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797.

Elementerne i delsystemet Vedligeholdelse er beskrevet i punkt 2.8 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797.

Anvendelsesområdet for denne TSI omfatter dermed følgende aspekter af delsystemet Infrastruktur:

a)

sporets tracéring

b)

sporparametre

c)

sporskifter og sporskæringer

d)

sporets evne til at optage sporkræfter

e)

konstruktioners evne til at optage trafikale belastninger

f)

grænseværdier for akutindgreb ved fejl i sporgeometrien

g)

perroner

h)

sundhed, sikkerhed og miljø

i)

driftsforskrifter

j)

faste anlæg til klargøring af tog.

Disse aspekter er nærmere beskrevet i denne TSI's punkt 4.2.2.«

4)

I afsnit 2.5 ændres henvisningen til »direktiv 2004/49/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/798«.

5)

I afsnit 3 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«.

6)

Tabel 1 i afsnit 3 affattes således:

»Tabel 1

Oversigt over forholdet mellem grundparametrene i delsystemet Infrastruktur og de væsentlige krav

TSI-punkt

Navn på TSI-punkt

Sikkerhed

Driftssikkerhed og disponibilitet

Sundhed

Miljøbeskyttelse

Teknisk kompatibilitet

Tilgængelighed

4.2.3.1

Fritrumsprofil

1.1.1, 2.1.1

 

 

 

1.5

 

4.2.3.2

Sporafstand

1.1.1, 2.1.1

 

 

 

1.5

 

4.2.3.3

Maksimale stigninger/fald

1.1.1

 

 

 

1.5

 

4.2.3.4

Mindste vandrette kurveradius

1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.3.5

Mindste afrundingsradius

1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.4.1

Nominel sporvidde

 

 

 

 

1.5

 

4.2.4.2

Overhøjde

1.1.1, 2.1.1

 

 

 

1.5

1.6.1

4.2.4.3

Overhøjdeunderskud

1.1.1

 

 

 

1.5

 

4.2.4.4

Brat ændring af overhøjdeunderskud

2.1.1

 

 

 

 

 

4.2.4.5

Ækvivalent konicitet

1.1.1, 1.1.2

 

 

 

1.5

 

4.2.4.6

Skinnetværprofil for almindeligt sporstykke

1.1.1, 1.1.2

 

 

 

1.5

 

4.2.4.7

Skinnehældning

1.1.1, 1.1.2

 

 

 

1.5

 

4.2.5.1

Projekteringsgeometri for sporskifter og sporskæringer

1.1.1, 1.1.2, 1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.5.2

Brug af sporskifter med bevægelig hjertespids

1.1.2, 1.1.3

 

 

 

 

 

4.2.5.3

Maksimal længde af føringsløst stykke i faste krydsninger

1.1.1, 1.1.2

 

 

 

1.5

 

4.2.6.1

Sporets evne til at optage lodrette belastninger

1.1.1, 1.1.2, 1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.6.2

Sporets evne til at optage langsgående kræfter

1.1.1, 1.1.2, 1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.6.3

Sporets evne til at optage tværgående kræfter

1.1.1, 1.1.2, 1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.7.1

Nye broers evne til at optage trafikale belastninger

1.1.1, 1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.7.2

Ækvivalent lodret belastning ved nye jordkonstruktioner og virkninger i form af jordtryk på nye anlæg

1.1.1, 1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.7.3

Stabiliteten af nye konstruktioner over eller ved sporet

1.1.1, 1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.7.4

Eksisterende broers og jordkonstruktioners evne til at optage trafikale belastninger

1.1.1, 1.1.3

 

 

 

1.5

 

4.2.8.1

Grænseværdi for akutindgreb — sporføring

1.1.1, 1.1.2

1.2

 

 

 

 

4.2.8.2

Grænseværdi for akutindgreb — beliggenhed i højderetningen

1.1.1, 1.1.2

1.2

 

 

 

 

4.2.8.3

Grænseværdien for akutindgreb — vridning

1.1.1, 1.1.2

1.2

 

 

 

 

4.2.8.4

Grænseværdi for akutindgreb — punktfejl i sporvidden

1.1.1, 1.1.2

1.2

 

 

 

 

4.2.8.5

Grænseværdi for akutindgreb — overhøjde

1.1.1, 1.1.2

1.2

 

 

 

 

4.2.8.6

Grænseværdi for akutindgreb — sporskifter og sporskæringer

1.1.1, 1.1.2

1.2

 

 

1.5

 

4.2.9.1

Driftsmæssig perronlængde

1.1.1, 2.1.1

 

 

 

1.5

 

4.2.9.2

Perronhøjde

1.1.1, 2.1.1

 

 

 

1.5

1.6.1

4.2.9.3

Perronafstand

1.1.1, 2.1.1

 

 

 

1.5

1.6.1

4.2.9.4

Sporets tracéring langs perroner

1.1.1, 2.1.1

 

 

 

1.5

1.6.1

4.2.10.1

Maksimale trykvariationer i tunneler

1.1.1, 2.1.1

 

 

 

1.5

 

4.2.10.2

Sidevindspåvirkning

1.1.1, 2.1.1

1.2

 

 

1.5

 

4.2.10.3

Aerodynamisk påvirkning af ballasteret spor

1.1.1

1.2

 

 

1.5

 

4.2.11.1

Kilometermarkeringer

1.1.1

1.2

 

 

 

 

4.2.11.2

Ækvivalent konicitet i drift

1.1.1, 1.1.2

 

 

 

1.5

 

4.2.12.2

Toilettømning

1.1.5

1.2

1.3.1

 

1.5

 

4.2.12.3

Togvaskeanlæg

 

1.2

 

 

1.5

 

4.2.12.4

Vandpåfyldning

1.1.5

1.2

1.3.1

 

1.5

 

4.2.12.5

Brændstofpåfyldning

1.1.5

1.2

1.3.1

 

1.5

 

4.2.12.6

Elforsyningsanlæg (fremmednet)

1.1.5

1.2

 

 

1.5

 

4.4

Driftsregler

 

1.2

 

 

 

 

4.5

Vedligeholdelsesregler

 

1.2

 

 

 

 

4.6

Faglige kvalifikationer

1.1.5

1.2

 

 

 

 

4.7

Sundhed og sikkerhed

1.1.5

1.2

1.3

1.4.1«

 

 

7)

I afsnit 4.1, punkt 1), ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«.

8)

Punkt 3) i afsnit 4.1 affattes således:

»3)

De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet Infrastruktur og en del af delsystemet Vedligeholdelse og deres grænseflader, der er beskrevet i punkt 4.2 og 4.3, kræver kun anvendelse af bestemte teknologier eller tekniske løsninger, hvor det er strengt nødvendigt for interoperabiliteten i Unionens jernbanesystem.«

9)

Titlen på afsnit 4.2 affattes således:

»4.2.    Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet Infrastruktur«.

10)

Afsnit 4.2.1, punkt 1)-3), affattes således:

»1)

Elementerne i Unionens jernbanenet er fastsat i afsnit 1 i bilag I til direktiv (EU) 2016/797. For at sikre, at interoperabiliteten kan gennemføres på en omkostningseffektiv måde, tildeles hvert element i Unionens jernbanenet en »TSI-strækningskategori«.

2)

TSI-strækningskategorien skal være en kombination af trafikkoder. For strækninger med kun én trafiktype (f.eks. en strækning udelukkende med godstrafik) kan der anvendes en enkelt kode til beskrivelse af ydeevnen, mens kategorien med blandet trafik skal beskrives med en eller flere koder for passagerer og gods. De kombinerede trafikkoder beskriver rammen for den ønskede trafikblanding.

3)

Disse TSI-strækningskategorier skal anvendes til kategorisering af eksisterende strækninger med henblik på at definere et målsystem, så de relevante ydeevneparametre opfyldes.«

11)

I afsnit 4.2.1, punkt 7), tabel 3, affattes noten (*) således:

»(*)

Akseltryk er baseret på designmasse i driftsklar stand for motorstyrevogne og lokomotiver som defineret i punkt 2.1 i EN 15663:2009+AC:2010 og designmasse med normal nyttelast for andre køretøjer i overensstemmelse med punkt 6.3 i EN 15663:2009+AC:2010.«

12)

Afsnit 4.2.1, punkt 10), affattes således:

»10)

I henhold til artikel 4, stk. 7, i direktiv (EU) 2016/797, hvorefter TSI'erne ikke hindrer medlemsstaterne i at træffe afgørelse om at anvende infrastrukturen til trafik med køretøjer, der ikke er omfattet af TSI'erne, er det tilladt at konstruere nye og opgraderede strækninger til at passe til:

større profiler

større akseltryk

større hastigheder

længere driftsmæssig perronlængde og

længere tog

end specificeret i tabel 2 og tabel 3.«

13)

Afsnit 4.2.2.1, punkt H, litra c), affattes således:

»c)

Aerodynamisk påvirkning af ballasteret spor (4.2.10.3)«.

14)

I afsnit 4.2.2.1, punkt K, indsættes følgende litra:

»b)

Vedligeholdelsesplan (4.5.2).«

15)

Afsnit 4.2.4.2, punkt 5), affattes således:

»5)

I stedet for nr. 1) gælder følgende for sporviddesystem 1 668 mm: Den projekterede overhøjde må ikke overstige 185 mm.«

16)

Afsnit 4.2.4.4, punkt 4), affattes således:

»4)

I stedet for nr. 1) gælder det for sporviddesystem 1 668 mm, at de maksimale projekteringsværdier for bratte ændringer af overhøjdeunderskuddet skal være:

a)

150 mm for V ≤ 45 km/h

b)

115 mm for 45 km/h < V ≤ 100 km/h

c)

(399-V)/2.6 [mm] for 100 km/h < V ≤ 220 km/h

d)

70 mm for 220 km/h < V ≤ 230 km/h

e)

Bratte ændringer af overhøjdeunderskuddet er ikke tilladt ved hastigheder over 230 km/h.«

17)

Afsnit 4.2.4.5, punkt 3), affattes således:

»3)

De projekterede værdier for sporvidde, skinnetværprofil og skinnehældning for skinner i almindeligt spor skal vælges for at sikre, at grænseværdierne for ækvivalent konicitet, jf. tabel 10, ikke overskrides.«

18)

Afsnit 4.2.4.6, figur 1, affattes således:

»Figur 1

Skinnetværprofil

Image 2

1:∞ til 1:16

1 skinnekrone

2 tangentpunkt

3 sideskråning

4 skinneprofilets lodrette akse

5 skinneprofilets kant

«

19)

Afsnit 4.2.4.7.1, punkt 2), affattes således:

»2)

For spor, hvor der forventes drift ved hastigheder over 60 km/h, skal skinnehældningen vælges i intervallet fra 1/20 til 1/40.«

20)

Afsnit 4.2.6.2.2, punkt 2), affattes således:

»2)

Bestemmelser om anvendelsen af hvirvelstrømsbremser fastlægges på driftsniveau af infrastrukturforvalteren på grundlag af sporets specifikke egenskaber, herunder sporskifter og sporskæringer. Betingelserne for anvendelse af dette bremsesystem registreres i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 (*1) (RINF).

(*1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 312)«"

21)

Afsnit 4.2.7.1.1, tabel 11, affattes således:

»Tabel 11

Faktoren alfa (α) til projektering af nye konstruktioner

Trafiktype

Mindsteværdi for faktoren alfa (α)

P1, P2, P3, P4

1,0

P5

0,91

P6

0,83

P1520

1

P1600

1,1

F1, F2, F3

1,0

F4

0,91

F1520

1,46

F1600

1,1«

22)

Afsnit 4.2.10.3 affattes således:

»4.2.10.3.   Aerodynamisk påvirkning af ballasteret spor

1)

Det aerodynamiske samspil mellem det rullende materiel og infrastrukturen kan medføre, at ballaststenene fra sporkassen bliver løftet op og slynget væk på almindelige sporstykker og i sporskifter og sporskæringer (opsamling af ballast). Denne risiko skal mindskes.

2)

De krav i delsystemet Infrastruktur, der skal mindske risikoen for opsamling af ballast, finder kun anvendelse på strækninger, hvor der forventes drift ved hastigheder på 250 km/h eller derover.

3)

Kravene i ovenstående nr. 2) er et udestående punkt.«

23)

Afsnit 4.2.12.2 affattes således:

»4.2.12.2.   Toilettømningsanlæg

Faste toilettømningsanlæg skal være kompatible med egenskaberne ved det system for toiletter med tank, der er specificeret i TSI LOC & PAS.«

24)

Afsnit 4.2.12.4, punkt 1), affattes således:

»1)

Faste vandpåfyldningsanlæg skal være kompatible med egenskaberne ved det system for vandpåfyldning, der er specificeret i TSI LOC & PAS.«

(25)

Afsnit 4.2.12.5 affattes således:

»4.2.12.5.   Brændstofpåfyldning

Brændstofpåfyldningsanlæg skal være kompatible med specifikationerne for det brændstofsystem, der er specificeret i TSI LOC & PAS.«

26)

Afsnit 4.2.12.6 affattes således:

»4.2.12.6.   Elforsyning fra fremmednet

Elforsyning fra fremmednet skal ske ved brug af et eller flere af de strømforsyningssystemer, der er specificeret i TSI LOC & PAS.«

27)

I afsnit 4.3.1 affattes tabel 15 således:

»Tabel 15

Grænseflader til delsystemet Rullende materiel, TSI'en om lokomotiver og passagertog (TSI LOC & PAS)

Grænseflade

Reference i TSI INF

Reference i TSI LOC & PAS

Sporvidde

4.2.4.1

Nominel sporvidde

4.2.5.1

Projekteringsgeometri for sporskifter

4.2.8.6

Grænseværdien for akutindgreb — sporskifter og sporskæringer

4.2.3.5.2.1

Mekaniske og geometriske egenskaber for hjulsæt

4.2.3.5.2.3

Hjulsæt, der kan indstilles til forskellige sporvidder

Profil

4.2.3.1

Fritrumsprofil

4.2.3.2

Sporafstand

4.2.3.5

Mindste afrundingsradius

4.2.9.3

Perronafstand

4.2.3.1.

Profilbestemmelse

Akseltryk og akselafstand

4.2.6.1

Sporets evne til at optage lodrette belastninger

4.2.6.3

Sporets evne til at optage tværgående kræfter

4.2.7.1

Nye broers evne til at optage trafikale belastninger

4.2.7.2

Ækvivalent lodret belastning ved nye jordkonstruktioner og virkninger i form af jordtryk på nye konstruktioner

4.2.7.4

Eksisterende broers og jordkonstruktioners evne til at optage trafikale belastninger

4.2.2.10

Belastningstilstande og vejet masse

4.2.3.2.1

Akseltrykparameter

Køreegenskaber

4.2.6.1

Sporets evne til at optage lodrette belastninger

4.2.6.3

Sporets evne til at optage tværgående kræfter

4.2.7.1.4

Sidestød

4.2.3.4.2.1

Grænseværdier for kørselssikkerhed

4.2.3.4.2.2

Grænseværdier for sporbelastning

Stabil kørsel

4.2.4.4

Ækvivalent konicitet

4.2.4.6

Skinnetværprofil for almindeligt sporstykke

4.2.11.2

Ækvivalent konicitet i drift

4.2.3.4.3

Ækvivalent konicitet

4.2.3.5.2.2

Mekaniske og geometriske egenskaber ved hjul

Langsgående påvirkninger

4.2.6.2

Sporets evne til at optage langsgående kræfter

4.2.7.1.5

Påvirkninger fra bremse- og accelerationskræfter (langsgående belastninger)

4.2.4.5

Bremseevne

Minimum vandret kurveradius

4.2.3.4

Mindste vandrette kurveradius

4.2.3.6

Mindste kurveradius

Bilag A, A.1 Puffere

Dynamiske egenskaber under kørsel

4.2.4.3

Overhøjdeunderskud

4.2.3.4.2.

Dynamiske egenskaber under kørsel

Maksimal deceleration

4.2.6.2

Sporets evne til at optage langsgående kræfter

4.2.7.1.5

Påvirkninger fra bremse- og accelerationskræfter

4.2.4.5

Bremseevne

Aerodynamiske virkninger

4.2.3.2

Sporafstand

4.2.7.3

Stabiliteten af nye konstruktioner over eller nær ved sporet

4.2.10.1

Maksimale trykvariationer i tunneler

4.2.10.3

Aerodynamisk påvirkning af ballasteret spor

4.2.6.2.1

Slipstrømmens påvirkning af passagerer på perron og personer, der arbejder langs sporet

4.2.6.2.2

Trykbølge fra togets forende

4.2.6.2.3

Maksimale trykvariationer i tunneler

4.2.6.2.5

Aerodynamisk påvirkning af ballasterede spor

Sidevind

4.2.10.2

Effekter af sidevind

4.2.6.2.4

Sidevind

Anlæg til klargøring af tog

4.2.12.2

Toilettømning

4.2.12.3

Togvaskeanlæg

4.2.12.4

Vandpåfyldning

4.2.12.5

Brændstofpåfyldning

4.2.12.6

Elforsyningsanlæg (fremmednet)

4.2.11.3

Toilettømningssystem

4.2.11.2.2

Udvendig rengøring i vaskeanlæg

4.2.11.4

Vandpåfyldningsudstyr

4.2.11.5

Grænseflade til vandpåfyldning

4.2.11.7

Brændstofpåfyldningsudstyr

4.2.11.6

Særlige krav til henstilling af tog på depotspor«

28)

I afsnit 4.3.1 affattes tabel 16 således:

»Tabel 16

Grænseflader til delsystemet Rullende materiel, TSI'en om godsvogne (TSI WAG)

Grænseflade

Reference i TSI INF

Reference i TSI WAG

Sporvidde

4.2.4.1

Nominel sporvidde

4.2.4.6

Skinnetværprofil for almindeligt sporstykke

4.2.5.1

Projekteringsgeometri for sporskifter

4.2.8.6

Grænseværdien for akutindgreb — sporskifter og sporskæringer

4.2.3.6.2

Egenskaber ved hjulsæt

4.2.3.6.3

Egenskaber ved hjul

Profil

4.2.3.1

Fritrumsprofil

4.2.3.2

Sporafstand

4.2.3.5

Mindste afrundingsradius

4.2.9.3

Perronafstand

4.2.3.1

Profilbestemmelse

Akseltryk og akselafstand

4.2.6.1

Sporets evne til at optage lodrette belastninger

4.2.6.3

Sporets evne til at optage tværgående kræfter

4.2.7.1

Nye broers evne til at optage trafikale belastninger

4.2.7.2

Ækvivalent lodret belastning ved nye jordkonstruktioner og virkninger i form af jordtryk på nye konstruktioner

4.2.7.4

Eksisterende broers og jordkonstruktioners evne til at optage trafikale belastninger

4.2.3.2

Kompatibilitet med strækningsklasser

Dynamiske egenskaber under kørsel

4.2.8

Grænseværdier for akutindgreb ved fejl i sporgeometrien

4.2.3.5.2

Dynamiske egenskaber under kørsel

Langsgående påvirkninger

4.2.6.2

Sporets evne til at optage langsgående kræfter

4.2.7.1.5

Påvirkninger fra bremse- og accelerationskræfter (langsgående belastninger)

4.2.4.3.2

Bremseevne

Mindste kurveradius

4.2.3.4

Mindste vandrette kurveradius

4.2.2.1

Mekanisk grænseflade

Lodret kurve

4.2.3.5

Mindste afrundingsradius

4.2.3.1

Profilbestemmelse«

29)

I afsnit 4.3.4 affattes tabel 19 således:

»Tabel 19

Grænseflader til delsystemet Drift og trafikstyring

Grænseflade

Reference i TSI INF

Reference i TSI'en om drift og trafikstyring

Stabil kørsel

4.2.11.2

Ækvivalent konicitet i drift

4.2.3.4.4

Driftskvalitet

Anvendelse af hvirvelstrømsbremser

4.2.6.2

Sporets evne til at optage langsgående kræfter

4.2.2.6.2

Bremseevne

Sidevind

4.2.10.2

Effekter af sidevind

4.2.3.6.3

Beredskab

Driftsregler

4.4

Driftsregler

4.2.1.2.2.2

Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

4.2.3.6

Uregelmæssig drift

Personalets kompetencer

4.6

Faglige kompetencer

2.2.1

Personale og tog«

30)

I afsnit 4.4, punkt 1), ændres »artikel 18, stk. 3, og som der redegjort nærmere for i direktiv 2008/57/EF, bilag VI, punkt I.2.4« til »artikel 15, stk. 4, og som der redegjort nærmere for i direktiv (EU) 2016/797, bilag IV, afsnit 2.4«.

31)

Afsnit 4.5.2 affattes således.

»4.5.2.   Vedligeholdelsesplan

Infrastrukturforvalteren skal have en vedligeholdelsesplan, der foruden punkterne i punkt 4.5.1 som minimum indeholder følgende:

a)

et sæt grænseværdier for fejlretning og vedligeholdelse

b)

en redegørelse for arbejdsmetoder, medarbejdernes faglige kvalifikationer og det personlige sikkerhedsudstyr, der skal anvendes

c)

de regler, der skal anvendes med henblik på at beskytte mennesker, der arbejder på eller ved sporet

d)

midler til at kontrollere, at driftsværdierne overholdes

e)

de foranstaltninger, der er truffet for at mindske risikoen for opsamling af ballast ved hastigheder på mere end 250 km/h.«

32)

Punkt 1) i afsnit 4.7 affattes således:

»1)

De vilkår for beskyttelse af medarbejdernes sundhed og sikkerhed, der skal overholdes under drift og vedligeholdelse af delsystemet Infrastruktur, skal være i overensstemmelse med relevant europæisk og national lovgivning.«

33)

Afsnit 5.3.2, punkt 2), litra b), affattes således:

»b)

Skinnebefæstelsen skal kunne modstå 3 000 000 lastcykler med den typiske belastning i en skarp kurve, således at ændringen i befæstelsens ydeevne ikke overstiger:

20 % hvad angår klemkraft

25 % hvad angår lodret stivhed

en reduktion på mere end 20 % hvad angår modstand mod langsgående forskydning.

Den typiske belastning skal svare til:

det maksimale akseltryk, som skinnebefæstelsessystemet er dimensioneret til at optage

den kombination af skinne, skinnehældning, mellemlægsplade og svelletype, som befæstelsessystemet må bruges sammen med.«

34)

Afsnit 6.1.4.1 affattes således:

»6.1.4.1.   Interoperabilitetskomponenter, der er omfattet af andre EU-direktiver

1)

Hvis der er tale om interoperabilitetskomponenter omfattet af andre EU-retsakter, der vedrører andre anliggender, skal det i henhold til artikel 10, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797 på EF-erklæringen om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed anføres, at interoperabilitetskomponenterne ligeledes opfylder kravene i disse andre retsakter.

2)

I overensstemmelse med bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 (*2) skal EF-erklæringen om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed indeholde en liste over anvendelsesbegrænsninger eller -betingelser.

(*2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 af 12. februar 2019 om skabelonerne for »EF«-erklæringer og attester for jernbaneinteroperabilitetskomponenter og -delsystemer, modellen for erklæring om overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype, »EF«-verifikationsprocedurerne for delsystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 201/2011 (EUT L 42 af 13.2.2019, s. 9)«."

35)

I afsnit 6.2.1, punkt 1), ændres henvisningen til »artikel 18 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 15 i direktiv (EU) 2016/797«.

36)

Afsnit 6.2.1, punkt 6), affattes således:

»6)

Ansøgeren udfærdiger EF-verifikationserklæringen for delsystemet Infrastruktur i henhold til artikel 15 i direktiv (EU) 2016/797.«

37)

I afsnit 6.2.4 indsættes efter afsnit 6.2.4.14:

»6.2.4.15.   Vurdering af kompatibilitet med bremsesystemer

Vurderingen af kravene i punkt 4.2.6.2.2, nr. 2), er ikke påkrævet.«

38)

Punkt 3) i afsnit 6.4 affattes således:

»3)

Det bemyndigede organ indsætter en henvisning til den vedligeholdelsesmanual, der kræves i denne TSI's punkt 4.5.1, i det tekniske dossier, jf. artikel 15, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/797.«

39)

I afsnit 6.5.2, punkt 2), ændres henvisningen til »artikel 17 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 14 i direktiv (EU) 2016/797«.

40)

I afsnit 7 affattes det første afsnit over punkt 7.1 således:

»Medlemsstaterne skal udarbejde en national plan for gennemførelsen af denne TSI under hensyntagen til sammenhængen i Unionens samlede jernbanesystem. Denne plan skal indeholde alle projekter vedrørende tilføjelser til, fornyelse af og opgradering af delsystemet Infrastruktur i overensstemmelse med detaljerne i nedenstående punkt 7.1-7.4.«

41)

Afsnit 7.3.1 affattes således.

»7.3.1.   Opgradering eller fornyelse af en strækning

1)

I artikel 2, nr. 14), i direktiv (EU) 2016/797 er »opgradering« defineret som større ændringsarbejder på et delsystem eller en del af det, som medfører en ændring af det tekniske dossier, der ledsager »EF«-verifikationserklæringen, hvis dette tekniske dossier findes, og som forbedrer delsystemets samlede ydeevne.

2)

Infrastruktur-delsystemet på en strækning anses inden for rammerne af denne TSI for opgraderet, når mindst ydeevneparametrene akseltryk og profil som defineret i punkt 4.2.1 er ændret for at opfylde de krav, der gælder for en anden trafikkode.

3)

I artikel 2, nr. 15), i direktiv (EU) 2016/797 er »fornyelse« defineret som større arbejder, der går ud på at udskifte et delsystem eller en del af det uden at ændre delsystemets samlede ydeevne.

4)

I denne forbindelse bør »større arbejder, som går ud på at udskifte« fortolkes som et projekt, der iværksættes med henblik på systematisk at udskifte elementer på en strækning eller en delstrækning. Fornyelse adskiller sig fra udskiftning i forbindelse med vedligeholdelse, jf. punkt 7.3.3 nedenfor, ved at fornyelse giver mulighed for at gøre en hel strækning TSI-konform. Fornyelse er det samme som opgradering, men uden ændring af ydeevneparametrene.

5)

Anvendelsesområdet for opgraderingen eller fornyelsen af delsystemet Infrastruktur kan være hele delsystemet på en bestemt strækning eller kun bestemte dele af delsystemet. I henhold til artikel 18, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 skal den nationale sikkerhedsmyndighed undersøge projektet og afgøre, om der er behov for en ny ibrugtagningstilladelse.

6)

Hvis en ny tilladelse er påkrævet, skal de dele af delsystemet Infrastruktur, der er omfattet af anvendelsesområdet for opgraderingen eller fornyelsen, overholde denne TSI og skal være underlagt den procedure, der er omhandlet i artikel 15 i direktiv (EU) 2016/797, medmindre der gives tilladelse til, at TSI'en ikke anvendes, i henhold til artikel 7 i direktiv (EU) 2016/797.

7)

Hvis der ikke kræves en ny ibrugtagningstilladelse, anbefales det, at denne TSI efterleves. Hvis overensstemmelse ikke er mulig, underretter ordregiveren medlemsstaten om grunden hertil.«

42)

Afsnit 7.3.2 udgår.

43)

Afsnit 7.3.3, punkt 4), affattes således:

»4)

Det skal her bemærkes, at hvert af de ovenstående elementer i sig selv ikke kan sikre overensstemmelse for hele delsystemet. Et delsystems overensstemmelse kan kun konstateres, når alle elementer stemmer overens med TSI'en.«

44)

Afsnit 7.6 affattes således:

»7.6.   Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse

Den procedure, der skal anvendes, og de parametre for delsystemet Infrastruktur, som jernbanevirksomheden skal anvende til at kontrollere kompatibiliteten mellem køretøj og strækning, er beskrevet i punkt 4.2.2.5 og tillæg D1 til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (*3)

(*3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5)«."

45)

I afsnit 7.7, efter litra b) og over afsnit 7.7.1, indsættes følgende afsnit:

»Alle særtilfælde og deres relevante datoer skal undersøges igen i forbindelse med fremtidige revisioner af denne TSI med henblik på at begrænse deres tekniske og geografiske anvendelsesområde på grundlag af en vurdering af deres indvirkning på sikkerhed, interoperabilitet, grænseoverskridende trafik og TEN-T-korridorer samt de praktiske og økonomiske følger, hvis de fastholdes eller bringes til ophør. Der skal særligt redegøres for tilgængeligheden af EU-tilskud.

Særtilfælde skal begrænses til den strækning eller det net, hvor de er strengt nødvendige, og de skal være omfattet af procedurer for kompatibilitet mellem køretøj og strækning.«

46)

I afsnit 7.7.2.1 affattes andet afsnit således:

»For perronhøjder på 550 mm og 760 mm skal den konventionelle værdi bq0 for perronafstanden beregnes ud fra følgende formler:«

47)

I afsnit 7.7.8.1 ændres titlen »Perronhøjde (4.2.9.3)« til »Perronhøjde (4.2.9.2)«.

48)

Afsnit 7.7.11.1, punkt 2), udgår.

49)

Afsnit 7.7.13.5 affattes således:

»7.7.13.5.   Perronhøjde (4.2.9.2)

P-tilfælde

For nominel sporvidde 1 668 mm skal det for opgraderede eller fornyede perroner være tilladt med en perronhøjde på 685 mm (generelt) eller 900 mm (by- og forstadsbanenet) over SO-planet med hensyn til radier på over henholdsvis 300 m og 350 m.«

50)

Tabel 36 i tillæg A affattes således:

»Tabel 36

Vurdering af interoperabilitetskomponenter med henblik på EF-overensstemmelseserklæringen

Egenskaber, der skal vurderes

Vurdering i følgende fase

Projektering og teknisk udvikling

Fremstilling

Fremstillingsproces + produkttest

Konstruktionsundersøgelse

Vurdering af fremstillingsproces

Typeafprøvning

Produktkvalitet

(serier)

5.3.1

Skinnen

 

 

 

 

5.3.1.1

Skinnens tværprofil

X

ikke relevant

X

X

5.3.1.2

Skinnestål

X

X

X

X

5.3.2

Skinnebefæstelsessystemer

ikke relevant

ikke relevant

X

X

5.3.3

Sveller

X

X

ikke relevant

51)

I tillæg B, tabel 37, ændres rækken vedrørende »Sporets evne til at optage langsgående kræfter« til:

Egenskaber, der skal vurderes

Konstruktionsundersøgelse

Montage før ibrugtagning

Særlige vurderingsprocedurer

»Sporets evne til at optage langsgående kræfter (4.2.6.2)

X

ikke relevant

6.2.5

6.2.4.15«

52)

Tillæg C2, litra c), affattes således:

»c)

Bærende element«.

(53)

I tillæg E foretages følgende ændringer:

a)

Andet afsnit affattes således:

»EN-strækningskategorien afhænger af akseltryk og geometriske forhold vedrørende akselafstanden. EN-strækningskategorier er angivet i bilag A til EN 15528:2015.«

b)

Tabel 38 affattes således:

»Tabel 38

EN-strækningskategori — tilsvarende hastighed (1) (6) [km/h] — passagertrafik

Trafikkode

Personvogne (herunder siddevogne, rejsegodsvogne og bilvogne) og lette godsvogne (2) (3)

Lokomotiver og motorstyrevogne (2) (4)

El- eller dieseltogsæt, trækkraftenheder og skinnebusser (2) (3)

P1

ikke relevant (12)

ikke relevant (12)

Udestående punkt

P2

ikke relevant (12)

ikke relevant (12)

Udestående punkt

P3a (> 160 km/h)

A-200

B1-160

D2-200 (11)

Udestående punkt

P3b (≤ 160 km/h)

B1-160

D2-160

C2 (8)-160

D2 (9)-120

P4a (> 160 km/h)

A-200

B1-160

D2-200 (11)

Udestående punkt

P4b (≤ 160 km/h)

A-160

B1-140

D2-160

B1 (7)-160

C2 (8)-140

D2 (9)-120

P5

B1-120

C2-120 (5)

B1 (7)-120

P6

a12

P1520

Udestående punkt

P1600

Udestående punkt«

c)

Note 1 affattes således:

»(1)

Den hastighedsværdi, der er angivet i tabellen, er udtryk for det maksimale krav til strækningen og kan være lavere i overensstemmelse med kravene i punkt 4.2.1, nr. 12). Ved kontrol af individuelle konstruktioner på strækningen er det tilladt at tage hensyn til typen af køretøj og den lokalt tilladte hastighed.«

d)

Note 2 affattes således:

»(2)

Personvogne (herunder siddevogne, rejsegodsvogne mv. og bilvogne), andre køretøjer, lokomotiver, motorstyrevogne, diesel- og eldrevne togsæt, trækkraftenheder og skinnebusser er defineret i TSI LOC & PAS. Lette godsvogne defineres som rejsegodsvogne mv., bortset fra at de må fremføres i oprangeringer, der ikke er beregnet til passagertransport.«

e)

Note 10 udgår.

f)

Som note 12 indsættes:

»(12)

I betragtning af det nuværende tekniske niveau er der ikke behov for at fastsætte harmoniserede krav for at sikre et tilstrækkeligt interoperabilitetsniveau for denne type køretøjer for trafikkode P1 og P2.«

54)

I tillæg F foretages følgende ændringer:

a)

Tabel 40 affattes således:

»Tabel 40

Route availability-nummer — tilsvarende hastighed (1) (5) [miles per hour] — passagertrafik

Trafikkode

Personvogne (herunder siddevogne, rejsegodsvogne og lette godsvogne) (2) (3) (6)

Lokomotiver og motorstyrevogne (2) (4)

El- eller dieseltogsæt, trækkraftenheder og skinnebusser (2) (3) (6)

P1

ikke relevant (11)

ikke relevant (11)

Udestående punkt

P2

ikke relevant (11)

ikke relevant (11)

Udestående punkt

P3a (> 160 km/h)

RA1-125

RA2-90

RA7-125 (7)

RA8-110 (7)

RA8-100 (8)

RA5-125 (9)

Udestående punkt

P3b (≤ 160 km/h)

RA1-100

RA2-90

RA8-100 (8))

RA5-100 (9)

RA3-100

P4a (> 160 km/h)

RA1-125

RA2-90

RA7-125 (7)

RA7-100 (8)

RA4-125 (9)

Udestående punkt

P4b (≤ 160 km/h)

RA1-100

RA2-90

RA7-100 (8)

RA4-100 (9)

RA3-100

P5

RA1-75

RA5-75 (8)(10)

RA4-75 (9) (10)

RA3-75

P6

RA1

P1600

Udestående punkt«

b)

Note 1 affattes således:

»(1)

Den hastighedsværdi, der er angivet i tabellen, er udtryk for det maksimale krav til strækningen og kan være lavere i overensstemmelse med kravene i punkt 4.2.1, nr. 12). Ved kontrol af individuelle konstruktioner på strækningen er det tilladt at tage hensyn til typen af køretøj og den lokalt tilladte hastighed.«

c)

Note 2 affattes således:

»(2)

Personvogne (herunder siddevogne, rejsegodsvogne mv. og bilvogne), andre køretøjer, lokomotiver, motorstyrevogne, diesel- og eldrevne togsæt, trækkraftenheder og skinnebusser er defineret i TSI LOC & PAS. Lette godsvogne defineres som rejsegodsvogne mv., bortset fra at de må fremføres i oprangeringer, der ikke er beregnet til passagertransport.«

d)

Note 11 tilføjes:

»(11)

I betragtning af det nuværende tekniske niveau er der ikke behov for at fastsætte harmoniserede krav for at sikre et tilstrækkeligt interoperabilitetsniveau for denne type køretøjer for trafikkode P1 og P2.«

55)

I tillæg K udgår fjerde afsnit umiddelbart over tabel 45.

56)

Tillæg L udgår.

57)

I tillæg P, punkt P3, andet afsnit, affattes således (normal skrifttype):

»Radius på afrundingskurver, Rv, er begrænset til 500 m. Højder på ikke over 80 mm betragtes som nul inden for en radius Rv på mellem 500 og 625 m.«

58)

Tabel 47 i tillæg Q affattes således:

»Tabel 47

Meddelte nationale tekniske forskrifter for særtilfælde ved Det Forenede Kongeriges banenet i Storbritannien

Særtilfælde

TSI-punkt

Krav

Reference til national teknisk forskrift

Titel på national teknisk forskrift

7.7.17.1

4.2.1: Tabel 2 og 3

Strækningskategori: Profil

GI/RT7073

Requirements for the Position of Infrastructure and for Defining and Maintaining Clearances

GE/RT8073

Requirements for the Application of Standard Vehicle Gauges

GI/RT7020

GB Requirements for Platform Height, Platform Offset and Platform Width

7.7.17.2 og 7.7.17.9

4.2.3.1 og 6.2.4.1

Fritrumsprofil

GI/RT7073

Requirements for the Position of Infrastructure and for Defining and Maintaining Clearances

GE/RT8073

Requirements for the Application of Standard Vehicle Gauges

GI/RT7020

GB Requirements for Platform Height, Platform Offset and Platform Width

7.7.17.3 og 7.7.17.10

4.2.3.2: Tabel 4 og 6.2.4.2

Sporafstand

GI/RT7073

Requirements for the Position of Infrastructure and for Defining and Maintaining Clearances

7.7.17.4

4.2.5.3 og tillæg J

Maksimal længde af føringsløst stykke i faste krydsninger

GC/RT5021

Track System Requirements

GM/RT2466

Railway Wheelsets

7.7. 17,6

4.2.9.2

Perronhøjde

GI/RT7020

GB Requirements for Platform Height, Platform Offset and Platform Width

7.7. 17.7 og 7.7. 17,11

4.2.9.3 og 6.2.4.11

Perronafstand

GI/RT7020

GB Requirements for Platform Height, Platform Offset and Platform Width

GI/RT7073

Requirements for the Position of Infrastructure and for Defining and Maintaining Clearances«

59)

Tillæg R affattes således:

»Tillæg R

Liste over udestående punkter

1)

Grænseværdi for akutindgreb — punktfejl i sporføringen ved hastigheder på mere end 300 km/h (4.2.8.1).

2)

Grænseværdi for akutindgreb — beliggenhed i højderetningen, punktfejl ved hastigheder på mere end 300 km/h (4.2.8.2).

3)

Den tilladte mindsteværdi for sporafstanden for standardfritrumsprofilet IRL3 (7.7.18.2).

4)

EN-strækningskategori — hastighed [km/h] knyttet til trafikkoderne P1 (togsæt), P2 (togsæt), P3a (togsæt), P4a (togsæt), P1520 (alle køretøjer), P1600 (alle køretøjer), F1520 (alle køretøjer) og F1600 (alle køretøjer) i tillæg E, tabel 38 og 39.

5)

Route Availability-nummer — tilsvarende hastighed [miles/h] knyttet til trafikkoderne P1 (togsæt), P2 (togsæt), P3a (togsæt), P4a (togsæt), P1600 (alle køretøjer) og F1600 (alle køretøjer) i tillæg F, tabel 40 og 41.

6)

Regler og tegninger relateret til sporvidde IRL1, IRL2 og IRL3 (tillæg O).

7)

Kravene vedrørende mindskelse af risikoen for opsamling af ballast ved en hastighed på 250 km/h eller derover.

60)

Tabel 48 i tillæg S affattes således:

»Tabel 48

Termer

Defineret term

TSI-punkt

Definition:

Actual point (RP)/

Praktischer Herzpunkt/

Pointe de coeur/Faktisk hjertespids

4.2.8.6

Hjertespidsens fysiske endepunkt. Figur 2 viser det geometriske forhold mellem den faktiske og den teoretiske hjertespids.

Alert limit/

Auslösewert/

Limite d'alerte/Grænseværdi for vedligeholdelse

4.5.2

Hvis denne grænseværdi overskrides, skal fejlen undersøges og tages i betragtning ved den regelmæssige, planlagte sporvedligeholdelse.

Axle load/

Achsfahrmasse/

Charge à l'essieu/Akseltryk

4.2.1, 4.2.6.1

Summen af de statiske lodrette hjulkræfter, som påføres sporet af et hjulsæt eller et par uafhængige hjul, divideret med tyngdeaccelerationen.

Braking systems independent of wheel-rail adhesion conditions/Bremsesystemer, der er uafhængige af adhæsionsforholdene

4.2.6.2.2

»Bremsesystemer, der er uafhængige af adhæsionsforholdene« henviser til alle bremsesystemer, der kan påføre skinnen en bremsekraft uafhængigt af adhæsionen mellem hjul og skinne (f.eks. magnetiske bremser og hvirvelstrømsbremser)

Cant/

Überhöhung/

Dévers de la voie/Overhøjde

4.2.4.2

4.2.8.5

Højdeforskellen mellem sporets to skinnestrenge målt på skinnehovedernes centerlinjer.

Cant deficiency/Überhöhungsfehlbetrag/Insuffisance de devers/Overhøjdeunderskud

4.2.4.3

Forskellen mellem den foreliggende overhøjde og fuldt afbalanceret overhøjde.

Common crossing/

Starres Herzstück/

Coeur de croisement/Hjertestykke

4.2.8.6

Den komponent i et sporskifte, der gør det muligt for to skinner at skære hinanden. Den består af en hjertespids og to vingeskinner.

Crosswind/

Seitenwind/

Vents traversiers/Sidevind

4.2.10.2

Kraftige vindstød på tværs af sporet, som kan forringe sikkerheden for kørende tog.

Design value/

Planungswert/

Valeur de conception/Projekteringsværdi

4.2.3.4, 4.2.4.2, 4.2.4.5, 4.2.5.1, 4.2.5.3

Den teoretiske værdi, der benyttes i projekteringen, hvortil der i praksis skal lægges tolerancer af hensyn til fremstilling, byggeri og anlæg samt vedligeholdelse.

Design track gauge/

Konstruktionsspurweite/

Ecartement de conception de la voie/Projekteret sporvidde

5.3.3

En enkelt værdi, som opnås, når alle sporets dele stemmer fuldstændigt overens med deres konstruktionsmål eller konstruktionsmålenes median, hvis der er et interval.

Distance between track centres/

Gleisabstand/

Entraxe de voies/Sporafstand

4.2.3.2

Afstand mellem punkter på sporenes centerlinjer for to sideløbende spor målt parallelt med SO-planet for referencesporet, dvs. det spor, hvis overhøjde er mindst.

Dynamic lateral force/Dynamische Querkraft/

Effort dynamique transversal/Dynamisk tværgående kraft

4.2.6.3

Summen af de dynamiske kræfter, som et hjulsæt påfører sporet i tværgående retning.

Earthworks/

Erdbauwerke/

Ouvrages en terre/Jordarbejder

4.2.7.2, 4.2.7.4

Konstruktioner af jord, eller som holder på jordtryk, og som udsættes for jernbanetrafikale belastninger.

EN Line Category/

EN Streckenklasse/

EN Catégorie de ligne/EN-strækningskategori

4.2.7.4, tillæg E

Resultatet af den kategoriseringsproces, som der redegøres for i EN 15528:2015 (bilag A), og som i denne standard betegnes »strækningskategorier«. En kategori svarer til en given evne hos infrastrukturanlægget til at optage de lodrette belastninger fra køretøjer på strækninger eller delstrækninger i almindelig drift.

Equivalent conicity/

Äquivalente Konizität/

Conicité équivalente/Ækvivalent konicitet

4.2.4.5, 4.2.11.2

Tangenten til keglevinklen for et hjulsæt med koniske hjul, hvis bevægelser på tværs i sporet har samme kinematiske bølgelængde som det givne hjulsæt har i ret spor og i cirkelbuer med stor radius.

Fixed nose protection/

Leitweite/

Cote de protection de pointe/Ledevidde

4.2.5.3, tillæg J

Mål fra tvangsskinnens ledekant til kørekanten på den modstående hjertespids (se dimension 2 i figur 10 nedenfor).

Flangeway depth/

Rillentiefe/

Profondeur d'ornière/Sporrillens dybde

4.2.8.6

Afstanden mellem SO-planet og bunden af sporrillen (se dimension 6 på figur 10 nedenfor).

Flangeway width/

Rillenweite/

Largeur d'ornière/Sporrillens bredde

4.2.8.6

Afstanden mellem sporskiftets eller sporskæringens kørekanter og ledekanter (se dimension 5 i figur 10 nedenfor).

Free wheel passage at check rail/wing rail entry/

Freier Raddurchlauf im Radlenker-Einlauf/Flügelschienen-Einlauf/Côte d'équilibrage du contre-rail/Fri hjulpassage ved indløb til tvangs- og vingeskinne

4.2.8.6

Afstanden mellem tvangsskinnens ledekant og kørekanten på hjertespidsen hhv. vingeskinnens ledekant og kørekanten på den modsat liggende sideskinne, målt ved indløbet til tvangsskinnen hhv. vingeskinnen.

(Se dimension 4 i figur 10 nedenfor). Indløbet til tvangsskinne eller vingeskinnen er det punkt, hvor hjulet i givet fald først vil berøre tvangsskinnen eller vingeskinnen.

Free wheel passage at crossing nose/

Freier Raddurchlauf im Bereich der Herzspitze/

Cote de libre passage dans le croisement/Fri hjulpassage gennem krydsningsparti

4.2.8.6

Afstand mellem tvangsskinnens og vingeskinnens ledekanter (se dimension 3 i figur 10 nedenfor).

Free wheel passage in switches/Freier Raddurchlauf im Bereich der Zungen-vorrichtung/Côte de libre passage de l'aiguillage/Fri hjulpassage i tungeparti

4.2.8.6

Afstanden mellem fraliggende tunges bagkant og modstående tunges kørekant (se dimension 1 i figur 10 nedenfor).

Gauge/

Begrenzungslinie/

Gabarit/Profil

4.2.1,

4.2.3.1

En referencekontur med tilhørende beregningsregler, som gør det muligt at fastlægge et køretøjs ydre dimensioner (konstruktionsmål, læsseprofiler) og infrastrukturens indre dimensioner, som alle faste genstande skal holde sig uden for (fritrumsprofiler).

HBW

5.3.1.2

Den måleenhed for ståls hårdhed (ikke en SI-enhed), der er defineret i EN ISO 6506-1:2005 Metalliske materialer — Brinell hårdhedsprøvning. Del 1: Prøvningsmetode.

Height of check rail/

Radlenkerüberhöhung/

Surélévation du contre rail/Højde på tvangsskinne

4.2.8.6,

Tillæg J

Mål for, hvor meget tvangsskinnen ligger højere end SO-planet (se dimension 7 i figur 14 nedenfor).

Immediate Action Limit/Soforteingriffsschwelle/

Limite d'intervention immédiate/Grænseværdi for akutindgreb

4.2.8, 4.5

Hvis denne grænseværdi overskrides, skal der gribes ind øjeblikkeligt for at nedsætte risikoen for afsporing til et acceptabelt niveau.

Infrastructure Manager/

Betreiber der Infrastruktur/

Gestionnaire de l'Infrastructure/Infrastrukturforvalter

4.2.5.1, 4.2.8.3, 4.2.8.6, 4.2.11.2 4.4, 4.5.2, 4.6, 4.7, 6.2.2.1, 6.2.4, 6.4

Som defineret i artikel 2, litra h), i direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29).

In service value/

Wert im Betriebszustand/

Valeur en exploitation/Driftsværdi

4.2.8.5, 4.2.11.2

Parameterværdi målt for infrastruktur i drift.

Intersection punkt (IP)/

Theoretischer Herzpunkt/

Point d'intersection théorique/Teoretisk hjertespids

4.2.8.6

Det punkt i en krydsning, hvor skinnernes tangerende kørekanter ville skære hinanden ud for hjertestykket (se figur 2).

Intervention Limit/Eingriffsschwelle/

Valeur d'intervention/Grænseværdi for fejlretning

4.5.2

Hvis denne grænseværdi overskrides, skal fejlen udbedres for at sikre, at grænseværdien for akutindgreb ikke nås inden næste kontrol.

Isolated defect/

Einzelfehler/

Défaut isolé/Punktfejl

4.2.8

En enkeltstående fejl i sporgeometrien.

Line speed/

Streckengeschwindigkeit/

Vitesse de la ligne/Strækningshastighed

4.2.1

Den største hastighed, som en strækning er dimensioneret til.

Maintenance file/

Instandhaltungsdossier/

Dossier de maintenance/Vedligeholdelsesmanual

4.5.1

De dele af den tekniske dokumentation, der omhandler tilstandsparametre og indgrebsgrænser og stiller krav til udførelsen af vedligeholdelsesarbejder.

Maintenance plan/

Instandhaltungsplan/

Plan de maintenance/Vedligeholdelsesplan

4.5.2

En serie dokumenter om de procedurer for vedligeholdelse af infrastrukturen, som gælder hos en infrastrukturforvalter.

Multi-rail track/

Mehrschienengleis/

Voie à multi écartement/Spor med flere køremuligheder

4.2.2.2

Spor med mere end to skinner, hvor mindst to skinneparringer er konstrueret til at fungere som spor hver for sig, med eller uden forskellig sporvidde.

Nominal track gauge/Nennspurweite/

Ecartement nominal de la voie/Nominel sporvidde

4.2.4.1

En enkelt værdi, som definerer sporvidden, men som kan afvige fra den projekterede sporvidde.

Normal service/

Regelbetrieb/

Service régulier/Normal drift

4.2.2.2

4.2.9

Jernbanedrift i henhold til køreplanen.

Passive provision/

Vorsorge für künftige Erweiterungen/Réservation pour extension future/Forberedelse til udbygning

4.2.9

Forberedelse af en senere fysisk udvidelse af en konstruktion (f.eks. forlængelse af perroner).

Performance Parameter/

Leistungskennwert/

Paramètre de performance/Ydeevneparameter

4.2.1

En parameter, der indgår i definitionen af TSI'ens strækningskategorier. Den anvendes som projekteringsgrundlag for dele af delsystemet Infrastruktur og til at beskrive en stræknings ydeevne.

Plain line/

Freie Strecke/

Voie courante/Almindeligt sporstykke

4.2.4.5

4.2.4.6

4.2.4.7

Et sporafsnit uden sporskifter eller sporskæringer.

Point retraction/

Spitzenbeihobelung/

Dénivelation de la pointe de cœur/Afrundet hjertespids

4.2.8.6

Hjertespidsen i et fast krydsningsparti kan udformes, så den ikke følger den teoretiske referencelinje, der tangerer kørekanterne: Fra en vis afstand til krydsningspunktet kan hjertespidsens kørekanter være høvlet tilbage fra den teoretiske kørekantslinje og bort fra hjulflangen, således at kørekant og hjulflange ikke kommer i kontakt med hinanden. Denne situation er vist i figur 2.

Rail inclination/Schienenneigung/

Inclinaison du rail/Skinnehældning

4.2.4.5

4.2.4.7

En vinkel, der definerer skinnehovedets indbyggede hældning i sporet i forhold til SO-planet (kørefladen), og som er lig med vinklen mellem skinnens symmetriakse (eller symmetriaksen på en tilsvarende symmetrisk skinne med samme skinnetværprofil) og et plan gennem skinnehovedernes overflade.

Rail pad/

Schienenzwischenlage/

Semelle sous rail/Mellemlægsplade

5.3.2

Et støddæmpende mellemlæg mellem skinnen og den bærende svelle eller fundamentplade.

Reverse curve/

Gegenbogen/

Courbes et contre-courbes/Modvendt kurve

4.2.3.4

Sammenstødende kurver, der drejer i hver sin retning

Structure gauge/

Lichtraum/

Gabarit des obstacles/Fritrumsprofil

4.2.3.1

En kontur omkring sporet, som skal holdes frit for faste genstande, konstruktioner og trafik på nabospor for at driften på referencesporet kan foregå uden fare. Fritrumsprofilet fastsættes ud fra referencekonturen ved anvendelse af de dertil hørende beregningsregler.

Swing nose/Bevægelig hjertespids

4.2.5.2

Inden for området »hjertestykke med bevægelig del« identificerer termen »bevægelig hjertespids« den del af hjertestykket, der danner hjertespidsen, og angiver, at den bevæges for at danne en kontinuerlig kørekant for hoved- eller tilslutningssporet.

Switch/

Zungenvorrichtung/

Aiguillage/Tungeparti

4.2.8.6

En sporenhed, der består af to faste skinner (sideskinner) og to bevægelige skinner (tunger) og har til opgave at lede køretøjerne fra et spor til et andet.

Switches and crossings/

Weichen und Kreuzungen/

Appareil de voie/Sporskifter og sporskæringer

4.2.4.5, 4.2.4.7, 4.2.5, 4.2.6, 4.2.8.6, 5.2, 6.2.4.4, 6.2.4.8, 6.2.5.2, 7.3.3, tillæg C og D

Sporanlægstyper, der er sammensat af tungepartier og/eller krydsningspartier samt mellemskinner.

Through route/

Stammgleis/

Voie directe/Stamspor

Tillæg D

Den togvej i et sporskifter, der fortsætter sporets hovedlinjeføring.

Track design/Sporkonstruktion

4.2.6, 6.2.5,

tillæg C og D

Sporkonstruktionen består af tværsnit, som definerer de grundlæggende dimensioner og spordele (f.eks. skinner, skinnebefæstelse, sveller, ballast) anvendt sammen med driftsbetingelser, der har en indvirkning på kræfter såsom akseltryk, hastighed og den vandrette kurveradius, jf. afsnit 4.2.6.

Track gauge/

Spurweite/

Ecartement de la voie/Sporvidde

4.2.4.1, 4.2.4.5, 4.2.8.4, 5.3.3, 6.1.5.2, 6.2.4.3, tillæg H

Den mindste afstand mellem to linjer, der står vinkelret på SO-planet og gennemskærer hvert skinnetværprofil i stykket mellem 0 og 14 mm under SO-planet.

Track twist/

Gleisverwindung/

Gauche/Vridning af spor

4.2.7.1.6

4.2.8.3, 6.2.4.9

Overhøjdens ændring mellem to sportværprofiler opmålt med en bestemt indbyrdes afstand (målebase); den udtrykkes normalt som hældningen mellem de to tværsnit, hvor overhøjden måles.

Train length/

Zuglänge/

Longueur du train/Toglængde

4.2.1

Længden af et tog, der må køre på en bestemt strækning under normal drift.

Unguided length of an obtuse crossing/

Führungslose Stelle/

Lacune dans la traversée/Føringsløst stykke i faste krydsninger

4.2.5.3, tillæg J

Det stykke i en krydsning, hvor der ikke er nogen skinnestreng til at føre hjulet, i EN 13232-3:2003 betegnet »unguided distance«

Usable length of a platform/Bahnsteignutzlänge/

Longueur utile de quai/Driftsmæssig perronlængde

4.2.1, 4.2.9.1

Den længste kontinuerlige perronforkant, som et tog kan standse ud for under normale driftsforhold med det formål, at passagererne kan stå af og på; der skal om nødvendigt korrigeres svarende til rimelige standsningstolerancer.

Normale driftsforhold betyder, at jernbanetrafikken fungerer uden svigt af nogen art (dvs. at skinnefriktionen er tilstrækkelig, signalerne fungerer, og trafikken forløber planmæssigt).«

61)

I tillæg T, tabel 49, affattes indeksnummer 4 således:

»4

EN 13848-1

Kvalitet af sporets geometri — Del 1: Karakterisering af sporets geometri

(samt tillæg A1:2008)

2003

A1:2008

Grænseværdi for akutindgreb ved vridning (4.2.8.3)«

62)

I tillæg T, tabel 49, affattes indeksnummer 9 således:

»9

EN 15528

Jernbaneudstyr — Linjekategorier til styring af samspillet mellem lastbegrænsninger for jernbanekøretøjer og infrastruktur

2015

Bæreevnekrav til konstruktioner opdelt efter trafikkode (tillæg E)«


(*1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 312

(*2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 af 12. februar 2019 om skabelonerne for »EF«-erklæringer og attester for jernbaneinteroperabilitetskomponenter og -delsystemer, modellen for erklæring om overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype, »EF«-verifikationsprocedurerne for delsystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 201/2011 (EUT L 42 af 13.2.2019, s. 9)«.

(*3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5)«.«


BILAG III

I bilaget til forordning (EU) nr. 1301/2014 foretages følgende ændringer:

1)

Afsnit 1.1 affattes således:

»1.1.   Teknisk anvendelsesområde

Denne TSI vedrører delsystemet Energi og en del af delsystemet Vedligeholdelse i Unionens jernbanesystem, jf. artikel 1 i direktiv (EU) 2016/797.

Delsystemet Energi og delsystemet Vedligeholdelse er beskrevet i henholdsvis punkt 2.2 og 2.8 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797.

Det tekniske anvendelsesområde for denne TSI er fastsat i denne forordnings artikel 2.«

2)

Afsnit 1.3, punkt 1) og 2), affattes således:

»1)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797 fastlægger denne TSI følgende forhold:

a)

Den angiver det tilsigtede anvendelsesområde (afsnit 2).

b)

Den fastsætter de væsentlige krav til delsystemet Energi og til en del af delsystemet Vedligeholdelse (afsnit 3).

c)

Den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som delsystemet Energi og en del af delsystemet Vedligeholdelse og deres grænseflader til andre delsystemer skal opfylde (afsnit 4).

d)

Den fastlægger de interoperabilitetskomponenter og grænseflader, der skal være dækket af europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i Unionens jernbanesystem (afsnit 5).

e)

Den angiver i hvert enkelt tilfælde, hvilke procedurer der på den ene side skal anvendes ved vurderingen af interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse eller anvendelsesegnethed og på den anden side EF-verifikationen af delsystemerne (afsnit 6).

f)

Den angiver strategien for gennemførelsen af denne TSI (afsnit 7).

g)

Den angiver, for så vidt angår det berørte personale, de faglige kvalifikationer og de sundheds- og sikkerhedsmæssige vilkår, der er en forudsætning for arbejdet med drift og vedligeholdelse af delsystemet Energi og for anvendelsen af denne TSI (afsnit 4).

h)

Den angiver, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på det eksisterende delsystem Energi, især ved opgradering og fornyelse, og i disse tilfælde de ændringer, der nødvendiggør en ansøgning om en ny tilladelse.

i)

Den angiver, hvilke parametre for delsystemet Energi jernbanevirksomheden skal kontrollere, og hvilke fremgangsmåder der skal følges under denne kontrol, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet, således at der sikres kompatibilitet mellem køretøjerne og de strækninger, de skal køre på.

2)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/797 fastsættes der bestemmelser om særtilfælde i afsnit 7.«

3)

I afsnit 2.1, punkt 3), afsnit 3 og afsnit 4.1, punkt 1, ændres henvisningerne til »direktiv 2008/57/EF« til henvisninger til »direktiv (EU) 2016/797«.

4)

Afsnit 4.2.11, nr. 4), affattes således:

»4)

Kurverne gælder for en hastighed på op til 360 km/h. For hastigheder over 360 km/h finder procedurerne i punkt 6.1.3 anvendelse.«

5)

Afsnit 4.4, nr. 1), affattes således:

»1)

Driftsreglerne udarbejdes efter de procedurer, der er beskrevet i infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem. I disse regler er der taget hensyn til den dokumentation vedrørende driften, som indgår i det tekniske dossier, der er foreskrevet i artikel 15, stk. 4, og som der redegjort nærmere for i bilag IV til direktiv (EU) 2016/797.«

6)

I afsnit 5.1, punkt 1), ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«.

7)

I afsnit 6.2.1 foretages følgende ændringer:

a)

Nr. 1) affattes således:

»1)

Efter anmodning fra ansøgeren udfører det bemyndigede organ EF-verifikationen efter reglerne i artikel 15 i direktiv (EU) 2016/797 og i overensstemmelse med de relevante moduler.«

b)

Nr. 4) affattes således:

»4.

Ansøgeren udfærdiger EF-verifikationserklæringen for delsystemet Energi i henhold til direktiv (EU) 2016/797, artikel 15, stk. 1, og bilag IV.«

8)

Afsnit 6.3.2, litra c), affattes således:

»c)

en angivelse af grunden(e) til, at fabrikanten ikke forsynede disse interoperabilitetskomponenter med en EF-erklæring om overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed, før de blev integreret i delsystemet, inklusive anvendelsen af nationale forskrifter, der er meddelt i medfør af artikel 13 i direktiv (EU) 2016/797.«

9)

Afsnit 7, første afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne skal udarbejde en national plan for gennemførelsen af denne TSI under hensyntagen til sammenhængen i Unionens samlede jernbanesystem. Denne plan skal indeholde alle projekter vedrørende tilføjelser til, fornyelse af og opgradering af delsystemet Energi i overensstemmelse med detaljerne i nedenstående punkt 7.1-7.4.«

10)

Afsnit 7.2.1, punkt 3), udgår.

11)

I afsnit 7.3.1 Indledning affattes således:

»7.3.1.   Indledning

I tilfælde, hvor denne TSI finder anvendelse på eksisterende strækninger, og uden at det berører punkt 7.4 (særtilfælde), skal der tages hensyn til følgende elementer:

a)

Anvendelsesområdet for opgraderingen eller fornyelsen af delsystemet Energi kan omfatte hele delsystemet på en bestemt strækning eller kun bestemte dele af delsystemet. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 skal den nationale sikkerhedsmyndighed undersøge projektet og afgøre, om der er behov for en ny ibrugtagningstilladelse.

b)

Hvis en ny tilladelse er påkrævet, skal de dele af delsystemet Energi, der er omfattet af anvendelsesområdet for opgraderingen eller fornyelsen, overholde denne TSI og skal være underlagt den procedure, der er omhandlet i artikel 15 i direktiv (EU) 2016/797, medmindre der gives tilladelse til, at TSI'en ikke anvendes, i henhold til artikel 7 i direktiv (EU) 2016/797.

c)

Hvis der kræves en ny ibrugtagningstilladelse, skal ordregiveren fastlægge, hvilke praktiske foranstaltninger og hvilken fasedeling af projektet der er en forudsætning for at nå op på det tilstræbte ydeevneniveau. Projektfaserne kan omfatte overgangsperioder, hvor udstyr kan sættes i drift med reduceret ydeevne.

d)

Hvis der ikke kræves en ny ibrugtagningstilladelse, anbefales det, at denne TSI efterleves. Hvis overensstemmelse ikke er mulig, underretter ordregiveren medlemsstaten om grunden hertil.«

12)

Afsnit 7.3.2, punkt 2), udgår.

13)

Der tilføjes et nyt afsnit 7.3.5:

»7.3.5.   Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse

Den procedure, der skal anvendes, og de parametre for delsystemet Energi, som jernbanevirksomheden skal anvende til at kontrollere kompatibiliteten mellem køretøj og strækning, er beskrevet i punkt 4.2.2.5 og tillæg D1 i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (*1)

(*1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«"

14)

Afsnit 7.4.1 affattes således:

»7.4.1.   Generelt

1)

Særtilfældene i punkt 7.4.2 er tilfælde, hvor der gælder særlige bestemmelser, som er nødvendige og tilladt på bestemte banenet i hver medlemsstat.

2)

Disse særtilfælde klassificeres som:

P-tilfælde: permanente tilfælde

T-tilfælde: midlertidige tilfælde, hvor målsystemet skal realiseres senest den 31. december 2035.

Alle særtilfælde og deres relevante datoer skal undersøges igen i forbindelse med fremtidige revisioner af denne TSI med henblik på at begrænse deres tekniske og geografiske anvendelsesområde på grundlag af en vurdering af deres indvirkning på sikkerhed, interoperabilitet, grænseoverskridende trafik og TEN-T-korridorer samt de praktiske og økonomiske følger, hvis de fastholdes eller bringes til ophør. Der skal særligt redegøres for tilgængeligheden af EU-tilskud.

Særtilfælde skal begrænses til den strækning eller det net, hvor de er strengt nødvendige, og de skal være omfattet af procedurer for kompatibilitet mellem køretøj og strækning.«


(*1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).««


BILAG IV

I bilaget til forordning (EU) nr. 1302/2014 foretages følgende ændringer:

1)

I afsnit 1.1 foretages følgende ændringer:

a)

Henvisningen til »artikel 1 i direktiv 2008/57/EF« ændres til en henvisning til »artikel 1 i direktiv (EU) 2016/797«.

b)

Henvisningen til »bilag II, afsnit 2.7, i direktiv 2008/57/EF« ændres til en henvisning til »bilag II, afsnit 2.7, i direktiv (EU) 2016/797«.

c)

Teksten »direktiv 2008/57/EF, bilag I, afsnit 1.2 og 2.2« ændres til »direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2«.

d)

Teksten »artikel 1, stk. 3, i direktiv 2008/57/EF,« ændres til »artikel 1, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2016/797«.

2)

Afsnit 1.2-1.3 affattes således:

»1.2.   Geografisk anvendelsesområde

Det geografiske anvendelsesområde for denne TSI er Unionens jernbanesystem som anført i bilag I til direktiv (EU) 2016/797 og omfatter ikke de tilfælde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2016/797.

1.3.   Indholdet af denne TSI

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797 fastlægger denne TSI følgende forhold:

a)

Den angiver det tilsigtede anvendelsesområde (kapitel 2).

b)

Den fastsætter væsentlige krav til lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel, og til dettes grænseflader til de andre delsystemer (kapitel 3).

c)

Den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som delsystemet og dets grænseflader til andre delsystemer skal opfylde (kapitel 4).

d)

Den fastsætter, for hvilke interoperabilitetskomponenter og for hvilke grænseflader der skal udarbejdes europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i Den Europæiske Unions jernbanesystem (kapitel 5).

e)

Den angiver i hvert enkelt behandlet tilfælde, hvilke procedurer der skal anvendes ved vurderingen af interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse eller anvendelsesegnethed på den ene side og ved EF-verifikationen af delsystemerne på den anden side (kapitel 6).

f)

Den angiver strategien for gennemførelse af denne TSI (kapitel 7).

g)

Den angiver for det berørte personale, hvilke faglige kvalifikationer og hvilke sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold på arbejdspladsen der er nødvendige for drift og vedligeholdelse af delsystemet og for gennemførelsen af denne TSI (kapitel 4).

h)

Den angiver, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på det eksisterende delsystem Rullende materiel, især ved opgradering og fornyelse, og i disse tilfælde de ændringer, der nødvendiggør en ansøgning om en ny tilladelse.

i)

Den angiver, hvilke parametre for delsystemet Rullende materiel jernbanevirksomheden skal kontrollere, og hvilke fremgangsmåder der skal følges under denne kontrol, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet, således at der sikres kompatibilitet mellem køretøjerne og de strækninger, de skal køre på.

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/797 fastsættes der bestemmelser om særtilfælde i kapitel 7.«

3)

I afsnit 2.1 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«.

4)

I afsnit 2.2 ændres »artikel 2, litra c) i direktiv 2008/57/EF« til »artikel 2, nr. 3), i direktiv (EU) 2016/797«.

5)

Afsnit 2.2.2 affattes således:

»2.2.2.   Rullende materiel

Nedenstående definitioner er fordelt i de tre grupper, der er fastlagt i direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2.

A)

Lokomotiver og passagervogne, herunder brændstof- eller eldrevne trækkraftenheder, selvkørende brændstof- eller eldrevne tog og personvogne

1)   Brændstof- eller eldrevne lokomotiver

Et lokomotiv er et trækkraftkøretøj (eller en kombination af flere køretøjer), der ikke er beregnet til at medføre nyttelast, og som under normal drift kan frakobles et tog og køre selv.

Et rangerlokomotiv er en trækkraftenhed, der er konstrueret til kun at blive anvendt på rangerområder, banegårde og depoter.

Trækkraften i et tog kan også leveres af et motordrevet køretøj med eller uden førerrum, som ikke er beregnet til at blive frakoblet under normal drift. Et sådant køretøj kaldes en motorvogn i almindelighed og en motorstyrevogn, når det er tilkoblet for enden af togsættet og har førerrum.

2)   Selvkørende brændstof- eller eldrevne tog og personvogne

Et togsæt er en fast oprangering, der kan fungere som et tog; det forudsættes pr. definition ikke omkonfigureret undtagen på et værksted. Det er enten sammensat af motoriserede køretøjer alene eller af motoriserede og ikke-motoriserede køretøjer.

Et el- og/eller dieseldrevet togsæt med motorvogn er et togsæt, hvis køretøjer alle kan medtage nyttelast (passagerer, bagage, post eller gods).

En skinnebus er et køretøj, der kan køre selv og medføre nyttelast (passagerer, bagage, post eller gods).

En duosporvogn er et køretøj, der er konstrueret til kombineret anvendelse på både letbaneinfrastruktur og tung jernbaneinfrastruktur.

3)   Personvogne og tilsvarende

En personvogn er et køretøj uden trækkraft, som kan medføre passagerer i en fast eller variabel oprangering (denne TSI's krav til personvogne gælder for siddevogne, spisevogne, sovevogne, liggevogne osv.).

En rejsegodsvogn er et køretøj uden trækkraft, som kan medføre anden nyttelast end passagerer, f.eks. bagage eller post, og som er beregnet til at indgå i en fast eller variabel oprangering til passagertransport.

En styrevogn er et ikke-trækkende køretøj med førerrum. En personvogn kan være udstyret med førerrum;

En personvogn kan være udstyret med førerrum, men kan om nødvendigt specificeres som personvogn med førerrum.

Også en rejsegodsvogn med førerrum kaldes normalt blot en styrevogn, men kan specificeres som rejsegodsvogn med førerrum.

En bilvogn er et ikke-trækkende køretøj, der kan medføre passagerernes biler uden passagerer i, og som er beregnet til at indgå i et passagertog.

En fast vogngruppe er en oprangering af flere personvogne, der er »halvpermanent« sammenkoblet eller kun kan omkonfigureres, når den ikke er i drift.

B)

Godsvogne, herunder lave køretøjer konstrueret til kørsel på hele nettet, og køretøjer til transport af lastvogne

Godsvogne er ikke omfattet af denne TSI. De er omfattet af forordning (EU) nr. 321/2013 (TSI'en om godsvogne).

C)

Særlige køretøjer som f.eks. arbejdskøretøjer

Arbejdskøretøjer er køretøjer, der er konstrueret specielt til anlægs- og vedligeholdelsesopgaver på sporet og infrastrukturen. Arbejdskøretøjer bruges i forskellige funktionstilstande: under arbejde, under transport som selvkørende køretøj og under transport som trukket køretøj.

Køretøjer til inspektion af infrastrukturen benyttes til at overvåge infrastrukturens tilstand. De drives på samme måde som gods- og passagertog uden sondring mellem forskellige funktionstilstande (transport, arbejde).«

6)

Afsnit 2.3.1 affattes således:

»2.3.1.   Typer af rullende materiel

Anvendelsesområdet for denne TSI om rullende materiel beskrives nærmere herunder, fordelt i de tre grupper, der er fastlagt i direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2:

A)

Lokomotiver og passagervogne, herunder brændstof- eller eldrevne trækkraftenheder, selvkørende brændstof- eller eldrevne tog og personvogne

1)   Brændstof- eller eldrevne lokomotiver

Denne type omfatter trækkende køretøjer, der ikke kan medføre nyttelast, f.eks. brændstof- eller eldrevne lokomotiver eller motorvogne.

De berørte trækkende køretøjer er beregnet til gods- og/eller passagertransport.

Undtagelser fra anvendelsesområdet:

Rangerlokomotiver (som fastsat i afsnit 2.2) falder uden for denne TSI's anvendelsesområde. Når det forudsættes, at de skal køre på Unionens jernbanenet (kørsel mellem rangerområder, banegårde og depoter), anvendes artikel 1, stk. 4, litra b), i direktiv (EU) 2016/797.

2)   Selvkørende brændstof- eller eldrevne tog og personvogne

Denne kategori omfatter ethvert tog i en fast eller foruddefineret oprangering, sammensat af køretøjer, der transporterer passagerer og/eller køretøjer, der ikke transporterer passagerer.

Nogle af togets køretøjer er udstyret med brændstof- eller eldrevet trækkraftudstyr, og toget er udstyret med et førerrum.

Undtagelser fra anvendelsesområdet:

I henhold til artikel 1, stk. 3, artikel 1, stk. 4, litra d), og artikel, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/797 er rullende materiel af følgende typer ikke omfattet af anvendelsesområdet for denne TSI:

rullende materiel, som forudsættes drevet på net i lokal-, by- og oplandsområder, der i funktionsmæssig henseende er adskilt fra resten af jernbanesystemet

rullende materiel, der primært anvendes på letbaneinfrastruktur, men som er udstyret med visse tunge jernbanekomponenter, der er nødvendige for at muliggøre transit i en afgrænset og begrænset del af den tunge jernbaneinfrastruktur udelukkende for at opnå forbindelse med anden infrastruktur

duosporvogne.

3)   Personvogne og tilsvarende

Personvogne

Denne type omfatter køretøjer uden trækkraft, der transporterer passagerer (personvogne som defineret i afsnit 2.2) og kører i en variabel oprangering, hvor trækkraften leveres af køretøjer i kategorien »brændstof- eller eldrevne trækkraftenheder«.

Køretøjer, der ikke medfører passagerer, men indgår i et passagertog:

Denne type omfatter køretøjer uden trækkraft, der indgår i passagertog (f.eks. rejsegods- eller postvogne, bilvogne og køretøjer for service); de falder inden for denne TSI's anvendelsesområde, da de er knyttet til passagertransport.

B)

Godsvogne, herunder lave køretøjer konstrueret til kørsel på hele nettet, og køretøjer til transport af lastvogne

Godsvogne er ikke omfattet af denne TSI; de er omfattet af TSI'en om godsvogne, også selv om de indgår i et passagertog (oprangeringen er i dette tilfælde et driftsspørgsmål).

Køretøjer, der er beregnet til at transportere vejmotorkøretøjer (med personer i disse vejmotorkøretøjer), er ikke omfattet af denne TSI.

C)

Særlige køretøjer som f.eks. arbejdskøretøjer

Denne type af rullende materiel falder kun inden for denne TSI's anvendelsesområde, når:

1)

det kører på egne jernbanehjul, og

2)

det er konstrueret med henblik på og forudsættes at blive detekteret af et sporbaseret togdetekteringssystem til trafikstyring, og

3)

det for arbejdskøretøjers vedkommende er konfigureret til transport (kørsel), selvkørende eller trukket.

Undtagelse fra anvendelsesområdet for denne TSI:

For arbejdskøretøjernes vedkommende falder arbejdskonfigurationen ikke inden for denne TSI's anvendelsesområde.«

7)

I kapitel 3 ændres henvisningen til »bilag III til direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »bilag III til direktiv (EU) 2016/797«.

8)

Afsnit 3.1 affattes således:

»3.1.   Elementer i delsystemet Rullende materiel sat i forhold til de væsentlige krav

I tabellen nedenfor angives, hvilke væsentlige krav, som beskrevet og nummereret i bilag III til direktiv (EU) 2016/797, der tages i betragtning i specifikationerne i denne TSI's kapitel 4.

Elementer af rullende materiel sat i forhold til de væsentlige krav

Bemærk: Listen omfatter kun de punkter i afsnit 4.2, der indeholder krav.

Ref. i TSI

Element i delsystemet Rullende materiel

Sikkerhed

Driftssikkerhed og disponibilitet

Sundhed

Miljøbeskyttelse

Teknisk kompatibilitet

4.2.2.2.2

Mellemkobling

1.1.3

2.4.1

 

 

 

 

4.2.2.2.3

Endekobling

1.1.3

2.4.1

 

 

 

 

4.2.2.2.4

Nødkobling

 

2.4.2

 

 

2.5.3

4.2.2.2.5

Adgangsforhold for personalet ved sammen- og afkobling

1.1.5

 

2.5.1

 

2.5.3

4.2.2.3

Overgange mellem vogne

1.1.5

 

 

 

 

4.2.2.4

Styrken af køretøjernes konstruktion

1.1.3

2.4.1

 

 

 

 

4.2.2.5

Passiv sikkerhed

2.4.1

 

 

 

 

4.2.2.6

Løftning og hævning

 

 

 

 

2.5.3

4.2.2.7

Fastgøring af anordninger til vognkonstruktionen

1.1.3

 

 

 

 

4.2.2.8

Adgangsdøre for personale og gods

1.1.5

2.4.1

 

 

 

 

4.2.2.9

Mekaniske egenskaber ved glas

2.4.1

 

 

 

 

4.2.2.10

Belastningstilstande og vægtet masse

1.1.3

 

 

 

 

4.2.3.1

Profilbestemmelse

 

 

 

 

2.4.3

4.2.3.2.1

Akseltrykparameter

 

 

 

 

2.4.3

4.2.3.2.2

Hjulbelastning

1.1.3

 

 

 

 

4.2.3.3.1

Egenskaber ved rullende materiel, der vedrører kompatibilitet med togdetekteringssystemer

1.1.1

 

 

 

2.4.3

2.3.2

4.2.3.3.2

Overvågning af aksellejets tilstand

1.1.1

1.2

 

 

 

4.2.3.4.1

Sikring mod afsporing ved kørsel på sporvridninger

1.1.1

1.1.2

 

 

 

2.4.3

4.2.3.4.2

Dynamiske egenskaber under kørsel

1.1.1

1.1.2

 

 

 

2.4.3

4.2.3.4.2.1

Grænseværdier for kørselssikkerhed

1.1.1

1.1.2

 

 

 

2.4.3

4.2.3.4.2.2

Grænseværdier for sporbelastning

 

 

 

 

2.4.3

4.2.3.4.3

Ækvivalent konicitet

1.1.1

1.1.2

 

 

 

2.4.3

4.2.3.4.3.1

Dimensionerende værdier for nye hjulprofiler

1.1.1

1.1.2

 

 

 

2.4.3

4.2.3.4.3.2

Driftsværdier for ækvivalent konicitet for hjulsæt

1.1.2

1.2

 

 

2.4.3

4.2.3.5.1

Bogierammens konstruktion

1.1.1

1.1.2

 

 

 

 

4.2.3.5.2.1

Mekaniske og geometriske egenskaber ved hjulsæt

1.1.1

1.1.2

 

 

 

2.4.3

4.2.3.5.2.2

Mekaniske og geometriske egenskaber ved hjul

1.1.1

1.1.2

 

 

 

 

4.2.3.5.3

Systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder

1.1.1

1.1.2, 1.1.3

1.2

 

 

1.5

4.2.3.6

Mindste kurveradius

1.1.1

1.1.2

 

 

 

2.4.3

4.2.3.7

Banerømmere

1.1.1

 

 

 

 

4.2.4.2.1

Bremsning — funktionskrav

1.1.1

2.4.1

2.4.2

 

 

1.5

4.2.4.2.2

Bremsning — sikkerhedskrav

1.1.1

1.2

2.4.2

 

 

 

4.2.4.3

Type bremsesystem

 

 

 

 

2.4.3

4.2.4.4.1

Aktivering af nødbremse

2.4.1

 

 

 

2.4.3

4.2.4.4.2

Aktivering af driftsbremse

 

 

 

 

2.4.3

4.2.4.4.3

Aktivering af direkte bremse

 

 

 

 

2.4.3

4.2.4.4.4

Aktivering af dynamisk bremse

1.1.3

 

 

 

 

4.2.4.4.5

Aktivering af parkeringsbremse

 

 

 

 

2.4.3

4.2.4.5.1

Bremseevne — generelle krav

1.1.1

2.4.1

2.4.2

 

 

1.5

4.2.4.5.2

Nødbremsning

1.1.2

2.4.1

 

 

 

2.4.3

4.2.4.5.3

Driftsbremsning

 

 

 

 

2.4.3

4.2.4.5.4

Beregninger vedrørende varmekapacitet

2.4.1

 

 

 

2.4.3

4.2.4.5.5

Parkeringsbremse

2.4.1

 

 

 

2.4.3

4.2.4.6.1

Grænseprofil for adhæsion mellem hjul og skinne

2.4.1

1.2

2.4.2

 

 

 

4.2.4.6.2

System til blokeringsbeskyttelse

2.4.1

1.2

2.4.2

 

 

 

4.2.4.7

Dynamisk bremse — bremsesystemer forbundet med trækkraften

2.4.1

1.2

2.4.2

 

 

 

4.2.4.8.1.

Bremsesystem, der er uafhængigt af adhæsionsforholdene — generelt

2.4.1

1.2

2.4.2

 

 

 

4.2.4.8.2.

Magnetskinnebremse

 

 

 

 

2.4.3

4.2.4.8.3

Hvirvelstrømsbremse

 

 

 

 

2.4.3

4.2.4.9

Bremsetilstand og fejlvisning

1.1.1

1.2

2.4.2

 

 

 

4.2.4.10

Bremsekrav med henblik på bjærgningssituationer

 

2.4.2

 

 

 

4.2.5.1

Sanitetssystemer

 

 

 

1.4.1

 

4.2.5.2

Lydkommunikationssystem

2.4.1

 

 

 

 

4.2.5.3

Passageralarm

2.4.1

 

 

 

 

4.2.5.4

Kommunikationssystemer til brug for passagererne

2.4.1

 

 

 

 

4.2.5.5

Udvendige døre: af- og påstigning

2.4.1

 

 

 

 

4.2.5.6

Udvendige døre: systemkonstruktion

1.1.3

2.4.1

 

 

 

 

4.2.5.7

Døre mellem enheder

1.1.5

 

 

 

 

4.2.5.8

Indendørs luftkvalitet

 

 

1.3.2

 

 

4.2.5.9

Sideruder i vognkassen

1.1.5

 

 

 

 

4.2.6.1

Miljøforhold

 

2.4.2

 

 

 

4.2.6.2.1

Slipstrømmens påvirkning af passagerer på perron og personer, der arbejder langs sporet

1.1.1

 

1.3.1

 

 

4.2.6.2.2

Trykbølge fra togets forende

 

 

 

 

2.4.3

4.2.6.2.3

Maksimale trykvariationer i tunneler

 

 

 

 

2.4.3

4.2.6.2.4

Sidevind

1.1.1

 

 

 

 

4.2.6.2.5

Aerodynamisk påvirkning af ballasteret spor

1.1.1

 

 

 

2.4.3

4.2.7.1.1

Forlygter

 

 

 

 

2.4.3

4.2.7.1.2

Kendingssignal

1.1.1

 

 

 

2.4.3

4.2.7.1.3

Slutsignaler

1.1.1