(1)

Udenlandske direkte investeringer bidrager til Unionens vækst ved at fremme konkurrenceevnen, skabe arbejdspladser og stordriftsfordele, tilføre kapital, teknologi, innovation og ekspertise og ved at åbne for nye EU-eksportmarkeder. De støtter målene i investeringsplanen for Europa og bidrager til andre EU-projekter og -programmer.

(2)

I artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsættes det, at Unionen i forbindelserne med den øvrige verden forsvarer og fremmer sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Desuden har Unionen og dens medlemsstater et åbent investeringsmiljø, som er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og indgår i Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser med hensyn til udenlandske direkte investeringer.

(3)

I henhold til de internationale forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og handels- og investeringsaftalerne indgået med tredjelande er det muligt for Unionen og medlemsstaterne på visse betingelser at vedtage restriktive foranstaltninger vedrørende udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Det regelsæt, der etableres ved denne forordning, vedrører udenlandske direkte investeringer i Unionen. Investeringer i udlandet og adgang til tredjelandes markeder er omfattet af andre handels- og investeringspolitiske instrumenter.

(4)

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ret til at fravige frie kapitalbevægelser som omhandlet i artikel 65, stk. 1, litra b), i TEUF. Flere medlemsstater har indført foranstaltninger, i henhold til hvilke de kan begrænse sådanne bevægelser af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Disse foranstaltninger afspejler medlemsstaternes målsætninger og bekymringer med hensyn til udenlandske direkte investeringer og kan resultere i en række mekanismer, der er forskellige, hvad angår omfang og procedure. Medlemsstater, der ønsker at indføre sådanne mekanismer i fremtiden, kan tage hensyn til funktionen af, erfaringerne med og bedste praksis fra eksisterende mekanismer.

(5)

Der findes i øjeblikket ikke et samlet regelsæt på EU-plan for screening af udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden, hvorimod Unionens største handelspartnere allerede har udarbejdet sådanne regelsæt.

(6)

Udenlandske direkte investeringer hører ind under området for den fælles handelspolitik. Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra e), i TEUF, at Unionen har enekompetence med hensyn til den fælles handelspolitik.

(7)

Det er vigtigt at skabe retssikkerhed for medlemsstaternes screeningmekanismer af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden og sikre koordination og samarbejde i hele Unionen om screening af udenlandske direkte investeringer, der vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden. Dette fælles regelsæt berører ikke medlemsstaternes eneansvar for at beskytte deres nationale sikkerhed som fastsat i artikel 4, stk. 2, i TEU. Det berører heller ikke beskyttelsen af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, jf. artikel 346 i TEUF.

(8)

Regelsættet for screening af udenlandske direkte investeringer og samarbejde bør give medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at imødegå risici for sikkerheden eller den offentlige orden på en sammenhængende måde og tilpasse sig skiftende omstændigheder, samtidig med at medlemsstaterne bevarer den nødvendige fleksibilitet til at screene udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden under hensyntagen til deres individuelle situationer og særlige nationale forhold. Afgørelsen om at indføre en screeningmekanisme eller screene en bestemt udenlandsk direkte investering forbliver den pågældende medlemsstats eneansvar.

(9)

Denne forordning bør omfatte en bred vifte af investeringer, der etablerer eller opretholder varige og direkte forbindelser mellem investorer fra tredjelande, herunder statslige enheder, og virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet i en medlemsstat. Den bør dog ikke omfatte porteføljeinvesteringer.

(10)

Medlemsstater, der har en screeningmekanisme, bør fastsætte de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten til at forebygge omgåelse af deres screeningmekanismer og -afgørelser. Dette bør omfatte investeringer internt i Unionen, som foretages ved hjælp af kunstige strukturer, der ikke afspejler den økonomiske virkelighed og omgår screeningmekanismerne og -afgørelserne, når investoren i sidste ende er ejet eller kontrolleret af en fysisk person eller en virksomhed i et tredjeland. Dette berører ikke etableringsfriheden og kapitalens frie bevægelighed, der er nedfældet i TEUF.

(11)

Det bør være muligt for medlemsstaterne at vurdere risici for sikkerheden eller den offentlige orden som følge af væsentlige ændringer i en udenlandsk investors ejerforhold eller væsentlige kendetegn.

(12)

For at vejlede medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af denne forordning bør der fastsættes en liste over faktorer, der kan tages i betragtning, når det vurderes, om en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden. Denne liste vil også forbedre gennemsigtigheden af medlemsstaternes screeningmekanismer for investorer, der overvejer at foretage eller har foretaget udenlandske direkte investeringer i Unionen. Listen over faktorer, der kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden, bør forblive ikkeudtømmende.

(13)

Ved vurderingen af, hvorvidt en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden, bør det være muligt for medlemsstaterne og Kommissionen at overveje alle relevante faktorer, herunder virkningerne på kritiske infrastrukturer, teknologier (herunder vigtige støtteteknologier) og råvarer, der har afgørende betydning for sikkerheden eller for opretholdelsen af den offentlige orden, og hvis afbrydelse, sammenbrud, tab eller ødelæggelse vil have betydelige konsekvenser i en medlemsstat eller i Unionen. I denne forbindelse bør det også være muligt for medlemsstaterne og Kommissionen at kunne tage hensyn til konteksten for og omstændighederne omkring den udenlandske direkte investering, navnlig om en udenlandsk investor kontrolleres direkte eller indirekte, f.eks. gennem betydelig finansiering, herunder subsidier, af et tredjelands regering eller gennemfører statsstyrede projekter eller -programmer i udlandet.

(14)

Medlemsstaterne eller Kommissionen, alt efter hvad der er relevant, kan eventuelt tage hensyn til relevante oplysninger modtaget fra økonomiske aktører, civilsamfundsorganisationer eller arbejdsmarkedets parter såsom fagforeninger i forbindelse med en udenlandsk direkte investering, der vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden.

(15)

De væsentlige elementer i regelsættet for medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer bør fastlægges, således at investorerne, Kommissionen og de øvrige medlemsstater kan få indblik i, hvordan sådanne investeringer vil kunne blive screenet. Disse elementer bør som minimum omfatte tidsfrister for screeningen og muligheden for, at udenlandske investorer kan klage over screeningafgørelserne. Regler og procedurer vedrørende screeningmekanismer bør være gennemsigtige og bør ikke skabe forskelsbehandling mellem tredjelande.

(16)

Der bør etableres en mekanisme, der giver medlemsstaterne mulighed for at samarbejde og bistå hinanden, når en udenlandsk direkte investering i en medlemsstat kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i andre medlemsstater. Det bør være muligt for medlemsstaterne at fremsætte bemærkninger til en medlemsstat, hvor en sådan investering planlægges eller er gennemført, uanset om den pågældende medlemsstat har en screeningmekanisme, eller om en sådan investering undergår screening. Medlemsstaternes anmodninger om oplysninger, svar og bemærkninger bør også sendes til Kommissionen. Kommissionen bør have mulighed for, hvis det er relevant, at afgive en udtalelse, jf. artikel 288 i TEUF, til den medlemsstat, hvor investeringen planlægges eller er gennemført. Det bør også være muligt for en medlemsstat at anmode Kommissionen om at afgive en udtalelse eller andre medlemsstater om at fremsætte bemærkninger om en udenlandsk direkte investering, der finder sted på dens område.

(17)

Når en medlemsstat modtager bemærkninger fra andre medlemsstater eller en udtalelse fra Kommissionen, bør den tage behørigt hensyn til sådanne bemærkninger eller en sådan udtalelse, hvis det er relevant via foranstaltninger, der er tilgængelige i henhold til dens nationale ret, eller i dens bredere politikudformning i overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEU.

Eneansvaret for den endelige afgørelse vedrørende enhver udenlandsk direkte investering, der undergår screening, eller enhver foranstaltning truffet vedrørende en udenlandsk direkte investering, der ikke undergår screening, forbliver hos den medlemsstat, hvor den udenlandske direkte investering planlægges eller er gennemført.

(18)

Samarbejdsmekanismen bør kun anvendes til at beskytte sikkerheden eller den offentlige orden. Af denne grund bør medlemsstaterne behørigt begrunde enhver anmodning om oplysninger vedrørende en specifik udenlandsk direkte investering i en anden medlemsstat og eventuelle bemærkninger, som de retter til den pågældende medlemsstat. De samme krav bør gælde, når Kommissionen anmoder om oplysninger om en bestemt udenlandsk direkte investering eller afgiver en udtalelse til en medlemsstat. Overholdelsen af disse krav er også vigtig i tilfælde, hvor en investor fra en medlemsstat konkurrerer med investorer fra tredjelande om at foretage en investering i en anden medlemsstat såsom at erhverve aktiver.

(19)

Desuden bør Kommissionen have mulighed for at afgive en udtalelse, jf. artikel 288 i TEUF, om udenlandske direkte investeringer, der vil kunne påvirke projekter eller programmer af interesse for Unionen af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Derved vil Kommissionen få et redskab til at beskytte projekter og programmer, som er til gavn for Unionen som helhed og udgør et vigtigt bidrag til dens økonomiske vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Dette bør navnlig omfatte projekter og programmer, der involverer væsentlig EU-finansiering, eller som er etableret ved EU-ret om kritiske infrastrukturer, kritiske teknologier eller kritiske råvarer. De pågældende projekter eller programmer af interesse for Unionen bør fremgå af denne forordning. En udtalelse, der sendes til en medlemsstat, bør samtidigt sendes til de øvrige medlemsstater.

Medlemsstaten bør tage nøje hensyn til Kommissionens udtalelse via foranstaltninger i sin nationale ret eller i sin bredere politikudformning, hvis det er relevant, og, hvis den ikke følger udtalelsen, gøre rede herfor over for Kommissionen, i overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde, jf. artikel 4, stk. 3, i TEU. Eneansvaret for den endelige afgørelse i forbindelse med enhver udenlandsk direkte investering, der undergår screening, eller enhver foranstaltning truffet i forhold til en udenlandsk direkte investering, der ikke undergår screening, forbliver hos den medlemsstat, hvor den udenlandske direkte investering er planlagt eller gennemført.

(20)

For at tage hensyn til udviklingen vedrørende projekter og programmer af interesse for Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over projekter og programmer af interesse for Unionen fastsat i bilaget til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (4). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(21)

For at give investorerne større sikkerhed bør medlemsstaterne have mulighed for at fremsætte bemærkninger, og Kommissionen bør have mulighed for at afgive en udtalelse i forbindelse med gennemførte investeringer, der ikke undergår screening, i en begrænset periode på 15 måneder efter gennemførelsen af den udenlandske direkte investering. Samarbejdsmekanismen bør ikke finde anvendelse på udenlandske direkte investeringer, der er gennemført inden den 10. april 2019.

(22)

Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen deres screeningmekanismer samt enhver ændring heraf og årligt rapportere om anvendelsen af deres screeningmekanismer, herunder om afgørelser, der tillader, forbyder eller underkaster udenlandske direkte investeringer betingelser eller afhjælpende foranstaltninger, og om afgørelserne om udenlandske direkte investeringer, der vil kunne påvirke projekter eller programmer af interesse for Unionen. Alle medlemsstater bør rapportere om de udenlandske direkte investeringer, der har fundet sted på deres område, på grundlag af de oplysninger, de har til rådighed. For at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af oplysninger fra medlemsstaterne og for at lette overholdelsen af meddelelses- og rapporteringspligterne bør Kommissionen stille standardformularer til rådighed og blandt andet tage hensyn til de relevante formularer, der anvendes til rapportering til Eurostat, hvor dette er passende.

(23)

For at sikre samarbejdsmekanismens effektivitet er det også vigtigt at sikre et minimum af oplysninger og samordning vedrørende udenlandske direkte investeringer, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, i samtlige medlemsstater. Disse oplysninger bør stilles til rådighed af medlemsstaterne i forbindelse med udenlandske direkte investeringer, der undergår screening, og efter anmodning i forbindelse med andre udenlandske direkte investeringer. Relevante oplysninger bør omfatte aspekter såsom ejerforholdet hos den udenlandske investor og finansieringen af den planlagte eller gennemførte investering, herunder, når de foreligger, oplysninger om subsidier, som ydes af tredjelande. Medlemsstaterne bør tilstræbe at give nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger.

(24)

Efter anmodning fra en medlemsstat, hvor en udenlandsk direkte investering planlægges eller er gennemført, bør den pågældende udenlandske investor eller virksomhed give de oplysninger, der er anmodet om. Hvis en medlemsstat undtagelsesvis, selv om den har gjort sit yderste, ikke er i stand til at indhente sådanne oplysninger, bør den straks meddele de berørte medlemsstater eller Kommissionen dette. I så fald bør der være mulighed for, at enhver bemærkning fra en anden medlemsstat eller enhver udtalelse fra Kommissionen inden for rammerne af samarbejdsmekanismen afgives på grundlag af de oplysninger, som de har til rådighed.

(25)

Når de oplysninger, der er anmodet om, stilles til rådighed, skal medlemsstaterne overholde EU-retten og national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten.

(26)

Kommunikationen og samarbejdet på medlemsstats- og EU-plan bør styrkes gennem oprettelse af et kontaktpunkt for gennemførelsen af denne forordning i hver medlemsstat og i Kommissionen.

(27)

De kontaktpunkter, der er oprettet af medlemsstaterne og Kommissionen, bør være hensigtsmæssigt placeret inden for de respektive forvaltninger og bør have kvalificeret personale og de nødvendige beføjelser til at varetage deres funktioner i henhold til koordineringsmekanismen og til at sikre korrekt håndtering af fortrolige oplysninger.

(28)

Udviklingen og gennemførelsen af omfattende og effektive politikker bør støttes af Kommissionens ekspertgruppe om screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union oprettet ved Kommissionens afgørelse af 29. november 2017 (5), som består af repræsentanter for medlemsstaterne. Denne gruppe bør navnlig drøfte spørgsmål vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer, udveksle bedste praksis og indhøstede erfaringer samt udveksle synspunkter om tendenser og spørgsmål af fælles interesse vedrørende udenlandske direkte investeringer. Kommissionen bør overveje at rådføre sig med gruppen om systemiske spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen bør høre ekspertgruppen om udkast til delegerede retsakter i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

(29)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilskyndes til at samarbejde med de ansvarlige myndigheder i ligesindede tredjelande om spørgsmål vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer, der vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden. Sådant administrativt samarbejde bør sigte mod at styrke effektiviteten af regelsættet for medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer og samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til denne forordning. Det bør også være muligt for Kommissionen at overvåge udviklingen med hensyn til screeningmekanismer i tredjelande.

(30)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af fortrolige oplysninger i overensstemmelse med navnlig Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (6) og (EU, Euratom) 2015/444 (7) og aftalen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (8). Dette gælder navnlig forpligtelsen til ikke at ned- eller afklassificere klassificerede informationer uden forudgående skriftligt samtykke fra udstederen (9). Ikkeklassificerede følsomme oplysninger eller oplysninger, som gives på et fortroligt grundlag, bør behandles som sådan af myndighederne.

(31)

Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning bør overholde de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Behandling af personoplysninger foretaget af kontaktpunkterne og andre enheder i medlemsstaterne bør foregå i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 (10). Kommissionens behandling af personoplysninger bør foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11).

(32)

På grundlag af bl.a. de årlige rapporter fra alle medlemsstaterne og under behørig hensyntagen til den fortrolige karakter af visse oplysninger i disse rapporter bør Kommissionen udarbejde en årlig rapport om gennemførelsen af denne forordning og forelægge den for Europa-Parlamentet og Rådet. For at sikre større gennemsigtighed bør rapporten offentliggøres.

(33)

Europa-Parlamentet bør have mulighed for at indbyde Kommissionen til et møde i dets kompetente udvalg for at fremlægge og redegøre for systemiske spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.

(34)

Senest den 12. oktober 2023 og hvert femte år herefter bør Kommissionen vurdere denne forordnings funktion og effektivitet og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør indeholde en vurdering af, hvorvidt denne forordning kræver en ændring. Hvis det i rapporten foreslås at ændre denne forordning, kan den, ledsages af et lovgivningsforslag.

(35)

Unionens og medlemsstaternes gennemførelse af denne forordning bør være i overensstemmelse med de relevante betingelser for indførelse af restriktive foranstaltninger af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden i WTO- aftalerne, herunder navnlig artikel XIV, litra a, og artikel XIV a i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (12) (GATS). Den bør ligeledes overholde EU-retten og være i overensstemmelse med forpligtelser indgået i henhold til andre handels- og investeringsaftaler, som Unionen eller medlemsstaterne er part i, og handels- og investeringsordninger, som Unionen eller medlemsstaterne har tilsluttet sig.

(36)

Når en udenlandsk direkte investering udgør en fusion, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (13), bør anvendelsen af nærværende forordning ikke berøre anvendelsen af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 139/2004. Nærværende forordning og artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 139/2004 bør anvendes ensartet. I det omfang disse to forordningers respektive anvendelsesområder overlapper hinanden, bør begrundelsen for screening i nærværende forordnings artikel 1 og begrebet legitime interesser som omhandlet i artikel 21, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 139/2004 fortolkes på en sammenhængende måde, uden at dette berører vurderingen af foreneligheden af de nationale foranstaltninger, der har til formål at beskytte disse interesser, med de almindelige principper og andre bestemmelser i EU-retten.

(37)

Denne forordning påvirker ikke EU's regler for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelse af kvalificerede andele i den finansielle sektor, som er underlagt en særskilt procedure med et særligt formål (14).

(38)

Denne forordning er i overensstemmelse med og berører ikke andre meddelelses- og screeningprocedurer i EU-sektorlovgivningen —