27.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/330

af 11. december 2018

om ændring af bilag I og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 om eksport og import af farlige kemikalier

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (1), særlig artikel 23, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 649/2012 gennemfører Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (»Rotterdamkonventionen«), som blev undertegnet den 11. september 1998, og som blev godkendt på Unionens vegne ved Rådets afgørelse 2003/106/EF (2).

(2)

Kommissionen har vedtaget gennemførelsesforordninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (3) om ikke at godkende eller ikke at forny godkendelsen af stofferne amitrol, beta-cypermethrin, DPX KE 459 (flupyrsulfuronmethyl), iprodion, linuron, orthosulfamuron, picoxystrobin og triasulfuron. Som følge heraf er stofferne forbudt i Unionen i anvendelseskategorien »pesticider« og bør derfor tilføjes til kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(3)

Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesforordning i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet isoproturon. Selv om isoproturon er identificeret og anmeldt til vurdering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (4) med henblik på produkttype 7 og 10 og således fortsat kan tillades af medlemsstaterne, indtil der er truffet afgørelse om det i henhold til nævnte forordning, forholder det sig ikke desto mindre således, at næsten alle anvendelser af isoproturon som pesticid er forbudt. Som følge heraf er isoproturon underkastet strenge restriktioner i Unionen i anvendelseskategorien »pesticider« og bør derfor tilføjes til kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(4)

Aktivstoffet maneb var tidligere godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. Der blev derefter indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen, men det supplerende dossier til støtte for fornyelsen blev ikke indgivet. Godkendelsen er derfor udløbet. Som følge heraf er maneb forbudt i Unionen i anvendelseskategorien »pesticider« og bør derfor tilføjes til kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(5)

Aktivstoffet fipronil var tidligere godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. Der blev derefter indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen, men det supplerende dossier til støtte for fornyelsen blev ikke indgivet. Godkendelsen er derfor udløbet. Selv om fipronil er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012 med henblik på produkttype 18, forholder det sig som følge heraf ikke desto mindre således, at næsten alle anvendelser af fipronil som pesticid er forbudt. Derfor er fipronil underkastet strenge restriktioner i Unionen i anvendelseskategorien »pesticider« og bør tilføjes til kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(6)

På det ottende møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen, der blev holdt fra den 24. april til den 5. maj 2017, blev det besluttet at optage carbofuran, trichlorfon og korte chlorparaffiner i konventionens bilag III, hvorved disse kemikalier blev omfattet af konventionens procedure for forudgående informeret samtykke. Disse ændringer bør derfor afspejles i kemikalielisterne i del 1, 2 og 3 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012 ved at tilføje carbofuran, trichlorfon og korte chlorparaffiner til listen i del 3, slette carbofuran og trichlorfon fra listen i del 2 og foretage konsekvensændringer i del 1.

(7)

Tributyltinforbindelser blev optaget i bilag III til Rotterdamkonventionen i anvendelseskategorien »pesticider« efter en beslutning, der blev truffet på det fjerde møde i partskonferencen i 2008. På det ottende møde i partskonferencen, der blev holdt fra den 24. april til den 5. maj 2017, blev det besluttet at optage tributyltinforbindelser i bilag III i anvendelseskategorien »industrikemikalier«, hvorved tributyltinforbindelser også blev omfattet af konventionens procedure for forudgående informeret samtykke i anvendelseskategorien »industrikemikalier«. Denne ændring bør sammen med de ændringer i den retlige status for tributyltinforbindelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (5), der blev foretaget, efter at tributyltinforbindelser blev tilføjet til bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012, afspejles i kemikalielisterne i del 1 og 3 i bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012.

(8)

Partskonferencen under Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (»Stockholmkonventionen«), som er godkendt ved Rådets afgørelse 2006/507/EF (6), afholdt sit ottende møde fra den 24. april til den 5. maj 2017, hvor det blev besluttet at tilføje korte chlorparaffiner til bilag A til Stockholmkonventionen. Med henblik på at gennemføre Stockholmkonventionen, og i betragtning af at stofferne allerede er opført i del B i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 (7), bør de tilføjes til del 1 i bilag V til forordning (EU) nr. 649/2012.

(9)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 (8) ændres reglerne om eksport af blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer med en kviksølvkoncentration på under 95 % og af visse kviksølvforbindelser. Disse ændringer bør afspejles i de eksisterende oplysninger i del 2 i bilag V til forordning (EU) nr. 649/2012 vedrørende kviksølvforbindelser og blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer med en kviksølvkoncentration på under 95 %.

(10)

Forordning (EU) nr. 649/2012 bør derfor ændres.

(11)

Der bør gives en rimelig frist, således at alle berørte parter kan træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde denne forordning, og således at medlemsstaterne kan træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for dens gennemførelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 649/2012 foretages følgende ændringer:

a)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning

b)

Bilag V ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2019

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60.

(2)  Rådets afgørelse 2003/106/EF af 19. december 2002 om indgåelse på Fællesskabets vegne af Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (EUT L 63 af 6.3.2003, s. 27).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(6)  Rådets afgørelse 2006/507/EF af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).


BILAG I

I bilag I til forordning (EU) nr. 649/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I kemikalielisten i del 1 foretages følgende ændringer:

a)

Rækken vedrørende carbofuran affattes således:

Kemikalie

CAS-nr.

Einecs-nr.

KN-kode (***)

Underkategori (*)

Anvendelsesbegrænsning (**)

Lande, der ikke kræver anmeldelse

»carbofuran (#)

1563-66-2

216-353-0

ex 2932 99 00

p(1)

 

b)

Rækken vedrørende tributyltinforbindelser affattes således:

Kemikalie

CAS-nr.

Einecs-nr.

KN-kode (***)

Underkategori (*)

Anvendelsesbegrænsning (**)

Lande, der ikke kræver anmeldelse

»alle tributyltinforbindelser, herunder:

 

 

ex 2931 20 00

p(1)-p(2)

i(1)-i(2)

b-b

sr-sr«

 

tributyltinoxid

56-35-9

200-268-0

ex 2931 20 00

tributyltinfluorid

1983-10-4

217-847-9

ex 2931 20 00

tributyltinmethacrylat

2155-70-6

218-452-4

ex 2931 20 00

tributyltinbenzoat

4342-36-3

224-399-8

ex 2931 20 00

tributyltinchlorid

1461-22-9

215-958-7

ex 2931 20 00

tributyltinlinoleat

24124-25-2

246-024-7

ex 2931 20 00

tributyltinnaphthenat (#)

85409-17-2

287-083-9

ex 2931 20 00

c)

Rækken vedrørende trichlorfon affattes således:

Kemikalie

CAS-nr.

Einecs-nr.

KN-kode (***)

Underkategori (*)

Anvendelsesbegrænsning (**)

Lande, der ikke kræver anmeldelse

»trichlorfon (#)

52-68-6

200-149-3

ex 2931 39 90

p(1)-p(2)

b-b«

 

d)

Følgende rækker tilføjes:

Kemikalie

CAS-nr.

Einecs-nr.

KN-kode (***)

Underkategori (*)

Anvendelsesbegrænsning (**)

Lande, der ikke kræver anmeldelse

»amitrol (+)

61-82-5

200-521-5

ex 2933 99 80

p(1)

b

 

beta-cypermethrin (+)

65731-84-2

265-898-0

ex 2926 90 70

p(1)

b

 

DPX KE 459 (flupyrsulfuronmethyl) (+)

150315-10-9

144740-54-5

uoplyst

ex 2935 90 90

p(1)

b

 

fipronil (+)

120068-37-3

uoplyst

ex 2933 19 90

p(1)

b

 

iprodion (+)

36734-19-7

253-178-9

ex 2933 21 00

p(1)

b

 

isoproturon (+)

34123-59-6

251-835-4

ex 2924 21 00

p(1)

b

 

linuron (+)

330-55-2

206-356-5

ex 2928 00 90

p(1)

b

 

maneb (+)

12427-38-2

235-654-8

ex 3824 99 93

p(1)-p(2)

b-b

 

orthosulfamuron (+)

213464-77-8

uoplyst

ex 2933 59 95

p(1)

b

 

picoxystrobin (+)

117428-22-5

uoplyst

ex 2933 39 99

p(1)

b

 

triasulfuron (+)

82097-50-5

uoplyst

ex 2935 90 90

p(1)

 

(2)

I kemikalielisten i del 2 foretages følgende ændringer:

a)

Rækken vedrørende carbofuran udgår.

b)

Rækken vedrørende trichlorfon udgår.

c)

Følgende rækker tilføjes:

Kemikalie

CAS-nr.

Einecs-nr.

KN-kode (***)

Kategori (*)

Anvendelsesbegrænsning (**)

»amitrol

61-82-5

200-521-5

ex 2933 99 80

p

b

beta-cypermethrin

65731-84-2

265-898-0

ex 2926 90 70

p

b

DPX KE 459 (flupyrsulfuronmethyl)

150315-10-9

144740-54-5

uoplyst

ex 2935 90 90

p

b

fipronil

120068-37-3

uoplyst

ex 2933 19 90

p

sr

iprodion

36734-19-7

253-178-9

ex 2933 21 00

p

b

isoproturon

34123-59-6

251-835-4

ex 2924 21 00

p

sr

linuron

330-55-2

206-356-5

ex 2928 00 90

p

b

maneb

12427-38-2

235-654-8

ex 3824 99 93

p

b

orthosulfamuron

213464-77-8

uoplyst

ex 2933 59 95

p

b

picoxystrobin

117428-22-5

uoplyst

ex 2933 39 99

p

b

triasulfuron

82097-50-5

uoplyst

ex 2935 90 90

p

(3)

I kemikalielisten i del 3 foretages følgende ændringer:

a)

Rækken vedrørende tributyltinforbindelser affattes således:

Kemikalie

CAS-nr.

HS-kode

for rene stoffer (**)

HS-kode

for blandinger og præparater, der indeholder stoffet (**)

Kategori

»alle tributyltinforbindelser, herunder:

 

ex ex 2931.20

3808.59

Pesticid

industriel«

tributyltinoxid

56-35-9

ex ex 2931.20

tributyltinfluorid

1983-10-4

ex ex 2931.20

tributyltinmethacrylat

2155-70-6

ex ex 2931.20

tributyltinbenzoat

4342-36-3

ex ex 2931.20

tributyltinchlorid

1461-22-9

ex ex 2931.20

tributyltinlinoleat

24124-25-2

ex ex 2931.20

tributyltinnaphthenat (#)

85409-17-2

ex ex 2931.20

b)

Følgende rækker tilføjes:

Kemikalie

Relevant CAS-nummer

HS-kode

for rene stoffer (**)

HS-kode

for blandinger og præparater, der indeholder stoffet (**)

Kategori

»carbofuran

1563-66-2

ex ex 2932.99

3808.91

3808.59

pesticid

trichlorfon

52-68-6

ex ex 2931.39

3808.91

pesticid

korte chlorparaffiner

85535-84-8

ex ex 3824.99

 

industriel«.


BILAG II

I bilag V til forordning (EU) nr. 649/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I listen i del 1 tilføjes følgende:

Beskrivelse af kemikalie/artikel, som er omfattet af eksportforbud

Yderligere relevante oplysninger (f.eks. kemikaliets navn, EF-nr., CAS-nr.)

 

»korte chlorparaffiner

EF-nr. 287-476-5

CAS-nr. 85535-84-8

KN-kode 3824 99 92 «

2)

Del 2 affattes således:

»DEL 2

Andre kemikalier end de persistente organiske miljøgifte opført i bilag A og B til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte i overensstemmelse med bestemmelserne deri

Nr.

Beskrivelse af kemikalie/artikel, som er omfattet af eksportforbud

Yderligere relevante oplysninger (f.eks. kemikaliets navn, EF-nr., CAS-nr.)

1

Kviksølvholdige kosmetiske sæber

KN-kode 3401 11 00 , 3401 19 00 , 3401 20 10 , 3401 20 90 , 3401 30 00

2

Metallisk kviksølv og blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer, herunder kviksølvlegeringer, med en kviksølvkoncentration på mindst 95 vægtprocent

CAS-nr. 7439-97-6

EF-nr. 231-106-7

KN-kode 2805 40

3

Følgende kviksølvforbindelser, bortset fra forbindelser, der eksporteres til brug i laboratorieforsøg eller laboratorieanalyser:

cinnobermalm,

kviksølv(I)chlorid (Cl2Hg2),

kviksølv(II)oxid (HgO),

kviksølvsulfid (HgS).

CAS-nr. 10112-91-1, 21908-53-2, 1344-48-5

EF-nr. 233-307-5, 244-654-7, 215-696-3

KN-kode ex 2852 10 00 , ex 2852 90 00

4

Alle blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer, herunder kviksølvlegeringer, som ikke er omfattet af række 2, og alle kviksølvforbindelser, som ikke er omfattet af række 3, hvis formålet med eksporten af blandingen eller forbindelsen er genvinding af kviksølv

Herunder:

kviksølv(I)sulfat (Hg2SO4, CAS-nr. 7783-36-0), kviksølv(II)thiocyanat (Hg(SCN)2, CAS-nr. 592-85-8), kviksølv(I)iodid (Hg2I2, CAS-nr. 15385-57-6)

KN-kode ex 2852 10 00 , ex 2852 90 00 «.