KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/33

af 17. oktober 2018

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, restriktioner for anvendelsen, ændringer af produktspecifikationer, annullering af beskyttelsen og mærkning og præsentation

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 109, artikel 114 og artikel 122, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 ophævede og erstattede forordning (EF) nr. 1234/2007 (2). Afdeling 2 og 3 i del II, afsnit II, kapitel I, i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, mærkning og præsentation i vinsektoren og tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i denne henseende. For at sikre, at vinmarkedet fungerer efter hensigten inden for de nye retlige rammer, er det nødvendigt at vedtage visse bestemmelser ved sådanne retsakter. Disse retsakter bør erstatte bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 (3), som derfor bør ophæves.

(2)

Ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 607/2009 har det vist sig, at de nuværende procedurer for registrering, ændring og annullering af Unionens eller tredjelandes oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser kan være komplekse, besværlige og tidskrævende. Ved anvendelsen af forordning (EU) nr. 1308/2013 er der opstået et retligt tomrum, navnlig hvad angår den procedure, der skal anvendes ved ansøgninger om ændring af produktspecifikationer. Procedurereglerne vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i vinsektoren er ikke i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for kvalitetsordninger inden for sektorerne for fødevarer, spiritus og aromatiserede vine i EU-retten. Dette giver anledning til manglende overensstemmelse med hensyn til, hvordan denne kategori af intellektuelle ejendomsrettigheder gennemføres. Disse forskelle bør i lyset af retten til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret som fastsat i artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fjernes. Formålet med denne forordning er derfor at forenkle, præcisere, supplere og harmonisere de pågældende procedurer. Procedurerne bør i videst muligt omfang udformes på grundlag af de effektive og gennemtestede procedurer til beskyttelse af intellektuelle rettigheder vedrørende landbrugsprodukter og fødevarer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (4), Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (5) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (6) og tilpasset med henblik på at tage hensyn til vinsektorens særlige forhold.

(3)

Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser er uløseligt knyttet til medlemsstaternes område. De nationale og lokale myndigheder råder over den bedste fagkundskab og er bedst fortrolig med de relevante faktiske omstændigheder. Dette bør under hensyn til nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union afspejles i de relevante procedureregler.

(4)

Den betegnelse, der skal beskyttes som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, bør kun registreres på et sprog, der som minimum har en historisk tilknytning til det geografiske område, hvor produktet fremstilles. Der bør fastlægges særlige bestemmelser om anvendelse af sproglige tegn for en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) for at sikre, at de erhvervsdrivende og forbrugerne i samtlige medlemsstater er bedre i stand til at læse og forstå sådanne betegnelser.

(5)

De betingelser, hvorunder en individuel producent vil kunne betragtes som støtteberettiget ansøger, bør fastlægges. Individuelle producenter bør ikke stilles ringere, når det på grund af de fremherskende omstændigheder ikke er muligt at oprette en producentsammenslutning. Det bør dog præciseres, at den beskyttede betegnelse kan benyttes af andre etablerede producenter i det afgrænsede geografiske område, forudsat at betingelserne i produktspecifikationen er opfyldt, selv hvis den beskyttede betegnelse består i eller indeholder navnet på den ansøgende enkeltproducents bedrift.

(6)

Hvis et vinavlsprodukt med en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse i henhold til produktspecifikationen kun må emballeres i et afgrænset geografisk område, begrænses de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser. Ifølge Domstolens retspraksis kan sådanne restriktioner kun foreskrives, hvis de er nødvendige og forholdsmæssige for at sikre kvaliteten, attestere produktets oprindelse eller sikre kontrollen. Det bør derfor fastsættes, at enhver restriktion vedrørende emballering bør behørigt begrundes i forhold til de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser.

(7)	I forordning (EF) nr. 607/2009 er der fastsat en række undtagelser vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område. Disse undtagelser bør opretholdes for at bevare traditionelle produktionsmetoder. Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør disse undtagelser entydigt fastlægges.

(8)

Ansøgninger om beskyttelse behandles af den berørte medlemsstats nationale myndigheder gennem en forudgående national procedure. Ved beskyttede oprindelsesbetegnelser bør medlemsstaterne være særligt opmærksomme på beskrivelsen af sammenhængen mellem produktets kvalitet og produktets kendetegn og det bestemte geografiske miljø. Ved beskyttede geografiske betegnelser bør medlemsstaterne være særligt opmærksomme på beskrivelsen af sammenhængen mellem en bestemt kvalitet, et bestemt omdømme eller andre kendetegn og produktets geografiske oprindelse under hensyntagen til det afgrænsede område og produktets egenskaber. Det afgrænsede område bør fastlægges så detaljeret, præcist og utvetydigt, at producenter, myndigheder og kontrolorganer kan fastslå, hvorvidt de forskellige aktiviteter foregår inden for det afgrænsede geografiske område.

(9)

Den vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder i medlemsstaten, er et væsentligt led i proceduren. Medlemsstaterne råder over fagkundskab og viden og adgang til data og oplysninger, og er således bedst i stand til at vurdere, hvorvidt en ansøgning vedrørende en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse opfylder kravene med henblik på beskyttelse. Derfor bør medlemsstaterne sikre, at resultatet af denne vurdering er pålideligt og nøjagtigt og at det registreres på retvisende vis i et enhedsdokument, som sammenfatter de relevante elementer i produktspecifikationen. Under hensyntagen til nærhedsprincippet bør Kommissionen derefter undersøge ansøgningerne for at sikre, at de ikke indeholder åbenlyse fejl, og at der er taget hensyn til EU-retten og interesserne hos interessenter uden for ansøgningsmedlemsstaten.

(10)	For at fremme fælles ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør de enkelte trin i procedurerne for disse ansøgninger fastlægges.

(11)

Hvis medlemsstaterne mener, at den betegnelse, der er genstand for ansøgningen om beskyttelse, opfylder betingelserne for registrering som en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, bør medlemsstaterne kunne yde midlertidig beskyttelse på nationalt plan samtidig med, at Kommissionen foretager vurderingen af ansøgningen om beskyttelse.

(12)	Det bør fastlægges, hvilke oplysninger en ansøger skal forelægge, for at en ansøgning om beskyttelse, en ansøgning om ændring, en indsigelse eller en anmodning om annullering kan antages, med henblik på at lette behandlingen af sådanne ansøgninger og for at fremskynde undersøgelsen af sagsakterne.

(13)

Indsigelsesproceduren bør afkortes og forbedres. Af hensyn til retssikkerheden bør der fastsættes frister for de enkelte trin i proceduren, og der bør fastlægges tilladte indsigelsesgrunde. Der bør som et procedureskridt indføres en mindelig ordning, hvormed parterne i fællesskab kan bestræbe sig på at nå til enighed.

(14)

Der bør fastsættes specifikke undtagelsesbestemmelser, som tillader at anvende vinavlsprodukter, der ikke er i overensstemmelse med produktspecifikationen, med en beskyttet betegnelse i en overgangsperiode. For at overvinde forbigående vanskeligheder og med henblik på at sikre, at alle producenter overholder produktspecifikationerne på lang sigt, bør medlemsstaterne i visse tilfælde have mulighed for at tillade undtagelser i en periode på op til ti år.

(15)

Producenter af vinavlsprodukter med en betegnelse, der er beskyttet som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, står over for vanskelige vilkår på et marked i stadig forandring. De har behov for procedurer, der sætter dem i stand til hurtigt at tilpasse sig markedets behov, idet de stilles ugunstigt på grund af længden og kompleksiteten af den nuværende ændringsprocedure, som hæmmer deres evne til hurtigt at tilpasse sig skiftende markedsvilkår. Producenter af vinavlsprodukter med en betegnelse, der er beskyttet som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, bør også have mulighed for at tage hensyn til udviklingen inden for den videnskabelige og tekniske viden og til miljøforandringer. For at reducere antallet af trin i disse procedurer og for at gennemføre nærhedsprincippet på dette område bør beslutninger om ændringer, der ikke vedrører væsentlige elementer i produktspecifikationen, godkendes på medlemsstatsplan. Producenterne bør have mulighed for at anvende disse ændringer straks efter, at den nationale procedure af afsluttet. Der bør ikke være krav om, at ansøgningen om godkendelse skal behandles på ny på EU-plan.

(16)

For at beskytte tredjeparters interesser, når tredjeparterne er etableret i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor vinavlsprodukterne produceres, bør Kommissionen fortsat være ansvarlig for at godkende ændringer, for hvilke der kræves en indsigelsesprocedure på EU-plan. Derfor bør der indføres en ny inddeling af ændringer: standardændringer, som straks finder anvendelse efter den pågældende medlemsstats godkendelse, eftersom de ikke indebærer krav om en indsigelsesprocedure på EU-plan, og EU-ændringer, som alene finder anvendelse efter Kommissionens godkendelse, efter at en indsigelsesprocedure på EU-plan er afsluttet.

(17)

Der bør indføres midlertidige ændringer for at give mulighed for, at vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse fortsat kan afsættes med de beskyttede betegnelser i tilfælde af naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold eller vedtagelse af sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, som midlertidigt forhindrer de erhvervsdrivende i at overholde produktspecifikationen. På grund af deres hastende karakter bør midlertidige ændringer straks finde anvendelse efter medlemsstatens godkendelse heraf. Listen over særlige grunde til midlertidige ændringer er udtømmende på grund af den undtagelsesvise karakter, som kendetegner midlertidige ændringer.

(18)

Ved EU-ændringer bør proceduren for ansøgninger om beskyttelse finde anvendelse for at sikre samme grad af effektivitet og sikkerhed. Den bør finde anvendelse med de fornødne ændringer, hvorved visse skridt kan udelades, for at mindske den administrative byrde. Proceduren for standardændringer og midlertidige ændringer bør fastlægges, så medlemsstaterne kan foretage en passende vurdering af ansøgningerne, og der sikres en ensartet tilgang i medlemsstaterne. Nøjagtigheden og fuldstændigheden af medlemsstaternes vurdering bør svare til den nøjagtighed og fuldstændighed, der kræves ved vurderingsprocessen i proceduren for ansøgninger om beskyttelse.

(19)

Ved standardændringer og midlertidige ændringer af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser i tredjelande bør den fremgangsmåde følges, der er foreskrevet for medlemsstaterne, og afgørelsen om godkendelse bør træffes i overensstemmelse med det system, der er gældende i det pågældende tredjeland.

(20)

Annulleringsproceduren bør være mere gennemsigtig og præcis. Det bør især være muligt at gøre indsigelse mod annulleringsanmodningen. Med henblik herpå bør annulleringsproceduren følge standardproceduren for ansøgninger om beskyttelse, med de fornødne ændringer, hvorved visse skridt kan udelades, for at mindske den administrative byrde. Det bør være muligt at annullere beskyttede betegnelser, som ikke længere anvendes på markedet.

(21)

Der bør vedtages bestemmelser om midlertidig mærkning og præsentation af vinavlsprodukter, hvis betegnelse har været genstand for en ansøgning om beskyttelse som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, for at sikre beskyttelsen af de erhvervsdrivendes legitime interesser under hensyntagen til princippet om loyal konkurrence og forpligtelsen til at sikre, at de relevante oplysninger formidles til forbrugerne.

(22)	Visse beskyttede oprindelsesbetegnelser er omfattet af undtagelser fra forpligtelsen til at anvende udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« på etiketter. For at opretholde denne tidligere indrømmelse bør det bekræftes, at denne undtagelse eksisterer for sådanne betegnelser.

(23)

Anvendelsen af traditionelle benævnelser til at beskrive vinavlsprodukter har længe været fast praksis i Unionen. Disse udtryk betegner en produktions- eller ældningsmetode, en kvalitet, en farve, en stedtype eller en bestemt begivenhed, der er knyttet til den historie, der karakteriserer et vinavlsprodukt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse eller angiver, at det er et vinavlsprodukt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse. Artikel 112 og 113 i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder almindelige bestemmelser om anvendelse og beskyttelse af traditionelle benævnelser. For at sikre loyal konkurrence og for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør der derfor skabes en fælles ramme for beskyttelse og registrering af disse traditionelle benævnelser. Derudover bør procedurerne for tildeling af beskyttelse af traditionelle benævnelser forenkles og harmoniseres, hvor det er muligt, med de procedurer, der finder anvendelse for tildeling af beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

(24)	En traditionel benævnelse kan henvise til de særlige kendetegn, som vinavlsproduktet med den traditionelle benævnelse udviser. For at formidle klare oplysninger bør dette udtryk derfor kun angives på det sprog, der normalt benyttes, med den oprindelige stavemåde og den oprindelige skrivemåde.

(25)

For at sikre, at forbrugerne ikke vildledes, bør anvendelsen af traditionelle benævnelser for vinavlsprodukter, der er fremstillet i tredjelande, være tilladt, forudsat at de opfylder de samme eller tilsvarende betingelser, som dem medlemsstaterne skal opfylde. Derfor bør såvel medlemsstater som tredjelande have mulighed for at ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse på EU-plan. Under hensyntagen til, at visse tredjelande ikke har det samme centraliserede system til beskyttelse af traditionelle benævnelser som Unionen, bør der fastlægges en definition af »repræsentative erhvervsorganisationer«, der udøver virksomhed i tredjelande, for at sikre de samme garantier som dem, der gælder i henhold til EU-bestemmelserne.

(26)

Medlemsstater, tredjelande eller repræsentative erhvervsorganisationer, der udøver virksomhed i tredjelande, bør sikre, at den ansøgning om beskyttelse, der forelægges Kommissionen, er fuldstændig og indeholder alle relevante oplysninger, på baggrund af hvilke Kommissionen kan konkludere, at den traditionelle benævnelse opfylder betingelserne i artikel 112 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og godtgøre, at den traditionelle benævnelse allerede er beskyttet i medlemsstaten.

(27)

Der bør kun ydes beskyttelse af traditionelle benævnelser, der er almindeligt kendt, og som har en betydelig økonomisk indvirkning på de vinavlsprodukter, for hvilke de forbeholdes. Kommissionen bør derfor kun godkende ansøgninger om beskyttelse af en traditionel benævnelse, hvis ansøgningen indeholder udtømmende dokumentation for, at benævnelsen traditionelt anvendes til at beskrive vinavlsprodukter, der fremstilles på en stor del af Unionens område, eller er en kendt benævnelse, der traditionelt anvendes på hele en medlemsstats eller et tredjelands område, at der sikres loyal konkurrence for producenter, der anvendte benævnelsen, før beskyttelsen blev ydet, og at den traditionelle benævnelse ikke er en artsbetegnelse. Med henblik herpå bør betydningen af »traditionel anvendelse« og »artsbetegnelse« defineres i denne forordning.

(28)

Kommissionen bør undersøge ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse for at sikre, at ansøgningen er behørigt udfyldt og opfylder de betingelser, der er fastlagt ved denne forordning. Hvis kravene til ansøgningen ikke opfyldes, skal Kommissionen anmode ansøgeren om at foretage de nødvendige ændringer eller trække ansøgningen tilbage. Hvis der ikke reageres fra ansøgerens side, bør ansøgningen afvises.

(29)

For at sikre at der ikke foreligger nogen hindring for beskyttelsen af en traditionel benævnelse, bør enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse have mulighed for at gøre indsigelse mod beskyttelsen af den pågældende traditionelle benævnelse. For at en indsigelse kan antages, skal det i indsigelsen begrundes og godtgøres, at ansøgningen ikke er i overensstemmelse med Unionens bestemmelser om traditionelle benævnelser. Derudover skal Kommissionen, hvis indsigelsen kan antages, give ansøgeren en kopi af den indkomne indsigelse med henblik på at gøre det lettere for parterne at nå til enighed. Hvis der ikke kan opnås en aftale mellem parterne, bør Kommissionen træffe afgørelse om indsigelsen og yde beskyttelse eller afvise ansøgningen om beskyttelse af den traditionelle benævnelse.

(30)

For at sikre klarhed for forbrugerne med hensyn til produktets art og oprindelse og for at sikre loyal konkurrence blandt producenterne er det nødvendigt at fastsætte betingelserne for anvendelse af varemærker, der indeholder eller består af en traditionel benævnelse, og for anvendelse af enslydende traditionelle benævnelser.

(31)

For at tage hensyn til udviklingen i forbrugsmønstre og til udviklingen i produktion og afsætning af vinavlsprodukter bør det være muligt for medlemsstaterne og tredjelande at ansøge om ændring af eller anmode om annullering af en traditionel benævnelse. For at en ansøgning om ændring eller en anmodning om annullering af en traditionel benævnelse kan antages, skal den være behørigt begrundet.

(32)

Det system, der findes i tredjelande, til beskyttelse og anvendelse af traditionelle benævnelser, kan være forskelligt fra det, der anvendes i Unionen. Af hensyn til sammenhængen bør anvendelsen af traditionelle benævnelser til at beskrive vinavlsprodukter, der fremstilles i tredjelande, være tilladt, forudsat at de ikke er i strid med EU-retten.

(33)	Der bør tages hensyn til den erhvervede ret til beskyttelse af traditionelle benævnelser i henhold til forordning (EF) nr. 607/2009. Disse benævnelser bør derfor fortsat automatisk være beskyttet i medfør af denne forordning.

(34)

Artikel 117-121 i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder almindelige bestemmelser om mærkning og præsentation af vinavlsprodukter. Nævnte forordning harmoniserer også anvendelsen af andre betegnelser end dem, der udtrykkelig er angivet i EU-lovgivningen, forudsat at de ikke er vildledende. Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastsættes EU-bestemmelser om anvendelsen af obligatoriske angivelser i mærkningen for vinavlsprodukter. Til sikring af, at forbrugerne ikke vildledes, bør der endvidere fastsættes bestemmelser om anvendelse af fakultative angivelser i mærkningen.

(35)

For forbrugernes skyld bør obligatoriske oplysninger samles i samme synsfelt på beholderen. I henhold til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (7) bør visse obligatoriske angivelser såsom angivelse af importøren og angivelse af ingredienser, der kan forårsage allergier eller intolerans, være undtaget fra denne forpligtelse.

(36)

I henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 er de stoffer eller produkter, der kan forårsage allergier eller intolerans, og de udtryk, der skal anvendes til at angive dem i mærkningen af fødevarer, dem, der er opført i bilag II i nævnte forordning. Hvis det drejer sig om vinavlsprodukter, anvendes også andre udtryk til at henvise til ægprodukter, mælkeprodukter og sulfitter. Disse udtryk bør derfor anvendes til mærkning af vinavlsprodukter.

(37)

Vinavlsprodukter, der er produceret i Unionen, eksporteres til tredjelande. For at sikre, at forbrugerne i disse lande forstår oplysningerne om det produkt, som de køber, bør det være muligt at få mærkningen oversat til importlandets sprog. For at lette samhandelen bør det endvidere fastsættes, at etiketten må indeholde angivelser, der kræves i henhold til lovgivningen i importlandet, uanset om det er i overensstemmelse EU-retten eller ej. Desuden bør det af sikkerhedshensyn også være muligt at gøre en undtagelse fra Unionens krav til præsentation for så vidt angår vinavlsprodukter, der er bestemt til indtagelse ombord på fly, f.eks. kravet om, at mousserende vin skal tappes på glasflasker.

(38)	Anvendelsen af blykapsler til omslutning af lukkeanordningen på beholdere med produkter omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013 bør fortsat forbydes for at undgå enhver risiko for kontaminering ved lejlighedsvis berøring med kapslerne og for at undgå enhver risiko for miljøforurening.

(39)	Der bør tages behørigt hensyn til vinavlsprodukters særlige karakter og variationsgraden i deres alkoholindhold. Derfor bør tolerancer være tilladt, når det gælder angivelsen af det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen på etiketten.

(40)	Med henblik på at sikre sporbarheden bør der fastsættes bestemmelser om »angivelse af herkomst«. Disse bestemmelser bør endvidere tage højde for forbrugernes forventninger, hvad angår oprindelsen af vinavlsprodukter og af de druer og den most, der bruges til at fremstille det færdige produkt.

(41)	For at det indre marked kan fungere efter hensigten og for at sikre, at forbrugerne ikke vildledes, bør det være obligatorisk at angive navn og adresse på aftapningsvirksomheden, producenten, sælgeren eller importøren.

(42)

Forbrugerne træffer ofte beslutninger om indkøb på grundlag af oplysningerne om sukkerindholdet i mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin. Angivelse af sukkerindholdet bør derfor være obligatorisk for disse kategorier af vinavlsprodukter, men det bør fortsat være frivilligt for andre kategorier af vinavlsprodukter.

(43)

Forbrugerne er ikke altid bekendt med kendetegn og produktionsmetoder i forbindelse med mousserende vin tilsat kulsyre og perlevin tilsat kulsyre, navnlig for så vidt angår anvendelse af kuldioxid. Derfor bør det angives på etiketten for nævnte vine, at de er fremstillet ved tilsætning af kuldioxid.

(44)

Der kræves særlige regler for angivelse af årgangen og af en eller flere druesorter for at sikre, at de oplysninger, som forbrugerne gives, ikke er vildledende. Der bør navnlig fastsættes restriktioner for brug af navne på druesorter, der består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

(45)

Forbrugerne træffer også ofte beslutninger om køb på grundlag af den druesort, der er anvendt. For at undgå vildledende mærkning bør der fastsættes bestemmelser om betingelserne for anvendelse af de navne, der bruges til at angive druesorter. Endvidere bør det i lyset af den økonomiske betydning, som sortsvine har for producenter, være muligt for producenter af vinavlsprodukter uden en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse at anføre oplysningen »sortsvin« sammen med navnet på det land, hvor vinavlsproduktet blev produceret, på etiketten.

(46)

Sukkerindholdet i andre vinavlsprodukter end mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin er ikke en vigtig oplysning for forbrugeren. Angivelse af sukkerindholdet på etiketten for disse vinavlsprodukter bør derfor være frivillig for producenterne. For at sikre, at forbrugerne ikke vildledes, bør den frivillige anvendelse af udtryk vedrørende sukkerindholdet for disse produkter derfor reguleres.

(47)

For at sikre rigtigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, der formidles til forbrugerne, bør der fastsættes specifikke betingelser for angivelse af produktionsmetoder på etiketten, navnlig hvad angår produktionsmetoder i forbindelse med mousserende vine og ældningsmetoder for alle vinavlsprodukter. Disse udtryk får brugerne til at tænke på vinavlsprodukter af høj standard og bør derfor være forbeholdt vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

(48)

Angivelse af den bedrift, som driver de vindyrkningsarealer, hvorfra vinavlsprodukterne kommer, og hvor alle vinfremstillingens processer udføres, kan udgøre en merværdi for producenterne, og kan blive sidestillet med høj kvalitet af forbrugerne. Det bør derfor være tilladt for producenterne at anføre en bedrifts navn på mærkningen af vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

(49)

Angivelse på etiketten af navnet på et geografisk område, der er mindre eller større end det område, som en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse vedrører, bør være tilladt for vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, således at forbrugernes bedre kan informeres om det sted, hvor vinavlsproduktet er produceret, navnlig hvis disse steder er velkendte af forbrugerne.

(50)

Anvendelse af flasker med en bestemt form til vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er en veletableret praksis i Unionen, og denne anvendelse kan få forbrugerne til at forbinde dem med vinavlsprodukter med bestemte egenskaber eller en bestemt herkomst. Disse flaskeformer bør derfor forbeholdes de pågældende vine.

(51)

Den traditionelle type glasflaske og lukkeanordning for mousserende vine afspejler traditionelle produktions- og aftapningsmetoder. De bør derfor forbeholdes mousserende vin. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade anvendelsen af denne flasketype og lukkeanordning for andre drikkevarer, forudsat at de ikke vildleder forbrugerne med hensyn til drikkevarens virkelige art.

(52)	Medlemsstaterne bør med henblik på gennemførelsen af deres kvalitetspolitik have mulighed for at fastsætte supplerende bestemmelser om mærkning af vinavlsprodukter, der er produceret på deres område, forudsat at de er forenelige med EU-retten.

(53)

Alle dokumenter og oplysninger, der meddeles Kommissionen vedrørende en ansøgning om beskyttelse af, en ansøgning om ændring af eller en anmodning om annullering af en beskyttet oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse eller traditionel benævnelse, bør affattes på et af Unionens officielle sprog eller ledsages af en oversættelse til et af disse sprog for at gøre det muligt for Kommissionen at foretage en korrekt analyse af de fremlagte dokumenter og oplysninger.

(54)

For at sikre en let overgang fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 607/2009 til de nye bestemmelser i denne forordning og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 (8), bør der fastsættes en overgangsperiode for at gøre det muligt for erhvervsdrivende, der er etableret i Unionen og i tredjelande, at opfylde mærkningskravene. Bestemmelserne bør håndhæves således, at vinavlsprodukter, der er mærket i henhold til de gældende regler, fortsat kan afsættes, indtil lagrene er opbrugt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes der supplerende regler til forordning (EU) nr. 1308/2013 vedrørende såvel beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser som mærkning og præsentation i vinsektoren for så vidt angår:

a)	ansøgninger om beskyttelse

b)	indsigelsesproceduren

c)	restriktioner for anvendelsen af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser

d)	ændringer af produktspecifikationer og ændringer af traditionelle benævnelser

e)	annullering af beskyttelse

f)	mærkning og præsentation.

KAPITEL II

BESKYTTEDE OPRINDELSESBETEGNELSER OG GEOGRAFISKE BETEGNELSER

AFDELING 1

Ansøgning om beskyttelse

Artikel 2

Betegnelse, der skal beskyttes

1. Den betegnelse, der skal beskyttes som en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, registreres kun på de sprog, som bruges eller som tidligere blev brugt til at beskrive det bestemte produkt i det afgrænsede geografiske område.

2. En oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse registreres med den oprindelige skrivemåde. Hvis den oprindelige skrivemåde ikke skrives med latinske bogstaver, registreres en transskription med latinske bogstaver sammen med den oprindelige skrivemåde for betegnelsen.

Artikel 3

Ansøger

En individuel producent kan anses for ansøger som omhandlet i artikel 95, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, hvis det dokumenteres, at

a)	den pågældende person er den eneste producent, der er villig til at indgive en ansøgning, og

b)	det afgrænsede geografiske område besidder karakteristika, som afviger betydeligt fra de tilstødende områders, eller produktets karakteristika er anderledes end karakteristika ved de produkter, der produceres i de tilstødende områder.

Hvis en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse består af eller indeholder navnet på den individuelle ansøgers bedrift, kan det ikke forhindre andre producenter i at anvende denne betegnelse, forudsat at de overholder produktspecifikationen.

Artikel 4

Supplerende krav til produktspecifikationer

1. I beskrivelsen af vinavlsprodukterne anføres de(n) pågældende kategori(er) af vinavlsprodukter, der er tale om blandt de kategorier, der er anført i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. Hvis det er anført i produktspecifikationen, at emballering, herunder aftapning, skal finde sted i det afgrænsede geografiske område eller i et område i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, skal den også indeholde en begrundelse for, hvorfor emballeringen, i det konkrete tilfælde, skal finde sted i det særlige geografiske område for at bevare kvaliteten, sikre dets oprindelse eller sikre, at der føres kontrol, under hensyntagen til EU-retten, navnlig vedrørende frie varebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser.

Artikel 5

Undtagelser vedrørende produktion i det afgrænsede geografiske område

1. Uanset artikel 93, stk. 1, litra a), nr. iii), og litra b), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og på betingelse af at det er fastsat i produktspecifikationen, kan et produkt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse forarbejdes til vin:

a)	i et område i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område eller

b)	i et område beliggende i samme administrative enhed eller i en tilstødende administrativ enhed i overensstemmelse med de nationale regler

hvis det drejer sig om en grænseoverskridende oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, eller hvis der er indgået en aftale om kontrolforanstaltninger mellem to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, i et område, der ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område.

2. Uanset artikel 93, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen, kan et produkt forarbejdes til mousserende vin eller perlevin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse i et område, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, hvis denne fremgangsmåde blev brugt før den 1. marts 1986.

3. Uanset artikel 93, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1308/2013 gælder det, at hvad angår hedvin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Málaga« og »Jerez-Xérès-Sherry« må den druemost af let tørrede druer, som er tilsat neutral vinalkohol for at hindre gæring, der er fremstillet af druesorten Pedro Ximénez, hidrøre fra Montilla-Moriles-området.

Artikel 6

National procedure

Ved fremsendelsen af en ansøgning om beskyttelse til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 96, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013 vedlægger medlemsstaten en erklæring om, at den anser den ansøgning, som ansøgeren har indgivet, for at opfylde betingelserne for beskyttelse i henhold til del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 2, underafdeling 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil, og at den attesterer, at det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013, er en nøjagtig sammenfatning af produktspecifikationen.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om indsigelser, der kan antages, som er modtaget i forbindelse med den nationale procedure. Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om eventuelle nationale retslige procedurer, som eventuelt vil kunne påvirke ansøgningen om beskyttelse.

Artikel 7

Fælles ansøgninger

Hvis der indgives fælles ansøgninger om beskyttelse af en betegnelse som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse som omhandlet i artikel 95, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, gennemføres de dermed forbundne foreløbige nationale procedurer, herunder indsigelsesfasen, i alle de berørte medlemsstater.

Artikel 8

Midlertidig national beskyttelse

1. En medlemsstat har mulighed for at yde en betegnelse midlertidig national beskyttelse med virkning fra den dato, hvor en ansøgning om beskyttelse er indgivet til Kommissionen.

En sådan midlertidig national beskyttelse ophører den dato, hvor der træffes afgørelse om registrering i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, eller hvor ansøgningen trækkes tilbage.

2. Hvis betegnelsen ikke bliver beskyttet i henhold til denne forordning, bærer den berørte medlemsstat ansvaret for følgevirkningerne af en sådan national beskyttelse alene. De foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i henhold til stk. 1, berører ikke handel i Unionen eller international handel.

Artikel 9

Ansøgningens antagelighed

1. Ansøgninger om beskyttelse kan antages, hvis de forelægges i overensstemmelse med artikel 94, 95 og 96 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 3 og artikel 5, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, og hvis de er behørigt udfyldt.

En ansøgning om beskyttelse betragtes som behørigt udfyldt, hvis den er i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og i artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, og hvis enhedsdokumentet er behørigt udfyldt.

Det i artikel 94, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013 omhandlede enhedsdokument, der sammenfatter produktspecifikationen, betragtes som behørigt udfyldt, når det opfylder kravene i artikel 5, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34. Produktspecifikationen betragtes som behørigt udfyldt, hvis den opfylder kravene i artikel 94, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. Hvis Kommissionen finder, at ansøgningen ikke kan antages, underretter den medlemsstatens eller tredjelandet kompetente myndigheder eller ansøgeren, der er etableret i et tredjeland, om de årsager, der ligger til grund for, at ansøgningen ikke kan antages.

3. Mindst én gang om måneden offentliggør Kommissionen listen over betegnelser, for hvilke den har modtaget ansøgninger om beskyttelse som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, navnet på den ansøgende medlemsstat eller det ansøgende tredjeland og datoen for forelæggelsen af ansøgningen.

Artikel 10

Undersøgelse af ansøgningen

Den undersøgelse af ansøgningen, som Kommissionen foretager, jf. artikel 97, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, omfatter en kontrol af, at ansøgningen ikke indeholder åbenlyse fejl. Ved behandlingen af ansøgningen gennemgår Kommissionen navnlig enhedsdokumentet. Undersøgelsen skal være afsluttet inden for en frist på seks måneder. Hvis denne frist overskrides, underretter Kommissionen ansøgeren skriftligt om årsagerne til forsinkelsen.

AFDELING 2

Indsigelsesprocedure

Artikel 11

Antagelighed og indsigelsesgrunde

1. Med henblik på artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan en begrundet indsigelse antages, hvis:

a)	den er Kommissionen i hænde inden for den frist, der er fastsat i artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013

b)	den opfylder kravene i artikel 8, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 og:

den indeholder oplysninger, som godtgør, at ansøgningen om beskyttelse eller ændring af produktspecifikationen eller anmodningen om annullering af beskyttelsen er uforenelig med bestemmelserne om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, fordi:

i)	den er i strid med artikel 92-95, artikel 105 eller artikel 106 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og med de bestemmelser, der er vedtaget i medfør heraf

ii)	registreringen af den foreslåede betegnelse er i strid med artikel 100 eller artikel 101 i forordning (EU) nr. 1308/2013

iii)

registreringen af den foreslåede betegnelse vil skade de rettigheder, som indehaves af en varemærkeindehaver eller af en bruger af en helt enslydende betegnelse eller af en sammensat betegnelse, hvoraf et udtryk er enslydende med den betegnelse, der skal registreres, eller skade eksisterende delvis enslydende betegnelser eller andre betegnelser, der ligner den betegnelse, der skal registreres, som henviser til vinavlsprodukter, der lovligt har været på markedet i mindst fem år forud for den offentliggørelsesdato, der er omhandlet i artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Indsigelsesgrundene vurderes for så vidt angår Unionens område.

Hvis en indsigelse indgives af en fysisk eller juridisk person, kan den behørigt begrundede indsigelse kun antages, hvis den indeholder oplysninger, der godtgør den indsigende parts legitime interesser.

2. Hvis Kommissionen finder, at indsigelsen ikke kan antages, underretter Kommissionen den myndighed eller den fysiske eller juridiske person, som indgav indsigelsen, om grundene til, at den ikke kan antages.

Artikel 12

Indsigelsesprocedure

1. Hvis Kommissionen finder, at indsigelsen kan antages, opfordrer Kommissionen den myndighed eller den fysiske eller juridiske person, der indgav indsigelsen, og den myndighed eller den fysiske eller juridiske person, der indgav ansøgningen om beskyttelse, til at indlede passende høringer i en periode på tre måneder. Denne opfordring sker inden for et tidsrum på fire måneder fra den dato, hvor den ansøgning om beskyttelse, som den begrundede indsigelse vedrører, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og vedlægges en kopi af den begrundede indsigelse. På et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de tre måneder kan Kommissionen, på anmodning af den myndighed eller den fysiske eller juridiske person, der indgav ansøgningen, forlænge fristen for høringerne med op til tre måneder.

2. Den myndighed eller person, som fremsatte indsigelsen, og den myndighed eller person, som indgav ansøgningen om beskyttelse, indleder disse høringer uden unødige forsinkelser. De stiller relevante oplysninger til rådighed for hinanden, der gør det muligt at vurdere, om ansøgningen om beskyttelse opfylder betingelserne i denne forordning og i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3. Hvis parterne når til enighed, meddeler enten ansøgeren etableret i tredjelandet eller myndighederne i den medlemsstat eller det tredjeland, hvorfra ansøgningen om beskyttelse blev indgivet, Kommissionen resultatet af de gennemførte høringer og om alle de faktorer, der gjorde det muligt at nå til enighed, herunder parternes udtalelser. Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, ændres væsentligt, foretager Kommissionen endnu en gang den undersøgelse, der er omhandlet i artikel 97, stk. 2, i nævnte forordning, efter gennemførelse af en national procedure, som sikrer, at passende offentliggørelse af nævnte ændrede oplysninger har fundet sted. Hvis der på baggrund af den opnåede enighed ingen ændringer foretages af produktspecifikationen, eller hvis ændringerne ikke er væsentlige, vedtager Kommissionen en afgørelse i overensstemmelse med artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013 om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

4. Hvis der ikke opnås enighed, meddeler enten ansøgeren etableret i tredjelandet eller myndighederne i den medlemsstat eller det tredjeland, hvorfra ansøgningen om beskyttelse blev indgivet, Kommissionen resultatet af de gennemførte høringer og alle oplysninger og dokumenter i forbindelse hermed. Kommissionen træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013 om enten beskyttelse eller afvisning af ansøgningen.

Artikel 13

Restriktioner for anvendelsen af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser

1. Med forbehold af artikel 102 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af en overgangsperiode på op til fem år for at gøre det muligt, at der for produkter med oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland, hvis betegnelse består af eller indeholder en betegnelse, der er i strid med artikel 103, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, fortsat kan anvendes den betegnelse, som de har været afsat under.

Indrømmelse af denne overgangsperiode er betinget af, at der forelægges en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 96, stk. 3, eller artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013, hvoraf det fremgår, at afgørelsen om beskyttelse af betegnelsen vil skade en eksisterende:

a)	helt enslydende betegnelse eller en sammensat betegnelse, hvoraf et af udtrykkene er enslydende med den betegnelse der skal registreres eller

b)	delvist enslydende betegnelser eller andre betegnelser, der ligner den betegnelse, der skal registreres, som henviser til vinavlsprodukter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden datoen for offentliggørelse som omhandlet i artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde vedtage gennemførelsesretsakter om forlængelse af den i stk. 1 omhandlede overgangsperiode på til 15 år, hvis det godtgøres, at:

a)	betegnelsen som omhandlet i stk. 1 har været lovligt, konsekvent og korrekt anvendt i mindst 25 år, før ansøgningen om beskyttelse blev indgivet til Kommissionen

b)	formålet med at anvende betegnelsen omhandlet i stk. 1 ikke på noget tidspunkt har været at udnytte den registrerede betegnelses omdømme, og at forbrugeren ikke er blevet og ikke vil kunne blive vildledt med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

3. Ved anvendelse af den betegnelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal oprindelseslandet være klart og tydeligt anført på mærkningen.

4. For at løse midlertidige problemer og med henblik på at nå det langsigtede mål at sikre, at alle producenter i det berørte område overholder produktspecifikationen, kan en medlemsstat yde beskyttelse i en overgangsperiode, der starter fra den dato, hvor ansøgningen indgives til Kommissionen, på betingelse af, at de berørte erhvervsdrivende lovligt har afsat de pågældende vinavlsprodukter med vedvarende anvendelse af betegnelserne i mindst fem år forud for den dato, hvor ansøgningen indgives til myndighederne i medlemsstaten, og at disse midlertidige vanskeligheder er blevet påpeget i den nationale indsigelsesprocedure som omhandlet i artikel 96, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Overgangsperioden skal være så kort som muligt og må ikke være længere end 10 år.

Med undtagelse af indsigelsesproceduren finder første afsnit anvendelse med de fornødne ændringer på beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser, som henviser til et geografisk område i et tredjeland.

Overgangsperioderne anføres i det ansøgningsdossier, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

AFDELING 3

Ændringer af produktspecifikationer

Artikel 14

Typer ændringer

1. Med henblik på artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 inddeles ændringer af en produktspecifikation i to kategorier efter deres vigtighed: ændringer, der kræver en indsigelsesprocedure på EU-plan (»EU-ændringer«), og ændringer, der skal behandles i medlemsstaten eller i tredjelandet (»standardændringer«).

En ændring betragtes som en EU-ændring, hvis:

a)	den omfatter en ændring af den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse

b)	den består i en ændring, en sletning eller en tilføjelse af en kategori af vinavlsprodukter som omhandlet i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

c)	den potentielt kan ugyldiggøre den tilknytning, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i), eller i litra b), nr. i), i forordning (EU) nr. 1308/2013

d)	den medfører yderligere restriktioner for afsætningen af produktet.

Ansøgninger om EU-ændringer, der indgives af tredjelande eller af producenter i tredjelande, skal indeholde dokumentation for, at den ændring, der anmodes om, er i overensstemmelse med den lovgivning om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, der er gældende i det pågældende tredjeland.

Alle andre ændringer betragtes som standardændringer.

2. Med henblik på artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er en midlertidig ændring en standardændring, som vedrører en midlertidig ændring af produktspecifikationen, som følger af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, eller som er forbundet med naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold, der formelt anerkendes af de kompetente myndigheder.

Artikel 15

Procedure for EU-ændringer af produktspecifikationer

1. Ved en ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af en produktspecifikation som omhandlet i artikel 14 i denne forordning finder proceduren i artikel 94 og artikel 96-99 i forordning (EU) nr. 1308/2013, i kapitel II, afdeling 1, 2 og 3, i denne forordning og i kapitel II, afdeling 1, 2 og 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 anvendelse med de fornødne ændringer.

2. Hvis Kommissionen på grundlag af en undersøgelse, der er foretaget i henhold til artikel 97, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, finder, at de betingelser, der kræves i henhold til artikel 97, stk. 3, i nævnte forordning, er opfyldt, offentliggør Kommissionen ansøgningen om en EU-ændring som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven. Den endelige afgørelse om godkendelse af ændringen vedtages uden anvendelse af undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, medmindre der er indgivet en indsigelse, der kan antages, eller ansøgningen om ændring afvises, i hvilket tilfælde artikel 99, stk. 2, i nævnte forordning finder anvendelse.

3. En ansøgning om godkendelse af EU-ændringer kan kun omfatte EU-ændringer. Hvis en ansøgning om EU-ændringer også omfatter standardændringer eller midlertidige ændringer, finder proceduren for EU-ændringer kun anvendelse på EU-ændringerne. Standardændringerne eller de midlertidige ændringer vil blive anset for ikke at være indgivet.

4. Ved behandlingen af ansøgningerne om ændring vil Kommissionen koncentrere sig om de foreslåede ændringer.

Artikel 16

Antagelighed af ansøgninger om EU-ændringer

1. Ansøgninger om godkendelse af en EU-ændring af en produktspecifikation kan antages, hvis de er indgivet, med de fornødne ændringer, i overensstemmelse med artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 3 og artikel 9, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, og hvis de er behørigt udfyldt.

En ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af en produktspecifikation betragtes som behørigt udfyldt, hvis den er omfattende og udtømmende, og hvis den opfylder kravene i artikel 2 og artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34.

Kommissionens godkendelse af en ansøgning om godkendelse af en EU-ændring af en produktspecifikation gælder kun de ændringer, som indgives i selve ansøgningen.

2. Hvis en ansøgningen ikke kan antages, underrettes myndighederne i medlemsstaten eller tredjelandet eller den anmodende, som er etableret i det pågældende tredjeland, om grundene til, at ansøgningen ikke kan antages.

Artikel 17

Standardændringer

1. Standardændringer godkendes og offentliggøres af de medlemsstater, til hvis område det geografiske område, oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet.

Ansøgninger om godkendelse af en standardændring af en produktspecifikation indgives til myndighederne i den medlemsstat, til hvis geografiske område oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet. Ansøgere skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i artikel 95 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Hvis ansøgningen om godkendelse af en standardændring af en produktspecifikation ikke kommer fra den ansøger, som indgav ansøgningen om beskyttelse af den eller de betegnelser, som produktspecifikationen vedrører, giver medlemsstaten nævnte ansøger lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ansøgningen, hvis nævnte ansøger stadig eksisterer.

Ansøgningen om en standardændring skal indeholde en beskrivelse af standardændringerne, en kort begrundelse for, at der er behov for ændringerne, og godtgøre, at de foreslåede ændringer kan betragtes som standardændringer i henhold til artikel 14 i denne forordning.

2. Hvis medlemsstaten finder, at kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013 og i de bestemmelser, der er vedtaget i henhold dertil, er opfyldt, kan den godkende og offentliggøre standardændringen. Beslutningen om godkendelse skal indeholde det ændrede konsoliderede enhedsdokument, og, hvor det er relevant, den ændrede konsoliderede produktspecifikation.

Standardændringen finder anvendelse i medlemsstaten, så snart den er offentliggjort. Medlemsstaten meddeler Kommissionen standardændringerne senest en måned efter den dato, hvor den nationale beslutning om godkendelse blev offentliggjort.

3. Beslutninger om godkendelse af standardændringer vedrørende vinavlsprodukter med oprindelse i tredjelande træffes i overensstemmelse med det system, der er i kraft i det berørte tredjeland, og meddeles Kommissionen af en individuel producent som omhandlet i artikel 3 eller en producentsammenslutning med en legitim interesse enten direkte til Kommissionen eller via myndighederne i tredjelandet senest en måned efter den dato, hvor de blev offentliggjort.

4. Meddelelsen om standardændringer anses for at være behørigt udfyldt, hvis den er i overensstemmelse med artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34.

5. Hvis standardændringen medfører en ændring af enhedsdokumentet, offentliggør Kommissionen beskrivelsen af standardændringen som omhandlet i artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 og det ændrede enhedsdokument i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, inden for tre måneder fra den dato, hvor meddelelsen blev modtaget fra medlemsstaten, tredjelandet eller den individuelle producent eller producentsammenslutningen i tredjelandet.

6. Hvis standardændringen ikke medfører en ændring af enhedsdokumentet, offentliggør Kommissionen via de informationssystemer, der er omhandlet i artikel 32 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, beskrivelsen af standardændringen inden for tre måneder fra den dato, hvor meddelelsen er modtaget fra medlemsstaten, tredjelandet eller ansøgeren etableret i tredjelandet.

7. Standardændringer finder anvendelse på Unionens område, så snart de er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, eller er offentliggjort af Kommissionen gennem de informationssystemer, der er omhandlet i artikel 32 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34.

8. Hvis det geografiske område omfatter mere end én medlemsstat, skal de berørte medlemsstater anvende proceduren for standardændringer særskilt for den del af området, der ligger inden for deres område. Standardændringen finder først anvendelse, når den seneste nationale beslutning om godkendelse finder anvendelse. Den medlemsstat, der senest godkender standardændringen, sender Kommissionen den meddelelse, der er omhandlet i stk. 4, senest en måned efter den dato, hvor medlemsstatens beslutning om godkendelse af standardændringen er offentliggjort.

Hvis en eller flere af de berørte medlemsstater ikke vedtager den nationale beslutning om godkendelse som omhandlet i første afsnit, kan en hvilken som helst af de berørte medlemsstater indgive en ansøgning efter Unionens ændringsprocedure. En sådan bestemmelse finder anvendelse med de fornødne ændringer, hvis et eller flere af de berørte lande er et tredjeland.

Artikel 18

Midlertidige ændringer

1. Midlertidige ændringer godkendes og offentliggøres af de medlemsstater, til hvis geografiske område oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet. De meddeles Kommissionen sammen med grundene til støtte for de midlertidige ændringer senest en måned efter den dato, hvor den nationale beslutning om godkendelse blev offentliggjort. En midlertidig ændring finder anvendelse i medlemsstaten, så snart den er offentliggjort.

2. Hvis det geografiske område omfatter mere end én medlemsstat, finder proceduren for midlertidige ændringer særskilt anvendelse i de berørte medlemsstater for den del af området, der ligger inden for deres område. Den midlertidige ændring finder først anvendelse, efter at den sidste nationale beslutning om godkendelse finder anvendelse. Den medlemsstat, som senest godkender den midlertidige ændring, giver Kommissionen meddelelse herom senest en måned efter den dato, hvor den nationale beslutning om godkendelse offentliggøres. Denne bestemmelse finder anvendelse med de fornødne ændringer, hvis et eller flere af de berørte lande er et tredjeland.

3. Midlertidige ændringer vedrørende vinavlsprodukter med oprindelse i tredjelande meddeles Kommissionen sammen med begrundelsen for de midlertidige ændringer af en individuel producent som omhandlet i artikel 3 eller af en producentsammenslutning med en legitim interesse enten direkte eller via myndighederne i nævnte tredjeland og ikke senere end en måned efter deres godkendelse.

4. Meddelelsen om midlertidige ændringer anses for at være behørigt udfyldt, hvis den er i overensstemmelse med artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34.

5. Kommissionen offentliggør sådanne ændringer inden for tre måneder fra den dato, hvor meddelelsen er modtaget fra medlemsstaten, tredjelandet eller fra den individuelle producent eller producentgruppen i tredjelandet. En midlertidig ændring finder anvendelse på Unionens område, så snart den er offentliggjort af Kommissionen.

AFDELING 4

Annullering af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse

Artikel 19

Annulleringsprocedure

Ved anmodninger om annullering af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse som omhandlet i artikel 106 i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder proceduren i artikel 94 og artikel 96-99 i nævnte forordning sammen med bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, 2 og 4, i denne forordning og kapitel II, afdeling 1, 2, 4 og 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 anvendelse med de fornødne ændringer.

Kommissionen offentliggør anmodningen om annullering som omhandlet i artikel 13 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.

Artikel 20

Annulleringsgrunde

Med henblik på artikel 106 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan overholdelse af produktspecifikationen ikke anses for at være sikret, hvis der ikke er afsat et produkt med den beskyttede betegnelse i mindst syv på hinanden følgende år.

Artikel 21

Annulleringsanmodningers antagelighed

1. Med henblik på artikel 106 i forordning (EU) nr. 1308/2013 tages en begrundet annulleringsanmodning i betragtning, hvis:

a)	annulleringsanmodningen opfylder kravene i artikel 13, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, og

b)	annulleringsanmodningen baseres på de grunde, der er anført i artikel 106 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. Hvis Kommissionen finder, at annulleringsanmodningen ikke kan antages, underretter den myndigheden i medlemsstaten eller i tredjelandet eller den fysiske eller juridiske person, der indgav anmodningen, om grundene til, at den ikke kan antages.

3. Begrundede indsigelser mod annullering antages kun, hvis det godtgøres, at den registrerede betegnelse har erhvervsmæssig betydning for en berørt part.

AFDELING 5

Anvendelse af symboler, angivelser og forkortelser

Artikel 22

Midlertidig mærkning og præsentation

Når en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse er fremsendt til Kommissionen, kan producenter anvende den ved mærkning og præsentation og anvende nationale logoer og angivelser i overensstemmelse med EU-retten, særlig forordning (EU) nr. 1169/2011.

EU-symboler for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede betegnelse, EU-angivelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse«, og EU-forkortelserne »BOB« eller »BGB« må først anføres på mærkningen efter offentliggørelsen af beslutningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Hvis ansøgningen afvises, kan eventuelle vinavlsprodukter, der er mærket i overensstemmelse med stk. 1, fortsat afsættes, indtil lagrene er opbrugt.

Artikel 23

Undtagelser fra forpligtelsen til at anvende udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« ved mærkningen

Ifølge artikel 119, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan henvisninger til betegnelsen »beskyttet oprindelsesbetegnelse« udelades for vine med følgende beskyttede oprindelsesbetegnelser:

a)	Grækenland: Σάμος (Samos)

b)	Spanien: Cava, Jerez, Xérès eller Sherry, Manzanilla

c)	Frankrig: Champagne

d)	Italien: Asti, Marsala, Franciacorta

e)	Cypern: Κουμανδαρία (Commandaria)

f)	Portugal: Madeira eller Madère, Port eller Porto.

KAPITEL III

TRADITIONELLE BENÆVNELSER

AFDELING 1

Ansøgninger om beskyttelse og undersøgelsesprocedure

Artikel 24

Sprog og stavemåde for den traditionelle benævnelse

1. En traditionel benævnelse registreres:

a)	på det officielle sprog eller det regionale sprog i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor benævnelsen stammer fra eller

b)	på det sprog, der i handelen anvendes for denne benævnelse.

2. En traditionel benævnelse registreres med den oprindelige stavemåde og den oprindelige skrivemåde. Hvis den oprindelige skrivemåde ikke skrives med latinske bogstaver, registreres en transskription med latinske bogstaver sammen med den oprindelige skrivemåde for betegnelsen.

Artikel 25

Ansøgere

1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller i tredjelandene eller de repræsentative erhvervsorganisationer etableret i tredjelandene kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse.

2. Ved »repræsentativ erhvervsorganisation« forstås enhver producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der har indført samme regler, som driver virksomhed i et eller flere områder med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, i hvilke mindst to tredjedele af producenterne i det område, hvor disse erhvervsorganisationer driver virksomhed, er medlemmer og tegner sig for mindst to tredjedele af produktionen i nævnte område. En repræsentativ erhvervsorganisation må kun ansøge om beskyttelse for de vinavlsprodukter, den selv producerer.

Artikel 26

Ansøgningens antagelighed

1. Ansøgninger om beskyttelse kan antages, hvis de er indgivet i overensstemmelse med artikel 25 i denne forordning og artikel 21 og artikel 30, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 og er behørigt udfyldt.

En ansøgning anses for at være behørigt udfyldt, hvis den indeholder følgende oplysninger:

a)	den betegnelse, der skal beskyttes som en traditionel benævnelse

b)	type traditionel benævnelse og om den er omfattet af artikel 112, litra a), eller b), i forordning (EU) nr. 1308/2013

c)	det sprog, på hvilket den betegnelse, der skal beskyttes som en traditionel benævnelse, angives

d)	den eller de berørte kategorier af vinavlsprodukter

e)	et resumé af definitionen og betingelserne for anvendelse

f)	de pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser.

2. Ansøgningen vedlægges en kopi af den berørte medlemsstats lovgivning eller de regler, der gælder for vinproducenter i det eller de berørte tredjelande, og som vedrører anvendelsen af den pågældende benævnelse, og en henvisning til den offentliggjorte lovgivning eller reglerne.

3. Hvis ansøgningen ikke er behørigt udfyldt, eller hvis den dokumentation, der er nævnt i stk. 2, ikke er vedlagt ansøgningen, kan ansøgningen ikke antages.

4. Kan ansøgningen ikke antages, underrettes medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder eller ansøgeren, der er etableret i det pågældende tredjeland, om grundene til, at ansøgningen ikke kan antages, og at det er op til dem at indgive en ny behørigt udfyldt ansøgning.

Artikel 27

Betingelser for gyldighed

1. En ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse kan antages, hvis den benævnelse, for hvilken der ansøges om beskyttelse:

a)	opfylder kravene til en traditionel benævnelse som omhandlet i artikel 112 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og de krav, der er fastsat i artikel 24 i denne forordning

udelukkende består af:

i)	en benævnelse, der traditionelt anvendes i handelen på en stor del af Unionens eller det pågældende tredjelands område for at holde bestemte kategorier vinavlsprodukter adskilt, jf. artikel 92, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller

ii)	en kendt benævnelse, der traditionelt anvendes i handelen i hvert fald på den pågældende medlemsstats eller det pågældende tredjelands område for at holde bestemte kategorier af vinavlsprodukter adskilt, jf. artikel 92, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013

c)	ikke er blevet en artsbetegnelse og

d)	er defineret og reguleret i medlemsstatens lovgivning eller er omfattet af anvendelsesbetingelser, der er i overensstemmelse med reglerne for vinproducenterne i det pågældende tredjeland, herunder de regler, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

Litra b) finder ikke anvendelse for traditionelle benævnelser som omhandlet i artikel 112, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. Med henblik på stk. 1, litra b), forstås ved traditionel anvendelse:

a)	anvendelse i en periode på mindst fem år, når der er tale om benævnelser, som er registreret på det officielle sprog eller det regionale sprog i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor benævnelsen stammer fra

b)	anvendelse i en periode på mindst 15 år, når der er tale om benævnelser, der er registreret på det sprog, der anvendes i handelen.

3. Med henblik på stk. 1, litra c), forstås ved »artsbetegnelse«, at benævnelsen, selv om den vedrører en bestemt produktionsmetode eller ældningsmetode eller en kvalitet, farve eller stedtype eller et forhold, der har med et vinavlsprodukts historie at gøre, er blevet den almindelige benævnelse i Unionen for det pågældende vinavlsprodukt.

Artikel 28

Kommissionens undersøgelse

1. Den dato, hvor ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse modtages af Kommissionen, betragtes som datoen for indgivelse af ansøgningen til Kommissionen.

2. Kommissionen undersøger, hvorvidt ansøgningen om beskyttelse opfylder betingelserne i dette kapitel.

3. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne i artikel 26 og 27 er opfyldt, vedtager den en gennemførelsesretsakt om offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af ansøgningen om beskyttelse.

4. Hvis en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse ikke opfylder betingelserne i dette kapitel, underretter Kommissionen ansøgeren om grundene til afvisningen og fastsætter en frist for at trække ansøgningen tilbage, ændre ansøgningen eller fremsætte bemærkninger.

5. Hvis ansøgeren ikke afhjælper hindringerne inden for den i stk. 4 fastsatte frist, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, hvorved ansøgningen i medfør af artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 afvises.

AFDELING 2

Indsigelsesprocedure

Artikel 29

Indgivelse af indsigelse

Den dato, hvor indsigelsen modtages af Kommissionen, betragtes som datoen for indgivelsen af indsigelsen.

Artikel 30

Antagelighed og indsigelsesgrunde

1. En begrundet indsigelse kan antages, hvis:

a)	den indgives af en medlemsstat eller et tredjeland, eller en fysisk eller juridisk person, med en legitim interesse

b)	den modtages af Kommissionen inden for den frist, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34

c)	den godtgør, at ansøgningen om beskyttelse er uforenelig med bestemmelserne om traditionelle benævnelser, fordi den ikke er i overensstemmelse med artikel 27 i denne forordning, eller fordi en registrering af den betegnelse, der foreslås, er i strid med artikel 32 eller 33 i denne forordning.

2. Myndighederne i medlemsstaten eller i tredjelandet eller den repræsentative erhvervsorganisation i det berørte tredjeland underrettes om indsigelser, der kan antages.

Artikel 31

Undersøgelse af en indsigelse

1. Hvis Kommissionen ikke afviser indsigelsen i henhold til artikel 23, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, giver den meddelelse om indsigelsen til den ansøger, der indgav ansøgningen, og opfordrer ansøgeren til at fremsætte bemærkninger inden for den tidsfrist, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34. Eventuelle bemærkninger, der modtages inden for denne frist, meddeles den indsigende part.

Som led i undersøgelsen af en indsigelse opfordrer Kommissionen parterne til at fremsætte bemærkninger, hvis det er relevant, inden for den tidsfrist, der er henvist til i artikel 24, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, til de meddelelser, der er modtaget fra de øvrige parter.

2. Hvis ansøgeren eller den indsigende part ikke fremsætter bemærkninger eller ikke overholder tidsfristerne for at fremsætte bemærkninger eller kommentarer som omhandlet i artikel 24 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, træffer Kommissionen afgørelse om indsigelsen.

3. Kommissionen træffer en afgørelse om at afvise eller anerkende den pågældende traditionelle benævnelse på grundlag af den dokumentation, den har til rådighed. Kommissionen undersøger, hvorvidt de betingelser, der er omhandlet eller fastsat i artikel 27, 32 eller 33 i denne forordning, er opfyldt. En afgørelse om at afvise den traditionelle benævnelse meddeles den indsigende part og ansøgeren.

4. Er der indgivet flere indsigelser, vil den indledende undersøgelse af en eller flere indsigelser kunne betyde, at den videre behandling af en ansøgning om beskyttelse indstilles. I sådanne tilfælde kan Kommissionen indstille de øvrige indsigelsesprocedurer. Kommissionen underretter de øvrige indsigende parter om alle afgørelser rettet mod dem og truffet som led i proceduren.

Hvis en ansøgning afvises, betragtes indsigelsesprocedurer, der er indstillet, som afsluttet, og de indsigende parter underrettes.

AFDELING 3

Beskyttelse

Artikel 32

Relationen til varemærker

1. Registreringen af et varemærke, som indeholder eller består af en traditionel benævnelse, der ikke er i overensstemmelse med definitionen og betingelserne for anvendelse for den traditionelle benævnelse som omhandlet i artikel 112 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag VII, del II:

a)	afvises, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indgives efter den dato, hvor ansøgningen om beskyttelse af den traditionelle benævnelse blev indgivet til Kommissionen, og den traditionelle benævnelse efterfølgende beskyttes eller

b)	erklæres ugyldig.

2. En betegnelse beskyttes ikke som en traditionel benævnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til vinavlsproduktets virkelige identitet, art, kendetegn eller kvalitet.

3. Med forbehold af stk. 2 kan et varemærke som omhandlet i stk. 1, som der er ansøgt om, som er registreret eller som har vundet hævd i god tro, hvis det foreskrives i de nationale bestemmelser, på Unionens område før datoen for beskyttelse af den traditionelle benævnelse i oprindelseslandet, fortsat anvendes og fornys uanset beskyttelsen af den traditionelle benævnelse, forudsat at der ikke foreligger nogen ugyldigheds- eller fortabelsesgrund mod dette varemærke i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (9), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 (10) eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 (11).

I så fald tillades anvendelsen af den traditionelle benævnelse sideløbende med de berørte varemærker.

Artikel 33

Enslydende betegnelser

1. En betegnelse, for hvilken der er indgivet ansøgning om beskyttelse, og som er helt eller delvis enslydende med en traditionel benævnelse, der allerede er registreret i henhold til artikel 113 i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal registreres med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

En enslydende benævnelse, der vildleder forbrugerne med hensyn til vinavlsprodukternes art, kvalitet eller virkelige oprindelse, registreres ikke, selv om benævnelsen er korrekt.

En registreret enslydende betegnelse må kun anvendes, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og behovet for at undgå, at forbrugerne vildledes.

2. Stk. 1 finder anvendelse med de fornødne ændringer på traditionelle benævnelser, der er beskyttet før den 1. august 2009, og som er helt eller delvis enslydende med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller navnet på en druesort eller et synonym herfor, jf. bilag IV.

AFDELING 4

Ændring og annullering

Artikel 34

Ændring af en traditionel benævnelse

En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 25, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en registreret traditionel benævnelse, hvad angår de elementer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b), c) og d).

Artikel 26-31 finder anvendelse med de fornødne ændringer på ansøgninger om ændring.

Artikel 35

Annullering af en traditionel benævnelse

Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller fra en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse vedtage gennemførelsesretsakter, der annullerer beskyttelsen af en traditionel benævnelse.

Artikel 26-31 finder anvendelse med de fornødne ændringer på anmodninger om annullering.

Artikel 36

Annulleringsgrunde

Beskyttelsen af en traditionel benævnelse annulleres, hvis:

a)	den traditionelle benævnelse ikke længere opfylder de krav, der er omhandlet i artikel 27, 32 eller 33

b)	overensstemmelsen med den pågældende definition og de pågældende betingelser for anvendelse ikke længere kan garanteres.

Artikel 37

Annulleringsanmodningens antagelighed

1. En behørigt begrundet anmodning om annullering kan antages, hvis:

a)	den blev indgivet til Kommissionen af en medlemsstat, et tredjeland, eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse og

b)	den bygger på de grunde, der er omhandlet i artikel 36.

Den begrundede anmodning om annullering kan kun antages, hvis den godtgør den anmodende parts legitime interesse.

2. Hvis Kommissionen finder, at en anmodning om annullering ikke kan antages, underretter den de myndigheder eller den person, der indgav anmodningen, om grundene til, at den ikke kan antages.

3. Kommissionen gør anmodningen om annullering tilgængelig for berørte myndigheder og personer i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34.

4. Begrundede indsigelser mod anmodninger om annullering antages kun, hvis det godtgøres, at den registrerede betegnelse har fortsat erhvervsmæssig betydning for en berørt person.

Artikel 38

Bestemmelser om traditionelle benævnelsers anvendelse i tredjelande

1. Den definition af traditionelle benævnelser, der er omhandlet i artikel 112 i forordning (EU) nr. 1308/2013, finder anvendelse med de fornødne ændringer på benævnelser, der traditionelt anvendes i tredjelande for vinavlsprodukter med geografiske betegnelser eller oprindelsesbetegnelser, der er omfattet af disse tredjelandes lovgivning.

2. For vinavlsprodukter med oprindelse i tredjelande, hvis etiketter er forsynet med andre traditionelle angivelser end de traditionelle benævnelser, der er anført i den elektroniske database »E-Bacchus«, jf. artikel 25, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, kan der anvendes sådanne traditionelle angivelser på vinetiketter i overensstemmelse med de gældende regler i de pågældende tredjelande, inklusive angivelser, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

AFDELING 5

Artikel 39

Eksisterende beskyttede traditionelle benævnelser

En traditionel benævnelse, der er beskyttet i henhold til forordning (EF) nr. 607/2009, er automatisk beskyttet i henhold til denne forordning.

KAPITEL IV

MÆRKNING OG PRÆSENTATION

AFDELING 1

Obligatoriske angivelser

Artikel 40

Anførelse af obligatoriske angivelser

1. De obligatoriske angivelser, der er omhandlet i artikel 119 i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal stå i samme synsfelt på beholderen, så de kan læses samtidig, uden at det er nødvendigt at dreje beholderen og skal anføres med typer, der ikke kan slettes og fremstår adskilt fra omkringstående tekst eller grafik.

2. Uanset stk. 1 kan de obligatoriske angivelser, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, og partiets nummer dog anbringes uden for det synsfelt, der er omhandlet i nævnte stykke.

3. Størrelsen på de typer, der er anvendt for de angivelser, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 41, stk. 1, skal være lig med eller større end 1,2 mm, uanset hvilket typeformat der er anvendt.

Artikel 41

Anvendelse af horisontale regler

1. Ved angivelse af visse stoffer eller produkter, der forårsager allergier eller intolerans, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1169/2011, skal benævnelserne i bilag I, del A, vedrørende sulfitter, æg og ægbaserede produkter og mælk og mælkebaserede produkter anvendes.

2. Benævnelserne i stk. 1 kan suppleres med det pågældende piktogram som opført i bilag I, del B.

Artikel 42

Afsætning og eksport

1. Vinavlsprodukter, hvis etiket eller præsentation ikke er i overensstemmelse med betingelserne i nærværende forordning, må ikke afsættes i Unionen eller eksporteres.

2. Uanset del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 2, underafdeling 3, og afdeling 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne, hvis vinavlsprodukter er bestemt til eksport, tillade angivelser og præsentationer, der ikke er forenelige med Unionens gældende bestemmelser om mærkning og præsentation, hvis sådanne angivelser og præsentationer af vinavlsprodukter er påkrævet i henhold til lovgivningen i det pågældende tredjeland. Disse angivelser kan være opført på andre sprog end Unionens officielle sprog.

3. Uanset del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 2, underafdeling 3, og afdeling 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne, hvis vinavlsprodukterne er bestemt til indtagelse på fly, tillade præsentationer, der er i strid med Unionens gældende bestemmelser, hvis sådanne præsentationer af vinavlsprodukter er påkrævet af sikkerhedshensyn.

Artikel 43

Forbud mod blykapsler og blyfolie

Lukkeanordninger til vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 1)-11) og punkt 13), 15) og 16), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013 må ikke være forsynet med blykapsler eller blyfolie.

Artikel 44

Virkeligt alkoholindhold

Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen som omhandlet i artikel 119, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 anføres i hele eller halve procent.

Det tal, der angiver det virkelige alkoholindhold, efterfølges af måleenheden »% vol.«, og udtrykket »virkeligt alkoholindhold« eller »alkoholindhold« eller forkortelsen »alk.« kan være anført foran. Hvad angår delvis gæret druemost eller ung, endnu ikke færdiggæret vin, kan angivelsen af det virkelige alkoholindhold erstattes af eller suppleres med det tal, der angiver det totale alkoholindhold efterfulgt af måleenheden »% vol.«, og udtrykket »totalt alkoholindhold« eller »totalalkohol« kan være anført foran.

Uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, må det angivne virkelige alkoholindhold ikke være mere end 0,5 % vol. højere eller lavere end det indhold, der er bestemt ved analysen. For vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, der lagres i flasker i mere end tre år, mousserende vin, mousserende kvalitetsvin, mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin, perlevin tilsat kulsyre, hedvin og vin af overmodne druer gælder dog, uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, at det angivne virkelige alkoholindhold ikke må være mere end 0,8 % vol. højere eller lavere end det indhold, der er bestemt ved analysen.

Artikel 45

Angivelse af herkomst

1. Angivelsen af herkomst som omhandlet i artikel 119, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013 angives på følgende måde:

for vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 1), punkt 3)-9), punkt 15) og 16), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013 anvendes udtrykket »vin fra (…)«, »produceret i (…)«, »produkt fra (…)« eller »sekt fra (…)« eller tilsvarende udtryk efterfulgt af navnet på den medlemsstat eller det tredjeland, hvor druerne er høstet og forarbejdet til vin

b)	udtrykket »EU-vin« eller »forskæring af vin med oprindelse i forskellige lande i Den Europæiske Union« eller tilsvarende udtryk, når det drejer sig om vin, som er fremkommet ved forskæring af vin med oprindelse i forskellige medlemsstater

c)	udtrykket »EU-vin« eller »vin fremstillet i (…) af druer høstet i (…)«, med indsættelse af navnene på de pågældende medlemsstater, for vin, der er fremstillet i en medlemsstat af druer, der er høstet i en anden medlemsstat

d)	udtrykket »forskæring af (…)« eller tilsvarende udtryk, efterfulgt af navnene på de pågældende tredjelande, når det drejer sig om vin, der er fremkommet ved forskæring af vin med oprindelse i forskellige tredjelande

e)	udtrykket »vin fremstillet i (…) af druer høstet i (…)«, med indsættelse af navnene på de pågældende tredjelande for vin, der er fremstillet i et tredjeland af druer høstet i et andet tredjeland.

Uanset første afsnit, litra a), må, når det drejer sig om vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 4), 5) og 6), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013 uden en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, den angivelse, der er omhandlet i litra a), erstattes med angivelsen »produceret i (…)« eller tilsvarende udtryk efterfulgt af navnet på den medlemsstat, hvor anden alkoholgæring har fundet sted.

Første og andet afsnit berører ikke artikel 47 og 56.

2. Angivelsen af herkomst som omhandlet i artikel 119, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013 for vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 2), 10), 11) og 13), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, anføres på følgende måde:

a)	»most af (…)« eller »most produceret i (…)« eller tilsvarende udtryk efterfulgt af navnet på medlemsstaten

b)	»forskæring af produkter fra to eller flere EU-lande« ved forskæring af vinavlsprodukter, der er fremstillet i to eller flere medlemsstater

c)	»most fremstillet i (…) af druer høstet i (…)« for så vidt angår druemost, der ikke er fremstillet i den medlemsstat, hvor druerne er høstet.

3. For Det Forenede Kongeriges vedkommende og med henblik på bestemmelserne i stk. 1, litra a) og c), og i stk. 2, litra a) og c), kan navnet på medlemsstaten erstattes af navnet på det relevante individuelle land, som er en del af Det Forenede Kongerige, hvori druerne, som anvendes til at fremstille vinavlsproduktet, er høstet.

Artikel 46

Angivelse af aftapningsvirksomhed, producent, importør og forhandler

1. Ved anvendelsen af artikel 119, stk. 1, litra e) og f), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og denne artikel forstås følgende ved:

a) »aftapningsvirksomhed«: en fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der er etableret i EU, og som foretager aftapning eller for egen regning lader denne foretage

b) »aftapning«: påfyldning af det pågældende produkt på beholdere med et indhold på 60 liter eller derunder med henblik på senere salg

c) »producent«: en fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, som foretager forarbejdning af druer eller druemost til vin eller forarbejdning af druemost eller vin til mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin eller for egen regning lader denne foretage

d) »importør«: en fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der er etableret i Unionen, og som bærer ansvaret for, at ikke-EU-varer, jf. artikel 5, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (12), overgår til fri omsætning i Unionen

e) »forhandler«: en fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der ikke er omfattet af definitionen af producent, og som køber og siden bringer mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin i omsætning

f) »adresse«: angivelse af den lokale administrative enhed og den medlemsstat eller det tredjeland, hvor aftapningsvirksomhedens, producentens, forhandlerens eller importørens hovedsæde eller lokaler er beliggende.

2. Ud over aftapningsvirksomhedens navn og adresse anføres enten

a)	»aftapper« eller »aftappet af (…)«, som kan suppleres med angivelser, der henviser til producentens bedrift, eller

udtryk, hvis anvendelsesbetingelser er fastlagt af de medlemsstater, hvor aftapningen af vinavlsprodukter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse finder sted:

i)	på producentens bedrift eller

ii)	i en producentsammenslutnings lokaler eller

iii)	i en virksomhed i det afgrænsede geografiske område eller i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede geografiske område.

Hvis aftapningen foretages på fremmede anlæg, suppleres angivelsen af aftapningsvirksomheden med udtrykket »aftappet for« eller, hvis der angives navn og adresse på den, der har foretaget aftapningen for tredjemands regning, med udtrykket »aftappet for (…) af (…)«.

Finder aftapningen sted på et andet sted end på aftapningsvirksomheden, anføres der ud over de angivelser, som er nævnt i dette stykke, en henvisning til det nøjagtige sted, hvor aftapningen har fundet sted, og hvis den foregår i en anden medlemsstat, navnet på medlemsstaten. Disse krav gælder ikke, hvis aftapning finder sted i umiddelbar nærhed af aftapningsvirksomheden.

Er der tale om andre beholdere end flasker, anføres udtrykket »emballeringsvirksomhed« og »emballeret af« i stedet for »aftapningsvirksomhed« og »aftappet af (…)«, medmindre der ikke skelnes mellem disse udtryk på det sprog, der anvendes.

3. Foruden producentens eller forhandlerens navn og adresse anføres udtrykket »producent« eller »produceret af« og »forhandler« eller »solgt af« eller tilsvarende.

Medlemsstaterne kan bestemme, at:

a)	det skal være obligatorisk at angive producenten

b)	det skal være muligt at anføre de udtryk, der er angivet i bilag II, i stedet for »producent« eller »produceret af«.

4. Før importørens navn og adresse anføres udtrykket »importør« eller »importeret af (…)«. For vinavlsprodukter, der importeres i beholdere og aftappes i Unionen, kan navnet på importøren erstattes af eller suppleres med angivelsen af aftapningsvirksomheden, jf. stk. 2.

5. De angivelser, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, kan anføres samlet, hvis de vedrører den samme fysiske eller juridiske person.

En af disse angivelser kan udskiftes med en kode, som fastsættes af den medlemsstat, hvor aftapningsvirksomheden, producenten, importøren eller forhandleren har hovedsæde. Koden suppleres med en henvisning til den pågældende medlemsstat. Navn og adresse på andre fysiske eller juridiske personer, der har med den erhvervsmæssige distribution at gøre, end aftapningsvirksomheden, producenten, importøren eller forhandleren, som er angivet med en kode, skal også stå på det pågældende produkts etiket.

6. Hvis aftapningsvirksomhedens, producentens, importørens eller forhandlerens navn eller adresse består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, skal navnet og adressen anføres:

a)	med typer, der højst er halvt så store som dem, der enten anvendes til den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse eller til betegnelse af den pågældende kategori af vinavlsprodukt eller

b)	ved hjælp af en kode, jf. stk. 5, andet afsnit.

Medlemsstaterne kan vælge, hvilken løsning der skal anvendes i forbindelse med vinavlsprodukter, der er fremstillet på deres område.

Artikel 47

Angivelse af sukkerindholdet i mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin

1. De udtryk, der i del A i bilag III til denne forordning er anført til angivelse af sukkerindholdet, skal stå på etiketten for de vinavlsprodukter, der er omhandlet i artikel 119, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. Hvis vinavlsprodukternes sukkerindhold udtrykt som fruktose, glukose og sakkarose berettiger anvendelsen af to af udtrykkene i bilag III, del A, vælges kun et af de to udtryk.

3. Sukkerindholdet må ikke afvige fra det, der er anført på produktets etiket, med mere end 3 g/l, jf. dog anvendelsesbetingelserne i bilag III, del A.

Artikel 48

Særlige regler for mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin tilsat kulsyre og mousserende kvalitetsvin

1. Til udtrykkene »mousserende vin tilsat kulsyre« og »perlevin tilsat kulsyre«, jf. del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, føjes med bogstaver af samme type og samme størrelse ordene »fremstillet ved tilsætning af kuldioxid« eller »fremstillet ved tilsætning af kulsyreanhydrid«, også når artikel 119, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder anvendelse.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis det af det sprog, der anvendes, fremgår, at der er tilsat kuldioxid.

3. For mousserende kvalitetsvin kan henvisningen til vinavlsproduktkategorien udelades for vin, på hvis etiket der står »Sekt«.

AFDELING 2

Fakultative angivelser

Artikel 49

Årgang

1. Årgangen, jf. artikel 120, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan anføres på etiketten på de vinavlsprodukter, der er omhandlet i del II, punkt 1)- 11) og punkt 13), 15) og 16), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, hvis mindst 85 % af de druer, der er medgået til fremstillingen af sådanne produkter, er høstet det pågældende år. Dertil regnes ikke:

a)	mængder af vinavlsprodukter, der er anvendt til sødning, »ekspeditionslikør« eller »tiragelikør«, eller

b)	mængder af vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 3), litra e) og f), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. Med henblik på stk. 1 skal vinavlsprodukter uden en beskyttet geografisk betegnelse eller uden en beskyttet geografisk betegnelse, men med angivelse af årgangen på etiketten certificeres i henhold til artikel 12 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 (13).

3. For vinavlsprodukter, der traditionelt fremstilles af druer, som høstes i januar og februar, anføres det foregående kalenderår som årgang i mærkningen af vinavlsproduktet.

Artikel 50

Navne på druesorter til vinfremstilling

1. Navnene på de druesorter til vinfremstilling eller synonymer herfor som omhandlet i artikel 120, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, der anvendes til fremstilling af de vinavlsprodukter, der er omhandlet i del II, punkt 1)-11) og punkt 13), 15) og 16), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, kan anføres på mærkningen af disse produkter på de betingelser, der er omhandlet i litra a) og b), hvis de produceres i Unionen, eller på de betingelser, der er omhandlet i litra a) og c), hvis de produceres i tredjelande.

Navnene på druesorter til vinfremstilling eller synonymer herfor kan angives på følgende betingelser:

Hvis kun én druesort eller synonymet herfor nævnes, skal mindst 85 % af vinavlsproduktet være fremstillet af sorten, uden at følgende medregnes:

—	mængder af vinavlsprodukter, der er anvendt til sødning, »ekspeditionslikør« eller »tiragelikør«, eller

—	mængder af vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 3), litra e) og f), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

ii)

Hvis to eller flere druesorter eller synonymer herfor nævnes, skal vinavlsproduktet være 100 % fremstillet af disse sorter, uden at følgende medregnes:

—	mængder af vinavlsprodukter, der er anvendt til sødning, »ekspeditionslikør« eller »tiragelikør«, eller

—	mængder af vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 3), litra e) og f), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

Druesorterne skal anføres på etiketten i faldende orden efter den andel, de tegner sig for, med typer af samme størrelse.

For vinavlsprodukter, der er fremstillet i Unionen, er druesorternes navne eller synonymerne herfor dem, der er specificeret i klassificeringen af druesorter til vinfremstilling som omhandlet i artikel 81, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

For medlemsstater, der er fritaget for forpligtelsen til at klassificere, jf. artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal druesorternes navne eller synonymerne herfor være dem, der er specificeret på den internationale liste over vinstoksorter og synonymer herfor, som forvaltes af Den Internationale Vinorganisation (OIV).

For vinavlsprodukter med oprindelse i tredjelande skal betingelserne for at anvende druesorternes navne eller synonymerne herfor være i overensstemmelse med de regler, som gælder for vinproducenter i det pågældende tredjeland, herunder de regler, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer, og de navne på druesorter eller synonymer herfor, som er specificeret på mindst en af listerne fra en af følgende organisationer:

i)	Den Internationale Vinorganisation

ii)	Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder

iii)	Det Internationale Råd for Plantegenetiske Ressourcer.

2. Med henblik på stk. 1 skal et vinavlsprodukt uden en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller uden en beskyttet geografisk betegnelse, men med angivelse af druesorten på etiketten certificeres i henhold til artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/274.

Når det drejer sig om mousserende vin og mousserende kvalitetsvin, kan de druesortsnavne, der anvendes til supplering af produktbetegnelsen, »pinot blanc«, »pinot noir«, »pinot meunier« og »pinot gris« og de tilsvarende navne på Unionens øvrige sprog, erstattes med synonymet »pinot«.

3. De navne på druesorter og synonymerne herfor, som består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, som kan anføres på mærkningen for et produkt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller et tredjelands geografiske betegnelse er dem, der er opført i del A i bilag IV til denne forordning.

Bilag IV, del A, kan ændres af Kommissionen, når det alene er for at tage hensyn til etableret praksis for mærkning i nye medlemsstater efter tiltrædelsen.

4. De navne på druesorter og synonymerne herfor, der er nævnt i del B i bilag IV til denne forordning, og som delvis indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, og som direkte henviser til det geografiske element i den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, må kun anføres på etiketten for et produkt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse eller et tredjelands geografiske betegnelse.

Artikel 51

Særlige regler for angivelse af druesorter på vinavlsprodukter uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller uden beskyttet geografisk betegnelse

Når det gælder vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 1)-9) og punkt 16), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, uden en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller uden en beskyttet geografisk betegnelse, kan medlemsstaterne, forudsat at betingelserne i artikel 120, stk. 2, i nævnte forordning er opfyldt, beslutte at anvende udtrykket »sortsvin« sammen med en eller begge af følgende oplysninger:

a)	navnet på de(n) pågældende medlemsstat(er)

b)	navnet på druesorten/druesorterne.

Når det gælder vinavlsprodukter, jf. stk. 1, uden en beskyttet oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse eller uden et tredjelands geografiske betegnelse, og på hvis etiket navnet på en eller flere druesorter er anført, kan tredjelande beslutte at anvende udtrykket »sortsvin« sammen med navnet på det eller de pågældende tredjelande.

Artikel 45 i denne forordning finder ikke anvendelse med henblik på oplysning om navnet eller navnene på medlemsstaterne eller tredjelandene.

For Det Forenede Kongeriges vedkommende kan der i stedet for medlemsstatens navn anføres navnet på det relevante individuelle land, som er en del af Det Forenede Kongerige, hvori druerne, som anvendes til at fremstille vinavlsproduktet, er høstet.

Artikel 52

Angivelse af sukkerindholdet i vinavlsprodukter undtagen mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin

1. Sukkerindholdet udtrykt som fruktose og glukose, jf. del B i bilag III til denne forordning, kan stå på etiketten for andre vinavlsprodukter end dem, der er omhandlet i artikel 119, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. Hvis vinavlsprodukternes sukkerindhold berettiger anvendelsen af to af udtrykkene i del B i bilag III til denne forordning, vælges kun et af de to udtryk.

3. Sukkerindholdet må ikke afvige fra det, der er anført på produktets etiket, med mere end 1 g/l, jf. dog anvendelsesbetingelserne i del B i bilag III til denne forordning.

4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 3), 8) og 9), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at betingelserne for at angive sukkerindholdet reguleres af medlemsstaterne eller er fastsat i regler, der gælder i det pågældende tredjeland, herunder for tredjelandes vedkommende regler, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

Artikel 53

Angivelser, der henviser til visse produktionsmetoder

1. Ifølge artikel 120, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 1)-11) og punkt 13), 15) og 16), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013 mærkes med angivelser, der henviser til visse produktionsmetoder. Disse angivelser kan indeholde de produktionsmetoder, der er omhandlet i denne artikel.

2. Kun de udtryk, som anvendes til at henvise til angivelser af visse produktionsmetoder, som er opført i bilag V, må anvendes til at beskrive et vinavlsprodukt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse, der har gæret, er modnet eller lagret i en træbeholder. Medlemsstaterne og tredjelandene kan dog fastsætte andre angivelser svarende til dem, der er fastsat i bilag V for sådanne vinavlsprodukter.

Det er tilladt at anvende en af de angivelser, som er nævnt i første afsnit, hvis vinavlsproduktet er lagret i en træbeholder i overensstemmelse med de gældende nationale regler, også selv om lagringsprocessen fortsætter i en anden type beholder.

De angivelser, der er nævnt i første afsnit, må ikke anvendes til at beskrive et vinavlsprodukt, der er fremstillet ved hjælp af egetræsspåner, heller ikke selv om det er sket i forbindelse med anvendelsen af træbeholdere.

3. Udtrykket »gæring på flaske« må kun anvendes til at beskrive mousserende vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse eller et tredjelands geografiske betegnelse eller mousserende kvalitetsvine, hvis:

a)	det fremstillede produkt er gjort mousserende ved anden alkoholiske gæring på flaske

b)	fremstillingsprocessens varighed, herunder lagringen i produktionsvirksomheden, beregnet fra det tidspunkt, hvor cuvéen er hensat til gæring med henblik på at gøre den mousserende, ikke har været kortere end ni måneder

c)	varigheden af gæringen med henblik på at gøre cuvéen mousserende og varigheden af cuvéens lagring på bærmen har været mindst 90 dage

d)	det fremstillede produkt er skilt fra bærmen ved filtrering efter omtapning eller ved degorgering.

4. Udtrykkene »gæring på flaske efter den traditionelle metode« eller »traditionel metode« eller »klassisk metode« eller »klassisk traditionel metode« må kun anvendes til at beskrive mousserende vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller et tredjelands geografiske betegnelse eller mousserende kvalitetsvin, hvis produktet:

a)	er gjort mousserende ved anden alkoholiske gæring på flaske

b)	i mindst ni måneder uden afbrydelse er forblevet i kontakt med bærmen og har befundet sig i samme virksomheds anlæg fra cuvéens fremstilling

c)	er skilt fra bærmen ved degorgering.

5. Udtrykket »Crémant« må kun anvendes om hvid eller »rosé« mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller med et tredjelands geografiske betegnelse, hvis:

a)	druerne er høstet manuelt

b)	vinen er fremstillet af most, som er fremkommet ved presning af hele eller afstilkede druer. Der må højst fremstilles 100 liter most pr. 150 kg druer

c)	det samlede indhold af svovldioxid ikke overstiger 150 mg/l

d)	sukkerindholdet er på under 50 g/l

e)	vinen opfylder de krav, der er fastsat i stk. 4.

Udtrykket »Crémant« anføres, medmindre andet er fastsat i artikel 55, på etiketten for mousserende kvalitetsvin kombineret med navnet på den geografiske enhed, der ligger til grund for det afgrænsede område, som den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller det pågældende tredjelands geografiske betegnelse vedrører.

Første afsnit, litra a), og andet afsnit finder ikke anvendelse på producenter, der ejer varemærker, som indeholder udtrykket »Crémant«, og som er registreret før den 1. marts 1986.

6. Henvisninger til økologisk produktion af druer er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (14).

Artikel 54

Angivelse af bedriften

1. De udtryk, der henviser til en bedrift i bilag VI, undtagen navnet på aftapningsvirksomheden, producenten eller forhandleren, er forbeholdt vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

Disse udtryk må kun anvendes, hvis vinavlsproduktet udelukkende er fremstillet af druer, der er høstet på vindyrkningsarealer, som drives af den pågældende bedrift, og at hele vinfremstillingen foregår på nævnte bedrift.

2. Medlemsstaterne regulerer anvendelsen af deres respektive udtryk, der er anført i bilag VI. Tredjelandene fastsætter regler for anvendelsen af deres respektive udtryk i bilag VI, herunder de udtryk, som er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer.

3. De erhvervsdrivende, som har med afsætningen af det vinavlsprodukt, som fremstilles på en sådan bedrift, at gøre, må kun anvende en bedrifts navn ved mærkning og præsentation af nævnte vinavlsprodukt, hvis den pågældende bedrift giver tilladelse til det.

Artikel 55

Henvisning til navne på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

1. I henhold til artikel 120, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og medmindre andet er fastsat i artikel 45 og 46 må kun et vinavlsprodukt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse eller et tredjelands geografiske betegnelse have en henvisning på etiketten til navnet på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for nævnte oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse.

2. Hvis der henvises til navnet på en geografisk enhed, der er mindre end det område, der ligger til grund for den oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, skal den pågældende geografiske enhed være nøje defineret af ansøgeren i produktspecifikationen og enhedsdokumentet. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for anvendelsen af disse geografiske enheder.

Hvad angår vinavlsprodukter, der fremstilles i en mindre geografisk enhed, gælder følgende:

mindst 85 % af de druer, som vinavlsproduktet er fremstillet af, skal have oprindelse i den pågældende mindre geografiske enhed. Dertil regnes ikke:

i)	mængder af vinavlsprodukter, der er anvendt til sødning, »ekspeditionslikør« eller »tiragelikør«

ii)	mængder af vinavlsprodukter som omhandlet i del II, punkt 3), litra e) og f), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

b)	De øvrige druer, der anvendes til fremstillingen, skal have oprindelse i den pågældende oprindelsesbetegnelses eller geografiske betegnelses afgrænsede geografiske område.

Medlemsstaterne kan, når det drejer sig om registrerede varemærker eller varemærker, som har vundet hævd før den 11. maj 2002, og som indeholder eller består af et navn på en geografisk enhed, der er mindre end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse og henvisninger til et geografisk område i de pågældende medlemsstater, beslutte ikke at anvende kravene i andet afsnit, litra a) og b).

3. Navnet på en geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse eller henvisninger til et geografisk område, skal henvise til:

a)	en lokalitet eller en gruppe af lokaliteter

b)	et lokalt administrativt område eller en del af et lokalt administrativt område

c)	et vindyrkningsunderområde eller en del af et sådant underområde

d)	et administrativt område.

AFDELING 3

Regler for særlige flaskeformer og lukkeanordninger

Artikel 56

Betingelser for anvendelse af særlige flaskeformer

En flasketype skal for at kunne anføres på listen over særlige flasketyper i bilag VII opfylde følgende krav:

a)	den skal i 25 år udelukkende, virkeligt og traditionelt være blevet anvendt til et vinavlsprodukt med en bestemt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse og

b)	anvendelsen af den skal få forbrugerne til at forbinde den med et vinavlsprodukt med en bestemt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

Bilag VII indeholder betingelserne for at anvende de anerkendte særlige flasketyper.

Artikel 57

Regler for præsentation af visse vinavlsprodukter

1. Mousserende vin, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin, der er produceret i Unionen, afsættes eller eksporteres i glasflasker til mousserende vin lukket på følgende måde:

for flasker med et nominelt volumen på over 0,20 liter: en champagneprop af kork eller andre materialer, som det er tilladt at bringe i berøring med levnedsmidler, holdt på plads med en fastholdelsesanordning og eventuelt dækket med en skive og forsynet med en folie, som dækker hele proppen og helt eller delvis flaskehalsen

b)	for flasker med et nominelt volumen på højst 0,20 liter: enhver anden lukkeanordning.

Andre drikkevarer fremstillet i Unionen må hverken afsættes eller eksporteres i glasflasker til mousserende vin eller forsynes med en lukkeanordning som beskrevet i første afsnit, litra a).

2. Uanset stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne beslutte, at andre drikkevarer kan afsættes eller eksporteres i glasflasker til mousserende vin eller være forsynet med en lukkeanordning som beskrevet i stk. 1, første afsnit, litra a), eller begge dele, forudsat at de traditionelt aftappes på sådanne flasker, og forudsat at de ikke vildleder forbrugerne med hensyn til drikkevarens virkelige art.

Artikel 58

Producentmedlemsstaternes supplerende bestemmelser om mærkning og præsentation

1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at anvendelsen af de angivelser, der er omhandlet i artikel 49, 50, 52, 53 og 55 i denne forordning og i artikel 13 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, gøres obligatorisk, forbydes eller begrænses for vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, der er produceret på deres område, ved at indføre strengere betingelser end dem, der er omhandlet i dette kapitel, for de pågældende vines produktspecifikationer.

2. Medlemsstaterne kan gøre det obligatorisk at anvende de angivelser, der er omhandlet i artikel 52 og 53 i denne forordning, for vinavlsprodukter, der er produceret på deres område, når der er tale om vinavlsprodukter uden en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

3. Medlemsstaterne kan i kontroløjemed beslutte at fastlægge og regulere andre angivelser end dem, der er nævnt i artikel 119, stk. 1, og artikel 120, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, for vinavlsprodukter, der er produceret på deres område.

4. Medlemsstaterne kan i kontroløjemed beslutte, at artikel 118, 119 og 120 i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal finde anvendelse på vinavlsprodukter, der er aftappet på deres område, men endnu ikke afsat eller eksporteret.

KAPITEL V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 59

Processprog

Alle dokumenter og oplysninger, der meddeles Kommissionen i forbindelse med en ansøgning om beskyttelse, en ansøgning om ændring af produktspecifikationen, indsigelsesproceduren og annulleringsproceduren for så vidt angår en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse i henhold til artikel 94-98 og artikel 105 og 106 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og for så vidt angår en traditionel benævnelse i henhold til artikel 25-31 og artikel 34 og 35 i denne forordning, affattes på et af Unionens officielle sprog eller ledsages af en autoriseret oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 60

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 607/2009 ophæves.

Artikel 61

Overgangsforanstaltninger

1. Artikel 2-12 og artikel 72 i forordning (EF) nr. 607/2009 vedrørende ansøgningen om beskyttelse og midlertidig mærkning finder fortsat anvendelse på alle ansøgninger om beskyttelse, der er til behandling på datoen for denne forordnings anvendelse.

2. Artikel 13-16 i forordning (EF) nr. 607/2009 vedrørende indsigelsesproceduren finder fortsat anvendelse på ansøgninger om beskyttelse, for hvilke de pågældende enhedsdokumenter allerede er offentliggjort med henblik på indsigelse i Den Europæiske Unions Tidende på datoen for denne forordnings anvendelse.

3. Artikel 21, 22 og 23 i forordning (EF) nr. 607/2009 vedrørende annullering af beskyttelse finder fortsat anvendelse på anmodninger om annullering af beskyttelse, der er til behandling på datoen for denne forordnings anvendelse.

4. Bestemmelserne i denne forordning og i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 vedrørende indsigelser finder anvendelse på ansøgninger, der er til behandling, for hvilke et enhedsdokument er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på datoen for denne forordnings anvendelse.

5. Stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse med de fornødne ændringer på procedurer vedrørende traditionelle benævnelser, for hvilke en ansøgning om beskyttelse eller en anmodning om annullering er til behandling på datoen for denne forordnings anvendelse.

6. Artikel 20 og 72 i forordning (EF) nr. 607/2009 vedrørende ændringer af produktspecifikationen og midlertidig mærkning finder fortsat anvendelse på såvel ansøgninger om ændring af en produktspecifikation, der allerede er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på datoen for denne forordnings anvendelse, som på ansøgninger om mindre ændringer eller væsentlige ændringer, som af medlemsstaterne anses for at opfylde kravene for en EU-ændring.

Hvad angår ansøgninger om ændring, som er til behandling, og som ikke er omfattet af stk. 1, betragtes medlemsstaternes beslutning om at indgive disse ændringer til Kommissionen som en godkendelse af en standardændring i henhold til artikel 17, stk. 2, i denne forordning.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen listen over ændringer, der er til behandling, via e-mail senest tre måneder efter datoen for denne forordnings anvendelse. Denne liste inddeles i følgende to grupper:

a)	ændringer, der anses for at opfylde kravene til en EU-ændring

b)	ændringer, der anses for at opfylde kravene til en standardændring.

Kommissionen offentliggør listen over standardændringer pr. medlemsstat i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, senest tre måneder efter, at den har modtaget hver medlemsstats fuldstændige liste, og offentliggør ansøgningerne og enhedsdokumenterne vedrørende disse standardændringer.

7. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 607/2009 finder fortsat anvendelse på ansøgninger om ændring af en traditionel benævnelse, der er til behandling på datoen for denne forordnings anvendelse.

8. Ændringer af en produktspecifikation, der er forelagt de kompetente myndigheder i en medlemsstat den 1. august 2009 eller senere, og som er videresendt af disse myndigheder til Kommissionen inden den 30. juni 2014, i henhold til artikel 73, stk. 2, i forordning (EF) nr. 607/2009, betragtes som godkendt, hvis der er opnået anerkendelse fra Kommissionen af, at de har bragt produktspecifikationen i overensstemmelse med artikel 118c i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Ændringer, for hvilke der ikke er opnået anerkendelse fra Kommissionen af, at de bringer produktspecifikationen i overensstemmelse med artikel 118c i forordning (EF) nr. 1234/2007, betragtes som ansøgninger om standardændringer og er omfattet af de overgangsbestemmelser, der er omhandlet i stk. 6.

9. Vinavlsprodukter, der bringes i omsætning eller mærkes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 607/2009, kan afsættes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

10. Proceduren i artikel 118s i forordning (EF) nr. 1234/2007 finder anvendelse på hver ændring af produktspecifikationen, der er forelagt en medlemsstat den 1. august 2009 eller senere og sendt til Kommissionen af medlemsstaten før den 31. december 2011.

Artikel 62

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 af 14. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter (EUT L 193 af 24.7.2009, s. 60).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 af 18. december 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse regler om oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere overgangsbestemmelser (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17).

(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).

(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 af 17. oktober 2018 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, ændringer af produktspecifikationer, registret over beskyttede betegnelser, annullering af beskyttelsen og anvendelsen af symboler, og om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår et passende kontrolsystem (se side 46 i denne EUT).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (omarbejdning) (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 af 11. december 2017 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser og meddelelser, om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og til Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/561 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 1).

(14) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

BILAG IV

LISTE OVER DRUESORTER TIL VINFREMSTILLING OG SYNONYMER HERFOR, DER KAN ANVENDES VED MÆRKNINGEN AF VIN (1)

DEL A

Liste over druesorter til vinfremstilling og synonymer herfor, der kan anføres ved mærkningen af vin i henhold til artikel 50, stk. 3

	Beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse	Sortsnavn eller synonymer herfor	Lande, der kan benytte navnet på druesorten eller et af synonymerne (2)
1	Alba (IT)	Albarossa	Italien o
2	Alicante (ES)	Alicante Bouschet	Grækenlando, Italieno, Portugalo, Algerieto, Tunesieno, USAo, Cyperno , Sydafrika, Kroatien Bemærk: Navnet »Alicante« må ikke anvendes alene til betegnelse af vine
3		Alicante Branco	Portugal o
4		Alicante Henri Bouschet	Frankrigo, Serbien og Montenegro (6)
5		Alicante	Italien o
6		Alikant Buse	Serbien og Montenegro (4)
7	Avola (IT)	Nero d'Avola	Italien
8	Bohotin (RO)	Busuioacă de Bohotin	Rumænien
9	Borba (PT)	Borba	Spanien o
10	Bourgogne (FR)	Blauburgunder	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (13-20-30), Østrig (18-20), Canada (20-30), Chile (20-30), Italien (20-30), Schweiz
11		Blauer Burgunder	Østrig (10-13), Serbien og Montenegro (17-30)
12		Blauer Frühburgunder	Tyskland (24)
13		Blauer Spätburgunder	Tyskland (30), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (10-20-30), Østrig (10-11), Bulgarien (30), Canada (10-30), Chile (10-30), Rumænien (30), Italien (10-30)
14		Burgund Mare	Rumænien (35, 27, 39, 41)
14a		Borgonja istarska	Kroatien
15		Burgundac beli	Serbien og Montenegro (34)
15a		Burgundac bijeli	Kroatien
17		Burgundac crni	Serbien og Montenegro (11-30), Kroatien
18		Burgundac sivi	Kroatieno, Serbien og Montenegro o
19		Burgundec bel	den tidligere jugoslaviske republik Makedonien o
20		Burgundec crn	den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (10-13-30)
21		Burgundec siv	den tidligere jugoslaviske republik Makedonien o
22		Early Burgundy	USA o
23		Fehér Burgundi, Burgundi	Ungarn (31)
24		Frühburgunder	Tyskland (12), Nederlandeneo
25		Grauburgunder	Tyskland, Bulgarien, Ungarno, Rumænien (26)
26		Grauer Burgunder	Canada, Rumænien (25), Tyskland, Østrig
27		Grossburgunder	Rumænien (37, 14, 40, 42)
28		Kisburgundi kék	Ungarn (30)
29		Nagyburgundi	Ungarno
30		Spätburgunder	den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (10-13-20), Serbien og Montenegro (11-17), Bulgarien (13), Canada (10-13), Chile, Ungarn (29), Moldovao, Rumænien (13), Italien (10-13), Det Forenede Kongerige, Tyskland (13)
31		Weißburgunder	Sydafrika (33), Canada, Chile (32), Ungarn (23), Tyskland (32, 33), Østrig (32), Det Forenede Kongerigeo, Italien
32		Weißer Burgunder	Tyskland (31, 33), Østrig (31), Chile (31), Slovenien, Italien
33		Weissburgunder	Sydafrika (31), Tyskland (31, 32), Det Forenede Kongerige, Italien, Schweiz o
34		Weisser Burgunder	Serbien og Montenegro (15)
35	Calabrien (IT)	Calabrese	Italien
36	Cotnari (RO)	Grasă de Cotnari	Rumænien
37	Franken (DE)	Blaufränkisch	Tjekkiet (39), Østrigo, Tyskland, Slovenien (Modra frankinja, Frankinja), Ungarn, Rumænien (14, 27, 39, 41)
38		Frâncușă	Rumænien
39		Frankovka	Tjekkiet(37), Slovakiet (40), Rumænien (14, 27, 38, 41), Kroatien,
40		Frankovka modrá	Slovakiet (39)
41		Kékfrankos	Ungarn, Rumænien (37, 14, 27, 39)
42	Friuli (IT)	Friulano	Italien
43	Graciosa (PT)	Graciosa	Portugal o
44	Мелник (BU) Melnik	Мелник Melnik	Bulgarien
45	Montepulciano (IT)	Montepulciano	Italien o
46	Moravské (CZ)	Cabernet Moravia	Tjekkiet o
47		Moravia dulce	Spanien o
48		Moravia agria	Spanien o
49		Muškat moravský	Tjekkiet o, Slovakiet
50	Odobești (RO)	Galbenă de Odobești	Rumænien
51	Porto (PT)	Portoghese	Italien o
52	Rioja (ES)	Torrontés riojano	Argentina o
53	Sardinien (IT)	Barbera Sarda	Italien
54	Sciacca (IT)	Sciaccarello	Frankrig
55	Teran (SI)	Teran	Kroatien (3)

DEL B

Liste over druesorter til vinfremstilling og synonymer herfor, der kan anføres ved mærkningen af vin i henhold til artikel 50, stk. 4

	Beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse	Sortsnavn eller synonymer herfor	Lande, der kan benytte navnet på druesorten eller et af synonymerne (4)
1	Athos-bjerget — Agioritikos (GR)	Agiorgitiko	Grækenland, Cyperno
2	Aglianico del Taburno (IT)	Aglianico	Italien°, Grækenland°, Malta°, USA
2a	Aglianico del Taburno	Aglianico crni	Kroatien
	Aglianico del Vulture (IT)	Aglianicone	Italien o
4	Aleatico di Gradoli (IT) Aleatico di Puglia (IT)	Aleatico	Italien, Australien, USA
5	Ansonica Costa dell'Argentario (IT)	Ansonica	Italien, Australien
6	Conca de Barbera (ES)	Barbera Bianca	Italien o
7		Barbera	Sydafrika°, Argentina°, Australien°, Kroatien°, Mexico°, Slovenien°, Uruguay°, USA°, Grækenland°, Italien°, Maltao
8		Barbera Sarda	Italien o
9	Malvasia di Castelnuovo Don Bosco (IT) Bosco Eliceo (IT)	Bosco	Italien o
10	Brachetto d'Acqui (IT)	Brachetto	Italien, Australien
11	Etyek-Buda (HU)	Budai	Ungarn o
12	Cesanese del Piglio (IT) Cesanese di Olevano Romano (IT) Cesanese di Affile (IT)	Cesanese	Italien, Australien
13	Cortese di Gavi (IT) Cortese dell'Alto Monferrato (IT)	Cortese	Italien, Australien, USA
14	Duna (HU)	Duna gyöngye	Ungarn
15	Dunajskostredský (SK)	Dunaj	Slovakiet
16	Côte de Duras (FR)	Durasa	Italien
17	Korinthos-Korinthiakos (GR)	Corinto Nero	Italien o
18	Korinthos-Korinthiakos (GR)	Korinthiaki	Grækenland o
19	Fiano di Avellino (IT)	Fiano	Italien, Australien, USA
20	Fortana del Taro (IT)	Fortana	Italien, Australien
21	Freisa d'Asti (IT) Freisa di Chieri (IT)	Freisa	Italien, Australien, USA
22	Greco di Bianco (IT) Greco di Tufo (IT)	Greco	Italien, Australien
23	Grignolino d'Asti (IT) Grignolino del Monferrato Casalese (IT)	Grignolino	Italien, Australien, USA
24	Izsáki Arany Sárfehér (HU)	Izsáki Sárfehér	Ungarn
25	Lacrima di Morro d'Alba (IT)	Lacrima	Italien, Australien
26	Lambrusco Grasparossa di Castelvetro	Lambrusco grasparossa	Italien
27	Lambrusco Grasparossa di Castelvetro	Lambrusco	Italien, Australien (5), USA
28	Lambrusco di Sorbara (IT)
29	Lambrusco Mantovano (IT)
30	Lambrusco Salamino di Santa Croce (IT)
31	Lambrusco Salamino di Santa Croce (IT)	Lambrusco Salamino	Italien
32	Colli Maceratesi	Maceratino	Italien, Australien
33	Nebbiolo d'Alba (IT)	Nebbiolo	Italien, Australien, USA, Kroatien
34	Colli Orientali del Friuli Picolit (IT)	Picolit	Italien
35	Colli Orientali del Friuli Picolit (IT)	Pikolit	Slovenien
36	Colli Bolognesi Classico Pignoletto (IT)	Pignoletto	Italien, Australien
37	Primitivo di Manduria	Primitivo	Italien, Australien, USA, Kroatien
38	Rheingau (DE)	Rajnai rizling	Ungarn (41)
39	Rheinhessen (DE)	Rajnski rizling	Serbien og Montenegro (40-41-46), Kroatien
40		Renski rizling	Serbien og Montenegro (39-43-46), Slovenien o (45)
41		Rheinriesling	Bulgarien°, Østrig, Tyskland (43), Ungarn (38), Tjekkiet (49), Italien (43), Grækenland, Portugal, Slovenien
42		Rhine Riesling	Sydafrika°, Australien°, Chile (44), Moldova°, New Zealand°, Cypern, Ungarn o
43		Riesling renano	Tyskland (41), Serbien og Montenegro (39-40-46), Italien (41)
44		Riesling Renano	Chile (42), Malta o
45		Radgonska ranina	Slovenien, Kroatien
46		Rizling rajnski	Serbien og Montenegro(39-40-43)
47		Rizling rajnski	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonieno Kroatieno
48		Rizling rýnsky	Slovakiet o
49		Ryzlink rýnský	Tjekkiet(41)
50	Rossese di Dolceacqua (IT)	Rossese	Italien, Australien
51	Sangiovese di Romagna (IT)	Sangiovese	Italien, Australien, USA, Kroatien
52	Štajerska Slovenija (SI)	Štajerska belina	Slovenien, Kroatien
52a	Štajerska Slovenija (SI)	Štajerka	Kroatien
53	Teroldego Rotaliano (IT)	Teroldego	Italien, Australien, USA
54	Vinho Verde (PT)	Verdea	Italien o
55		Verdeca	Italien
56		Verdese	Italien o
57	Verdicchio dei Castelli di Jesi (IT) Verdicchio di Matelica (IT)	Verdicchio	Italien, Australien
58	Vermentino di Gallura (IT) Vermentino di Sardegna (IT)	Vermentino	Italien, Australien, USA, Kroatien
59	Vernaccia di San Gimignano (IT) Vernaccia di Oristano (IT) Vernaccia di Serrapetrona (IT)	Vernaccia	Italien, Australien
60	Zala (HU)	Zalagyöngye	Ungarn

(1)

FORKLARING:

—	udtryk med kursiv:	henvisning til synonymet for druesorten
—	»o«:	intet synonym
—	udtryk med fed skrift	kolonne 3: druesortens navn kolonne 4: land, hvor navnet svarer til en druesort og henvisning til druesorten
—	udtryk med normal skrift	kolonne 3: synonymet for en druesort kolonne 4: navn på det land, der anvender synonymet for en druesort.

(2) For de pågældende lande er de undtagelser, der er fastsat i dette bilag, kun tilladt for vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er fremstillet af de pågældende sorter.

(3) Kun for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Hrvatska Istra« (PDO-HR-A1652), forudsat at »Hrvatska Istra« og »Teran« anføres i samme synsfelt, og navnet »Teran« fremstår i en mindre skrifttype end den, der anvendes for »Hrvatska Istra«.

(4) For de pågældende lande er de undtagelser, der er fastsat i dette bilag, kun tilladt for vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er fremstillet af de pågældende sorter.

(5) Anvendelse tilladt i henhold til artikel 22, stk. 4, i aftalen af 1. december 2008 mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (EUT L 28 af 30.1.2009, s. 3).

Sprog	Benævnelser vedrørende sulfitter	Benævnelser vedrørende æg og ægbaserede produkter	Benævnelser vedrørende mælk og mælkebaserede produkter
Bulgarsk	»сулфити« eller »серен диоксид«	»яйце«, »яйчен протеин«, »яйчен продукт«, »яйчен лизозим« eller »яйчен албумин«	»мляко«, »млечни продукти«, »млечен казеин« eller »млечен протеин«
Spansk	»sulfitos« eller »dióxido de azufre«	»huevo«, »proteína de huevo«, »ovoproducto«, »lisozima de huevo« eller »ovoalbúmina«	»leche«, »productos lácteos«, »caseína de leche« eller »proteína de leche«
Tjekkisk	»siřičitany« eller »oxid siřičitý«	»vejce«, »vaječná bílkovina«, »výrobky z vajec«, »vaječný lysozym« eller »vaječný albumin«	»mléko«, »výrobky z mléka«, »mléčný kasein« eller »mléčná bílkovina«
Dansk	»sulfitter« eller »svovldioxid«	»æg«, »ægprotein«, »ægprodukt«, »æglysozym« eller »ægalbumin«	»mælk«, »mælkeprodukt«, »mælkecasein« eller »mælkeprotein«
Tysk	»Sulfite« eller »Schwefeldioxid«	»Ei«, »Eiprotein«, »Eiprodukt«, »Lysozym aus Ei« eller »Albumin aus Ei«	»Milch«, »Milcherzeugnis«, »Kasein aus Milch« eller »Milchprotein«
Estisk	»sulfitid« eller »vääveldioksiid«	»muna«, »munaproteiin«, »munatooted«, »munalüsosüüm« eller »munaalbumiin« …	»piim«, »piimatooted«, »piimakaseiin« eller »piimaproteiin«
Græsk	»θειώδη«, »διοξείδιο του θείου« eller »ανυδρίτης του θειώδους οξέος«	»αυγό«, »πρωτεΐνη αυγού«, »προϊόν αυγού«, »λυσοζύμη αυγού« eller »αλβουμίνη αυγού«	»γάλα«, »προϊόντα γάλακτος«, »καζεΐνη γάλακτος« eller »πρωτεΐνη γάλακτος«
Engelsk	»sulphites«, »sulfites«, »sulphur dioxide« eller »sulfur dioxide«	»egg«, »egg protein«, »egg product«, »egg lysozyme« eller »egg albumin«	»milk«, »milk products«, »milk casein« eller »milk protein«
Fransk	»sulfites« eller »anhydride sulfureux«	»œuf«, »protéine de l'œuf«, »produit de l'œuf«, »lysozyme de l'œuf« eller »albumine de l'œuf«	»lait«, »produits du lait«, »caséine du lait« eller »protéine du lait«
Kroatisk	»sulfiti« eller »sumporov dioksid«	»jaje«, »bjelančevine iz jaja«, »proizvodi od jaja«, »lizozim iz jaja« eller »albumin iz jaja«	»mlijeko«, »mliječni proizvodi«, »kazein iz mlijeka« eller »mliječne bjelančevine«
Italiensk	»solfiti«, eller »anidride solforosa«	»uovo«, »proteina dell«uovo»,« derivati dell»uovo«, »lisozima da uovo« eller »ovoalbumina«	»latte«, »derivati del latte«, »caseina del latte« eller »proteina del latte«
Lettisk	»sulfīti« eller »sēra dioksīds«	»olas«, »olu olbaltumviela«, »olu produkts«, »olu lizocīms« eller »olu albumīns«	»piens«, »piena produkts«, »piena kazeīns« eller »piena olbaltumviela«
Litauisk	»sulfitai« eller »sieros dioksidas«	»kiaušiniai«, »kiaušinių baltymai«, »kiaušinių produktai«, »kiaušinių lizocimas« eller »kiaušinių albuminas«	»pienas«, »pieno produktai«, »pieno kazeinas« eller »pieno baltymai«
Ungarsk	»szulfitok« eller »kén-dioxid«	»tojás«, »tojásból származó fehérje«, »tojástermék«, »tojásból származó lizozim« eller »tojásból származó albumin«	»tej«, »tejtermékek«, »tejkazein« eller »tejfehérje«
Maltesisk	»sulfiti«, eller »diossidu tal-kubrit«	»bajd«, »proteina tal-bajd«, »prodott tal-bajd«, »liżożima tal-bajd« eller »albumina tal-bajd«	»ħalib«, »prodotti tal-ħalib«, »kaseina tal-ħalib« eller »proteina tal-ħalib«
Nederlandsk	»sulfieten« eller »zwaveldioxide«	»ei«, »eiproteïne«, »eiderivaat«, »eilysozym« eller »eialbumine«	»melk«, »melkderivaat«, »melkcaseïne« eller »melkproteïnen«
Polsk	»siarczyny«, »dwutlenek siarki« eller »ditlenek siarki«	»jajo«, »białko jaja«, »produkty z jaj«, »lizozym z jaja« eller »albuminę z jaja«	»mleko«, »produkty mleczne«, »kazeinę z mleka« eller »białko mleka«
Portugisisk	»sulfitos« eller »dióxido de enxofre«	»ovo«, »proteína de ovo«, »produto de ovo«, »lisozima de ovo« eller »albumina de ovo«	»leite«, »produtos de leite«, »caseína de leite« eller »proteína de leite«
Rumænsk	»sulfiți« eller »dioxid de sulf«	»ouă«, »proteine din ouă«, »produse din ouă«, »lizozimă din ouă« eller »albumină din ouă«	»lapte«, »produse din lapte«, »cazeină din lapte« eller »proteine din lapte«
Slovakisk	»siričitany« eller »oxid siričitý«	»vajce«, »vaječná bielkovina«, »výrobok z vajec«, »vaječný lyzozým« eller »vaječný albumín«	»mlieko«, »výrobky z mlieka«, »mliečne výrobky«, »mliečny kazeín« eller »mliečna bielkovina«
Slovensk	»sulfiti« eller »žveplov dioksid«	»jajce«, »jajčne beljakovine«, »proizvod iz jajc«, »jajčni lizocim« eller »jajčni albumin«	»mleko«, »proizvod iz mleka«, »mlečni kazein« eller »mlečne beljakovine«
Finsk	»sulfiittia«, »sulfiitteja« eller »rikkidioksidia«	»kananmunaa«, »kananmunaproteiinia«, »kananmunatuotetta«, »lysotsyymiä (kananmunasta)« eller »kananmuna-albumiinia«	»maitoa«, »maitotuotteita«, »kaseiinia (maidosta)« eller »maitoproteiinia«
Svensk	»sulfiter« eller »svaveldioxid«	»ägg«, »äggprotein«, »äggprodukt«, »ägglysozym« eller »äggalbumin«	»mjölk«, »mjölkprodukter«, »mjölkkasein« eller »mjölkprotein«

Sprog	Udtryk, det er tilladt at anvende i stedet for »producent«	Udtryk, det er tilladt at anvende i stedet for »produceret af«
BG	»преработвател«	»преработено от«
ES	»elaborador«	»elaborado por«
CS	»zpracovatel« eller »vinař«	»zpracováno v« eller »vyrobeno v«
DA	»forarbejdningsvirksomhed« eller »vinproducent«	»forarbejdet af«
DE	»Verarbeiter«	»verarbeitet von« eller »versektet durch« »Sektkellerei«
ET	»töötleja«	»töödelnud«
EL	»οινοποιός«	»οινοποιήθηκε από«,
EN	»processor« eller »winemaker«	»processed by« eller »made by«
FR	»élaborateur«	»élaboré par«
IT	»elaboratore« eller »spumantizzatore«	»elaborato da« eller »spumantizzato da«
LV	»izgatavotājs«	»vīndaris« eller »ražojis«
LT	»perdirbėjas«	»perdirbo«
HU	»feldolgozó:«	»feldolgozta:«
MT	»proċessur«	»ipproċessat minn«
NL	»verwerker« eller »bereider«	»verwerkt door« eller »bereid door«
PL	»przetwórca« eller »wytwórca«	»przetworzone przez« eller »wytworzone przez«
PT	»elaborador« eller »preparador«	»elaborado por« eller »preparado por«
RO	»elaborator«	»elaborat de«
SI	»pridelovalec«	»prideluje«
SK	»spracovateľ«	»spracúva«
FI	»valmistaja«	»valmistanut«
SV	»bearbetningsföretag«	»bearbetat av«

Udtryk	Anvendelsesbetingelser
brut nature, naturherb, bruto natural, pas dosé, dosage zéro, natūralusis briutas, īsts bruts, přírodně tvrdé, popolnoma suho, dosaggio zero, брют натюр, brut natur	Når restsukkerindholdet er under 3 g/l; disse udtryk kan kun anvendes for produkter, som ikke er tilsat sukker efter udviklingen af de mousserende egenskaber.
extra brut, extra herb, ekstra briutas, ekstra brut, ekstra bruts, zvláště tvrdé, extra bruto, izredno suho, ekstra wytrawne, екстра брют	Når restsukkerindholdet er mellem 0 og 6 g/l
brut, herb, briutas, bruts, tvrdé, bruto, zelo suho, bardzo wytrawne, брют	Hvis sukkerindholdet er på under 12 g/l
extra dry, extra trocken, extra seco, labai sausas, ekstra kuiv, ekstra sausais, különlegesen száraz, wytrawne, suho, zvláště suché, extra suché, екстра сухо, extra sec, ekstra tør, vrlo suho	Hvis sukkerindholdet er på mellem 12 og 17 g/l
sec, trocken, secco, asciutto, dry, tør, ξηρός, seco, torr, kuiva, sausas, kuiv, sausais, száraz, półwytrawne, polsuho, suché, сухо, suho	Hvis sukkerindholdet er på mellem 17 og 32 g/l
demi-sec, halbtrocken, abboccato, medium dry, halvtør, ημίξηρος, semi seco, meio seco, halvtorr, puolikuiva, pusiau sausas, poolkuiv, pussausais, félszáraz, półsłodkie, polsladko, polosuché, polosladké, полусухо, polusuho	Hvis sukkerindholdet er på mellem 32 og 50 g/l
doux, mild, dolce, sweet, sød, γλυκός, dulce, doce, söt, makea, saldus, magus, édes, ħelu, słodkie, sladko, sladké, сладко, dulce, saldais, slatko	Hvis sukkerindholdet er på over 50 g/l

Medlemsstat	Udtryk
Østrig	Burg, Domäne, Eigenbau, Familie, Gutswein, Güterverwaltung, Hof, Hofgut, Kloster, Landgut, Schloss, Stadtgut, Stift, Weinbau, Weingut, Weingärtner, Winzer, Winzermeister
Tjekkiet	Sklep, vinařský dům, vinařství
Tyskland	Burg, Domäne, Kloster, Schloss, Stift, Weinbau, Weingärtner, Weingut, Winzer
Frankrig	Abbaye, Bastide, Campagne, Chapelle, Château, Clos, Commanderie, Cru, Domaine, Mas, Manoir, Mont, Monastère, Monopole, Moulin, Prieuré, Tour
Grækenland	Αγρέπαυλη (Agrepavlis), Αμπελι (Ampeli), Αμπελώνας(-ες) (Ampelonas-(es)), Αρχοντικό (Archontiko), Κάστρο (Kastro), Κτήμα (Κtima), Μετόχι (Metochi), Μοναστήρι (Monastiri), Ορεινό Κτήμα (Orino Ktima), Πύργος (Pyrgos)
Italien	abbazia, abtei, ansitz, burg, castello, kloster, rocca, schlofl, stift, torre, villa
Cypern	Αμπελώνας (-ες) (Ampelonas (-es), Κτήμα (Ktima), Μοναστήρι (Monastiri), Μονή (Moni)
Portugal	Casa, Herdade, Paço, Palácio, Quinta, Solar
Slovenien	Klet, Kmetija, Posestvo, Vinska klet
Slovakiet	Kaštieľ, Kúria, Pivnica, Vinárstvo, Usadlosť