EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2177

af 18. december 2019

om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4) indføres der reguleringsmæssige rammebestemmelser om udbydere af dataindberetningstjenester og krav om, at en udbyder af efterhandelsdataindberetningstjenester skal være meddelt tilladelse som en godkendt offentliggørelsesordning (APA). Endvidere skal en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) udbyde konsoliderede handelsdata om alle handler med både aktieinstrumenter og andre instrumenter i hele Unionen i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Direktiv 2014/65/EU indebærer også, at transaktionsindberetningskanaler til de kompetente myndigheder formaliseres, idet der stilles krav om, at en tredjepart, som foretager indberetning på vegne af investeringsselskaber, skal være meddelt tilladelse som en godkendt indberetningsmekanisme (ARM).

(2)

Handelsdataenes kvalitet og kvaliteten af behandlingen og udbuddet af sådanne data, herunder behandling og udbud af data på tværs af grænser, er af afgørende betydning for at realisere hovedformålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (5), som er at forbedre de finansielle markeders gennemsigtighed. Præcise handelsdata giver brugerne et overblik over handelsaktiviteterne på de finansielle markeder i hele Unionen, og de kompetente myndigheder får præcise og omfattende oplysninger om relevante transaktioner. I betragtning af den grænseoverskridende dimension af håndtering af data, fordelene ved at samle datarelaterede kompetencer — herunder eventuelle stordriftsfordele — og den negative indvirkning af eventuelle afvigelser i tilsynspraksis på både kvaliteten af handelsdataene og de opgaver, som udbydere af dataindberetningstjenester har, bør meddelelse af tilladelse til og tilsyn med udbydere af dataindberetningstjenester samt beføjelser til at indsamle data derfor overføres fra de kompetente myndigheder til Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6) (ESMA), undtagen for så vidt angår ARM’er og APA’er, der benytter sig af en undtagelse i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014.

(3)

For at sikre en konsekvent overførsel af sådanne beføjelser bør bestemmelserne vedrørende operationelle krav til udbydere af dataindberetningstjenester og vedrørende de kompetente myndigheders kompetencer i forhold til udbydere af dataindberetningstjenester i direktiv 2014/65/EU udgå og i stedet indføres i forordning (EU) nr. 600/2014.

(4)

Overførsel af meddelelse af tilladelse til og tilsyn med udbydere af dataindberetningstjenester, undtagen for så vidt angår ARM’er og APA’er, der benytter sig af en undtagelse i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014, til ESMA er i overensstemmelse med ESMA’s opgaver. Overførsel af beføjelser i forhold til dataindsamling, meddelelse af tilladelse og tilsyn fra kompetente myndigheder til ESMA er navnlig af afgørende betydning for andre opgaver, som ESMA varetager i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014, f.eks. markedsovervågning, beføjelser til midlertidig intervention og beføjelser til positionsforvaltning samt sikring af konsekvent opfyldelse af kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed.

(5)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (7) (Solvens II) er det i overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet muligt under specifikke omstændigheder for forsikrings- og genforsikringsselskaber og forsikrings- og genforsikringskoncerner at benytte interne modeller i stedet for standardformlen til at beregne nævnte krav.

(6)

Direktiv 2009/138/EF indeholder bestemmelser om en landekomponent i volatilitetsjusteringen. For at sikre, at landekomponenten effektivt mindsker overdrevne obligationsspread i det relevante land, bør der for det risikokorrigerede landespread fastsættes en passende tærskelværdi for, hvornår landekomponenten aktiveres.

(7)

I betragtning af den øgede grænseoverskridende forsikringsvirksomhed er det nødvendigt at styrke den ensartede anvendelse af EU-retten i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed, navnlig på et tidligt stadium. Med henblik herpå bør udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (8), (EIOPA) styrkes. Særlig bør der fastsættes underretningskrav i tilfælde af væsentlig grænseoverskridende forsikringsvirksomhed eller en krisesituation samt betingelser for oprettelse af samarbejdsplatforme, når den forventede grænseoverskridende forsikringsvirksomhed er betydelig, hvad angår den årlige bruttopræmie, der er tegnet i værtslandet, i forhold til forsikringsselskabets samlede årlige bruttopræmie, hvad angår virkningen på beskyttelsen af forsikringstagerne i værtslandet hvad angår det pågældende forsikringsselskabs filials eller virksomheds indvirkning på værtslandets marked for så vidt angår fri udveksling af tjenesteydelser. Samarbejdsplatforme er et effektivt redskab til at opnå et stærkere og rettidigt samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og dermed forbedre forbrugerbeskyttelsen. Afgørelser om tilladelse, tilsyn og håndhævelse er og forbliver imidlertid under hjemlandets tilsynsmyndigheders kompetence.

(8)

Når den grænseoverskridende forsikringsvirksomhed er betydelig med hensyn til værtslandets marked og kræver tæt samarbejde mellem hjemlandets og værtslandets tilsynsmyndigheder, navnlig når et forsikringsselskab kan risikere at komme i finansielle vanskeligheder med negative følger for forsikringstagere og tredjeparter, bør EIOPA oprette og koordinere samarbejdsplatforme.

(9)	Henvisninger i direktiv 2009/138/EF til Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) bør udgå, idet CEIOPS er blevet erstattet af EIOPA.

(10)

Efter ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9) får Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), oprettet ved nævnte forordning, (EBA) en ny rolle med hensyn til forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (10) skal ændres efterfølgende

(11)	Direktiv 2009/138/EF, 2014/65/EU og (EU) 2015/849 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2014/65/EU

I direktiv 2014/65/EU foretages følgende ændringer:

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 1 affattes således: »1. Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber og markedsoperatører og på tredjelandsselskaber, der yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter gennem oprettelse af en filial i Unionen.«

b)	I stk. 2 udgår litra d).

I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:

Nr. 36) og 37) affattes således:

»36)

»ledelsesorgan«: det eller de organer i et investeringsselskab, en markedsoperatør, eller en udbyder af dataindberetningstjenester som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 36a), i forordning (EU) nr. 600/2014, som er udpeget i overensstemmelse med national lovgivning, der har beføjelse til at fastlægge enhedens strategi, målsætninger og generelle ledelsesprincipper, og som fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning og omfatter personer, som varetager enhedens daglige ledelse

Når der i dette direktiv henvises til ledelsesorganet og hvor ledelsesorganers ledelsesfunktion og tilsynsfunktion i henhold til national lovgivning overdrages til forskellige organer eller forskellige medlemmer i et organ, foretager medlemsstaten en skelnen mellem de ansvarlige organer eller medlemmer af ledelsesorganet i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, medmindre andet er fastsat i dette direktiv.

37)

»øverste ledelse«: de fysiske personer, som i et investeringsselskab, en markedsoperatør eller en udbyder af dataindberetningstjenester som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 36a), i forordning (EU) nr. 600/2014 har ledelsesfunktioner, og som over for ledelsesorganet er ansvarlige for enhedens daglige ledelse, herunder for gennemførelsen af selskabets politikker for distribution af tjenesteydelser og produkter til kunderne og af dets personalepolitik«.

b)	Nr. 52), 53), 54), 55), litra c), og 63 udgår.

I artikel 22 tilføjes følgende stykke:

»Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, når de er ansvarlige for at meddele tilladelse til og føre tilsyn med virksomheden hos en godkendt offentliggørelsesordning (APA) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 34), i forordning (EU) nr. 600/2014, som har en undtagelse i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, og en godkendt indberetningsmekanisme (ARM) som defineret i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, nr. 36), som har en undtagelse i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, fører tilsyn med den pågældende APA’s eller ARM’s virksomhed for at kunne vurdere, om den pågældende opfylder de driftsbetingelser, der er omhandlet i nævnte forordning. Medlemsstaterne sikrer, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til, at de kompetente myndigheder kan få de oplysninger, der er påkrævet for at vurdere, om APA’erne og ARM’erne overholder disse forpligtelser.«

4)	Afsnit V udgår.

I artikel 70 foretages følgende ændringer:

Stk. 3 ændres således:

i)	I litra a) udgår nr. xxxvii)-xxxx).

ii)

I litra b) indsættes følgende nummer:

»xxa)

artikel 27f, stk. 1, 2 og 3, artikel 27g, stk. 1-5, og artikel 27i, stk. 1-4, hvis en APA eller ARM har en undtagelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3«

Stk. 4, litra a) og b), affattes således:

»a)	artikel 5 eller artikel 6, stk. 2, eller artikel 34, 35, 39 eller 44 i dette direktiv eller

b)	artikel 7, stk. 1, tredje punktum, i forordning (EU) nr. 600/2014 eller artikel 11, stk. 1, i nævnte forordning, og, hvis en APA eller ARM har en undtagelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i nævnte forordning, artikel 27b i nævnte forordning«.

Stk. 6, litra c), affattes således:

»c)

for investeringsselskaber, en markedsoperatør, der har tilladelse til at drive en MHF eller en OHF, eller et reguleret marked inddragelse eller suspension af instituttets tilladelse i henhold til artikel 8 og 43 i dette direktiv, og, hvis en APA eller ARM har en undtagelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) nr. 600/2014, inddragelse eller suspension af tilladelsen i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 27d.«

Artikel 71, stk. 6, affattes således:

»6. Vedrører en offentliggjort strafferetlig eller administrativ sanktion et investeringsselskab, en markedsoperatør, et kreditinstitut, der beskæftiger sig med investeringsservice og -aktiviteter eller accessoriske tjenesteydelser, eller en filial af tredjelandsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til dette direktiv, eller vedrører sanktionen en APA eller ARM, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014 og har en undtagelse i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, vedføjer ESMA en henvisning til den offentliggjorte sanktion i det relevante register.«

I artikel 77, stk. 1, første afsnit, affattes indledningen således:

»Medlemsstaterne foreskriver som et minimum, at enhver, der har fået tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF (*1), og som i et investeringsselskab, i et reguleret marked eller i en APA eller ARM, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014 og har en undtagelse i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, udøver de i artikel 34 i direktiv 2013/34/EU eller artikel 73 i direktiv 2009/65/EF omhandlede hverv eller andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at indberette til de kompetente myndigheder ethvert forhold eller enhver afgørelse vedrørende selskabet, som vedkommende bliver vidende om under udøvelsen af dette hverv, og som kan

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).«"

I artikel 89 foretages følgende ændringer:

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 1, nr. 2), andet afsnit, artikel 4, stk. 2, artikel 13, stk. 1, artikel 16, stk. 12, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 13, artikel 25, stk. 8, artikel 27, stk. 9, artikel 28, stk. 3, artikel 30, stk. 5, artikel 31, stk. 4, artikel 32, stk. 4, artikel 33, stk. 8, artikel 52, stk. 4, artikel 54, stk. 4, artikel 58, stk. 6, og artikel 79, stk. 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 2. juli 2014.

3. De i artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 1, nr. 2), andet afsnit, artikel 4, stk. 2, artikel 13, stk. 1, artikel 16, stk. 12, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 13, artikel 25, stk. 8, artikel 27, stk. 9, artikel 28, stk. 3, artikel 30, stk. 5, artikel 31, stk. 4, artikel 32, stk. 4, artikel 33, stk. 8, artikel 52, stk. 4, artikel 54, stk. 4, artikel 58, stk. 6, og artikel 79, stk. 8, omhandlede delegationer af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.«

Stk. 5 affattes således:

»5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 1, nr. 2), andet afsnit, artikel 4, stk. 2, artikel 13, stk. 1, artikel 16, stk. 12, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 13, artikel 25, stk. 8, artikel 27, stk. 9, artikel 28, stk. 3, artikel 30, stk. 5, artikel 31, stk. 4, artikel 32, stk. 4, artikel 33, stk. 8, artikel 52, stk. 4, artikel 54, stk. 4, artikel 58, stk. 6, eller artikel 79, stk. 8, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

9)	I artikel 90 udgår stk. 2 og 3.

10)	Artikel 93, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 3. januar 2018.«

11)	I bilag I udgår afsnit D.

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2009/138/EF

I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 77d, stk. 4, første punktum, affattes således:

»For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3 for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risikokorrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og det risikokorrigerede landespread er over 85 basispoint.«

I artikel 112 indsættes følgende stykke:

»3a. Tilsynsmyndighederne underretter i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1094/2010 EIOPA om ansøgninger om at benytte eller ændre en intern model. Efter anmodning fra en eller flere berørte tilsynsmyndigheder kan EIOPA i henhold til nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, litra b), yde teknisk bistand til den eller de tilsynsmyndigheder, der har anmodet om bistand, i forbindelse med afgørelsen om ansøgningen.«

I afsnit I, kapitel VIII, indsættes følgende afdeling:

»AFDELING 2A

MEDDELELSES- OG SAMARBEJDSPLATFORME

Artikel 152a

Underretning

1. Hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet agter at give tilladelse til et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af hvis driftsplan det fremgår, at en del af dets aktiviteter vil være baseret på den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden i en anden medlemsstat, og hvis denne driftsplan også indikerer, at disse aktiviteter kan være af relevans i forhold til værtslandets marked, underretter tilsynsmyndigheden i hjemlandet EIOPA og tilsynsmyndigheden i det pågældende værtsland deraf.

2. Ud over den underretning, der er omhandlet i stk. 1, underretter tilsynsmyndigheden i hjemlandet ligeledes EIOPA og tilsynsmyndigheden i det relevante værtsland, hvis den konstaterer en forværring af de finansielle vilkår eller andre nye risici i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udøver aktiviteter på grundlag af den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, som kan have en grænseoverskridende virkning. Tilsynsmyndigheden i værtslandet kan også underrette tilsynsmyndigheden i det relevante hjemland, hvis den har alvorlige og begrundede betænkeligheder med hensyn til forbrugerbeskyttelse. Tilsynsmyndighederne kan henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, hvis det ikke er muligt at finde en bilateral løsning.

3. Underretningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være så detaljerede, at det er muligt at foretage en korrekt vurdering.

4. Underretningerne, jf. stk. 1 og 2, berører ikke det tilsynsmandat, som tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i værtslandet har i medfør af dette direktiv.

Artikel 152b

Samarbejdsplatforme

1. EIOPA kan i tilfælde af begrundede betænkeligheder med hensyn til negative virkninger for forsikringstagere på eget initiativ eller efter anmodning fra en eller flere af de relevante tilsynsmyndigheder oprette og koordinere en samarbejdsplatform for at styrke udvekslingen af oplysninger og et bedre samarbejde mellem de relevante tilsynsmyndigheder, hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab udfører eller agter at udføre aktiviteter, som bygger på den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, hvis:

a)	sådanne aktiviteter er af relevans i forhold til værtslandets marked

b)	hvis der af tilsynsmyndigheden i hjemlandet er foretaget en underretning i henhold til artikel 152a, stk. 2, om en forværring af de finansielle vilkår eller andre nye risici eller

c)	sagen er blevet henvist til EIOPA i henhold til artikel 152a, stk. 2.

2. Stk. 1 berører ikke de relevante tilsynsmyndigheders ret til at oprette en samarbejdsplatform, hvis de alle er enige herom.

3. Oprettelsen af en samarbejdsplatform i henhold til stk. 1 og 2 berører ikke det tilsynsmandat, som tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i værtslandet har i medfør af dette direktiv.

4. Uden at det berører artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010, skal de relevante tilsynsmyndigheder på anmodning af EIOPA rettidigt forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at samarbejdsplatformen kan fungere korrekt.«

I artikel 231 foretages følgende ændringer:

Stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

»Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet, herunder EIOPA, om modtagelsen af ansøgningen og forelægger straks disse medlemmer den fuldstændige ansøgning, herunder de oplysninger, som selskabet har indgivet. Efter anmodning fra en eller flere berørte tilsynsmyndigheder kan EIOPA i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1094/2010 yde teknisk bistand til den eller de tilsynsmyndigheder, der har anmodet om bistand, i forbindelse med afgørelsen om ansøgningen.«

b)	Stk. 3, tredje afsnit, første punktum, affattes således: »Den koncerntilsynsførende træffer den endelige afgørelse, hvis EIOPA ikke træffer en afgørelse som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1094/2010.«

5)	Artikel 237, stk. 3, tredje afsnit, første punktum, affattes således: »Den koncerntilsynsførende træffer den endelige afgørelse, hvis EIOPA ikke træffer en afgørelse som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1094/2010.«

6)	Artikel 248, stk. 4, tredje afsnit, udgår.

Artikel 3

Ændringer af direktiv (EU) 2015/849

I direktiv (EU) 2015/849 foretages følgende ændringer:

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

Stk. 3 affattes således:

»3. Kommissionen stiller den i stk. 1 omhandlede rapport til rådighed for medlemsstaterne og de forpligtede enheder for at hjælpe dem med at identificere, forstå, styre og begrænse risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og for at gøre det muligt for andre interessenter, herunder de nationale lovgivere, Europa-Parlamentet, Den Europæiske Tilsynsmyndighed, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (*2), (EBA) og repræsentanter for Unionens finansielle efterretningsenheder (FIU’er), at få bedre indsigt i disse risici. Rapporten offentliggøres senest seks måneder efter at være blevet gjort tilgængelige for medlemsstaterne, undtagen de dele af rapporten, der indeholder klassificerede oplysninger.

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).«"

b)	Stk. 5, andet punktum, affattes således: »Derefter afgiver EBA en udtalelse hvert andet år.«

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 2, andet punktum, affattes således: »Kommissionen, EBA samt de øvrige medlemsstater underrettes om denne myndigheds identitet eller forelægges en beskrivelse af mekanismen.«

b)	Stk. 5, første punktum, affattes således: »5. Medlemsstaterne stiller resultaterne af deres risikovurderinger sammen med opdateringerne heraf til rådighed for Kommissionen, EBA og de øvrige medlemsstater.«

Artikel 17, første punktum, affattes således:

»Senest den 26. juni 2017 udsteder ESA’erne retningslinjer til kompetente myndigheder og kreditinstitutter og finansieringsinstitutter i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om de risikofaktorer, der skal tages i betragtning, og de foranstaltninger, der skal træffes i situationer, hvor det er hensigtsmæssigt med lempede kundekendskabsprocedurer. Fra den 1. januar 2020 udsteder EBA sådanne retningslinjer, hvor det er relevant.«

Artikel 18, stk. 4, første afsnit, affattes således:

»4. Senest den 26. juni 2017 udsteder ESA’erne retningslinjer til kompetente myndigheder og kreditinstitutter og finansieringsinstitutter i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om de risikofaktorer, der skal tages i betragtning, og de foranstaltninger, der skal træffes i situationer, hvor det er hensigtsmæssigt med skærpede kundekendskabsprocedurer. Fra den 1. januar 2020 udsteder EBA sådanne retningslinjer, hvor det er relevant.«

Artikel 41, stk. 1, affattes således:

»1. Behandling af personoplysninger efter dette direktiv er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*3) og (EU) 2018/1725 (*4).

(*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1)."

(*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«"

I artikel 45 foretages følgende ændringer:

Stk. 4 affattes således:

»4. Medlemsstaterne og EBA underretter hinanden om tilfælde, hvor et tredjelands nationale ret ikke tillader gennemførelse af politikkerne og procedurerne som krævet i stk. 1. I sådanne tilfælde kan en løsning tilstræbes ved samordnede tiltag. Ved vurderingen af, hvilke tredjelande der ikke tillader gennemførelse af politikkerne og procedurerne som krævet i stk. 1, tager medlemsstaterne og EBA hensyn til eventuelle retlige begrænsninger, der eventuelt kan hindre en korrekt gennemførelse af disse politikker og procedurer, herunder tavshedspligt, databeskyttelse og andre begrænsninger for udveksling af oplysninger, der kan være relevante for dette formål.«

Stk. 6 affattes således:

»6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere arten af de yderligere foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 5, og det tiltag, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre, hvis tredjelandets nationale ret ikke tillader gennemførelse af de foranstaltninger, der kræves i stk. 1 og 3.

EBA forelægger udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen senest den 26. december 2016.«

Stk. 10 affattes således:

»10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for kriterierne til fastlæggelse af, under hvilke omstændigheder det er passende at udpege et centralt kontaktpunkt i henhold til stk. 9, og hvilke funktioner de centrale kontaktpunkter bør have.

EBA forelægger udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen senest den 26. juni 2017.«

I artikel 48 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 1a, andet afsnit, tredje punktum, affattes således: »Finansielle tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne fungerer ligeledes som et kontaktpunkt for EBA.«

Stk. 10, første punktum, affattes således:

»10. Senest den 26. juni 2017 udsteder ESA’erne retningslinjer til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om kendetegnene ved en risikobaseret tilgang til tilsyn og de skridt, der skal tages, når der føres tilsyn på et risikobaseret grundlag. Fra den 1. januar 2020 udsteder EBA sådanne retningslinjer, hvor det er relevant.«

8)	I kapitel VI, afdeling 3, underafdeling II, affattes overskriften således: »Samarbejde med EBA«

9)	Artikel 50 affattes således: »Artikel 50 De kompetente myndigheder giver EBA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i henhold til dette direktiv.«

10)

I artikel 62 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder underretter EBA om alle administrative sanktioner og foranstaltninger, der i henhold til artikel 58 og 59 pålægges kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, herunder om alle klager i forbindelse hermed og resultatet af disse.«

Stk. 3 affattes således:

»3. EBA driver et websted med links til hver kompetent myndigheds offentliggørelse af administrative sanktioner og foranstaltninger, som i henhold til artikel 60 er pålagt kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, og angiver, for hvilket tidsrum hver medlemsstat offentliggør administrative sanktioner og foranstaltninger.«

Artikel 4

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2021 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. Medlemsstaterne sender straks Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 2, litra 1). Medlemsstaterne sender straks Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne anvender foranstaltningerne vedrørende artikel 1 fra den 1. januar 2022 og vedrørende artikel 2 og 3 fra den 30. juni 2021. Medlemsstaterne anvender foranstaltningerne vedrørende artikel 2, litra 1), senest den 30. juni 2020.

4. De i stk. 1 og 2 omhandlede love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 18. december 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

D.M. SASSOLI

På Rådets vegne

Formand

T. TUPPURAINEN

(1) EUT C 251 af 18.7.2018, s. 2.

(2) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2.12.2019.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).