(1)

I henhold til direktiv 2008/98/EF er medlemsstaterne forpligtet til at medtage forebyggelse af madaffald i deres affaldsforebyggelsesprogrammer og at kontrollere og evaluere gennemførelsen af deres foranstaltninger til forebyggelse af madaffald ved at måle omfanget af madaffald på grundlag af en fælles metode. Kommissionen skal fastlægge denne fælles metode og fastsætte minimumskvalitetskrav for at muliggøre en ensartet måling af omfanget af madaffald på grundlag af resultaterne af arbejdet i EU's platform om fødevaretab og madspild.

(2)

Definitionen af »fødevarer« i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2) omfatter fødevarer som helhed i hele fødevareforsyningskæden fra produktion til forbrug. Fødevarer indeholder også ikke-spiselige dele, hvor sådanne dele ikke er adskilt fra de spiselige dele på tidspunktet, hvor fødevaren blev fremstillet, f.eks. knogler med kød bestemt til konsum. Derfor kan madaffald indeholde dele af fødevarer, der er bestemt til indtagelse, og dele af fødevarer, der ikke er bestemt til indtagelse.

(3)

Madaffald omfatter ikke tab i led af fødevareforsyningskæden, hvor visse produkter endnu ikke er blevet til fødevarer, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002, f.eks. spiselige planter, der endnu ikke er blevet høstet. Det omfatter heller ikke biprodukter fra produktion af fødevarer, der opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, da sådanne biprodukter ikke er affald.

(4)

Madaffald skal forebygges og reduceres i hele fødevareforsyningskæden. Da typerne af madaffald og faktorerne, der bidrager til frembringelsen af madaffald, varierer meget i de forskellige led i fødevareforsyningskæden, bør madaffald måles separat i hvert led.

(5)

Allokeringen af madaffald til de forskellige led i fødevareforsyningskæden bør foretages i overensstemmelse med den fælles statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i EU som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (3) som »NACE revision 2«. I mangel af en relevant nomenklatur i NACE rev. 2 bør allokeringen til »husholdninger« udføres med henvisning til afdeling 8, punkt 1.2, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 (4).

(6)

Selv om Kommissionens afgørelse 2000/532/EF (5), hvorved der oprettes en europæisk liste over affald, ikke altid giver mulighed for en præcis identifikation af madaffald, kan den give vejledning til de nationale myndigheder i forbindelse med måling af madaffald.

(7)

Materialer fra landbrug som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra f), i direktiv 2008/98/EF og animalske biprodukter som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2008/98/EF er undtaget fra anvendelsesområdet for nævnte direktiv og bør derfor ikke måles som madaffald.

(8)

For at metoden skal være praktisk anvendelig, og for at byrden som følge af forpligtelserne til at overvåge madaffald kan stå i rimeligt forhold til målet og er rimelig, bør visse affaldsstrømme, som ikke forventes at omfatte madaffald eller at omfatte madaffald i ubetydelige mængder, ikke måles som madaffald.

(9)

For at forbedre nøjagtigheden af målingen af madaffald bør nonfood-materialer, der er blandet sammen med madaffald (f.eks. jord eller emballage) udelukkes fra madaffaldets masse i det omfang, det er muligt.

(10)

Adskillige typer fødevarer kasseres som eller med spildevand, f.eks. drikkevand eller mineralvand på flaske, drikkevarer eller andre væsker. Der findes i øjeblikket ingen metoder til måling af denne type affald, som kan sikre, at de indberettede data er tilstrækkeligt pålidelige og sammenlignelige. Derfor bør sådanne typer fødevarer ikke måles som madaffald. Dog bør medlemsstaterne have mulighed for at indberette oplysninger om disse fødevaretyper på frivillig basis.

(11)

Selv om stoffer, der er bestemt til at blive anvendt som fodermidler, jf. artikel 2, stk. 2, litra e), i direktiv 2008/98/EF, er undtaget fra anvendelsesområdet for direktivet og derfor ikke bør måles som madaffald, er oplysninger om fødevarer, der oprindeligt er bestemt til konsum og derefter anvendes til foder (herunder tidligere fødevarer som defineret i del A, punkt 3, i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 (6), vigtige for forståelsen af materialestrømme i forbindelse med fødevarer og kan være nyttige ved planlægningen af en målrettet politik til forebyggelse af madaffald. Af denne årsag bør medlemsstaterne have mulighed for at indberette disse oplysninger på en ensartet måde på frivillig basis.

(12)

For at muliggøre en præcis angivelse af omfanget af madaffald, der produceres i hvert led i fødevareforsyningskæden, bør medlemsstaterne foretage en detaljeret måling af mængden af madaffald. En sådan detaljeret måling børe foretages regelmæssigt i hvert led i fødevareforsyningskæden og mindst én gang hvert fjerde år.

(13)

I henhold til artikel 37, stk. 3, i direktiv 2008/98/EF skal medlemsstaterne årligt indberette mængder af madaffald. For at sikre proportionalitet og reducere den administrative byrde bør medlemsstaterne have adgang til en række metoder til måling af madaffald med henblik på udarbejdelse af disse årlige rapporter, herunder den eksisterende analyse af produktion af madaffald, nye undersøgelser om madaffald samt data indsamlet i forbindelse med affaldsstatistik eller rapporteringsforpligtelser vedrørende affald og andre samfundsøkonomiske data eller en kombination af disse. Der bør så vidt muligt anvendes etablerede datakilder som f.eks. det europæiske statistiske system.

(14)

For at sikre en ensartet overvågning af materialestrømme i fødevareforsyningskæden i forbindelse med en målrettet politik til forebyggelse af madaffald bør det sikres, at medlemsstater, der vælger at måle madaffald mere detaljeret eller udvide dækningen af målingerne til forbundne materialestrømme, kan gøre dette på en ensartet måde.

(15)

For at muliggøre kontrol af de indberettede data og forbedring af målemetoderne og for at muliggøre sammenligning af disse metoder bør medlemsstaterne give yderligere oplysninger om målemetoderne og kvaliteten af de indsamlede data —–