(1)

Europarådets konvention om en integreret tilgang til tryghed, sikkerhed og service i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder (»konventionen«) blev udfærdiget den 3. juli 2016 og har været åben for undertegnelse og ratificering siden da.

(2)

Formålet med konventionen er at tilvejebringe et trygt, sikkert og imødekommende miljø ved fodboldkampe og andre sportsbegivenheder.

(3)

Artikel 11, stk. 2, 3 og 4, i konventionen, som vedrører nationale kontaktpunkter for fodboldinformation, kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), da disse bestemmelser falder sammen med visse forpligtelser, der er fastlagt i Rådets afgørelse 2002/348/RIA (2).

(4)

Unionens støtte til konventionen er vigtig for bekæmpelsen af vold i forbindelse med sportsbegivenheder og supplerer den indsats, der allerede gøres på dette område gennem støtte til projekter, der er omfattet af sportskapitlet i programmet Erasmus+, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (3).

(5)

Da kun stater kan være part i konventionen, kan Unionen ikke blive part.

(6)

Medlemsstaterne bør derfor bemyndiges til at undertegne og ratificere konventionen, idet de handler i fællesskab i Unionens interesse med hensyn til de dele af konventionen, der falder ind under Unionens enekompetence.

(7)

Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af afgørelse 2002/348/RIA og deltager derfor i vedtagelsen af denne afgørelse.

(8)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —