(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd, at det havde til hensigt at udtræde af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratom«) i overensstemmelse med artikel 50 i traktaten om den Europæiske Union, som finder anvendelse på Euratom i medfør af artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(2)

I overensstemmelse med artikel 50 i TEU forhandlede Det Europæiske Råd med Det Forenede Kongerige om en aftale om de nærmere bestemmelser for dets udtræden under hensyn til rammen for dets fremtidige forbindelser med Unionen.

(3)

Den 25. november 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig udkastet til aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«) og godkendte den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Den 11. januar 2019 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2019/274 (1) om undertegnelse af udtrædelsesaftalen (2).

(4)

I henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ophører traktaterne med at finde anvendelse på den udtrædende stat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

(5)

Ved skrivelse af 20. marts 2019 forelagde Det Forenede Kongerige en anmodning om en forlængelse af den frist, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU, indtil den 30. juni 2019 med henblik på at færdiggøre ratifikationen af udtrædelsesaftalen.

(6)

Ved afgørelse (EU) 2019/476 (3) besluttede Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige at forlænge fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU indtil den 22. maj 2019, hvis Underhuset godkendte udtrædelsesaftalen senest den 29. marts 2019. Det Europæiske Råd nåede til enighed om en forlængelse indtil den 12. april 2019, såfremt dette ikke skete, og præciserede, at det forventer, at Det Forenede Kongerige inden den 12. april 2019 angiver en vej frem, som det kan tage op til overvejelse.

(7)

Underhuset godkendte ikke udtrædelsesaftalen senest den 29. marts 2019.

(8)

Ved skrivelse af 5. april 2019 forelagde Det Forenede Kongerige en anmodning om en yderligere forlængelse af den frist, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU, som forlænget af Det Europæiske Råd, indtil den 30. juni 2019 med henblik på at færdiggøre ratifikationen af udtrædelsesaftalen.

(9)

Den 10. april 2019 nåede Det Europæiske Råd til enighed om en yderligere forlængelse for at muliggøre ratifikation af udtrædelsesaftalen fra begge parters side. En sådan forlængelse bør vare så længe, som det er nødvendigt, og under ingen omstændigheder længere end til den 31. oktober 2019. Det Europæiske Råd mindede desuden om, at udtrædelsesaftalen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU, kan træde i kraft på en tidligere dato, hvis parterne afslutter deres respektive ratifikationsprocedurer inden den 31. oktober 2019. Således bør udtrædelsen finde sted den første dag i den måned, der følger efter afslutningen af ratifikationsprocedurerne, eller den 1. november 2019, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer først.

(10)

Denne yderligere forlængelse må ikke underminere Unionens og dens institutioners normale funktion. Den vil endvidere betyde, at Det Forenede Kongerige indtil den nye udtrædelsesdato forbliver en medlemsstat med fuldgyldige rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med artikel 50 i TEU, og at Det Forenede Kongerige har ret til at tilbagekalde sin meddelelse til enhver tid. Hvis Det Forenede Kongerige stadig er en medlemsstat den 23.-26. maj 2019, og hvis det ikke har ratificeret udtrædelsesaftalen senest den 22. maj 2019, vil det være forpligtet til at afholde valg til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med EU-retten. Hvis disse valg ikke afholdes i Det Forenede Kongerige, bør forlængelsen ophøre den 31. maj 2019. Det Europæiske Råd noterer sig Det Forenede Kongeriges tilsagn om at handle på en konstruktiv og ansvarlig måde under hele forlængelsen af fristen i overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde og forventer, at Det Forenede Kongerige opfylder dette tilsagn og denne traktatforpligtelse på en måde, der afspejler dets situation som en udtrædende medlemsstat. Med henblik herpå bistår Det Forenede Kongerige Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare, navnlig når det deltager i Unionens beslutningsprocesser.

(11)

De igangværende mandater, som varetages af de medlemmer af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er udpeget, udnævnt eller valgt i forbindelse med Det Forenede Kongeriges medlemsskab af Unionen, ophører, så snart traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, dvs. på datoen for udtrædelsen.

(12)

Denne forlængelse udelukker enhver genåbning af udtrædelsesaftalen. Enhver ensidig forpligtelse, erklæring eller anden handling fra Det Forenede Kongeriges side bør være forenelig med udtrædelsesaftalens bogstav og ånd og må ikke stå i vejen for dens gennemførelse. En sådan forlængelse kan ikke bruges til at indlede forhandlinger om de fremtidige forbindelser.

(13)

Det Europæiske Råd vil gennemgå fremskridtene på mødet i juni 2019.

(14)

I henhold til artikel 50, stk. 4, i TEU har Det Forenede Kongerige ikke deltaget i Det Europæiske Råds drøftelser om denne afgørelse og dens vedtagelse. Som angivet i skrivelsen fra Det Forenede Kongeriges faste repræsentant ved Den Europæiske Union, Sir Tim Barrow, af 11. april 2019 har det imidlertid i overensstemmelse med artikel 50, stk. 3, i TEU godkendt forlængelsen af den frist, der er nævnt i den pågældende artikel, og denne afgørelse —