21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999

af 11. december 2018

om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Denne forordning fastlægger det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig, inklusiv, omkostningseffektiv, gennemsigtig og forudsigelig forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (»forvaltningsmekanismen«), der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for 2030 og de langsigtede målsætninger og mål for energiunionen i overensstemmelse med Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«) gennem indbyrdes supplerende, sammenhængende og ambitiøse tiltag fra Unionens og dens medlemsstaters side, samtidig med at den administrative kompleksitet begrænses.

(2)

Energiunionen bør omfatte fem dimensioner: energisikkerhed, det indre energimarked, energieffektivitet, dekarbonisering samt forskning, innovation og konkurrenceevne.

(3)

Målet for en modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik er at give Unionens forbrugere, herunder husholdninger og virksomheder, sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig energi og at fremme forskning og innovation ved at tiltrække investeringer, hvilket kræver en grundlæggende omlægning af energisystemet i Europa. En sådan omlægning er også tæt forbundet med nødvendigheden af at bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet og fremme en fornuftig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, navnlig gennem fremme af energieffektivitet og energibesparelser og udvikling af nye og vedvarende energiformer. Dette mål kan kun nås gennem en koordineret indsats, der kombinerer lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag på EU-plan, på regionalt, nationalt og lokalt plan.

(4)

En fuldt funktionsdygtig og modstandsdygtig energiunion vil gøre Unionen til en førende region for innovation, investeringer, vækst samt social og økonomisk udvikling og vil dermed være et godt eksempel på, hvordan forfølgelsen af høje ambitioner med hensyn til modvirkning af klimaændringer er flettet sammen med foranstaltninger til fremme af innovation, investeringer og vækst.

(5)

Sideløbende med denne forordning har Kommissionen udarbejdet og vedtaget en række sektorspecifikke energipolitiske initiativer, navnlig vedrørende vedvarende energi, energieffektivitet, herunder om bygningers energimæssige ydeevne, og udformning af energimarkedet. Disse initiativer udgør en pakke, hvis overordnede temaer er »energieffektivitet først«, »Unionen som global leder inden for vedvarende energi« og »fair betingelser for energiforbrugerne«, hvilket også omfatter at gøre noget ved energifattigdom og fremme fair konkurrence på det indre marked.

(6)

I sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 gav Det Europæiske Råd sin tilslutning til en 2030-ramme for Unionens klima- og energipolitik, der er baseret på fire centrale mål på EU-niveau: En reduktion af drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 %, et vejledende mål for forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 %, som skal tages op til revision inden 2020 med henblik på at øge niveauet til 30 %, en forøgelse af andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, til mindst 27 %, og et mål for graden af sammenkobling af elnettet på mindst 15 %. Det Europæiske Råd bestemte, at målet for vedvarende energi er bindende på EU-plan, og at det vil blive opfyldt gennem medlemsstaternes bidrag, der baseres på behovet for i fællesskab at nå EU-målet. Ved en omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (4) blev der indført et nyt, bindende mål for Unionen for vedvarende energi for 2030 på mindst 32 %, omfattende en revisionsklausul med henblik på en opjustering af målet på EU-plan senest i 2023. Ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (5) har fastsat målet på EU-plan for forbedring af energieffektiviteten i 2030 til mindst 32,5 %, omfattende en bestemmelse om en revision med henblik på en opjustering af målene på EU-plan.

(7)

Det bindende mål om senest i 2030 at reducere Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 40 % i forhold til 1990 blev formelt godkendt som Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte bidrag til Parisaftalen på rådsmødet (miljøministrene) den 6. marts 2015. Parisaftalen blev ratificeret af Unionen den 5. oktober 2016 (6) og trådte i kraft den 4. november 2016. Den erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som blev godkendt af Unionen ved Rådets beslutning 2002/358/EF (7), og som ikke videreføres udover 2020. Unionens system til overvågning og rapportering af emissioner og optag bør ajourføres i overensstemmelse hermed.

(8)

Parisaftalen øgede den globale ambition om modvirkning af klimaændringerne og fastsatte et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om fortsat at gøre en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.

(9)

I sin stræben efter at opfylde temperaturmålene i Parisaftalen bør Unionen sigte mod at opnå en balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn så tidligt som muligt og, såfremt det bliver relevant, opnå negative emissioner derefter.

(10)

For klimasystemet er de kumulative totale menneskeskabte emissioner over tid relevante for den samlede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Kommissionen bør analysere forskellige scenarier for Unionens bidrag til de langsigtede målsætninger, bl.a. et scenarie for opnåelse af nulemission af drivhusgasser i Unionen pr. 2050 og negative emissioner derefter, og de pågældende scenariers implikationer for det resterende globale og EU-afgrænsede kulstofbudget. Kommissionen bør foretage en analyse med henblik på en langsigtet EU-strategi for Unionens bidrag til Parisaftalens målsætning om at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om fortsat at gøre en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, herunder forskellige scenarier, bl.a. et scenarie om opnåelse af nulemission af drivhusgasser i Unionen pr. 2050 og negative emissioner derefter, og deres implikationer for det resterende globale og EU-afgrænsede kulstofbudget.

(11)

Unionen gav ganske vist tilsagn om at levere ambitiøse nedskæringer i drivhusgasemissionerne inden 2030, men truslen fra klimaændringerne er et globalt anliggende. Unionen og dets medlemsstater bør derfor samarbejde med deres internationale partnere for at sikre et højt ambitionsniveau fra alle parters side i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede mål.

(12)

I sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 konkluderede Det Europæiske Råd også, at der bør udvikles en pålidelig og gennemsigtig forvaltningsmekanisme uden unødige administrative byrder og med tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne for at bidrage til at sikre, at Unionen når sine energipolitiske mål, samtidig med at medlemsstaternes frihed til at fastsætte deres energimiks respekteres fuldt ud. Det understregede, at en sådan forvaltningsmekanisme bør udvikles på grundlag af de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet samt behovet for at strømline og sammenføre separate planlægnings- og rapporteringselementer. Det besluttede også at styrke forbrugernes rolle og rettigheder og gennemsigtigheden og forudsigeligheden for investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et prismæssigt overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem, og at lette koordineringen af de nationale klima- og energipolitikker og fremme regionalt samarbejde medlemsstaterne imellem.

(13)

I sin meddelelse af 25. februar 2015 om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik henviser Kommissionen til, at der er behov for en integreret forvaltningsmekanisme for at sikre, at energirelaterede foranstaltninger på EU-plan og på regionalt, nationalt og lokalt plan bidrager til målsætningerne for energiunionen, idet forvaltningens rækkevidde udvides — ud over 2030-rammen for klima- og energipolitikken — til at omfatte alle energiunionens fem dimensioner.

(14)

I sin meddelelse af 18. november 2015 om status over energiunionen forklarede Kommissionen nærmere, at integrerede nationale energi- og klimaplaner, der omfatter alle fem dimensioner af energiunionen, er nødvendige værktøjer for en mere strategisk planlægning på det energi- og klimapolitiske område. Nævnte meddelelse omfattede en vejledning fra Kommissionen om integrerede nationale energi- og klimaplaner, der dannede grundlag for, at medlemsstaterne kunne begynde at udforme deres integrerede nationale energi- og klimaplaner for perioden fra 2021 til 2030, og skitserede forvaltningsmekanismens hovedelementer. Meddelelsen præciserede ligeledes, at denne forvaltning bør være retligt forankret.

(15)

Rådet anerkendte i sine konklusioner af 26. november 2015 om forvaltningssystemet for energiunionen, at forvaltningen af energiunionen vil være et væsentligt redskab til en effektiv opbygning af energiunionen og opnåelsen af dens målsætninger. Rådet understregede, at forvaltningsmekanismen bør bygge på principperne om integration af strategisk planlægning og rapportering om gennemførelsen af klima- og energipolitikkerne samt koordinering mellem de aktører, der er ansvarlige for klima- og energipolitikken på EU-plan og på regionalt og nationalt plan. Det understregede også, at forvaltningsmekanismen bør sikre, at de aftalte energi- og klimamål for 2030 nås, og bør overvåge Unionens samlede fremskridt hen imod opfyldelsen af de politiske målsætninger inden for de fem dimensioner af energiunionen.

(16)

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2015»På vej til en europæisk energiunion« opfordrer til, at energiunionens forvaltningsmekanisme skal være ambitiøs, pålidelig, gennemsigtig, demokratisk og fuldt ud inddrage Europa-Parlamentet samt sikre, at klima- og energimålene for 2030 nås.

(17)

Det Europæiske Råd har gentagne gange understreget behovet for at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at sikre opnåelsen af et minimumsmål på 10 % for elsammenkoblinger. I sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 besluttede Det Europæiske Råd, at Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne vil træffe hasteforanstaltninger med henblik på at sikre opnåelsen af et minimumsmål på 10 % for elsammenkoblinger hurtigst muligt og senest i 2020, i det mindste for medlemsstater, der endnu ikke har opnået et minimumsniveau af integration på det indre energimarked. I Kommissionens meddelelse af 23. november 2017 om styrkelse af EU's energinet vurderes det, at der er sket fremskridt i retning af opfyldelse af målet om en sammenkobling på 10 %, og der foreslås måder, hvorpå målet om en sammenkobling på 15 % i 2030 kan realiseres.

(18)

Den vigtigste målsætning for forvaltningsmekanismen bør derfor være at gøre det muligt at nå målsætningerne for energiunionen og navnlig målene i 2030-rammen for klima- og energipolitikken inden for området drivhusgasemissionsreduktion, energi fra vedvarende energikilder og energieffektivitet. Disse målsætninger og mål hidrører fra Unionens politik på energiområdet og nødvendigheden af at bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet og fremme en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne som fastsat i EU-traktaterne. Ingen af disse målsætninger, som er uadskilleligt forbundne, kan betragtes som sekundær i forhold til den anden. Denne forordning er derfor forbundet med sektorbestemt ret til gennemførelse af 2030-målene for energi og klima. Medlemsstaterne har brug for fleksibilitet, så de kan vælge de politikker, der passer bedst til deres nationale energimiks og præferencer, men denne fleksibilitet bør være forenelig med en yderligere markedsintegration, øget konkurrence, opfyldelse af klima- og energimålene og en gradvis overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi.

(19)

En socialt acceptabel og retfærdig overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi kræver en ændret investeringsadfærd, for så vidt angår både offentlige og private investeringer, og incitamenter på tværs af hele det politiske spektrum, idet der tages hensyn til borgere, for hvem og regioner for hvilke overgangen til en lavemissionsøkonomi kan få negative konsekvenser. Reduktion af drivhusgasemissionerne kræver øget effektivitet og innovation i den europæiske økonomi og burde navnlig også skabe bæredygtig job, herunder inden for højteknologiske sektorer, og føre til en forbedring af luftkvaliteten og folkesundheden.

(20)

Medlemsstaterne bør i lyset af de internationale forpligtelser i Parisaftalen aflægge rapport om foranstaltninger, de iværksætter for at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer. Når medlemsstaterne rapporterer, kan de vælge at basere sig på eksisterende definitioner af subsidier til fossile brændstoffer, der anvendes internationalt.

(21)

Da drivhusgasser og luftforurenende stoffer i vid udstrækning stammer fra de samme kilder, kan en politik, der har til formål at nedbringe drivhusgasser, samtidig have fordele for folkesundheden og luftkvaliteten, især i byområder, som kunne opveje de umiddelbare omkostninger ved modvirkning af drivhusgasemissioner. Eftersom data, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (8), er vigtige for udarbejdelsen af opgørelsen over drivhusgasser og de nationale planer, bør vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem de data, der indsamles og indberettes i forbindelse med henholdsvis direktiv (EU) 2016/2284 og opgørelsen over drivhusgasser, anerkendes.

(22)

Erfaringerne fra gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (9) har vist, at der er behov for synergi og sammenhæng med rapporteringen under andre juridiske instrumenter, navnlig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (11), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (13). Det er afgørende for kvaliteten af rapportering om drivhusgasemissioner, at de indberettede data er sammenhængende.

(23)

I overensstemmelse med Kommissionens stærke engagement i bedre lovgivning og i overensstemmelse med en politik, der fremmer forskning, innovation og investeringer, bør forvaltningsmekanismen føre til en betydelig reduktion af administrative byrder og kompleksitet for medlemsstaterne og relevante interessenter, Kommissionen og andre EU-institutioner. Den bør også bidrage til at sikre, at politikkerne og foranstaltningerne på EU-plan og nationalt plan er sammenhængende og tilstrækkelige til at opfylde målet om en omstilling af energisystemet til en bæredygtig lavemissionsøkonomi.

(24)

Energiunionens målsætninger og mål bør opfyldes ved hjælp af en kombination af EU-initiativer og sammenhængende nationale politikker, der fastlægges i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den sektorbestemte EU-ret på energi- og klimaområdet indeholder krav om planlægning, der har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt plan. Disse krav er imidlertid indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder til skade for omkostningseffektiviteten. Den nuværende særskilte planlægning, rapportering og overvågning på klima- og energiområdet bør derfor så vidt muligt strømlines og integreres.

(25)

De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør dække tiårige perioder og give et overblik over det aktuelle energisystem og den politiske situation. De bør fastsætte nationale målsætninger for hver af energiunionens fem dimensioner samt tilsvarende politikker og foranstaltninger for at opfylde disse målsætninger, og de bør være baseret på et analytisk grundlag. De integrerede nationale energi- og klimaplaner for den første periode fra 2021 til 2030 bør navnlig lægge vægt på 2030-målene for reduktion af drivhusgasemissioner, vedvarende energi, energieffektivitet og sammenkobling af elnettet. Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre, at de integrerede nationale energi- og klimaplaner er i overensstemmelse med og bidrager til at nå de Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling. I deres integrerede nationale energi- og klimaplaner kan medlemsstaterne basere sig på eksisterende nationale strategier eller planer. Der er fastsat en anden frist for udkastet til og den endelig udgave af den første integrerede nationale energi- og klimaplan end for de efterfølgende planer for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at forberede deres første planer efter vedtagelsen af denne forordning. Medlemsstaterne tilskyndes ikke desto mindre til at forelægge deres første udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner så tidligt som muligt i 2018 for at give mulighed for ordentlig forberedelse, navnlig af den forberedende dialog, der skal indkaldes til i 2018 i henhold til beslutning 1/CP.21, truffet af partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).

(26)

I deres integrerede nationale energi- og klimaplaner bør medlemsstaterne vurdere, hvor mange husstande der lider under energifattigdom, og i den forbindelse tage hensyn til de nødvendige nationale energitjenester, der er påkrævede for at sikre en basal levestandard i den relevante nationale kontekst, den eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker samt Kommissionens vejledende retningslinjer om relevante indikatorer, herunder geografisk udbredelse, som er baseret på en fælles tilgang til energifattigdom. I tilfælde af at en medlemsstat konstaterer, at den har et betydeligt antal husstande, der lever i energifattigdom, bør den i planen medtage et nationalt vejledende målsætning om at mindske energifattigdom.

(27)

Der bør opstilles en obligatorisk model for de integrerede nationale energi- og klimaplaner for at sikre, at alle nationale planer er tilstrækkeligt omfattende og for at lette sammenligning og aggregering af de nationale planer, samtidig med at medlemsstaterne bør have tilstrækkelig fleksibilitet til at fastlægge de nærmere bestemmelser i de nationale planer, som afspejler nationale præferencer og særlige forhold.

(28)

Gennemførelsen af politikker og foranstaltninger på energi- og klimaområdet indvirker på miljøet. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at offentligheden i en tidlig fase får reel mulighed for at deltage i og blive hørt om udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, hvor det er relevant, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (14) og De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 (»Århuskonventionen«). Medlemsstaterne bør også sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages i udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sigte mod at begrænse den administrative kompleksitet, når de opfylder deres forpligtelser vedrørende offentlig høring.

(29)

Medlemsstaterne bør, når de gennemfører offentlige høringer og i overensstemmelse med Århuskonventionen, tilstræbe lige deltagelse og sikre, at offentligheden informeres via offentlige opslag eller andre egnede midler såsom elektroniske medier, at offentligheden kan få adgang til alle relevante dokumenter, og at praktiske ordninger for offentlighedens deltagelse er på plads.

(30)

Hver medlemsstat bør oprette en permanent platform for energidialog på flere niveauer, der samler lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og andre relevante interessenter for at drøfte de forskellige muligheder for energi- og klimapolitikker. Det bør være muligt at drøfte medlemsstatens integrerede nationale energi- og klimaplan samt dens langsigtede strategi inden for rammerne af denne dialog. Dialogen kan foregå ved hjælp af enhver form for national struktur, såsom et websted, en offentlig høringsplatform eller et andet interaktivt kommunikationsværktøj.

(31)

Regionalt samarbejde er nøglen til at sikre, at målsætningerne for energiunionen nås på en omkostningsoptimal måde. Kommissionen bør lette et sådant samarbejde mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udtale sig om andre medlemsstaters integrerede nationale energi- og klimaplaner, før de færdiggøres, så uoverensstemmelser og potentielle negative virkninger for andre medlemsstater undgås, og det sikres, at de fælles målsætning opfyldes i fællesskab. Samarbejde på regionalt plan om udarbejdelsen og færdiggørelsen af integrerede nationale energi- og klimaplaner samt om den efterfølgende gennemførelse heraf bør være afgørende for at øge foranstaltningernes virkning og effektivitet og fremme markedsintegration og energisikkerhed.

(32)

Når medlemsstaterne samarbejder inden for rammerne af denne forordning, bør de tage hensyn til eksisterende regionale samarbejdsfora, f.eks. planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP), initiativet til sammenkobling i Central- og Sydøsteuropa (CESEC), det regionale energimarked i Central- og Vesteuropa (CWREM), »North Seas Countries' Offshore Grid Initiative« (NSCOGI), Det Pentalaterale Energiforum, gruppen vedrørende sammenkoblinger i Sydvesteuropa og Euro-Middelhavs-Partnerskabet. Medlemsstaterne opfordres til at lægge planer om samarbejde med signatarstater i Energifællesskabet, med tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og — hvor det er hensigtsmæssigt — med andre relevante tredjelande. Endvidere kan Kommissionen med henblik på at fremme markedsintegration og omkostningseffektive politikker, effektivt samarbejde, partnerskaber og høringer, udpege yderligere muligheder for regionalt samarbejde om en eller flere af energiunionens fem dimensioner i overensstemmelse med denne forordning, med en langsigtet vision og baseret på eksisterende markedsvilkår.

(33)

Kommissionen kan indlede drøftelser med relevante tredjelande med henblik på at undersøge muligheden for at udvide anvendelsen af bestemmelser, der er fastsat i denne forordning, til også at omfatte dem, navnlig bestemmelser vedrørende regionalt samarbejde.

(34)

De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør være stabile for at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed. Nationale planer bør dog ajourføres én gang i løbet af den tiårige periode, de dækker, for at give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse dem til væsentlige ændrede omstændigheder. De planer, der dækker perioden 2021-2030, bør medlemsstaterne ajourføre senest den 30. juni 2024. Mål, målsætninger og bidrag bør kun ændres for at afspejle et øget generelt ambitionsniveau, navnlig hvad angår 2030-målene for energi og klima. Som led i ajourføringen bør medlemsstaterne bestræbe sig på at modvirke eventuelle negative miljøvirkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering.

(35)

Stabile langsigtede strategier er afgørende for at bidrage til økonomisk omstilling, beskæftigelse, vækst og opfyldelsen af mere overordnede mål om bæredygtig udvikling samt for at nå Parisaftalens langsigtede mål på en retfærdig og omkostningseffektiv måde. Desuden opfordres parterne i Parisaftalen til inden 2020 at fremlægge deres langsigtede lavemissionsudviklingsstrategier for perioden frem til midten af dette århundrede. I denne sammenhæng opfordrede Det Europæiske Råd den 22. marts 2018 Kommissionen til senest i første kvartal af 2019 at forelægge et forslag til en strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissionerne i Unionen i overensstemmelse med Parisaftalen under hensyntagen til de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(36)

Medlemsstaterne bør udarbejde langsigtede strategier med et perspektiv på mindst 30 år, der bidrager til medlemsstaternes opfyldelse af forpligtelserne i henhold til UNFCCC og Parisaftalen, inden for rammerne af Parisaftalens målsætning om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau og opnåelsen af langsigtede reduktioner i drivhusgasemissionerne og forbedringer af optag gennem dræn i alle sektorer i overensstemmelse med Unionens målsætning. Medlemsstaterne bør udvikle deres strategier på en åben og gennemsigtig måde og bør sikre, at offentligheden får reelle muligheder for at deltage i udarbejdelsen af dem. Der bør være indbyrdes overensstemmelse mellem deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og de langsigtede klima- og energistrategier.

(37)

Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren) er meget udsat og meget sårbar over for klimaændringer. Samtidig har sektoren et enormt potentiale til at tilvejebringe langsigtede klimafordele og bidrage væsentligt til opfyldelsen af Unionens og de internationale langsigtede klimamål. Den kan bidrage til afbødning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner, bevare og forbedre dræn og kulstoflagre og levere biomaterialer, der kan erstatte fossile eller kulstofintensive materialer. Langsigtede strategier, der støtter bæredygtige investeringer, som har til formål at øge en effektiv kulstofbinding, bæredygtig ressourceforvaltning og kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne er af afgørende betydning.

(38)

I forbindelse med udviklingen af yderligere sammenkoblinger er det vigtigt at foretage en fuldstændig vurdering af omkostningerne og fordelene derved, herunder af samtlige tekniske, socioøkonomiske og miljømæssige virkninger, som krævet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (15), og at tage hensyn til de positive eksterne virkninger af sammenkoblinger såsom integration af vedvarende energi, forsyningssikkerhed og øget konkurrence på det indre marked.

(39)

Ligesom det er tilfældet i forbindelse med planlægning, fastsætter den sektorbestemte EU-ret på energi- og klimaområdet krav om rapportering, hvoraf mange har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt niveau som supplement til markedsreformer, men disse krav er blevet indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og manglende omkostningseffektivitet samt til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem politikområder såsom modvirkning af drivhusgasemissioner, vedvarende energi, energieffektivitet og markedsintegration. For at skabe den rette balance mellem behovet for at sikre en passende opfølgning af gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og behovet for at nedbringe administrativ kompleksitet bør medlemsstaterne hvert andet år udarbejde statusrapporter om gennemførelsen af planerne og andre udviklinger i energisystemet. I nogle tilfælde, især i forbindelse med de rapporteringskrav på klimaområdet, der følger af UNFCCC og EU-ret, vil det dog stadig være nødvendigt at aflægge rapport på årlig basis.

(40)

Medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter bør afspejle de elementer, der er anført i modellen for de integrerede nationale energi- og klimaplaner. I betragtning af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporters tekniske karakter og den omstændighed, at de første rapporter skal foreligge i 2023, bør der fastlægges en model for disse rapporter i senere gennemførelsesretsakter. Statusrapporterne bør udarbejdes for at sikre gennemsigtighed over for Unionen, de øvrige medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, markedsaktører, herunder forbrugere, alle andre relevante interessenter og den brede offentlighed. De bør dække energiunionens fem dimensioner og for den første periode samtidig lægge vægt på områder, der er omfattet af målene i klima- og energirammen for 2030.

(41)

I henhold til UNFCCC skal Unionen og medlemsstaterne udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser baseret på sammenlignelige metoder, der er godkendt af partskonferencen, over menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn for samtlige drivhusgasser. Disse opgørelser er afgørende for overvågningen af, hvordan gennemførelsen af energiunionens dekarboniseringsdimension skrider frem, og for vurderingen af overholdelsen af lovgivningsmæssige retsakter på klimaområdet, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (17).

(42)

Ifølge beslutning 1/CP.16 truffet af partskonferencen under UNFCCC skal der indføres nationale ordninger til estimering af menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn for samtlige drivhusgasser. Denne forordning bør gøre det muligt at oprette sådanne nationale ordninger.

(43)

Erfaringerne fra gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 har vist, hvor vigtigt det er at råde over gennemsigtige, nøjagtige, sammenhængende, fuldstændige og sammenligne oplysninger. På grundlag af denne erfaring bør nærværende forordning sikre, at medlemsstaterne anvender solide og konsekvente data og antagelser for alle de fem dimensioner og offentliggør omfattende oplysninger om de antagelser, parametre og metoder, der anvendes ved fremstillingen af de endelige scenarier og fremskrivninger, idet der tages hensyn til statistiske begrænsninger, kommercielt følsomme data og overholdelse af databeskyttelsesreglerne, og at de aflægger rapport om deres politikker, foranstaltninger og fremskrivninger som et centralt element i statusrapporterne. Oplysningerne i disse rapporter bør være afgørende for at påvise den rettidige gennemførelse af forpligtelserne i medfør af forordning (EU) 2018/842. Brug og løbende forbedring af systemerne på EU- og medlemsstatsniveau kombineret med bedre vejledning om rapporteringen burde bidrage væsentligt til en vedvarende forbedring af de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene inden for dekarboniseringsdimensionen.

(44)

Denne forordning bør sikre, at medlemsstaterne aflægger rapport om tilpasningen til klimaændringer og om økonomisk og teknologisk støtte og om støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslandene, således at gennemførelsen af Unionens forpligtelser i henhold til UNFCCC og Parisaftalen fremmes. Endvidere er oplysninger om nationale tilpasningsforanstaltninger og -støtte også vigtige i forbindelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner, navnlig oplysninger om tilpasning til de skadelige virkninger af klimaændringer, der har betydning for Unionens energiforsyningssikkerhed, herunder for forsyningen af kølevand til kraftværker og af biomasse til energiproduktion, samt oplysninger om støtte, der er relevant for energiunionens eksterne dimension.

(45)

Parisaftalen bekræfter, at parterne, når de træffer foranstaltninger for at imødegå klimaændringer, bør respektere, fremme og tage hensyn til deres respektive forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene. Medlemsstaterne bør derfor i tilstrækkelig grad inddrage spørgsmålene om menneskerettigheds- og kønsligestillingsdimensionerne i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og langsigtede strategier. Gennem deres statusrapporter hvert andet år bør de indberette oplysninger om, hvordan gennemførelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner bidrager til fremme af både menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.

(46)

Med henblik på at begrænse den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen bør sidstnævnte oprette en onlineplatform (e-platform) for at lette kommunikationen, fremme samarbejdet og lette den offentlige adgang til oplysninger. Dette bør lette en rettidig indsendelse af rapporter samt forbedre gennemsigtigheden i den nationale rapportering. e-platformen bør supplere, bygge videre på og drage nytte af de eksisterende rapporteringsprocesser, databaser og elektroniske værktøjer, herunder dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat og Det Fælles Forskningscenter, samt erfaringerne fra Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision.

(47)

Kommissionen bør sikre, at de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner er offentligt tilgængelige online. Kommissionen bør benytte e-platformen, når denne er blevet operationel, til at hoste og give offentlig adgang til de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner, ajourføringer heraf, de langsigtede strategier og andre relevante rapporteringsoplysninger fra medlemsstaterne. Indtil e-platformen bliver operationel, vil Kommissionen bruge sine egne websteder til at lette offentlighedens onlineadgang til de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(48)

Data, som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen som led i den nationale planlægning og rapportering, bør ikke duplikere data og statistikker, der allerede er stillet til rådighed via Eurostat i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (18) i samme form som den, der kræves i henhold til planlægnings- og rapporteringsforpligtelserne i nærværende forordning, og stadig er til rådighed fra Kommissionen (Eurostat) med samme værdier. Hvor sådanne data foreligger og er tidsmæssigt relevante, bør de indberettede data og fremskrivninger i de integrerede nationale energi- og klimaplaner bygge på og være sammenhængende med Eurostats data og den anvendte metode til rapportering af europæiske statistikker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.

(49)

Med den fælles opfyldelse af målsætningerne i strategien for energiunionen for øje, især skabelsen af en fuldt funktionel og robust energiunion, vil det være afgørende for Kommissionen at vurdere udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner, de integrerede nationale energi- og klimaplaner og — på grundlag af statusrapporter — disses gennemførelse. For den første tiårige periode vedrører dette navnlig opfyldelsen af Unionens 2030-mål for energi og klima og de nationale bidrag til disse mål. Denne vurdering bør foretages hvert andet år, og kun om nødvendigt hvert år, og bør samles i Kommissionens rapporter om status over energiunionen.

(50)

Under behørig hensyntagen til Kommissionens initiativret, den almindelige lovgivningsprocedure og den institutionelle magtbalance bør Europa-Parlamentet og Rådet på årlig basis redegøre for de fremskridt, energiunionen har gjort med hensyn til alle aspekter af energi- og klimapolitikken.

(51)

Kommissionen bør vurdere den samlede virkning af politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale energi- og klimaplaner for funktionen af Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger, navnlig med hensyn til behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger i lyset af den nødvendige forøgelse i reduktionen af drivhusgasemission og -optag i Unionen i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til Parisaftalen.

(52)

Luftfarten påvirker det globale klima som følge af udledninger af CO2 samt gennem andre emissioner, herunder emissioner af kvælstofoxider, og mekanismer såsom forstærkninger af cirrusskyer. I lyset af den hastige udvikling i den videnskabelige forståelse af disse virkninger er der allerede i forordning (EU) nr. 525/2013 fastsat bestemmelser om en ajourført vurderinger af luftfartens ikke-CO2-relaterede virkninger for det globale klima. Den modellering, der anvendes i denne forbindelse, bør tilpasses den videnskabelige udvikling. Kommissionen bør senest den 1. marts 2020 på grundlag af sine vurderinger af disse virkninger fremlægge en opdateret analyse af luftfartens ikke-CO2-relaterede indvirkninger, om nødvendigt ledsaget af forslag til, hvordan disse indvirkninger bedst kan afbødes.

(53)

I overensstemmelse med UNFCCC's nuværende retningslinjer for rapportering af drivhusgasser er beregningen og rapporteringen af metanemissioner baseret på globale opvarmningspotentialer med en tidshorisont på 100 år. I betragtning af metans høje globale opvarmningspotentiale og relativt korte levetid i atmosfæren, der medfører en betragtelig indvirkning på klimaet på kort og mellemlang sigt, bør Kommissionen undersøge, hvilke konsekvenser gennemførelsespolitikker og foranstaltninger, der har til formål at reducere metans indvirkning på kort og mellemlang sigt, vil have på EU's drivhusgasemissioner. Kommissionen bør overveje politiske muligheder for hurtigt at afbøde metanemissioner og bør forelægge en EU strategisk plan for metan som en integreret del af Unionens langsigtede strategi.

(54)

For at bidrage til at sikre sammenhæng mellem de nationale politikker, Unionens politikker og målsætningerne for energiunionen bør der være en løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne og, når det er hensigtsmæssigt, mellem medlemsstaterne. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, herunder om ambitionsniveauet i udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner, om den efterfølgende gennemførelse af politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og om andre nationale politikker og foranstaltninger af betydning for gennemførelsen af energiunionen. Henstillinger er ganske vist ikke bindende, jf. artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), men medlemsstaterne bør alligevel tage behørigt hensyn til sådanne henstillinger og i efterfølgende statusrapporter gøre rede for, hvordan de har gjort dette. Med hensyn til vedvarende energi skal Kommissionens vurdering være baseret på objektive kriterier. Hvis Kommissionen fremsætter en henstilling om en medlemsstats udkast til national plan, bør den gøre det så hurtigt som muligt under hensyntagen til på den ene side Kommissionens behov for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan, og behovet for at undgå risikoen for forsinkelse af medlemsstatens nationale plan.

(55)

Omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi er et af de centrale objektive kriterier for vurdering af medlemsstaternes bidrag. Omkostningsstrukturen for anvendelsen af vedvarende energi er kompleks og varierer betydeligt medlemsstaterne imellem. Den omfatter ikke blot omkostningerne ved støtteordninger, men bl.a. også forbindelsesomkostninger til installationer, systembackup, tilvejebringelse af systemsikkerhed og omkostninger, der skal bæres i forbindelse med overholdelse af miljørestriktioner. Der bør derfor ved sammenligning af medlemsstater på grundlag af dette kriterium indregnes alle omkostninger i forbindelse med udbredelsen, uanset om de afholdes af medlemsstaten, endelige forbrugere eller projektudviklere. Kommissionens henstillinger vedr. medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi bør baseres på en metode, der er beskrevet i denne forordning, og som er baseret på objektive kriterier. Vurderingen af medlemsstaternes ambition for vedvarende energi bør således angive den relative indsats, som medlemsstaterne har gjort, samtidig med at der også tages hensyn til relevante forhold, der påvirker udviklingen af vedvarende energi. Vurderingen bør også omfatte data fra uafhængige kvantitative eller kvalitative datakilder.

(56)

Hvis ambitionsniveauet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourførte udgaver heraf er utilstrækkeligt til at sikre en fælles opfyldelse af energiunionens målsætninger og, for den første periode, navnlig 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, bør Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og mål nås i fællesskab (og dermed indhente en eventuel underopfyldelse i forhold til ambitionerne). Hvis Unionens fremskridt i retning af disse målsætninger og mål er utilstrækkelige til, at de nås, bør Kommissionen ud over at fremsætte henstillinger foreslå foranstaltninger og anvende sine beføjelser på EU-plan, eller medlemsstaterne bør træffe supplerende foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af disse målsætninger og de mål (og dermed indhente en eventuel underopfyldelse i forhold til målsætninger og mål). Disse foranstaltninger bør også tage hensyn til tidlige indsatser, som medlemsstaterne måtte have ydet til 2030-målet for vedvarende energi ved i eller inden 2020 at nå en andel af energi fra vedvarende energikilder, der overstiger deres nationale bindende mål, eller ved at gøre hurtige fremskridt i retning af deres nationale bindende 2020-mål eller med gennemførelsen af deres bidrag til Unionens bindende mål på mindst 32 % vedvarende energi i 2030. Hvad angår vedvarende energi, kan sådanne foranstaltninger også omfatte frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne til en EU-finansieringsmekanisme for vedvarende energi, der forvaltes af Kommissionen, og hvorfra der kan ydes bidrag til de mest omkostningseffektive projekter for vedvarende energi i hele Unionen, således at medlemsstaterne får mulighed for at bidrage til opfyldelsen af Unionens mål til de lavest mulige omkostninger. Medlemsstaternes nationale mål for vedvarende energi for 2020 bør tjene som referenceværdi for andelen af vedvarende energi fra 2021 og fremefter og bør opretholdes i hele perioden. Med hensyn til energieffektivitet kan supplerende foranstaltninger navnlig tage sigte på at forbedre energieffektiviteten for produkter, bygninger og transport.

(57)

Medlemsstaternes nationale mål for vedvarende energi for 2020 som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (19) bør tjene som udgangspunkt for deres nationale vejledende forløbskurve for perioden 2021-2030, medmindre en medlemsstat frivilligt beslutter at fastsætte et højere udgangspunkt. Derudover bør de for denne periode udgøre en obligatorisk referenceandel, som ligeledes indgår i direktiv (EU) 2018/2001. Som følge heraf bør andelen af energi fra vedvarende energikilder i hver medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i den pågældende periode ikke være lavere end dens referenceandel.

(58)

Hvis en medlemsstat ikke opretholder sin referenceandel som målt over en periode på ét år, bør den inden for ét år træffe supplerende foranstaltninger til at afhjælpe denne underopfyldelse af sit referencescenario. Hvis en medlemsstat reelt har truffet sådanne nødvendige foranstaltninger og opfyldt sin forpligtelse til at afhjælpe underopfyldelsen, bør den anses for at leve op til de obligatoriske krav i sit referencescenario fra og med det tidspunkt, hvor den pågældende underopfyldelse opstod og i henhold til både denne forordning og direktiv (EU) 2018/2001.

(59)

Med henblik på at sikre tilstrækkelig overvågning og en tidlig afhjælpende indsats fra medlemsstaterne og Kommissionen og for at undgå »gratisteffekten« bør alle medlemsstaters vejledende forløbskurver og følgelig også Unionens vejledende forløbskurve i 2022, 2025 og 2027 mindst nå visse minimumsprocentdele af den samlede stigning i vedvarende energi, der er planlagt for 2030, som fastsat i denne forordning. Opnåelsen af disse »referencepunkter« i 2022, 2025 og 2027 vil blive vurderet af Kommissionen på grundlag af bl.a. medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, som medlemsstaterne bør forelægge. Medlemsstater, der ligger under deres referencepunkter, bør i deres næste statusrapport gøre rede for, hvordan de vil dække underopfyldelsen. Hvis Unionens vejledende referencepunkter ikke er nået, bør de medlemsstater, der ligger under deres referencepunkter, dække underopfyldelsen ved at gennemføre supplerende foranstaltninger.

(60)

Unionen og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at forelægge de mest muligt ajourførte oplysninger om deres drivhusgasemissioner og -optag. Denne forordning bør gøre det muligt at udarbejde sådanne estimater inden for de kortest mulige frister ved hjælp af statistiske og andre oplysninger, f.eks., når det er hensigtsmæssigt, rumbaserede data fra Copernicusprogrammet, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 (20), og fra andre satellitsystemer.

(61)

Fremgangsmåden med en årlig forpligtelsesprocedure, der blev indført med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 406/2009/EF (21), bør i henhold til forordning (EU) 2018/842 videreføres. Den fremgangsmåde kræver en omfattende gennemgang af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser med henblik på at vurdere overholdelsen og anvendelsen af korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt. Det er nødvendigt at foretage gennemgangen af drivhusgasopgørelserne fra medlemsstaterne på EU-plan for at sikre, at overholdelsen af forordning (EU) 2018/842 vurderes på en troværdig, sammenhængende, gennemsigtig og rettidig måde.

(62)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre et tæt samarbejde om alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af energiunionen, under tæt inddragelse af Europa-Parlamentet, om spørgsmål, der vedrører denne forordning. Kommissionen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, bistå medlemsstaterne i gennemførelsen af denne forordning, især med udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilhørende kapacitetsopbygning, herunder ved at mobilisere interne ressourcer fra den interne modelleringskapacitet og, hvor det er hensigtsmæssigt, ekstern ekspertise.

(63)

Medlemsstaterne bør sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(64)

Medlemsstaterne bør anvende princippet om »energieffektivitet først«, hvilket betyder, at de, inden de træffer beslutninger om energiplanlægning, politik og investeringer, overvejer, om omkostningseffektive og teknisk, økonomisk og miljømæssigt forsvarlige alternative energieffektivitetsforanstaltninger helt eller delvis kan erstatte de forudsete planlægningsmæssige, politiske og investeringsmæssige foranstaltninger, samtidig med at de respektive beslutningers målsætninger fortsat nås. Dette omfatter navnlig behandling af energieffektivitet som et afgørende element og en central overvejelse i fremtidige investeringsbeslutninger om energiinfrastruktur i Unionen. Sådanne omkostningseffektive alternativer omfatter foranstaltninger til at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi. Medlemsstaterne bør også tilskynde til, at dette princip udbredes inden for regional og lokal forvaltning og i den private sektor.

(65)

Det Europæiske Miljøagentur bør, hvor det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram, bistå Kommissionen med vurderings-, overvågnings- og rapporteringsaktiviteter.

(66)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre den generelle ramme for de integrerede nationale energi- og klimaplaner (model) for at tilpasse modellen til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, der direkte og specifikt vedrører Unionens bidrag i henhold til UNFCCC og Parisaftalen, tage hensyn til ændringer i de globale opvarmningspotentialer og de internationalt aftalte retningslinjer for opgørelser, og fastsætte materielle krav til EU-opgørelsessystemet og oprette registre. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. Kommissionen bør også i det nødvendige omfang tage hensyn til beslutninger, der er truffet i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

(67)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig vedrørende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, integreret rapportering om nationale tilpasningsforanstaltninger, økonomisk og teknisk bistand til udviklingslande samt auktionsindtægter, årlig rapportering af tilnærmede drivhusgasopgørelser, drivhusgasopgørelser og bogførte drivhusgasemissioner og -optag, EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi, nationale opgørelsessystemer, revision af opgørelsen, EU-systemet og de nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger samt rapportering vedrørende drivhusgaspolitikker og -foranstaltninger og -fremskrivninger bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (23).

(68)

For at kunne udøve gennemførelsesbeføjelserne fastsat i denne forordning bør Kommissionen under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning bistås af et udvalg for klimaændringer, som er en genindførelse af det eksisterende udvalg for klimaændringer, der blev nedsat ved artikel 8 i beslutning 93/389/EØF, artikel 9 i beslutning 280/2004/EF og artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013 og af et udvalg om energiunionen. For at sikre sammenhæng mellem politikkerne og sigte mod at opnå størst mulig synergi mellem sektorerne bør både klima- og energieksperter indbydes til møderne i begge udvalg ved gennemførelsen af nærværende forordning.

(69)

Kommissionen bør evaluere anvendelsen af denne forordning i 2024 og hvert femte år herefter og om nødvendigt fremsætte ændringsforslag for at sikre, at forordningen gennemføres korrekt, og at dens målsætninger nås. Disse evalueringer bør tage hensyn til udviklingen og bør tage resultaterne af den samlede status over Parisaftalen i betragtning.

(70)

Denne forordning bør integrere, ændre, erstatte og ophæve visse planlægnings-, rapporterings- og overvågningsforpligtelser i de nuværende sektorbestemte lovgivningsmæssige EU-retsakter på energi- og klimaområdet for at sikre en strømlinet og integreret tilgang til de vigtigste planlægnings-, rapporterings- og overvågningselementer. Følgende lovgivningsmæssige retsakter bør derfor ændres:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF (24)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF (25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (26)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 (27)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (28)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (29)

Rådets direktiv 2009/119/EF (30)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (31)

Direktiv 2012/27/EU

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU (32)

Rådets direktiv (EU) 2015/652 (33).

(71)

Af hensyn til sammenhæng og retssikkerhed bør intet i denne forordning være til hinder for anvendelsen af undtagelserne i henhold til den relevante sektorbestemte EU-ret på elektricitets- og elektricitetsberedskabsområdet.

(72)

Denne forordning bør også integrere alle bestemmelserne i forordning (EU) nr. 525/2013. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. For at sikre, at gennemførelsen af beslutning 406/2009/EF fortsætter i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013, og at visse aspekter, der hænger sammen med gennemførelsen af Kyotoprotokollen, fortsat er omfattet af lovgivningen, er det dog nødvendigt, at visse af forordningens bestemmelser fortsat anvendes efter denne dato.

(73)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de påtænkte tiltags omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastlægges en forvaltningsmekanisme til:

a)

gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå målsætningerne og målene for energiunionen og de langsigtede mål for Unionens forpligtelser vedrørende drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen samt, for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, navnlig Unionens 2030-mål for energi og klima

b)

fremme af samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder i relevant omfang på regionalt plan, der har til formål at nå energiunionens målsætninger og mål

c)

sikring af, at Unionens og medlemsstaternes rapportering til sekretariatet for UNFCCC og Parisaftalen sker rettidigt og er gennemsigtig, nøjagtig, sammenhængende, sammenlignelig og fuldstændig

d)

medvirken til større reguleringsmæssig sikkerhed og medvirken til større sikkerhed for investorer og ydelse af hjælp til fuldt ud at udnytte nye muligheder for økonomisk udvikling, stimulering af investeringer, jobskabelse og social samhørighed.

Forvaltningsmekanismen bygger på langsigtede strategier, integrerede nationale energi- og klimaplaner for tiårige perioder, hvoraf den første løber fra 2021-2030, tilsvarende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter fra medlemsstaterne og integrerede overvågningsordninger iværksat af Kommissionen. Forvaltningsmekanismen sikrer, at offentligheden får reelle muligheder for at deltage i udarbejdelsen af de nationale planer og de langsigtede strategier. Det indbefatter en struktureret, gennemsigtig, iterativ proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på færdiggørelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og deres efterfølgende gennemførelse, herunder med hensyn til regionalt samarbejde, og tilsvarende handling fra Kommissionens side.

2.   Denne forordning finder anvendelse på energiunionens fem dimensioner, som er tæt forbundne og styrker hinanden gensidigt:

a)

energisikkerhed

b)

det indre energimarked

c)

energieffektivitet

d)

dekarbonisering, og

e)

forskning, innovation og konkurrenceevne.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»politikker og foranstaltninger«: alle instrumenter, der bidrager til at opfylde målsætningerne for de integrerede nationale energi- og klimaplaner og/eller til at gennemføre forpligtelserne i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i UNFCCC, hvilket kan omfatte instrumenter, der ikke har begrænsning og reduktion af drivhusgasemissioner eller ændring af energisystemet som deres primære målsætning

2)

»eksisterende politikker og foranstaltninger«: gennemførte politikker og foranstaltninger og vedtagne politikker og foranstaltninger

3)

»gennemførte politikker og foranstaltninger«: politikker og foranstaltninger, som på datoen for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den integrerede nationale energi- og klimastatusrapportopfylder en eller flere af følgende betingelser: de er omfattet af umiddelbart gældende EU-ret, der er indgået en eller flere frivillige aftaler, der er afsat budgetmidler hertil, eller der er tilvejebragt menneskelige ressourcer

4)

»vedtagne politikker og foranstaltninger«: politikker og foranstaltninger, for hvilke der på datoen for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport er truffet en officiel beslutning på regeringsplan, og for hvilke der er en klar forpligtelse til at gå videre med gennemførelse

5)

»planlagte politikker og foranstaltninger«: handlemuligheder, der er til drøftelse, og som har en realistisk mulighed for at blive godkendt og ført ud i livet efter datoen for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport

6)

»system for politikker, foranstaltninger og fremskrivninger«: et system af institutionelle, retlige og proceduremæssige ordninger oprettet til rapportering om politikker, foranstaltninger og fremskrivninger vedrørende menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn samt vedrørende energisystemet, bl.a. som påkrævet i artikel 39

7)

»fremskrivninger«: prognoser over menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn eller over udviklinger i energisystemet, der som minimum omfatter kvantitative estimater for en sekvens af fire fremtidige år, der ender på 0 eller 5, umiddelbart efter rapporteringsåret

8)

»fremskrivninger uden foranstaltninger«: fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, der ikke omfatter virkningerne af alle politikker og foranstaltninger, der planlægges, vedtages eller gennemføres efter det år, der vælges som udgangspunkt for den relevante fremskrivning

9)

»fremskrivninger med foranstaltninger«: fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, der omfatter virkningerne i form af reducerede drivhusgasemissioner eller udviklinger i energisystemet af vedtagne og gennemførte politikker og foranstaltninger

10)

»fremskrivninger med supplerende foranstaltninger«: fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn eller af udviklinger i energisystemet, der omfatter virkningerne i form af reducerede drivhusgasemissioner af politikker og foranstaltninger, som er vedtaget og gennemført for at modvirke klimaændringer eller opfylde energimålsætninger, samt politikker og foranstaltninger, som er planlagt med henblik herpå

11)

»Unionens 2030-mål for energi og klima«: det EU-dækkende bindende mål, der skal nås senest i 2030, om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 % i forhold til 1990, det bindende mål på EU-plan om, at andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, i 2030 skal være mindst 32 %, det overordnede mål på EU-plan om, at energieffektiviteten i 2030 skal være forbedret med mindst 32,5 %, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030, samt eventuelle andre mål i denne henseende for 2030, der vedtages senere af Det Europæiske Råd eller af Europa-Parlamentet og af Rådet

12)

»nationalt opgørelsessystem«: et system af institutionelle, retlige og proceduremæssige ordninger i en medlemsstat til estimering af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn samt til rapportering og arkivering af opgørelsesoplysninger

13)

»indikator«: en kvantitativ eller kvalitativ faktor eller variabel, der bidrager til bedre forståelse af fremskridt for så vidt angår gennemførelse

14)

»nøgleindikatorer«: indikatorer for de fremskridt, der gøres med hensyn til de fem dimensioner af energiunionen som foreslået af Kommissionen

15)

»tekniske korrektioner«: justeringer af estimaterne i de nationale drivhusgasopgørelser, der foretages i forbindelse med revisionen i henhold til artikel 38, når de indsendte opgørelsesdata er ufuldstændige eller udarbejdet på en måde, som ikke er i overensstemmelse med relevante internationale regler eller EU-regler eller -retningslinjer, og som skal erstatte de oprindeligt indsendte estimater

16)

»kvalitetssikring«: et planlagt system af revisionsprocedurer, der skal sikre, at målsætningerne for datakvalitet overholdes, og at der rapporteres de bedst mulige estimater og oplysninger for at bidrage til effektivitet i kvalitetskontrolprogrammet og for at bistå medlemsstaterne

17)

»kvalitetskontrol«: et system af rutinemæssige tekniske aktiviteter til måling af og kontrol med kvaliteten af de indsamlede oplysninger og estimater med henblik på at sikre dataintegritet, -korrekthed og -fuldstændighed, identificere og afhjælpe fejl og mangler, dokumentere og arkivere data og andet anvendt materiale samt registrere alle kvalitetssikringsaktiviteter

18)

»energieffektivitet først«: i forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås

19)

»SET-plan«: den strategiske energiteknologiplan, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 15. september 2015 med titlen »Mod en integreret strategisk energiteknologiplan (SET): Hurtigere omstilling af Europas energisystem«

20)

»tidlig indsats«:

a)

i forbindelse med vurderingen af en potentiel underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål for energi fra vedvarende energikilder og medlemsstaternes kollektive bidrag, en medlemsstats opnåelse af en andel af energi fra vedvarende energikilder, der overstiger det nationale bindende mål for 2020 som fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2018/2001, eller en medlemsstats tidlige fremskridt i retning af dens nationale bindende mål for 2020

b)

i forbindelse med Kommissionens henstillinger på baggrund af vurderingen i henhold til artikel 29, stk. 1, litra b), med hensyn til energi fra vedvarende energikilder, en medlemsstats tidlige gennemførelse af sit bidrag til Unionens bindende mål for vedvarende energi på mindst 32 % i 2030, målt i forhold til de nationale referencepunkter for vedvarende energi

21)

»regionalt samarbejde«: samarbejde mellem to eller flere medlemsstater involveret i et partnerskab, der omfatter mindst én af energiunionens fem dimensioner

22)

»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende energi som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001

23)

»endeligt bruttoenergiforbrug«: endeligt bruttoenergiforbrug som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2018/2001

24)

»støtteordning«: støtteordning som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv (EU) 2018/2001

25)

»repowering«: repowering som defineret i artikel 2, nr. 10), i direktiv (EU) 2018/2001

26)

»VE-fællesskab«: VE-fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2018/2001

27)

»fjernvarme« eller »fjernkøling«: fjernvarme eller fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 19), i direktiv (EU) 2018/2001

28)

»affald«: affald som defineret i artikel 2, nr. 23), i direktiv (EU) 2018/2001

29)

»biomasse«: biomasse som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv (EU) 2018/2001

30)

»biomasse fra landbrug«: biomasse fra landbrug som defineret i artikel 2, nr. 25), i direktiv (EU) 2018/2001

31)

»biomasse fra skovbrug«: biomasse fra skovbrug som defineret i artikel 2, nr. 26), i direktiv (EU) 2018/2001

32)

»biomassebrændsel«: biomassebrændsel som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv (EU) 2018/2001

33)

»biogas«: biogas som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001

34)

»flydende biobrændsler«: flydende brændsler som defineret i artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2018/2001

35)

»biobrændstoffer«: biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001

36)

»avancerede biobrændstoffer«: avancerede biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv (EU) 2018/2001

37)

»genanvendt kulstofbrændsel«: genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2018/2001

38)

»stivelsesrige afgrøder«: stivelsesrige afgrøder som defineret i artikel 2, nr. 39), i direktiv (EU) 2018/2001

39)

»fødevare- og foderafgrøder«: fødevare- og foderafgrøder som defineret i artikel 2, nr. 40), i direktiv (EU) 2018/2001

40)

»lignocellulosisk materiale«: lignocellulosisk materiale som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv (EU) 2018/2001

41)

»restprodukt«: restprodukt som defineret i artikel 2, nr. 43), i direktiv (EU) 2018/2001

42)

»primærenergiforbrug«: primærenergiforbrug som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2012/27/EU

43)

»endeligt energiforbrug«: endeligt energiforbrug som defineret i artikel 2, nr. 3), i direktiv 2012/27/EU

44)

»energieffektivitet«: energieffektivitet som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2012/27/EU

45)

»energibesparelser«: energibesparelser som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2012/27/EU

46)

»forbedring af energieffektiviteten«: forbedring af energieffektiviteten som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv 2012/27/EU

47)

»energitjeneste«: energitjeneste som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2012/27/EU

48)

»samlet nettoetageareal«: samlet nettoetageareal som defineret i artikel 2, nr. 10), i direktiv 2012/27/EU

49)

»energiledelsessystem«: energiledelsessystem som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2012/27/EU

50)

»forpligtet part«: forpligtet part som defineret i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2012/27/EU

51)

»offentlig gennemførelsesmyndighed«: offentlig gennemførelsesmyndighed som defineret i artikel 2, nr. 17), i direktiv 2012/27/EU

52)

»individuel foranstaltning«: individuel foranstaltning som defineret i artikel 2, nr. 19), i direktiv 2012/27/EU

53)

»energidistributør«: energidistributør som defineret i artikel 2, nr. 20), i direktiv 2012/27/EU

54)

»distributionssystemoperatør«: distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv 2009/72/EF og artikel 2, nr. 6), i direktiv 2009/73/EF

55)

»energileverandør i detailleddet«: energileverandør i detailleddet som defineret i artikel 2, nr. 22), i direktiv 2012/27/EU

56)

»leverandør af energitjenester«: leverandør af energitjenester som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv 2012/27/EU

57)

»kontrakt om energimæssig ydeevne«: kontrakt om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU

58)

»kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU

59)

»bygning«: bygning som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2010/31/EU

60)

»næsten energineutral bygning«: næsten energineutral bygning som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2010/31/EU

61)

»varmepumpe«: varmepumpe som defineret i artikel 2, nr. 18), i direktiv 2010/31/EU

62)

»fossilt brændstof«: ikkevedvarende kulstofbaserede energikilder, såsom faste brændsler, naturgas og olie.

KAPITEL 2

Integrerede nationale energi- og Klimaplaner

Artikel 3

Integrerede nationale energi- og klimaplaner

1.   Senest den 31. december 2019 og efterfølgende senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en integreret national energi- og klimaplan. Planerne skal indeholde de elementer, der er anført i denne artikels stk. 2 og i bilag I. Den første plan skal omfatte perioden 2021 til 2030 og tage et langsigtet perspektiv i betragtning. De efterfølgende planer skal dække den tiårige periode, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, som dækkes af den foregående plan.

2.   De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal indeholde følgende hovedafsnit:

a)

en oversigt over processen, efter hvilken den integrerede nationale energi- og klimaplan er opstillet, bestående af et resumé, en redegørelse for den offentlige høring og inddragelsen af interesserenter og resultaterne heraf samt en redegørelse for regionalt samarbejde med andre medlemsstater om udarbejdelsen af planen som foreskrevet i artikel 10, 11 og 12 og i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 1

b)

en redegørelse for nationale målsætninger, mål og bidrag i relation til energiunionens dimensioner, jf. artikel 4 og bilag I

c)

en redegørelse for de planlagte politikker og foranstaltninger i forhold til de målsætninger, mål og bidrag, der er fastsat i litra b), samt en generel oversigt over de investeringer, der er nødvendige for at nå de tilsvarende målsætninger, mål og bidrag

d)

en redegørelse for den aktuelle situation i energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag tillige med fremskrivninger i forhold til de målsætninger, der er omhandlet i litra b), med allerede eksisterende politikker og foranstaltninger

e)

hvor det er relevant, en redegørelse for de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige barrierer og hindringer for opnåelsen af de målsætninger, mål eller bidrag vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet

f)

en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) omhandlede målsætninger, herunder deres overensstemmelse med de langsigtede målsætninger om reduktion af drivhusgasemissioner i henhold til Parisaftalen og de langsigtede strategier som omhandlet i artikel 15

g)

en overordnet vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger på konkurrenceevnen for så vidt angår energiunionens fem dimensioner

h)

et bilag, der opstilles ifølge kravene og strukturen i denne forordnings bilag III og angiver medlemsstaternes metoder og politiske foranstaltninger for at opfylde kravet om energibesparelser i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2012/27/EU og nævnte direktivs bilag V.

3.   For så vidt angår de integrerede nationale energi- og klimaplaner skal medlemsstaterne:

a)

begrænse den administrative kompleksitet og omkostningerne for alle relevante aktører

b)

tage hensyn til indbyrdes sammenhænge mellem energiunionens fem dimensioner, navnlig princippet om »energieffektivitet først«

c)

anvende solide og konsistente data og antagelser på tværs af de fem dimensioner, hvor det er relevant

d)

vurdere antallet af husstande, der befinder sig i energifattigdom, under hensyntagen til de nationale energitjenester, der er påkrævede for at sikre basale levestandarder i den pågældende nationale kontekst, eksisterende socialpolitikker og andre relevante politikker samt Kommissionens vejledende retningslinjer om relevante indikatorer for energifattigdom.

I tilfælde af at en medlemsstat i henhold til første afsnits litra d) på baggrund af sin vurdering af verificerbare data konstaterer, at den har et betydeligt antal husstande, der lever i energifattigdom, bør den medtage en nationalt vejledende målsætning om at mindske energifattigdom i sin plan. De berørte medlemsstater skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner skitsere de politikker og foranstaltninger, der imødegår energifattigdom, såfremt sådanne er tilgængelige, herunder socialpolitiske foranstaltninger og andre relevante nationale programmer.

4.   Den enkelte medlemsstat offentliggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan, der er indgivet til Kommissionen i henhold til denne artikel.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 med henblik på at ændre bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.1.1 og 3.1.1, og afdeling B, punkt 4.1 og 4.2.1, og del 2, punkt 3, af med henblik på at tilpasse dem til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, som er direkte og specifikt relateret til Unionens bidrag i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

Artikel 4

Nationale målsætninger, mål og bidrag for energiunionens fem dimensioner

Hver medlemsstat fastlægger følgende hovedmålsætninger, mål og bidrag i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. bilag I, afdeling A, punkt 2:

a)

hvad angår dimensionen »dekarbonisering«:

1)

for drivhusgasemissioners og -optags vedkommende og med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens reduktionsmål for drivhusgasser i økonomien som helhed:

i)

medlemsstatens bindende nationale mål for drivhusgasemissioner og de årlige bindende nationale grænseværdier i henhold til forordning (EU) 2018/842

ii)

medlemsstatens forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/841

iii)

hvor det er relevant med henblik på at indfri målsætninger og mål for energiunionen og Unionens tilsagn for drivhusemissioner på lang sigt i overensstemmelse med Parisaftalen, andre målsætninger og mål, herunder sektormål og tilpasningsmål

2)

for vedvarende energis vedkommende:

med henblik på at nå Unionens bindende minimumsmål på 32 % for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001, et bidrag til opfyldelsen af dette mål i form af medlemsstatens andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 med en vejledende forløbskurve for bidraget fra og med 2021. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2022 nå et referencepunkt på mindst 18 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2025 nå et referencepunkt på mindst 43 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2027 nå et referencepunkt på mindst 65 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet

Den vejledende forløbskurve skal senest i 2030 mindst nå medlemsstatens planlagte bidrag. Hvis en medlemsstat forventer at overgå sit bindende nationale 2020-mål, kan dens vejledende forløbskurve starte på det niveau, som det forventes at opnå. Medlemsstaternes vejledende forløb skal samlet lede op til Unionens referencepunkter i 2022, 2025 og 2027 og til Unionens bindende mål på mindst 32 % vedvarende energi i 2030. En medlemsstat kan, uafhængigt af dens bidrag til Unionens mål og dens vejledende forløbskurve med henblik på denne forordning, frit fastsætte højere ambitioner for dens nationale politikker

b)

hvad angår dimensionen »energieffektivitet«:

1)

det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelsen af Unionens mål om energieffektivitet på mindst 32,5 % i 2030 som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU, baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet.

Medlemsstaterne skal angive deres bidrag i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2030 med en vejledende forløbskurve for dette bidrag fra og med 2021; de skal gøre rede for deres underliggende metode og de anvendte konverteringsfaktorer

2)

den kumulerede mængde energibesparelser i slutanvendelsen, der skal opnås i perioden 2021-2030 i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), om energibesparelsesforpligtelserne i henhold til direktiv 2012/27/EU

3)

de vejledende milepæle i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger (både offentlige og private), køreplanen med de indenlandsk opstillede, målbare fremskridtsindikatorer, et bevisbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderligere fordele, og bidragene til Unionens energieffektivitetsmål som fastsat i direktiv 2012/27/EU i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

4)

det samlede etageareal, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2021 til 2030, i henhold til artikel 5 i direktiv 2012/27/EU om offentlige organers bygninger som forbillede

c)

hvad angår dimensionen »energisikkerhed«:

1)

nationale målsætninger med hensyn til:

øget diversificering af energikilder og forsyning fra tredjelande, hvis formål kan være at nedbringe afhængigheden af energiimport

at øge det nationale energisystems fleksibilitet, og

imødegåelse af begrænset eller afbrudt energiforsyning med det formål at forbedre de regionale og nationale energisystemers modstandskraft, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt

d)

hvad angår dimensionen »det indre energimarked«:

1)

den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af målet om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %, med en strategi, hvori niveauet fra og med 2021 fastsættes i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater under hensyntagen til 2020-sammenkoblingsmålet på 10 % og hasteindikatorerne baseret på prisdifferencen på engrosmarkedet, nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne i forhold til maksimalbelastning og med installeret vedvarende produktionskapacitet som fastsat i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.1. Hver ny samkøringslinje underkastes en socioøkonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse og implementeres kun, hvis de potentielle fordele opvejer ulemperne

2)

centrale projekter om el- og gastransmissions- og distributionsinfrastruktur, og hvor det er relevant, modernisering, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til de fem dimensioner i energiunionen

3)

nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom: øget systemfleksibilitet, navnlig gennem politikker og foranstaltninger knyttet til markedsbaseret prisdannelse i overensstemmelse med gældende ret; markedsintegration og -kobling med sigte på at øge handelskapaciteten af de eksisterende samkøringslinjer, intelligente netværk, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, produktionsfordeling, mekanismer for forsendelse, genudførsel og indskrænkninger og tidstro prissignaler, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt, samt andre nationale målsætninger vedrørende det indre energimarked som fastsat i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.3

e)

hvad angår dimensionen »forskning, innovation og konkurrenceevne«:

1)

nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation vedrørende energiunionen, hvis det er hensigtsmæssigt med en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt, der afspejler prioriteterne i strategien for energiunionen og, hvor det er relevant, SET-planen. Ved fastsættelsen af sine hovedmålsætninger, mål og bidrag kan medlemsstaten bygge på eksisterende nationale strategier eller planer, der er forenelige med EU-retten

2)

hvor disse foreligger, nationale målsætninger for 2050 om fremme af teknologier til ren energi.

Artikel 5

Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området vedvarende energi

1.   Hver medlemsstat skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af sit bidrag til sin andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer, i henhold til artikel 4, litra a), nr. 2):

a)

de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001

b)

de foranstaltninger, der er vedtaget for at opfylde det mål om energieffektivitet, som er vedtaget i henhold til direktiv 2012/27/EU

c)

alle øvrige eksisterende foranstaltninger til fremme af vedvarende energi i medlemsstaten og, hvor det er relevant, på EU-plan

d)

medlemsstatens bindende nationale mål for 2020 for andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug som fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2018/2001.

e)

eventuelle relevante omstændigheder, der påvirker udbredelsen af vedvarende energi, såsom:

i)

en rimelig fordeling af udbredelsen i hele Unionen

ii)

økonomiske forhold og potentiale, herunder BNP pr. indbygger

iii)

potentiale for indførelse af omkostningseffektiv, vedvarende energi

iv)

geografiske, miljømæssige og naturlige begrænsninger, også i form af ikkesammenkoblede områder og regioner

v)

graden af energisammenkobling mellem medlemsstaterne

vi)

andre relevante omstændigheder, navnlig tidlig indsats.

For så vidt angår første afsnits litra e), angiver hver medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, hvilke relevante omstændigheder med indvirkning på ibrugtagningen af vedvarende energi, den har taget hensyn til.

2.   Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at summen af deres bidrag udgør mindst 32 % af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug på EU-plan senest i 2030.

Artikel 6

Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området energieffektivitet

1.   Ved fastsættelsen af sit vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra b), nr. 1), tager hver medlemsstat hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2020 i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2012/27/EU højst må være 1 483 Mtoe primærenergi eller højst 1 086 Mtoe endelig energi, og i 2030 højst må være 1 273 Mtoe primærenergi og/eller højst 956 Mtoe endelig energi.

Hver medlemsstat tager desuden hensyn til følgende:

a)

de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2012/27/EU

b)

andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.

2.   Hver medlemsstat kan som en del af sit bidrag som omhandlet i stk. 1 tage hensyn til nationale omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, såsom:

a)

det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser

b)

udviklingen i og prognoser for BNP

c)

ændringer i import og eksport af energi

d)

ændringer i energimixet og udviklingen af CO2-opsamling og -lagring, og

e)

tidlige foranstaltninger.

For så vidt angår første afsnit angiver hver medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, hvilke relevante omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, den har taget i betragtning, om nogen.

Artikel 7

Nationale politikker og foranstaltninger for hver af energiunionens fem dimensioner

I overensstemmelse med bilag I skal medlemsstaterne i deres integrerede nationale energi- og klimaplan gøre rede for de væsentligste eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger til at opfylde navnligt målsætningerne i den nationale plan, herunder, i relevant omfang, foranstaltninger truffet vedrørende regionalt samarbejde og passende finansiering på nationalt, regionalt og lokalt niveau, herunder mobilisering af EU-programmer og instrumenter.

Medlemsstaterne fremlægger et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den nationale plan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer.

Artikel 8

Analysegrundlag for de integrerede nationale energi- og klimaplaner

1.   Medlemsstaterne redegør i overensstemmelse med den struktur og det format, der angives i bilag I, for den nuværende situation for hver af energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag på tidspunktet for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller på grundlag af de seneste tilgængelige oplysninger. Medlemsstaterne fastsætter og redegør også for de fremskrivninger for hver af energiunionens fem dimensioner, minimum for denne plans varighedsperiode, som forventes at følge af eksisterende politikker og foranstaltninger. Medlemsstaterne bestræber sig på at beskrive yderligere langsigtede perspektiver for de fem dimensioner ud over den integrerede nationale energi- og klimaplansvarighedsperiode, når det er relevant og muligt.

2.   Medlemsstaterne redegør i deres integrerede nationale energi- og klimaplan for deres vurdering på nationalt og, i relevant omfang, på regionalt niveau af:

a)

indvirkningen på udviklingen af energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag i den periode, planen varer, og i en periode på ti år efter det seneste år, der er omfattet af planen, af de planlagte politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, herunder en sammenligning med fremskrivningerne baseret på eksisterende politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger som omhandlet i stk. 1

b)

indvirkningen i makroøkonomisk og, i det omfang det er muligt, sundhedsmæssig, miljømæssig, kompetencemæssig og samfundsmæssig henseende af de planlagte politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og nærmere angivet i bilag I, for den første tiårsperiode og mindst frem til 2030, herunder en sammenligning med fremskrivningerne baseret på eksisterende politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1. De metoder, der bruges til at vurdere disse indvirkninger, gøres offentligt tilgængelige

c)

samspillet mellem de eksisterende politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem de eksisterende politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger inden for forskellige dimensioner i den første tiårsperiode mindst indtil 2030. Fremskrivninger om forsyningssikkerhed, infrastruktur og markedsintegration skal knyttes til robuste energieffektivitetsscenarier

d)

hvordan eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger skal tiltrække de private investeringer, som er nødvendige for deres gennemførelse.

3.   Medlemsstaterne gør omfattende oplysninger om de antagelser, parametre og metoder, der ligger til grund for scenarierne og fremskrivningerne, tilgængelige for offentligheden under hensyntagen til statistiske restriktioner, forretningsmæssigt følsomme data og overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

Artikel 9

Udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner

1.   Senest den 31. december 2018 og derefter inden den 1. januar 2028 og hvert tiende år derefter udarbejder og forelægger hver medlemsstat Kommissionen et udkast til den integrerede nationale energi- og klimaplan i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og bilag I.

2.   Kommissionen vurderer udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner og kan fremsætte landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 34 senest seks måneder før tidsfristen for indsendelse af disse integrerede nationale energi- og klimaplaner. Disse henstillinger kan navnlig vedrøre:

a)

ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som en medlemsstat sigter mod at opnå i 2030 som omhandlet i artikel 4, litra d), under behørig hensyntagen til de relevante omstændigheder, der berører udbredelsen af vedvarende energi og energiforbrug som indikeret af den pågældende medlemsstat i udkastet til integreret national energi- og klimaplan og de indikatorer for, hvor meget sammenkoblingsforanstaltningerne haster, der er fastlagt i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.1

b)

politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser

c)

eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner

d)

samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

3.   Hver medlemsstat tager behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i sin integrerede nationale energi- og klimaplan. Hvis den berørte medlemsstat ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal dette begrundes og begrundelsen offentliggøres.

4.   Hver medlemsstat offentliggør i forbindelse med den offentlige høring, der er omhandlet i stk. 10, sit udkast til integreret national energi- og klimaplan.

Artikel 10

Offentlig høring

Uden at dette berører andre EU-retlige krav, skal hver medlemsstat sørge for, at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af udkastet til integreret national energi- og klimaplan, for så vidt angår planerne for perioden 2021-2030 i udarbejdelsen af den endelige plan i god tid før vedtagelse heraf, samt af de langsigtede strategier omhandlet i artikel 15. Hver medlemsstaterne vedlægger ved forelæggelse af denne dokumentation for Kommissionen et resumé af offentlighedens synspunkter eller foreløbige synspunkter. I det omfang direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, anses høringer om udkastet foretaget i overensstemmelse med nævnte direktiv for også at opfylde høringsforpligtelsen i henhold til denne forordning.

Hver medlemsstat drager omsorg for, at offentligheden informeres. Hver medlemsstat opstiller rimelige tidsfrister, der giver offentligheden tilstrækkelig tid til at informere sig, deltage og fremsætte synspunkter.

Hver medlemsstat begrænser den administrative kompleksitet i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 11

Klima- og energidialog på flere niveauer

Hver medlemsstat etablerer en klima- og energidialog på flere niveauer i henhold til de nationale regler, hvor lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og andre relevante interessenter samt offentligheden aktivt kan involvere sig og drøfte de forskellige scenarier, der opstilles for energi- og klimapolitikken, herunder på lang sigt, og gennemgå opnåede fremskridt, medmindre de allerede råder over en struktur, der opfylder dette formål. Integrerede nationale energi- og klimaplaner kan drøftes inden for rammerne af en sådan dialog.

Artikel 12

Regionalt samarbejde

1.   Medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes under hensyntagen til alle eksisterende og potentielle former for regionalt samarbejde for reelt at nå de målsætninger, mål og bidrag, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.

2.   Hver medlemsstat kortlægger i god tid forud for forelæggelsen af sit udkast til integreret national energi- og klimaplan for Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 1, — for så vidt angår planerne for perioden 2021-2030 i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige plan i god tid før vedtagelsen heraf — mulighederne for regionalt samarbejde og hører nabomedlemsstater, herunder i de regionale samarbejdsfora. Hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for planen, skønner det hensigtsmæssigt, kan denne medlemsstat holde samråd med andre medlemsstater eller tredjelande, som har tilkendegivet interesse. Ø-medlemsstater uden energisammenkoblinger med andre medlemsstater holder sådanne samråd med nabomedlemsstater med søgrænser. De medlemsstater, der tages i samråd, bør gives en rimelig frist til at reagere. Hver medlemsstat angiver i sit udkast til integreret national energi- og klimaplan — for så vidt angår planer for perioden 2021-2030, i sin endelige nationale energi- og klimaplan — som minimum de foreløbige resultater af en sådan regional høring, herunder, i relevant omfang, hvordan bemærkninger fremsat af medlemsstater eller tredjelande i samråd er blevet taget i betragtning.

3.   Medlemsstater kan gå sammen om frivilligt at udarbejde fælles udkast til dele af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter, herunder i de nationale samarbejdsfora. I så fald erstatter resultaterne af den fælles udarbejdelse de tilsvarende dele af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter. Efter anmodning fra to eller flere medlemsstater bistår Kommissionen i denne proces.

4.   Medlemsstaterne fremlægger i tidsrummet mellem fristen for forelæggelse af deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner og fristen for forelæggelse af deres endelige planer, med henblik på at befordre markedsintegration og omkostningseffektive politikker og foranstaltninger, de relevante dele af deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner i relevante regionale fora med henblik på deres færdiggørelse. Hvor det er nødvendigt, befordrer Kommissionen sådant samarbejde og samråd mellem medlemsstaterne, og den kan, såfremt den afdækker muligheder for yderligere regionalt samarbejde, yde vejledning til medlemsstaterne for at befordre en effektiv samarbejds- og samrådsprocedure.

5.   Medlemsstaterne skal tage hensyn til andre medlemsstaters bemærkninger i henhold til stk. 2 og 3 i deres endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og i disse planer gøre rede for, hvordan der er taget hensyn til bemærkningerne.

6.   Med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål fortsætter medlemsstaterne med at samarbejde på regionalt plan og i hensigtsmæssigt omfang i regionale samarbejdsfora under gennemførelsen af relevante politikker og foranstaltninger inden for rammerne af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.

7.   Medlemsstaterne kan også indgå i samarbejde med medlemmer af Energifællesskabet og med tredjelande, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

8.   I det omfang bestemmelserne i direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, anses grænseoverskridende høring om udkastet foretaget i henhold til artikel 7 i nævnte direktiv for at opfylde forpligtelserne om regionalt samarbejde i henhold til denne forordning, forudsat at kravene i nærværende artikel er opfyldt.

Artikel 13

Vurdering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner

Kommissionen skal på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf som meddelt i medfør af artikel 3 og 14 navnlig vurdere, om:

a)

målsætningerne, målene og bidragene er tilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger og for den første tiårsperiode særlig målene for Unionens klima- og energiramme for 2030

b)

planerne er i overensstemmelse med kravene i artikel 3-12, og medlemsstaterne har taget behørigt hensyn til de kommissionshenstillinger, der er fremsat i henhold til artikel 34.

Artikel 14

Ajourføring af den integrerede nationale energi- og klimaplan

1.   Senest den 30. juni 2023 og derefter senest 1. januar 2033 og hvert tiende år derefter forelægger hver medlemsstat Kommissionen et udkast til ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan eller begrunder over for Kommissionen, hvorfor planen ikke behøver at blive ajourført.

2.   Senest den 30. juni 2024 og derefter senest den 1. januar 2034 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, medmindre de har begrundet, hvorfor planen ikke behøver at blive ajourført, i medfør af stk. 1.

3.   I den i stk. 2 omhandlede ajourføring ændrer medlemsstaterne deres nationale målsætninger, mål eller bidrag for så vidt angår et eller en af de kvantificerede EU-målsætninger, -mål eller -bidrag, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 1), for at afspejle et øget ambitionsniveau i forhold til det, der var fastsat i den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan. Hver medlemsstat ændrer kun sine nationale målsætninger, mål eller bidrag vedrørende et af de kvantificerede EU-målsætninger, -mål eller -bidrag, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 2), og litra b), ved den i stk. 2 omhandlede ajourføring, for at afspejle det samme eller et øget ambitionsniveau i forhold til det, der var fastsat i den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan.

4.   Medlemsstaterne gør en indsats for i deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan at modvirke miljøskadelige virkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering i henhold til artikel 17-25.

5.   I de ajourføringer, der er omhandlet i stk. 2, tager medlemsstaterne hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester og de forpligtelser, der påhviler dem som følge af Parisaftalen.

6.   De procedurer, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, og artikel 10 og 12, finder anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen og vurderingen af de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner.

7.   Denne artikel tilsidesætter ikke medlemsstaternes ret til på ethvert tidspunkt at foretage ændringer og tilpasninger i de nationale politikker, der er fastsat eller omhandlet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, forudsat at disse ændringer og tilpasninger medtages i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport.

KAPITEL 3

Langsigtede strategier

Artikel 15

Langsigtede strategier

1.   Senest den 1. januar 2020, dernæst senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter, opstiller hver medlemsstat og forelægger Kommissionen sin langsigtede strategi med en horisont på mindst 30 år. Medlemsstaterne bør i fornødent omfang opdatere disse strategier hvert femte år.

2.   Med det sigte at indfri de i stk. 3 omhandlede klimamål vedtager Kommissionen senest den 1. april 2019 et forslag til en langsigtet EU-strategi for reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen, der tager hensyn til medlemsstaternes udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den i dette stykke omhandlede langsigtede strategi skal omfatte en analyse, der som minimum omhandler:

a)

forskellige scenarier for Unionens bidrag til indfrielse af de målsætninger, der omhandlet i stk. 3, bl.a. et scenarie om opnåelse af nulemission af drivhusgasser i Unionen pr. 2050 og negative emissioner derefter

b)

implikationerne af de scenarier, der er omhandlet i litra a), for det resterende globale og EU-afgrænsede kulstofbudget med henblik på at bidrage konstruktivt til en drøftelse om omkostningseffektiviteten, virkningsgraden og rimeligheden af reduktion af drivhusgasemission.

3.   Medlemsstaternes og Unionens langsigtede strategier skal bidrage til at:

a)

opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til UNFCCC og Parisaftalen med henblik på at reducere menneskeskabte drivhusgasemissioner, øge optaget gennem dræn og fremme øget kulstofbinding

b)

opfylde målsætningen i Parisaftalen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau

c)

opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i overensstemmelse med Unionens målsætning om, på baggrund af de ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) nødvendige reduktioner, at reducere Unionens drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde og øge optaget gennem dræn i bestræbelserne på at nå temperaturmålene i Parisaftalen og således opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra kilder og optag af drivhusgasser gennem dræn inden for Unionen så tidligt som muligt og, såfremt det bliver relevant, opnå negative emissioner derefter

d)

et højeffektivt energisystem baseret i høj grad på vedvarende energikilder inden for Unionen.

4.   Medlemsstaternes langsigtede strategier bør indeholde de elementer, der er fastlagt i bilag IV. Medlemsstaternes og Unionens langsigtede strategier omfatter endvidere:

a)

de samlede reduktioner af drivhusgasemissioner og forbedrede optag gennem dræn

b)

emissionsreduktioner og forbedret optag i individuelle sektorer, herunder elektricitet, industri, transport, varme-, køle- og bygningssektoren (bolig og tertiær), landbrug, affald og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)

c)

forventede fremskridt mht. overgangen til en økonomi med lave drivhusgasemissioner og herunder drivhusgasintensitet, BNP's CO2-intensitet, tilknyttede overslag over langsigtede investeringer og strategier for forskning, udvikling og innovation på området

d)

i det omfang det er muligt, den forventede socioøkonomiske effekt af dekarboniseringstiltag, herunder bl.a. aspekter knyttet til makroøkonomisk og social udvikling, sundhedsrisici og -fordele samt miljøbeskyttelse

e)

forbindelser til andre nationale langsigtede målsætninger, anden planlægning, politikker og foranstaltninger, og investeringer.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 for at ændre bilag IV med henblik på at tilpasse dette til ændringer i Unionens langsigtede strategi eller i Unionens energi- og klimapolitiske rammer, der er af direkte og specifik relevans for de relevante beslutninger, der er truffet i henhold til UNFCCC og navnlig i henhold til Parisaftalen.

6.   De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal være i overensstemmelse med de langsigtede strategier omhandlet i denne artikel.

7.   Medlemsstaterne og Kommissionen underretter og giver straks offentligheden adgang til deres respektive langsigtede strategier og ajourføringer heraf, herunder via den e-platform der er omhandlet i artikel 28. Medlemsstaterne og Kommissionen gør de relevante data fra de færdige resultater offentligt tilgængelige, dog under hensyntagen til forretningsmæssigt følsomme oplysninger og efterlevelse af databeskyttelsesreglerne.

8.   Kommissionen støtter medlemsstaterne med deres udarbejdelse af langsigtede strategier ved at stille information om status for den underliggende videnskabelige viden til rådighed og ved at tilsikre muligheder for vidensdeling og udveksling af bedste praksis, herunder i relevant omfang vejledning til medlemsstaterne i forløbet med formulering og implementering af deres strategier.

9.   Kommissionen vurderer, hvorvidt de nationale langsigtede strategier er tilstrækkelige for den fælles opfyldelse af de EU-målsætninger og mål for energiunionen, der er fastsat i artikel 1, og fremlægger oplysninger om en eventuel resterende kollektiv underopfyldelse.

Artikel 16

Strategisk plan for metan

I betragtning af metans høje globale opvarmningspotentiale og relativt korte levetid i atmosfæren skal Kommissionen analysere implikationerne for gennemførelsespolitikker og -foranstaltninger med det formål at nedbringe indvirkningen af metanemissioner på kort og mellemlang sigt på Unionens drivhusgasemissioner. Kommissionen vurderer under hensyntagen til målsætningerne for kredsløbsøkonomien i hensigtsmæssig omfang mulighederne for politikker til hurtig indgriben over for metanemissioner og fremlægger en strategisk EU-plan for metan som en integreret del af Unionens langsigtede strategi som omhandlet i artikel 15.

KAPITEL 4

Rapportering

Afdeling 1

Toårige statusrapporter og opfølgning heraf

Artikel 17

Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter

1.   Uden at dette berører artikel 26, skal hver medlemsstat senest den 15. marts 2023 og hvert andet år derefter aflægge rapport til Kommissionen om status for gennemførelsen af sin integrerede nationale energi- og klimaplan i form af en integreret national energi- og klimastatusrapport, der omfatter energiunionens fem dimensioner.

2.   Den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport omfatter følgende elementer:

a)

oplysninger om de fremskridt, der er gjort for at nå de målsætninger og mål, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og mht. finansiering og gennemførelse af de dertil fornødne politikker og foranstaltninger, herunder en gennemgang af faktisk foretagne investeringer i forhold til indledende investeringsoverslag

b)

hvor det er relevant, oplysninger om fremskridt i etableringen af den dialog, der er omhandlet i artikel 11

c)

de oplysninger, der nævnes i artikel 20-25, og i hensigtsmæssigt omfang ajourføring af politikker og foranstaltninger i henhold til disse artikler

d)

oplysninger om tilpasning i henhold til artikel 4, litra a), nr. 1)

e)

så vidt muligt en kvantificering af indvirkningen af politikkerne og foranstaltningerne i den integrerede nationale energi- og klimaplan på luftkvalitet og mængden af luftforurenende stoffer.

Unionen og medlemsstaterne forelægger hver andet år UNFCCC's sekretariat rapporter i overensstemmelse med beslutning 2/CP.17 truffet af UNFCCC's partskonference og nationale meddelelser i overensstemmelse med artikel 12 i UNFCCC.

3.   Den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport omfatter også de oplysninger, der er indeholdt i de årlige rapporter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og de oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, der er indeholdt i de i artikel 18 omhandlede rapporter.

4.   Kommissionen vedtager bistået af det i artikel 44, stk. 1, litra b), omhandlede Udvalg om Energiunionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, formatet, tekniske enkeltheder og processer for de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

5.   Hyppigheden og omfanget af rapporteringen af de oplysninger og ajourføringer, der er nævnt i stk. 2, litra c), skal afvejes mod behovet for at sikre tilstrækkelig sikkerhed for investorerne.

6.   Har Kommissionen fremsat henstillinger i henhold til artikel 32, stk. 1 eller 2, skal den pågældende medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport angive oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for disse henstillinger. Disse oplysninger skal i relevant omfang vedlægges en udførlig tidsplan for gennemførelsen.

Hvis den pågældende medlemsstat beslutter ikke at følge en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den begrunde hvorfor.

7.   Medlemsstaterne offentliggør de rapporter, der forelægges Kommissionen i henhold til denne artikel.

Artikel 18

Integreret rapportering om politikker og foranstaltninger angående drivhusgasemissioner og fremskrivninger

1.   Senest den 15. marts 2021 og hvert andet år derefter rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om:

a)

deres nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger som fastlagt ved bilag VI, og

b)

deres nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, opdelt på gas eller gruppe af gasser (hydrofluorcarboner og perfluorcarboner) som angivet i bilag V, del 2. Nationale fremskrivninger tager hensyn til eventuelle politikker og foranstaltninger, som vedtages på EU-niveau, og indeholder de i bilag VII angivne oplysninger.

2.   Medlemsstaterne rapporterer de mest ajourførte fremskrivninger, som de har til rådighed. Hvis en medlemsstat ikke indsender fuldstændige fremskrivningsestimater inden den 15. marts hvert andet år, og Kommissionen har fastslået, at den underopfyldelse i forhold til estimaterne, der er identificeret gennem Kommissionens kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer, ikke kan afhjælpes af denne medlemsstat, kan Kommissionen i samråd med den berørte medlemsstat udarbejde de estimater, der er nødvendige for at kompilere EU-fremskrivningerne.

3.   Senest den 15. marts i det år, der følger efter den foregående rapport, meddeler medlemsstaterne Kommissionen enhver væsentlig ændring, som er indtruffet i rapporteringsperiodens første år, i de oplysninger, der er rapporteret i henhold til stk. 1.

4.   Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form deres nationale fremskrivninger i medfør af stk. 1 og eventuelt relevant vurdering af omkostningerne ved og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger til gennemførelse af Unionens politikker af relevans for begrænsning af drivhusgasemissionerne tillige med alle relevante understøttende tekniske rapporter. Disse fremskrivninger og vurderinger bør omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metoder, definitioner og underliggende hypoteser.

Artikel 19

Integreret rapportering om nationale tilpasningsforanstaltninger, økonomisk og teknisk bistand til udviklingslande samt auktionsindtægter

1.   Senest den 15. marts 2021 og hvert andet år derefter rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om deres nationale planer og strategier for tilpasning til klimaændringerne, idet de skitserer de gennemførte og planlagte foranstaltninger for at lette tilpasningen til klimaændringer, herunder de oplysninger der er angivet i bilag VIII, del 1, og i overensstemmelse med de rapporteringskrav, som er fastlagt i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

2.   Senest den 31. juli 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om anvendelsen af de indtægter, medlemsstaterne opnår ved auktionen over emissionskvoter i henhold til artikel 10, stk. 1, og artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktiv 2003/87/EF, herunder de oplysninger, der er angivet i bilag VIII, del 3.

3.   Senest den 30. september 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om bistand til udviklingslande, herunder de oplysninger, der er angivet i bilag VIII, del 2, og i overensstemmelse med de relevante rapporteringskrav, som fastlagt i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

4.   Medlemsstaterne offentliggør de rapporter, der forelægges Kommissionen i henhold til denne artikel, med undtagelse af de oplysninger der er angivet i bilag VIII, del 2, litra b).

5.   Kommissionen vedtager, bistået af det i artikel 44, stk. 1, litra a), omhandlede Udvalg for Klimaændringer, gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for medlemsstaternes rapportering af oplysninger i henhold til nærværende artikel.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

Artikel 20

Integreret rapportering om vedvarende energi

Medlemsstaterne giver i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplysninger:

a)

om gennemførelsen af følgende forløbskurver og målsætninger:

1)

den vejledende nationale forløbskurve for den vedvarende energis samlede andel i det endelige bruttoenergiforbrug fra 2021 til 2030

2)

de anslåede forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitets-, varme- og køle-, samt transportsektoren

3)

de anslåede forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som bruges til at virkeliggøre det overordnede henholdsvis de sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030 og herunder det samlede forventede endelige bruttoenergiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW for hver teknologi og sektor

4)

forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt på varme, elektricitet og transport samt for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse, en vurdering af dens oprindelse og indvirkning på LULUCF-drænet

5)

i relevant omfang, andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder sådanne, der er langsigtede eller sektorspecifikke (såsom andel af elektricitet produceret af biomasse uden udnyttelse af overskudsvarme, andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brugen af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, VE-fællesskaber og VE-egenforbrugere), energi udvundet af slam gennem behandling af spildevand

b)

om gennemførelsen af følgende politikker og foranstaltninger:

1)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at opnå det nationale bidrag til det bindende 2030-mål for vedvarende energi på EU-plan som angivet i artikel 4, litra a), nr. 2), i denne forordning, herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger, med en særlig gennemgang af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 23-28 i direktiv (EU) 2018/2001

2)

i det omfang de foreligger, særlige foranstaltninger vedrørende regionalt samarbejde

3)

uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, særlige foranstaltninger med henblik på finansiel støtte, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling samt transport

4)

hvor det er relevant, vurdering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001

5)

særlige foranstaltninger til opfyldelse af kravene i artikel 15-18 i direktiv (EU) 2018/2001

6)

i relevant omfang, specifikke foranstaltninger til at vurdere, gennemsigtiggøre og reducere behovet for must-run-kapacitet, som kan føre til indskrænkning af energi fra vedvarende energikilder

7)

et sammendrag af politikker og foranstaltninger, der indgår i de gennemførelsesrammer, medlemsstaterne skal opstille i henhold til artikel 21, stk. 6, og artikel 22, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 for at fremme og lette udviklingen af VE-egetforbrug og VE-fællesskaber

8)

foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse, særlig til mobilisering af ny biomasse under hensyntagen til biomassens tilgængelighed, herunder bæredygtig biomasse, samt foranstaltninger med henblik på bæredygtighed for den producerede og udnyttede biomasse

9)

foranstaltninger til at øge andelen af vedvarende energi i varme- og køle- samt transportsektoren

10)

politikker og foranstaltninger der befordrer tilgang til brug af elkøbsaftaler

c)

som anført i bilag IX, del 1.

Artikel 21

Integreret rapportering om energieffektivitet

Medlemsstaterne giver i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplysninger:

a)

om gennemførelsen af følgende nationale forløbskurver, målsætninger og mål:

1)

den vejledende forløbskurve for primærenergiforbrug og endeligt årligt energiforbrug fra 2021 til 2030, som illustrerer de nationale energibesparelsers bidrag til opfyldelsen af Unionens 2030-mål, og herunder den underliggende metode

2)

de vejledende milepæle for den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og bidragene til Unionens energieffektivitetsmål i henhold til direktiv 2012/27/EU i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

3)

hvor det er relevant, en ajourføring af andre nationale målsætninger ifølge den nationale plan

b)

om gennemførelsen af følgende politikker og foranstaltninger:

1)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at opnå det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til at udnytte gas- og elinfrastrukturs energieffektiviseringspotentiale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet

2)

hvor det er relevant, markedsbaserede instrumenter, der tilskynder til forbedringer af energieffektivitet, herunder bl.a. energiskatter og -afgifter og kvoter

3)

den nationale ordning for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7a og 7b i direktiv 2012/27/EU og i henhold til bilag III til denne forordning

4)

langsigtede renoveringsstrategier i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

5)

politikker og foranstaltninger med henblik på at fremme energitjenester i den offentlige sektor og foranstaltninger med henblik på at fjerne de reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige barrierer, som hindrer udbredelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne og andre energieffektivitetstjenestemodeller

6)

i relevant omfang, regionalt samarbejde på energieffektivitetsområdet

7)

uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, i relation til energieffektivitet på nationalt plan, hvor det er relevant

c)

som anført i bilag IX, del 2.

Artikel 22

Integreret rapportering om energisikkerhed

Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplyse om gennemførelsen af følgende:

a)

nationale målsætninger med henblik på at øge diversificeringen af energikilder og leverancer

b)

hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande

c)

nationale målsætninger med hensyn til udvikling af evnen til at håndtere begrænset eller afbrudt forsyning fra en energikilde, herunder gas og el

d)

nationale målsætninger angående højnelse af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af udbredelse af indenlandske energikilder, efterspørgselsreaktion og lagring

e)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er omhandlet i litra a)-d)

f)

regionalt samarbejde om gennemførelsen af de målsætninger og politikker, der er omhandlet i litra a)-d)

g)

uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, i relation til dette område på nationalt plan, hvor det er relevant.

Artikel 23

Integreret rapportering om det indre energimarked

1.   Medlemsstaterne giver i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplysninger om gennemførelsen af følgende målsætninger og foranstaltninger:

a)

graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i forhold til elsammenkoblingsmålet for 2030 på mindst 15 % og de indikatorer, der er fastlagt i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.1, samt foranstaltningerne til implementering af strategien for opnåelse af denne grad, herunder dem der er knyttet til udstedelse af tilladelser

b)

centrale projekter vedrørende el- og gastransmissionsinfrastruktur, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til energiunionens fem dimensioner

c)

i relevant omfang, planlagte centrale infrastrukturprojekter, bortset fra projekter af fælles interesse, herunder infrastrukturprojekter med inddragelse af tredjelande og, i realistisk omfang, en overordnet vurdering af deres overensstemmelse med og bidrag til energiunionens mål

d)

nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom forøgelse af systemfleksibilitet, markedsintegration og -kobling, der har til sigte at øge handelskapaciteten i de eksisterende samkøringslinjer, intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for lastfordeling, belastningsomfordeling og indskrænkning samt øjeblikkelige prissignaler

e)

i relevant omfang, nationale målsætninger og foranstaltninger vedrørende ikkeforskelsbehandlende inddragelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder

f)

i relevant omfang, nationale målsætninger og foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne deltager i energisystemet og drager fordel af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere

g)

foranstaltninger til at sikre elsystemets tilstrækkelighed

h)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er nævnt i litra a)-g)

i)

regionalt samarbejde om gennemførelsen af de målsætninger og politikker, der er nævnt i litra a)-h)

j)

uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, finansieringsforanstaltninger på nationalt niveau, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, i relation til det indre energimarked, herunder for elsammenkoblingsmålet, hvor det er relevant

k)

foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet for så vidt angår produktion af vedvarende energi, herunder udrulning af intradagsmarkedssammenkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder.

2.   Oplysningerne, som medlemsstaterne forelægger i henhold til stk. 1, skal stemme overens med og i det relevante omfang bygge på rapporten fra de nationale regulerende myndigheder, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/72/EF og artikel 41, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/73/EF.

Artikel 24

Integreret rapportering om energifattigdom

Hvor artikel 3, stk. 3, litra d), andet afsnit, finder anvendelse, skal den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimastatusrapport indbefatte:

a)

oplysninger om fremskridt hen imod opfyldelse af det nationale vejledende mål om at reducere antallet af energifattige husstande, og

b)

kvantitative oplysninger om antallet af energifattige husstande og, hvor sådanne er til rådighed, information om politikker og foranstaltninger til håndtering af energifattigdom.

Kommissionen videregiver data, som medlemsstaterne har tilsendt den i medfør af denne artikel, til Det Europæiske Observatorium for Energifattigdom.

Artikel 25

Integreret rapportering om forskning, innovation og konkurrenceevne

Medlemsstaterne giver i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplysninger om gennemførelsen af følgende målsætninger og foranstaltninger:

a)

hvor det er relevant, nationale målsætninger og politikker, hvormed SET-planens målsætninger og politikker omsættes i en national kontekst

b)

nationale målsætninger angående de samlede offentlige og, hvor de er til rådighed, private udgifter til forskning og innovation inden for renere energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling

c)

i hensigtsmæssigt omfang, nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtagningen af lavemissionsteknologier med henblik på dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og, hvor det er relevant, i forbindelse med infrastruktur til transport, anvendelse og lagring af kulstof

d)

nationale målsætninger med henblik på at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer

e)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå de målsætninger, der er omhandlet i litra b) og c)

f)

samarbejde med andre medlemsstater om at gennemføre de målsætninger og politikker, der er omhandlet i litra b)-d), herunder koordinering af politikker og foranstaltninger i forbindelse med SET-planen, såsom tilpasning af forskningsprogrammer og fælles programmer

g)

finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvor det er relevant.

Afdeling 2

Årlig rapportering

Artikel 26

Årlig rapportering

1.   Senest den 15. marts 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne følgende til Kommissionen:

a)

de oplysninger, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2009/119/EF

b)

de oplysninger, der er nævnt i bilag IX, punkt 3, til direktiv 2013/30/EU i henhold til nævnte direktivs artikel 25.

2.   Senest den 31. juli 2021 og derefter hvert år (år X) tilsender medlemsstaterne Kommissionen deres tilnærmede drivhusgasopgørelser for året X–1.

Med henblik på dette stykke kompilerer Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes tilnærmede drivhusgasopgørelser, eller på grundlag af sine egne estimater, hvis en medlemsstat ikke har meddelt sine tilnærmede opgørelser inden denne dato, hvert år en tilnærmet drivhusgasopgørelse for Unionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden senest den 30. september hvert år.

3.   Fra 2023 skal medlemsstaterne opgøre og aflægge rapport til Kommissionen om de endelige data i drivhusgasopgørelsen senest den 15. marts hvert år (år X) og foreløbige data senest den 15. januar hvert år, herunder om de drivhusgasser og opgørelsesoplysninger, der er anført i bilag V. Rapporten om de endelige data i drivhusgasopgørelsen indeholder også en fyldestgørende og ajourført national opgørelsesrapport. Senest tre måneder efter modtagelsen af rapporterne stiller Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra n), til rådighed for det i artikel 44, stk. 1, litra a), omhandlede Udvalg for Klimaændringer.

4.   Senest den 15. april hvert år forelægger medlemsstaterne UNFCCC's sekretariat nationale opgørelser med de oplysninger om endelige data i drivhusgasopgørelsen, der i henhold til stk. 3 er forelagt Kommissionen. Kommissionen kompilerer hvert år i samarbejde med medlemsstaterne en EU-drivhusgasopgørelse og udarbejder en rapport om EU-drivhusgasopgørelsen og forelægger disse dokumenter for UNFCCC's sekretariat senest den 15. april hvert år.

5.   Senest den 15. januar henholdsvis den 15. marts i år 2027 og 2032 forelægger medlemsstaterne Kommissionen henholdsvis foreløbige data og endelige data, som er udarbejdet til deres LULUCF-regnskaber med henblik på rapporterne om overholdelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2018/841.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 med henblik på at:

a)

ændre bilag V, del 2, ved at tilføje eller fjerne stoffer fra listen over drivhusgasser i overensstemmelse med de relevante beslutninger, der er truffet af organerne under UNFCCC eller Parisaftalen

b)

supplere denne forordning ved at vedtage værdier for globalt opvarmningspotentiale og præcisere retningslinjerne for opgørelser, som skal anvendes i overensstemmelse med de relevante beslutninger, der er truffet af organerne under UNFCCC eller Parisaftalen.

7.   Kommissionen vedtager, bistået af det i artikel 44, stk. 1, litra a), omhandlede Udvalg for Klimaændringer, gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, tekniske enkeltheder, formatet og processen for medlemsstaternes forelæggelse af tilnærmede drivhusgasopgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 2, drivhusgasopgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 3 og bogførte drivhusgasemissioner og -optag i overensstemmelse med artikel 5 og 14 i forordning (EU) 2018/841.

Når Kommissionen foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til UNFCCC's og Parisaftalens tidsfrister for overvågning og rapportering af disse oplysninger og de relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer for at sikre, at Unionen overholder sine rapporteringsforpligtelser som part i UNFCCC og Parisaftalen. Disse gennemførelsesretsakter skal også fastsætte tidsplaner for samarbejde og samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne for så vidt angår udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse.

De pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

Artikel 27

Rapportering om 2020-målene

Senest den 30. april 2022 aflægger hver medlemsstat rapport til Kommissionen om opfyldelsen af sit nationale 2020-mål for energieffektivitet, der er fastlagt i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU, ved at indgive de oplysninger, der er fastsat i bilag IX, del 2, til denne forordning, og af de nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i 2020 som fastsat i bilag I til direktiv 2009/28/EF i den udgave, der var i kraft den 31. december 2020 med følgende oplysninger:

a)

hver sektors (elektricitet, opvarmning og køling samt transport) andel og den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder i 2020

b)

de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at nå de nationale 2020-mål for vedvarende energi, herunder foranstaltninger vedrørende støtteordninger, oprindelsesgarantier og forenkling af administrative procedurer

c)

andelen af energi fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukkerafgrøder og olieholdige afgrøder i transportsektorens energiforbrug

d)

andelen af energi fra biobrændstoffer og biogas til transport fremstillet af råmaterialer og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, i direktiv 2009/28/EF i den udgave, der var i kraft den 31. december 2020 i transportsektorens energiforbrug.

Afdeling 3

Rapporteringsplatform

Artikel 28

e-platform

1.   Kommissionen opretter en onlineplatform (e-platform) for at lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, for at fremme samarbejde blandt medlemsstaterne og for at fremme offentlig adgang til information.

2.   Medlemsstaterne skal anvende e-platformen med henblik på at forelægge Kommissionen de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel, når den tages i brug.

3.   E-platformen tages i brug den 1. januar 2020. Kommissionen benytter e-platformen til at gøre det lettere at få offentlig adgang til de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel, de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner, opdateringerne heraf og de langsigtede strategier, der er omhandlet i artikel 15, under hensyntagen til forretningsmæssigt følsomme data og overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

KAPITEL 5

Samlet vurdering af fremskridt og politiske løsninger med henblik på at sikre Unionens målopfyldelse — Kommissionens overvågning

Artikel 29

Vurdering af fremskridt

1.   Senest den 31. oktober 2021 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen navnlig på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, andre oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, samt indikatorer og europæiske statistikker og data, hvor sådanne foreligger:

a)

opnåede fremskridt på EU-niveau mht. at opfylde energiunionens målsætninger, herunder for den første tiårsperiodes vedkommende Unionens 2030-mål for energi og klima, navnlig med henblik på at undgå underopfyldelse i forhold til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet

b)

hver medlemsstats fremskridt med at opfylde sine målsætninger, mål og bidrag og gennemføre de politikker og foranstaltninger, der er opstillet i dennes integrerede nationale energi- og klimaplan

c)

luftfartens samlede indvirkning på det globale klima, herunder i form af ikke-CO2-relaterede emissioner eller virkninger baseret på emissionsdata fra medlemsstaterne i henhold til artikel 26, og forbedrer denne vurdering med henvisning til de videnskabelige fremskridt og data for flytrafikken, hvis det er relevant

d)

den samlede virkning af politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale energi- og klimaplaner på funktionsmåden for Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger

e)

den samlede virkning af de politikker og foranstaltninger, der indgår i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, på funktionsmåden for Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (EU ETS) og på ligevægten mellem udbud og efterspørgsel af kvoter på det europæiske kulstofmarked.

2.   Hvad angår vedvarende energi, skal Kommissionen som led i sin i stk. 1 omhandlede vurdering vurdere de opnåede fremskridt mht. andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens endelige bruttoenergiforbrug på grundlag af en vejledende EU-forløbskurve, der tager udgangspunkt i 20 % i 2020, når referencepunkter på mindst 18 % i 2022, 43 % i 2025 og 65 % i 2027 af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem Unionens 2020-mål for vedvarende energi og Unionens 2030-mål for vedvarende energi og når Unionens 2030-mål for vedvarende energi på mindst 32 % i 2030.

3.   Hvad angår energieffektivitet, skal Kommissionen som led i sin i stk. 1 omhandlede vurdering vurdere fremskridt mht. i fællesskab at nå et maksimalt energiforbrug på EU-plan på 1 273 Mtoe primærenergi og 956 Mtoe endelig energi i 2030 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU.

Kommissionen skal i forbindelse med sin vurdering følge nedenstående trin:

a)

fastslå, hvorvidt Unionens delmål på ikke over 1 483 Mtoe primærenergi og 1 086 Mtoe endelig energi i 2020 er opfyldt

b)

vurdere, hvorvidt medlemsstaternes fremskridt viser, at Unionen som helhed er på vej til at nå det niveau for energiforbruget i 2030, som er nævnt i første afsnit, i betragtning af vurderingen af de oplysninger, som medlemsstaterne forelagde i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter

c)

anvende resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan og nationalt plan og benytte andre supplerende analyser

d)

tage behørigt hensyn til relevante omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, som medlemsstaterne har angivet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.

4.   På området for det indre energimarked skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere fremskridt med hensyn til graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030.

5.   Senest den 31. oktober 2021 og hvert år derefter vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af de oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, om Unionen og dens medlemsstater har gjort tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde følgende krav:

a)

forpligtelserne i henhold til artikel 4 i UNFCCC og artikel 3 i Parisaftalen som fastlagt i beslutninger, der er truffet af UNFCCC's partskonference eller af den partskonference for UNFCCC, der tjener som møde for parterne til Parisaftalen

b)

forpligtelser i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2018/842 og artikel 4 i forordning (EU) 2018/841

c)

de målsætninger, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan med henblik på at nå energiunionens målsætninger og for den første tiårsperiodes vedkommende med henblik på at nå 2030-målene for energi og klima.

6.   Kommissionen bør i sin vurdering tage hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.

7.   Kommissionen aflægger rapport om sin vurdering i henhold til denne artikel som led i den rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 35.

Artikel 30

Uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen og målene i forordning (EU) 2018/842

1.   På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 29 skal Kommissionen fremsætte henstillinger til en medlemsstat i medfør af artikel 34, hvis den politiske udvikling i denne medlemsstat viser uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen.

2.   En medlemsstat, der agter at gøre brug af fleksibiliteten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/842 skal, efterhånden som disse oplysninger bliver tilgængelige, i den integrerede nationale energi- og klimaplan medtage niveauet for den påtænkte brug og de planlagte politikker og foranstaltninger, som den vil benytte for at opfylde kravene fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 2018/841 for perioden fra 2021 til 2030.

Artikel 31

Reaktion på utilstrækkelige ambitioner i integrerede nationale energi- og klimaplaner

1.   Hvor Kommissionen på grundlag af sin vurdering af udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 9 eller på grundlag af sin vurdering af udkastene til ajourføringer af de endelige planer i henhold til artikel 14, og som led i den iterative proces, konkluderer, at medlemsstaternes målsætninger, mål og bidrag er utilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger og navnlig, for den første tiårsperiode, at nå Unionens bindende 2030-mål for vedvarende energi, skal den — for så vidt angår Unionens mål for vedvarende energi — og kan den — for så vidt angår andre mål for energiunionen — rette henstillinger til medlemsstater, hvis bidrag den anser for utilstrækkelige, om at øge deres ambitionsniveau for at sikre et tilstrækkeligt fælles ambitionsniveau.

2.   Hvor der opstår en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og medlemsstaternes kollektive bidrag inden for området vedvarende energi, baserer Kommissionen sin vurdering på den formel, som er fastsat i bilag II, og som er baseret på de objektive kriterier, der er opført i artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra e), nr. i)-v), samtidig med at den tager behørigt hensyn til relevante omstændigheder, der påvirker udbredelsen af vedvarende energi, som anført af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit.

Hvor der opstår en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og summen af de nationale bidrag på energieffektivitetsområdet, vurderer Kommissionen navnlig de relevante omstændigheder, der er anført i artikel 6, stk. 2, oplysninger, som medlemsstaterne har angivet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, resultater fra modelberegninger vedrørende fremtidige tendenser i energiforbruget og andre relevante supplerende analyser.

Uden at det berører de øvrige bestemmelser i denne artikel og med det ene formål at vurdere, om der er en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og medlemsstaternes kollektive bidrag, ansætter Kommissionen i sin vurdering et formodet nationalt bidrag fra de medlemsstater, der ikke har forelagt deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 9, stk. 1.

Kommissionen tager i sin ansættelse, inden for området vedvarende energi, hensyn til medlemsstatens nationale bindende mål for 2020, jf. bilag I til direktiv (EU) 2018/2001, resultater fra modelberegninger vedrørende udviklingen af vedvarende energi og resultaterne af den formel, der er fastsat i bilag II til denne forordning. Inden for energieffektivitetsområdet tager den hensyn til modelberegninger vedrørende fremtidige tendenser i energiforbruget og, hvis det er relevant, andre supplerende analyser.

Kommissionen tager i sin vurdering af bidragene til vedvarende energi, der er baseret på formlen i bilag II, hensyn til eventuelle potentielle negative virkninger på forsyningssikkerheden og netstabiliteten i små eller isolerede energisystemer eller i medlemsstaters systemer, hvor det kan få væsentlige konsekvenser som følge af ændringen af det synkrone område.

Kommissionen tager i sin vurdering af energieffektivitetsbidragene hensyn til den potentielle virkning på driften af eltransmissionssystemer og netstabilitet i de medlemsstater, hvor det kan få væsentlige konsekvenser som følge af ændringen af det synkrone område.

3.   Hvor Kommissionen på grundlag af sin vurdering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf i henhold til artikel 14 konkluderer, at målsætningerne, målene og bidragene i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourføringer heraf er utilstrækkelige til i fællesskab at virkeliggøre energiunionens målsætninger og for den første tiårsperiode navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet, foreslår den foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og mål opfyldes i fællesskab. Hvad angår vedvarende energi, skal sådanne foranstaltninger tage hensyn til ambitionsniveauet for medlemsstaternes bidrag til Unionens 2030-mål som fastsat i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf.

Artikel 32

Reaktion på utilstrækkelige fremskridt hen imod Unionens energi- og klimarelaterede målsætninger og mål

1.   Hvor Kommissionen på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1, litra b), konkluderer, at en medlemsstat har gjort utilstrækkelige fremskridt mht. opfyldelsen af dens målsætninger, mål og bidrag, dens referencepunkter for vedvarende energi eller i gennemførelsen af de politikker og foranstaltninger, der er fastlagt i medlemsstatens integrerede nationale klima- og energiplan, skal den fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 34.

I sine henstillinger inden for området vedvarende energi tager Kommissionen hensyn til de relevante omstændigheder, der er angivet af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit. Kommissionen tager også hensyn til projekter for vedvarende energi, for hvilke der er truffet en endelig investeringsbeslutning, forudsat at disse projekter bliver operationelle i perioden 2021-2030 og får betydelige virkninger på en medlemsstats nationale bidrag.

I sine henstillinger på energieffektivitetsområdet tager Kommissionen behørigt hensyn til de objektive kriterier, der er opført i artikel 6, stk. 1, litra a) og b), og de relevante nationale omstændigheder, der er angivet af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.

2.   Hvor Kommissionen på grundlag af den samlede vurdering af medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a), og underbygget af andre kilder til oplysninger, hvor relevant, konkluderer, at Unionen risikerer ikke at kunne opfylde energiunionens målsætninger og navnlig målene i Unionens klima- og energiramme for 2030 for den første tiårsperiode, kan den fremsætte henstillinger til samtlige medlemsstater i henhold til artikel 34 for at afbøde sådanne risici.

Inden for området vedvarende energi vurderer Kommissionen, om de nationale foranstaltninger, der er fastsat i stk. 3, er tilstrækkelige til at nå Unionens mål for vedvarende energi. I tilfælde af at de nationale foranstaltninger er utilstrækkelige, foreslår Kommissionen i det relevante omfang foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan ud over disse henstillinger for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for vedvarende energi opfyldes.

Inden for energieffektivitetsområdet foreslår Kommissionen i det relevant omfang foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan ud over disse henstillinger for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for energieffektivitet opfyldes.

Inden for energieffektivitetsområdet kan sådanne yderligere foranstaltninger navnlig forbedre energieffektiviteten for:

a)

produkter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (34) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (35)

b)

bygninger, jf. direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU, og

c)

transport.

3.   Hvor Kommissionen inden for området vedvarende energi på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1 og 2, konkluderer, at et eller flere af referencepunkterne i Unionens vejledende forløbskurve i 2022, 2025 og 2027, jf. artikel 29, stk. 2, ikke nås, skal de medlemsstater, som er faldet under et eller flere af deres nationale referencepunkter i 2022, 2025 og 2027, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), sikre, at supplerende foranstaltninger gennemføres inden for ét år efter datoen for modtagelsen af Kommissionens vurdering for at afhjælpe underopfyldelsen i forhold til deres nationale referencepunkt såsom:

a)

nationale foranstaltninger med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi

b)

tilpasning af den vedvarende energis andel i varme- og kølesektoren som fastsat ved artikel 23, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001

c)

tilpasning af den vedvarende energis andel i transportsektoren som fastsat ved artikel 25, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001

d)

gennemførelse af en frivillig finansiel betaling til EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi, som oprettes på EU-plan, som bidrager til projekter for vedvarende energi, og som forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen som fastlagt i artikel 33

e)

anvendelse af samarbejdsmekanismer som fastlagt i direktiv (EU) 2018/2001.

Sådanne foranstaltninger skal tage hensyn til Kommissionens overvejelser som omhandlet i denne artikels stk. 1, andet afsnit. De pågældende medlemsstater skal medtage disse foranstaltninger som led i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapport.

4.   Fra den 1. januar 2021 må andelen af energi fra vedvarende energikilder i hver medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug ikke være lavere end en referenceandel, der svarer til det obligatoriske nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i 2020 som fastsat i artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001. Fastholder en medlemsstat ikke sin referenceandel som målt over en periode på ét år, træffer den pågældende medlemsstat inden for ét år supplerende foranstaltninger såsom dem, der findes i nærværende artikels stk. 3, første afsnit, litra a)-e), som er tilstrækkelige til at afhjælpe denne underopfyldelse i løbet af ét år.

Medlemsstater, der overholder forpligtelsen til at afhjælpe underopfyldelsen i forhold til referenceandelen, anses for at have overholdt forpligtelserne i dette stykkes første afsnits første punktum og i artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001 i hele den periode, hvor der var en underopfyldelse.

I forbindelse med nærværende artikels stk. 3, første afsnit, litra d), kan medlemsstaterne udnytte deres indtægter fra årlige emissionskvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF.

5.   Hvor en medlemsstats andel af energi fra vedvarende energikilder falder under et eller flere af dens nationale referencepunkter i 2022, 2025 og 2027, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), skal den i den næste integrerede rapport, der forelægges Kommissionen i henhold til artikel 17, redegøre for, hvordan den vil afhjælpe underopfyldelsen i forhold til sine nationale referencepunkter.

6.   Uden at dette berører de i denne artikels stk. 2, tredje afsnit, nævnte andre foranstaltninger på EU-plan, gælder det, at hvis Kommissionen inden for energieffektivitetsområdet på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1 og 3, der foretages i 2022, 2025 og 2027, konkluderer, at fremskridtene mht. i fællesskab at nå Unionens energieffektivitetsmål, der er nævnt i artikel 29, stk. 3, første afsnit, er utilstrækkelige, foreslår den foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan sideløbende med de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU for at sikre, at Unionens energieffektivitetsmål for 2030 opfyldes.

7.   Hver berørt medlemsstat, som er omhandlet i denne artikels stk. 3, skal udarbejde en detaljeret beskrivelse af de supplerende gennemførte, vedtagne og planlagte foranstaltninger som led i dens efterfølgende statusrapport, jf. artikel 17.

8.   Hvor Kommissionen med hensyn til sammenkoblinger på grundlag af sin vurdering i 2025 i henhold til artikel 29, stk. 1 og 4, konkluderer, at fremskridtene er utilstrækkelige, skal Kommissionen samarbejde med de berørte medlemsstater senest i år 2026 med henblik på at rette op på de opståede omstændigheder.

Artikel 33

EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi

1.   Senest den 1. januar 2021 opretter Kommissionen EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi som omhandlet i artikel 32, stk. 3, litra d), med henblik på at give støtte til nye projekter for vedvarende energi i Unionen med det formål at afhjælpe en underopfyldelse i den vejledende EU-forløbskurve. Støtten kan bl.a. ydes i form af en præmie, der udbetales ud over markedspriserne, og gives til de projekter, der indebærer de laveste omkostninger eller den laveste præmie.

2.   Uden at dette berører denne artikels stk. 1, skal finansieringsmekanismen bidrage til den befordrende ramme i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001 med det formål at støtte udbredelsen af vedvarende energi i hele Unionen, uanset om der er en underopfyldelse i forhold til den vejledende EU-forløbskurve. Med henblik herpå:

a)

kan betalinger fra medlemsstater som omhandlet i artikel 32 suppleres med supplerende kilder såsom EU-midler, bidrag fra den private sektor eller supplerende betalinger fra medlemsstaterne for at bidrage til opfyldelsen af EU-målet

b)

kan finansieringsmekanismen bl.a. yde støtte i form af lavtforrentede lån, tilskud eller en blanding af begge og kan bl.a. støtte fælles projekter mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv (EU) 2018/2001 og medlemsstaternes deltagelse i fælles projekter med tredjelande som omhandlet i nævnte direktivs artikel 11.

3.   Medlemsstaterne bevarer retten til at beslutte, hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser de tillader, at anlæg, der er beliggende på deres område, modtager støtte fra finansieringsmekanismen.

4.   Kommissionen kan, bistået af Udvalget om Energiunionen, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra b), vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nødvendige bestemmelser for oprettelsen og driften af finansieringsmekanismen, navnlig:

a)

metoden til beregning af det maksimale beløb for præmien for hvert tilbud

b)

de udbudsbetingelser, der skal finde anvendelse, herunder leveringsbetingelser og dertil hørende sanktioner

c)

metoden til beregning af medlemsstaternes betalinger og de dermed forbundne statistiske fordele for de deltagende medlemsstater

d)

mindstekrav til medlemsstaternes deltagelse under hensyntagen til behovet for at sikre såvel mekanismens kontinuitet ved hjælp af en tilstrækkelig varighed af medlemsstatsbetalingen som den maksimale grad af fleksibilitet i medlemsstaternes deltagelse

e)

bestemmelser, som sikrer værtsmedlemsstaternes deltagelse og/eller godkendelse, og om nødvendigt bestemmelser vedrørende yderligere systemomkostninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

5.   Hvert år medregnes den vedvarende energi, der produceres af de anlæg, som finansieres af finansieringsmekanismen, i de deltagende medlemsstaters statistikker, afspejlende deres respektive betalinger. Projekter støttet af denne finansieringsmekanisme, som finansieres af andre kilder end betalinger fra medlemsstaterne, medregnes ikke i medlemsstaternes nationale bidrag, men i Unionens bindende mål i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.

Artikel 34

Kommissionens henstillinger til medlemsstaterne

1.   Kommissionen fremsætter i det relevante omfang henstillinger til medlemsstater for at sikre, at energiunionens målsætninger opfyldes. Kommissionen gør straks disse henstillinger offentligt tilgængelige.

2.   Når der i denne forordning henvises til denne artikel, finder følgende principper anvendelse:

a)

den pågældende medlemsstat tager behørigt hensyn til henstillingen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og Unionen og mellem medlemsstaterne indbyrdes

b)

medlemsstaten angiver i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, der udarbejdes i det år, som følger efter det år, hvor henstillingen blev fremsat, på hvilken måde den har taget behørigt hensyn til henstillingen. Hvis den pågældende medlemsstat beslutter ikke at følge en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den begrunde hvorfor

c)

henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.

Artikel 35

Rapport om status over energiunionen

1.   Senest den 31. oktober hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status over energiunionen.

2.   Rapporten om status over energiunionen skal indeholde følgende:

a)

vurderingen, der er foretaget i henhold til artikel 29

b)

hvis det er relevant, henstillinger i henhold til artikel 34

c)

rapporten om kvotemarkedets funktion som omhandlet i artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, herunder oplysninger om anvendelsen af nævnte direktiv i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 21, stk. 2

d)

hvert andet år, fra og med 2023, en rapport om Unionens bæredygtighedspolitik for bioenergi med de oplysninger, der er angivet i bilag X

e)

hvert andet år en rapport om frivillige ordninger, for hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001 med de oplysninger, der er angivet i bilag XI til denne forordning

f)

en samlet statusrapport over anvendelsen af direktiv (EU) 2009/72/EF

g)

en samlet statusrapport over anvendelsen af direktiv 2009/73/EF i medfør af nævnte direktivs artikel 52

h)

en samlet statusrapport for ordningerne for energispareforpligtelser og alternative politiske foranstaltninger som omhandlet i artikel 7a og 7b i direktiv 2012/27/EU

i)

hvert andet år en samlet situationsrapport om renoveringen af den nationale masse af både private og offentlige beboelsesejendomme og erhvervsbygninger i overensstemmelse med de køreplaner, der er fastlagt i de langsigtede strategier for renovering, som hver medlemsstat udarbejder i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

j)

hvert fjerde år en samlet statusrapport om medlemsstaternes forøgelse af antallet af næsten energineutrale bygninger i henhold til artikel 9, stk. 5, i direktiv 2010/31/EU

k)

en samlet statusrapport for medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at skabe et komplet og funktionsdygtigt energimarked

l)

den faktiske brændstofkvalitet i de forskellige medlemsstater og den geografiske dækning for brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg med det sigte at skabe et overblik over data om brændstofkvalitet i de forskellige medlemsstater som indberettet i henhold til direktiv 98/70/EF

m)

en statusrapport om konkurrenceevne

n)

medlemsstaternes fremskridt hen imod udfasning af energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer

o)

andre spørgsmål af relevans for gennemførelsen af energiunionen, herunder offentlig og privat støtte

p)

senest den 31. oktober 2019 og hvert fjerde år derefter foretages der en vurdering af gennemførelsen af direktiv 2009/31/EF.

Artikel 36

Overvågning af forvaltningsmekanismen

I forbindelse med status over energiunionen, jf. artikel 35, underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår hvert år de fremskridt, der er gjort med energiunionen vedrørende alle aspekter af energi- og klimapolitikken.

Kapitel 6

EU-systemer og nationale systemer angående drivhusgasemissioner og optag gennem dræn

Artikel 37

EU-opgørelsessystem og nationale opgørelsessystemer

1.   Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne indføre, drive og søge løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer for at estimere menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der er opført i bilag V, del 2, til denne forordning og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder har adgang til de oplysninger, der er anført i bilag XII til denne forordning, at de gør brug af rapporteringssystemer oprettet i henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 517/2014 for at forbedre estimatet af fluorholdige gasser i de nationale drivhusgasopgørelser og er i stand til at gennemføre de årlige konsekvenskontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra i) og j), til nærværende forordning.

3.   Der oprettes hermed et EU-opgørelsessystem med henblik på at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i de nationale opgørelser med henblik på Unionens drivhusgasopgørelse. Kommissionen forvalter, vedligeholder og søger løbende at forbedre dette system, som skal indeholde et program for kvalitetssikring og -kontrol, hvori kvalitetsmålsætninger opstilles, og der udformes en plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol af opgørelsen, procedurer for udarbejdelse af emissionsestimater med henblik på kompilering af EU-opgørelsen i medfør af denne artikels stk. 5 og de revisioner, der er omhandlet i artikel 38.

4.   Kommissionen udfører en første kontrol af nøjagtigheden af de foreløbige data i drivhusgasopgørelsen, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 26, stk. 3. Den sender resultaterne af denne kontrol til medlemsstaterne senest seks uger efter indsendelsesfristen. Medlemsstaterne skal svare på relevante spørgsmål som følge af den første kontrol senest den 15. marts samtidig med indsendelsen af den endelige opgørelse for år X–2.

5.   Indsender en medlemsstat ikke de opgørelsesdata, der er nødvendige for kompileringen af EU-opgørelsen inden den 15. marts, kan Kommissionen udarbejde estimater for at supplere de af medlemsstaten indsendte data i samråd og tæt samarbejde med den pågældende medlemsstat. Til dette formål anvender Kommissionen de gældende retningslinjer for udarbejdelse af de nationale drivhusgasopgørelser.

6.   Bistået af Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler for strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for oplysninger om nationale opgørelsessystemer og om krav til etableringen, driften og funktionen af nationale opgørelsessystemer.

Når den foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante beslutninger, der er truffet vedtaget af UNFCCC's eller Parisaftalens organer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

7.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastsættelse af regler om kravene til etableringen, driften og funktionen af EU-opgørelsessystemet. Når den foreslår sådanne delegerede retsakter, tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer.

Artikel 38

Revision af opgørelsen

1.   For at overvåge medlemsstaternes reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til artikel 4, 9 og 10 i forordning (EU) 2018/842 og deres reduktioner af emissioner og forbedring af optag gennem dræn i henhold til artikel 4 og 14 i forordning (EU) 2018/841 og eventuelle andre mål for reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til EU-retten foretager Kommissionen i 2027 og 2032 en omfattende gennemgang af de nationale opgørelsesdata, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 26, stk. 4, i nærværende forordning. Medlemsstaterne deltager fuldt ud i denne proces.

2.   Den i stk. 1 nævnte samlede revision skal omfatte:

a)

kontroller af de rapporterede oplysningers gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed

b)

kontroller med henblik på at afdække tilfælde, hvor opgørelsesdata udarbejdes på en måde, der er uforenelig med UNFCCC's vejledninger eller EU-regler

c)

kontroller med henblik på at afdække tilfælde, hvor LULUCF-regnskaber føres på en måde, der ikke er i overensstemmelse med UNFCCC's vejledninger eller EU-regler, og

d)

eventuelt beregning af de resulterende nødvendige tekniske korrektioner i samråd med medlemsstaterne.

3.   Bistået af Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge tidsplaner og procedurer for udførelse af den samlede revision, herunder opgaverne i nærværende artikels stk. 2, og sikre passende høring af medlemsstaterne hvad angår revisionernes konklusioner.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

4.   Kommissionen beregner ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den samlede emissionsmængde for det relevante år i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for hver medlemsstat efter afslutningen af revisionen opdelt efter emissionsdata af relevans for artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 og emissionsdata som omhandlet i bilag V, del 1, litra c), i nærværende forordning, tillige med den samlede emissionsmængde og -optag af relevans for artikel 4 i forordning (EU) 2018/841.

5.   Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, som er oprettet i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2018/841 fire måneder efter datoen for offentliggørelse af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 4, anvendes til kontrol af overensstemmelsen med artikel 4 i forordning (EU) 2018/841, herunder ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2018/841.

6.   Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, som er oprettet i henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2018/842 to måneder efter datoen for kontrol af overensstemmelse med forordning (EU) 2018/841 som nævnt i nærværende artikels stk. 5, anvendes til kontrol af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 i 2021 og 2026. Kontrollen af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 for hvert af årene 2022 til 2025 og 2027 til 2030 skal foretages på en dato, der ligger én måned efter datoen for kontrollen med overensstemmelse for det foregående år. Denne kontrol omfatter ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 5, 6 og 7 i forordning (EU) 2018/842.

Artikel 39

EU-systemet og nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

1.   Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne og Kommissionen drive og løbende søge at forbedre såvel de nationale systemer som EU-systemet for rapportering om politikker og foranstaltninger og for rapportering om fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn. Disse systemer omfatter de relevante institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger inden for en medlemsstat og Unionen til politikevaluering og udarbejdelse af fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn.

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilstræber rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed for de rapporterede oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. artikel 18, herunder brug og anvendelse af data, metoder og modeller, samt gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og følsomhedsanalyser.

3.   Bistået af Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for oplysninger om nationale systemer og EU-systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2 og artikel 18.

Når Kommissionen foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til de relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer, herunder internationalt aftalte rapporteringskrav og tidsfrister for overvågning og rapportering af disse oplysninger.

Disse pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

Artikel 40

Oprettelse og drift af registre

1.   Unionen og medlemsstaterne opretter og vedligeholder registre for at kunne foretage nøjagtige opgørelser over nationalt bestemte bidrag i medfør af Parisaftalens artikel 4, stk. 13, og for internationalt overførte modvirkningsresultater i medfør af nævnte aftales artikel 6.

2.   Unionen og medlemsstaterne kan føre deres registre inden for rammerne af et konsolideret system sammen med en eller flere andre medlemsstater.

3.   Data i de i stk. 1 nævnte registre stilles til rådighed for den centrale administrator, der er udpeget i medfør af artikel 20 i direktiv 2003/87/EF.

4.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 for at supplere denne forordning ved at oprette de i nærværende artikels stk. 1 nævnte registre og ved hjælp af Unionens og medlemsstaternes registre at sørge for den nødvendige tekniske gennemførelse af relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.

KAPITEL 7

Samarbejde og støtte

Artikel 41

Samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionen

1.   Medlemsstaterne samarbejder og koordinerer indbyrdes og med Unionen i forbindelse med forpligtelser i henhold til denne forordning, navnlig vedrørende:

a)

processen for udarbejdelse, vedtagelse, meddelelse og evaluering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i medfør af artikel 9-13

b)

processen for udarbejdelse, vedtagelse, meddelelse og evaluering af den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport i medfør af artikel 17 og den årlige rapportering i medfør af artikel 26

c)

processen vedrørende Kommissionens henstillinger og opfølgning på disse henstillinger i henhold til artikel 9, stk. 2 og 3, artikel 17, stk. 6, artikel 30, stk. 1, artikel 31, stk. 1, og artikel 32, stk. 1 og 2

d)

kompileringen af Unionens drivhusgasopgørelse og udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse i medfør af artikel 26, stk. 4

e)

udarbejdelsen af Unionens nationale meddelelse i henhold til artikel 12 i UNFCCC og Unionens rapport hvert andet år i henhold til beslutning 2/CP.17 eller efterfølgende relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's organer

f)

revisions- og overholdelsesprocedurer i henhold til UNFCCC og Parisaftalen i overensstemmelse med gældende beslutninger i henhold til UNFCCC samt Unionens procedure for revision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser omhandlet i artikel 38

g)

eventuelle justeringer efter den i artikel 38 omhandlede revisionsproces eller andre ændringer af opgørelser og rapporter over opgørelser, som allerede er indsendt eller skal indsendes til UNFCCC's sekretariat

h)

kompileringen af Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelser i medfør af artikel 26, stk. 2.

2.   Kommissionen kan yde teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med forpligtelser efter denne forordning efter anmodning fra en medlemsstat.

Artikel 42

Det Europæiske Miljøagenturs rolle

Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen i dens arbejde med dimensionerne dekarbonisering og energieffektivitet for at efterkomme artikel 15-21, 26, 28, 29, 35, 37, 38, 39 og 41 i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram. Dette omfatter fornøden bistand til:

a)

kompilering af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer om politikker, foranstaltninger og fremskrivninger

b)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer for oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger

c)

udarbejdelse af estimater eller supplering af de estimater, som Kommissionen har adgang til, over data om fremskrivninger, som medlemsstaterne ikke har rapporteret

d)

kompilering af data som påkrævet til den rapport om status over energiunionen, som Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet, idet dataene — for så vidt som de foreligger og er tidsmæssigt relevante — hentes fra europæiske statistikker

e)

formidling af oplysninger indsamlet under denne forordning, herunder vedligeholdelse og ajourføring af en database over medlemsstaternes modvirkningspolitikker og -foranstaltninger og den europæiske klimatilpasningsplatform om virkninger, sårbarheder og tilpasning til klimaændringer

f)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer med henblik på forberedelsen af Unionens drivhusgasopgørelse

g)

kompilering af Unionens drivhusgasopgørelse og udarbejdelse af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse

h)

udarbejdelse af estimater for data, der ikke er rapporteret gennem de nationale drivhusgasopgørelser

i)

gennemførelse af revisionen som omhandlet i artikel 38

j)

kompilering af Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelse.

KAPITEL 8

Afsluttende bestemmelser

Artikel 43

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 6, artikel 37, stk. 7, og artikel 40, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 24. december 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 6, artikel 37, stk. 7, og artikel 40, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 6, artikel 37, stk. 7, og artikel 40, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 44

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af:

a)

et udvalg om klimaændringer, hvad angår gennemførelsen af de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, artikel 26, stk. 7, artikel 37, stk. 6, artikel 38, stk. 3, og artikel 39, stk. 3, og

b)

et udvalg om energiunionen, hvad angår gennemførelsen af de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 17, stk. 4, og artikel 33, stk. 4.

2.   Disse udvalg er udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Udvalget om Klimaændringer, jf. denne artikels stk. 1, litra a), afløser det udvalg, der er nedsat ved artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013.

4.   Når et af de udvalg, der er omhandlet i stk. 1, behandler horisontale spørgsmål og fælles aktioner, underretter det det andet i stk. 1 omhandlede udvalg herom for at sikre sammenhæng mellem politikker og maksimere synergierne mellem de forskellige sektorer.

5.   Hver medlemsstat udpeger dens repræsentant(er) til Udvalget om Klimaændringer og til Udvalget om Energiunionen. Repræsentanterne for hvert udvalg indbydes til at deltage i hinandens møder.

6.   Når der henvises til denne artikel, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 45

Evaluering

Kommissionen aflægger senest seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. Parisaftalens artikel 14, rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til forvaltning af energiunionen, dens bidrag til de langsigtede mål i Parisaftalen, fremskridtene hen imod at nå klima- og energimålene for 2030, energiunionens yderligere målsætninger, og hvorvidt dens bestemmelser om planlægning, rapportering og overvågning stemmer overens med anden EU-ret eller beslutninger i relation til UNFCCC eller Parisaftalen. Kommissionens rapporter kan i det relevante omfang ledsages af lovgivningsforslag.

Artikel 46

Ændring af direktiv 94/22/EF

I direktiv 94/22/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 8, stk. 2, udgår.

2)

Artikel 9 udgår.

Artikel 47

Ændring af direktiv 98/70/EF

I direktiv 98/70/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 7a ændres således:

a)

Stk. 1, tredje afsnit, litra a), affattes således:

»a)

den samlede mængde af hver type brændstof eller energi, der er blevet leveret, og«.

b)

Stk. 2, indledningen, affattes således:

»2.   Medlemsstaterne kræver, at leverandører så gradvist som muligt reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og energi med op til 10 % senest den 31. december 2020 i forhold til de minimumsstandarder for brændstoffer, der er fastsat i bilag II til Rådets direktiv (EU) 2015/652. Denne reduktion skal bestå af følgende:«.

2)

Artikel 8, stk. 4, affattes således:

»4.   Kommissionen sikrer, at de oplysninger, der indgives i henhold til stk. 3, straks stilles til rådighed via passende kanaler.«

Artikel 48

Ændring af direktiv 2009/31/EF

I direktiv 2009/31/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 27, stk. 1, affattes således:

»Medlemsstaterne forelægger hvert fjerde år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, hvori indgår det i artikel 25, stk. 1, litra b), nævnte register. Den første rapport tilsendes Kommissionen senest den 30. juni 2011. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller et forlæg, som vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 30, stk. 2. Spørgeskemaet eller forlægget tilsendes medlemsstaterne senest seks måneder inden afleveringsfristen for rapporten.«

2)

Artikel 38, stk. 1, udgår.

Artikel 49

Ændring af forordning (EF) nr. 663/2009

I forordning (EF) nr. 663/2009 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 27, stk. 1 og 3, udgår.

2)

Artikel 28 udgår.

Artikel 50

Ændring af forordning (EF) nr. 715/2009

I forordning (EF) nr. 715/2009 udgår artikel 29.

Artikel 51

Ændring af direktiv 2009/73/EF

I direktiv 2009/73/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 5 udgår.

2)

Artikel 52 affattes således:

»Artikel 52

Rapportering

Kommissionen overvåger og evaluerer anvendelsen af dette direktiv og forelægger en samlet situationsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet som bilag til sin rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (*1).

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1)«."

Artikel 52

Ændring af Rådets direktiv 2009/119/EF

Artikel 6, stk. 2, i direktiv 2009/119/EF affattes således:

»2.   Senest den 15. marts hvert år sender hver medlemsstat Kommissionen en sammenfattende kopi af den i stk. 1 omhandlede fortegnelse med angivelse af mindst størrelsen og arten af de beredskabslagre, der er medtaget i fortegnelsen på den sidste dag i det forudgående kalenderår.«

Artikel 53

Ændring af direktiv 2010/31/EU

I direktiv 2010/31/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2a ændres således:

a)

Stk. 1, indledningen, affattes således:

»1.   Hver medlemsstat opstiller en langsigtet renoveringsstrategi for støtte til renovering af den nationale masse af såvel offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger med henblik på at gøre den til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger. Hver langsigtet renoveringsstrategi skal omfatte:«.

b)

Følgende stykke tilføjes:

»8.   Hver medlemsstats langsigtede renoveringsstrategi forelægges for Kommissionen som led i dens endelige integrerede nationale energi- og klimaplan som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (*2). Som en undtagelse fra artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning forelægges den første langsigtede renoveringsstrategi i henhold til nærværende artikels stk. 1 for Kommissionen senest den 10. marts 2020.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1)«."

2)

I artikel 5, stk. 2, andet afsnit, udgår punktummet »Indberetningen kan ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.«

3)

Artikel 9, stk. 5, affattes således:

»5.   Som led i sin rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999, aflægger Kommissionen hvert fjerde år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at øge antallet af næsten energineutrale bygninger. På grundlag af de rapporterede oplysninger udarbejder Kommissionen om nødvendigt en handlingsplan og stiller forslag til henstillinger og foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999 for at øge antallet af sådanne bygninger og fremme bedste praksis med hensyn til en omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.«

4)

Artikel 10, stk. 2 og 3, udgår.

5)

Artikel 14, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»En sådan rapport forelægges for Kommissionen som led i medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999«.

6)

Artikel 15, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»En sådan rapport forelægges for Kommissionen som led i medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999«.

Artikel 54

Ændring af direktiv 2012/27/EU

I direktiv 2012/27/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 4 udgår.

2)

Artikel 18, stk. 1, litra e), udgår.

3)

Artikel 24 ændres således:

a)

Stk. 1, 3, 4 og 11 udgår.

b)

Stk. 2 udgår.

4)

Bilag XIV udgår.

Artikel 55

Ændring af direktiv 2013/30/EU

Artikel 25, stk. 1, i direktiv 2013/30/EU affattes således:

»1.   Medlemsstaterne rapporterer hvert år til Kommissionen de i bilag IX, punkt 3, omhandlede oplysninger som led i den årlige rapportering som omhandlet i artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (*3).

Artikel 56

Ændring af direktiv (EU) 2015/652

I direktiv (EU) 2015/652 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Hvert år senest den 31. december giver medlemsstaterne Kommissionen oplysninger for det foregående kalenderår vedrørende overensstemmelsen med artikel 7a i direktiv 98/70/EF, jf. bilag III til det pågældende direktiv.«

2)

Bilag I, del 2, punkt 1, litra h), og punkt 2, 3, 4 og 7, udgår.

3)

Bilag III ændres således:

a)

Punkt 1 affattes således:

»1.

Medlemsstaterne indberetter de data, der er anført i punkt 3. Disse data indberettes for alle brændstoffer og al energi, som er markedsført i medlemsstaten. Hvis flere biobrændstoffer blandes med fossile brændstoffer, skal der angives data for hvert biobrændstof.«

b)

Punkt 3, litra e) og f), udgår.

4)

Bilag IV ændres således:

a)

Følgende formater til indberetning af oplysninger af hensyn til datakonsistens udgår:

Oprindelse — enkeltleverandører

Oprindelse — fællesleverandører

Købssted.

b)

I noterne til formatet udgår note 8 og 9.

Artikel 57

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 525/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021 med forbehold af overgangsbestemmelserne i nærværende forordnings artikel 58, med undtagelse af artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, som ophæves med virkning fra den 24. december 2018. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIII.

Artikel 58

Overgangsbestemmelser

Uanset denne forordnings artikel 57 finder artikel 7 og artikel 17, stk. 1, litra a) og d), i forordning (EU) nr. 525/2013 fortsat anvendelse på rapporter indeholdende data, som kræves i henhold til disse artikler for årene 2018, 2019 og 2020.

Artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse for så vidt angår den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen.

Artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse på revisionen af opgørelsesdata over drivhusgasser for årene 2018, 2019 og 2020.

Artikel 22 i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse på forelæggelsen af den rapport, som kræves i henhold til nævnte artikel.

Af hensyn til sammenhængen og retssikkerheden er intet i nærværende forordning til hinder for anvendelsen af undtagelserne i henhold til den relevante sektorbestemte EU-ret på elektricitets- og elektricitetsberedskabsområdet.

Artikel 59

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 40, artikel 53, stk. 2, 3 og 4, artikel 54, stk. 3, litra a), artikel 54, stk. 4, og artikel 55 finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  EUT C 246 af 28.7.2017, s. 34.

(2)  EUT C 342 af 12.10.2017, s. 111.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 13.11.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4.12.2018.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(6)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).

(7)  Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (se side 82 i denne EUT).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).

(22)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 31).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).

(30)  Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter (EUT L 265 af 9.10.2009, s. 9).

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66).

(33)  Rådets direktiv (EU) 2015/652 af 20. april 2015 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie (EUT L 107 af 25.4.2015, s. 26).

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(35)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).


BILAG I

GENEREL RAMME FOR DE INTEGREREDE NATIONALE ENERGI- OG KLIMAPLANER

Del 1

Generel ramme

AFDELING A: NATIONAL PLAN

1.   OVERSIGT OVER OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSEN AF PLANEN

1.1.   Resumé

i.

Planens politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale kontekst

ii.

Strategi vedrørende energiunionens fem dimensioner

iii.

Oversigtstabel med planens centrale målsætninger, politikker og foranstaltninger

1.2.   Oversigt over den nuværende politiske situation

i.

Det nationale energisystem og EU-energisystemet samt den politiske kontekst for den nationale plan

ii.

Nuværende energi- og klimapolitikker og -foranstaltninger vedrørende energiunionens fem dimensioner

iii.

Centrale problemstillinger af tværnational relevans

iv.

Den administrative struktur for gennemførelsen af nationale energi- og klimapolitikker

1.3.   Høring og inddragelse af nationale enheder og EU-enheder samt resultaterne heraf

i.

Inddragelse af det nationale parlament

ii.

Inddragelse af lokale og regionale myndigheder

iii.

Høring af interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, og inddragelse af civilsamfundet og den brede offentlighed

iv.

Samråd med andre medlemsstater

v.

Iterativ proces med Kommissionen

1.4.   Regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af planen

i.

Elementer, der er underlagt fælles eller koordineret planlægning med andre medlemsstater

ii.

Redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til regionalt samarbejde

2.   NATIONALE MÅLSÆTNINGER OG MÅL

2.1.   Dimension vedrørende dekarbonisering

2.1.1.   Drivhusgasemissioner og -optag (1)

i.

De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 1)

ii.

Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger og mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og de eksisterende langsigtede strategier. Hvor det er relevant for bidraget til Unionens samlede forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne, om muligt andre målsætninger og mål, herunder sektormål og tilpasningsmål

2.1.2.   Vedvarende energi

i.

De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 2)

ii.

Anslåede forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitets-, varme- og køle- samt transportsektoren

iii.

Anslåede forløbskurver opdelt på vedvarende energiteknologier, som medlemsstaten forventer at bruge til at virkeliggøre det overordnede og sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030, herunder det samlede forventede endelige bruttoenergiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW (opdelt på ny mærkeeffekt og repowering) for hver teknologi og sektor

iv.

Anslåede forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt på varme, elektricitet og transport samt for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse en vurdering af dens oprindelse og indvirkning på LULUCF-drænet

v.

Hvor det er relevant, andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder dem, der er langsigtede eller sektorspecifikke (f.eks. andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brug af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, VE-fællesskaber og VE-egenforbrugere, energi indvundet fra slam, der opsamles gennem behandling af spildevand)

2.2.   Dimension vedrørende energieffektivitet

i.

De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra b)

ii.

De vejledende milepæle for 2030, 2040 og 2050, de indenlandske målelige fremskridtsindikatorer, et bevisbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderligere fordele og deres bidrag til Unionens energieffektivitetsmål, som indgår i de køreplaner, der er fastlagt i de langsigtede strategier for renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

iii.

Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger, herunder langsigtede mål eller strategier og sektorspecifikke mål og nationale målsætninger inden for områder såsom energieffektivitet i transportsektoren og for så vidt angår opvarmning og køling

2.3.   Dimension vedrørende energisikkerhed

i.

De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra c)

ii.

Nationale målsætninger med henblik på at øge: diversificeringen af energikilder og forsyningen fra tredjelande med henblik på at øge de regionale og nationale energisystemers modstandsdygtighed

iii.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande med henblik på at styrke nationale og regionale energisystemers modstandsdygtighed

iv.

Nationale målsætninger angående højnelse af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af ibrugtagning af indenlandske energikilder, efterspørgselsreaktion og energilagring

2.4.   Dimension vedrørende det indre energimarked

2.4.1.   Sammenkobling af elnettet

i.

Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af målet om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %, med en strategi, hvori niveauet fra 2021 og fremefter er fastlagt i nært samarbejde med de berørte medlemsstater under hensyntagen til sammenkoblingsmålet for 2020 på 10 % og følgende indikatorer for, hvor hastende det er at træffe foranstaltninger:

1)

en prisforskel på engrosmarkedet, der er højere end en vejledende grænseværdi på 2 EUR/MWh mellem medlemsstater, regioner eller budområder

2)

nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 % af spidsbelastning

3)

nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 % af den installerede vedvarende energiproduktion.

Hver ny samkøringslinje underkastes en socioøkonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse og må kun implementeres, hvis de potentielle fordele opvejer ulemperne.

2.4.2.   Energitransmissionsinfrastruktur

i.

Centrale projekter om el- og gastransmissionsinfrastrukturen og, hvis det er relevant, moderniseringsprojekter, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til de fem dimensioner i strategien for energiunionen.

ii.

Hvor det er relevant, centrale infrastrukturprojekter, der er planlagt, bortset fra projekter af fælles interesse (2)

2.4.3.   Markedsintegration

i.

Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom forøgelse af systemfleksibiliteten, navnlig vedrørende fremme af konkurrencebestemte elpriser i overensstemmelse med relevant sektorbestemt ret, markedsintegration og -sammenkobling, som har til formål at øge den omsættelige kapacitet i eksisterende samkøringslinjer, intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, omfordeling og nedskæring og prissignaler i realtid, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt.

ii.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger vedrørende ikkeforskelsbehandlende deltagelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

iii.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til at sikre, at forbrugerne deltager i energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere

iv.

Nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

v.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger til beskyttelse af energiforbrugerne og til forbedring af detailenergimarkedets konkurrenceevne

2.4.4.   Energifattigdom

Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til energifattigdom, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

2.5.   Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

i.

Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation vedrørende energiunionen, herunder, hvor relevant, en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

ii.

Hvor sådanne foreligger, nationale 2050-målsætninger, som vedrører fremme af rene energiteknologier og, hvor det er relevant, nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtagning af lavemissionsteknologier, herunder for dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og, hvor relevant, for dermed forbundet infrastruktur til transport og lagring af kulstof

iii.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger vedrørende konkurrenceevne

3.   POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER

3.1.   Dimension vedrørende dekarbonisering

3.1.1.   Drivhusgasemissioner og -optag

i.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842, som omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning (EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på den langsigtede vision og målet om omstilling til en lavemissionsøkonomi samt opnåelse af en balance mellem emissioner og optag i overensstemmelse med Parisaftalen

ii.

Hvor det er relevant, regionalt samarbejde på dette område

iii.

Hvor det er relevant, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, uden at dette berører anvendelsen af statsstøttereglerne

3.1.2.   Vedvarende energi

i.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens bindende 2030-mål for vedvarende energi samt forløbskurver, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), og, hvor det er relevant, eller sådanne foreligger, de elementer, der er omhandlet i dette bilags punkt 2.1.2, herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger (3)

ii.

Hvis det er relevant, særlige foranstaltninger vedrørende regionalt samarbejde samt, som en mulighed, den anslåede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder, som kan overføres til andre medlemsstater med henblik på at leve op til det nationale bidrag og de forløbskurver, der er omhandlet i punkt 2.1.2

iii.

Særlige foranstaltninger vedrørende finansiel støtte, hvor det er relevant, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, til fremme af produktionen og anvendelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder, opvarmning og køling samt transport

iv.

Hvor det er relevant, vurdering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001

v.

Særlige foranstaltninger til indførelse af et eller flere kontaktpunkter, strømlining af administrative procedurer, levering af oplysninger og uddannelse, og fremme af udbredelsen af elkøbsaftaler.

Et resumé af politikker og foranstaltninger i henhold til den befordrende ramme skal indføres i henhold til artikel 21, stk. 6, og artikel 22, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 for at fremme og lette udviklingen af egetforbrug og VE-fællesskaber

vi.

Vurdering af behovet for at etablere ny infrastruktur til fjernvarme og -køling fra vedvarende energikilder

vii.

Hvor det er relevant, særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse, navnlig med henblik på at tilvejebringe nye anvendelser af biomasse under hensyn til:

biomassetilgængelighed, herunder bæredygtig biomasse: både indenlandsk potentiale og import fra tredjelande

andre anvendelser af biomasse i andre sektorer (landbrugs- og skovbrugssektorer) samt foranstaltninger målrettet bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse

3.1.3.   Andre elementer i dimensionen

i.

Hvor det er relevant, nationale politikker og foranstaltninger, der påvirker den sektor, som er omfattet af EU ETS, og vurderingen af komplementariteten og virkningerne for så vidt angår EU ETS

ii.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af andre nationale mål, hvor det er relevant

iii.

Politikker og foranstaltninger med henblik på lavemissionsmobilitet (herunder elektrificering af transport)

iv.

Hvor det er relevant, nationale politikker, frister og foranstaltninger, der er planlagt for at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer

3.2.   Dimension vedrørende energieffektivitet

Planlagte politikker, foranstaltninger og programmer til opfyldelse af de bindende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger omhandlet i punkt 2.2, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, navnlig for så vidt angår følgende:

i.

ordninger for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag i henhold til artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU, og som skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag III til denne forordning

ii.

langsigtede renoveringsstrategier til at støtte renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger (4), herunder politikker, foranstaltninger og tiltag til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende renovering og politikker og tiltag, der er målrettet de dele af den nationale bygningsmasse, der har den ringeste ydeevne, jf. artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

iii.

beskrivelse af politikker og foranstaltninger til at fremme energitjenester i den offentlige sektor og foranstaltninger til at fjerne de reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer for udbredelsen af indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne og andre energieffektivitetstjenestemodeller (5)

iv.

andre planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at nå de vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger omhandlet i punkt 2.2 (f.eks. foranstaltninger til fremme af offentlige organers bygninger som forbillede og energieffektive offentlige indkøb, foranstaltninger til fremme af energisyn og energiledelsessystemer (6), foranstaltninger til forbrugeroplysning og -uddannelse (7) og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet (8))

v.

beskrivelse af politikker og foranstaltninger til fremme af lokale energifællesskabers rolle i gennemførelsen af de i punkt i, ii, iii og iv nævnte politikker og foranstaltninger, hvor det er relevant

vi.

beskrivelse af foranstaltninger til udnyttelse af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastrukturen (9)

vii.

regionalt samarbejde på dette område, hvor det er relevant

viii.

finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for området på nationalt plan.

3.3.   Dimension vedrørende energisikkerhed (10)

i.

Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.3 fastsatte elementer (11)

ii.

Regionalt samarbejde på dette område

iii.

Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant

3.4.   Dimension vedrørende det indre energimarked (12)

3.4.1.   Elinfrastruktur

i.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det sammenkoblingsniveau, der sigtes efter, jf. artikel 4, litra d)

ii.

Regionalt samarbejde på dette område (13)

iii.

Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant

3.4.2.   Energitransmissionsinfrastruktur

i.

Politikker og foranstaltninger vedrørende de elementer, der er fastsat i punkt 2.4.2, herunder, hvor det er relevant, særlige foranstaltninger til gennemførelse af projekter af fælles interesse og andre centrale infrastrukturprojekter

ii.

Regionalt samarbejde på dette område (14)

iii.

Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant

3.4.3.   Markedsintegration

i.

Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.4.3 fastsatte elementer

ii.

Foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, f.eks. intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, omfordeling og nedskæring, prissignaler i realtid, herunder udrulning af intradagsmarkedssammenkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder

iii.

Foranstaltninger til sikring af ikkeforskelsbehandlende deltagelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, hvor det er relevant

iv.

Politikker og foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne, navnlig udsatte og, hvor det er relevant, energifattige forbrugere, og til forbedring af konkurrenceevnen og konkurrenceforholdene på detailenergimarkedet

v.

Beskrivelse af foranstaltninger til at muliggøre og udvikle efterspørgselsreaktionen, herunder foranstaltninger, der vedrører takster til støtte for dynamisk prissætning (15)

3.4.4.   Energifattigdom

i.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af de i punkt 2.4.4 fastsatte målsætninger, hvor det er relevant

3.5.   Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

i.

Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.5 fastsatte elementer

ii.

Hvor det er relevant, samarbejde med andre medlemsstater på dette område, herunder i hensigtsmæssigt omfang oplysninger om, hvordan målsætningerne og politikkerne i SET-planen omsættes i en national kontekst

iii.

Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant

AFDELING B: ANALYTISK GRUNDLAG (16)

4.   NUVÆRENDE SITUATION OG FREMSKRIVNINGER MED EKSISTERENDE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER (17) (18)

4.1.   Forventet udvikling for så vidt angår centrale eksogene faktorer, der påvirker udviklingen i energisystemet og drivhusgasemissionerne

i.

Makroøkonomiske prognoser (BNP og befolkningsvækst)

ii.

Sektorspecifikke ændringer, som forventes at påvirke energisystemet og drivhusgasemissionerne

iii.

Globale energitendenser, internationale priser på fossile brændstoffer og kulstofprisen inden for EU ETS

iv.

Udviklingen i teknologiomkostningerne

4.2.   Dimension vedrørende dekarbonisering

4.2.1.   Drivhusgasemissioner og -optag

i.

Tendenser med hensyn til nuværende drivhusgasemissioner og -optag i EU ETS, byrdefordelingssektorer, LULUCF-sektorer og forskellige energisektorer

ii.

Fremskrivninger af udviklingen inden for hver sektor med eksisterende nationale politikker og foranstaltninger og EU- politikker og -foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)

4.2.2.   Vedvarende energi

i.

Den vedvarende energis nuværende andel i det endelige bruttoenergiforbrug og i forskellige sektorer (opvarmning og køling, elektricitet og transport) samt pr. teknologi i hver af disse sektorer

ii.

Vejledende fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker for 2030 (med et perspektiv frem til 2040)

4.3.   Dimension vedrørende energieffektivitet

i.

Nuværende primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i økonomien og pr. sektor (herunder industri-, bolig-, service- og transportsektoren)

ii.

Nuværende potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og -køling (19)

iii.

Fremskrivninger under hensyntagen til eksisterende energieffektivitetspolitikker, -foranstaltninger og -programmer, jf. punkt 1.2, nr. ii), for så vidt angår primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug for hver sektor, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030) (20)

iv.

Omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne efter nationale beregninger i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2010/31/EU

4.4.   Dimension vedrørende energisikkerhed

i.

Nuværende energimiks, indenlandske energikilder og importafhængighed, herunder relevante risici

ii.

Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)

4.5.   Dimension vedrørende det indre energimarked

4.5.1.   Sammenkobling af elnet

i.

Nuværende sammenkoblingsniveau og centrale samkøringslinjer (21)

ii.

Fremskrivninger af behov for udbygning af samkøringslinjer (herunder for 2030) (22)

4.5.2.   Energitransmissionsinfrastruktur

i.

Centrale kendetegn ved den eksisterende el- og gastransmissionsinfrastruktur (23)

ii.

Fremskrivninger af behov for udbygning af nettet, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030) (24)

4.5.3.   El- og gasmarkeder samt energipriser

i.

Nuværende situation for så vidt angår el- og gasmarkeder, herunder energipriser

ii.

Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)

4.6.   Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

i.

Nuværende situation for så vidt angår sektoren for lavemissionsteknologier samt i videst muligt omfang dens position på det globale marked (denne analyse skal foretages på EU-plan eller globalt plan)

ii.

Nuværende udgiftsniveau for så vidt angår offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation inden for lavemissionsteknologier, nuværende antal patenter samt nuværende antal forskere

iii.

Opdeling af de nuværende priselementer, der udgør de tre vigtigste priskomponenter (energi, net, skatter/afgifter)

iv.

Beskrivelse af energisubsidier, herunder til fossile brændstoffer

5.   KONSEKVENSANALYSE AF PLANLAGTE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER (25)

5.1.   Indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger (jf. punkt 4).

i.

Fremskrivninger af udviklingen i energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag samt, hvor det er relevant, i emissioner af luftforurenende stoffer, jf. direktiv (EU) 2016/2284, i henhold til de planlagte politikker og foranstaltninger, som minimum indtil ti år efter den periode, der omfattet af planen (også for det sidste år i den periode, der er omfattet af planen), herunder relevante EU-politikker og -foranstaltninger

ii.

Vurdering af politiske samspil (mellem eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner), som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, navnlig for at opnå en solid forståelse af energieffektivitets-/energisparepolitikkers indvirkning på dimensioneringen af energisystemet og mindske risikoen for strandede investeringer i energiforsyning

iii.

Vurdering af samspillet mellem eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger og mellem disse politikker og foranstaltninger og Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger

5.2.   Den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning, herunder aspekter vedrørende en retfærdig overgang, (for så vidt angår omkostninger og fordele samt omkostningseffektivitet) af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger

5.3.   Oversigt over de investeringer, der er behov for

i.

eksisterende investeringsstrømme og formodninger vedrørende investeringer i forhold til de planlagte politikker og foranstaltninger

ii.

sektor- eller markedsrelaterede risikofaktorer eller hindringer i den nationale eller regionale kontekst

iii.

analyse af supplerende offentlig finansiel støtte eller ressourcer til at afhjælpe den underopfyldelse, der er konstateret under nr. ii

5.4.   Indvirkninger af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på andre medlemsstater og det regionale samarbejde, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger

i.

Indvirkningen på energisystemet i nabomedlemsstaterne og andre medlemsstater i regionen, i det omfang det kan lade sig gøre

ii.

Indvirkningen på energipriserne, energiselskaberne og energimarkedsintegrationen

iii.

Indvirkningen på det regionale samarbejde, hvor det er relevant

Del 2

Liste over parametre og variabler, der skal indberettes i de nationale planers afdeling B (26) (27) (28) (29)

Følgende parametre, variabler, energibalancer og indikatorer skal indberettes i de nationale planers afdeling B »analytisk grundlag«, hvis de anvendes:

1.   Generelle parametre og variabler

1)

Befolkning [mio.]

2)

BNP [mio. EUR]

3)

Bruttoværditilvækst efter sektor (herunder vigtigste industrisektorer, bygge- og anlægssektoren, servicesektoren og landbrugssektoren) [mio. EUR]

4)

Antal husstande [tusinder]

5)

Husstandsstørrelse [beboere/husstande]

6)

Disponibel husstandsindkomst [EUR]

7)

Antal passagerkilometer: alle transportformer, dvs. opdelt på vej (biler og busser, adskilt hvis det er muligt), jernbane, luftfart og indenlandsk sejlads (hvor det er relevant) [mio. pkm]

8)

Tonkilometer godstransport: alle transportformer, dog ikke international søfart, dvs. opdelt på vej, jernbane, luftfart og indenlandsk sejlads (indre vandveje og national søfart) [mio. tkm]

9)

Internationale importpriser for olie, gas og kul [EUR/GJ eller EUR/toe] på grundlag af Kommissionens henstillinger

10)

EU ETS-kulstofpris [EUR/emissionskvote] på grundlag af Kommissionens henstillinger

11)

Anslåede vekselkurser for EUR og USD (hvis det er relevant) [EUR/valuta og USD/valuta]

12)

Antal varmegraddage

13)

Antal kølegraddage

14)

Teknologiomkostningsantagelser anvendt ved modelberegning for vigtige relevante teknologier

2.   Energibalancer og -indikatorer

2.1.   Energiforsyning

1)

Indenlandsk produktion opdelt på brændstoftype (alle energiprodukter, der produceres i betydelige mængder) [ktoe]

2)

Nettoimport opdelt på brændstoftype (herunder elektricitet, opdelt i nettoimport i og uden for Unionen) [ktoe]

3)

Importafhængighed af tredjelande [%]

4)

Vigtige importkilder (lande) til vigtige energibærere (herunder gas og elektricitet)

5)

Indenlandsk bruttoforbrug opdelt på brændstoftype (herunder faste brændstoffer, alle energiprodukter: kul, råolie og olieprodukter, naturgas, atomenergi, elektricitet, udvundet varme, vedvarende energikilder, affald) [ktoe]

2.2.   Elektricitet og varme

1)

Bruttoelproduktion [GWh]

2)

Bruttoelproduktion opdelt på brændstoftype (alle energiprodukter) [GWh]

3)

Kraftvarmeproduktionens andel af den samlede el- og varmeproduktion [%]

4)

Elproduktionskapacitet opdelt på kilder, herunder nedlæggelser og nye investeringer [MW]

5)

Varmeproduktion fra termisk elproduktion

6)

Varmeproduktion fra kraftvarmeværker, herunder industriel spildvarme

7)

Grænseoverskridende sammenkoblingskapaciteter for gas og elektricitet [definition af elektricitet i overensstemmelse med udfaldet af de løbende drøftelser på basis af sammenkoblingsmålet på 15 %] samt forventede brugsrater

2.3.   Transformationssektoren

1)

Brændselsforbrug til termisk elproduktion (herunder faste brændstoffer, olie og gas) [ktoe]

2)

Brændselsforbrug til andre omdannelsesprocesser [ktoe]

2.4.   Energiforbrug

1)

Primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug [ktoe]

2)

Endeligt energiforbrug opdelt på sektor (herunder industri, boliger, service, landbrug og transport (bl.a. opdelt i person- og godstransport, hvis det er muligt)) [ktoe]

3)

Endeligt energiforbrug opdelt på brændsel (alle energiprodukter) [ktoe]

4)

Endeligt ikkeenergimæssigt forbrug [ktoe]

5)

Primær energiintensitet i den overordnede økonomi (primærenergiforbrug pr. BNP) [toe/euro]

6)

Endelig energiintensitet opdelt på sektor (herunder industri, boliger, service og transport (bl.a. opdelt i person- og godstransport, hvis det er muligt))

2.5.   Priser

1)

Elpriser opdelt på sektor (boliger, industri, service)

2)

Nationale priser ved detailsalg af brændstoffer (herunder afgifter, pr. kilde og sektor) [EUR/ktoe]

2.6.   Investeringer

Investeringsudgifter i energiomdannelsessektoren samt i forsynings-, transmissions- og distributionssektorerne

2.7.   Vedvarende energikilder

1)

Endeligt bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder samt den vedvarende energis andel i det endelige bruttoenergiforbrug og opdelt på sektor (elektricitet, opvarmning og køling, transport) og på teknologi

2)

El- og varmeproduktion fra vedvarende energikilder i bygninger; dette skal, hvor det er til rådighed, omfatte disaggregerede data om energi, som fremstilles, forbruges og tilføres nettet via solcellesystemer, solvarmeanlæg, biomasse, varmepumper, geotermiske systemer samt alle andre former for decentraliserede vedvarende energisystemer

3)

Hvor det er relevant, andre nationale forløbskurver, herunder forløbskurver, der er langsigtede eller sektorspecifikke, andelen af fødevarebaserede og avancerede biobrændstoffer, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme samt vedvarende energi, der fremstilles af byer og VE-fællesskaber.

3.   Indikatorer vedrørende drivhusgasemissioner og -optag

1)

Drivhusgasemissioner opdelt på politikområde (EU ETS, byrdefordeling og LULUCF)

2)

Drivhusgasemissioner opdelt på IPCC-sektor og gas (hvor det er relevant, opdelt i sektorer omfattet af EU ETS og indsatsfordelingssektorer) [ton CO2-ækvivalenter]

3)

Kulstofintensiteten i den overordnede økonomi [ton CO2-ækvivalenter/BNP]

4)

CO2-emissionsrelaterede indikatorer

a)

Drivhusgasintensiteten i den indenlandske el- og varmeproduktion [ton CO2-ækvivalenter/MWh]

b)

Drivhusgasintensiteten i det endelige energiforbrug opdelt på sektor [ton CO2-ækvivalenter/toe]

5)

Ikke-CO2-emissionsrelaterede indikatorer

a)

Husdyr: malkekvæg [1 000 enheder], kødkvæg [1 000 enheder], får [1 000 enheder], svin [1 000 enheder], fjerkræ [1 000 enheder]

b)

Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af kunstgødning [kt kvælstof]

c)

Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af naturgødning [kt kvælstof]

d)

Kvælstof bundet af kvælstofbindende afgrøder [kt kvælstof]

e)

Kvælstof i rester af tidligere afgrøder, der udbringes på arealer [kt kvælstof]

f)

Område med dyrkede organiske arealer [hektarer]

g)

Dannelse af fast kommunalt affald

h)

Fast kommunalt affald til deponeringsanlæg

i)

Andelen af genvinding af CH4 af den samlede mængde CH4, der dannes på deponeringsanlæg [%].


(1)  Ensartethed skal sikres ved hjælp af langsigtede strategier i henhold til artikel 15.

(2)  I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(3)  I forbindelse med planlægningen af disse foranstaltninger tager medlemsstaterne hensyn til udtjente eksisterende anlæg og potentialet for repowering.

(4)  I overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU.

(5)  I overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2012/27/EU.

(6)  I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2012/27/EU.

(7)  I overensstemmelse med artikel 12 og 17 i direktiv 2012/27/EU.

(8)  I overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2012/27/EU.

(9)  I overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i direktiv 2012/27/EU.

(10)  Politikkerne og foranstaltningerne skal afspejle princippet om »energieffektivitet først«.

(11)  Der skal sikres overensstemmelse med de forebyggende handlings- og nødplaner, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)2017/1938 af 25 oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1) samt de risikoberedskabsplaner, der er omhandlet i forordning (EU) 2018/2001 [som foreslået i COM(2016) 862 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF].

(12)  Politikkerne og foranstaltningerne skal afspejle princippet om »energieffektivitet først«.

(13)  Bortset fra de i forordning (EU) nr. 347/2013 oprettede regionale grupper med projekter af fælles interesse.

(14)  Bortset fra de i forordning (EU) nr. 347/2013 oprettede regionale grupper med projekter af fælles interesse.

(15)  I overensstemmelse med artikel 15, stk. 8, i direktiv 2012/27/EU.

(16)  Jf. del 2 for en nærmere liste over parametre og variabler, der skal indberettes i afdeling B i planen.

(17)  Den nuværende situation skal afspejle datoen for forelæggelsen af den nationale plan (eller den senest mulige dato). Eksisterende politikker og foranstaltninger omfatter gennemførte og vedtagne politikker og foranstaltninger. Ved vedtagne politikker og foranstaltninger forstås politikker og foranstaltninger, om hvilke der på datoen for forelæggelsen af den nationale plan er truffet officiel beslutning på regeringsplan, og for hvilke der foreligger et klar tilsagn om at gå videre med gennemførelsen. Ved gennemførte politikker og foranstaltninger forstås politikker og foranstaltninger, som på datoen for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport opfylder en eller flere af følgende betingelser: umiddelbart gældende europæisk eller national lovgivning er i kraft, der er indgået en eller flere frivillige aftaler, der er afsat budgetmidler hertil, eller der er tilvejebragt menneskelige ressourcer.

(18)  Udvælgelsen af eksogene faktorer kan være baseret på antagelserne i EU-referencescenariet 2016 eller andre efterfølgende politiske scenarier for de samme variabler. Desuden kan de for den enkelte medlemsstat specifikke resultater af EU-referencescenariet 2016 og resultaterne af efterfølgende politiske scenarier være en nyttig kilde til oplysninger i forbindelse med udarbejdelsen af nationale fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger og konsekvensanalyser.

(19)  I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU.

(20)  Denne »business as usual«-referencefremskrivning skal udgøre grundlaget for det i punkt 2.3 omhandlede 2030-mål for primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug samt for konverteringsfaktorerne.

(21)  Med henvisning til oversigter over eksisterende transmissionsinfrastrukturer opdelt efter transmissionssystemoperatører.

(22)  Med henvisning til transmissionssystemoperatørernes nationale netudviklingsplaner og regionale investeringsplaner.

(23)  Med henvisning til oversigter over eksisterende transmissionsinfrastrukturer opdelt efter transmissionssystemoperatører.

(24)  Med henvisning til transmissionssystemoperatørernes nationale netudviklingsplaner og regionale investeringsplaner.

(25)  Ved planlagte politikker og foranstaltninger forstås handlemuligheder, der er til debat, og som har en realistisk mulighed for at blive godkendt og ført ud i livet efter datoen for forelæggelsen af den nationale plan. De i punkt 5.1, nr. i, omhandlede fremskrivninger skal derfor ikke kun omfatte gennemførte og vedtagne politikker og foranstaltninger (fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger), men også planlagte politikker og foranstaltninger.

(26)  For den plan, der omfatter perioden 2021-2030: For hver parameter/variabel, der er opført på listen, skal udviklingstendenserne i perioden 2005-2040 (2005-2050, hvis det er relevant), herunder for året 2030 i femårsintervaller, indberettes i både punkt 4 og 5. Parametre baseret på eksogene antagelser frem for modelestimater skal angives.

(27)  Indberettede data og fremskrivninger skal så vidt muligt baseres på og stemme overens med de Eurostat-data og -metoder, der anvendes til indberetning af europæiske statistikker i den relevante sektorbestemte lovgivning, eftersom europæiske statistikker udgør den vigtigste kilde til statistiske data, der anvendes til indberetning og overvågning, jf. forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker.

(28)  Bemærk: Alle fremskrivninger skal udarbejdes på grundlag af faste priser (med udgangspunkt i 2016-priser som referenceår).

(29)  Kommissionen fremsætter henstillinger i forbindelse med vigtige fremskrivningsparametre, der som minimum omfatter importpriser for olie, gas og kul samt kulstofpriserne inden for EU ETS.


BILAG II

NATIONALE BIDRAG TIL ANDELEN AF ENERGI FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER I ENDELIGT BRUTTOENERGIFORBRUG I 2030

1.

Følgende vejledende formel udgør de objektive kriterier, der er anført i artikel 5, stk. 1, litra e), nr. i)-v), i denne forordning, hver udtrykt i procentpoint:

a)

medlemsstatens bindende mål for 2020 som fastsat i tredje kolonne i skemaet i bilag I til direktiv (EU) 2018/2001

b)

et fast bidrag (CFlat)

c)

et bidrag baseret på BNP pr. indbygger (CGDP)

d)

et bidrag baseret på potentialet (CPotential)

e)

et bidrag, der afspejler medlemsstatens sammenkoblingsniveau (CInterco).

2.

CFlat skal være det samme for hver enkelt medlemsstat. Alle medlemsstaters CFlat skal tilsammen bidrage med 30 % af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.

3.

CGDP fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af et indeks for BNP pr. indbygger i forhold til EU-gennemsnittet for perioden 2013 til 2017 udtrykt i købekraftsstandard, hvor der individuelt for hver enkelt medlemsstat lægges et loft over indekset ved 150 % af EU-gennemsnittet. Alle medlemsstaters CGDP skal tilsammen bidrage med 30 % af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.

4.

CPotential fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af forskellen mellem en medlemsstats andel af vedvarende energikilder i 2030 som vist i Primes-scenariet og dens nationale bindende mål for 2020. Alle medlemsstaters CPotential skal tilsammen bidrage med 30 % af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.

5.

CInterco fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af et indeks for elsammenkoblingsandelen i forhold til EU-gennemsnittet i 2017 målt på samlet overførselskapacitet i forhold til samlet installeret produktionskapacitet, hvor der individuelt for hver enkelt medlemsstat lægges et loft over indekset for sammenkoblingsandelen ved 150 % af EU-gennemsnittet. Alle medlemsstaters CInterco skal tilsammen bidrage med 10 % af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.

BILAG III

MEDDELELSE OM MEDLEMSSTATERNES FORANSTALTNINGER OG METODER TIL GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 7 I DIREKTIV 2012/27/EU

Medlemsstaterne giver i henhold punkt 5 i bilag V til direktiv 2012/27/EU Kommissionen meddelelse om deres foreslåede detaljerede metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser samt om de alternative politiktiltag, der er omhandlet i artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, i nævnte direktiv.

1.   Beregning af niveauet af energibesparelseskravet, der skal opfyldes i hele perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, med angivelse af, hvordan følgende elementer er blevet taget i betragtning:

a)

det endelige årlige energiforbrug i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019 [i ktoe]

b)

den samlede kumulative mængde energibesparelser i slutanvendelsen, der skal opnås, [i ktoe] i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2012/27/EU

c)

data anvendt til beregning af endeligt energiforbrug og kilder til disse data, herunder en begrundelse for anvendelsen af alternative statistiske kilder og for eventuelle afvigelser for så vidt angår de heraf følgende mængder (hvis der anvendes andre kilder end Eurostat).

2.   Medlemsstater, der beslutter at udnytte en af mulighederne i artikel 7, stk. 2, i direktiv 2012/27/EU, skal også give meddelelse om deres beregning af niveauet af det energibesparelseskrav, der skal opfyldes i hele perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, med angivelse af, hvordan følgende elementer er blevet taget i betragtning:

a)

deres egen årlige besparelsesrate

b)

deres eget beregningsgrundlag og den energi, der anvendes til transport, og som helt eller delvis udelukkes fra beregningen [i ktoe]

c)

den beregnede kumulative mængde energibesparelser i hele perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 (inden anvendelse af mulighederne omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b)-g), i direktiv 2012/27/EU) [i ktoe]

d)

anvendelse af mulighederne omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b)-g), i direktiv 2012/27/EF:

i)

endeligt energiforbrug i de i bilag I til direktiv 2003/87/EF opførte industrielle aktiviteter [i ktoe], som udelukkes fra beregningen, jf. artikel 7, stk. 4, litra b), i direktiv 2012/27/EU

ii)

mængden af energibesparelser [i ktoe], der er opnået i energiomdannelsessektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, jf. artikel 7, stk. 4, litra c), i direktiv 2012/27/EU

iii)

mængden af energibesparelser [i ktoe] fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsat har virkninger i 2020 og derefter, jf. artikel 7, stk. 4, litra d), i direktiv 2012/27/EU

iv)

mængden af energibesparelser [i ktoe] fra politiktiltag, forudsat at det kan påvises, at disse politiktiltag resulterer i individuelle foranstaltninger, der er gennemført efter den 1. januar 2018 og inden den 31. december 2020, og som giver besparelser efter den 31. december 2020, jf. artikel 7, stk. 4, litra e), i direktiv 2012/27/EU

v)

mængden af energi produceret [i ktoe] på eller i bygninger til eget brug som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energiteknologier, jf. artikel 7, stk. 4, litra f), i direktiv 2012/27/EU

vi)

mængden af energibesparelser [i ktoe], der ovestiger de kumulative energibesparelser, som er påkrævet i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, og som medlemsstaterne medregner i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, jf. artikel 7, stk. 4, litra g), i direktiv 2012/27/EU

e)

den samlede kumulative mængde energibesparelser (efter de muligheder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b)-g), i direktiv 2012/27/EU).

3.   Politiktiltag til opfyldelse af det energibesparelseskrav, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU:

3.1.   Ordninger for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a i direktiv 2012/27/EU:

a)

Beskrivelse af ordningen for energispareforpligtelser

b)

Forventet kumulativ og årlig mængde energibesparelser samt varigheden af forpligtelsesperioden eller forpligtelsesperioderne

c)

Forpligtede parter og deres ansvarsområde

d)

Omfattede sektorer

e)

Berettigede foranstaltninger i henhold til tiltaget

f)

Oplysninger om anvendelsen af følgende bestemmelser i direktiv 2012/27/EU:

i)

hvis det er relevant, særlige foranstaltninger, andel af energibesparelser, der skal opnås i husholdninger, der er berørt af energifattigdom, jf. artikel 7, stk. 11

ii)

energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, jf. artikel 7a, stk. 6, litra a)

iii)

»opsparing og lån«, jf. artikel 7a, stk. 6, litra b)

g)

Hvor det er relevant, oplysninger om handel med energibesparelser.

3.2.   Alternative tiltag omhandlet i artikel 7b og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU (bortset fra beskatning):

a)

Type af politiktiltag

b)

Kort beskrivelse af politiktiltaget, herunder den særlige udformning af hvert politiktiltag, der meddeles

c)

Forventet kumulativ og årlig mængde energibesparelser i alt for hvert tiltag og/eller mængde energibesparelser i forhold til eventuelle delperioder

d)

Offentlige gennemførelsesmyndigheder, deltagende eller bemyndigede parter samt deres ansvarsområde med hensyn til gennemførelsen af politiktiltaget eller -tiltagene

e)

Omfattede sektorer

f)

Berettigede foranstaltninger i henhold til tiltaget

g)

Hvor det er relevant, specifikke politiktiltag eller individuelle foranstaltninger rettet mod energifattigdom.

3.3.   Oplysninger om beskatningsforanstaltninger:

a)

Kort beskrivelse af beskatningsforanstaltningen

b)

Beskatningsforanstaltningens varighed

c)

Offentlig gennemførelsesmyndighed

d)

Forventet kumulativ og årlig mængde energibesparelser pr. foranstaltning

e)

Omfattede sektorer og skatteydersegment

f)

Beregningsmetoder, herunder hvilke priselasticiteter der er anvendt, og hvordan de er blevet fastlagt, jf. punkt 4 i bilag V til direktiv 2012/27/EU.

4.   Beregningsmetoder for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7a og 7b samt artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU (bortset fra beskatningsforanstaltninger):

a)

Anvendte målemetoder, jf. punkt 1 i bilag V til direktiv 2012/27/EU

b)

Metode til at udtrykke energibesparelserne (primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser)

c)

Foranstaltningernes levetid, hastigheden hvormed besparelserne aftager over tid samt den fremgangsmåde, der anvendes for at tage hensyn til energibesparelsernes levetid

d)

Kort beskrivelse af beregningsmetoderne, herunder hvordan besparelsernes additionalitet og væsentlighed sikres, og hvilke metoder og benchmarks der benyttes for anslåede og skalerede besparelser

e)

Oplysninger om, hvordan der tages hånd om eventuelle overlapninger mellem tiltagene og de individuelle foranstaltninger, således at energibesparelser ikke medregnes to gange

f)

Hvor det er relevant, klimavariationer og anvendt fremgangsmåde.

5.   Overvågning og verifikation

a)

Kort beskrivelse af overvågnings- og verifikationssystemet og verifikationsprocessen

b)

Gennemførelsesmyndighed og dens vigtigste ansvarsområder med hensyn til overvågnings- og verifikationssystemet i forhold til ordningen for energibesparelser eller de alternative foranstaltninger

c)

Overvågningens og verifikationens uafhængighed af forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter

d)

Statistisk signifikant andel af foranstaltningerne til forbedring af energieffektiviteten samt den andel og de kriterier, der anvendes til at fastsætte og udtage en repræsentativ stikprøve

e)

De forpligtede parters rapporteringsforpligtelser (de energibesparelser, der er opnået af hver af de forpligtede parter, eller af hver underkategori af de forpligtede parter, og samlet set under ordningen)

f)

Offentliggørelse af de energibesparelser, der er opnået (hvert år) som led i ordningen for energibesparelser og de alternative foranstaltninger

g)

Oplysninger om medlemsstaternes ret om sanktioner, som skal anvendes i forbindelse med manglende overholdelse

h)

Oplysninger om planlagte politiktiltag, hvis ikke der gøres tilfredsstillende fremskridt.


BILAG IV

GENERELLE RAMMER FOR LANGSIGTEDE STRATEGIER

1.   OVERSIGT OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSEN AF STRATEGIERNE

1.1.   Resumé

1.2.   Retlig og politisk kontekst

1.3.   Offentlig høring

2.   INDHOLD

2.1.   SAMLEDE REDUKTIONER AF DRIVHUSGASEMISSIONER OG FORBEDRING AF OPTAG GENNEM DRÆN

2.1.1.   Projekterede emissionsreduktioner og forbedring af optag gennem dræn senest i 2050

2.1.2.   Nationale mål for 2030 og fremefter, såfremt de findes, og vejledende milepæle for 2040 og 2050

2.1.3.   Tilpasningspolitikker og foranstaltninger

2.2.   VEDVARENDE ENERGI

2.2.1.   I det omfang det er muligt, den anslåede sandsynlige andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug i 2050

2.3.   ENERGIEFFEKTIVITET

2.3.1.   I det omfang det er muligt, det anslåede sandsynlige energiforbrug i 2050

2.4.   SEKTORSPECIFIKT RELATERET INDHOLD

2.4.1.   Energisystem

2.4.1.1.   Planlagt eller forventet fremtidig forløbskurve eller interval for emissioner

2.4.1.2.   Overordnet beskrivelse af de vigtigste drivkræfter for energieffektivitet, efterspørgselsreaktion og energiforbrug og deres udvikling fra 2021 og fremefter

2.4.2.   Industri

2.4.2.1.   Forventede emissionsreduktioner opdelt på sektor og energibehov

2.4.2.2.   Generel oversigt over politikker, eksisterende planer og foranstaltninger vedrørende dekarbonisering som beskrevet i bilag I, del 1, afsnit A, punkt 2.1.

2.4.3.   Transport

2.4.3.1.   Forventede emissioner og energikilder opdelt på transportform (f.eks. biler og varevogne, tung vejtransport, skibsfart, luftfart, jernbanetransport)

2.4.3.2.   Dekarboniseringsmuligheder

2.4.4.   Landbrug og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)

2.4.4.1.   I det omfang det er muligt, forventede emissioner fordelt på kilder og de enkelte drivhusgasser

2.4.4.2.   Forudsete emissisonsreduktionsmuligheder

2.4.4.3.   Sammenhæng med politikker for udvikling af landbrug og landdistrikter

3.   FINANSIERING

3.1.   Vurdering af behovet for investeringer

3.2.   Politikker og foranstaltninger vedrørende relateret forskning, udvikling og innovation

4.   KONSEKVENSANALYSE AF DE SOCIOØKONOMISKE ASPEKTER

5.   BILAG (efter behov)

5.1.   Detaljerede oplysninger om modeller (inklusive antagelser), og/eller analyser, indikatorer osv.


BILAG V

OPLYSNINGER OM DRIVHUSGASEMISSIONSOPGØRELSER

Del 1

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 26, stk. 3, omhandlede rapporter:

a)

deres menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som er opført på listen i del 2 i dette bilag, og de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842, for året X–2

b)

data om deres menneskeskabte emissioner af kulilte (CO), svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser, jf. de data, der allerede er rapporteret for året X–2 i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2016/2284

c)

deres menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og CO2-optag gennem dræn, som følge af LULUCF, for året X–2, i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i del 3 i dette bilag. Disse data skal også være relevante for den rapport om overholdelse, der er omhandlet i artikel 14 i forordning (EU) 2018/841

d)

eventuelle ændringer i de i litra a), b) og c) nævnte oplysninger for årene mellem det relevante basisår eller den relevante basisperiode og året X–3, med angivelse af årsagerne til disse ændringer

e)

oplysninger om indikatorer, jf. del 4 i dette bilag, for året X–2

f)

sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2018/842 og artikel 12 og 13 i forordning (EU) 2018/841 for året X–1

g)

oplysninger om de skridt, der er taget for at forbedre opgørelsesestimater, navnlig på de områder af opgørelsen, der har været genstand for justeringer eller anbefalinger som følge af ekspertrevisioner

h)

den faktiske eller skønnede tildeling af de kontrollerede emissioner, som rapporteres af driftsledere under direktiv 2003/87/EF for kildekategorier i den nationale drivhusgasopgørelse, og disse kontrollerede emissioners andel af de samlede rapporterede drivhusgasemissioner inden for disse kildekategorier for året X–2

i)

hvor det er relevant, resultaterne af kontrollerne af overensstemmelsen af de emissioner, der er rapporteret i drivhusgasopgørelserne for året X–2, med de kontrollerede emissioner, som er rapporteret under direktiv 2003/87/EF

j)

hvor det er relevant, resultaterne af kontrollerne overensstemmelsen af de data, der er anvendt til at estimere emissioner med henblik på udarbejdelse af drivhusgasopgørelserne for året X–2, med:

i)

de data, der er anvendt til at udarbejde opgørelser over luftforurenende stoffer i henhold til direktiv (EU) 2016/2284

ii)

de data, der er rapporteret i henhold til artikel 19, stk. 1, i og bilag VII til forordning (EU) nr. 517/2014

iii)

de energidata, der er rapporteret i henhold til artikel 4 i og bilag B til forordning (EF) nr. 1099/2008

k)

en beskrivelse af eventuelle ændringer i det nationale opgørelsessystem

l)

en beskrivelse af eventuelle ændringer i det nationale register

m)

oplysninger om deres plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol, en generel usikkerhedsvurdering, en generel vurdering af fuldstændigheden og eventuelt andre elementer i den nationale drivhusgasopgørelsesrapport, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse.

n)

oplysninger om medlemsstatens intentioner om at gøre brug af de fleksible bestemmelser i artikel 5, stk. 4 og 5, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842 og om brugen af indtægter i henhold til artikel 5, stk. 6, i nævnte forordning.

En medlemsstat kan anmode om at blive undtaget fra litra c) i første afsnit for at anvende en anden metode end den, der er angivet i del 3 i dette bilag, hvis den påkrævede metodeforbedring ikke kan opnås i tide til, at forbedringen kan tages i betragtning i drivhusgasopgørelserne for perioden fra 2021 til 2030, eller hvis omkostningerne ved metodeforbedringen ville være uforholdsmæssigt høje i forhold til fordelene ved at anvende en sådan metode for at forbedre bogføringen af emissioner og optag som følge af den ringe betydning af emissioner og optag fra de pågældende kulstofpuljer. Medlemsstater, der ønsker at drage fordel af denne undtagelse, skal indgive en begrundet anmodning til Kommissionen senest den 31. december 2020 med angivelse af, hvornår metodeforbedringen kan gennemføres, den alternative metode, der foreslås, eller begge samt en vurdering af de potentielle konsekvenser for nøjagtigheden af bogføringen. Kommissionen kan anmode om, at der fremsendes yderligere oplysninger inden for en nærmere angivet rimelig tidsfrist. Hvis Kommissionen mener, at anmodningen er berettiget, skal der gives dispensation. Hvis Kommissionen afviser anmodningen, skal den begrunde sin afgørelse.

Del 2

De drivhusgasser, der skal omfattes, er:

 

Kuldioxid (CO2)

 

Metan (CH4)

 

Dinitrogenoxid (N2O)

 

Svovlhexafluorid (SF6)

 

Nitrogentrifluorid (NF3)

Hydrofluorcarboner (HFC'er):

HFC-23 CHF3

HFC-32 CH2F2

HFC-41 CH3F

HFC-125 CHF2CF3

HFC-134 CHF2CHF2

HFC-134a CH2FCF3

HFC-143 CH2FCHF2

HFC-143a CH3CF3

HFC-152 CH2FCH2F

HFC-152a CH3CHF2

HFC-161 CH3CH2F

HFC-227ea CF3CHFCF3

HFC-236cb CF3CF2CH2F

HFC-236ea CF3CHFCHF2

HFC-236fa CF3CH2CF3

HFC-245fa CHF2CH2CF3

HFC-245ca CH2FCF2CHF2

HFC-365mfc CH3CF2CH2CF3

HFC-43-10mee CF3CHFCHFCF2CF3 eller (C5H2F10)

Perfluorcarboner (PFC'er):

PFC-14, Perfluorometan, CF4

PFC-116, Perfluoroethan, C2F6

PFC-218, Perfluoropropan, C3F8

PFC-318, Perfluorocyclobutan, c-C4F8

Perfluorocyclopropan c-C3F6

PFC-3-1-10, Perfluorobutan, C4F10

PFC-4-1-12, Perfluoropentan, C5F12

PFC-5-1-14, Perfluorohexan, C6F14

PFC-9-1-18, C10F18

Del 3

Metoder til overvågning og rapportering i LULUCF-sektoren

Geografiske data over omlægning af arealanvendelse i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

Niveau 1-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

Ved emissioner og optag til en kulstofpulje, der tegner sig for mindst 25-30 % af emissioner eller optag i en kilde- eller drænkategori, som er prioriteret i en medlemsstats nationale opgørelsessystem, fordi dens estimat har en betydelig indflydelse på et lands samlede opgørelse af drivhusgasser hvad angår det absolutte niveau af emissioner og optag, udviklingen i emissioner og optag, eller usikkerheden i emissioner og optag i arealanvendelseskategorierne, benyttes som minimum niveau 2-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.

Medlemsstaterne tilskyndes til at bruge niveau 3-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

Del 4

Opgørelsesindikatorer

Indikatorbetegnelse

Indikator

TRANSFORMATION B0

Specifikke CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, t/TJ

CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, kt, opdelt på alle produkter — produktion fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, PJ

TRANSFORMATION E0

Specifikke CO2-emissioner fra egenproducenters kraftværker, t/TJ

CO2-emissioner fra egenproducenter, kt, opdelt på alle produkter — produktion fra egenproducenters termiske kraftværker, PJ

INDUSTRI A1.1

Samlet CO2-intensitet — jern- og stålindustrien, t/mio. EUR

Samlede CO2-emissioner fra jern- og stålindustrien, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — jern- og stålindustrien

INDUSTRI A1.2

Energirelateret CO2-intensitet — den kemiske industri, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra den kemiske industri, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — den kemiske industri

INDUSTRI A1.3

Energirelateret CO2-intensitet — glas-, pottemagervare- og byggevareindustrien, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra glas-, pottemagervare- og byggevareindustrien, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — glas-, pottemagervare- og byggevareindustrien

INDUSTRI A1.4

Energirelateret CO2-intensitet — nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, kt, opdelt på bruttoværditilvækst nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, mio. EUR (EC95)

INDUSTRI A1.5

Energirelateret CO2-intensitet — papir- og trykkeriindustrien, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra papir- og trykkeriindustrien, kt — Bruttoværditilvækst — papir- og trykkeriindustrien, mio. EUR (EC95)

HUSHOLDNINGER A0

Specifikke CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, t/m2

CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, opdelt på overfladeareal i helårsboliger, mio. m2

TJENESTER B0

Specifikke CO2-emissioner fra den kommercielle og institutionelle sektor til rumopvarmning, kg/m2

CO2-emissioner fra rumopvarmning i den kommercielle og institutionelle sektor, kt, opdelt på overfladeareal i bygninger i servicesektoren, mio. m2

TRANSPORT B0

Specifikke dieselrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/100 km

TRANSPORT B0

Specifikke benzinrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/100 km


BILAG VI

OPLYSNINGER OM POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER PÅ OMRÅDET FOR DRIVHUSGASEMISSIONER

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 18 omhandlede rapporter:

a)

en beskrivelse af deres nationale system for rapportering om politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og for rapportering af fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn i henhold til artikel 39, stk. 1, eller oplysninger om eventuelle ændringer af dette system, når beskrivelsen allerede er indsendt

b)

ajourføringer vedrørende deres langsigtede strategier, jf. artikel 15, og fremskridtene med gennemførelsen af disse strategier

c)

oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og om gennemførelsen af EU-politikker og -foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn, opstillet sektorvis og inddelt efter gasart eller gruppe af gasarter (HFC'er og PFC'er), der er opført på listen i del 2 i bilag V. Disse oplysninger skal henvise til gældende og relevante nationale politikker eller EU-politikker og skal omfatte:

i)

målsætningen for politikken eller foranstaltningen samt en kort beskrivelse af politikken eller foranstaltningen

ii)

arten af det anvendte politikinstrument

iii)

status for gennemførelsen af politikken eller foranstaltningen eller gruppen af foranstaltninger

iv)

indikatorer, der er anvendt til overvågning og evaluering af fremskridtene over tid

v)

når disse foreligger, kvantitative estimater over virkningerne på emissioner fra kilder og optag gennem dræn af drivhusgasser opdelt på:

resultaterne af forhåndsvurderinger af virkningerne af de enkelte politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger på modvirkning af klimaændringer. Der fremlægges estimater for et interval på fire år, der slutter på 0 eller 5, umiddelbart efter rapporteringsåret, idet der skelnes mellem drivhusgasemissioner, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) 2018/842 og forordning (EU) 2018/841

resultaterne af efterfølgende vurderinger af virkningerne af de enkelte politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger på modvirkning af klimaændringer, hvor de foreligger, idet der skelnes mellem drivhusgasemissioner, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) 2018/842 og forordning (EU) 2018/841

vi)

tilgængelige estimater over de fremskrevne omkostninger og fordele ved politikker og foranstaltninger samt estimater over de afholdte omkostninger og fordele ved politikker og foranstaltninger

vii)

alle eksisterende henvisninger til vurderingerne af omkostningerne ved og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger, til oplysninger om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn, og til de underbyggende tekniske rapporter

viii)

en vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til opfyldelsen af den langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15

d)

oplysninger om planlagte supplerende nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, der påtænkes med henblik på at begrænse drivhusgasemissionerne ud over deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/842 og forordning (EU) 2018/841

e)

oplysninger om, hvordan de forskellige politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, der er givet oplysning om i medfør af litra c), er forbundet indbyrdes, og hvordan disse politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger bidrager til de forskellige fremskrivningsscenarier.


BILAG VII

OPLYSNINGER OM FREMSKRIVNINGER PÅ OMRÅDET FOR DRIVHUSGASEMISSIONER

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 18 omhandlede rapporter:

a)

fremskrivninger uden foranstaltninger, hvor de foreligger, fremskrivninger med foranstaltninger, og, hvor de foreligger, fremskrivninger med supplerende foranstaltninger

b)

fremskrivninger af samlede drivhusgasser og separate estimater over de formodede drivhusgasemissioner for de emissionskilder, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF og af forordning (EU) 2018/842, og de formodede emissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. forordning (EU) 2018/841

c)

virkningen af politikker og foranstaltninger, der er identificeret i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a). Når sådanne politikker og foranstaltninger ikke er medtaget, skal dette klart markeres og forklares

d)

resultaterne af følsomhedsanalyser udført i forbindelse med fremskrivningerne og oplysninger om anvendte modeller og parametre

e)

alle relevante henvisninger til vurderingen og de tekniske rapporter, der danner grundlag for disse fremskrivninger, jf. artikel 18, stk. 4.


BILAG VIII

OPLYSNINGER OM NATIONALE TILPASNINGSFORANSTALTNINGER, FINANSIEL OG TEKNISK STØTTE TIL UDVIKLINGSLANDE SAMT AUKTIONSINDTÆGTER

Del 1

Rapportering om tilpasningsforanstaltninger

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 19, stk. 1, omhandlede rapporter:

a)

de vigtigste mål, målsætninger og institutionelle rammer for så vidt angår tilpasningen

b)

fremskrivninger for klimaændringer, herunder ekstreme vejrforhold, klimaændringernes virkninger, vurdering af klimasårbarheden og risici samt alvorlige klimatiske farer

c)

tilpasningsevne

d)

tilpasningsplaner og -strategier

e)

overvågnings- og evalueringsramme

f)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen, herunder god praksis og ændringer i forvaltningen.

Del 2

Rapportering om støtte ydet til udviklingslande

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 19, stk. 3, omhandlede rapporter:

a)

oplysninger om finansiel støtte afsat og ydet til udviklingslande i året X-1, herunder:

i)

kvantitative oplysninger om offentlige og mobiliserede finansielle midler fra medlemsstaten. Oplysningerne om økonomiske strømme skal være baseret på de såkaldte »Riomarkører« for støtte til modvirkning af klimaændringer og støtte til tilpasning til klimaændringer samt andre sporingssystemer, som OECD's Komité for Udviklingsbistand har udviklet

ii)

kvalitative metodologiske oplysninger med en redegørelse for den metode, der er anvendt til at beregne de kvantitative oplysninger, herunder en redegørelse for metodologien til kvantificering af deres data og om nødvendigt andre oplysninger om de definitioner og metodologier, der er anvendt til at fastlægge tallene, navnlig for så vidt angår rapporterede oplysninger om økonomiske strømme

iii)

tilgængelige oplysninger om medlemsstatens aktiviteter vedrørende offentligt finansierede teknologioverførselsprojekter og kapacitetsopbygningsprojekter for udviklingslande inden for rammerne af UNFCCC, herunder hvorvidt den overførte teknologi eller kapacitetsopbygningsprojektet blev anvendt til modvirkning af eller tilpasning til virkningerne af klimaændringerne, modtagerlandet, hvor det er muligt omfanget af ydet støtte, og typen af overført teknologi eller kapacitetsopbygningsprojekt

b)

tilgængelige oplysninger for året X og de efterfølgende år om den planlagte ydelse af støtte, herunder oplysninger om planlagte aktiviteter vedrørende offentligt finansierede teknologioverførselsprojekter og kapacitetsopbygningsprojekter for udviklingslande inden for rammerne af UNFCCC og om teknologier, der skal overføres, og kapacitetsopbygningsprojekter, herunder hvorvidt den overførte teknologi eller kapacitetsopbygningsprojektet skal anvendes til modvirkning af eller tilpasning til virkningerne af klimaændringerne, modtagerlandet, hvor det er muligt omfanget af støtte, der skal ydes, og typen af overført teknologi eller kapacitetsopbygningsprojekt.

Del 3

Rapportering om auktionsindtægter

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 19, stk. 2, omhandlede rapporter:

a)

oplysninger om brugen af indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af kvoter i henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, i løbet af året X–1, som skal omfatte oplysninger om sådanne indtægter, der er blevet brugt til et eller flere af de formål, der er præciseret i artikel 10, stk. 3, i nævnte direktiv, eller den økonomiske værdi svarende til disse indtægter og de foranstaltninger, der er truffet i medfør af nævnte artikel

b)

oplysninger om brugen, som fastsat af medlemsstaten, af alle de indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af kvoter til luftfarten, i henhold til artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktiv 2003/87/EF, som indsendes i henhold til artikel 3d, stk. 4, i nævnte direktiv.

Auktionsindtægter, der ikke er udbetalt på det tidspunkt, hvor en medlemsstat indsender en rapport til Kommissionen i henhold til artikel 19, stk. 2, skal kvantificeres og rapporteres i rapporter for de efterfølgende år.


BILAG IX

YDERLIGERE RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER

Del 1

Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for vedvarende energi

Medmindre andet er angivet, skal følgende yderligere oplysninger medtages i henhold til artikel 20, litra c):

a)

hvordan systemet med oprindelsesgarantier for elektricitet, gas og opvarmning og køling fra vedvarende energikilder fungerer, niveauerne for udstedelse og annullering af oprindelsesgarantier og det deraf følgende årlige nationale forbrug af vedvarende energi, samt hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre systemets pålidelighed og beskyttelse mod svig

b)

mængder af biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse til transport, genanvendt kulstofbrændsel og vedvarende elektricitet forbrugt i transportsektoren og, hvor det er relevant, deres drivhusgasbesparelser, idet der skelnes mellem brændstoffer fremstillet af forskellige typer fødevare- og foderafgrøder og hver type råmateriale, der er opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001

c)

udvikling med hensyn til tilgængelighed, oprindelse og anvendelse af biomasseressourcer til energiformål

d)

ændringer i råvarepriser og arealanvendelse i medlemsstaten forbundet med dens øgede brug af biomasse og andre former for energi fra vedvarende energikilder

e)

den anslåede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder, som kan overføres til andre medlemsstater med henblik på at efterkomme artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/2001 og leve op til de nationale bidrag og forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), i denne forordning

f)

hvor det er relevant, den skønnede efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldes med andre midler end indenlandsk produktion indtil 2030, herunder importerede biomasseråmaterialer

g)

den teknologiske udvikling og udbredelse af biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001

h)

hvor det er muligt, de anslåede virkninger af produktionen eller anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel for biodiversiteten, vandressourcerne, vandtilgængeligheden og -kvaliteten samt jordbunds- og luftkvaliteten i medlemsstaten

i)

konstaterede tilfælde af svig i leverandørkæden for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel

j)

oplysninger om, hvordan andelen af bionedbrydeligt affald i affald, der anvendes til energiproduktion, er anslået, og hvilke skridt der er taget for at forbedre og verificere sådanne skøn

k)

el- og varmeproduktion fra vedvarende energikilder i bygninger, herunder disaggregerede data om energi, som fremstilles, forbruges og tilføres nettet via solcellesystemer, solvarmeanlæg, biomasse, varmepumper, geotermiske systemer samt alle andre former for decentraliserede vedvarende energisystemer

l)

hvor det er relevant, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme samt vedvarende energi, der fremstilles af byer og VE-fællesskaber

m)

primær forsyning af fast biomasse (i 1 000 m3, bortset fra punkt 1), litra b), nr. iii), der angives i ton)

1)

skovbiomasse til energiproduktion (indenlandsk produktion og import)

a)

primær biomasse, som stammer direkte fra skovbrug, til energiproduktion

i)

hvis det er muligt, grene og trækroner (rapportering er frivillig)

ii)

hvis det er relevant, træstubbe (rapportering er frivillig)

iii)

rundtømmer (opdelt i industrielt rundtømmer og brændetræ)

b)

hvor det er relevant, biprodukter fra skovbrugsindustrien anvendt direkte til energi

i)

hvor det er relevant, bark

ii)

træflis, savsmuld og andre træpartikler

iii)

hvor det er relevant, sortlud og rå tallolie

c)

hvor det er muligt, genbrugstræ anvendt direkte til energiproduktion

d)

forarbejdede skovbaserede brændstoffer fremstillet af råmaterialer og ikke angivet i punkt 1, litra a), b) eller c):

i)

hvor det er relevant, trækul

ii)

træpiller og træbriketter

2)

hvor det er muligt, biomasse fra landbruget til energiproduktion (indenlandsk produktion, import og eksport)

a)

energiafgrøder til elektricitet eller varme (herunder lavskov med kort omdriftstid)

b)

restprodukter fra landbruget til elektricitet eller varme

3)

hvor det er muligt, biomasse fra organisk affald til energiproduktion (indenlandsk produktion, import og eksport)

a)

organisk fraktion af industriaffald

b)

organisk fraktion af kommunalt affald

c)

affaldsslam

n)

endeligt energiforbrug af fast biomasse (mængden af fast biomasse, der anvendes til energiproduktion inden for følgende sektorer):

1)

energisektoren

a)

elektricitet

b)

kraftvarmeproduktion

c)

varme

2)

internt i industrisektoren (forbrug og egenproduktion af elektricitet, kombineret kraftvarme og varme)

3)

direkte endeligt forbrug i boligsektoren

4)

andet

Del 2

Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for energieffektivitet

På området for energieffektivitet skal følgende yderligere oplysninger medtages i henhold til artikel 21, litra c):

a)

større lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politikker, foranstaltninger, finansieringsforanstaltninger og programmer gennemført i årene X–2 og X–1 (idet X er det år, hvor rapporten skal foreligge) med henblik på at opfylde de i artikel 4, litra b), omhandlede målsætninger, og som har til formål at fremme markederne for energitjenester og forbedre bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til udnyttelse af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastrukturen og i opvarmning og køling og til forbedring af oplysninger og kvalifikationer samt andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet

b)

den kumulative mængde energibesparelser opnået gennem artikel 7 i direktiv 2012/27/EU i årene X–3 og X–2

c)

mængden af besparelser som følge af politiktiltag, der tager sigte på at mindske energifattigdom, jf. artikel 7, stk. 11, i direktiv 2012/27/EU

d)

hvor det er relevant, mængden af besparelser, der er opnået i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, litra c), i direktiv 2012/27/EU

e)

fremskridt i hver sektor samt årsagerne til, at energiforbruget forblev stabilt eller steg i årene X–3 og X–2 i de endelige energiforbrugende sektorer

f)

samlet etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på over 250 m2, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar i årene X–2 og X–1 ikke opfyldte de krav til energimæssig ydeevne, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU

g)

samlet etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som blev renoveret i årene X–3 og X–2, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU, eller mængden af energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, jf. artikel 5, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU

h)

antallet af energisyn, der blev foretaget i årene X–3 og X–2. Herudover det samlede anslåede antal store virksomheder på deres område, der er omfattet af artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU, og antallet af energisyn, der blev foretaget i disse virksomheder i årene X–3 og X–2

i)

den nationale primærenergifaktor for elektricitet og en begrundelse, hvis denne adskiller sig fra den standardkoefficient, der er omhandlet i fodnote 3 i bilag IV til direktiv 2012/27/EU

j)

antallet af og etagearealet i nye og renoverede bygninger, der er næsten energineutrale, i årene X–2 og X–1, jf. artikel 9 i direktiv 2010/31/EU, om nødvendigt på grundlag af statistisk prøvetagning

k)

internetlinket til det websted, hvor listen over eller grænsefladen med leverandører af energitjenester, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c), i direktiv 2012/27/EU, findes.


BILAG X

EU-RAPPORT OM BÆREDYGTIG BIOENERGI

Unionens rapport om bæredygtig bioenergi, der vedrører biomasseenergi, og som Kommissionen i henhold til artikel 35, stk. 2, litra d), vedtager hvert andet år sammen med rapporten om status over energiunionen, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)

de relative miljøfordele og -omkostninger ved forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og brændstoffer fra biomasse, virkningerne af Unionens importpolitikker i så henseende, virkningerne for forsyningssikkerheden og metoder til at opnå en afbalanceret tilgang mellem indenlandsk produktion og import

b)

indvirkningen af biomasseproduktionen og -anvendelsen på bæredygtigheden i Unionen og i tredjelande, herunder indvirkningen på biodiversiteten

c)

data om og analyse af, hvor meget biomasse der er til rådighed, og hvor meget der efterspørges nu og i fremtiden, herunder virkningerne af øget efterspørgsel efter biomasse for de sektorer, der anvender biomasse

d)

den teknologiske udvikling og udbredelse af biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001 og en vurdering af tilgængeligheden af råmateriale og ressourcekonkurrencen under hensyntagen til principperne i den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet som fastsat i direktiv 2008/98/EF

e)

oplysninger om og analyse af de tilgængelige videnskabelige forskningsresultater vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med samtlige produktionsveje, ledsaget af en vurdering af, om det er muligt at mindske den usikkerhedsmargen, der er påvist i den analyse, som ligger til grund for skønnene over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, og om de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, kan indregnes

f)

for så vidt angår både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel, der forbruges inden for Unionen, oplysninger om nationale foranstaltninger, der er truffet for at overholde de kriterier for bæredygtighed og drivhusgasbesparelser, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001, til beskyttelse af jord, vand og luft, og

g)

aggregerede oplysninger fra den database, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001.

Ved rapportering om besparelser i drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biomasse anvender Kommissionen de mængder, der er rapporteret af medlemsstaterne i overensstemmelse med del 1, litra b), i bilag IX til denne forordning, herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen, som anført i bilag VIII til direktiv 2018/2001. Kommissionen offentliggør data om de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen. Kommissionen evaluerer desuden, hvorvidt og hvordan skønnet for besparelser i direkte emissioner ville ændres, hvis der ved anvendelse af substitutionsmetoden blev taget hensyn til biprodukter.


BILAG XI

FRIVILLIGE ORDNINGER, FOR HVILKE KOMMISSIONEN HAR VEDTAGET EN AFGØRELSE I HENHOLD TIL ARTIKEL 30, STK. 4, I DIREKTIV 2018/2001

Rapporten om frivillige ordninger, for hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001, og som Kommissionen i henhold til denne forordnings artikel 35, stk. 2, litra d), vedtager hvert andet år sammen med rapporten om status over energiunionen, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)

kontrollernes uafhængighed, modalitet og hyppighed både i forhold til, hvad der fremgår om disse forhold af dokumentationen om ordningen på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte den pågældende ordning, og i forhold til bedste praksis i industrien

b)

tilgængelighed, erfaring og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af metoder til påvisning og håndtering af manglende overholdelse, navnlig for så vidt angår situationer med eller påstande om alvorlige ulovligheder fra ordningens medlemmers side

c)

gennemsigtighed, navnlig hvad angår adgang til ordningen, tilgængelighed af oversættelser til de sprog, der anvendes i de lande og regioner, som råmaterialerne kommer fra, adgangen til en liste over certificerede aktører og relevante certifikater samt adgangen til kontrolrapporter

d)

inddragelse af interessenter, navnlig med hensyn til høring af oprindelige og lokale samfund før beslutningstagning, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemgangen af ordningen og under kontroller samt reaktionerne på deres bidrag

e)

ordningens overordnede robusthed, navnlig i lyset af reglerne om kontrollanters akkreditering, kvalifikationer og uafhængighed og de relevante organer under ordningen

f)

hvor det er muligt, markedsopdateringer af ordningen, mængden af certificerede råmaterialer og biobrændstoffer efter oprindelsesland og type samt antallet af deltagere

g)

oplysninger om, hvor let og effektivt der kan iværksættes et system til sporing af dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, som ordningen opstiller over for medlemmet eller medlemmerne, idet et sådant system er tænkt som et middel til at forebygge svigagtig adfærd, især med henblik på opdagelse, behandling og opfølgning af formodet svig og andre uregelmæssigheder og, hvor det er relevant, antallet af opdagede tilfælde af svig eller uregelmæssigheder

h)

mulighederne for, at enheder bemyndiges til at anerkende og føre tilsyn med certificeringsorganer

i)

kriterierne for anerkendelse eller akkreditering af certificeringsorganer

j)

reglerne for, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganer

k)

fremgangsmåderne til at lette eller forbedre fremme af bedste praksis.


BILAG XII

NATIONALE OPGØRELSESSYSTEMER

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 37, omfatter følgende:

a)

rapporterede data og metoder for aktiviteter og anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser for at sikre ensartethed i de rapporterede drivhusgasemissioner under EU ETS og i de nationale drivhusgasopgørelser

b)

data indsamlet gennem rapporteringssystemerne om fluorholdige gasser inden for de relevante sektorer, som er fastsat i henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 517/2014 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

c)

emissioner, underliggende data og metodologier rapporteret af anlæg i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

d)

data rapporteret i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008

e)

data indsamlet via den geografiske sporing af landarealer inden for rammerne af Unionens og medlemsstaternes eksisterende programmer og undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse og Copernicusprogrammet.


BILAG XIII

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EU) nr. 525/2013

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1, stk. 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 15

Artikel 5,

artikel 37, stk. 1, 2 og 6, bilag XII

Artikel 6

Artikel 37, stk. 3 og 7

Artikel 7

Artikel 26, stk. 3, 4, 6 og 7, bilag V

Artikel 8

Artikel 26, stk. 2 og 7

Artikel 9

Artikel 37, stk. 4 og 5

Artikel 10

Artikel 40

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 39

Artikel 13

Artikel 18, stk. 1, litra a), og stk. 3 og 4, bilag VI

Artikel 14

Artikel 18, stk. 1, litra b), og stk. 2, 3 og 4, bilag VII

Artikel 15

Artikel 19, stk. 1, bilag VIII, del 1

Artikel 16

Artikel 19, stk. 3, bilag VIII, del 2

Artikel 17

Artikel 19, stk. 2, 4 og 5, bilag VIII, del 3

Artikel 18

Artikel 17, stk. 2, andet afsnit

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 29, stk. 1, litra c), og stk. 5 og 7

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 41, stk. 1, litra d), e), f), g) og h)

Artikel 24

Artikel 42

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 44, stk. 1, litra a), og stk. 2, 3 og 6

Artikel 27

Artikel 28

Artikel 57

Artikel 29