1.   Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) oprettes herved.

2.   Eurojust som oprettet ved denne forordning erstatter og efterfølger Eurojust som oprettet ved afgørelse 2002/187/RIA.

3.   Eurojust har status som juridisk person.

1.   Eurojust støtter og styrker koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der har til opgave at efterforske og retsforfølge de former for grov kriminalitet, som Eurojust har kompetence til at behandle i medfør af artikel 3, stk. 1 og 3, og hvor denne kriminalitet berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes myndigheder, Europol, EPPO og OLAF samt oplysninger fra disse.

2.   Ved udførelsen af sine opgaver

3.   Eurojust udfører sine opgaver på anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder, på eget initiativ eller efter anmodning fra EPPO inden for rammerne af EPPO's beføjelser.

1.   Eurojust er kompetent for så vidt angår alle de former for grov kriminalitet, der er opført på listen i bilag I. Fra den dato, hvor EPPO påtager sig sine efterforsknings- og retsforfølgningsmæssige opgaver i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2 i forordning (EU) 2017/1939, udøver Eurojust dog ikke sin kompetence med hensyn til de former for kriminalitet, som henhører under EPPO's kompetence, undtagen i de sager, hvor de medlemsstater, som ikke deltager i det forstærkede samarbejde om oprettelsen af EPPO, også er berørt, og hvis disse medlemsstater anmoder herom, eller hvis EPPO anmoder herom.

2.   Eurojust udøver sin kompetence med hensyn til former for kriminalitet, der skader Unionens finansielle interesser i sager, der berører medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO, men hvor EPPO ikke har kompetence eller beslutter ikke at udøve sin kompetence.

Eurojust, EPPO og de berørte medlemsstater rådfører sig med hinanden og samarbejder med henblik på at lette Eurojusts udøvelse af sin kompetence i henhold til dette stykke. De praktiske detaljer om dens udøvelse af kompetence i henhold til dette stykke reguleres i en samarbejdsordning som omhandlet i artikel 47, stk. 3.

3.   Hvad angår andre former for kriminalitet end dem, der er opført på listen i bilag I, kan Eurojust også i overensstemmelse med sine opgaver medvirke til efterforskning og retsforfølgning på anmodning af en kompetent myndighed i en medlemsstat.

4.   Eurojusts kompetence omfatter strafbare handlinger, der er knyttet til de strafbare handlinger anført i bilag I. Følgende kategorier af overtrædelser betragtes som tilknyttede strafbare handlinger:

5.   Eurojust kan på anmodning af en kompetent myndighed i en medlemsstat ligeledes yde støtte til efterforskning og retsforfølgning, som alene berører denne medlemsstat og et tredjeland, hvis der er indgået en samarbejdsaftale eller en samarbejdsordning med dette tredjeland i medfør af artikel 52, eller hvis der i særlige tilfælde er en væsentlig interesse i, at Eurojust yder støtte.

6.   På anmodning af enten en medlemsstats kompetente myndighed eller Kommissionen kan Eurojust bistå med efterforskning og retsforfølgning, der kun berører den pågældende medlemsstat, men som har konsekvenser på EU-plan. Eurojust hører på behørig vis den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, før den skrider til handling på Kommissionens anmodning. Den kompetente myndighed kan inden for en frist, der er fastsat af Eurojust, modsætte sig Eurojusts efterkommelse af anmodningen og begrunder sin holdning i alle tilfælde.

1.   Eurojust:

2.   Eurojust kan under udførelsen af sine opgaver fremsætte begrundede anmodninger til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder om, at de:

3.   Eurojust kan også:

4.   Hvis to eller flere medlemsstater ikke kan enes om, hvem af dem der skal iværksætte en efterforskning eller retsforfølgning, efter at der er fremsat anmodning herom i henhold til stk. 2, litra a) eller b), afgiver Eurojust en skriftlig udtalelse om sagen. Eurojust sender omgående udtalelsen til de berørte medlemsstater.

5.   Eurojust afgiver på anmodning af en kompetent myndighed eller på eget initiativ en skriftlig udtalelse om gentagne afslag på eller vanskeligheder med at efterkomme anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde, herunder anmodninger og afgørelser, der er baseret på instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse, forudsat at det ikke er muligt at løse sådanne sager efter aftale mellem de kompetente nationale myndigheder eller ved de pågældende nationale medlemmers indgriben. Eurojust sender omgående de berørte medlemsstater udtalelsen.

6.   De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater besvarer uden unødig forsinkelse anmodninger fra Eurojust efter stk. 2, og de skriftlige udtalelser, der er omhandlet i stk. 4 eller 5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan nægte at efterkomme sådanne anmodninger eller følge skriftlige udtalelser, hvis de ved at gøre dette ville skade væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, ville bringe gennemførelsen af en igangværende efterforskning i fare eller ville bringe en enkeltpersons sikkerhed i fare.

1.   Eurojust udfører sine opgaver gennem et eller flere af de berørte nationale medlemmer, når det træffer en hvilken som helst af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2. Med forbehold af nærværende artikels stk. 2 fokuserer kollegiet på operationelle spørgsmål og andre spørgsmål, der er direkte forbundet med operationelle anliggender. Kollegiet inddrages kun i administrative spørgsmål i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at dets operationelle funktioner udføres.

2.   Eurojust udfører sine opgaver som et kollegium:

3.   Når Eurojust udfører sine opgaver, angiver det, om det sker via et eller flere nationale medlemmer eller som et kollegium.

4.   Kollegiet kan tildele den administrerende direktør og bestyrelsen yderligere administrative opgaver ud over dem, der er fastsat i artikel 16 og 18, i overensstemmelse med sine operationelle behov.

Under ekstraordinære omstændigheder kan kollegiet midlertidigt suspendere uddelegeringen af beføjelserne som ansættelsesmyndighed til den administrerende direktør og de beføjelser, sidstnævnte har uddelegeret, og selv udøve dem eller uddelegere dem til et af sine medlemmer eller til et andet medlem af personalet end den administrerende direktør.

5.   Kollegiet vedtager med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer Eurojusts forretningsorden. Hvis der ikke kan opnås enighed med et flertal på to tredjedele, træffes afgørelsen med simpelt flertal. Eurojusts forretningsorden godkendes af Rådet ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

1.   Hver medlemsstat udstationerer i overensstemmelse med sit retssystem et nationalt medlem af Eurojust. Dette nationale medlem har sit faste arbejdssted på Eurojusts hjemsted.

2.   Hvert nationalt medlem bistås af én stedfortræder og en assistent. Stedfortræderen og assistenten har i princippet deres faste arbejdssted på Eurojusts hjemsted. Hver medlemsstat kan beslutte, at stedfortræderen eller assistenten eller begge har deres faste arbejdssted i deres medlemsstat. Hvis en medlemsstat træffer en sådan afgørelse, underretter den kollegiet herom. Hvis Eurojusts operationelle behov kræver det, kan kollegiet anmode medlemsstaten om at pålægge stedfortræderen eller assistenten eller begge at arbejde på Eurojusts hjemsted for en nærmere bestemt periode. Medlemsstaten imødekommer uden unødig forsinkelse kollegiets anmodning.

3.   Yderligere stedfortrædere eller assistenter kan bistå det nationale medlem og, om nødvendigt og med samtykke fra kollegiet, have deres faste arbejdssted i Eurojust. Medlemsstaterne underretter Eurojust og Kommissionen om udnævnelsen af nationale medlemmer, stedfortrædere og assistenter.

4.   De nationale medlemmer og stedfortræderne skal have status som anklager, dommer eller repræsentant for en retslig myndighed med kompetence svarende til en anklagers eller en dommers i henhold til deres nationale ret. Medlemsstaterne giver dem som minimum de beføjelser, der er omhandlet i denne forordning, således at de kan løse deres opgaver.

5.   De nationale medlemmers og deres stedfortræderes mandat er på fem år og kan forlænges en gang. I tilfælde, hvor en stedfortræder ikke kan handle på vegne af eller træde i stedet for et nationalt medlem, fortsætter det nationale medlem sit mandat ved udløbet af sit mandat, indtil forlængelsen af den pågældendes mandat eller den pågældendes afløsning, efter samtykke fra deres medlemsstat.

6.   Medlemsstaterne udpeger de nationale medlemmer og stedfortrædere på grundlag af dokumenteret relevant praktisk erfaring på højt niveau inden for strafferet.

7.   Stedfortræderen handler på vegne af eller træder i stedet for det nationale medlem. En assistent kan også handle på vegne af eller træde i stedet for det nationale medlem, hvis den pågældende har den i stk. 4 omhandlede status.

8.   Al udveksling af operationelle oplysninger mellem Eurojust og medlemsstaterne finder sted gennem det nationale medlem.

9.   Udgifterne til lønninger og honorarer til de nationale medlemmer, stedfortræderne og assistenterne afholdes af deres medlemsstat, jf. dog artikel 12.

10.   Når nationale medlemmer, stedfortrædere og assistenter udfører deres opgaver inden for rammerne af Eurojust, betragtes de relevante udgifter i forbindelse med disse aktiviteter som aktionsudgifter.

1.   De nationale medlemmer har beføjelse til:

2.   Med forbehold af stk. 1 kan medlemsstaterne give de nationale medlemmer yderligere beføjelser i overensstemmelse med deres nationale ret. Disse medlemsstater underretter Kommissionen og kollegiet om disse beføjelser.

3.   De nationale medlemmer kan efter samtykke fra den kompetente nationale myndighed og i overensstemmelse med deres nationale ret:

4.   I hastesager, hvis det ikke er muligt at identificere eller få kontakt til den kompetente nationale myndighed i tide, har de nationale medlemmer beføjelse til at træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, i overensstemmelse med deres nationale ret, forudsat at de snarest muligt informerer den nationale kompetente myndighed herom.

5.   Det nationale medlem kan fremsætte et forslag til den kompetente nationale myndighed om at gennemføre de i stk. 3 og 4 omhandlede foranstaltninger, hvis udøvelsen af de i stk. 3 og 4 omhandlede beføjelser af dette nationale medlem er i modstrid med:

6.   Medlemsstaterne sikrer i de i stk. 5 omhandlede tilfælde, at det forslag, som deres nationale medlem har fremsat, behandles uden unødig forsinkelse af den kompetente nationale myndighed.

1.   Kollegiet består af:

Repræsentanten for Kommissionen udpeget efter første stykkes litra b) bør være den samme person som Kommissionens repræsentant i bestyrelsen efter artikel 16, stk. 4.

2.   Den administrerende direktør deltager i kollegiets forvaltningsmøder uden stemmeret.

3.   Kollegiet kan indkalde en hvilken som helst person, hvis synspunkt kan være af interesse, til at overvære dets møder som observatør.

4.   Kollegiets medlemmer kan afhængigt af Eurojusts forretningsorden bistås af rådgivere eller eksperter.

1.   Kollegiet vælger med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne en formand og to næstformænd blandt de nationale medlemmer. Hvis der ikke kan opnås et flertal på to tredjedele efter den anden runde af valget, vælges næstformændene med et simpelt flertal blandt medlemmerne af kollegiet, men det er stadig nødvendigt med et flertal på to tredjedele for at vælge en formand.

2.   Formanden varetager sine opgaver på kollegiets vegne. Formanden:

3.   Næstformændene varetager de opgaver, der er fastsat i stk. 2, som formanden overdrager til dem. De træder i formandens sted, hvis denne er forhindret i at varetage sit hverv. Formanden og næstformændene bistås i forbindelse med udførelsen af deres specifikke opgaver af Eurojusts administrative personale.

4.   Formanden og næstformændene vælges for fire år. De kan genvælges én gang.

5.   Når et nationalt medlem vælges til formand eller næstformand for Eurojust, forlænges den pågældendes mandat, således at det sikres, at vedkommende kan udføre sit hverv som formand eller næstformand.

6.   Hvis formanden eller en næstformand ikke længere opfylder betingelserne for varetagelsen af sit hverv, kan den pågældende afskediges af kollegiet på forslag af en tredjedel af dets medlemmer. Afgørelsen vedtages med et flertal på to tredjedele af medlemmerne, hvor den pågældende formand eller næstformand ikke medregnes.

7.   Når et nationalt medlem vælges til formand for Eurojust, kan den pågældende medlemsstat udpege en anden kvalificeret person til at styrke det nationale kontor i den periode, hvor det nationale medlem er formand.

En medlemsstat, som beslutter at udpege en sådan person, har ret til at ansøge om kompensation i henhold til artikel 12.

1.   Senest den 12. december 2019 fastsætter Rådet på forslag af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en kompensationsmekanisme med henblik på artikel 11, stk. 7, der stilles til rådighed for medlemsstater, hvis nationale medlem vælges til formand.

2.   En medlemsstat kan få kompensation, hvis

3.   Den tildelte kompensation svarer til 50 % af den udpegede persons nationale løn. Kompensation for leveomkostninger og andre tilknyttede udgifter betales på et grundlag, der er sammenligneligt med det, som gælder for udstationerede EU-tjenestemænd og andre tjenestemænd.

4.   Udgifterne til kompensationsordningen dækkes af Eurojusts budget.

1.   Formanden indkalder til kollegiets møder.

2.   Kollegiet holder mindst et møde om måneden. Derudover afholder det møder på formandens initiativ, på Kommissionens anmodning for at drøfte kollegiets administrative opgaver eller på anmodning af mindst en tredjedel af dets medlemmer.

3.   Dagsordenen for alle kollegiets møder sendes til EPPO af Eurojust, når der drøftes spørgsmål, som er af relevans for EPPO's udøvelse af sine opgaver. Eurojust opfordrer EPPO til at deltage i møderne uden stemmeret. Når EPPO er opfordret til at deltage i et møde i kollegiet, udleverer Eurojust de relevante dokumenter vedrørende dagsordenen til den.

1.   Medmindre andet er fastsat, og såfremt der ikke kan opnås konsensus, træffer kollegiet sine beslutninger med et flertal af sine medlemmer.

2.   Hvert nationalt medlem har én stemme. Hvis et medlem ikke er til stede, har stedfortræderen stemmeret efter de i artikel 7, stk. 7, fastsatte betingelser. Hvis stedfortræderen ikke er til stede, skal assistenten også have stemmeret efter de i artikel 7, stk. 7, fastsatte betingelser.

1.   Kollegiet vedtager senest 30. november hvert år et programmeringsdokument, som indeholder den årlige og flerårige programmering på grundlag af et udkast udarbejdet af den administrerende direktør, idet der tages hensyn til Kommissionens udtalelse. Kollegiet sender programmeringsdokumentet til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til EPPO. Programmeringsdokumentet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt hertil.

2.   Det årlige arbejdsprogram skal indeholde detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det skal også indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, og oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hver foranstaltning, i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 4 omhandlede flerårige arbejdsprogram. Det skal heri klart fremgå, hvilke opgaver der er tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår.

3.   Kollegiet ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, når Eurojust tildeles en ny opgave. Alle væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram. Kollegiet kan uddelegere beføjelser til den administrerende direktør til at foretage ikkevæsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram.

4.   I det flerårige arbejdsprogram fastsættes den samlede strategiske programmering, herunder mål, strategien for samarbejde med tredjelandes myndigheder og internationale organisationer som omhandlet i artikel 52, forventede resultater og resultatindikatorer. Heri fastsættes desuden ressourceplanen, herunder det flerårige budget og personalebehovet. Ressourceplanen ajourføres hvert år. Den strategiske programmering ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, navnlig for at tage hensyn til resultatet af den evaluering, der er omhandlet i artikel 69.

1.   Kollegiet bistås af en bestyrelse. Bestyrelsen er ansvarlig for at træffe administrative beslutninger med henblik på at sikre, at Eurojust kan fungere efter hensigten. Den fører tilsyn med den administrerende direktørs nødvendige forberedende arbejde vedrørende andre administrative spørgsmål med henblik på kollegiets vedtagelse. Den er ikke involveret i Eurojusts operationelle funktioner som omhandlet i artikel 4 og 5.

2.   Bestyrelsen kan rådføre sig med kollegiet, når den udfører sine opgaver.

3.   Bestyrelsen har også til opgave:

4.   Bestyrelsen består af Eurojusts formand og næstformænd, en repræsentant for Kommissionen og to andre medlemmer af kollegiet, som udpeges efter et toårigt rotationssystem i overensstemmelse med Eurojusts forretningsordenen. Den administrerende direktør deltager i bestyrelsens møder, men har ikke stemmeret.

5.   Eurojusts formand fungerer som formand for bestyrelsen. Bestyrelsen træffer beslutninger med et flertal af sine medlemmer. Hvert medlem har én stemme. Ved stemmelighed er Eurojusts formands stemme afgørende.

6.   Bestyrelsesmedlemmernes mandat udløber, når deres mandat som nationale medlemmer, formand eller næstformænd udløber.

7.   Bestyrelsen mødes mindst en gang om måneden. Derudover afholder den møder på formandens initiativ, på Kommissionens anmodning eller på anmodning af mindst to af sine øvrige medlemmer.

8.   Eurojust sender dagsordenen for alle bestyrelsens møder til EPPO og hører EPPO om, hvorvidt den har brug for at deltage i møderne. Eurojust skal indbyde EPPO til at deltage, uden stemmeret, når der drøftes spørgsmål, som er af relevans for EPPO's virke.

Når EPPO indbydes til at deltage i et møde i bestyrelsen, udleverer Eurojust de relevante dokumenter vedrørende dagsordenen til den.

1.   Den administrerende direktør ansættes som midlertidigt ansat hos Eurojust i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

2.   Den administrerende direktør udnævnes af kollegiet på grundlag af en liste over kandidater foreslået af bestyrelsen efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure i overensstemmelse med Eurojusts forretningsorden. Med henblik på indgåelsen af ansættelseskontrakten med den administrerende direktør repræsenteres Eurojust af Eurojusts formand.

3.   Den administrerende direktør udnævnes for fire år. Ved udløbet af denne periode foretager bestyrelsen en vurdering, hvori der tages hensyn til evalueringen af den administrerende direktørs arbejde.

4.   Kollegiet kan på forslag af bestyrelsen, som tager hensyn til vurderingen i stk. 3, forlænge den administrerende direktørs mandat én gang med højst fire år.

5.   En administrerende direktør, hvis mandat er blevet forlænget, må ikke deltage i den næste udvælgelsesprocedure til samme stilling efter udløbet af den samlede periode.

6.   Den administrerende direktør står til ansvar over for kollegiet.

7.   Den administrerende direktør kan kun afskediges i henhold til en beslutning herom truffet af kollegiet på forslag af bestyrelsen.

1.   Eurojust forvaltes administrativt af sin administrerende direktør.

2.   Med forbehold af kollegiets og bestyrelsens beføjelser varetager den administrerende direktør sit hverv i uafhængighed og må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

3.   Den administrerende direktør er Eurojusts retlige repræsentant.

4.   Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af Eurojusts administrative opgaver, navnlig:

1.   For at kunne udføre sine opgaver i hastesager opretter Eurojust en koordineringsvagtmekanisme, der til enhver tid skal kunne modtage og behandle de anmodninger, der rettes til den. Koordineringsvagtmekanismen skal kunne kontaktes døgnet rundt alle ugens dage.

2.   Koordineringsvagtmekanismen skal være baseret på én repræsentant for koordineringsvagten pr. medlemsstat, som kan være enten det nationale medlem, dennes stedfortræder, en assistent med beføjelse til at træde i stedet for det nationale medlem eller en udstationeret national ekspert. Repræsentanten for koordineringsvagten skal kunne træde til døgnet rundt alle ugens dage.

3.   Repræsentanterne for koordineringsvagten træder til effektivt og uden unødig forsinkelse i forbindelse med efterkommelsen af en anmodning i deres medlemsstat.

1.   Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale Eurojustkorrespondenter.

2.   Alle nationale korrespondenter, der udpeges af medlemsstaterne i henhold til stk. 1, skal have de kvalifikationer og den erfaring, der er nødvendige for at udføre deres opgaver.

3.   Hver medlemsstat etablerer et nationalt Eurojustkoordineringssystem for at sikre koordineringen af det arbejde, som udføres af:

4.   De i stk. 1 og 3 omhandlede personer bibeholder deres stilling og status i henhold til national ret, uden at dette har en betydelig indvirkning på udøvelsen af deres pligter i medfør af denne forordning.

5.   De nationale Eurojustkorrespondenter er ansvarlige for deres nationale Eurojustkoordineringssystems funktion. Udnævnes der flere Eurojustkorrespondenter, er en af dem ansvarlig for, at deres nationale Eurojustkoordineringssystem fungerer.

6.   De nationale medlemmer underrettes om alle møder i deres nationale Eurojustkoordineringssystem, hvor der drøftes sagsrelaterede anliggender. De nationale medlemmer kan om nødvendigt deltage i disse.

7.   Hvert nationalt Eurojustkoordineringssystem fremmer udførelsen af Eurojusts opgaver i den pågældende medlemsstat, navnlig ved:

8.   For at nå de mål, der er nævnt i stk. 7, skal de personer, der er omhandlet i stk. 1 og stk. 3, litra a), b) og c), og kan de personer eller myndigheder, der er omhandlet i stk. 3, litra d) og e), kobles til sagsforvaltningssystemet i overensstemmelse med denne artikel og artikel 23, 24, 25 og 34. Udgifterne til forbindelsen til sagsforvaltningssystemet dækkes af Den Europæiske Unions almindelige budget.

9.   Etableringen af det nationale Eurojustkoordineringssystem og udpegelsen af de nationale korrespondenter forhindrer ikke direkte kontakt mellem det nationale medlem og de kompetente myndigheder i dennes medlemsstat.

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler alle de oplysninger med Eurojust, der er nødvendige med henblik på udførelsen af Eurojusts opgaver efter artikel 2 og 4 samt i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler. Dette skal mindst omfatte de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, 5 og 6.

2.   Fremsendelse af oplysninger til Eurojust betragtes kun som en anmodning om bistand fra Eurojust i den pågældende sag, hvis en kompetent myndighed præciserer dette.

3.   De nationale medlemmer udveksler uden forudgående tilladelse alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Eurojusts opgaver, indbyrdes eller med deres kompetente nationale myndigheder. De kompetente nationale myndigheder informerer straks deres nationale medlemmer om sager, der vedrører dem.

4.   De kompetente nationale myndigheder informerer deres nationale medlemmer om oprettelsen af fælles efterforskningshold og resultaterne af disse holds arbejde.

5.   De kompetente nationale myndigheder informerer uden unødig forsinkelse deres nationale medlemmer om sager, som berører mindst tre medlemsstater, og for hvilke der er sendt anmodninger eller afgørelser om retligt samarbejde, herunder anmodninger og afgørelser, der er baseret på instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse, til mindst to medlemsstater, og hvor et eller flere af følgende gør sig gældende:

6.   De kompetente nationale myndigheder informerer deres nationale medlemmer om:

7.   De nationale myndigheder er ikke forpligtet til at videregive oplysninger i en given sag, hvis videregivelsen skader væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller bringer personers sikkerhed i fare.

8.   Denne artikel berører ikke betingelserne fastsat i bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem medlemsstater og tredjelande, herunder eventuelle betingelser, som tredjelande måtte have fastsat for anvendelsen af oplysninger, når de er videregivet.

9.   Denne artikel berører ikke andre forpligtelser vedrørende videregivelse af oplysninger til Eurojust, herunder Rådets afgørelse 2005/671/RIA (19).

10.   De oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, sendes på struktureret vis som fastsat af Eurojust. Den kompetente nationale myndighed har ikke pligt til at give sådanne oplysninger, hvis de allerede er blevet fremsendt til Eurojust i henhold til andre bestemmelser i denne forordning.

1.   Eurojust giver uden unødig forsinkelse de kompetente nationale myndigheder oplysninger om resultaterne af behandlingen af oplysninger, herunder om forbindelser til sager, som allerede er lagret i sagsforvaltningssystemet. Disse oplysninger kan omfatte personoplysninger.

2.   Når en kompetent national myndighed anmoder Eurojust om oplysninger inden en bestemt frist, fremsender Eurojust disse oplysninger inden for denne frist.

1.   Eurojust opretter et sagsforvaltningssystem bestående af midlertidige elektroniske sagsmapper og en fortegnelse, som indeholder de personoplysninger, der er omhandlet i bilag II, og andre oplysninger end personoplysninger.

2.   Formålet med sagsforvaltningssystemet er:

3.   Sagsforvaltningssystemet kan kobles til den sikre telekommunikationsforbindelse, der er omhandlet i artikel 9 i Rådets afgørelse 2008/976/RIA (20).

4.   Fortegnelsen skal indeholde henvisninger til de midlertidige elektroniske sagsmapper, der behandles inden for rammerne af Eurojusts virksomhed, og må ikke indeholde andre personoplysninger end dem, der er nævnt i punkt 1, litra a)-i), k) og m), og i punkt 2 i bilag II.

5.   De nationale medlemmer af Eurojust kan under udførelsen af deres opgaver behandle oplysninger om de konkrete sager, de arbejder med, i en midlertidig elektronisk sagsmappe. De tillader, at den databeskyttelsesansvarlige får adgang til den midlertidige elektroniske sagsmappe. Den databeskyttelsesansvarlige underrettes af det pågældende nationale medlem om oprettelsen af enhver ny midlertidig elektronisk sagsmappe, der indeholder personoplysninger.

6.   I forbindelse med behandlingen af operationelle personoplysninger må Eurojust ikke oprette andre elektroniske databaser end sagsforvaltningssystemet. Det nationale medlem må dog midlertidigt opbevare og analysere personoplysninger med henblik på at vurdere, om sådanne oplysninger er relevante for Eurojusts opgaver og kan medtages i sagsforvaltningssystemet. Disse oplysninger kan opbevares i op til tre måneder.

1.   Det pågældende nationale medlem opretter en midlertidig elektronisk sagsmappe for hver sag, som vedkommende får fremsendt oplysninger om, for så vidt denne fremsendelse er i overensstemmelse med denne forordning eller andre gældende retsakter. Det nationale medlem er ansvarligt for forvaltningen af de midlertidige elektroniske sagsmapper, som vedkommende har oprettet.

2.   Et nationalt medlem, der opretter en midlertidig elektronisk sagsmappe, beslutter fra sag til sag, om adgangen til den midlertidige elektroniske sagsmappe skal begrænses, eller om der skal gives hel eller delvis adgang til den for andre nationale medlemmer eller Eurojusts bemyndigede personale eller til enhver anden person, der arbejder på Eurojusts vegne, og som har fået den nødvendige tilladelse hertil af den administrerende direktør.

3.   Et nationalt medlem, der har oprettet en midlertidig elektronisk sagsmappe, beslutter, hvilke oplysninger i forbindelse med denne elektroniske sagsmappe der skal indføres i fortegnelsen i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4.

1.   I det omfang de er koblet til sagsforvaltningssystemet, har de personer, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, kun adgang til:

2.   Et nationalt medlem træffer inden for de begrænsninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, afgørelse om, i hvilket omfang der gives adgang til de midlertidige elektroniske sagsmapper i den pågældende medlemsstat for de personer, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, i det omfang de er koblet til sagsforvaltningssystemet.

3.   Hver medlemsstat træffer efter høring af sit nationale medlem afgørelse om, i hvilket omfang der gives adgang til fortegnelsen i denne medlemsstat for de personer, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, i det omfang de er koblet til sagsforvaltningssystemet. Medlemsstaterne giver Eurojust og Kommissionen meddelelse om deres beslutning, hvad angår gennemførelsen af dette stykke. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

4.   Personer, der i henhold til stk. 2 har fået adgang, har mindst adgang til fortegnelsen i det omfang, der er nødvendigt for at få adgang til de midlertidige elektroniske sagsmapper, som de har fået adgang til.

1.   Denne forordning og artikel 3 og kapitel IX i forordning (EU) 2018/1725 finder anvendelse på Eurojusts behandling af operationelle personoplysninger. Forordning (EU) 2018/1725 finder anvendelse på Eurojusts behandling af administrative personoplysninger, med undtagelse af nævnte forordnings kapitel IX.

2.   Henvisninger til »gældende databeskyttelsesregler« i nærværende forordning forstås som henvisning til bestemmelserne om databeskyttelse fastsat i nærværende forordning og i forordning (EU) 2018/1725.

3.   Databeskyttelsesreglerne vedrørende behandling af operationelle personoplysninger, der er indeholdt i denne forordning, betragtes som specifikke databeskyttelsesregler til de generelle regler, der er fastsat i artikel 3 og kapitel IX i forordning (EU) 2018/1725.

4.   Eurojust fastsætter tidsfrister for opbevaring af administrative personoplysninger i databeskyttelsesbestemmelserne i sin forretningsorden.

1.   I det omfang det er nødvendigt for, at Eurojust kan udføre sine opgaver, må det inden for rammerne af sin kompetence og med henblik på udførelsen af sine operationelle opgaver og ved hjælp af elektronisk databehandling eller strukturerede manuelle registre i henhold til denne forordning alene behandle de operationelle personoplysninger, der er opregnet i punkt 1 i bilag II, i relation til personer, som i henhold til de berørte medlemsstaters nationale ret er personer, om hvem der er væsentlig grund til at tro, at de har begået eller vil begå en strafbar handling, der henhører under Eurojusts kompetence, eller som er blevet dømt for en sådan strafbar handling.

2.   Eurojust må kun behandle de operationelle personoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilag II, i relation til personer, som i henhold til de berørte medlemsstaters nationale ret betragtes som ofre eller andre parter i forbindelse med en strafbar handling, såsom personer, der kan blive bedt om at afgive forklaring i efterforskninger i forbindelse med en eller flere af de former for kriminalitet og de strafbare handlinger, der er nævnt i artikel 3, personer, der er i stand til at tilvejebringe oplysninger om strafbare handlinger, eller er kontakt- eller ledsagepersoner for en i stk. 1 omhandlet person. Behandling af sådanne operationelle personoplysninger må kun finde sted, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Eurojusts opgaver, og hvis behandlingen af oplysningerne ligger inden for rammerne af agenturets kompetence og sker med Eurojusts operationelle opgaver for øje.

3.   I undtagelsestilfælde må Eurojust også i et begrænset tidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andre operationelle personoplysninger end de personoplysninger, der er omhandlet i bilag II, vedrørende omstændighederne omkring en lovovertrædelse, hvor sådanne oplysninger er af umiddelbar betydning for og indgår i den igangværende efterforskning, som Eurojust koordinerer eller hjælper med at koordinere, og såfremt behandlingen af disse oplysninger er nødvendig af de årsager, der er beskrevet i stk. 1. Den databeskyttelsesansvarlige, der er omhandlet i artikel 36, underrettes omgående, når sådanne personoplysninger behandles, og informeres om de særlige omstændigheder, der berettiger behandlingen af disse operationelle personoplysninger. Såfremt disse andre oplysninger vedrører vidner eller forurettede, jf. nærværende artikels stk. 2, skal beslutningen om at behandle dem træffes af de berørte nationale medlemmer i fællesskab.

4.   Eurojust må behandle særlige kategorier af operationelle personoplysninger i overensstemmelse med artikel 76 i forordning (EU) 2018/1725. Disse oplysninger må ikke behandles i den fortegnelse, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 23, stk. 4. Såfremt disse andre oplysninger vedrører vidner eller forurettede, jf. nærværende artikels stk. 2, skal beslutningen om at behandle dem træffes af de berørte nationale medlemmer.

1.   Operationelle personoplysninger, der behandles af Eurojust, må ikke opbevares af Eurojust længere end nødvendigt for, at det kan udføre sine opgaver. Navnlig, uden at dette berører denne artikels stk. 3, må de i artikel 27 omhandlede operationelle personoplysninger ikke opbevares længere end indtil den første af følgende datoer:

2.   Overholdelsen af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede frister for opbevaring kontrolleres løbende ved hjælp af hensigtsmæssig elektronisk databehandling udført af Eurojust, navnlig fra det tidspunkt, hvor Eurojust lukker sagen. Endvidere vurderes det hvert tredje år efter indlæsningen, om det fortsat er nødvendigt at opbevare oplysningerne; resultatet af sådanne vurderinger gælder for sagen som helhed. Hvis operationelle personoplysninger som omhandlet i artikel 27, stk. 4, opbevares i en længere periode end fem år, skal EDPS underrettes herom.

3.   Inden en af de i stk. 1 omhandlede frister udløber, foretager Eurojust en vurdering af, om det fortsat er nødvendigt at opbevare de operationelle personoplysninger, hvor og så længe det er nødvendigt for, at det kan udføre sine opgaver, og Eurojust kan undtagelsesvis beslutte at opbevare oplysningerne, indtil den næste vurdering skal foretages. Det skal angives, hvorfor en fortsat opbevaring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres. Hvis der ikke på tidspunktet for vurderingen træffes beslutning om fortsat at opbevare de operationelle personoplysninger, skal disse oplysninger slettes automatisk.

4.   Når de operationelle personoplysninger i henhold til stk. 3 opbevares i længere tid end de frister for opbevaring, der er omhandlet i stk. 1, foretager EDPS også en vurdering hvert tredje år, om det fortsat er nødvendigt at opbevare dem.

5.   Når fristen for opbevaring er udløbet for så vidt angår den seneste elektronisk behandlede oplysning i sagsmappen, tilintetgøres alle sagsakterne med undtagelse af eventuelle originale dokumenter, som Eurojust har modtaget fra nationale myndigheder, og som skal sendes tilbage til den, der har leveret disse.

6.   Hvis Eurojust har koordineret en efterforskning eller retsforfølgning, underretter de berørte nationale medlemmer hinanden, når de får meddelelse om, at sagen er blevet afvist, eller at alle retsafgørelser vedrørende sagen har fået retskraft.

7.   Stk. 5 anvendes ikke, hvor:

1.   Enhver registreret, der ønsker at benytte retten til aktindsigt som omhandlet i artikel 80 i forordning (EU) 2018/1725 i operationelle personoplysninger, som vedrører den pågældende registrerede, og som er behandlet af Eurojust, kan fremsætte en anmodning til Eurojust eller til den nationale tilsynsmyndighed i en medlemsstat efter den registreredes valg. Myndigheden videresender straks og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen af anmodningen til Eurojust.

2.   Eurojust besvarer anmodningen uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest tre måneder efter modtagelsen.

3.   De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater høres af Eurojust, inden Eurojust træffer afgørelse som svar på en anmodning. Afgørelsen om adgang til oplysninger træffes kun af Eurojust i tæt samarbejde med de medlemsstater, der direkte er berørt af videregivelsen af oplysningerne. Hvis en medlemsstat gør indsigelse mod Eurojusts foreslåede afgørelse, underretter den Eurojust om grundene hertil. Eurojust retter sig efter en sådan indsigelse. De berørte nationale medlemmer underretter efterfølgende de kompetente myndigheder om indholdet af Eurojusts afgørelse.

4.   De berørte nationale medlemmer behandler anmodningen og træffer afgørelse på vegne af Eurojust. Såfremt de berørte nationale medlemmer er uenige, henvises anmodningen til kollegiet, der træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.

1.   Eurojust fører fortegnelser over alle kategorier af behandlingsaktiviteter under dens ansvar. Disse fortegnelser skal omfatte alle følgende oplysninger:

2.   De fortegnelser, der er omhandlet i stk. 1, skal foreligge skriftligt, herunder elektronisk.

3.   Eurojust stiller efter anmodning fortegnelserne til rådighed for EDPS.

1.   Bestyrelsen udpeger en databeskyttelsesansvarlig. Den databeskyttelsesansvarlige skal være en ansat, der udnævnes specifikt med henblik herpå. Den databeskyttelsesansvarlige udfører sit hverv i uafhængighed og må ikke modtage instrukser.

2.   Den databeskyttelsesansvarlige udvælges på grundlag af dennes faglige kvalifikationer, navnlig ekspertise inden for databeskyttelsesret og -praksis samt evnen til at udføre sine opgaver efter denne forordning, navnlig opgaverne omhandlet i artikel 38.

3.   Valget af den databeskyttelsesansvarlige må ikke kunne medføre en interessekonflikt mellem dennes hverv som databeskyttelsesansvarlig og andre officielle hverv, som vedkommende måtte udøve, navnlig i relation til anvendelsen af denne forordning.

4.   Den databeskyttelsesansvarlige udnævnes for en periode på fire år og kan genudnævnes, men kan dog højst varetage hvervet i otte år i alt. Hvis den databeskyttelsesansvarlige ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af sit hverv, kan bestyrelsen kun afskedige den databeskyttelsesansvarlige med samtykke fra EDPS.

5.   Eurojust offentliggør kontaktoplysninger for den databeskyttelsesansvarlige og meddeler disse til EDPS.

1.   Eurojust sikrer, at den databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger.

2.   Eurojust støtter den databeskyttelsesansvarlige i forbindelse med udførelsen af de i artikel 38 omhandlede opgaver ved at tilvejebringe de ressourcer og det personale, der er nødvendige for at udføre disse opgaver og opretholde den databeskyttelsesansvarliges ekspertise, samt ved at give adgang til personoplysninger og behandlingsaktiviteter.

3.   Eurojust sikrer, at den databeskyttelsesansvarlige ikke modtager instrukser vedrørende udførelsen af sine opgaver. Den databeskyttelsesansvarlige må ikke afskediges eller straffes af bestyrelsen for at udføre sine opgaver. Den databeskyttelsesansvarlige rapporterer direkte til kollegiet for så vidt angår operationelle personoplysninger og rapporterer til bestyrelsen for så vidt angår administrative personoplysninger.

4.   Registrerede kan kontakte den databeskyttelsesansvarlige angående alle spørgsmål om behandling af deres personoplysninger og om udøvelse af deres rettigheder i henhold til nærværende forordning og i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

5.   Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser vedrørende den databeskyttelsesansvarlige. Gennemførelsesbestemmelserne skal navnlig fastlægge proceduren for udvælgelse til stillingen som databeskyttelsesansvarlig, afskedigelse af den databeskyttelsesansvarlige, dennes hverv, opgaver og beføjelser og garantier for den databeskyttelsesansvarliges uafhængighed.

6.   Den databeskyttelsesansvarlige og dennes personale har tavshedspligt, jf. artikel 72.

7.   Den databeskyttelsesansvarlige kan høres af den dataansvarlige og databehandleren, det relevante personaleudvalg eller enhver fysisk person om ethvert spørgsmål, der vedrører fortolkningen eller anvendelsen af nærværende forordning og forordning (EU) 2018/1725, uden at dette sker gennem de officielle kanaler. Ingen må lide skade som følge af at have gjort den kompetente databeskyttelsesansvarlige opmærksom på en sag om påstået overtrædelse af nærværende forordning eller i forordning (EU) 2018/1725.

8.   Efter udpegelsen af den databeskyttelsesansvarlige underretter Eurojust EDPS om den pågældendes navn.

1.   Den databeskyttelsesansvarlige har navnlig følgende opgaver med hensyn til behandlingen af personoplysninger:

2.   Den databeskyttelsesansvarlige udfører de opgaver, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1725 med hensyn til administrative personoplysninger.

3.   Den databeskyttelsesansvarlige og Eurojusts personale, der bistår den databeskyttelsesansvarlige i dennes udførelse af sine opgaver, har adgang til de personoplysninger, som behandles af Eurojust, og til dettes lokaler, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af deres opgaver.

4.   Hvis den databeskyttelsesansvarlige er af den opfattelse, at bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1725 vedrørende behandling af administrative personoplysninger eller bestemmelserne i nærværende forordning eller artikel 3 og kapitel IX i forordning (EU) 2018/1725 vedrørende behandling af operationelle personoplysninger ikke er overholdt, underretter denne bestyrelsen og anmoder den om at løse problemet med manglende overholdelse inden en fastsat frist. Hvis bestyrelsen ikke inden den fastsatte frist løser problemet med manglende overholdelse, henviser den databeskyttelsesansvarlige sagen til EDPS.

1.   I tilfælde af brud på persondatasikkerheden anmelder Eurojust uden unødig forsinkelse dette brud til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

2.   Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal mindst:

1.   EDPS er ansvarlig for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning og forordning (EU) 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder med hensyn til Eurojusts behandling af operationelle personoplysninger og for at rådgive Eurojust og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling af operationelle personoplysninger. Med henblik herpå skal EDPS udføre opgaverne i stk. 2 i denne artikel, udøve de beføjelser, der tillægges ved stk. 3 i denne artikel, og samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 42.

2.   EDPS har i henhold til denne forordning og forordning (EU) 2018/1725 følgende opgaver:

3.   EDPS kan i henhold til nærværende forordning og forordning (EU) 2018/1725 under hensyntagen til følgerne for medlemsstaternes efterforskning og retsforfølgning:

4.   EDPS har adgang til de operationelle personoplysninger, der behandles af Eurojust, og til dettes lokaler, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af sine opgaver.

5.   EDPS udarbejder en årsrapport om sine tilsynsaktiviteter vedrørende Eurojust. Denne rapport indarbejdes i den årsberetning fra EDPS, som er omhandlet i artikel 60 i forordning (EU) 2018/1725. De nationale tilsynsmyndigheder opfordres til at fremsætte bemærkninger til denne rapport, før den bliver indarbejdet i den årsberetning fra EDPS, der er omhandlet i artikel 60 i forordning (EU) 2018/1725. EDPS tager størst muligt hensyn til bemærkningerne fra de nationale tilsynsmyndigheder og henviser under alle omstændigheder til dem i årsberetningen.

6.   Eurojust samarbejder med EDPS i forbindelse med udførelsen af sine opgaver på dennes anmodning.

1.   EDPS og dennes personale har såvel under embeds- og ansættelsesperioden som efter dens ophør tavshedspligt for så vidt angår alle fortrolige oplysninger, der er kommet til deres kendskab under udøvelsen af deres officielle hverv.

2.   EDPS tager ved udøvelsen af sine tilsynsbeføjelser videst muligt hensyn til tavshedspligt i forbindelse med forundersøgelse og straffesager i overensstemmelse med EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

1.   EDPS udfører sine opgaver i nært samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder i specifikke spørgsmål, der kræver national medvirken, navnlig hvis EDPS eller en national tilsynsmyndighed finder væsentlige uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes praksis eller potentielt ulovlig videregivelse ved brug af Eurojusts kommunikationskanaler, eller i forbindelse med spørgsmål, der er rejst af en eller flere nationale tilsynsmyndigheder vedrørende implementeringen og fortolkningen af denne forordning.

2.   I de i stk. 1 omhandlede tilfælde sikres det koordinerede tilsyn som fastsat i artikel 62 i forordning (EU) 2018/1725.

3.   EDPS holder de nationale tilsynsmyndigheder fuldt underrettede om alle spørgsmål, der direkte berører eller på anden vis har relevans for dem. Efter anmodning fra en eller flere nationale tilsynsmyndigheder underretter EDPS dem om specifikke spørgsmål.

4.   I tilfælde, der vedrører oplysninger, som stammer fra en eller flere medlemsstater, herunder de tilfælde, der er nævnt i artikel 43, stk. 3, hører EDPS de berørte nationale tilsynsmyndigheder. EDPS træffer ikke afgørelse om, hvilke yderligere foranstaltninger der skal træffes, før disse nationale tilsynsmyndigheder har underrettet EDPS om deres holdning, hvilket skal ske inden for en af EDPS fastsat frist. Denne frist skal være på mindst en måned eller højst tre måneder. EDPS tager størst muligt hensyn til de berørte nationale tilsynsmyndigheders holdning. Såfremt EDPS ikke agter at følge deres holdning, underetter denne dem herom, anfører en begrundelse og forelægger sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

I sager, som EDPS anser for at være særdeles presserende, kan denne beslutte at træffe øjeblikkelige foranstaltninger. I sådanne tilfælde underretter EDPS omgående de berørte nationale tilsynsmyndigheder og begrunder situationens presserende karakter samt de foranstaltninger, som EDPS har truffet.

5.   De nationale tilsynsmyndigheder holder også EDPS underrettet om alle foranstaltninger, de træffer i forhold til videregivelse, indhentning eller enhver anden meddelelse fra medlemsstaterne af operationelle personoplysninger i henhold til denne forordning.

1.   Alle registrerede har ret til at indgive klage til EDPS, hvis de mener, at Eurojusts behandling af operationelle personoplysninger om dem selv er i strid med denne forordning eller forordning (EU) 2018/1725.

2.   Når en klage vedrører en afgørelse som omhandlet i artikel 31, 32 eller 33 i nærværende forordning eller artikel 80, 81 og 82 i forordning (EU) 2018/1725, hører EDPS de nationale tilsynsmyndigheder eller den kompetente retsinstans i den medlemsstat, der var kilden til oplysningerne, eller den direkte berørte medlemsstat. Ved vedtagelsen af sin afgørelse, der også kan bestå i et afslag på at meddele oplysninger, tager EDPS hensyn til udtalelsen fra den nationale tilsynsmyndighed eller fra den kompetente retsinstans.

3.   Når klagen vedrører behandlingen af oplysninger, som en medlemsstat har meddelt Eurojust, sikrer EDPS og den nationale tilsynsmyndighed i den medlemsstat, der meddelte oplysningerne, hver især inden for rammerne af deres respektive beføjelser, at de nødvendige undersøgelser af lovligheden af behandlingen af oplysningerne er foretaget på korrekt vis.

4.   Når klagen vedrører behandling af oplysninger, som EU-organer, -kontorer og -agenturer, tredjelande eller internationale organisationer har meddelt Eurojust, eller vedrører behandling af oplysninger, som Eurojust har indhentet fra offentligt tilgængelige kilder, sikrer EDPS, at Eurojust på korrekt vis har foretaget de nødvendige undersøgelser af lovligheden af behandlingen af oplysningerne.

5.   EDPS underretter den registrerede om klagens forløb og om resultatet såvel som om muligheden for anvendelse af retsmidler, jf. artikel 44.

1.   Eurojust behandler operationelle personoplysninger på en sådan måde, at det kan fastslås, hvilken myndighed der har meddelt oplysningerne, eller hvorfra oplysningerne hidrører.

2.   Ansvaret for rigtigheden af operationelle personoplysninger påhviler:

3.   Ansvaret for overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 med hensyn til administrative personoplysninger og for overensstemmelse med nærværende forordning og artikel 3 og kapitel IX i forordning (EU) 2018/1725 med hensyn til operationelle personoplysninger påhviler Eurojust.

Ansvaret for lovligheden af videregivelse af operationelle personoplysninger påhviler:

4.   Med forbehold af andre bestemmelser i nærværende forordning er Eurojust ansvarlig for alle de oplysninger, som det behandler.

1.   Eurojust er i henhold til artikel 340 i TEUF ansvarlig for enhver skade, der forvoldes en person, og som skyldes Eurojusts uautoriserede eller ukorrekte behandling af oplysninger.

2.   Søgsmål, der begrundes i Eurojusts ansvar i henhold til nærværende artikels stk. 1, indbringes for Domstolen i medfør af artikel 268 i TEUF.

3.   Enhver medlemsstat er i henhold til sin nationale ret ansvarlig for enhver skade, som forvoldes en person, og som skyldes medlemsstatens uautoriserede eller ukorrekte behandling af oplysninger, der er videregivet til Eurojust.

1.   I det omfang det er nødvendigt for Eurojusts udførelse af sine opgaver, kan Eurojust indgå et varigt samarbejde med EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer i overensstemmelse med disses respektive mål og med de kompetente myndigheder i tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med det samarbejde, der er omhandlet i artikel 52.

2.   I det omfang det er relevant for udførelsen af Eurojusts opgaver, kan Eurojust direkte udveksle alle oplysninger, undtagen personoplysninger, med de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede enheder, medmindre begrænsninger i medfør af artikel 21, stk. 8, og artikel 76 er til hinder derfor.

3.   Eurojust kan til de formål, der er fastsat i stk. 1 og 2, indgå samarbejdsordninger med de i stk. 1 omhandlede enheder. Sådanne samarbejdsordninger må ikke give mulighed for udveksling af personoplysninger og er hverken bindende for Unionen eller dens medlemsstater.

4.   Eurojust kan modtage og behandle personoplysninger fra de i stk. 1 omhandlede enheder, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af Eurojusts opgaver, medmindre gældende databeskyttelsesregler er til hinder derfor.

5.   Eurojust videregiver kun personoplysninger til EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, til tredjelande eller til internationale organisationer, hvis det er nødvendigt for udførelsen af dets opgaver og er i overensstemmelse med artikel 55 og 56. Hvis de oplysninger, der skal videregives, er meddelt af en medlemsstat, indhenter Eurojust samtykke fra den relevante kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, medmindre medlemsstaten på forhånd har givet tilladelse til en sådan videregivelse til andre enten generelt eller under nærmere fastsatte betingelser. Et sådant samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes.

6.   Når medlemsstater, EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, tredjelande og internationale organisationer har modtaget personoplysninger fra Eurojust, må der ikke ske videregivelse af sådanne personoplysninger til tredjemand, medmindre alle følgende betingelser er opfyldt:

1.   Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område opretholder særlige forbindelser med hinanden, som bygger på samråd og komplementaritet, navnlig mellem det nationale medlem, Det Europæiske Retlige Netværks kontaktpunkter i samme medlemsstat som det nationale medlems og de nationale Eurojustkorrespondenter og de nationale korrespondenter for Det Europæiske Retlige Netværk. For at sikre et effektivt samarbejde træffes følgende foranstaltninger:

2.   Sekretariatet for netværket vedrørende fælles efterforskningshold og det netværk, der er etableret ved afgørelse 2002/494/RIA, indgår i Eurojusts personale. Disse sekretariater udgør særskilte enheder. De kan trække på de administrative ressourcer i Eurojust, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver. Koordineringen mellem sekretariaterne varetages af Eurojust. Dette stykke finder anvendelse på sekretariatet for alle relevante netværk, der er involveret i retligt samarbejde i straffesager, og hvortil Eurojust skal yde støtte i form af et sekretariat. Eurojust støtter relevante europæiske netværk og organer, der er involveret i retligt samarbejde i straffesager, herunder om nødvendigt med et sekretariat, der varetages af Eurojust.

3.   Det netværk, der er etableret ved afgørelse 2008/852/RIA, kan anmode om, at Eurojust varetager sekretariatsfunktionen. Hvis der fremsættes en sådan anmodning, finder stk. 2 anvendelse.

1.   Med forbehold af de begrænsninger, som den medlemsstat, det EU-organ, -kontor eller -agentur, tredjeland eller den internationale organisation, der har meddelt de pågældende oplysninger, har anført, træffer Eurojust alle nødvendige foranstaltninger for, at Europol inden for sit kompetenceområde kan få indirekte adgang til oplysninger, der er meddelt til Eurojust, for at få svar på, om der findes oplysninger om søgeemnet. Hvis der findes oplysninger om søgeemnet, indleder Eurojust den procedure, hvorefter de oplysninger, der svarer til søgeemnet, kan videregives i overensstemmelse med den afgørelse, der er truffet af den medlemsstat, det EU-organ, -kontor eller -agentur, det tredjeland eller den internationale organisation, der meddelte Eurojust oplysningerne.

2.   Søgninger efter oplysninger i henhold til stk. 1 kan kun foretages med det formål at konstatere, om de oplysninger, som Europol råder over, svarer til de oplysninger, som Eurojust behandler.

3.   Eurojust må kun tillade søgninger i henhold til stk. 1 efter at have fået oplysninger fra Europol om, hvilke ansatte i Europol, der har fået tilladelse til at udføre søgninger.

4.   Hvis Eurojust eller en medlemsstat i forbindelse med Eurojusts behandling af oplysninger som led i en konkret efterforskning konstaterer, at der er behov for koordinering, samarbejde eller støtte i overensstemmelse med Europols beføjelser, meddeler Eurojust Europol dette og iværksætter proceduren for at dele oplysningerne med dem i overensstemmelse med afgørelsen fra den medlemsstat, der har indgivet oplysningerne. I så fald rådfører Eurojust sig med Europol.

5.   Eurojust etablerer og opretholder et tæt samarbejde med Europol, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af de to agenturers opgaver og gennemførelsen af deres mål samt under hensyn til nødvendigheden af at undgå unødvendigt dobbeltarbejde.

Til dette formål afholder Europols direktør og Eurojusts formand regelmæssigt møder for at drøfte spørgsmål af fælles interesse.

6.   Europol overholder alle såvel generelle som specifikke begrænsninger for adgang eller brug, som en medlemsstat, et EU-organ, -kontor eller -agentur, tredjeland eller en international organisation har anført med hensyn til oplysninger, den eller det har indgivet.

1.   Eurojust etablerer og opretholder nære forbindelser med EPPO på grundlag af et gensidigt samarbejde inden for deres respektive mandater og kompetenceområder og vedrørende udvikling af operationelle, administrative og forvaltningsmæssige forbindelser mellem dem som fastlagt i denne artikel. Til dette formål afholder formanden for Eurojust og den europæiske chefanklager regelmæssige måder for at drøfte spørgsmål af fælles interesse. De mødes på anmodning af formanden for Eurojust eller den europæiske chefanklager.

2.   Anmoder EPPO Eurojust om bistand, behandler Eurojust uden unødig forsinkelse anmodningen, i givet fald som var den indgivet af en national myndighed, der har kompetence til at indgå et retligt samarbejde.

3.   For at støtte det samarbejde, der er etableret i henhold til denne artikels stk. 1, gør Eurojust om nødvendigt brug af de nationale Eurojustkoordineringssystemer, der er oprettet i henhold til artikel 20, og af de forbindelser, som Eurojust har etableret med tredjelande, bl.a. via de retsembedsmænd, der fungerer som forbindelsespersoner.

4.   I operationelle anliggender, der er relevante for EPPO's kompetencer, skal Eurojust underrette EPPO og, hvor det er relevant, inddrage den i sin virksomhed med hensyn til grænseoverskridende sager, herunder ved:

5.   Eurojust har indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsforvaltningssystem på grundlag af en ordning, hvor der gives svar på, om der findes oplysninger om søgeemnet. Når der er overensstemmelse mellem oplysninger, som EPPO har indført i sagsforvaltningssystemet, og oplysninger, som Eurojust er i besiddelse af, underrettes både Eurojust og EPPO samt den medlemsstat, som meddelte oplysningerne til Eurojust. Eurojust tager de nødvendige skridt til at give EPPO indirekte adgang til oplysninger i sit sagsforvaltningssystem på grundlag af en ordning, hvor der gives svar på, om der findes oplysninger om søgeemnet.

6.   EPPO kan benytte sig af Eurojusts administrative bistand og ressourcer. Til dette formål kan Eurojust yde tjenester af fælles interesse til EPPO. Det nærmere indhold af denne ordning reguleres ved en aftale.

1.   Eurojust opretter og opretholder et samarbejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere.

2.   OLAF bidrager til Eurojusts koordineringsarbejde, hvad angår beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

3.   Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bidrager til Eurojusts arbejde, herunder ved at fremsende relevante oplysninger behandlet i overensstemmelse med dets beføjelser og opgaver i henhold til artikel 8, stk. 1, litra m), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (21). Behandlingen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning af alle personoplysninger i forbindelse hermed er reguleret ved forordning (EU) 2018/1725.

4.   Medlemsstaterne påser i forbindelse med modtagelse og videregivelse af oplysninger mellem Eurojust og OLAF, at de nationale medlemmer af Eurojust kun betragtes som medlemsstaternes kompetente myndigheder i forbindelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, jf. dog nærværende forordnings artikel 8. Udvekslingen af oplysninger mellem OLAF og de nationale medlemmer berører ikke forpligtelsen til at indgive oplysningerne til andre kompetente myndigheder i henhold til de nævnte forordninger.

1.   Eurojust kan etablere og opretholde samarbejdsforbindelser med tredjelandes myndigheder og internationale organisationer.

Med henblik herpå etablerer Eurojust hvert fjerde år og i samråd med Kommissionen en samarbejdsstrategi, der identificerer tredjelande og internationale organisationer, i forhold til hvilke der er et operationelt behov for samarbejde.

2.   Eurojust kan indgå samarbejdsordninger med de enheder, der er nævnt i artikel 47, stk. 1.

3.   Eurojust kan efter aftale med de pågældende kompetente myndigheder udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet i overensstemmelse med Eurojusts operationelle behov.

1.   Med henblik på at lette det retlige samarbejde med tredjelande i sager, hvor Eurojust yder støtte i overensstemmelse med denne forordning, kan kollegiet udsende retsembedsmænd som forbindelsespersoner til tredjelande under forudsætning af, at der foreligger en samarbejdsordning som omhandlet i artikel 47, stk. 3, med de kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland.

2.   De opgaver, som udføres af retsembedsmænd, der fungerer som forbindelsespersoner, omfatter aktiviteter til fremme og fremskyndelse af alle former for retligt samarbejde i straffesager, navnlig gennem oprettelse af direkte forbindelser med det pågældende tredjelands kompetente myndigheder. I udførelsen af sine opgaver kan en retsembedsmand, der fungerer som forbindelsesperson, udveksle operationelle personoplysninger med de kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland i henhold til artikel 56.

3.   Den i stk. 1 omhandlede retsembedsmand, der fungerer som forbindelsesperson, skal have erfaring med at arbejde med Eurojust og have en passende viden om retligt samarbejde og om, hvordan Eurojust fungerer. Udsendelsen af en retsembedsmand som forbindelsesperson for Eurojust er betinget af, at retsembedsmanden og dennes medlemsstat giver deres forudgående samtykke.

4.   Hvis den retsembedsmand, der udsendes som forbindelsesperson af Eurojust, udvælges blandt nationale medlemmer eller stedfortrædere eller assistenter:

5.   Kollegiet udarbejder betingelserne og vilkårene for udsendelse af retsembedsmænd som forbindelsespersoner, herunder størrelsen af vederlaget, jf. dog artikel 110 i personalevedtægten. Kollegiet vedtager de fornødne gennemførelsesforanstaltninger i denne henseende i samråd med Kommissionen.

6.   De aktiviteter, der udføres af retsembedsmænd, som er udsendt som forbindelsespersoner af Eurojust, er underlagt tilsyn af EDPS. Retsembedsmændene aflægger rapport til kollegiet, der i årsberetningen og på passende vis orienterer Europa-Parlamentet og Rådet om deres aktiviteter. De underretter de nationale medlemmer og de kompetente nationale myndigheder om alle sager, som vedrører deres medlemsstat.

7.   De kompetente nationale myndigheder og de retsembedsmænd, der fungerer som forbindelsespersoner og er omhandlet i stk. 1, kan kontakte hinanden direkte. I så fald underretter retsembedsmanden det pågældende nationale medlem om disse kontakter.

8.   De retsembedsmænd, der er omhandlet i stk. 1, skal kobles til sagsforvaltningssystemet.

1.   Eurojust kan med de pågældende medlemsstaters samtykke koordinere efterkommelsen af anmodninger om retligt samarbejde fra et tredjeland, såfremt sådanne anmodninger skal efterkommes i mindst to medlemsstater som led i den samme efterforskning. Sådanne anmodninger kan også fremsendes til Eurojust af en kompetent national myndighed.

2.   I hastesager og i overensstemmelse med artikel 19 kan koordineringsvagtsystemet modtage og fremsende anmodninger efter nærværende artikels stk. 1, hvis de er udsendt fra et tredjeland, som har indgået en samarbejdsaftale eller samarbejdsordning med Eurojust.

3.   Uden at dette berører artikel 3, stk. 5, skal Eurojust også, hvis den berørte medlemsstat fremsætter anmodninger om retligt samarbejde, der vedrører den samme efterforskning, og som skal efterkommes i et tredjeland, lette det retlige samarbejde med dette tredjeland.

1.   Med forbehold af yderligere begrænsninger i henhold til denne forordning, navnlig artikel 21, stk. 8, artikel 47, stk. 5, og artikel 76, videregiver Eurojust kun operationelle personoplysninger til andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, hvis de er nødvendige af hensyn til den retmæssige udførelse af opgaver, der hører under kompetenceområdet for de andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.

2.   Hvis de operationelle personoplysninger videregives efter anmodning fra andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, bærer både den dataansvarlige og modtageren ansvaret for lovligheden af denne videregivelse.

Eurojust har pligt til at verificere de andre EU-institutioners, -organers, -kontorers og -agenturers kompetenceområde og til at foretage en foreløbig vurdering af nødvendigheden af videregivelsen af de operationelle personoplysninger. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt dette er nødvendigt, indhenter Eurojust yderligere information hos modtageren.

De andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer sikrer, at nødvendigheden af videregivelsen af de operationelle personoplysninger efterfølgende kan verificeres.

3.   De andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer må kun behandle de operationelle personoplysninger til de formål, hvortil de er videregivet.

1.   Eurojust kan videregive operationelle personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation, hvis de gældende bestemmelser om databeskyttelse og de øvrige bestemmelser i denne forordning er overholdt, og kun hvis følgende betingelser er opfyldt:

Eurojust må kun give godkendelse efter litra d) efter forudgående godkendelse fra den medlemsstat, hvorfra oplysningerne stammer, og efter at det har taget behørigt hensyn til alle relevante faktorer, herunder den strafbare handlings grovhed, det formål, hvortil de operationelle personoplysninger oprindeligt blev videregivet, og beskyttelsesniveauet for personoplysninger i det tredjeland eller den internationale organisation, hvortil de operationelle personoplysninger videreoverføres.

2.   Med forbehold af betingelserne i nærværende artikels stk. 1 kan Eurojust kun overføre operationelle personoplysninger til et tredjeland eller til en international organisation, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

3.   De i artikel 47, stk. 3, omhandlede samarbejdsordninger kan anvendes til at fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af sådanne aftaler eller afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau som omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

4.   Eurojust kan i hastesager videregive personoplysninger uden forudgående godkendelse fra en anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1, litra c). Eurojust må kun gøre dette, hvis videregivelsen af de operationelle personoplysninger er nødvendig for at forebygge en umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredjelands offentlige sikkerhed eller mod en medlemsstats væsentlige interesser, og hvis den forudgående godkendelse ikke kan indhentes i tide. Den myndighed, der er ansvarlig for at give den forudgående godkendelse, underrettes straks.

5.   Medlemsstater og EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer må ikke videregive operationelle personoplysninger, som de har modtaget fra Eurojust til et tredjeland eller en international organisation. Som undtagelse herfra kan de foretage sådan videregivelse, hvis Eurojust har godkendt det, efter at den har taget behørigt hensyn til alle relevante faktorer, herunder den strafbare handlings grovhed, det formål, hvortil de operationelle personoplysninger oprindeligt blev overført, og beskyttelsesniveauet for personoplysninger i det tredjeland eller den internationale organisation, hvortil de operationelle personoplysninger videreoverføres.

6.   Artikel 57, 58 og 59 finder anvendelse for at sikre, at det beskyttelsesniveau, som fysiske personer garanteres i medfør af denne forordning og EU-retten, ikke undergraves.

1.   Hvis der ikke er vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, må Eurojust videregive operationelle personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation, hvis:

2.   Eurojust informerer EDPS om kategorier af videregivelser i medfør af stk. 1, litra b).

3.   En videregivelse, der sker på grundlag af stk. 1, litra b), dokumenteres, og dokumentationen stilles til rådighed for EDPS efter anmodning. Dokumentationen skal omfatte en fortegnelse over dato og tidspunkt for videregivelsen samt oplysninger om den modtagende kompetente myndighed, om begrundelsen for videregivelsen og om de operationelle personoplysninger, der er videregivet.

1.   I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet eller fornødne garantier i overensstemmelse med artikel 58 kan Eurojust kun videregive operationelle personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation, såfremt overførslen er nødvendig:

2.   En videregivelse, der sker på grundlag af stk. 1, dokumenteres, og dokumentationen skal stilles til rådighed for EDPS efter anmodning. Dokumentationen skal omfatte en fortegnelse over dato og tidspunkt for videregivelsen samt oplysninger om den modtagende kompetente myndighed, om begrundelsen for videregivelsen og om de operationelle personoplysninger, der er videregivet.

1.   Der udarbejdes et overslag over alle Eurojusts indtægter og udgifter for hvert regnskabsår svarende til kalenderåret, og de opføres i Eurojusts budget.

2.   Der skal være ligevægt mellem indtægter og udgifter på Eurojusts budget.

3.   Eurojusts indtægter omfatter ud over andre indtægter:

4.   Eurojusts udgifter omfatter vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsudgifter, herunder finansiering af fælles efterforskningshold.

1.   Hvert år opstiller den administrerende direktør et udkast til overslag over Eurojusts indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder stillingsfortegnelserne, og sender det til bestyrelsen. Det Europæiske Retlige Netværk og andre EU-netværk, der er involveret i retligt samarbejde i straffesager, som omhandlet i artikel 48, underrettes om de dele, der vedrører deres aktiviteter, i god tid inden overslaget fremsendes til Kommissionen.

2.   Bestyrelsen gennemgår, på grundlag af udkastet til overslag over indtægter og udgifter, det foreløbige overslag over Eurojusts indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, som Eurojust sender til kollegiet med henblik på vedtagelse.

3.   Det foreløbige overslag over Eurojusts indtægter og udgifter sendes hvert år til Kommissionen senest den 31. januar. Eurojust sender senest den 31. marts samme år det endelige overslag, som skal omfatte et udkast til stillingsfortegnelse, til Kommissionen.

4.   Kommissionen sender en oversigt over overslagene til Europa-Parlamentet og Rådet (»budgetmyndigheden«) sammen med forslaget til Unionens almindelige budget.

5.   På grundlag af oversigten over overslagene opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Unionens almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i TEUF.

6.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til tilskuddet fra Unionen til Eurojust.

7.   Budgetmyndigheden godkender Eurojusts stillingsfortegnelse. Eurojusts budget vedtages af kollegiet. Budgettet bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget. Om nødvendigt tilpasses Eurojusts budget af kollegiet i overensstemmelse hermed.

8.   Artikel 88 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (22) finder anvendelse i forbindelse med ethvert ejendomsprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige konsekvenser for Eurojusts budget.

1.   Eurojusts regnskabsfører sender det foreløbige årsregnskab for regnskabsåret (år n) til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten senest den 1. marts i det efterfølgende regnskabsår (år N+1).

2.   Eurojust sender beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for år n til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten senest den 31. marts år n+1.

3.   Kommissionens regnskabsfører sender Eurojusts foreløbige årsregnskab konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31. marts år n+1.

4.   I overensstemmelse med artikel 246, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 fremsætter Revisionsretten sine bemærkninger til Eurojusts foreløbige årsregnskab senest den 1. juni det efterfølgende år.

5.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til Eurojusts foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør, jf. artikel 246 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, på eget ansvar Eurojusts endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

6.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om Eurojusts endelige årsregnskab.

7.   Den administrerende direktør sender senest den 1. juli år n+1 det endelige årsregnskab for år n ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

8.   Eurojusts endelige årsregnskab for år n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november år n+1.

9.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september år n+1 Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Den administrerende direktør sender også dette svar til bestyrelsen og til Kommissionen.

10.   På Europa-Parlamentet anmodning forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 261, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

11.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj år n+2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

12.   Decharge for gennemførelsen af Eurojusts budget meddeles af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet efter en procedure, der er sammenlignelig med proceduren i artikel 319 i TEUF og artikel 260, 261 og 262 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, og på grundlag af Den Europæiske Revisionsrets revisionsrapport.

Hvis Europa-Parlamentet nægter at meddele decharge senest den 15. maj år n+2, opfordres den administrerende direktør til at redegøre for sin holdning til kollegiet, som træffer sin endelige afgørelse om den administrerende direktørs holdning alt efter omstændighederne.

1.   De finansielle bestemmelser vedrørende Eurojust vedtages af bestyrelsen i henhold til delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 efter høring af Kommissionen. Disse finansielle bestemmelser kan kun afvige fra delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, hvis det er særlig nødvendigt af hensyn til Eurojusts drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

Med hensyn til den finansielle støtte, der skal gives til de fælles efterforskningsholds aktiviteter, fastsætter Eurojust og Europol i fællesskab de regler og betingelser, som skal finde anvendelse ved behandling af ansøgninger om en sådan støtte.

2.   Eurojust kan yde tilskud til udførelsen af opgaverne i artikel 4, stk. 1. Tilskud til udførelse af opgaver vedrørende artikel 4, stk. 1, litra f), kan uden indkaldelse af forslag ydes til medlemsstaterne.

1.   Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte såvel som de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget til brug for anvendelsen af denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for Eurojusts personale.

2.   Eurojusts personale ansættes efter de regler og bestemmelser, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionen, under hensyntagen til alle de kriterier, der er omhandlet i artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd, herunder om geografisk spredning.

1.   Eurojust kan foruden sit eget personale gøre brug af udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af Eurojust.

2.   Kollegiet vedtager en afgørelse, der fastsætter regler for udstationering af nationale eksperter til Eurojust og for brug af andre ansatte, navnlig for at undgå mulige interessekonflikter.

3.   Eurojust træffer passende administrative foranstaltninger, bl.a. ved hjælp af uddannelses- og forebyggelsesstrategier, for at undgå interessekonflikter, herunder interessekonflikter vedrørende forhold efter fratrædelse.

1.   Eurojust sender sin årsberetning til Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter, som kan fremsætte bemærkninger og forelægge konklusioner.

2.   Efter sin udnævnelse afgiver den nyudnævnte formand for Eurojust en erklæring i det eller de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvarer spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Drøftelserne må hverken direkte eller indirekte omhandle konkrete aktioner med forbindelse til specifikke operationelle sager.

3.   Eurojusts formand giver møde en gang om året, hvor Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i fællesskab evaluerer Eurojusts aktiviteter inden for rammerne af et interparlamentarisk udvalgsmøde, for at drøfte Eurojusts nuværende aktiviteter og for at fremlægge dets årsberetning eller andre vigtige dokumenter fra Eurojust.

Drøftelserne må hverken direkte eller indirekte omhandle konkrete aktioner, der er iværksat i forbindelse med specifikke operationelle sager.

4.   Ud over forpligtelserne til informering og høring i henhold til denne forordning skal Eurojust til orientering sende følgende til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter på deres respektive officielle sprog:

1.   Senest 13. december 2024 og herefter hvert femte år bestiller Kommissionen en evaluering af gennemførelsen og virkningen af denne forordning og af Eurojusts effektivitet og produktivitet og dets arbejdsmetoder. Kollegiet høres under evalueringen. I evalueringen kan der særligt tages stilling til, om der er behov for at ændre Eurojusts beføjelser, og de finansielle konsekvenser af en eventuel ændring.

2.   Kommissionen sender evalueringsrapporten og sine konklusioner til Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, Rådet og kollegiet. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

1.   Rådets forordning nr. 1 (23) finder anvendelse på Eurojust.

2.   Kollegiet træffer med et flertal på to tredjedele af medlemmerne afgørelse om Eurojusts interne sprogordning.

3.   De oversættelsesopgaver, der er nødvendige af hensyn til Eurojusts virke, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer som oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 (24), medmindre sagens hastende karakter kræver, at der findes en anden løsning.

1.   De nationale medlemmer og deres stedfortrædere og assistenter som omhandlet i artikel 7, Eurojusts personale, nationale korrespondenter, udstationerede nationale eksperter, retsembedsmænd, den databeskyttelsesansvarlige og medlemmer og ansatte ved EDPS har tavshedspligt for så vidt angår oplysninger, som de har fået kendskab til som led i deres virke.

2.   Tavshedspligten gælder alle personer og alle organer, der skal samarbejde med Eurojust.

3.   Tavshedspligten gælder også efter ophøret af de i stk. 1 og 2 omhandlede personers tjenesteperiode, tjenestekontrakt og virke.

4.   Alle oplysninger, som modtages eller udveksles af Eurojust, er omfattet af tavshedspligt, medmindre oplysningerne allerede er blevet offentliggjort lovligt, eller offentligheden har adgang til dem.

1.   Uanset artikel 21, stk. 3, kan myndigheden i den medlemsstat, der videregiver oplysningerne, hvis oplysningerne er modtaget eller udvekslet via Eurojust, fastsætte betingelser i henhold til sin nationale ret for den modtagende myndigheds brug af disse oplysninger i forbindelse med en national retssag.

2.   Myndigheden i den medlemsstat, der modtager oplysningerne om omhandlet i stk. 1, er bundet af disse betingelser.

1.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (25) finder anvendelse på de dokumenter, som Eurojust er i besiddelse af.

2.   Bestyrelsen udarbejder senest seks måneder efter sit første møde de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 med henblik på kollegiets vedtagelse.

3.   Afgørelser, som Eurojust træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan påklages til Den Europæiske Ombudsmand eller indbringes for Domstolen, hvis betingelserne i henholdsvis artikel 228 og 263 i TEUF er opfyldt.

4.   Eurojust offentliggør på sit websted en liste over bestyrelsesmedlemmerne og sammenfatninger af resultaterne af bestyrelsesmøderne. Under hensyntagen til Eurojusts tavshedspligt og Eurojusts operationelle karakter kan offentliggørelsen af disse sammenfatninger midlertidigt eller permanent udelades eller begrænses, hvis en sådan offentliggørelse risikerer at bringe udførelsen af Eurojusts opgaver i fare.

1.   For at lette arbejdet med bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 tiltræder Eurojust senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF (26). Eurojust vedtager passende bestemmelser, som skal finde anvendelse på alle nationale medlemmer og deres stedfortrædere og assistenter, alle udstationerede nationale eksperter og al Eurojusts personale, ved hjælp af modellen i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler gennem Eurojust.

3.   OLAF kan udføre undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i henhold til bestemmelserne og efter procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (27) for at fastslå, om der foreligger uregelmæssigheder, der er til skade for Unionens finansielle interesser i forbindelse med udgifter, der finansieres af Eurojust.

4.   Eurojusts samarbejdsordninger med tredjelande eller internationale organisationer, kontrakter, tilskudsaftaler og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, uden at dette berører stk. 1, 2 og 3.

5.   Eurojusts personale, den administrerende direktør og kollegiets og bestyrelsens medlemmer underretter straks OLAF og EPPO om enhver mistanke om uregelmæssigheder eller ulovlig aktivitet inden for deres respektive mandater, hvortil de har kendskab i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver eller mandat, uden at de på grund af en sådan underretning pådrager sig et ansvar.

1.   Eurojust fastsætter interne regler for behandling og beskyttelse af oplysninger og til beskyttelse af følsomme ikkeklassificerede oplysninger, herunder oprettelse og databehandling af denne type oplysninger i Eurojust.

2.   Eurojust fastsætter interne regler om beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger, som er i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (28), med henblik på at sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau for sådanne oplysninger.

1.   Eurojusts ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i kontrakter, som Eurojust har indgået.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter Eurojust i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, og uanset et eventuelt ansvar efter artikel 46, enhver skade forvoldt af Eurojust eller dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.

4.   Stk. 3 finder også anvendelse på skader, som et nationalt medlem eller en stedfortræder eller en assistent forvolder under udøvelsen af sit hverv. Når vedkommende handler på grundlag af beføjelser, som er tillagt ham i medfør af artikel 8, tilbagebetaler vedkommendes medlemsstat dog Eurojust de beløb, som Eurojust har betalt som erstatning for sådanne skader.

5.   Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

6.   Spørgsmålet om, hvilke nationale domstole i de enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister, hvori Eurojust er erstatningsansvarlig i medfør af denne artikel, afgøres under henvisning til Rådets og Europaparlamentets forordning (EU) nr. 1215/2012 (29).

7.   Eurojusts personales personlige ansvar over for Eurojust reguleres af de gældende bestemmelser i personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

1.   Eurojust har hjemsted i Haag i Nederlandene.

2.   De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til Eurojust i Nederlandene og de faciliteter, som Nederlandene skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i Nederlandene for den administrerende direktør, medlemmerne af kollegiet, Eurojusts personale og de pågældendes familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale mellem Eurojust og Nederlandene, der indgås efter kollegiets godkendelse af den.

1.   Eurojust som oprettet ved denne forordning er den generelle successor for Eurojust som oprettet ved afgørelse 2002/187/RIA for så vidt angår alle aftaler, som det har indgået, alle forpligtelser, der påhviler det, og al ejendom, som det har erhvervet.

2.   De nationale medlemmer af Eurojust som oprettet ved afgørelse 2002/187/RIA, som er blevet udstationeret af de enkelte medlemsstater i henhold til denne afgørelse, overtager de opgaver, som Eurojusts nationale medlemmer skal varetage, jf. kapitel II, afdeling II, i denne forordning. Deres mandat kan forlænges én gang, jf. artikel 7, stk. 5, i denne forordning efter forordningens ikrafttræden, uanset om mandatet tidligere er blevet forlænget.

3.   Når denne forordning træder i kraft, indtræder formanden og næstformændene for Eurojust som oprettet ved afgørelse 2002/187/RIA som Eurojusts formand og næstformænd efter denne forordnings artikel 11, indtil deres mandat udløber, i henhold til denne afgørelse. De kan genvælges én gang efter denne forordnings ikrafttræden i henhold til forordningens artikel 11, stk. 4, uanset om de tidligere er blevet genvalgt.

4.   Den administrerende direktør, som senest har været udnævnt i henhold til artikel 29 i afgørelse 2002/187/RIA, overtager hvervet som administrerende direktør i henhold til denne forordnings artikel 17, indtil vedkommendes mandat udløber, jf. denne afgørelse. Den administrerende direktørs mandat kan forlænges én gang efter denne forordnings ikrafttræden.

5.   Denne forordning berører ikke gyldigheden af aftaler indgået af Eurojust som oprettet ved afgørelse 2002/187/RIA. Navnlig bevarer alle internationale aftaler, som Eurojust har indgået inden den 12. december 2019, deres gyldighed.

6.   Dechargeproceduren med hensyn til de budgetter, der er godkendt på grundlag af artikel 35 i afgørelse 2002/187/RIA, gennemføres i overensstemmelse med reglerne i dennes artikel 36.

7.   Denne forordning berører ikke ansættelseskontrakter, der er indgået i henhold til afgørelse 2002/187/RIA forud for denne forordnings ikrafttræden. Den databeskyttelsesansvarlige, som senest har været udnævnt i henhold til artikel 17 i denne afgørelse, overtager hvervet som databeskyttelsesansvarlig i henhold til denne forordnings artikel 36.

1.   Afgørelse 2002/187/RIA erstattes herved for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af denne forordning, med virkning fra den 12. december 2019.

Derfor ophæves afgørelse 2002/187/RIA med virkning fra den 12. december 2019.

2.   For så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af denne forordning, betragtes henvisninger til de i stk. 1 omhandlede afgørelser som henvisninger til denne forordning.

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den anvendes fra den 12. december 2019.