30.10.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 271/10 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/1620
af 13. juli 2018
om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/61 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 460, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (2) bør ændres for at bringe den i tættere overensstemmelse med internationale standarder og fremme en mere effektiv likviditetsstyring hos kreditinstitutterne. |
(2) |
Med henblik på at tage passende hensyn til de aktiviteter, der udføres af kreditinstitutter, som er aktive uden for Unionen, bør der navnlig undtages fra ethvert minimumskrav til emissionsstørrelse for likvide aktiver, som besiddes af et datterselskab i et tredjeland, således at sådanne aktiver kan medtages i forbindelse med konsolidering I modsat fald kan moderinstituttet komme til at mangle likvide aktiver på koncernniveau, eftersom det likviditetskrav, et datterselskab i et tredjeland afstedkommer, ville indgå i det konsoliderede likviditetskrav, mens de aktiver, datterselskabet besidder til opfyldelse af likviditetskravet i det pågældende tredjeland, ikke ville indgå i det konsoliderede likviditetskrav. Imidlertid bør et tredjelandsdatterselskabs aktiver kun medtages i et omfang svarende til værdien af de stressede udgående nettopengestrømme, som det pågældende datterselskab afstedkommer, og som er i samme valuta som den valuta, aktiverne er denomineret i. Som for alle andre tredjelandsaktiver bør aktiverne endvidere kun medtages, hvis de anerkendes som likvide aktiver i henhold til den nationale lovgivning i det pågældende tredjeland. |
(3) |
Det anerkendes, at centralbanker kan stille likviditet til rådighed i deres egen valuta, og at centralbankers kreditvurdering er mindre relevant i likviditetsøjemed end i solvensøjemed. Som følge heraf og med henblik på at tilpasse bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2015/61 til de internationale standarder samt for at skabe lige vilkår for internationalt aktive kreditinstitutter bør reserver, der besiddes af et tredjelandsdatterselskab eller en tredjelandsfilial til et EU-kreditinstitut i centralbanken i et tredjeland, som ikke er tildelt en kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 1 af et udpeget eksternt kreditvurderingsinstitut, kunne anerkendes som likvide aktiver på niveau 1, når visse betingelser er opfyldt Nærmere bestemt bør sådanne reserver kunne anerkendes, hvis kreditinstituttet har tilladelse til til enhver tid at hæve dem i stressperioder, og betingelserne for hævning af dem er fastsat i en aftale mellem tredjelandets tilsynsmyndighed og den centralbank, hvor reserverne opbevares, eller i tredjelandets relevante regler. Sådanne reserver bør dog kun kunne anerkendes som aktiver på niveau 1 til at dække udgående nettopengestrømme i samme valuta som den valuta, reserverne er denomineret i. |
(4) |
Der bør tages hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (3). Nævnte forordning indeholder kriterier til bestemmelse af, om en securitisering kan betegnes som en simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS). Eftersom disse kriterier sikrer, at STS-securitiseringer er af høj kvalitet, bør de også anvendes til at bestemme, hvilke securitiseringer der skal regnes som likvide højkvalitetsaktiver i beregningen af likviditetsdækningskravet. Securitiseringer bør derfor anerkendes som aktiver på niveau 2B i forbindelse med delegeret forordning (EU) 2015/61, hvis de — ud over de øvrige kriterier, der allerede er fastsat ved delegeret forordning (EU) 2015/61, og som specifikt vedrører deres likviditetskarakteristika — opfylder alle kravene i forordning (EU) 2017/2402. |
(5) |
Implementeringen af delegeret forordning (EU) 2015/61 forventes ikke at komme i vejen for en effektiv transmission af pengepolitikken til økonomien. Transaktioner med ECB eller en medlemsstats centralbanker kan forventes at blive fornyet i alvorlige stresssituationer. De kompetente myndigheder bør derfor have mulighed for at kunne indrømme undtagelse fra anvendelsen af afviklingsmekanismen til beregning af likviditetsbufferen for sikrede transaktioner med ECB eller en medlemsstats centralbank, hvis transaktionerne involverer likvide højkvalitetsaktiver på mindst ét ben i hver transaktion, og de transaktionerne forfalder inden for de næste 30 kalenderdage. Før de kompetente myndigheder indrømmer undtagelsen, bør de være forpligtet til at rådføre sig med den centralbank, der er modpart i transaktionen, samt med ECB, hvis centralbanken er en centralbank i Eurosystemet. Derudover bør undtagelsen være betinget af passende garantier med det formål at forhindre muligheder for regelarbitrage eller negative incitamenter for kreditinstitutter. Med henblik på i højere grad at afstemme EU-reglerne med den internationale standard, der er fastlagt af BCBS, bør sikkerhed stillet i derivattransaktioner fjernes fra afviklingsmekanismen. |
(6) |
Endvidere bør behandlingen af udgående og indgående pengestrømme for genkøbsaftaler (genkøbstransaktioner), omvendte genkøbsaftaler (omvendte genkøbstransaktioner) og transaktioner med swaps af sikkerhedsstillelse (sikrede swaptransaktioner) bringes helt i overensstemmelse med tilgangen i den internationale standard for likviditetsdækningsgraden som fastlagt af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS). Nærmere bestemt bør beregningen af udgående pengestrømme være direkte forbundet med den andel af transaktionen, der forlænges (svarende til det haircut på sikkerhedsstillelsen, der anvendes på kontantforpligtelsen, i overensstemmelse mi overensstemmelse med BCBS-standarden), frem for med likviditetsværdien af den underliggende sikkerhed. |
(7) |
I lyset af de forskellige fortolkninger, der er fremkommet, er det vigtigt at præcisere en række bestemmelser i delegeret forordning (EU) 2015/61, især med hensyn til opfyldelsen a likviditetsdækningskravet, muligheden for i bufferen at anerkende aktiver, som befinder sig i en pulje forvaltet af centralbanken, og som er tilgængelige til optagelse af finansiering inden for ikkebevilgede kreditrammer, og muligheden for at anerkende CIU'er og indskud og anden finansiering i samarbejdsnetværk og institutsikringsordninger, beregningen af supplerende udgående pengestrømme for andre produkter og tjenester, indrømmelsen af præferencebehandling for koncerninterne kredit- og likviditetsfaciliteter, behandlingen af korte positioner og medtagelsen af skyldige beløb fra værdipapirer, der forfalder inden for de næste 30 kalenderdage. |
(8) |
Delegeret forordning (EU) 2015/61 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I delegeret forordning (EU) 2015/61 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2, stk. 3, litra a), affattes således:
|
2) |
Artikel 3 ændres således:
|
3) |
Artikel 4 ændres således:
|
4) |
Artikel 7 ændres således:
|
5) |
Artikel 8 ændres således:
|
6) |
Artikel 10 ændres således:
|
7) |
Artikel 11 ændres således:
|
8) |
Artikel 13 ændres således:
|
9) |
Artikel 15 ændres således:
|
10) |
Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Indskud og anden finansiering i samarbejdsnetværk og institutsikringsordninger 1. Hvis et kreditinstitut indgår i en institutsikringsordning af den i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede type, i et netværk, der ville være berettiget til undtagelsen i samme forordnings artikel 10, eller i et samarbejdsnetværk i en medlemsstat, kan kreditinstituttets anfordringsindskud i det centrale institut behandles som likvide aktiver, medmindre det centrale institut, der modtager indskuddene, behandler dem som transaktionsrelaterede indskud. Hvis indskuddene behandles som likvide aktiver, skal de behandles i overensstemmelse med en af følgende bestemmelser:
2. Hvis kreditinstituttet i henhold til en medlemsstats lovgivning eller de retligt bindende dokumenter, der finder anvendelse på et af de i stk. 1 beskrevne netværk eller ordninger, inden for 30 kalenderdage har adgang til uudnyttet likviditetsfinansiering fra det centrale institut eller fra et andet institut i samme netværk eller ordning, behandles denne finansiering som et aktiv på niveau 2B, i det omfang den ikke er sikret ved likvide aktiver og ikke behandles i overensstemmelse med artikel 34. Der anvendes et minimumshaircut på 25 % på likviditetsfinansieringens uudnyttede bevilgede hovedstol.« |
11) |
Artikel 17 ændres således:
|
12) |
Artikel 21 affattes således: »Artikel 21 Netting af derivattransaktioner 1. Kreditinstitutter beregner de forventede ud- og indgående pengestrømme over en periode på 30 kalenderdage for kontrakter opført i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013 og for kreditderivater, netto pr. modpart, hvis der foreligger bilaterale nettingaftaler, som opfylder kravene i samme forordnings artikel 295. 2. Uanset stk. 1 skal kreditinstitutter beregne udgående og indgående pengestrømme fra derivattransaktioner i fremmed valuta, der indebærer en fuldstændig udveksling af hovedstole samtidigt (eller inden for samme dag), på nettobasis, selv hvis disse transaktioner ikke er omfattet af en bilateral nettingaftale. 3. For så vidt angår denne artikel anses nettogrundlaget for at være med fradrag af sikkerhed, der skal stilles eller modtages inden for de næste 30 kalenderdage. I tilfælde af sikkerhed, der skal modtages inden for de næste 30 kalenderdage, anses nettogrundlaget dog kun for at være med fradrag af sikkerhed, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
|
13) |
Artikel 22 ændres således:
|
14) |
Artikel 23, stk. 1, affattes således: »1. Kreditinstitutter vurderer regelmæssigt sandsynligheden for og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme inden for 30 kalenderdage for så vidt angår produkter eller tjenester, der ikke falder ind under artikel 27-31a, og som de leverer eller er organiserende institut for, eller som potentielle købere ville anse for at være knyttet til dem. Disse produkter eller tjenester omfatter, men er ikke begrænset til:
|
15) |
Artikel 25, stk. 2, litra b), affattes således:
|
16) |
I slutningen af artikel 26 tilføjes følgende stykke: »De kompetente myndigheder skal meddele EBA, hvilke institutter der anvender netting af udgående pengestrømme med indbyrdes afhængige indgående pengestrømme i henhold til denne artikel. EBA kan anmode om støttedokumentation.« |
17) |
Artikel 28 ændres således:
|
18) |
Artikel 29, stk. 2, ændres således:
|
19) |
Artikel 30 ændres således:
|
20) |
Artikel 31 ændres således:
|
21) |
Følgende indsættes som artikel 31a: »Artikel 31a Udgående pengestrømme fra forpligtelser, der ikke er omfattet af andre bestemmelser i dette kapitel 1. Kreditinstitutter ganger alle forpligtelser, der forfalder inden for 30 kalenderdage, bortset fra de i artikel 24-31 omhandlede, med en udgående pengestrømssats på 100 %. 2. Hvis summen af alle kontraktlige forpligtelser over for ikkefinansielle kunder til at yde finansiering inden for 30 kalenderdage, bortset fra forpligtelser som omhandlet i artikel 24-31, overstiger værdien af de indgående pengestrømme fra de pågældende ikkefinansielle kunder, beregnet i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, litra a), anvendes en udgående pengestrømssats på 100 % på forskellen. For så vidt angår dette stykke omfatter ikkefinansielle kunder bl.a. fysiske personer, SMV'er, selskaber, stater, multilaterale udviklingsbanker og offentlige enheder, og omfatter ikke finansielle kunder og centralbanker.« |
22) |
Artikel 32 ændres således:
|
23) |
Artikel 34, stk. 2, ændres således:
|
24) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra 30. april 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).