30.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) 2018/1046

af 18. juli 2018

om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, 172, 175, 177 og 178, artikel 189, stk. 2, artikel 212, stk. 2, artikel 322, stk. 1, og artikel 349 sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter tre års gennemførelse bør der foretages yderligere ændringer af de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (»budgettet«) for at fjerne flaskehalse i gennemførelsen ved at øge fleksibiliteten, for at forenkle gennemførelsen for interessenter og tjenestegrene, for at fokusere mere på resultater og for at forbedre adgang, gennemsigtighed og ansvarlighed. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5) bør derfor ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(2)

For at gøre de finansielle regler vedrørende budgettet mindre komplekse og medtage de relevante bestemmelser i en enkelt forordning bør Kommissionen ophæve den delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (6). Af klarhedshensyn bør de vigtigste bestemmelser i den delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 medtages i nærværende forordning, mens andre bestemmelser bør indgå i vejledninger til tjenestegrene.

(3)

De grundlæggende budgetprincipper bør opretholdes. De eksisterende undtagelser fra disse principper for specifikke områder såsom forskning, foranstaltninger udadtil og strukturfonde bør så vidt muligt revideres og forenkles under hensyntagen til deres fortsatte relevans, deres merværdi for budgettet og den byrde, som de pålægger interessenterne.

(4)

Reglerne for fremførsel af bevillinger bør anføres tydeligere, og der bør sondres mellem automatiske og ikkeautomatiske fremførsler. De berørte EU-institutioner bør oplyse Europa-Parlamentet og Rådet om både automatiske og ikkeautomatiske fremførsler.

(5)

Fremførsel og anvendelse af eksterne formålsbestemte indtægter til et efterfølgende program eller en efterfølgende foranstaltning bør være mulig med henblik på effektiv anvendelse af sådanne midler. Det bør kun være muligt at fremføre interne formålsbestemte indtægter til det følgende regnskabsår, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

(6)

Hvad angår interne formålsbestemte indtægter, bør det være muligt at finansiere nye byggeprojekter med indtægter fra udlejning og salg af bygninger. Med henblik herpå bør sådanne indtægter betragtes som interne formålsbestemte indtægter, som kan fremføres, indtil de er anvendt fuldt ud.

(7)

EU-institutionerne bør kunne modtage enhver donation til Unionen.

(8)

Der bør indføres en bestemmelse, som giver juridiske personer mulighed for at sponsorere et arrangement eller en aktivitet i form af naturalydelser med sigte på fremstød eller virksomhedernes sociale ansvar.

(9)

Begrebet »præstation« for så vidt angår budgettet bør præciseres. Præstation bør knyttes til den direkte anvendelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør også defineres, og der bør være en forbindelse mellem opstillede mål og præstation, indikatorer og resultater samt sparsommelighed, efficiens og effektivitet ved anvendelse af bevillinger. Af hensyn til retssikkerheden bør terminologi vedrørende præstation, navnlig output og resultater, defineres, samtidig med at konflikter med eksisterende resultatrammer for de forskellige programmer undgås.

(10)

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7) bør EU-lovgivningen være af høj kvalitet og fokusere på de områder, hvor den har størst merværdi for borgerne og er så virkningsfuld og effektiv som muligt med hensyn til at realisere Unionens fælles politikmål. Hvis eksisterende og nye udgiftsprogrammer og aktiviteter, der medfører væsentlige udgifter, underkastes evaluering, kan det bidrage til at nå disse mål.

(11)

I overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed, der er indeholdt i artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), arbejder EU-institutioner så åbent som muligt. Med henblik på budgetgennemførelsen indebærer anvendelsen af dette princip, at borgerne bør vide, hvor og til hvilke formål Unionens midler anvendes. Sådanne oplysninger fremmer den demokratiske debat, bidrager til at inddrage borgerne i Unionens beslutningsproces, styrker den institutionelle kontrol med Unionens udgifter og bidrager til at øge dens troværdighed. Kommunikationen bør være mere målrettet og bør sigte mod at øge synligheden af Unionens bidrag for borgerne. Disse mål bør nås ved, at der fortrinsvis ved hjælp af moderne kommunikationsmidler offentliggøres relevante oplysninger om alle modtagere af midler, der finansieres over budgettet, under hensyntagen til disse modtageres legitime interesser angående fortrolighed og sikkerhed samt for fysiske personers vedkommende deres ret til privatlivets fred og til beskyttelse af deres personoplysninger. EU-institutionerne bør derfor anvende en selektiv fremgangsmåde ved offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Afgørelser om offentliggørelse bør baseres på relevante kriterier for at sikre, at oplysningerne er relevante.

(12)

Uden at det berører reglerne om beskyttelse af personoplysninger, bør der tilstræbes størst mulig gennemsigtighed med hensyn til oplysninger om modtagere. Oplysningerne om modtagere af EU-midler, der gennemføres ved direkte forvaltning, bør offentliggøres på et dedikeret websted tilhørende EU-institutioner, såsom systemet for finansiel gennemsigtighed, og bør mindst omfatte navn, modtagerens lokalitet, det beløb, der er indgået retlige forpligtelser for, og formålet med midlerne. Der bør ved disse oplysninger tages hensyn til relevante kriterier såsom de pågældende foranstaltningers periodiske fordeling, type og betydning.

(13)

Det bør være muligt for Kommissionen at gennemføre budgettet indirekte gennem medlemsstatsorganisationer. Af hensyn til retssikkerheden er det derfor hensigtsmæssigt at definere en medlemsstatsorganisation som enten en enhed, der er etableret i en medlemsstat som et offentligretligt organ, eller som et privatretligt organ, som er pålagt en offentlig tjenesteydelsesopgave og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier fra den pågældende medlemsstat. Finansiel støtte, som en medlemsstat i overensstemmelse med EU-rettens gældende krav yder til sådanne privatretlige organer i en form, der besluttes af denne medlemsstat, og som ikke nødvendigvis kræver en bankgaranti, bør betragtes som tilstrækkelige finansielle garantier.

(14)

Hvad angår priser, tilskud og kontrakter, som tildeles, efter at en offentlig procedure er åbnet for konkurrence, og navnlig projektkonkurrencer, indkaldelser af forslag og indkaldelser af tilbud, bør navnet på og lokaliteten for modtagere af EU-midler offentliggøres for at overholde principperne i TEUF, navnlig principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling. En sådan offentliggørelse bør bidrage til kontrol med tildelingsprocedurer for ansøgere, der uden held har deltaget i en konkurrence.

(15)

Personoplysninger om fysiske personer bør kun være offentligt tilgængelige i den periode, hvor de pågældende midler anvendes af modtageren, og bør derfor fjernes efter to år. Det samme bør gælde for personoplysninger om juridiske personer, hvis officielle navn identificerer en eller flere fysiske personer.

(16)

I de fleste af de tilfælde, som er omfattet af denne forordning, vedrører offentliggørelse juridiske personer. Når der er tale om fysiske personer, bør offentliggørelse af personoplysninger respektere princippet om et rimeligt forhold mellem det tildelte beløbs størrelse og behovet for at kontrollere, at midlerne anvendes bedst muligt, er overholdt. I sådanne tilfælde er offentliggørelse af regionen på niveau 2 i den fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) i overensstemmelse med målet om offentliggørelse af oplysninger om modtagere og sikrer ligebehandling af medlemsstater af forskellig størrelse, samtidig med at modtagernes ret til privatlivets fred og navnlig beskyttelse af deres personoplysninger respekteres.

(17)

Af hensyn til retssikkerheden og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør det præciseres, i hvilke situationer offentliggørelse ikke bør finde sted. F.eks. bør der ikke ske offentliggørelse af oplysninger vedrørende stipendier eller andre former for direkte støtte til fysiske personer med særligt stort behov, om visse kontrakter med meget lav værdi, om finansiel støtte via finansielle instrumenter under en vis tærskel eller i tilfælde, hvor offentliggørelse risikerer at udgøre en trussel mod de pågældendes rettigheder og frihedsrettigheder som beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder eller at skade modtagernes kommercielle interesserer. For tilskud bør der dog for at bevare den nuværende praksis og muliggøre gennemsigtighed ikke være en særlig fritagelse fra forpligtelsen til at offentliggøre oplysninger baseret på en specifik tærskel.

(18)

Hvis modtageres personoplysninger offentliggøres med henblik på gennemsigtighed i forbindelse med anvendelse af EU-midler og kontrol af tildelingsprocedurer, bør modtagerne underrettes om en sådan offentliggørelse og om deres rettigheder og procedurerne for udøvelse af disse rettigheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (8) og (EU) 2016/679 (9).

(19)

For at sikre, at princippet om ligebehandling overholdes i forhold til alle modtagere, bør oplysninger om fysiske personer også offentliggøres i overensstemmelse med medlemsstaternes pligt til at sikre stor grad af åbenhed omkring kontrakter over de tærskler, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (10).

(20)

I tilfælde af indirekte og delt forvaltning bør de personer, enheder eller udpegede organer, der gennemfører EU-midler, gøre oplysninger om modtagere og slutmodtagere tilgængelige. I tilfælde af delt forvaltning bør oplysningerne offentliggøres i overensstemmelse med sektorspecifikke regler. Kommissionen bør stille oplysninger om et fælles websted, hvor oplysninger om modtagere og slutmodtagere findes, til rådighed, herunder en henvisning til webstedets adresse.

(21)

For at øge læseligheden og gennemsigtigheden af oplysninger om finansielle instrumenter, der gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning, er det hensigtsmæssigt at samle alle rapporteringskrav i et enkelt arbejdsdokument, der knyttes til budgetforslaget.

(22)

For at fremme bedste praksis ved gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) bør Kommissionen have mulighed for til orientering at stille en ikkebindende metodevejledning, som beskriver dens egen kontrolstrategi og -tilgang, herunder tjeklister og eksempler på bedste praksis, til rådighed for organer, der er ansvarlige for forvaltnings- og kontrolaktiviteter. Denne vejledning bør ajourføres, hver gang det er nødvendigt.

(23)

Det er hensigtsmæssigt at indføre mulighed for, at EU-institutionerne kan indgå serviceleveranceaftaler med hinanden med henblik på at lette gennemførelsen af deres bevillinger, og ligeledes mulighed for, at sådanne aftaler kan indgås mellem afdelinger i EU-institutioner, EU-organer, europæiske kontorer, organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og kontoret for generalsekretæren for Europaskolernes Øverste Råd om levering af tjenesteydelser, levering af varer eller udførelse af bygge- og anlægsarbejder samt af ejendomskontrakter.

(24)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge proceduren for oprettelse af nye europæiske kontorer og at sondre mellem sådanne kontorers obligatoriske og fakultative opgaver. Der bør indføres mulighed for, at EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer kan delegere beføjelser som anvisningsberettiget til et europæisk kontors direktør. Europæiske kontorer bør også have mulighed for at indgå serviceleveranceaftaler om levering af tjenesteydelser, levering af varer eller udførelse af bygge- og anlægsarbejder samt af ejendomskontrakter. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke regler for udarbejdelse af regnskaber, bestemmelser, der giver Kommissionens regnskabsfører bemyndigelse til at delegere nogle af sine opgaver til ansatte i disse kontorer, og funktionsvilkårene for de bankkonti, som Kommissionen bør have mulighed for at åbne i et europæisk kontors navn.

(25)

For at forbedre forvaltningsorganernes omkostningseffektivitet og i lyset af de praktiske erfaringer med andre EU-organer bør det være muligt at overdrage alle eller nogle af de opgaver, som et forvaltningsorgans regnskabsfører varetager, til Kommissionen regnskabsfører.

(26)

Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at præcisere, at direktører for forvaltningsorganer fungerer som ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ved forvaltning af aktionsbevillinger til programmer, der er delegeret til deres organer. For at opnå fuld virkning af de effektivitetsgevinster, der følger af generel centralisering af visse støttetjenester, bør der gives udtrykkelig mulighed for, at forvaltningsorganer kan gennemføre administrationsudgifter.

(27)

Det er nødvendigt at fastlægge regler om finansielle aktørers, navnlig anvisningsberettigedes og regnskabsføreres, beføjelser og ansvarsområder.

(28)

Europa-Parlamentet, Rådet, Revisionsretten og Kommissionens regnskabsfører bør underrettes om udnævnelse eller fratræden af en ved delegation bemyndiget anvisningsberettiget, intern revisor og regnskabsfører inden for to uger efter sådan udnævnelse eller fratræden.

(29)

Anvisningsberettigede bør have det fulde ansvar for samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner, der udføres under deres myndighed, og for interne kontrolsystemer, og de bør drages til ansvar for deres handlinger, om nødvendigt gennem disciplinærsager.

(30)

Opgaverne, ansvarsområderne og principperne for de procedurer, som de anvisningsberettigede skal overholde, bør også fastlægges. De ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede bør sikre, at de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede og deres ansatte modtager oplysninger om uddannelse vedrørende kontrolstandarderne og de respektive metoder og teknikker, og at der træffes foranstaltninger for at sikre et fungerende kontrolsystem. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede bør over for sin EU-institution gøre rede for sin virksomhed i en årlig rapport. Denne rapport bør indeholde de finansielle og forvaltningsmæssige oplysninger, der kræves til støtte for denne anvisningsberettigedes erklæring på tro og love om udførelsen af vedkommendes hverv, herunder oplysninger om de samlede resultater af de gennemførte transaktioner. Bilag vedrørende de gennemførte transaktioner bør opbevares i mindst fem år. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede bør udarbejde en særlig rapport til den pågældende EU-institution og den pågældende EU-institution en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de forskellige former for udbud med forhandling med henblik på tildeling af offentlige kontrakter, da sådanne forhandlinger udgør undtagelser fra de sædvanlige tildelingsprocedurer.

(31)

Den dobbelte rolle, der indtages af EU-delegationschefer og i deres fravær af deres stedfortrædere som ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«), og, for så vidt angår aktionsbevillinger, for Kommissionen, bør tages i betragtning.

(32)

Kommissionens delegation af budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne i sin egen budgetsektion til stedfortrædende EU-delegationschefer bør begrænses til situationer, hvor udførelsen af disse opgaver af de stedfortrædende EU-delegationschefer er strengt nødvendig for at sikre kontinuitet under EU-delegationschefernes fravær. De stedfortrædende EU-delegationschefer bør ikke have mulighed for at udøve disse beføjelser systematisk eller af hensyn til den interne arbejdsfordeling.

(33)

Regnskabsføreren bør være ansvarlig for korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af indtægter. Regnskabsføreren bør forvalte likviditetsstyringen, bankkonti og oplysninger vedrørende tredjemand, føre regnskab og være ansvarlig for udarbejdelse af sin EU-institutions regnskaber. Kommissionens regnskabsfører bør være den eneste person, der kan fastlægge regnskabsregler og harmoniserede regnskabskontoplaner, hvorimod regnskabsførerne for alle de øvrige EU-institutioner bør fastlægge de regnskabsprocedurer, der finder anvendelse i deres respektive institutioner.

(34)

Regler for regnskabsføreres udnævnelse og fratræden bør ligeledes fastlægges.

(35)

Regnskabsføreren bør etablere procedurer til sikring af, at konti, der er åbnet til brug for likviditetsstyring, og forskudskonti ikke er i debet.

(36)

Betingelser for anvendelse af forskudskonti, en forvaltningsform, der udgør en undtagelse fra de almindelige budgetprocedurer og kun vedrører begrænsede beløb, bør fastlægges, og forskudsbestyreres opgaver og ansvarsområder samt anvisningsberettigedes og regnskabsføreres opgaver og ansvarsområder i forbindelse med kontrol af forskudskonti bør fastsættes. Revisionsretten bør underrettes om enhver udnævnelse af forskudsbestyrere. Af hensyn til effektiviteten bør der oprettes forskudskonti i EU-delegationerne for bevillinger fra både budgetsektionen vedrørende Kommissionen og budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten. Det er også hensigtsmæssigt at tillade, at der på særlige betingelser anvendes forskudskonti i EU-delegationerne til betaling af mindre beløb gennem budgetprocedurer. For så vidt angår udpegelse af forskudsbestyrere bør det være muligt også at vælge dem blandt medarbejdere ansat af Kommissionen inden for området krisestyringsbistand og humanitære bistandsforanstaltninger, når der i Kommissionen ikke er ansatte omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union som fastlagt ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (11) (»vedtægten«) til rådighed.

(37)

For at tage hensyn til situationen inden for krisestyringsbistand og humanitære bistandsforanstaltninger, når der i Kommissionen ikke er ansatte omfattet af vedtægten til rådighed på dette område, og tekniske vanskeligheder med at få alle retlige forpligtelser undertegnet af den ansvarlige anvisningsberettigede bør det være tilladt for personale, der er ansat af Kommissionen på dette område, at indgå retlige forpligtelser af meget lav værdi på op til 2 500 EUR, der er knyttet til gennemførte betalinger fra forskudskonti, og for EU-delegationschefer eller deres stedfortrædere at indgå retlige forpligtelser efter instruks fra Kommissionens ansvarlige anvisningsberettigede.

(38)

Når de finansielle aktørers opgaver og ansvarsområder er fastlagt, er det kun muligt at drage de pågældende til ansvar på de betingelser, der er fastsat i vedtægten. Der er i EU-institutionerne oprettet specialiserede paneler for økonomiske uregelmæssigheder i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Da de imidlertid kun har fået forelagt et begrænset antal sager og af hensyn til effektiviteten, er det hensigtsmæssigt at overføre deres funktioner til et interinstitutionelt panel oprettet i henhold til nærværende forordning (»panelet«). Panelet bør oprettes med henblik på at vurdere anmodninger og udarbejde henstillinger om behovet for at træffe afgørelse om udelukkelse eller pålæg af økonomisk sanktioner, som er blevet henvist til det af Kommissionen eller andre EU-institutioner og -organer, uden at dette berører deres administrative autonomi med hensyn til deres ansatte. Denne overførsel sigter også mod at undgå dobbeltarbejde og reducere risikoen for modstridende henstillinger eller udtalelser i tilfælde, hvor både en økonomisk aktør og en ansat i en EU-institution eller et EU-organ er involveret. Det er nødvendigt at opretholde den procedure, hvorefter det er muligt for en anvisningsberettiget at anmode om bekræftelse af en instruks, som den anvisningsberettigede betragter som uregelmæssig eller stridende mod princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og således blive fritaget for ansvar. Panelets sammensætning bør ændres, når det udfører denne opgave. Panelet bør ikke have undersøgelsesbeføjelser.

(39)

Hvad angår indtægter, er det nødvendigt at imødegå negative justeringer af egne indtægter, der er omfattet af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (12). Bortset fra i tilfælde af egne indtægter er det nødvendigt at opretholde de eksisterende opgaver og den eksisterende kontrol, der påhviler de anvisningsberettigede i de forskellige faser af proceduren: udarbejdelse af overslag over fordringer, udstedelse af indtægtsordrer, fremsendelse af den debetnota, hvorved debitor underrettes om fastlæggelsen af en fordring, og om nødvendigt afgørelsen om at give afkald på en fordring på grundlag af kriterier, der sikrer en forsvarlig økonomisk forvaltning, med henblik på at sikre effektiv inddrivelse af indtægter.

(40)

Anvisningsberettigede bør have mulighed for fuldstændig eller delvis at give afkald på inddrivelse af en fastlagt fordring, hvis debitor er omfattet af en af de former for insolvensbehandling, som er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 (13), navnlig i tilfælde af retlige ordninger, tvangsakkord og andre lignende ordninger.

(41)

Der bør fastlægges specifikke bestemmelser om procedurer for tilpasning eller nedsættelse til nul af et fordringsoverslag.

(42)

Det er nødvendigt at præcisere, på hvilket tidspunkt beløb modtaget i form af bøder, andre tvangsbøder og andre sanktioner samt eventuelle påløbne renter eller andre derfra hidrørende indtægter medtages i budgettet.

(43)

På grund af den nylige udvikling på de finansielle markeder og den rentesats, som Den Europæiske Centralbank (ECB) anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, er det nødvendigt at revidere bestemmelserne om rentesatsen for bøder eller andre sanktioner og at fastsætte regler i tilfælde af en negativ rente.

(44)

For at afspejle den særlige karakter af fordringer i form af bøder eller andre sanktioner, som pålægges af EU-institutioner i henhold til TEUF eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomtraktaten), er det nødvendigt at indføre specifikke bestemmelser om de rentesatser, der gælder for forfaldne ikkebetalte beløb, hvis sådanne beløb forhøjes af Den Europæiske Unions Domstol.

(45)

Reglerne om inddrivelse bør både præciseres og styrkes. Navnlig bør det fastsættes, at regnskabsførere skal inddrive fordringer ved modregning også i beløb, som et forvaltningsorgan skylder debitor, når det gennemfører budgettet.

(46)

For at garantere retssikkerheden og gennemsigtigheden bør der fastlægges regler om frister for at sende en debetnota.

(47)

For at sikre, at aktiver forvaltes korrekt, samtidig med at der også sigtes mod, at de giver et positivt afkast, er det nødvendigt, at beløb, der vedrører bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, som pålægges i henhold til TEUF eller Euratomtraktaten, såsom bøder inden for konkurrencepolitikken, som anfægtes, opkræves foreløbigt og investeres i finansielle aktiver, og at fastlægge tildelingen af afkastet på dem. Da Kommissionen ikke er den eneste EU-institution, der har ret til at pålægge bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, er det nødvendigt at fastlægge bestemmelser om sådanne bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, som er pålagt af andre EU-institutioner, og at fastlægge regler for inddrivelse heraf, som bør svare til de regler, der gælder for Kommissionen.

(48)

For at sikre, at Kommissionen har alle de oplysninger, som er nødvendige til vedtagelse af finansieringsafgørelser, er det nødvendigt at fastlægge mindstekravene til indholdet af finansieringsafgørelser om tilskud, udbud, EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil (»EU-trustfonde«), priser, finansielle instrumenter, blandingsfaciliteter eller platforme og budgetgarantier. Samtidig er det for at give de potentielle modtagere et mere langsigtet perspektiv nødvendigt at tillade, at finansieringsafgørelser vedtages for mere end ét regnskabsår med angivelse af, at gennemførelsen er afhængig af disponible budgetbevillinger for det pågældende regnskabsår. Det er desuden nødvendigt at begrænse antallet af elementer, der kræves til finansieringsafgørelser. I overensstemmelse med målet om forenkling bør finansieringsafgørelser samtidig udgøre et årligt eller flerårigt arbejdsprogram. Eftersom bidrag til de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71, allerede er fastslået i budgettet, bør det ikke kræves, at der vedtages en specifik finansieringsafgørelse i den henseende.

(49)

Med hensyn til udgifter bør sammenhængen mellem finansieringsafgørelser, samlede budgetmæssige forpligtelser og specifikke budgetmæssige forpligtelser samt begreberne budgetmæssige og retlige forpligtelser præciseres med henblik på at fastlægge en klar ramme for de forskellige faser i budgetgennemførelsen.

(50)

For at tage hensyn til navnlig antallet af retlige forpligtelser, der indgås af EU-delegationer og -repræsentationer, og de valutakurssvingninger, som gælder for dem, bør foreløbige budgetmæssige forpligtelser også være mulige i tilfælde, hvor den endelige modtager og beløbet er kendt.

(51)

For så vidt angår typer af betalinger, som det er muligt for anvisningsberettigede at foretage, bør de forskellige former for betalinger præciseres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Reglerne for afregning af forfinansieringsbetalinger bør præciseres yderligere, navnlig for situationer, hvor der ikke er mulighed for foreløbig afregning. Med henblik herpå bør der medtages passende bestemmelser i indgåede retlige forpligtelser.

(52)

I denne forordning bør det fastsættes, at betalinger skal ske inden for bestemte frister, og at overskridelse af sådanne frister giver kreditorer ret til morarenter, der afholdes over budgettet, undtagen hvad angår medlemsstater, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

(53)

Det er hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om fastsættelse og anvisning af udgifter i en enkelt artikel og at indføre en definition af frigørelse. Da transaktioner udføres i IT-systemer, bør underskrift med påtegningen »kan betales« som udtryk for afgørelsen om fastsættelse erstattes af en elektronisk sikret signatur, undtagen i et begrænset antal tilfælde. Det er desuden nødvendigt at præcisere, at fastsættelse af udgifter finder anvendelse på alle støtteberettigede omkostninger, herunder, som tilfældet er for afregning af forfinansieringsbetalinger, omkostninger, der ikke er forbundet med en betalingsanmodning.

(54)

For at mindske kompleksiteten, strømline de eksisterende regler og forbedre læseligheden af denne forordning bør der fastlægges regler, der gælder for mere end ét budgetgennemførelsesinstrument. Derfor bør visse bestemmelser samles, andre bestemmelsers ordlyd og anvendelsesområde bør tilpasses, og unødvendige gentagelser og krydshenvisninger bør udgå.

(55)

Hver EU-institution bør nedsætte et opfølgningsudvalg vedrørende intern revision, som har til opgave at sikre den interne revisors uafhængighed, overvåge kvaliteten af det interne revisionsarbejde og sikre, at interne og eksterne revisionshenstillinger tages behørigt i betragtning og følges op af dens tjenestegrene. Sammensætningen af dette opfølgningsudvalg vedrørende intern revision bør besluttes af hver EU-institution under hensyntagen til dens organisatoriske autonomi og betydningen af uafhængig ekspertrådgivning.

(56)

Der bør lægges mere vægt på præstation og resultater for projekter, der finansieres over budgettet. Det er derfor hensigtsmæssigt at definere en yderligere finansieringsform, der ikke er knyttet til de pågældende operationers omkostninger, ud over de former for EU-bidrag, der allerede er veletablerede (godtgørelse af faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger, enhedsomkostninger, faste beløb og finansiering efter fast takst). Disse yderligere finansieringsformer bør være baseret på opfyldelse af visse forhåndsbetingelser eller på opnåelse af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte delmål eller ved hjælp af resultatindikatorer.

(57)

Når Kommissionen foretager vurderinger af den operationelle og finansielle kapacitet hos modtagere af EU-midler eller af deres systemer og procedurer, bør den kunne forlade sig på de vurderinger, som den selv, andre enheder eller donorer såsom nationale agenturer og internationale organisationer allerede har foretaget, for at undgå at gentage vurderinger af de samme modtagere. Muligheden for gensidig tillid til vurderinger foretaget af andre enheder bør anvendes, hvis sådanne vurderinger er foretaget i overensstemmelse med betingelser, der svarer til betingelserne i denne forordning, for den relevante gennemførelsesmetode. For at lette gensidig tillid til vurderinger blandt donorer bør Kommissionen derfor fremme anerkendelsen af internationalt anerkendte standarder eller bedste internationale praksis.

(58)

Det er desuden vigtigt at undgå situationer, hvor modtagere af EU-midler revideres flere gange af forskellige enheder vedrørende brugen af disse midler. Det bør derfor være muligt at forlade sig på revisioner, som allerede er udført af uafhængige revisorer, forudsat at der er tilstrækkelig dokumentation for deres kompetence og uafhængighed, og forudsat at revisionsarbejdet er baseret på internationalt anerkendte revisionsstandarder, der giver en rimelig sikkerhed, og at revisionerne er foretaget i forhold til regnskaberne og rapporterne vedrørende anvendelsen af Unionens bidrag. Sådanne revisioner bør udgøre grundlaget for den generelle sikkerhed vedrørende anvendelsen af EU-midler. Med henblik herpå er det vigtigt at sikre, at den uafhængige revisors beretning og den tilhørende revisionsdokumentation på anmodning stilles til rådighed for Europa-Parlamentet, Kommissionen, Revisionsretten og medlemsstaters revisionsmyndigheder.

(59)

Med henblik på at kunne forlade sig på vurderinger og revisioner og for at mindske den administrative byrde for personer og enheder, der modtager EU-midler, er det vigtigt at sikre, at alle oplysninger, der allerede er tilgængelige hos EU-institutionerne, forvaltningsmyndighederne eller andre organer og enheder, der gennemfører EU-midler, genanvendes for at undgå, at modtagere får flere anmodninger.

(60)

For at sikre en langsigtet samarbejdsmekanisme med modtagere bør der fastsættes bestemmelser om mulighed for undertegnelse af finansielle partnerskabsrammeaftaler. Finansielle partnerskabsrammer bør gennemføres ved hjælp af tilskud eller via bidragsaftaler med personer og enheder, der gennemfører EU-midler. Med henblik herpå bør minimumsindholdet af sådanne bidragsaftaler fastsættes. Finansielle partnerskabsrammer bør ikke på urimelig vis begrænse adgangen til EU-midler.

(61)

Betingelserne og procedurerne for suspension, afslutning eller nedsættelse af et EU-bidrag bør harmoniseres på tværs af de forskellige budgetgennemførelsesinstrumenter såsom tilskud, udbud, indirekte forvaltning, priser osv. Årsagerne til sådan suspension, afslutning eller nedsættelse bør fastlægges.

(62)

Der bør i denne forordning fastsættes standardperioder, i hvilke modtagere bør opbevare dokumenter vedrørende EU-bidrag, så afvigende eller uforholdsmæssige kontraktmæssige krav undgås, samtidig med at Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) gives tilstrækkelig tid til at få adgang til sådanne oplysninger og dokumenter og foretage efterfølgende tjek og revision. Derudover bør personer eller enheder, der modtager EU-midler, være forpligtet til at samarbejde om at beskytte Unionens finansielle interesser.

(63)

For at give deltagere og modtagere passende oplysninger og sikre, at de har mulighed for at udøve deres ret til et forsvar, bør det tillades deltagere og modtagere at fremsætte deres bemærkninger før vedtagelsen af enhver foranstaltning, der indvirker negativt på deres rettigheder, og de bør underrettes om de klagemuligheder, som står til rådighed for dem til at anfægte en sådan foranstaltning.

(64)

For at beskytte Unionens finansielle interesser bør Kommissionen oprette et fælles system for tidlig opdagelse og udelukkelse.

(65)

Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse bør gælde for deltagere, modtagere og enheder, hvis kapacitet den pågældende kandidat eller tilbudsgiver har til hensigt at forlade sig på, for en kontrahents underleverandører, for enhver person eller enhed, der modtager EU-midler, når budgettet gennemføres ved indirekte forvaltning, for enhver person eller enhed, der modtager EU-midler i henhold til finansielle instrumenter, som gennemføres ved direkte forvaltning, for deltagere eller modtagere, om hvem enheder, der gennemfører budgettet ved delt forvaltning, har givet oplysninger samt for sponsorer.

(66)

Det bør præciseres, at hvis en afgørelse om at registrere en person eller enhed i databasen for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse er truffet på grundlag af en udelukkelsessituation vedrørende en fysisk eller juridisk person, der er medlem af den pågældende persons eller enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, eller som har repræsentations-, beslutnings- eller kontrolbeføjelser med hensyn til den pågældende person eller enhed, eller vedrørende en fysisk eller juridisk person, som hæfter ubegrænset for den pågældende persons eller enheds gæld, eller vedrørende en fysisk person, der er nødvendig for tildeling eller gennemførelse af den retlige forpligtelse, skal de oplysninger, der registreres i databasen, også indeholde oplysninger om disse personer.

(67)

Afgørelse om udelukkelse af en person eller enhed fra at deltage i tildelingsprocedurer eller pålæggelse af en økonomisk sanktion mod en person eller enhed samt afgørelse om offentliggørelse af oplysningerne i forbindelse hermed bør træffes af de ansvarlige anvisningsberettigede i lyset af disses administrative autonomi. I mangel af en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse og i tilfælde, der vedrører grov misligholdelse af en kontrakt, bør de ansvarlige anvisningsberettigede træffe deres afgørelse på grundlag af en foreløbig juridisk vurdering under hensyntagen til henstillingen fra panelet. Panelet bør ligeledes vurdere varigheden af en udelukkelse i tilfælde, hvor varigheden ikke er blevet fastsat ved endelig dom eller endelig administrativ afgørelse.

(68)

Panelets rolle bør være at sikre en sammenhængende drift af systemet for udelukkelse. Panelet bør bestå af en fast formand, to repræsentanter for Kommissionen og en repræsentant for den anmodende anvisningsberettigede.

(69)

Den foreløbige juridiske vurdering foregriber ikke medlemsstaternes kompetente myndigheders endelige vurdering i henhold til national ret af den pågældende persons eller enheds adfærd. Panelets henstilling samt den ansvarlige anvisningsberettigedes afgørelse bør derfor revideres efter underretning om en sådan endelig vurdering.

(70)

Den ansvarlige anvisningsberettigede bør udelukke en person eller enhed, når det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden er skyldig i alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af et erhverv, i manglende efterlevelse, hvad enten det er forsætligt eller ej, af forpligtelserne vedrørende betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller skat, i oprettelse af en enhed i en anden jurisdiktion med den hensigt at omgå skattemæssige, sociale eller andre retlige forpligtelser, i svig, der skader budgettet, i bestikkelse, i handlinger i forbindelse med en kriminel organisation, i hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, i terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet, i børnearbejde eller andre lovovertrædelser i forbindelse med menneskehandel eller i at begå en uregelmæssighed. En person eller enhed bør også udelukkes i tilfælde af grov misligholdelse af en retlig forpligtelse eller i tilfælde af konkurs.

(71)

Når den ansvarlige anvisningsberettigede træffer afgørelse om udelukkelse af en person eller enhed eller om at pålægge en person eller enhed en økonomisk sanktion og om offentliggørelse af oplysningerne i forbindelse hermed, bør den ansvarlige anvisningsberettigede sikre overholdelse af proportionalitetsprincippet ved navnlig at tage hensyn til, hvor alvorlige forholdene er, forholdenes budgetmæssige indvirkning, hvor lang tid der er gået siden den relevante adfærd, adfærdens varighed og gentagelse, hvorvidt adfærden var forsætlig eller graden af udvist uagtsomhed og graden af personens eller enhedens samarbejde med den relevante kompetente myndighed samt denne persons eller enheds bidrag til den pågældende undersøgelse.

(72)

Den ansvarlige anvisningsberettigede bør også kunne udelukke en person eller enhed, når en fysisk eller juridisk person, der hæfter ubegrænset for den pågældende økonomiske aktørs gæld, er gået konkurs eller befinder sig i en tilsvarende insolvenssituation, eller når en sådan fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller skat, hvis sådanne situationer har indvirkning på den økonomiske aktørs finansielle situation.

(73)

Der bør ikke træffes afgørelse om udelukkelse af en person eller enhed, når denne har truffet afhjælpende foranstaltninger og derved vist sin pålidelighed. Denne mulighed bør ikke finde anvendelse i forbindelse med de groveste former for kriminel aktivitet.

(74)

I lyset af proportionalitetsprincippet bør der sondres mellem på den ene side tilfælde, hvor der er mulighed for pålæggelse af en økonomisk sanktion som et alternativ til udelukkelse, og på den anden side tilfælde, hvor grovheden af den pågældende modtagers adfærd med hensyn til at forsøge uretmæssigt at opnå EU-midler berettiger til pålæg af en økonomisk sanktion ud over udelukkelse for at sikre en afskrækkende virkning. Det bør ligeledes fastlægges, hvor stor økonomisk sanktion der maksimalt kan pålægges af den ordregivende myndighed.

(75)

En økonomisk sanktion bør kun pålægges en modtager og ikke en deltager, eftersom størrelsen af den økonomiske sanktion, der skal pålægges, beregnes på grundlag af værdien af den retlige forpligtelse, der er tale om.

(76)

Muligheden for at træffe afgørelse om udelukkelse eller pålægge økonomiske sanktioner er uafhængig af muligheden for at anvende kontraktmæssige sanktioner, såsom konventionalbod.

(77)

En udelukkelses varighed bør være tidsbegrænset, som det er tilfældet efter direktiv 2014/24/EU, og bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

(78)

Det er nødvendigt at fastlægge begyndelsesdatoen for og varigheden af forældelsesfristen for at træffe afgørelser om udelukkelse eller pålægge økonomiske sanktioner.

(79)

Det er vigtigt at kunne styrke den afskrækkende virkning, der opnås ved udelukkelse og en økonomisk sanktion. I denne forbindelse bør den afskrækkende virkning styrkes ved hjælp af muligheden for at offentliggøre de oplysninger, der vedrører en udelukkelse og/eller økonomisk sanktion, på en måde, som overholder databeskyttelseskravene i forordning (EF) nr. 45/2001 og (EU) 2016/679. Sådan offentliggørelse bør bidrage til at sikre, at samme adfærd ikke gentages. Af hensyn til retssikkerheden og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør det præciseres, i hvilke situationer offentliggørelse ikke bør finde sted. Den ansvarlige anvisningsberettigede bør i sin vurdering tage hensyn til en eventuel henstilling fra panelet. For så vidt angår fysiske personer bør personoplysninger kun offentliggøres under undtagelsesvise omstændigheder, hvor det er berettiget på grund af adfærdens alvor eller dens indvirkning på Unionens finansielle interesser.

(80)

Oplysninger om en udelukkelse eller en økonomisk sanktion bør kun offentliggøres i visse tilfælde såsom alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af et erhverv, svig, betydelige mangler i forhold til at opfylde de væsentlige forpligtelser i forbindelse med en retlig forpligtelse, som finansieres over budgettet, eller uregelmæssigheder, eller hvor en enhed oprettes i en anden jurisdiktion med den hensigt at omgå skattemæssige, sociale eller andre retlige forpligtelser.

(81)

Udelukkelseskriterierne bør være klart adskilt fra de kriterier, som fører til en eventuel afvisning fra en tildelingsprocedure.

(82)

Oplysningerne om tidlig opdagelse af risici og om afgørelser om udelukkelse og om at pålægge en person eller enhed økonomiske sanktioner bør centraliseres. Med henblik herpå bør oplysninger i tilknytning hertil lagres i en database, der oprettes og drives af Kommissionen som indehaver af det centraliserede system. Dette system bør drives i overensstemmelse med retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger.

(83)

Selv om oprettelsen og driften af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse bør påhvile Kommissionen, bør andre EU-institutioner og -organer samt alle personer og enheder, der gennemfører EU-midler ved direkte, delt og indirekte forvaltning, deltage i systemet ved at fremsende relevante oplysninger til Kommissionen. Den ansvarlige anvisningsberettigede og panelet bør garantere personers og enheders ret til et forsvar. Samme ret bør gives til en person eller enhed i forbindelse med tidlig opdagelse, når den anvisningsberettigede påtænker at foretage en handling, som kan indvirke negativt på den pågældende persons eller enheds rettigheder. I sager om svig, bestikkelse eller en hvilken som helst anden form for ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, og hvor der endnu ikke er afsagt endelig dom, bør det være muligt for den ansvarlige anvisningsberettigede at udsætte underretningen af personen eller enheden og for panelet at udsætte personens eller enhedens ret til at fremsætte bemærkninger. En sådan udsættelse bør kun anses for berettiget, når der er tvingende legitime grunde til at bevare fortroligheden af den pågældende undersøgelse eller af nationale retslige procedurer.

(84)

Den Europæiske Unions Domstol bør tillægges fuld prøvelsesret med hensyn til afgørelser om udelukkelse og økonomiske sanktioner, der er pålagt i henhold til denne forordning, i overensstemmelse med artikel 261 i TEUF.

(85)

For at fremme beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på tværs af alle budgetgennemførelsesmetoder bør det, når det er relevant, være muligt for de personer og enheder, som medvirker ved budgetgennemførelsen ved delt og indirekte forvaltning, at tage hensyn til udelukkelser, der er besluttet af de anvisningsberettigede på EU-plan.

(86)

Denne forordning bør fremme målsætningen om e-forvaltning, navnlig brugen af elektroniske data i udvekslingen af oplysninger mellem EU-institutioner og tredjemand.

(87)

Fremskridt hen imod elektronisk udveksling af oplysninger og elektronisk indsendelse af dokumenter, herunder, hvis det er relevant, e-udbud, som udgør en vigtig forenklingsforanstaltning, bør ledsages af klare betingelser for accept af de systemer, som skal anvendes, for at etablere et retligt forsvarligt miljø, samtidig med at der opretholdes en fleksibel forvaltning af EU-midler for deltagerne, modtagerne og de anvisningsberettigede som omhandlet i denne forordning.

(88)

Der bør fastlægges regler om sammensætningen af og opgaverne for det udvalg, som skal evaluere ansøgningsdokumenter i forbindelse med udbudsprocedurer, tilskudsprocedurer og konkurrencer om priser. Udvalget bør have mulighed for at medtage eksterne eksperter, hvis denne mulighed er hjemlet i basisretsakten.

(89)

I overensstemmelse med princippet om god forvaltning bør den anvisningsberettigede anmode om præciseringer eller manglende dokumenter, samtidig med at princippet om ligebehandling overholdes, og uden at dette medfører væsentlige ændringer af ansøgningsdokumenterne. Den anvisningsberettigede bør kun i behørigt begrundede tilfælde have mulighed for at beslutte ikke at gøre dette. Desuden bør den anvisningsberettigede have mulighed for at korrigere en indlysende skrivefejl eller anmode den pågældende deltager om at korrigere den.

(90)

Forsvarlig økonomisk forvaltning bør kræve, at Kommissionen beskytter sig selv ved at anmode om garantier på tidspunktet for udbetaling af forfinansiering. Kravet til kontrahenter og modtagere om udstedelse af garantier bør ikke være automatisk, men bør være baseret på en risikoanalyse. Hvis den anvisningsberettigede under gennemførelsen opdager, at en garant ikke eller ikke længere er bemyndiget til at udstede garantier i overensstemmelse med gældende national ret, bør den anvisningsberettigede kunne kræve, at garantien erstattes.

(91)

De forskellige regelsæt for direkte og indirekte forvaltning, navnlig hvad angår begrebet »budgetgennemførelsesopgaver«, har skabt forvirring og medført risiko for fejlagtig kvalifikation for både Kommissionen og dens partnere og bør derfor forenkles og harmoniseres.

(92)

Bestemmelserne om forudgående søjlevurdering af personer og enheder, der gennemfører EU-midler ved indirekte forvaltning, bør revideres for at sætte Kommissionen i stand til så vidt muligt at forlade sig på de af disse personers og enheders systemer, regler og procedurer, som skønnes at svare til dem, der anvendes af Kommissionen. Derudover er det vigtigt at præcisere, at Kommissionen, hvis det af vurderingen fremgår, at der er områder, hvor de eksisterende procedurer ikke er tilstrækkelige til at beskytte Unionens finansielle interesser, bør kunne undertegne bidragsaftaler, samtidig med at der træffes passende tilsynsforanstaltninger. Det er også vigtigt at præcisere, i hvilke tilfælde det er muligt for Kommissionen at beslutte ikke at kræve en forudgående søjlevurdering for at undertegne bidragsaftaler.

(93)

Vederlaget til personer og enheder, der gennemfører budgettet, bør, hvis det er relevant og muligt, være præstationsbaseret.

(94)

Kommissionen indgår partnerskaber med tredjelande ved hjælp af finansieringsaftaler. Det er vigtigt at præcisere sådanne finansieringsaftalers indhold, navnlig hvad angår de dele af en foranstaltning, der gennemføres af tredjelandet ved indirekte forvaltning.

(95)

Det er vigtigt at anerkende den særlige karakter af blandingsfaciliteter eller -platforme, hvor Kommissionen blander sit bidrag med bidrag fra finansielle institutioner, og at præcisere anvendelsen af bestemmelserne om finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(96)

Udbudsreglerne og principperne for offentlige kontrakter tildelt af EU-institutioner for egen regning bør være baseret på bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (14) og direktiv 2014/24/EU.

(97)

I tilfælde af blandede kontrakter bør den metode, som de ordregivende myndigheder anvender til at fastslå hvilke regler, der finder anvendelse, præciseres.

(98)

De forudgående og efterfølgende offentliggørelsesforanstaltninger, som er nødvendige for at iværksætte en udbudsprocedure, bør præciseres for kontrakter svarende til eller over de tærskler, der er fastsat i direktiv 2014/24/EU, for kontrakter under disse tærskler og for kontrakter, der ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde.

(99)

Denne forordning bør indeholde en udtømmende liste over alle udbudsprocedurer, der er til rådighed for EU-institutioner, uanset tærskler.

(100)

Af hensyn til administrativ forenkling og for at fremme deltagelse af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) bør der fastsættes bestemmelser om udbud med forhandling for kontrakter med mellemstor værdi.

(101)

Denne forordning bør ligesom direktiv 2014/24/EU give mulighed for at foretage markedsundersøgelser, før en udbudsprocedure iværksættes. For at sikre, at der kun anvendes innovationspartnerskab, når de ønskede bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ikke findes på markedet eller som en markedsnær udviklingsaktivitet, bør der i denne forordning fastsættes en forpligtelse til at foretage en sådan indledende markedsundersøgelse, inden der anvendes innovationspartnerskab.

(102)

Det bør præciseres, hvordan de ordregivende myndigheder bidrager til miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres det bedste forhold mellem kvalitet og pris i deres kontrakter, navnlig gennem krav om specifikke mærker eller anvendelse af hensigtsmæssige tildelingsmetoder.

(103)

For at sikre, at de økonomiske aktører, når de gennemfører kontrakter, opfylder de relevante miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er fastlagt i EU-retten, national ret, kollektive aftaler eller de internationale sociale og miljømæssige konventioner, der er opført i bilag X til direktiv 2014/24/EU, bør sådanne forpligtelser indgå i de minimumskrav, der er fastsat af den ordregivende myndighed, og bør indarbejdes i de kontrakter, der undertegnes af den ordregivende myndighed.

(104)

Det er hensigtsmæssigt, at forskellige situationer, der normalt betegnes interessekonflikter, identificeres og behandles klart adskilt. Begrebet »interessekonflikt« bør udelukkende anvendes i tilfælde, hvor en person eller enhed med ansvar for budgetgennemførelse, revision eller kontrol eller en tjenestemand eller ansat ved en EU-institution eller nationale myndigheder på ethvert niveau er i en sådan situation. Forsøg på uretmæssigt at påvirke en tildelingsprocedure eller opnå fortrolige oplysninger bør behandles som alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af et erhverv, som kan føre til afvisning fra tildelingsproceduren og/eller udelukkelse fra EU-midler. Desuden kan økonomiske aktører være i en situation, hvor de ikke bør udvælges til at gennemføre en kontrakt på grund af en modstridende erhvervsmæssig interesse. For eksempel bør en virksomhed ikke evaluere et projekt, som den har deltaget i, og en revisor bør ikke revidere regnskaber, som denne tidligere har godkendt.

(105)

I overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU bør det være muligt i vilkårlig rækkefølge at kontrollere, om en økonomisk aktør er udelukket, at anvende udvælgelses- og tildelingskriterier samt at verificere overensstemmelse med udbudsdokumenter. Det bør derfor være muligt at afvise tilbud på grundlag af tildelingskriterier uden først at kontrollere den pågældende tilbudsgiver i forhold til udelukkelses- eller udvælgelseskriterierne.

(106)

Kontrakter bør tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud i overensstemmelse med artikel 67 i direktiv 2014/24/EU.

(107)

Af hensyn til retssikkerheden bør det præciseres, at udvælgelseskriterier udelukkende er knyttet til evaluering af kandidater eller tilbudsgivere, og at tildelingskriterier udelukkende er knyttet til evaluering af tilbud. Navnlig bør kvalifikationerne og erfaringerne hos de medarbejdere, der er udpeget til at gennemføre en kontrakt, kun anvendes som udvælgelseskriterium og ikke som tildelingskriterium, eftersom dette ville medføre risiko for overlapning og dobbeltevaluering af samme element. Desuden ville alle ændringer i staben af medarbejdere, der er udpeget til at gennemføre den pågældende kontrakt, selv når ændringerne er begrundet i sygdom eller en anden stilling, skabe tvivl om de betingelser, på hvilke kontrakten blev tildelt, og dermed skabe retlig usikkerhed, hvis sådanne kvalifikationer og erfaringer blev anvendt som tildelingskriterium.

(108)

EU-udbud bør sikre, at EU-midler anvendes på en effektiv, gennemsigtig og hensigtsmæssig måde, samtidig med at den administrative byrde for modtagere af EU-midler begrænses. I denne forbindelse bør e-udbud bidrage til en bedre udnyttelse af EU-midler og udvide adgangen til kontrakter for alle økonomiske aktører. Alle EU-institutioner, der gennemfører udbud, bør på deres websteder offentliggøre klare bestemmelser om erhvervelse, udgifter og overvågning samt alle tildelte kontrakter, herunder deres værdi.

(109)

Det bør præciseres, om der findes en åbningsfase og en evaluering i forbindelse med alle procedurer. En tildelingsafgørelse bør altid være resultatet af en evaluering.

(110)

Når kandidater og tilbudsgivere modtager meddelelse om resultatet af et udbud, bør de oplyses om grundlaget for afgørelsen og modtage en detaljeret begrundelse herfor, der bygger på indholdet af evalueringsrapporten.

(111)

Da kriterier anvendes i vilkårlig rækkefølge, bør afviste tilbudsgivere, hvis tilbud opfylder kravene, på anmodning modtage oplysninger om det valgte tilbuds karakteristika og relative fordele.

(112)

For rammeaftaler med fornyet konkurrence bør der ikke gælde nogen forpligtelse til at give afviste tilbudsgivere oplysninger om det valgte tilbuds karakteristika og de relative fordele, da det kan skade en fair konkurrence mellem parter i samme rammeaftale, hvis de modtager sådanne oplysninger, hver gang der iværksættes fornyet konkurrence.

(113)

En ordregivende myndighed bør have mulighed for at annullere en udbudsprocedure, før en kontrakt er undertegnet, uden at kandidaterne eller tilbudsgiverne kan gøre krav på erstatning. Dette bør ikke berøre situationer, hvor den ordregivende myndighed har handlet på en sådan måde, at det er muligt at holde den erstatningsansvarlig i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper.

(114)

Ligesom i direktiv 2014/24/EU er det nødvendigt at præcisere, på hvilke betingelser der er mulighed for at ændre en kontrakt i løbet af gennemførelsen uden en ny udbudsprocedure. Navnlig bør der ikke kræves en ny udbudsprocedure i tilfælde af administrative ændringer, generel succession eller anvendelse af klare og utvetydige revisionsklausuler eller -muligheder, som ikke ændrer minimumskravene i den oprindelige procedure. Der bør kræves en ny udbudsprocedure ved væsentlige ændringer af den oprindelige kontrakt, navnlig af omfanget og indholdet af parternes gensidige rettigheder og forpligtelser, herunder med hensyn til fordeling af intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne ændringer tilkendegiver parternes hensigt om at genforhandle grundlæggende vilkår eller betingelser i kontrakten, navnlig hvis ændringerne ville have påvirket resultatet af proceduren, hvis de ændrede vilkår eller betingelser havde været en del af den oprindelige procedure.

(115)

Det er nødvendigt at give mulighed for at kræve en opfyldelsesgaranti i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, varer og komplekse tjenesteydelser for at garantere opfyldelse af væsentlige kontraktlige forpligtelser og sikre, at den pågældende kontrakt gennemføres korrekt i hele sin varighed. Det er også nødvendigt at give mulighed for at kræve sikkerhed for korrekt opfyldelse, der dækker kontraktperioden, i overensstemmelse med sædvanen i de pågældende sektorer.

(116)

For at fastslå, hvilke tærskler og procedurer der finder anvendelse, er det nødvendigt at præcisere, om EU-institutioner, forvaltningsorganer og EU-organer betragtes som ordregivende myndigheder. De bør ikke betragtes som ordregivende myndigheder, når de køber fra en indkøbscentral. EU-institutionerne udgør desuden en enkelt juridisk enhed, og deres tjenestegrene kan ikke indbyrdes indgå kontrakter, men kun serviceleveranceaftaler.

(117)

Der bør medtages en henvisning i denne forordning til de to tærskler, som er fastsat i direktiv 2014/24/EU for henholdsvis bygge- og anlægsarbejder og for varer og tjenesteydelser. Disse tærskler bør af hensyn til forenkling og forsvarlig økonomisk forvaltning også finde anvendelse på koncessionskontrakter i betragtning af de særlige forhold i forbindelse med EU-institutioners behov ved indgåelse af kontrakter. Revisionen af disse tærskler som fastsat i direktiv 2014/24/EU bør derfor finde direkte anvendelse på udbud efter denne forordning.

(118)

Med henblik på harmonisering og forenkling bør standardprocedurerne for udbud også anvendes på indkøb, der er omfattet af den lempelige ordning for kontrakter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser som omhandlet i artikel 74 i direktiv 2014/24/EU. Tærsklen for indkøb, der er omfattet af den lempelige ordning, bør derfor bringes på linje med tærsklen for tjenesteydelseskontrakter.

(119)

Det er nødvendigt at præcisere betingelserne for anvendelse af den standstillperiode, der skal overholdes inden undertegnelse af en kontrakt eller rammekontrakt.

(120)

Reglerne for udbud på området foranstaltninger udadtil bør være i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i direktiv 2014/23/EU og 2014/24/EU.

(121)

For at mindske kompleksiteten, strømline de eksisterende regler og forbedre læseligheden af udbudsreglerne er det nødvendigt at samle de generelle bestemmelser om udbud og de specifikke bestemmelser, der finder anvendelse på udbud på området foranstaltninger udadtil, og at fjerne unødvendige gentagelser og krydshenvisninger.

(122)

Det er nødvendigt at præcisere, hvilke økonomiske aktører der har adgang til udbud efter denne forordning, afhængigt af deres hjemsted, og det bør udtrykkeligt fastsættes, at internationale organisationer også har mulighed for at få en sådan adgang.

(123)

For at opnå balance mellem på den ene side behovet for gennemsigtighed og større sammenhæng i udbudsreglerne og på den anden side behovet for at skabe fleksibilitet med hensyn til visse tekniske aspekter af disse regler bør de tekniske regler for udbud fastsættes i bilaget til denne forordning, og beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændringer til nævnte bilag.

(124)

Det er nødvendigt at præcisere anvendelsesområdet for afsnittet om tilskud, navnlig med hensyn til, hvilken type foranstaltninger eller organer der er berettigede til tilskud, og med hensyn til, hvilke retlige forpligtelser der kan anvendes til at dække tilskud. Navnlig bør tilskudsafgørelser udfases på grund af deres begrænsede anvendelse og den gradvise indførelse af e-tilskud. Strukturen bør forenkles, ved at bestemmelserne om instrumenter, der ikke er tilskud, flyttes til andre dele af denne forordning. Arten af organer, som kan modtage driftstilskud, bør præciseres ved ikke længere at henvise til organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel interesse for Unionen, eftersom disse er omfattet af begrebet organer, der har et mål, der indgår i og støtter en af Unionens politikker.

(125)

For at forenkle procedurerne og forbedre denne forordnings læselighed bør bestemmelserne, som vedrører indholdet af tilskudsansøgninger, indkaldelser af forslag og tilskudsaftaler forenkles og strømlines.

(126)

For at lette gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres af flere donorer, og hvor den samlede finansiering af en foranstaltning ikke er kendt på forpligtelsestidspunktet for Unionens bidrag, er det nødvendigt at præcisere, hvordan Unionens bidrag defineres, og metoden til at kontrollere anvendelsen heraf.

(127)

De erfaringer, der er indhøstet med anvendelse af faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter fast takst, har vist, at sådanne finansieringsformer medfører en væsentlig forenkling af de administrative procedurer og en betydelig nedsættelse af risikoen for fejl. Uafhængigt af området for Unionens intervention er faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster hensigtsmæssige former for finansiering navnlig til standardiserede og tilbagevendende foranstaltninger, såsom mobilitet eller uddannelsesaktiviteter osv. Eftersom institutionelt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige forvaltninger og forvaltningerne i modtager- eller partnerlande (institutionelle partnerskaber) gennemføres af medlemsstaternes institutioner, er anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder desuden berettiget og bør fremme deres engagement. Af hensyn til øget effektivitet bør medlemsstater og andre modtagere af EU-midler mere hyppigt kunne anvende forenklede omkostningsmuligheder. I denne forbindelse bør betingelserne for at anvende faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster gøres mere fleksible. Det er nødvendigt at fastsætte udtrykkelig hjemmel til faste engangsbeløb, der dækker samtlige støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning eller et arbejdsprogram. For at fremme fokusering på resultater bør der desuden gives prioritet til outputbaseret finansiering. Inputbaserede faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster bør fortsat være en mulighed, hvis outputbaseret finansiering ikke er mulig eller hensigtsmæssig.

(128)

De administrative procedurer for bemyndigelse af faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster bør forenkles, ved at den ansvarlige anvisningsberettigede gives beføjelse til at bemyndige dem. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan en sådan bemyndigelse gives af Kommissionen i lyset af arten af aktiviteter eller udgifter eller i lyset af antallet af berørte anvisningsberettigede.

(129)

For at afhjælpe manglen på disponible data, der anvendes til at fastsætte faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster, bør det tillades at anvende ekspertvurderinger.

(130)

Skønt potentialet i en hyppigere anvendelse af forenklede finansieringsformer bør realiseres, bør overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig principperne om sparsommelighed, efficiens og ingen dobbeltfinansiering, sikres. Med henblik herpå bør forenklede finansieringsformer sikre, at de anvendte midler er tilstrækkelige til de mål, der skal nås, at de samme omkostninger ikke finansieres mere end én gang over budgettet, at samfinansieringsprincippet overholdes, og at samlet overkompensation af modtagere undgås. Forenklede finansieringsformer bør derfor være baseret på statistiske eller regnskabsmæssige oplysninger, lignende objektive midler eller ekspertvurderinger. Derudover bør passende tjek, kontroller og periodiske vurderinger fortsat finde anvendelse.

(131)

Omfanget af tjek og kontroller i modsætning til de periodiske vurderinger af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster bør præciseres. Disse tjek og kontroller bør fokusere på, om de betingelser, der udløser betaling af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste satser, er opfyldt, herunder, hvis det er relevant, opnåelsen af output og/eller resultater. Disse betingelser bør ikke kræve indberetning af omkostninger, der faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren. Hvis de faste beløb, enhedsomkostningerne eller finansieringen efter fast takst er fastsat på forhånd af den kompetente anvisningsberettigede eller Kommissionen, bør de ikke anfægtes i forbindelse med efterfølgende kontrol. Dette bør ikke være til hinder for nedsættelse af tilskuddet i tilfælde af dårlig, delvis eller forsinket gennemførelse eller i tilfælde af uregelmæssigheder, svig eller manglende opfyldelse af andre forpligtelser. Navnlig bør tilskuddet nedsættes, hvis de betingelser, der udløser betaling af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster, ikke er blevet opfyldt. Hyppigheden og omfanget af den periodiske vurdering bør afhænge af omkostningernes udvikling og karakter, navnlig under hensyntagen til væsentlige ændringer i markedspriser og andre relevante forhold. Den periodiske vurdering kan medføre justeringer af de faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster, der gælder for fremtidige aftaler, men bør ikke bruges til at sætte spørgsmålstegn ved størrelsen af de faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster, som allerede er aftalt. Den periodiske vurdering af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster kan nødvendiggøre adgang til tilskudsmodtagerens regnskaber til statistiske og metodemæssige formål, og en sådan adgang er også nødvendig med henblik på forebyggelse af svig og opdagelsestiltag.

(132)

For at fremme små organisationers deltagelse i gennemførelsen af Unionens politikker under forhold med begrænsede ressourcer er det nødvendigt at anerkende værdien af arbejde, som udføres af frivillige, som støtteberettigede omkostninger. Som følge heraf bør sådanne organisationer i højere grad kunne basere sig på frivilliges arbejde med henblik på at tilvejebringe medfinansiering til en foranstaltning eller et arbejdsprogram. Uden at dette berører den maksimale medfinansieringssats, der er fastsat i basisretsakten, bør EU-tilskuddet i sådanne tilfælde begrænses til de anslåede støtteberettigede omkostninger, bortset fra omkostninger, der dækker frivilliges arbejde. Eftersom frivilliges arbejde er arbejde, der ydes af tredjeparter, uden at tilskudsmodtageren betaler dem vederlag, forhindres det med denne begrænsning, at omkostninger, som modtageren ikke har afholdt, godtgøres. Desuden bør værdien af frivilliges arbejde ikke overstige 50 % af bidrag i form af naturalydelser og enhver anden medfinansiering.

(133)

For at beskytte et af de grundlæggende principper ved offentlige finanser bør princippet om forbud mod fortjeneste bevares i denne forordning.

(134)

I princippet bør tilskud tildeles efter en indkaldelse af forslag. Hvis der indrømmes undtagelser, bør de fortolkes og anvendes restriktivt med hensyn til omfang og varighed. Den undtagelsesvise mulighed for at tildele tilskud uden indkaldelse af forslag til organer med et faktisk eller retligt monopol bør kun anvendes, når de pågældende organer er de eneste, der er i stand til at gennemføre de relevante typer af aktiviteter eller har fået overdraget et sådant monopol ved lov eller af en offentlig myndighed.

(135)

I forbindelse med overgangen til e-tilskud og e-udbud bør ansøgere og tilbudsgivere kun én gang inden for en bestemt periode anmodes om at fremlægge dokumentation for deres retlige status og finansielle levedygtighed og bør ikke være forpligtede til at genindsende dokumentation i hver tildelingsprocedure. Det er derfor nødvendigt at tilpasse kravene vedrørende det antal år, for hvilke der vil blive anmodet om dokumenter i tilskuds- og udbudsprocedurer.

(136)

Som en værdifuld form for finansiel støtte, der ikke er knyttet til forudsigelige omkostninger, bør anvendelsen af priser lettes, og de gældende regler bør præciseres. Priser bør ses som et supplement til og ikke en erstatning for andre finansieringsinstrumenter såsom tilskud.

(137)

For at muliggøre en mere fleksibel gennemførelse af priser bør forpligtelsen efter forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 til at udskrive konkurrencer om priser med en værdi af 1 000 000 EUR eller derover i de erklæringer, der ledsager budgetforslaget, erstattes af en pligt til forudgående at give oplysninger til Europa-Parlamentet og Rådet og til udtrykkeligt at angive sådanne priser i finansieringsafgørelsen.

(138)

Priser bør tildeles i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og ligebehandling. I den forbindelse bør der fastlægges minimumskarakteristika for konkurrencer, navnlig bestemmelser om udbetaling af priser til vinderne efter tildeling, og passende publikationsmåder. Det er også nødvendigt at fastlægge en klart defineret tildelingsprocedure, fra indsendelse af ansøgninger til meddelelse af oplysninger til ansøgere og underretning af den vindende ansøger, som afspejler proceduren for tildeling af tilskud.

(139)

Denne forordning bør fastlægge de principper og betingelser, der gælder for finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand, samt reglerne om begrænsning af Unionens finansielle ansvar, bekæmpelse af svig og hvidvaskning af penge, afvikling af finansielle instrumenter og rapportering.

(140)

I de seneste år har Unionen i stigende grad anvendt finansielle instrumenter, der giver mulighed for at opnå en større løftestangseffekt for budgettet, men som samtidig indebærer en finansiel risiko for budgettet. Disse finansielle instrumenter omfatter ikke kun de finansielle instrumenter, der er omfattet af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, men også andre instrumenter såsom budgetgarantier og finansiel bistand, som tidligere kun har været underlagt de regler, der er fastsat i de respektive basisretsakter. Det er vigtigt at fastlægge en fælles ramme for at sikre, at der gælder ensartede principper for dette sæt instrumenter, og at samle dem i et nyt afsnit i nærværende forordning, der indeholder afdelinger om budgetgarantier og om finansiel bistand til medlemsstater eller tredjelande i tillæg til de eksisterende regler, der finder anvendelse på finansielle instrumenter.

(141)

Finansielle instrumenter og budgetgarantier kan være et værdifuldt middel til at multiplicere effekten af EU-midler, når disse midler puljes med andre midler og indebærer en løftestangseffekt. Der bør kun anvendes finansielle instrumenter og budgetgarantier, hvis der ikke er risiko for konkurrenceforvridning på det indre marked eller uoverensstemmelse med statsstøttereglerne.

(142)

Inden for rammerne af de årlige bevillinger, som Europa-Parlamentet og Rådet bemyndiger til et givet program, bør finansielle instrumenter og budgetgarantier anvendes på grundlag af en forudgående evaluering, der viser, at de bidrager effektivt til opfyldelsen af Unionens politikmål.

(143)

Finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand bør bemyndiges ved en basisretsakt. Såfremt finansielle instrumenter i behørigt begrundede tilfælde oprettes uden en basisretsakt, bør de bemyndiges af Europa-Parlamentet og Rådet i budgettet.

(144)

De instrumenter, som potentielt falder ind under afsnit X, såsom lån, garantier, egenkapitalinvesteringer, kvasiegenkapitalinvesteringer og risikodelingsinstrumenter, bør defineres. I definitionen af risikodelingsinstrumenter bør der gives mulighed for medtagelse af kreditforbedringer for projektobligationer, der dækker gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og mindsker obligationsindehavernes kreditrisiko via kreditforbedringer i form af et lån eller en garanti.

(145)

Enhver tilbagebetaling fra finansielle instrumenter eller budgetgarantier bør anvendes til det instrument eller den garanti, der har frembragt tilbagebetalingen, med henblik på at øge instrumentets eller garantiens effektivitet, medmindre andet er fastsat i basisretsakten, og bør tages i betragtning, når der foreslås fremtidige bevillinger til det pågældende instrument eller den pågældende garanti.

(146)

Det er hensigtsmæssigt at anerkende afstemning af interesser i forbindelse med forfølgelsen af Unionens politikmål og navnlig, at EIB og EIF har specifik ekspertise til at gennemføre finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(147)

EIB og EIF, der optræder som en gruppe, bør have mulighed for at overføre en del af gennemførelsen til hinanden, hvis en sådan overførsel kan gavne gennemførelsen af en given foranstaltning, og som det er nærmere fastlagt i den relevante aftale med Kommissionen.

(148)

Det bør præciseres, at reglerne om finansielle instrumenter og budgetgarantier bør finde anvendelse på hele foranstaltningen, hvis finansielle instrumenter eller budgetgarantier kombineres med supplerende former for støtte fra budgettet. Sådanne regler bør, hvis det er relevant, suppleres med specifikke krav i den sektorspecifikke lovgivning.

(149)

Gennemførelsen af finansielle instrumenter og budgetgarantier finansieret over budgettet bør overholde Unionens politik om ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ajourføringer heraf som fastlagt i relevante EU-retsakter og rådskonklusioner, navnlig Rådets konklusioner af 8. november 2016 om de kriterier og den proces, der skal føre til udarbejdelsen af en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (15), og bilaget hertil samt Rådets konklusioner af 5. december 2017 om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (16) og bilagene hertil.

(150)

Budgetgarantier og finansiel bistand til medlemsstater eller tredjelande er generelt ikkebudgetmæssige transaktioner, som har en betydelig indvirkning på Unionens balance. Ved at medtage sådanne transaktioner i denne forordning, selv om de fortsat generelt er ikkebudgetmæssige transaktioner, opnås der bedre beskyttelse af Unionens finansielle interesser og en klarere ramme for bemyndigelse, forvaltning og regnskabsføring heraf.

(151)

Unionen har for nylig iværksat vigtige initiativer baseret på budgetgarantier, såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD). Det, der kendetegner disse instrumenter, er, at de skaber en eventualforpligtelse for Unionen og indebærer, at der hensættes midler til en likviditetsbuffer, som gør det muligt for budgettet at reagere på en velordnet måde på de betalingsforpligtelser, der kan opstå som følge af disse eventualforpligtelser. For at sikre Unionens kreditværdighed og dermed dens kapacitet til at levere effektiv finansiering er det vigtigt, at bemyndigelse af, hensættelse af midler til og overvågning af eventualforpligtelser følger et solidt sæt regler, som bør anvendes på alle budgetgarantier.

(152)

De eventualforpligtelser, der opstår i forbindelse med budgetgarantier, kan omfatte en bred vifte af finansierings- og investeringstransaktioner. Muligheden for, at en budgetgaranti kræves indfriet, kan ikke planlægges med fuld sikkerhed på årsbasis som tilfældet er med lån, der har en fastlagt tidsplan for tilbagebetaling. Det er derfor nødvendigt at fastlægge en ramme for bemyndigelse og overvågning af eventualforpligtelser, som på ethvert tidspunkt sikrer fuld overholdelse af det loft for årlige betalinger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom (17).

(153)

Denne ramme bør også indeholde bestemmelser om forvaltning og kontrol, herunder regelmæssig rapportering om Unionens finansielle eksponering. Tilførselssatsen for finansielle forpligtelser bør fastsættes på grundlag af en passende risikovurdering af de finansielle risici, som det dermed forbundne instrument medfører. Eventualforpligtelsernes bæredygtighed bør vurderes årligt i forbindelse med budgetproceduren. Der bør etableres en mekanisme for tidlig varsling for at undgå, at der er utilstrækkelige tilførsler til at dække de finansielle forpligtelser.

(154)

Den stigende anvendelse af finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand kræver, at der mobiliseres og foretages tilførsler til en betydelig mængde betalingsbevillinger. For at skabe en løftestangseffekt og samtidig sikre et passende niveau af beskyttelse mod finansielle forpligtelser er det vigtigt at optimere det krævede tilførselsbeløb og at opnå effektivitetsgevinster ved at samle de pågældende tilførsler i en fælles hensættelsesfond. Desuden vil en mere fleksibel anvendelse af disse samlede tilførsler muliggøre en effektiv samlet tilførselssats, som yder den fornødne beskyttelse med et optimeret antal midler.

(155)

For at sikre, at den fælles hensættelsesfond for programmeringsperioden efter 2020 fungerer korrekt, bør Kommissionen senest den 30. juni 2019 forelægge en uafhængig ekstern evaluering af fordele og ulemper ved at overdrage den finansielle forvaltning af aktiverne i den fælles hensættelsesfond til Kommissionen eller EIB eller til en kombination af disse to, idet der tages højde for de relevante tekniske og institutionelle kriterier, der anvendes ved sammenligning af kapitalforvaltningsydelser, herunder den tekniske infrastruktur, sammenligning af omkostninger ved de leverede ydelser, institutionel opbygning, rapportering, præstation, ansvarlighed og ekspertise for hver institution og de andre kapitalforvaltningsmandater for budgettet. Evalueringen bør, hvis det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag.

(156)

De regler, der gælder for tilførsler og den fælles hensættelsesfond, bør udgøre en solid ramme for intern kontrol. Kommissionen bør efter høring af Kommissionens regnskabsfører fastsætte retningslinjer for forvaltning af midlerne i den fælles hensættelsesfond. De anvisningsberettigede for de finansielle instrumenter, budgetgarantierne eller finansiel bistand bør aktivt overvåge de finansielle forpligtelser under deres ansvar, og den finansielle forvalter af ressourcerne i den fælles hensættelsesfond bør forvalte fondens likvide midler og aktiver efter de regler og procedurer, der er fastsat af Kommissionens regnskabsfører.

(157)

Budgetgarantier og finansiel bistand bør følge det samme sæt principper, der er fastlagt for finansielle instrumenter. Navnlig bør budgetgarantier være uigenkaldelige, ubetingede og efter anfordring. De bør gennemføres ved indirekte forvaltning eller kun i undtagelsestilfælde ved direkte forvaltning. De bør kun dække finansierings- og investeringsoperationer, og deres modparter bør bidrage med egne midler til de operationer, der er omfattet.

(158)

Finansiel bistand til medlemsstater eller tredjelande bør tage form af et lån, en kreditlinje eller ethvert andet instrument, der anses for hensigtsmæssigt til at sikre, at støtten er effektiv. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges beføjelse i den relevante basisretsakt til at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner, idet det undgås, at Unionen inddrages i nogen løbetidsændring, som ville udsætte den for en renterisiko eller for nogen anden kommerciel risici.

(159)

Bestemmelserne vedrørende finansielle instrumenter bør finde anvendelse snarest muligt for at opnå den forenkling og effektivitet, der tilstræbes. Bestemmelserne vedrørende budgetgarantier og finansiel bistand samt den fælles hensættelsesfond bør finde anvendelse fra den flerårige finansielle ramme for årene efter 2020. Denne tidsplan vil muliggøre en grundig forberedelse af de nye redskaber til forvaltning af eventualforpligtelser. Den vil også muliggøre afstemning mellem de principper, der er fastsat i afsnit X, og på den ene side forslaget om den flerårige finansielle ramme for årene efter 2020 og på den anden side særprogrammerne i tilknytning til nævnte ramme.

(160)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (18) fastsætter regler for blandt andet finansiering af politiske partier og politiske fonde på europæisk plan, navnlig hvad angår finansieringsbetingelser, tildeling og fordeling af midler, donationer og bidrag, finansiering af kampagner for valg til Europa-Parlamentet, tilskudsberettigede udgifter, forbud mod visse former for finansiering, regnskaber, rapportering og revision, gennemførelse og kontrol, sanktioner, samarbejde mellem Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde, Europa-Parlamentets anvisningsberettigede og medlemsstater samt gennemsigtighed.

(161)

Der bør i nærværende forordning medtages regler om bidrag fra budgettet til europæiske politiske partier som forudset ved forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

(162)

Den finansielle støtte til europæiske politiske partier bør tage form af et specifikt bidrag, der afspejler disse partiers særlige behov.

(163)

Selv om finansiel støtte ydes uden krav om et årligt arbejdsprogram, bør europæiske politiske partier efterfølgende påvise en fornuftig anvendelse af EU-midler. Navnlig bør den ansvarlige anvisningsberettigede kontrollere, om midlerne er blevet brugt til at betale tilskudsberettigede udgifter som fastsat i indkaldelser af ansøgninger om bidrag inden for de tidsfrister, der er fastsat i denne forordning. Bidrag til europæiske politiske partier bør være anvendt inden udgangen af det regnskabsår, der følger det regnskabsår, i hvilket de blev tildelt, hvorefter eventuelle uudnyttede midler bør inddrives af den ansvarlige anvisningsberettigede.

(164)

EU-midler, der tildeles til at finansiere europæiske politiske partiers driftsomkostninger, bør ikke bruges til andre formål end dem, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, navnlig til direkte eller indirekte finansiering af tredjemand, såsom nationale politiske partier. Europæiske politiske partier bør bruge bidragene til at betale en procentdel af nuværende og fremtidige udgifter og ikke udgifter eller gæld fra før indgivelse af deres ansøgninger om bidrag.

(165)

Tildeling af bidrag bør også forenkles og tilpasses de særlige forhold for europæiske politiske partier, navnlig ved ikke at anvende udvælgelseskriterier, ved fastlæggelse af en enkelt fuldstændig forfinansieringsbetaling som hovedregel og ved at give mulighed for at anvende faste beløb, finansiering efter fast takst og enhedsomkostninger.

(166)

Bidrag fra budgettet bør suspenderes, nedsættes eller bringes til ophør, hvis europæiske politiske partier ikke overholder forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

(167)

Sanktioner, som er baseret både på nærværende forordning og forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, bør pålægges på konsekvent vis og overholde princippet om ne bis in idem. I overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 må administrative og/eller økonomiske sanktioner i henhold til nærværende forordning ikke pålægges i tilfælde, hvor der allerede er pålagt sanktioner på grundlag af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

(168)

Nærværende forordning bør fastlægge en generel ramme, i henhold til hvilken budgetstøtte kan anvendes som et instrument i forbindelse med foranstaltninger udadtil, herunder en forpligtelse for tredjelande til at give Kommissionen passende og rettidige oplysninger, så den kan evaluere, om de aftalte betingelser og bestemmelser til at sikre beskyttelse af Unionens finansielle interesser er overholdt.

(169)

Med henblik på at styrke Europa-Parlamentets og Rådets rolle bør proceduren for oprettelse af EU-trustfonde præciseres. Det er også nødvendigt at fastsætte, hvilke principper der finder anvendelse på bidrag til EU-trustfonde, navnlig vigtigheden af at sikre bidrag fra andre donorer, som berettiger deres oprettelse for så vidt angår merværdi. Det er endvidere nødvendigt at præcisere, hvilke ansvarsområder finansielle aktører og EU-trustfondes bestyrelse har, og at fastsætte regler, der sikrer en retfærdig repræsentation af de deltagende donorer i EU-trustfondes bestyrelse, og at det er obligatorisk, at Kommissionen stemmer for, for at midlerne kan anvendes. Det er desuden vigtigt at fastsætte de krav, der gælder for EU-trustfonde, mere detaljeret.

(170)

I overensstemmelse med strømliningen af de eksisterende regler og for at undgå unødige gentagelser bør de særlige bestemmelser i anden del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, som gælder for EGFL, for forskning, for foranstaltninger udadtil og for særlige EU-fonde, kun indarbejdes i de relevante dele af nærværende forordning, forudsat at bestemmelserne fortsat anvendes og er relevante.

(171)

Bestemmelserne om regnskabsaflæggelse og regnskabsføring bør forenkles og præciseres. Det er derfor hensigtsmæssigt at samle alle bestemmelser om årsregnskaber og andre former for regnskabsaflæggelse.

(172)

Den måde, hvorpå EU-institutioner på nuværende tidspunkt rapporterer om byggeprojekter til Europa-Parlamentet og Rådet, bør forbedres. EU-institutionerne bør have mulighed for at finansiere nye byggeprojekter med indtægter, der er modtaget for allerede solgte bygninger. Følgelig bør der indføres en henvisning til bestemmelserne om interne formålsbestemte indtægter i bestemmelserne om byggeprojekter. Dette vil gøre det muligt at imødekomme de skiftende behov i EU-institutioners bygningspolitik, samtidig med at der opnås omkostningsbesparelser og skabes større fleksibilitet.

(173)

For at tilpasse de regler, der gælder for visse EU-organer, de detaljerede regler om udbud og de nærmere betingelser og minimumssatsen for den effektive tilførselssats bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår rammefinansforordningen for organer oprettet i henhold til TEUF og Euratomtraktaten samt finansforordningsmodellen for offentlig-private partnerskabsorganer, ændringer af bilag I til nærværende forordning, de nærmere betingelser for og metoden til beregning af effektiv tilførselssats og ændring af den fastsatte minimumssats for effektiv tilførselssats, som dog ikke kan fastsættes til et niveau, der er lavere end 85 %. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(174)

For at sikre, at der i EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 (19) hurtigt kan tilvejebringes tilstrækkelige midler til at støtte skiftende politiske prioriteter, bør de vejledende andele for hver af de tre akser og de minimumsprocentsatserne for hver af de tematiske prioriteter inden for hver akse give mulighed for større fleksibilitet, samtidig med at et ambitiøst niveau for anvendelse af grænseoverskridende Eurespartnerskaber opretholdes. Dette bør forbedre forvaltningen af EaSI og gøre det muligt at fokusere budgetmidler på foranstaltninger, der giver bedre beskæftigelsesmæssige og sociale resultater.

(175)

For at lette investeringer i kulturel og bæredygtig turistinfrastruktur, uden at dette berører anvendelsen af Unionens retsakter på miljøområdet, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (20) og 2011/92/EU (21), alt efter tilfældet, bør visse restriktioner med hensyn til omfanget af støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 (22) til sådanne investeringer præciseres. Det er derfor nødvendigt at indføre klare restriktioner med hensyn til begrænsning af omfanget af EFRU's bidrag til sådanne investeringer fra den 2. august 2018.

(176)

For at reagere på de udfordringer, som de voksende migrant- og flygtningestrømme udgør, bør de mål, som EFRU kan bidrage til i sin støtte til migranter og flygtninge, præciseres med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at foretage investeringer, der fokuserer på tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, herunder asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse.

(177)

Med henblik på at lette gennemførelsen af operationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (23) bør kredsen af potentielle tilskudsmodtagere udvides. Derfor bør det være tilladt for forvaltningsmyndigheder at anse fysiske personer som støttemodtagere, og der bør fastlægges en mere fleksibel definition af støttemodtagere i forbindelse med statsstøtte.

(178)

I praksis aftales makroregionale strategier ved vedtagelse af rådskonklusioner. Som det har været tilfældet, siden forordning (EU) nr. 1303/2013 trådte i kraft, kan sådanne konklusioner, hvor det er relevant, godkendes af Det Europæiske Råd under hensyntagen til denne institutions beføjelser som fastsat i artikel 15 i TEU. Definitionen i nævnte forordning af »makroregionale strategier« bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(179)

Med henblik på at sikre en forsvarlig finansiel forvaltning af EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og EHFF (»de europæiske struktur- og investeringsfonde« - »ESI-fondene«), der gennemføres ved delt forvaltning, og for at præcisere medlemsstaternes forpligtelser bør de generelle principper fastsat i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1303/2013 henvise til de principper, der i nærværende forordning er fastsat for intern kontrol med budgetgennemførelsen og undgåelse af interessekonflikter.

(180)

Med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem alle EU-fonde for at håndtere udfordringerne i forbindelse med migration og asyl på en effektiv måde bør det, når tematiske målsætninger omsættes til prioriteter i de fondsspecifikke regler, sikres, at sådanne prioriteter omfatter en hensigtsmæssig anvendelse af hver ESI-fond for disse områder. Hvor det er relevant, bør koordinering med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden sikres.

(181)

For at sikre sammenhæng i programmeringsordninger bør partnerskabsaftaler og ændringer af programmer, som Kommissionen har godkendt i det foregående kalenderår, afstemmes indbyrdes en gang om året.

(182)

For at lette forberedelsen og gennemførelsen af lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfund, bør den ledende fond have mulighed for at dække forberedelses-, drifts- og aktivitetsomkostninger.

(183)

For at lette gennemførelsen af lokaludvikling, der ledes af lokalsamfund, og integrerede territoriale investeringer bør roller og ansvarsområder for lokale aktionsgrupper for så vidt angår lokaludviklingsstrategier, som ledes af lokalsamfund, og for lokale myndigheder, regionale udviklingsorganer og ikkestatslige organisationer for så vidt angår integrerede territoriale investeringer præciseres i forhold til andre programorganer. Udpegelse som et formidlende organ i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler bør kun kræves i tilfælde, hvor de pågældende organer udfører tillægsopgaver, som forvaltnings- eller attesteringsmyndighederne eller den udbetalende myndighed har ansvaret for.

(184)

Forvaltningsmyndighederne bør have mulighed for at gennemføre finansielle instrumenter via direkte tildeling af en kontrakt til EIB og internationale finansielle institutioner.

(185)

Mange medlemsstater har oprettet offentligt ejede banker eller institutioner, der opererer under et offentligt politisk mandat for at fremme økonomiske udviklingsaktiviteter. Sådanne offentligt ejede banker eller institutioner har særlige karakteristika, der adskiller dem fra private forretningsbanker, hvad angår deres ejerforhold, deres udviklingsmandat og den omstændighed, at de ikke hovedsagelig fokuserer på profitmaksimering. Sådanne offentligt ejede bankers eller institutioners rolle består primært i at afbøde markedssvigt, hvis forretningsbanker ikke tilbyder tilstrækkelige finansielle tjenesteydelser i visse regioner eller for bestemte politikområder eller sektorer. Disse offentligt ejede banker eller institutioner har gode forudsætninger for at fremme adgang til ESI-fondene og samtidig opretholde konkurrenceneutralitet. I kraft af deres særlige rolle og karakteristika kan de give medlemsstaterne mulighed for at øge anvendelsen af finansielle instrumenter for at maksimere ESI-fondenes indvirkning på realøkonomien. Et sådant resultat vil være i overensstemmelse med Kommissionens politik om at lette sådanne offentligt ejede bankers eller institutioners rolle som fondsforvaltere i forbindelse med både gennemførelsen af ESI-fonde og kombination af ESI-midlerne og EFSI-finansiering, således som det navnlig er anført i investeringsplanen for Europa. Uden at dette berører allerede tildelte kontrakter til gennemførelse af finansielle instrumenter i overensstemmelse med gældende ret, er det berettiget at præcisere, at det er muligt for forvaltningsmyndighederne at tildele kontrakter direkte til sådanne offentligt ejede banker eller institutioner. For at sikre, at muligheden for direkte tildeling fortsat er i overensstemmelse med det indre markeds principper, bør der dog fastlægges strenge betingelser, der skal opfyldes af offentligt ejede banker eller institutioner.

Sådanne betingelser bør omfatte, at der ikke må være nogen direkte private kapitalandele med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele i overensstemmelse med kravene i direktiv 2014/24/EU. Derudover og strengt begrænset til anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1303/2013 bør en offentligt ejet bank eller institution også have mulighed for at gennemføre finansielle instrumenter, når de private kapitalandele ikke udøver indflydelse på beslutninger vedrørende den daglige forvaltning af det finansielle instrument, der støttes af ESI-fonde.

(186)

For at bevare muligheden for at lade EFRU og ELFUL bidrage til fælles finansielle instrumenter for garanti uden loft og securitisering til gavn for SMV'er er det nødvendigt at fastsætte, at det er muligt for medlemsstaterne i hele programmeringsperioden at anvende EFRU og ELFUL til at bidrage til sådanne instrumenter, og at ajourføre relevante bestemmelser vedrørende denne mulighed, såsom bestemmelserne om forudgående vurderinger og evalueringer, og at give EFRU mulighed for at programmere på prioritetsakseniveau.

(187)

Hensigten med at vedtage Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (24) var at give medlemsstaterne mulighed for at anvende ESI-fondene til at bidrage til finansiering af støtteberettigede projekter, der støttes under EFSI. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i forordning (EU) nr. 1303/2013, som fastsætter vilkårene og betingelserne for bedre samspil og komplementaritet, som vil lette muligheden for at kombinere ESI-fondene med EIB's finansielle produkter under EFSI's EU-garanti.

(188)

De organer, der gennemfører finansielle instrumenter, bør under udøvelsen af deres aktiviteter overholde Unionens politik om ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ajourføringer heraf som fastlagt i relevante EU-retsakter og rådskonklusioner, navnlig Rådets konklusioner af 8. november 2016 og bilaget hertil samt Rådets konklusioner af 5. december 2017 og bilagene hertil.

(189)

For at forenkle og harmonisere kontrol- og revisionskravene og forbedre ansvarligheden i forbindelse med finansielle instrumenter, der gennemføres af EIB og andre internationale finansielle institutioner, er det nødvendigt at ændre bestemmelserne om forvaltning og kontrol af finansielle instrumenter for at lette processen for opnåelse af sikkerhed. Denne ændring bør ikke finde anvendelse på finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra a), og artikel 39 i forordning (EU) nr. 1303/2013, som var fastsat ved en finansieringsaftale undertegnet før den 2. august 2018. For sådanne finansielle instrumenter bør nævnte forordnings artikel 40, således som den gjaldt på tidspunktet for undertegnelse af finansieringsaftalen, fortsat finde anvendelse.

(190)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1303/2013 med hensyn til modellerne for de kontrolrapporter og årlige revisionsberetninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 40, stk. 1, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (25).

(191)

For at sikre sammenhæng med behandlingen af finansielle korrektioner i løbet af programmeringsperioden 2007-2013 er det nødvendigt at præcisere, at det, når der er tale om finansielle instrumenter, bør være muligt at tillade, at et bidrag, der er blevet annulleret som følge af en enkeltstående uregelmæssighed, kan anvendes til formelt rigtige udgifter inden for samme operation, således at den dertil knyttede finansielle korrektion ikke medfører et nettotab for operationen i forbindelse med det finansielle instrument.

(192)

For at give mere tid til undertegnelse af finansieringsaftaler, der giver mulighed for at anvende spærrede konti til betalinger for investeringer i slutmodtagere efter udløbet af støtteberettigelsesperioden for egenkapitalbaserede instrumenter, bør fristen for undertegnelse af sådanne finansieringsaftaler forlænges til den 31. december 2018.

(193)

For at tilskynde investorer, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske princip, til at saminvestere i projekter inden for offentlig politik bør begrebet differentieret behandling af investorer, som på bestemte betingelser åbner mulighed for, at ESI-fondene kan indtage en underordnet stilling i forhold til en investor, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske princip, og i forhold til EIB's finansielle produkter under EFSI's EU-garanti, indføres. Samtidig bør betingelserne for anvendelse af en sådan differentieret behandling i forbindelse med gennemførelse af ESI-fondene fastlægges.

(194)

I betragtning af den langvarige situation med lave renter og for ikke uretmæssigt at straffe organer, der gennemfører finansielle instrumenter, er det nødvendigt under iagttagelse af en aktiv likviditetsstyring at gøre det muligt at finansiere negative renter, der opstår som følge af investeringer af ESI-fondene i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1303/2013, med midler, der tilbagebetales til finansielle instrumenter.

(195)

For at afstemme rapporteringskravene med de nye bestemmelser om differentieret behandling af investorer og for at undgå overlapning af visse krav, bør artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 ændres.

(196)

For at lette gennemførelsen af ESI-fondene er det nødvendigt at give medlemsstaterne mulighed for at gennemføre tekniske bistandsforanstaltninger via tildeling af en direkte kontrakt til EIB, andre internationale finansielle institutioner og offentligt ejede banker eller institutioner.

(197)

For yderligere at harmonisere betingelserne for operationer, der skaber nettoindtægter efter deres afslutning, bør de relevante bestemmelser i denne forordning finde anvendelse på allerede udvalgte, men stadig løbende, operationer og på operationer, der endnu ikke er blevet udvalgt i den pågældende programmeringsperiode.

(198)

For at skabe et stærkt incitament til at gennemføre energieffektivitetsforanstaltninger bør omkostningsbesparelser, der skyldes forbedret energieffektivitet ved en operation, ikke behandles som nettoindtægter.

(199)

For at lette gennemførelsen af indtægtsskabende operationer bør det være muligt at nedsætte samfinansieringssatsen på et hvilket som helst tidspunkt af programgennemførelsen, og der bør fastsættes faste procentsatser for nettoindtægter på nationalt plan.

(200)

På grund af den sene vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (26) og den omstændighed, at støtteintensitetsniveauer blev fastsat ved nævnte forordning, er det nødvendigt at fastsætte visse undtagelser i forordning (EU) nr. 1303/2013 for EHFF for så vidt angår indtægtsskabende operationer. Da disse undtagelser giver gunstigere betingelser for visse indtægtsskabende operationer, for hvilke der i forordning (EU) nr. 508/2014 er fastlagt støttebeløb eller -satser, er det nødvendigt at fastsætte en anden dato for anvendelsen af disse undtagelser for at sikre ligebehandling af operationer, der støttes på grundlag af forordning (EU) nr. 1303/2013.

(201)

For at mindske den administrative byrde for tilskudsmodtagere bør den tærskel, hvorved der for visse operationer gives fritagelse fra kravet om at beregne og tage hensyn til indtægter, der genereres under gennemførelsen heraf, øges.

(202)

For at lette synergierne mellem ESI-fondene og andre EU-instrumenter bør det fastsættes, at der er mulighed for, at afholdte udgifter godtgøres fra forskellige ESI-fonde og EU-instrumenter på basis af en andel, der er aftalt på forhånd.

(203)

For at fremme brug af faste beløb og i betragtning af, at faste beløb skal være baseret på en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode, der sikrer en forsvarlig økonomisk forvaltning, bør den gældende øvre grænse for deres anvendelse afskaffes.

(204)

For at mindske den administrative byrde i forbindelse med tilskudsmodtageres gennemførelse af projekter bør der indføres en ny forenklet omkostningsmulighed for finansiering, som baseres på andre betingelser end operationernes omkostninger.

(205)

For at forenkle reglerne for anvendelse af midler og mindske den dermed forbundne administrative byrde bør medlemsstaterne i stigende grad gøre brug af forenklede omkostningsmuligheder.

(206)

Under hensyntagen til, at forpligtelsen til at sikre investeringsoperationers varighed i henhold til artikel 71 i forordning (EU) nr. 1303/2013 gælder fra den endelige betaling til tilskudsmodtageren, og at den endelige betaling, hvis investeringen består i leje med købsforpligtelse af nye maskiner og nyt udstyr, finder sted ved kontraktperiodens udløb, bør denne forpligtelse ikke gælde for denne type investeringer.

(207)

For at sikre en bred anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder bør der fastsættes obligatorisk brug af standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster for operationer eller projekter, som udgør en del af en operation, der modtager støtte fra EFRU eller ESF, under en vis tærskel, med forbehold af de relevante overgangsbestemmelser. Forvaltningsmyndigheden eller overvågningsudvalget for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde bør have mulighed for at forlænge overgangsperioden med en periode, som de finder passende, hvis de finder, at en sådan forpligtelse medfører en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde. En sådan forpligtelse bør ikke gælde for operationer, hvortil der ydes støtte inden for rammerne af statsstøtte, der ikke udgør de minimis-støtte. For sådanne operationer bør alle former for tilskud og tilbagebetalingspligtig bistand fortsat være en mulighed. Samtidig bør anvendelse af budgetforslag som en supplerende metode til fastsættelse af forenklede omkostninger indføres for alle ESI-fondene.

(208)

For at lette en tidligere og mere målrettet anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår supplering af forordning (EU) nr. 1303/2013 med yderligere specifikke regler om funktioner, forpligtelser og ansvarsområder for de organer, som gennemfører de finansielle instrumenter, udvælgelseskriterier i den forbindelse og produkter, som der er mulighed for at levere via finansielle instrumenter, supplering af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1303/2013 om standardskalaer for enhedsomkostninger eller finansiering efter fast takst, en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode til at fastsætte dem samt fastsættelse af detaljerede bestemmelser om finansiering, der snarere er baseret på opfyldelse af betingelser vedrørende realisering af fremskridt i gennemførelsen eller opnåelse af programmål end på omkostninger samt anvendelse heraf. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(209)

For at mindske den administrative byrde bør anvendelsen af faste takster, der ikke kræver, at medlemsstaterne fastlægger en metode, øges. Derfor bør der indføres yderligere to faste takster: én til beregning af direkte personaleomkostninger og en anden til beregning af de resterende støtteberettigede omkostninger baseret på personaleomkostninger. Endvidere bør metoderne til beregning af personaleomkostninger præciseres yderligere.

(210)

Med henblik på at forbedre operationers effektivitet og indvirkning bør gennemførelsen af operationer, som dækker hele en medlemsstats område, og operationer, der dækker forskellige programområder, lettes, og mulighederne for udgifter uden for Unionen for så vidt angår visse investeringer bør øges.

(211)

For at tilskynde medlemsstaterne til at gøre brug af uafhængige ekspertvurderinger af store projekter bør det være muligt at anmelde udgifter til store projekter til Kommissionen, før en uafhængig ekspert giver en positiv vurdering, når Kommissionen er blevet underrettet om, at de relevante oplysninger er givet til den uafhængige ekspert.

(212)

For at fremme anvendelse af fælles handlingsplaner, som vil reducere den administrative byrde for tilskudsmodtagere, er det nødvendigt at mindske de forskriftsmæssige krav vedrørende etablering af en fælles handlingsplan, samtidig med at der opretholdes passende fokus på horisontale principper, herunder ligestilling mellem kønnene og bæredygtig udvikling, som har givet vigtige bidrag til en effektiv gennemførelse af ESI-fondene.

(213)

For at undgå en unødvendig administrativ byrde for tilskudsmodtagere bør reglerne om information, kommunikation og synlighed overholde proportionalitetsprincippet. Det er derfor vigtigt at præcisere disse reglers anvendelsesområde.

(214)

Med henblik på at mindske den administrative byrde og sikre en effektiv anvendelse af teknisk bistand på tværs af EFRU, ESF og Samhørighedsfonden og på tværs af regionskategorier bør der skabes større fleksibilitet med hensyn til beregning og overvågning af de respektive lofter for medlemsstaternes tekniske bistand.

(215)

Med henblik på at strømline gennemførelsesstrukturerne bør det præciseres, at muligheden for, at forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden og revisionsmyndigheden kan være en del af det samme offentlige organ, også gælder for programmer under målet for europæisk territorialt samarbejde.

(216)

Forvaltningsmyndighedernes ansvar med hensyn til verifikation af udgifter, når forenklede omkostningsmuligheder anvendes, bør præciseres nærmere.

(217)

For at sikre, at tilskudsmodtagere kan få fuldt udbytte af forenklingspotentialet i e-forvaltningsløsninger i forbindelse med gennemførelsen af ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), især med henblik på at lette en fuldstændig elektronisk dokumentstyring, er det nødvendigt at præcisere, at et papirspor ikke er nødvendigt, hvis visse betingelser er opfyldt.

(218)

For at øge proportionaliteten af kontroller og mindske den administrative byrde, som følger af overlappende kontroller, særlig for små tilskudsmodtagere og uden at underminere princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør princippet om en enkelt revision for EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EHFF være fremherskende, og de tærskler, under hvilke en operation ikke må underkastes mere end én revision, bør fordobles.

(219)

Det er vigtigt at forbedre synligheden af ESI-fondene og at udbrede kendskabet til deres resultater og bedrifter i offentligheden. Informations- og kommunikationsaktiviteter og foranstaltninger til at øge synligheden over for offentligheden er fortsat afgørende med hensyn til at offentliggøre ESI-fondenes resultater og vise, hvordan Unionens finansielle midler investeres.

(220)

Med henblik på at lette visse målgruppers adgang til ESF bør indsamling af oplysninger til visse indikatorer som omhandlet i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (27) ikke være påkrævet.

(221)

For at sikre ligebehandling af operationer, der støttes i henhold til nærværende forordning, er det nødvendigt at fastsætte datoen for anvendelse af visse ændringer af forordning (EU) nr. 1303/2013.

(222)

For at sikre, at hele programmeringsperioden for forordning (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 (28) er omfattet af et sammenhængende sæt regler, er det nødvendigt, at nogle af ændringerne til disse forordninger finder anvendelse fra den 1. januar 2014. Ved at fastsætte, at disse ændringer anvendes med tilbagevirkende kraft, tages der højde for berettigede forventninger.

(223)

For at fremskynde gennemførelsen af finansielle instrumenter, der kombinerer støtte fra ESI-fondene med EIB's finansielle produkter under EFSI's EU-garanti, og for at sikre, at der til stadighed er retsgrundlag for undertegnelse af finansieringsaftaler, der giver mulighed for at anvende spærrede konti til egenkapitalbaserede instrumenter, er det nødvendigt, at nogle af ændringerne til nærværende forordning finder anvendelse med virkning fra den 1. januar 2018. Ved at fastsætte, at disse ændringer anvendes med tilbagevirkende kraft, sikres lettelse på et tidligt tidspunkt af finansiering af projekter gennem kombineret støtte fra ESI-fondene og EFSI, og det undgås, at der opstår et retligt tomrum mellem udløbsdatoen for visse bestemmelser i forordning (EU) nr. 1303/2013 og datoen for ikrafttræden af deres forlængelse i medfør af nærværende forordning.

(224)

Forenklingerne og ændringerne i sektorspecifikke regler bør finde anvendelse hurtigst muligt for at lette fremskyndelsen af gennemførelsen i den nuværende programmeringsperiode og bør derfor finde anvendelse fra den 2. august 2018.

(225)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) bør fortsætte efter den 31. december 2017 med at yde midlertidig støtte til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og som bor i regioner, der er uforholdsmæssigt hårdt ramt af omfattende afskedigelser. Med henblik på at give mulighed for fortsat støtte til NEET'er bør den ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 (29), der sikrer en sådan fortsat støtte, finde anvendelse med virkning fra den 1. januar 2018.

(226)

Det bør være muligt at oprette blandingsfaciliteter under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (30) for en eller flere af sektorerne i Connecting Europe-faciliteten (CEF). Sådanne blandingsfaciliteter kan finansiere blandingsoperationer, som er foranstaltninger, der kombinerer ikketilbagebetalingspligtige støtteformer, såsom støtte fra medlemsstaternes budgetter, CEF-tilskud, ESI-fondene og finansielle instrumenter fra EU-budgettet, herunder kombinationer af egenkapitalinstrumenter og finansielle gældsinstrumenter under CEF, og finansiering fra EIB-Gruppen, fra nationale erhvervsfremmende banker, fra udviklings- eller andre finansieringsinstitutioner, fra investorer og privat finansiel støtte. Finansiering fra EIB-gruppen bør omfatte EIB-finansiering under EFSI, og privat finansiel støtte bør omfatte både direkte og indirekte finansielle bidrag samt støtte modtaget gennem offentlig-private partnerskaber.

(227)

Udformning og oprettelse af blandingsfaciliteter bør bygge på en forudgående vurdering udført i overensstemmelse med denne forordning og bør afspejle resultaterne af erfaringerne fra gennemførelsen af den udbudsrunde med blandet finansiering under CEF, som er omhandlet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 20. januar 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2014) 1921, som opretter et flerårigt arbejdsprogram 2014-2020 om finansiel bistand i forbindelse med Connecting Europe-faciliteten (CEF) — Transportsektoren. CEF-blandingsfaciliteter bør etableres ved de flerårige og/eller årlige arbejdsprogrammer og vedtages i overensstemmelse med artikel 17 og 25 i forordning (EU) nr. 1316/2013. Kommissionen bør sørge for en gennemsigtig og rettidig rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af alle CEF-blandingsfaciliteter.

(228)

Formålet med CEF-blandingsfaciliteter bør være at lette og strømline en enkelt ansøgning for alle støtteformer, herunder EU-tilskud fra CEF og finansiering fra den private sektor. Sådanne blandingsfaciliteter bør sigte mod at optimere ansøgningsproceduren for projektiværksættere gennem en enkelt evalueringsproces set ud fra et teknisk og finansielt synspunkt.

(229)

CEF-blandingsfaciliteter bør øge fleksibiliteten for forelæggelse af projekter og forenkle og strømline projektidentifikations- og finansieringsprocessen. De bør også øge de involverede finansielle institutioners ejerskab og engagement og derved begrænse risiciene forbundet med de pågældende projekter.

(230)

CEF-blandingsfaciliteter bør medføre øget koordinering, udveksling af oplysninger og samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen, EIB, nationale erhvervsfremmende banker og private investorer med sigte på at frembringe og støtte en sund reserve af projekter, som forfølger CEF-politikmål.

(231)

CEF-blandingsfaciliteter bør tage sigte på at øge multiplikatoreffekten af Unionens udgifter ved at tiltrække yderligere midler fra private investorer og på denne måde sikre størst mulig inddragelse af private investorer. Derudover bør de sikre, at de støttede foranstaltninger bliver økonomisk og finansielt levedygtige, og bidrage til at undgå manglende løftestangseffekt for investeringer. De bør medvirke til opfyldelsen af Unionens målsætning om at nå de mål, der blev fastsat på klimakonferencen i Paris (COP21), jobskabelse og grænseoverskridende konnektivitet. Når både CEF og EFSI anvendes til finansiering af foranstaltninger, er det vigtigt, at Revisionsretten undersøger, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, i overensstemmelse med artikel 287 i TEUF og artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1316/2013.

(232)

I de fleste tilfælde forventes det, at tilskud i transportsektoren fortsat vil være det primære middel til at støtte Unionens politikmål. Anvendelse af CEF-blandingsfaciliteter bør derfor ikke begrænse tilgængeligheden af sådanne tilskud.

(233)

Private medinvestorers deltagelse i transportprojekter kan lettes ved at begrænse den finansielle risiko. First loss-garantier, der stilles af EIB som led i de fælles finansielle mekanismer, som støttes over budgettet, såsom blandingsfaciliteter, kan være egnede til dette formål.

(234)

Finansiering fra CEF bør baseres på de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastlagt i de flerårige og årlige arbejdsprogrammer henhold til artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1316/2013, uanset hvilken form for finansiering eller kombination heraf der anvendes.

(235)

De erfaringer, der indhøstes i forbindelse med blandingsfaciliteter, bør tages i betragtning ved evalueringerne af forordning (EU) nr. 1316/2013.

(236)

Indførelsen af CEF-blandingsfaciliteter ved denne forordning bør ikke forstås således, at den foregriber udfaldet af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for årene efter 2020.

(237)

Under hensyntagen til den meget høje gennemførelsesgrad for CEF i transportsektoren og for at støtte gennemførelsen af de projekter, der har størst merværdi for det transeuropæiske transportnet i forbindelse med hovednetkorridorerne, grænseoverskridende projekter, projekter vedrørende den anden del af hovednettet og projekter, der er støtteberettigede i henhold til de horisontale prioriteter, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 1316/2013, er det nødvendigt undtagelsesvis at tillade yderligere fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af det flerårige arbejdsprogram, således at beløbet i den finansielle ramme kan nå op på 95 % af de finansielle budgetmidler, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1316/2013. Det er dog vigtigt, at der i den resterende CEF-gennemførelsesperiode ydes yderligere støtte til prioriteter, der er omfattet af årlige arbejdsprogrammer.

(238)

Som følge af, at CEF-telekommunikationssektoren er af en anden karakter end CEF-transport- og CEF-energisektoren, navnlig den lavere gennemsnitlige størrelse tilskud og forskelle i typerne af omkostninger og projekter, bør unødvendige byrder for tilskudsmodtagere og medlemsstater, der deltager i relaterede foranstaltninger, undgås gennem en mindre byrdefuld certificeringsforpligtelse, uden at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning svækkes.

(239)

Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 (31) er det på nuværende tidspunkt kun muligt at anvende tilskud og udbud til at støtte foranstaltninger inden for digitaltjenesteinfrastrukturer. For at sikre, at digitaltjenesteinfrastrukturer fungerer så effektivt som muligt, bør andre finansielle instrumenter, som i øjeblikket anvendes under CEF, herunder innovative finansielle instrumenter, også stilles til rådighed til at støtte sådanne foranstaltninger.

(240)

For at undgå, at forvaltningsmyndighederne pålægges en unødvendig administrativ byrde, der kan hindre en effektiv gennemførelse af FEAD, er det hensigtsmæssigt at forenkle og lette proceduren for ændring af ikkevæsentlige elementer i operationelle programmer.

(241)

Med henblik på yderligere at forenkle anvendelsen af FEAD er det hensigtsmæssigt at fastsætte yderligere bestemmelser om udgifters støtteberettigelse, navnlig hvad angår anvendelse af standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster.

(242)

For at undgå, at partnerorganisationer behandles uretfærdigt, bør uregelmæssigheder, som kun kan tilskrives det organ, der har ansvaret for at købe den pågældende bistand, ikke have indflydelse på, om partnerorganisationers udgifter er støtteberettigede.

(243)

For at forenkle gennemførelsen af ESI-fondene og FEAD og undgå juridisk usikkerhed bør visse af medlemsstaternes ansvarsområder med hensyn til forvaltning og kontrol præciseres.

(244)

I betragtning af behovet for en sammenhængende anvendelse af de relevante finansielle regler inden for regnskabsåret tilrådes det i princippet, at første del i nærværende forordning (finansforordningen) finder anvendelse fra begyndelsen af et regnskabsår. For at sikre, at vigtig forenkling i henhold til nærværende forordning både med hensyn til finansforordningen og ændringerne af sektorspecifikke regler gavner modtagerne af EU-midler så hurtigt som muligt, er det imidlertid hensigtsmæssigt undtagelsesvis at fastsætte, at nærværende forordning finder anvendelse fra sin ikrafttræden. Samtidig bør EU-institutionerne for at give yderligere tid til tilpasning til de nye regler fortsat anvende forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 indtil udgangen af regnskabsåret 2018 for så vidt angår gennemførelsen af deres respektive administrationsbevillinger.

(245)

Visse ændringer vedrørende finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand bør først finde anvendelse fra datoen for anvendelse af den flerårige finansielle ramme for årene efter 2020 for at give tilstrækkelig tid til at tilpasse de gældende retsgrundlag og programmer til de nye regler.

(246)

Oplysningerne om årsgennemsnittet af stillinger opgjort i fuldtidsækvivalenter og de anslåede formålsbestemte indtægter fremført fra foregående år bør angives første gang sammen med det budgetforslag, der skal fremlægges i 2021, for at give Kommissionen tilstrækkelig tid til tilpasning til den nye forpligtelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

FØRSTE DEL

FINANSFORORDNING

AFSNIT I

GENSTAND, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter reglerne for fastlæggelse og gennemførelse af Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs almindelige budget (»budgettet«) og for regnskabsaflæggelse og kontrol af regnskaber.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »ansøger«: en fysisk person eller en enhed med eller uden status som juridisk person, der har indgivet en ansøgning i en tilskudsprocedure eller i en konkurrence om priser

2)   »ansøgningsdokument«: et tilbud, en ansøgning om deltagelse, en ansøgning om tilskud eller en ansøgning i en konkurrence om priser

3)   »tildelingsprocedure«: en udbudsprocedure, en tilskudsprocedure, en konkurrence om priser eller en procedure for udvælgelse af eksperter eller personer eller enheder, der gennemfører budgettet i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c)

4)   

»basisretsakt«

: en retsakt, bortset fra en henstilling eller en udtalelse, der giver et retligt grundlag for en foranstaltning og for afholdelsen af den dertil svarende udgift, der er opført på budgettet, eller for en budgetgaranti eller finansiel bistand, som understøttes af budgettet, og som kan have en af følgende former:

a)

i forbindelse med gennemførelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomtraktaten), en forordning, et direktiv eller en afgørelse som defineret i artikel 288 i TEUF eller

b)

i forbindelse med gennemførelsen af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), en af de former, som er anført i artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 2, artikel 33, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2, i TEU

5)   »tilskudsmodtager«: en fysisk person eller en enhed med eller uden status som juridisk person, med hvem der er indgået en tilskudsaftale

6)   »blandingsfacilitet eller platform«: en samarbejdsramme etableret mellem Kommissionen og udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner med henblik på at kombinere støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, og/eller budgetgarantier fra budgettet og støtte i former, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra finansieringsinstitutioner og investorer fra den private sektor.

7)   »budgetgennemførelse«: udførelse af aktiviteter i forbindelse med forvaltning, overvågning, kontrol og revision af budgetbevillinger i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 62

8)   »budgetmæssig forpligtelse«: den foranstaltning, hvorved den kompetente anvisningsberettigede afsætter de budgetbevillinger, der er nødvendige for at dække efterfølgende betalinger til opfyldelse af retlige forpligtelser

9)   »budgetgaranti«: en retlig forpligtelse for Unionen til at støtte et program for foranstaltninger, ved at der over budgettet indgås en finansiel forpligtelse, som der kan trækkes på, hvis en nærmere angivet begivenhed opstår under gennemførelsen af programmet, og som forbliver gyldig i hele løbetiden for de forpligtelser, der er indgået under det støttede program

10)   »ejendomskontrakter«: en kontrakt, der dækker køb, udveksling, langtidslejemål, brugsret samt leasing eller leje med eller uden forkøbsret af jord, bygninger eller anden fast ejendom. Den dækker både eksisterende bygninger og bygninger, der ikke er færdiggjorte, forudsat at kandidaten har opnået en gyldig byggetilladelse til den pågældende bygning. Den dækker ikke bygninger, der er udformet i overensstemmelse med den ordregivende myndigheds specifikationer, og som er omfattet af bygge- og anlægskontrakter

11)   »kandidat«: en økonomisk aktør, der har anmodet om opfordring til eller er blevet opfordret til at deltage i et begrænset udbud, et konkurrenceudbud med forhandling, en konkurrencepræget dialog, et innovationspartnerskab, en projektkonkurrence eller et udbud med forhandling

12)   »indkøbscentral«: en ordregivende myndighed, der foretager centraliserede indkøbsaktiviteter og, hvor det er relevant, accessoriske indkøbsaktiviteter

13)   »tjek«: verificering af et specifikt aspekt af en indtægts- eller udgiftstransaktion

14)   

»koncessionskontrakt«

: en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 174 og 178 med henblik på at overdrage ansvaret for udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering og forvaltning af tjenesteydelser til en økonomisk aktør (»koncessionen«), og hvor:

a)

vederlaget består enten udelukkende i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne eller i denne ret sammen med betaling

b)

tildeling af koncessionskontrakten indebærer, at der overføres en driftsrisiko til koncessionshaver ved udnyttelsen af disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som omfatter en efterspørgsels- eller en udbudsrisiko eller begge dele. Koncessionshaveren anses for at påtage sig en driftsrisiko, hvis den pågældende under normale driftsbetingelser ikke har nogen garanti for at få dækket de foretagne investeringer eller de afholdte omkostninger i forbindelse med driften af de pågældende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser

15)   »eventualforpligtelse«: en potentiel finansiel forpligtelse, som afhængig af resultatet af en fremtidig begivenhed kan opstå

16)   »kontrakt«: en offentlig kontrakt eller en koncessionskontrakt

17)   »kontrahent«: en økonomisk aktør, med hvem der er indgået en offentlig kontrakt

18)   »bidragsaftale«: en aftale indgået med personer eller enheder, som gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii)-viii)

19)   »kontrol«: enhver foranstaltning, der træffes for at give en rimelig sikkerhed med hensyn til operationernes effektivitet, efficiens og sparsommelighed, pålidelig rapportering, beskyttelse af aktiver og oplysninger, forebyggelse, afsløring og korrektion af svig og uregelmæssigheder og opfølgning herpå samt tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art. Kontrol kan indebære forskellige tjek samt gennemførelse af politikker og procedurer med henblik på at nå de mål, der er omhandlet i første punktum

20)   »modpart«: den part, som ydes en budgetgaranti

21)   

»krise«

:

a)

en situation, hvor der er umiddelbar eller overhængende fare, der truer med at udvikle sig til væbnet konflikt eller med at destabilisere et land eller dets naboskabsområde

b)

en situation, som er forårsaget af naturkatastrofer, menneskeskabte kriser såsom krige og andre konflikter eller usædvanlige omstændigheder, der har lignende virkninger, bl.a. i forbindelse med klimaændringer, miljøskader, manglende adgang til energi og naturressourcer eller ekstrem fattigdom

22)   »frigørelse«: en handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede helt eller delvis annullerer den afsættelse af bevillinger, der tidligere er blevet foretaget i form af en budgetmæssig forpligtelse

23)   »dynamisk indkøbssystem«: en fuldt ud elektronisk proces for almindelige indkøb af varer, der er almindeligt tilgængelige på markedet

24)   »økonomisk aktør«: enhver fysisk eller juridisk person, herunder en offentlig enhed eller en sammenslutning af sådanne personer, som tilbyder levering af varer, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af tjenesteydelser eller levering af fast ejendom

25)   »egenkapitalinvestering«: tilvejebringelse af kapital til en virksomhed, som investeres direkte eller indirekte til gengæld for helt eller delvist ejerskab af virksomheden, og hvor egenkapitalinvestoren kan påtage sig en vis ledelseskontrol med virksomheden og få andel i dens overskud

26)   »europæisk kontor«: en administrativ struktur oprettet af Kommissionen eller af Kommissionen og en eller flere andre EU-institutioner til udførelse af specifikke tværgående opgaver

27)   »endelig administrativ afgørelse«: en afgørelse fra en administrativ myndighed, der har endelig og bindende virkning i overensstemmelse med den gældende lovgivning

28)   »finansielt aktiv«: ethvert aktiv i form af likvide midler, et egenkapitalinstrument i en offentligt eller privat ejet enhed eller en kontraktlig ret til at modtage likvide midler eller andre finansielle aktiver fra en sådan enhed

29)   »finansielt instrument«: en finansiel EU-støtteforanstaltning afholdt over budgettet for at støtte et eller flere af Unionens specifikke politikmål, som kan have form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån eller garantier eller andre risikodelingsinstrumenter, og som, hvor det er relevant, kan kombineres med andre former for finansiel støtte eller med midler ved delt forvaltning eller midler fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)

30)   »finansiel forpligtelse«: en kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide midler eller andre finansielle aktiver til en anden enhed

31)   »rammeaftale«: en offentlig kontrakt indgået mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder med det formål at fastlægge de bestemmelser, som skal gælde for specifikke kontrakter henhørende derunder, der tildeles inden for en vis periode, navnlig med hensyn til pris og, hvor det er relevant, den forventede mængde

32)   »samlet tilførsel«: de samlede ressourcer, der anses for nødvendige i hele en budgetgarantis levetid som følge af anvendelsen af den tilførselssats, der er omhandlet i artikel 211, stk. 1, på det budgetgarantibeløb, der bevilges i den basisretsakt, der er omhandlet i artikel 210, stk. 1, litra b)

33)   »tilskud«: et finansielt bidrag i form af donation. Hvis et sådant bidrag ydes ved direkte forvaltning, reguleres det af afsnit VIII

34)   »garanti«: et skriftligt tilsagn om helt eller delvis at påtage sig ansvaret for tredjemands gæld eller forpligtelse eller for den pågældende tredjemands tilfredsstillende opfyldelse af sine forpligtelser i forbindelse med en begivenhed, der udløser en sådan garanti, såsom misligholdelse af et lån

35)   »anfordringsgaranti«: en garanti, som efter anfordring fra modparten skal indfris af garanten, uanset eventuelle mangler i mulighederne for at håndhæve den underliggende forpligtelse

36)   »bidrag i form af naturalydelser«: ikkefinansielle ressourcer, som tredjeparter stiller gratis til rådighed for en tilskudsmodtager

37)   »retlig forpligtelse«: en handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse, der medfører efterfølgende betaling eller betalinger og anerkendelse af udgifter, der afholdes over budgettet, og som omfatter specifikke aftaler og kontrakter, der indgås under finansielle partnerskabsrammeaftaler og under rammeaftaler

38)   »løftestangseffekt«: det tilskudsberettigede finansieringsbeløb, der udbetales til de støtteberettigede slutmodtagere, divideret med det beløb, som Unionens bidrag udgør

39)   »likviditetsrisiko«: risikoen for, at et finansielt aktiv i den fælles hensættelsesfond ikke sælges i løbet af en bestemt periode, uden at det medfører et væsentligt tab

40)   »lån«: en aftale, som forpligter långiver til at stille et aftalt pengebeløb til rådighed for låntager i en aftalt periode, og i henhold til hvilken låntager er forpligtet til at tilbagebetale beløbet inden for den aftalte periode

41)   »tilskud med lav værdi«: tilskud, der er mindre end eller lig med 60 000 EUR

42)   »medlemsstatsorganisation«: en enhed, der er etableret i en medlemsstat som et offentligretligt organ eller som et privatretligt organ, der er pålagt en offentlig tjenesteydelsesopgave og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier fra medlemsstaten

43)   »gennemførelsesmetode«: en hvilken som helst af de metoder til budgetgennemførelse, der er omhandlet i artikel 62, dvs. direkte forvaltning, indirekte forvaltning og delt forvaltning

44)   »multidonorforanstaltning«: enhver foranstaltning, hvor EU-midler samles i en pulje med mindst én anden donor

45)   »multiplikatoreffekt«: de støtteberettigede slutmodtageres investering divideret med det beløb, som Unionens bidrag udgør

46)   »output«: produkter genereret ved hjælp af den foranstaltning, der er fastsat i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler

47)   »deltager«: en kandidat eller tilbudsgiver i en udbudsprocedure, en ansøger i en tilskudsprocedure, en ekspert i en procedure for udvælgelse af eksperter, en ansøger i en konkurrence om priser eller en person eller enhed, der deltager i en procedure for gennemførelse af EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c)

48)   »pris«: et finansielt bidrag, der gives som belønning i forbindelse med en konkurrence Hvis et sådant bidrag ydes ved direkte forvaltning, reguleres det af afsnit IX

49)   »udbud«: en eller flere ordregivende myndigheders erhvervelse, ved hjælp af en kontrakt, af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser og erhvervelse eller leje af jord, bygninger eller anden fast ejendom fra økonomiske aktører valgt af de ordregivende myndigheder

50)   

»udbudsdokument«

: ethvert dokument, som den ordregivende myndighed udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fastlægge elementer af udbudsproceduren, herunder:

a)

de offentliggørelsesforanstaltninger, der er fastsat i artikel 163

b)

opfordringen til at afgive tilbud

c)

udbudsbetingelserne, herunder de tekniske specifikationer og relevante kriterier, eller de beskrivende dokumenter i tilfælde af en konkurrencepræget dialog

d)

udkastet til kontrakt

51)   

»offentlig kontrakt«

: en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 174 og 178 med henblik på mod betaling af en pris, der helt eller delvis afholdes over budgettet, at opnå levering af varer eller fast ejendom, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af tjenesteydelser, og som kan vedrøre:

a)

ejendomskontrakter

b)

vareindkøbskontrakter

c)

bygge- og anlægskontrakter

d)

tjenesteydelseskontrakter

52)   »kvasiegenkapitalinvestering«: en finansieringsform, der rangerer mellem egenkapital og gæld, idet den indebærer større risiko end foranstående gæld og mindre risiko end almindelig egenkapital, og som kan struktureres som gæld, typisk simple fordringer eller efterstillet gæld, der i visse tilfælde kan konverteres til egenkapital eller til »preferred equity«

53)   »modtager«: en tilskudsmodtager, en kontrahent, en aflønnet ekstern ekspert eller en person eller enhed, der modtager priser eller midler via et finansielt instrument eller gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c)

54)   »genkøbsaftale«: salg af værdipapirer mod likvide midler med en aftale om at tilbagekøbe dem på en nærmere angivet fremtidig dato eller på anfordring

55)   »bevilling til forskning og teknologisk udvikling«: en bevilling opført enten under et af de budgetafsnit, der vedrører politikområderne forbundet med »indirekte forskning« og »direkte forskning«, eller i et kapitel om forskningsaktiviteter under et andet afsnit

56)   »resultat«: virkningerne af gennemførelsen af en foranstaltning, der er fastsat i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler

57)   »risikodelingsinstrument«: et finansielt instrument, som gør det muligt for to eller flere enheder at dele en bestemt risiko, eventuelt mod en aftalt godtgørelse

58)   »tjenesteydelseskontrakt«: en kontrakt, som omfatter alle intellektuelle og ikkeintellektuelle tjenesteydelser, bortset fra dem, der er omfattet af vareindkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og ejendomskontrakter

59)   »forsvarlig økonomisk forvaltning«: budgetgennemførelse i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, efficiens og effektivitet

60)   »vedtægten«: vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Unions øvrige ansatte som fastlagt i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68

61)   »underleverandør«: en økonomisk aktør, der af en kandidat, tilbudsgiver eller kontrahent foreslås til at gennemføre dele af en kontrakt eller af en tilskudsmodtager foreslås til at udføre en del af de opgaver, der medfinansieres ved hjælp af et tilskud

62)   »kontingent«: beløb, der betales til organer, som Unionen er medlem af, i overensstemmelse med de budgetafgørelser og betalingsbetingelser, som det pågældende organ har fastlagt

63)   »vareindkøbskontrakt«: en kontrakt vedrørende køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer, og som accessorisk kan omfatte monterings- og installationsarbejde

64)   »teknisk bistand«: den støtte og de kapacitetsopbygningsaktiviteter, som er nødvendige for gennemførelsen af et program eller en foranstaltning, navnlig aktiviteter vedrørende forberedelse, forvaltning, overvågning, evaluering, revision og kontrol, uden at dette dog berører de sektorspecifikke regler

65)   »tilbudsgiver«: en økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud

66)   »Union«: Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab eller begge, afhængigt af sammenhængen

67)   »EU-institution«: Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«); Den Europæiske Centralbank anses ikke for at være en EU-institution

68)   »leverandør«: en økonomisk aktør, der er opført på en liste over leverandører, der vil blive opfordret til at ansøge om at deltage i eller afgive tilbud

69)   »frivillig«: en person, der arbejder på ikkeobligatorisk grundlag for en organisation uden at modtage vederlag

70)   »bygge- og anlægsarbejde«: resultatet af et samlet sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion

71)   

»bygge- og anlægskontrakt«

: en kontrakter vedrørende enten:

a)

udførelse eller både projektering og udførelse af et bygge- og anlægsarbejde

b)

udførelse eller både projektering og udførelse vedrørende en af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2014/24/EU, eller

c)

udførelse ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende myndighed, der har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering.

Artikel 3

Overholdelsen af denne forordning i afledt ret

1.   Enhver bestemmelse vedrørende gennemførelsen af budgettets indtægter eller udgifter, der findes i en basisretsakt, skal overholde de budgetprincipper, der er anført i afsnit II.

2.   Uden at det berører stk. 1, skal ethvert forslag og enhver ændring af et forslag, som forelægges for lovgivningsmyndigheden, og som indeholder undtagelser fra andre bestemmelser i denne forordning end bestemmelserne i afsnit II eller fra delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning, klart angive sådanne undtagelser og skal angive den specifikke begrundelse herfor i betragtningerne og i begrundelsen til sådanne forslag eller ændringer.

Artikel 4

Tidsrum, datoer og tidsfrister

Medmindre andet er fastsat i nærværende forordning, finder Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (32) anvendelse på de frister, der er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 5

Beskyttelse af personoplysninger

Denne forordning berører ikke og forordning (EF) nr. 45/2001 og (EU) nr. 2016/679.

AFSNIT II

BUDGET OG BUDGETPRINCIPPER

Artikel 6

Overholdelse af budgetprincipperne

Budgettet opstilles og gennemføres i overensstemmelse med principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning samt gennemsigtighed som fastsat i denne forordning.

KAPITEL 1

Principperne om enhed og et realistisk budget

Artikel 7

Budgettets anvendelsesområde

1.   For hvert regnskabsår angives og godkendes alle de indtægter og udgifter, der skønnes nødvendige for Unionen, på budgettet. Det omfatter:

a)

Unionens indtægter og udgifter, herunder de administrationsudgifter, der følger af gennemførelsen af bestemmelserne i TEU om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og de aktionsudgifter, der følger af gennemførelsen af disse bestemmelser, såfremt de afholdes over budgettet

b)

Det Europæiske Atomenergifællesskabs indtægter og udgifter.

2.   Budgettet omfatter opdelte bevillinger, der består af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, og ikkeopdelte bevillinger.

De bevillinger, der godkendes for regnskabsåret, omfatter:

a)

de bevillinger, der er opført på budgettet, herunder bevillinger fastsat gennem ændringsbudgetter

b)

fremførte bevillinger fra foregående regnskabsår

c)

genopførte bevillinger, jf. artikel 15

d)

bevillinger, der hidrører fra forfinansieringsbetalinger, som er blevet tilbagebetalt, jf. artikel 12, stk. 4, litra b)

e)

bevillinger, der er opført som følge af opkrævning af formålsbestemte indtægter i løbet af regnskabsåret eller fremført fra foregående regnskabsår.

3.   Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret, jf. dog artikel 114, stk. 2.

4.   Betalingsbevillinger dækker betalinger til opfyldelse af retlige forpligtelser indgået i regnskabsåret eller foregående regnskabsår.

5.   Stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at der kan indgås samlede bevillingsforpligtelser eller budgetmæssige forpligtelser opdelt i årlige trancher, jf. henholdsvis artikel 112, stk. 1, første afsnit, litra b), og artikel 112, stk. 2.

Artikel 8

Særlige regler om principperne om enhed og et realistisk budget

1.   Enhver indtægt og udgift skal konteres en budgetpost.

2.   Uden at dette berører godkendte udgifter hidrørende fra eventualforpligtelser som omhandlet i artikel 210, stk. 2, må der ikke indgås forpligtelser eller anvises betalinger for udgifter, der overstiger de godkendte bevillinger.

3.   En bevilling må kun opføres på budgettet, hvis den er til en udgift, der skønnes nødvendig.

4.   Renter af forfinansieringsbetalinger fra budgettet tilkommer ikke Unionen, medmindre andet er bestemt i de relevante bidragsaftaler eller finansieringsaftaler.

KAPITEL 2

Princippet om etårighed

Artikel 9

Definition

Bevillinger, der opføres på budgettet, gælder for ét regnskabsår, der begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

Artikel 10

Budgetmæssigt regnskab for indtægter og bevillinger

1.   Indtægterne opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, der oppebæres i løbet af regnskabsåret. Egne indtægter for januar i det følgende regnskabsår kan dog overdrages før tiden i medfør af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

2.   Opførelsen af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (moms) og på grundlag af bruttonationalindkomsten kan justeres i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

3.   Forpligtelserne for et regnskabsår opføres på grundlag af de retlige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december i det pågældende år. Dog opføres de i artikel 112, stk. 4, omhandlede samlede budgetmæssige forpligtelser for et regnskabsår på grundlag af de budgetmæssige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december i det pågældende år.

4.   Betalingerne opføres for et regnskabsår på grundlag af de betalinger, som regnskabsføreren foretager senest den 31. december i det pågældende regnskabsår.

5.   Uanset stk. 3 og 4 skal:

a)

udgifterne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, som Kommissionen har refunderet medlemsstater til og med den 31. december i det pågældende år, forudsat at betalingsordren er regnskabsføreren i hænde senest den 31. januar i det følgende regnskabsår

b)

udgifter, der gennemføres ved delt forvaltning, med undtagelse af EGFL opføres for et regnskabsår på grundlag af de tilbagebetalinger, som Kommissionen har foretaget til medlemsstaterne til og med den 31. december i det pågældende år, herunder de udgifter, der er konteret til og med den 31. januar i det følgende regnskabsår, jf. artikel 30 og 31.

Artikel 11

Indgåelse af bevillingsforpligtelser

1.   Der kan disponeres over de på budgettet opførte bevillinger med virkning fra 1. januar, så snart budgettet er endeligt vedtaget.

2.   Fra 15. oktober i regnskabsåret kan der for følgende udgifter indgås forudgående forpligtelser, der konteres under det følgende regnskabsårs bevillinger:

a)

rutinemæssige administrationsudgifter, forudsat at sådanne udgifter er godkendt i det sidste behørigt vedtagne budget, og kun op til højst en fjerdedel af de samlede tilsvarende bevillinger, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget for det løbende regnskabsår

b)

rutinemæssige udgifter til forvaltning af EGFL, forudsat at grundlaget for sådanne udgifter er fastsat i en eksisterende basisretsakt, og kun op til højst tre fjerdedele af de samlede tilsvarende bevillinger, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget for det løbende regnskabsår.

Artikel 12

Bortfald og fremførsel af bevillinger

1.   Bevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, bortfalder, medmindre de fremføres efter stk. 2-8.

2.   Følgende bevillinger kan fremføres ved afgørelse truffet i medfør af stk. 3, men kun til det følgende regnskabsår:

a)

forpligtelsesbevillinger og ikkeopdelte bevillinger, for hvilke størstedelen af de forberedende etaper forud for indgåelsen af forpligtelsen er afsluttet pr. 31. december i regnskabsåret. Der kan indgås forpligtelser for sådanne bevillinger indtil den 31. marts det følgende regnskabsår med undtagelse af ikkeopdelte bevillinger vedrørende byggeprojekter, for hvilke der kan indgås forpligtelser indtil den 31. december det følgende regnskabsår

b)

bevillinger, der er nødvendige, når lovgivningsmyndigheden har vedtaget en basisretsakt i løbet af regnskabsårets sidste kvartal, og Kommissionen ikke har været i stand til at indgå forpligtelser for de bevillinger, der er opført hertil på budgettet, senest den 31. december det pågældende år. Der kan indgås forpligtelser for sådanne bevillinger indtil den 31. december det følgende regnskabsår

c)

betalingsbevillinger, der er nødvendige til opfyldelse af tidligere indgåede forpligtelser, eller forpligtelser knyttet til fremførte forpligtelsesbevillinger, når de betalingsbevillinger, der er opført under de pågældende budgetposter for det følgende regnskabsår, er utilstrækkelige.

d)

bevillinger til de tiltag, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (33), som der ikke er indgået forpligtelser for.

For så vidt angår første afsnit, litra c), skal den berørte EU-institution først anvende de for det løbende regnskabsår godkendte bevillinger og må ikke anvende de fremførte bevillinger, før førstnævnte bevillinger er opbrugt.

Fremførsler af bevillinger, som der ikke er indgået forpligtelser for, som omhandlet i første afsnit, litra d), må højst svare til 2 % af de oprindelige bevillinger, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og må ikke overstige beløbet for tilpasningen af de direkte betalinger, som i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013 blev anvendt i løbet af det foregående regnskabsår. Fremførte bevillinger tilbageføres de budgetposter, der dækker de tiltag, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

3.   Den berørte EU-institution træffer sin beslutning om fremførsler som omhandlet i stk. 2 senest den 15. februar i det følgende regnskabsår. Den underretter senest den 15. marts det pågældende år Europa-Parlamentet og Rådet om sin beslutning om fremførsel. Den angiver ligeledes for hver budgetpost, hvordan kriterierne i stk. 2, første afsnit, litra a), b og c), er anvendt på de enkelte fremførsler.

4.   Bevillinger fremføres automatisk med hensyn til:

a)

forpligtelsesbevillinger til nødhjælpsreserven og til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Sådanne bevillinger kan kun fremføres til det efterfølgende regnskabsår, og der kan indgås forpligtelser for dem frem til den 31. december i det pågældende år

b)

bevillinger svarende til interne formålsbestemte indtægter. Sådanne bevillinger kan kun fremføres til det efterfølgende regnskabsår, og der kan indgås forpligtelser for dem frem til den 31. december i det pågældende år, med undtagelse af interne formålsbestemte indtægter fra udlejning og salg af bygninger og jord, som kan fremføres, indtil de er anvendt fuldt ud. Forpligtelsesbevillinger som omhandlet i forordning (EU) nr. 1303/2013 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (34), som er disponible pr. 31. december og hidrører fra tilbagebetalinger af forfinansiering, kan fremføres indtil programmets afslutning og anvendes, når det er nødvendigt, forudsat at der ikke er andre disponible forpligtelsesbevillinger

c)

bevillinger svarende til eksterne formålsbestemte indtægter. Sådanne bevillinger skal anvendes fuldt ud, indtil alle operationer i tilknytning til det program eller det tiltag, de er bestemt for, er udført, eller de kan fremføres og anvendes til efterfølgende programmer eller tiltag. Dette gælder ikke for de indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra g), nr. iii), som bortfalder, hvis der ikke er indgået forpligtelser herfor inden fem år

d)

betalingsbevillinger vedrørende EGFL som følge af suspensioner i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

5.   Eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i stk. 4, litra c), som følge af deltagelsen af staterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) i visse EU-programmer, jf. artikel 21, stk. 2, litra e), behandles som anført i protokol nr. 32, der er knyttet som bilag til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen).

6.   Ud over oplysningerne efter stk. 3 giver den berørte EU-institution Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om de bevillinger, der automatisk er blevet fremført, herunder de relevante beløb og den bestemmelse i denne artikel, i henhold til hvilken bevillingerne er blevet fremført.

7.   Ikkeopdelte bevillinger, som retligt forpligtende er indgået ved regnskabsårets udløb, betales indtil udgangen af det følgende regnskabsår.

8.   Uden at dette berører stk. 4, kan bevillinger opført under reserven og bevillinger til personaleudgifter ikke fremføres. Med henblik på nærværende artikel forstås ved personaleudgifter vederlag og godtgørelser til de medlemmer af og ansatte ved EU-institutionerne, der er omfattet af vedtægten.

Artikel 13

Nærmere bestemmelser om bortfald og fremførsel af bevillinger

1.   De forpligtelsesbevillinger og ikkeopdelte bevillinger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, første afsnit., litra a), kan kun fremføres, hvis der ikke har kunnet indgås forpligtelser inden den 31. december i regnskabsåret af årsager, som ikke kan tilskrives den anvisningsberettigede, og hvis de forberedende etaper er så fremskredne, at det med rimelighed kan forventes, at forpligtelsen vil kunne indgås senest den 31. marts i det følgende regnskabsår eller for så vidt angår byggeprojekter den 31. december i det følgende regnskabsår.

2.   De forberedende etaper, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra a), og som skal være afsluttet pr. 31. december i regnskabsåret med henblik på en fremførsel til det følgende regnskabsår, omfatter navnlig:

a)

for så vidt angår specifikke budgetmæssige forpligtelser som omhandlet i artikel 112, stk. 1, første afsnit, litra a), afslutning af udvælgelsen af mulige kontrahenter, tilskudsmodtagere, prisvindere eller bemyndigede

b)

for så vidt angår samlede budgetmæssige forpligtelser som omhandlet i artikel 112, stk. 1, første afsnit, litra b), vedtagelse af en finansieringsafgørelse eller afslutning af høringen af de berørte tjenestegrene i hver EU-institution om vedtagelse af afgørelsen.

3.   Bevillinger, der er fremført i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra a), og for hvilke der ikke er indgået forpligtelser pr. 31. marts i det følgende regnskabsår eller pr. 31. december i det følgende regnskabsår for beløb vedrørende byggeprojekter, bortfalder automatisk.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om de bevillinger, som bortfalder efter første afsnit, inden for en måned fra bortfaldet.

Artikel 14

Frigørelser

1.   Hvis budgetmæssige forpligtelser frigøres i et senere regnskabsår end det år, i hvilket de blev indgået, som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de tiltag, hvortil de var bestemt, bortfalder de bevillinger, der svarer til sådanne frigørelser, medmindre andet er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 514/2014, og uden at det berører nærværende forordnings artikel 15.

2.   De forpligtelsesbevillinger, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 514/2014, frigøres automatisk i overensstemmelse med nævnte forordninger.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på de eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2.

Artikel 15

Genopførelse af bevillinger, der svarer til frigørelser

1.   De bevillinger, der svarer til frigørelser som omhandlet i forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 223/2014 og (EU) nr. 514/2014, kan genopføres, hvis der er tale om en åbenbar fejl, som alene skyldes Kommissionen.

Med henblik herpå undersøger Kommissionen de frigørelser, der er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår, og træffer senest den 15. februar i det løbende regnskabsår på grundlag af behovet beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at genopføre de dertil svarende bevillinger.

2.   I tillæg til det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede tilfælde genopføres de bevillinger, der svarer til frigørelser, i tilfælde af:

a)

frigørelse fra et program inden for rammerne af ordningen for gennemførelse af resultatreserven indført ved artikel 20 i forordning (EU) nr. 1303/2013

b)

frigørelse fra et program, der er tilegnet et specifikt finansielt instrument til fordel for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som fastsat i artikel 39, stk. 2, syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1303/2013, efter at en medlemsstat har afbrudt sin deltagelse i det finansielle instrument.

3.   Forpligtelsesbevillinger, der svarer til det beløb af frigørelser, der er foretaget som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de forskningsprojekter, hvortil de var bestemt, kan genopføres af hensyn til det forskningsprogram, som projektet henhører under, eller det efterfølgende program i forbindelse med budgetproceduren.

Artikel 16

Regler, der finder anvendelse i tilfælde af sen vedtagelse af budgettet

1.   Såfremt budgettet ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, finder proceduren i artikel 315, stk. 1, i TEUF (ordningen med foreløbige tolvtedele) anvendelse. Der kan indgås forpligtelser og foretages betalinger inden for de grænser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2.

2.   Der kan for hvert relevant kapitel indgås forpligtelser for indtil en fjerdedel af de samlede godkendte bevillinger for det pågældende kapitel i budgettet for det foregående regnskabsår, forhøjet med en tolvtedel for hver forløben måned.

Bevillingslofterne i budgetforslaget må ikke overskrides.

Der kan for hvert relevant kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af de godkendte bevillinger for det pågældende kapitel i budgettet for det foregående regnskabsår. Beløbet må dog ikke overskride en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel i budgetforslaget.

3.   Ved de godkendte bevillinger for det pågældende kapitel i budgettet for det foregående regnskabsår, der er omhandlet i stk. 1 og 2, forstås de bevillinger, der er vedtaget i budgettet, herunder bevillinger fastsat gennem et ændringsbudget, og efter justering for de overførsler, der er foretaget i løbet af det pågældende regnskabsår.

4.   Hvis kontinuiteten i Unionens virksomhed og forvaltningshensyn nødvendiggør det, kan Rådet, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, med kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen bevilge et udgiftsbeløb, der overstiger én foreløbig tolvtedel, men som ikke overstiger en samlet sum af fire foreløbige tolvtedele til såvel forpligtelser som betalinger ud over dem, der automatisk er til rådighed i henhold til stk. 1 og 2. Rådet forelægger straks Europa-Parlamentet sin bevillingsafgørelse.

Den i første afsnit omhandlede afgørelse træder i kraft 30 dage efter vedtagelsen, medmindre Europa-Parlamentet træffer en af følgende foranstaltninger:

a)

med et flertal af sine medlemmer inden udløbet af de 30-dage beslutter at reducere disse udgifter, i hvilket tilfælde Kommissionen forelægger et nyt forslag

b)

meddeler Rådet og Kommissionen, at det ikke ønsker at reducere udgifterne, i hvilket tilfælde afgørelsen træder i kraft inden udløbet af de 30 dage.

De yderligere tolvtedele bevilges med en tolvtedels fulde beløb og kan ikke opdeles.

5.   Hvis fire foreløbige tolvtedele, som er bevilget for et givet kapitel i henhold til stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at dække de udgifter, der er nødvendige for at undgå at bryde kontinuiteten i Unionens virksomhed på det område, det pågældende kapitel vedrører, kan en overskridelse af det bevillingsbeløb, der er opført under det tilsvarende kapitel på det foregående regnskabsårs budget, undtagelsesvis tillades. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter proceduren i stk. 4. Det samlede beløb for bevillingerne på det foregående regnskabsårs budget eller i det fremsatte budgetforslag må dog under ingen omstændigheder overskrides.

KAPITEL 3

Princippet om balance

Artikel 17

Definition og anvendelsesområde

1.   Der skal være balance mellem indtægter og betalingsbevillinger.

2.   Unionen og de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71, må ikke optage lån inden for rammerne af budgettet.

Artikel 18

Saldoen for regnskabsåret

1.   Saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, eller som betalingsbevilling, hvis der er tale om et underskud.

2.   Overslag over indtægterne eller betalingsbevillingerne omhandlet i stk. 1 opføres på budgettet under budgetbehandlingen og i en ændringsskrivelse, der forelægges efter fremgangsmåden i artikel 42. Overslaget udarbejdes efter bestemmelserne i artikel 1 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 (35).

3.   Efter fremlæggelsen af det foreløbige årsregnskab for hvert regnskabsår opføres en eventuel difference mellem disse regnskaber og overslagene på budgettet for det følgende regnskabsår ved et ændringsbudget, der alene omhandler denne difference. I så fald forelægger Kommissionen forslaget til ændringsbudget for Europa-Parlamentet og Rådet samtidig inden for 15 dage efter forelæggelsen af det foreløbige årsregnskab.

KAPITEL 4

Princippet om én regningsenhed

Artikel 19

Brug af euroen

1.   Den flerårige finansielle ramme og budgettet opstilles og gennemføres i euro, og regnskaberne aflægges i euro. Af hensyn til likviditetsstyringen som omhandlet i artikel 77 kan regnskabsføreren og, hvis der er tale om forskudskonti, forskudsbestyreren, og, i forbindelse med den administrative forvaltning af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, den ansvarlige anvisningsberettigede, dog gennemføre transaktioner i andre valutaer.

2.   Ved omregninger, som foretages af den ansvarlige anvisningsberettigede, anvendes den daglige vekselkurs for euroen, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den dag, hvor betalingsordren eller indtægtsordren udfærdiges af den anvisningsberettigede tjenestegren, uden at dette dog berører særlige bestemmelser i sektorspecifikke regler eller i kontrakter, tilskudsaftaler, bidragsaftaler og finansieringsaftaler.

Hvis der ikke offentliggøres en sådan daglig vekselkurs, anvender den ansvarlige anvisningsberettigede den regnskabskurs, der er omhandlet i stk. 3.

3.   Med henblik på den regnskabsføring, der er omhandlet i artikel 82, 83 og 84, foretages omregningen mellem euroen og en anden valuta ved anvendelse af den månedlige regnskabsvekselkurs for euroen. Denne regnskabsvekselkurs fastsættes af Kommissionens regnskabsfører under anvendelse af de informationskilder, der anses for troværdige, på grundlag af vekselkursen den næstsidste arbejdsdag i den måned, der går forud for den måned, for hvilken kursen fastsættes.

4.   Valutaomregninger foretages på en sådan måde, at det undgås, at de har væsentlig indvirkning på niveauet for Unionens samfinansiering eller negativ indvirkning på budgettet. Når det er hensigtsmæssigt, kan omregningskursen mellem euroen og andre valutaer beregnes ved hjælp af gennemsnittet for den daglige vekselkurs i en given periode.

KAPITEL 5

Princippet om bruttoopgørelse

Artikel 20

Anvendelsesområde

De samlede indtægter skal dække de samlede betalingsbevillinger, jf. dog artikel 21. Alle indtægter og udgifter opføres i budgettet uden indbyrdes modregning, jf. dog artikel 27.

Artikel 21

Formålsbestemte indtægter

1.   Eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter anvendes til finansiering af bestemte udgiftsposter.

2.   Følgende udgør eksterne formålsbestemte indtægter:

a)

specifikke yderligere finansielle bidrag fra medlemsstaterne til følgende typer foranstaltninger og programmer:

i)

visse supplerende programmer for forskning og teknologisk udvikling

ii)

visse eksterne bistandsforanstaltninger eller -programmer, der finansieres af Unionen og forvaltes af Kommissionen

b)

bevillingerne vedrørende de indtægter, der hidrører fra Kul- og Stålforskningsfonden, som er oprettet ved protokol nr. 37 om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF

c)

renter af deponeringer og bodsbeløb som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (36)

d)

indtægter, der er øremærket et bestemt formål, såsom indtægter fra fonde, tilskud, gaver og testamentsarv, herunder hver enkelt EU-institutions egne øremærkede indtægter

e)

finansielle bidrag til EU-aktiviteter fra tredjelande eller fra andre organer end dem, der er oprettet i henhold til TEUF eller Euratomtraktaten

f)

interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i stk. 3, i det omfang de er supplerende til de eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i nærværende stykke

g)

indtægter fra aktiviteter, som Det Fælles Forskningscenter (JRC) gennemfører på et konkurrencemæssigt grundlag, og som består i en eller flere af følgende:

i)

tilskuds- og udbudsprocedurer, hvori JRC deltager

ii)

JRC's aktiviteter på vegne af tredjemand

iii)

aktiviteter under en administrativ aftale med andre EU-institutioner eller andre af Kommissionens tjenestegrene, jf. artikel 59, om tilvejebringelse af videnskabelige og tekniske hjælpefunktioner.

3.   Følgende udgør interne formålsbestemte indtægter:

a)

indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder udført på dennes anmodning

b)

indtægter fra tilbagebetaling i overensstemmelse med artikel 101 af uretmæssigt udbetalte beløb

c)

indtægter fra levering af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der udføres for andre tjenestegrene i en EU-institution eller for andre EU-institutioner eller -organer, herunder andre EU-institutioners eller -organers tilbagebetalinger af udlæg for tjenesterejser

d)

forsikringserstatninger

e)

indtægter fra udlejning og salg af bygninger og jord

f)

tilbagebetalinger til finansielle instrumenter eller budgetgarantier i henhold til artikel 209, stk. 3, andet afsnit,

g)

indtægter fra efterfølgende refundering af afgifter i henhold til artikel 27, stk. 3, første afsnit, litra b).

4.   Formålsbestemte indtægter fremføres og overføres i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, litra b) og c), og artikel 32.

5.   I en basisretsakt kan det foreskrives, at indtægter, som følger af basisretsakten, er formålsbestemt til bestemte udgiftsposter. Medmindre andet er fastsat i basisretsakten, udgør sådanne indtægter interne formålsbestemte indtægter.

6.   Budgettet skal indeholde posteringsmuligheder for eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter, og beløbet skal så vidt muligt anføres.

Artikel 22

Strukturen for opførelse af formålsbestemte indtægter og af de tilsvarende bevillinger

1.   Uden at dette berører stk. 2, første afsnit, litra c), og artikel 24, omfatter strukturen for opførelse af formålsbestemte indtægter følgende:

a)

i oversigten over indtægter i hver EU-institutions sektion en budgetpost, hvor indtægterne opføres

b)

i oversigten over udgifter, anmærkningerne, herunder de generelle anmærkninger, under hvilke budgetposter bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter vil kunne opføres.

I det i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde anføres der et pro memoria (p.m.) under posten, og de anslåede indtægter anføres til orientering i anmærkningerne.

2.   Bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter opføres automatisk for både forpligtelsesbevillingers og betalingsbevillingers vedkommende, når EU-institutionen har modtaget indtægten, undtagen i følgende tilfælde:

a)

I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), for finansielle bidrag fra medlemsstater, hvor bidragsaftalen er udtrykt i euro, kan forpligtelsesbevillingerne opføres, når medlemsstaten har underskrevet bidragsaftalen.

b)

I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra b), og artikel 21, stk. 2, litra g), nr. i) og iii), opføres forpligtelsesbevillingerne, så snart der foreligger et overslag over fordringen.

c)

I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra c), giver opførelsen af beløbene i oversigten over indtægter anledning til, at der samtidig i oversigten over udgifter opføres forpligtelses- og betalingsbevillinger.

De bevillinger, der er omhandlet i første afsnit, litra c), gennemføres i henhold til artikel 20.

3.   De overslag over fordringer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra b) og g), sendes til regnskabsføreren med henblik på registrering.

Artikel 23

Bidrag fra medlemsstaterne til forskningsprogrammer

1.   Med hensyn til bidrag fra medlemsstaterne til finansiering af visse supplerende forskningsprogrammer, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, betales:

a)

syv tolvtedele af det beløb, der er opført på budgettet, senest den 31. januar i det løbende regnskabsår

b)

de resterende fem tolvtedele senest den 15. juli i det løbende regnskabsår.

2.   Hvis budgettet ikke er endeligt vedtaget inden regnskabsårets begyndelse, betales de bidrag, der er omhandlet i stk. 1, på grundlag af det beløb, der er opført på budgettet for det foregående regnskabsår.

3.   Alle bidrag eller supplerende betalinger fra medlemsstater til budgettet skal opføres på Kommissionens konto eller konti inden for tredive kalenderdage efter anmodningen om indbetaling.

4.   De foretagne betalinger opføres på den konto, der er omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, og er underlagt de betingelser, der er fastsat ved nævnte forordning.

Artikel 24

Formålsbestemte indtægter som følge af EFTA-staternes deltagelse i visse EU-programmer

1.   Budgetstrukturen for opførelse af indtægterne fra EFTA-staternes deltagelse i visse EU-programmer er som følger:

a)

i oversigten over indtægter oprettes en budgetpost med et pro memoria (p.m.), på hvilken det samlede bidrag fra hver enkelt EFTA-stat i regnskabsåret opføres

b)

i oversigten over indtægter indgår et bilag, der udgør en integrerende del af budgettet, med samtlige budgetposter for de EU-aktiviteter, som EFTA-staterne deltager i, og som omfatter oplysninger om det anslåede beløb fra hver enkelt EFTA-stats deltagelse.

2.   I henhold til EØS-aftalens artikel 82 skal de beløb, der svarer til EFTA-staters årlige bidrag, således som de er bekræftet over for Kommissionen af Det Blandede EØS-Udvalg i henhold til artikel 1, stk. 5, i protokol nr. 32, der er knyttet som bilag til EØS-aftalen, ved regnskabsårets begyndelse opføres som de samlede beløb for henholdsvis forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.

3.   Anvendelsen af indtægterne fra EFTA-staters finansielle deltagelse følges separat.

Artikel 25

Donationer

1.   EU-institutionerne kan modtage enhver form for donation til fordel for Unionen, såsom fondsmidler, tilskud, gaver og testamentsarv.

2.   En donation af en værdi på 50 000 EUR eller derover, der medfører en følgeomkostning, herunder forbundne udgifter, som overstiger 10 % af donationens værdi, kan kun modtages efter godkendelse fra Europa-Parlamentet og Rådet. Med henblik på en sådan godkendelse handler Europa-Parlamentet og Rådet inden to måneder fra modtagelsen af anmodningen fra de berørte EU-institutioner. Er der ikke rejst indvending inden for denne frist, træffer de berørte EU-institutioner en endelig afgørelse vedrørende modtagelse af donationen. De berørte EU-institutioner forklarer i deres anmodning til Europa-Parlamentet og Rådet, hvilke følgeomkostninger der er forbundet med modtagelsen af donationer til Unionen.

Artikel 26

Virksomhedssponsorering

1.   Ved »virksomhedssponsorering« forstås: en aftale, hvorved en juridisk person i form af naturalydelser støtter et arrangement eller en aktivitet med sigte på fremstød eller virksomhedernes sociale ansvar.

2.   På grundlag af specifikke interne regler, som offentliggøres på deres respektive websteder, kan EU-institutionerne og -organerne undtagelsesvis acceptere virksomhedssponsorering, forudsat at:

a)

der tages behørigt hensyn til principperne om ikkeforskelsbehandling, proportionalitet, ligebehandling og gennemsigtighed i alle faser af proceduren for accept af virksomhedssponsorering

b)

det bidrager til Unionens positive omdømme og er direkte knyttet til hovedformålet med et arrangement eller en aktivitet

c)

det ikke skaber interessekonflikt og ej heller vedrører sociale arrangementer

d)

arrangementet eller aktiviteten ikke udelukkende er finansieret gennem virksomhedssponsorering

e)

den tjeneste, der ydes til gengæld for virksomhedssponsoreringen, er begrænset til den offentlige synlighed af sponsorens varemærke eller navn

f)

sponsoren på tidspunktet for sponsoreringen ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, og artikel 141, stk. 1, og ikke er registreret som udelukket i databasen omhandlet i artikel 142, stk. 1.

3.   Hvis værdien af virksomhedssponsoreringen overstiger 5 000 EUR, skal sponsoren være opført i et offentligt register, som omfatter oplysninger om, hvilken type arrangement eller aktivitet der sponsoreres.

Artikel 27

Regler om fradrag og kursjusteringer

1.   Følgende fradrag kan gøres i betalingsanmodninger, for hvilke der derefter udstedes betalingsanvisning på nettobeløbet:

a)

sanktioner, der pålægges parter i kontrakter eller tilskudsmodtagere

b)

prisnedslag, bonusser og rabatter fratrukket fakturaer og udgiftsopgørelser

c)

renter fra forfinansieringsbetalinger

d)

justeringer for uretmæssigt udbetalte beløb.

De i første afsnit, litra d), omhandlede justeringer kan foretages i form af direkte fradrag i tilfælde af en ny mellemliggende betaling eller betaling af saldoen til den samme modtager i henhold til det kapitel, den artikel og det regnskabsår, hvorunder den overskydende udbetaling er konteret.

Unionens regnskabsregler finder anvendelse på de i første afsnit, litra c) og d), omhandlede fradrag.

2.   Priser på varer og tjenesteydelser leveret til Unionen skal opføres på budgettet med beløbet eksklusive afgifter, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af medlemsstaterne i henhold til protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF.

3.   Priser på varer og tjenesteydelser leveret til Unionen kan, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af tredjelande i henhold til relevante aftaler, opføres på budgettet med beløbet:

a)

eksklusive afgifter

b)

inklusive afgifter.

I det i første afsnit, litra b), omhandlede tilfælde anses afgifter, der refunderes efterfølgende, som interne formålsbestemte indtægter.

4.   Der kan justeres for kursdifferencer, som forekommer under budgetgennemførelsen. Det positive eller negative slutresultat indregnes i regnskabsårets saldo.

KAPITEL 6

Princippet om specificering

Artikel 28

Almindelige bestemmelser

1.   Bevillingerne fordeles på afsnit og kapitler efter deres specifikke formål. Kapitlerne underinddeles i artikler og konti.

2.   Kommissionen og de andre EU-institutioner kan overføre bevillinger inden for budgettet på de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 29-32.

Der kan kun overføres bevillinger til budgetposter, hvorunder der på budgettet er opført en bevilling eller er anført et pro memoria (p.m.).

Beregningen af de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 29, 30 og 31, foretages på tidspunktet for anmodningen om overførsel og under henvisning til de bevillinger, som er opført på budgettet, herunder ændringsbudgetterne.

Det beløb, som skal tages i betragtning med henblik på beregning af de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 29, 30 og 31, er summen af de overførsler, der skal foretages fra den budgetpost, hvorfra overførslen sker, korrigeret med de tidligere overførsler. Det beløb, der svarer til de overførsler, som Kommissionen eller enhver anden berørt EU-institution foretager selvstændigt uden en afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet, tages ikke i betragtning.

Forslag om overførsler og alle oplysninger bestemt for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende overførsler, der foretages i henhold til artikel 29, 30 og 31, ledsages af relevante og detaljerede bilag med de senest tilgængelige oplysninger om anvendelsen af bevillingerne og overslag over behovene indtil regnskabsårets udgang såvel for de budgetposter, hvortil bevillingerne skal overføres, som for de budgetposter, hvorfra bevillingerne skal overføres.

Artikel 29

Overførsler foretaget af andre EU-institutioner end Kommissionen

1.   Enhver anden EU-institution end Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion overføre bevillinger:

a)

fra et afsnit til et andet på højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen foretages

b)

fra et kapitel til et andet uden begrænsninger.

2.   Uden at dette berører stk. 4, underretter EU-institutionen Europa-Parlamentet og Rådet om sin hensigt, tre uger før den foretager de i stk. 1 omhandlede overførsler. Hvis der gøres behørigt begrundede indsigelser af enten Europa-Parlamentet eller Rådet inden denne frist, finder proceduren i artikel 31 anvendelse.

3.   Enhver anden EU-institution end Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion foreslå Europa-Parlamentet og Rådet, at der foretages overførsler fra et afsnit til et andet, som overstiger det loft, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a). Disse overførsler foretages efter proceduren i artikel 31.

4.   Enhver anden EU-institution end Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion foretage overførsler mellem artikler uden at underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom.

Artikel 30

Overførsler foretaget af Kommissionen

1.   Kommissionen kan inden for sin budgetsektion:

a)

selv overføre bevillinger inden for hvert kapitel

b)

for så vidt angår personale- og administrationsudgifter, der er fælles for flere afsnit, selv overføre bevillinger fra et afsnit til et andet på højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen foretages, og på højst 30 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvortil overførslen foretages

c)

for så vidt angår aktionsudgifter selv overføre bevillinger mellem kapitler inden for samme afsnit på højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen sker

d)

for så vidt angår bevillinger til forskning og teknologisk udvikling, som JRC har anvendt, inden for budgetafsnittet om »direkte forskning« selv overføre bevillinger mellem kapitler på højst 15 % af bevillingerne på den budgetpost, hvorfra overførslen sker

e)

for så vidt angår forskning og teknologisk udvikling, selv overføre aktionsbevillinger fra et afsnit til et andet, forudsat at bevillingerne anvendes til det samme formål

f)

for så vidt angår aktionsudgifter for de fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, med undtagelse af EGFL, selv overføre bevillinger fra et afsnit til et andet, forudsat at der er tale om bevillinger til samme formål i henhold til den forordning, der opretter den pågældende fond, eller at der er tale om udgifter til teknisk bistand

g)

selv overføre bevillinger fra en budgetkonto for en budgetgaranti til en budgetkonto for en anden budgetgaranti i de undtagelsestilfælde, hvor de tildelte ressourcer i den fælles garantifond for sidstnævnte ikke er tilstrækkelige, når der trækkes på garantien, og med forbehold af at det overførte beløb efterfølgende genetableres i overensstemmelse med proceduren i artikel 212, stk. 4.

De udgifter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), omfatter for hvert politikområde de kategorier, der er omhandlet i artikel 47, stk. 4.

Når Kommissionen overfører EGFL-bevillinger i henhold til første afsnit efter den 31. december, træffer den beslutning herom senest den 31. januar i det følgende regnskabsår. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet senest to uger efter beslutningen om disse overførsler.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sine hensigter tre uger før, den foretager de i første afsnit, litra b), i dette stykke omhandlede overførsler. Hvis der gøres behørigt begrundede indsigelser af enten Europa-Parlamentet eller Rådet inden denne frist, finder proceduren i artikel 31 anvendelse.

Uanset fjerde afsnit kan Kommissionen i regnskabsårets sidste to måneder selv overføre bevillinger vedrørende udgifter til personale, eksternt personale og øvrigt personale fra et afsnit til et andet inden for den samlede grænse på 5 % af bevillingerne for det pågældende år. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet senest to uger efter sin beslutning om disse overførsler.

2.   Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion træffe beslutning om følgende overførsel af bevillinger fra et afsnit til et andet, forudsat at den umiddelbart herefter underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sin beslutning:

a)

overførsel af bevillinger fra afsnittet »hensættelser« som omhandlet i denne forordnings artikel 49, hvor den eneste betingelse for at frigøre reserven er vedtagelse af en basisretsakt i henhold til artikel 294 i TEUF

b)

i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, såsom hvis der er tale om internationale humanitære katastrofer og kriser, der indtræffer efter den 1. december i regnskabsåret, overførsel af uudnyttede bevillinger for det pågældende år, der stadig er disponible under afsnittene under udgiftsområdet i den flerårige finansielle ramme afsat til Unionens foranstaltninger udadtil, til afsnittene vedrørende bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger.

Artikel 31

Overførselsforslag, som EU-institutionerne forelægger Europa-Parlamentet og Rådet

1.   Hver EU-institution forelægger samtidigt sit overførselsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   Kommissionen kan forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag om overførsler af betalingsbevillinger til fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, med undtagelse af EGFL, senest den 10. januar i det følgende regnskabsår. Overførsel af betalingsbevillingerne kan foretages fra alle budgetposter. I sådanne tilfælde afkortes den frist på seks uger, der er omhandlet i stk. 4, til tre uger.

Såfremt overførslen ikke eller kun delvis godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, konteres den tilsvarende andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, litra b), til betalingsbevillingerne for det følgende regnskabsår.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om overførsler af bevillinger i overensstemmelse med stk. 4-8.

4.   Bortset fra hastetilfælde træffer Europa-Parlamentet og Rådet, sidstnævnte med kvalificeret flertal, afgørelse om hvert overførselsforslag inden for seks uger fra begge institutioners modtagelse af forslaget. I hastetilfælde træffer Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse inden for tre uger fra modtagelse af forslaget.

5.   Hvis Kommissionen har til hensigt at overføre EGFL-bevillinger i henhold til denne artikel, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet forslag om overførsler senest den 10. januar i det følgende regnskabsår. I sådanne tilfælde afkortes den frist på seks uger, der er omhandlet i stk. 4, til tre uger.

6.   Et overførselsforslag godkendes eller anses for godkendt hvis der inden for fristen på seks uger sker følgende:

a)

Europa-Parlamentet og Rådet godkender det

b)

enten Europa-Parlamentet eller Rådet godkender det, og den anden institution undlader at handle

c)

hverken Europa-Parlamentet eller Rådet træffer afgørelse om at ændre eller forkaste overførselsforslaget.

7.   Medmindre enten Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder om noget andet, afkortes den frist på seks uger, der er omhandlet i stk. 4, til tre uger, når:

a)

overførslen udgør mindre end 10 % af bevillingerne på den budgetpost, som den stammer fra, og ikke overstiger 5 000 000 EUR

b)

overførslen kun vedrører betalingsbevillinger, og det samlede overførselsbeløb ikke overstiger 100 000 000 EUR.

8.   Hvis enten Europa-Parlamentet eller Rådet har ændret overførselsbeløbet, og den anden institution har godkendt det eller undladt at handle, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har ændret overførselsbeløbet, betragtes det laveste af de to beløb som godkendt, medmindre den pågældende EU-institution trækker sit overførselsforslag tilbage.

Artikel 32

Overførsler underlagt særlige bestemmelser

1.   Bevillinger, der modsvares af formålsbestemte indtægter, kan kun overføres, hvis sådanne indtægter bevarer deres oprindelige formål.

2.   Afgørelser om overførsler, der skal muliggøre anvendelse af nødhjælpsreserven, træffes af Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen.

Med henblik på dette stykke finder proceduren i artikel 31, stk. 3 og 4, anvendelse. Kan Europa-Parlamentet og Rådet ikke nå til enighed om Kommissionens forslag eller om at vedtage en fælles holdning med hensyn til anvendelsen af nødhjælpsreserven, undlader de at handle i forhold til dette overførselsforslag.

Forslag om overførsler fra nødhjælpsreserven ledsages af relevante og detaljerede bilag, som viser:

a)

de senest tilgængelige oplysninger om anvendelsen af bevillingerne og overslag over behovene indtil regnskabsårets udgang for den budgetpost, hvortil bevillingerne skal overføres

b)

en analyse af mulighederne for at reallokere bevillingerne.

KAPITEL 7

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og præstation

Artikel 33

Præstation og principperne om sparsommelighed, efficiens og effektivitet

1.   Bevillinger skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og således gennemføres under overholdelse af følgende principper:

a)

princippet om sparsommelighed, i henhold til hvilket de ressourcer, som EU-institutionen anvender til udførelse af sine aktiviteter, skal stilles til rådighed rettidigt, i den rigtige mængde og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris

b)

princippet om efficiens, som vedrører det optimale forhold mellem de anvendte ressourcer, de gennemførte aktiviteter og de mål, der nås

c)

princippet om effektivitet, som vedrører det omfang, i hvilket de forfulgte mål nås ved hjælp af de gennemførte aktiviteter.

2.   I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal der ved anvendelsen af bevillingerne fokuseres på præstation og med henblik herpå:

a)

skal der fastsættes forudgående mål for programmer og aktiviteter

b)

skal det ved hjælp af resultatindikatorer overvåges, at der gøres fremskridt med at nå målene

c)

skal Europa-Parlamentet og Rådet underrettes om fremskridt og problemer med at nå disse mål, jf. artikel 41, stk. 3, første afsnit, litra h), og artikel 247, stk. 1, litra e).

3.   Der fastsættes, hvis det er relevant, specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger som omhandlet i stk. 1 og 2 og relevante, accepterede, troværdige, nemme og robuste indikatorer.

Artikel 34

Evalueringer

1.   Programmer og aktiviteter, der giver anledning til betydelige udgifter, skal være genstand for forudgående og retrospektive evalueringer, som skal stå i forhold til målsætningerne og udgifterne.

2.   Forudgående evalueringer, der understøtter forberedelsen af programmer og aktiviteter, skal baseres på dokumentation for de pågældende programmers eller aktiviteters præstation, og skal indkredse og analysere de spørgsmål, der skal behandles, merværdien ved inddragelse af Unionen, målsætninger, forventede virkninger af forskellige muligheder og overvågnings- og evalueringsordninger.

For større programmer eller aktiviteter, der forventes at have betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger kan den forudgående evaluering ske i form af en konsekvensanalyse, som ud over at opfylde kravene i første afsnit indeholder en analyse af de forskellige mulige gennemførelsesmetoder.

3.   Retrospektive evalueringer skal vurdere programmets eller aktivitetens præstation, herunder aspekter såsom effektivitet, efficiens, kohærens, relevans og merværdi på EU-plan. Retrospektive evalueringer skal baseres på oplysningerne fra de overvågningsordninger og de indikatorer, der er fastsat for den pågældende foranstaltning. De skal foretages mindst én gang inden for hver flerårige finansielle ramme og så vidt muligt tilstrækkeligt tidligt til, at der kan tages hensyn til resultaterne i forudgående evalueringer eller konsekvensanalyser, som understøtter forberedelsen af beslægtede programmer og aktiviteter.

Artikel 35

Obligatorisk finansieringsoversigt

1.   Ethvert forslag eller initiativ, som Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) eller en medlemsstat forelægger lovgivningsmyndigheden, og som kan få budgetmæssige følger, herunder ændringer i antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt, der viser overslagene med hensyn til betalings- og forpligtelsesbevillinger, af en vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, og af en forudgående evaluering eller konsekvensanalyse som omhandlet i artikel 34.

Enhver ændring af et forslag eller initiativ, som forelægges lovgivningsmyndigheden, og som kan få betydelige budgetmæssige følger, herunder ændringer i antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt, der er udarbejdet af den EU-institution, som foreslår ændringen.

Finansieringsoversigten skal indeholde de finansielle og økonomiske oplysninger, der er nødvendige for, at lovgivningsmyndigheden kan vurdere, om der er behov for handling fra Unionens side. Finansieringsoversigten skal indeholde relevante oplysninger om sammenhængen med Unionens andre aktiviteter og eventuelle synergieffekter.

Når der er tale om flerårige operationer, skal finansieringsoversigten indeholde den forventede tidsplan for de årlige behov for forpligtelses- og betalingsbevillinger og stillinger, herunder eksternt personale, og en evaluering af deres finansielle virkninger på mellemlang og, om muligt, lang sigt.

2.   Under budgetproceduren tilvejebringer Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for, at udviklingen i bevillingsbehovene kan sammenlignes med de oprindelige overslag i finansieringsoversigten i takt med fremskridtene i forhandlingerne om det forslag eller initiativ, som er forelagt lovgivningsmyndigheden.

3.   For at mindske risikoen for svig, uregelmæssigheder og manglende opnåelse af målsætningerne skal finansieringsoversigten indeholde oplysninger om det interne kontrolsystem, der er indført, et overslag over omkostninger og fordele ved de kontroller, der er omfattet af et sådant system, og en vurdering af den forventede fejlrisiko samt oplysninger om eksisterende eller påtænkte svigforebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Denne vurdering skal tage hensyn til fejlenes sandsynlige omfang og art såvel som det pågældende politikområdes særlige betingelser og de regler, der gælder herfor.

4.   Kommissionen anslår ved fremlæggelsen af reviderede eller nye udgiftsmæssige forslag omkostningerne og fordelene ved kontrolsystemer samt forventet fejlrisikoniveau som omhandlet i artikel stk. 3.

Artikel 36

Intern kontrol med budgetgennemførelsen

1.   I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal budgettet gennemføres under overholdelse af en sådan effektiv og efficient intern kontrol, der er passende for den pågældende gennemførelsesmetode, og i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler.

2.   Med henblik på budgetgennemførelsen skal intern kontrol anvendes på alle niveauer i forvaltningen og være udformet til at give en rimelig sikkerhed for, at følgende målsætninger opfyldes:

a)

effektivitet, efficiens og sparsommelighed i forbindelse med transaktionerne

b)

pålidelig rapportering

c)

beskyttelse af aktiver og oplysninger

d)

forebyggelse, opdagelse, korrektion af og opfølgning på svig og uregelmæssigheder

e)

tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og regelmæssighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art.

3.   En effektiv intern kontrol skal baseres på bedste internationale praksis og omfatte navnlig følgende elementer:

a)

adskillelse af opgaver

b)

en passende strategi for risikostyring og kontrol, der omfatter kontrol på modtagerniveau

c)

undgåelse af interessekonflikter

d)

tilstrækkelige revisionsspor og dataintegritet i datasystemer

e)

procedurer for overvågning af effektivitet og efficiens

f)

procedurer for opfølgning på konstaterede svagheder og undtagelser i den interne kontrol

g)

regelmæssig vurdering af, om det interne kontrolsystem fungerer, som det skal.

4.   En effektiv intern kontrol skal baseres på følgende elementer:

a)

gennemførelse af en hensigtsmæssig strategi for risikostyring og kontrol, som koordineres blandt relevante aktører i kontrolkæden

b)

tilgængeligheden af kontrolresultaterne for alle relevante aktører i kontrolkæden

c)

tillid, hvor det er relevant, til forvaltningserklæringer fra gennemførelsespartnere og til uafhængige revisionsudtalelser, forudsat at kvaliteten af det arbejde, der ligger til grund herfor, er tilstrækkelig og acceptabel, og at arbejdet er udført i overensstemmelse med aftalte standarder

d)

rettidig anvendelse af korrigerende foranstaltninger, herunder i givet fald afskrækkende sanktioner

e)

klar og utvetydig lovgivning som grundlag for de pågældende politikker, herunder basisretsakter vedrørende elementerne i den interne kontrol

f)

afskaffelse af gentagne kontroller

g)

forbedring af forholdet mellem omkostninger og fordele ved for kontrol.

5.   Hvis omfanget af fejl under gennemførelsen af programmet vedvarende er højt, skal Kommissionen identificere svaghederne i kontrolsystemerne, analysere omkostninger og fordele ved mulige korrigerende foranstaltninger og tage eller foreslå passende skridt, såsom forenkling af de relevante bestemmelser, forbedring af kontrolsystemerne og ændring af programmets eller leveringssystemernes udformning.

KAPITEL 8

Princippet om gennemsigtighed

Artikel 37

Offentliggørelse af regnskaber og budgetter

1.   Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed.

2.   Budgettet og ethvert ændringsbudget offentliggøres i deres endeligt vedtagne form i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Europa-Parlamentets formand.

Budgetterne offentliggøres senest tre måneder efter den dato, hvor det fastslås, at de er endeligt vedtaget.

Snarest muligt og senest fire uger efter den endelige vedtagelse af budgettet offentliggøres på Kommissionens initiativ de endelige detaljerede budgettal på EU-institutioners websted på alle sprog indtil den officielle offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

De konsoliderede årsregnskaber offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på EU-institutioners websted.

Artikel 38

Offentliggørelse af oplysninger om modtagere og andre oplysninger

1.   Kommissionen giver på en hensigtsmæssig måde og rettidigt adgang til oplysninger om modtagere af midler, der er finansieret over budgettet, hvis budgettet gennemføres af denne i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a).

Første afsnit gælder også for andre EU-institutioner, når de gennemfører budgettet i henhold til artikel 59, stk. 1.

2.   Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og 4, skal følgende oplysninger offentliggøres under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og sikkerhed, navnlig beskyttelsen af personoplysninger:

a)

modtagerens navn

b)

modtagerens lokalitet, navnlig

i)

modtagerens adresse, når modtageren er en juridisk person

ii)

regionen på NUTS 2-niveau, når modtageren er en fysisk person

c)

det beløb, der er indgået retlige forpligtelser for

d)

foranstaltningens art og formål.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, offentliggøres kun i forbindelse med priser, tilskud og kontrakter, som er tildelt på grundlag af konkurrencer, tilskudsprocedurer eller udbudsprocedurer, og for eksperter, der er blevet udvalgt i henhold til artikel 237, stk. 2.

3.   Oplysningerne i stk. 2, første afsnit, offentliggøres ikke:

a)

for uddannelsesstøtte udbetalt til fysiske personer og anden direkte støtte til fysiske personer med særligt stort behov, jf. artikel 191, stk. 4, litra b)

b)

for kontrakter med meget lav værdi, der tildeles eksperter, der udvælges i henhold til artikel 237, stk. 2, samt kontrakter med meget lav værdi under det beløb, der er omhandlet i bilag I, punkt 14.4

c)

for finansiel støtte ydet gennem finansielle instrumenter på under 500 000 EUR.

d)

hvor en sådan offentliggørelse risikerer at udgøre en trussel mod de pågældende personers eller enheders rettigheder og frihedsrettigheder som beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder eller at skade modtagernes kommercielle interesser.

I de i første afsnit, litra c), omhandlede tilfælde skal de oplysninger, der gøres tilgængelige, begrænses til statistiske oplysninger, der er aggregeret i henhold til de relevante kriterier, såsom geografisk placering, modtagerens økonomiske typologi, type støtte, der er modtaget, og det EU-politikområde, hvorunder støtten blev ydet.

Med hensyn til fysiske personer baseres offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, på relevante kriterier såsom foranstaltningens hyppighed eller type og de involverede beløb.

4.   Personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), offentliggør oplysninger om modtagere i overensstemmelse med deres regler og procedurer, i det omfang disse regler anses for at være tilsvarende efter den vurdering, der foretages af Kommissionen i henhold til artikel 154, stk. 4, første afsnit, litra e), og forudsat at enhver offentliggørelse af personoplysninger er omfattet af garantier, der svarer til garantierne i denne artikel.

Organer, der er udpeget i henhold til artikel 63, stk. 3, offentliggør oplysninger i overensstemmelse med sektorspecifikke regler. Disse sektorspecifikke regler kan i overensstemmelse med det relevante retsgrundlag fravige nærværende artikels stk. 2 og 3, navnlig med hensyn til offentliggørelse af personoplysninger, hvis det er berettiget på grundlag af kriterierne omhandlet i nærværende artikels stk. 3, tredje afsnit, og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den pågældende sektor.

5.   Oplysningerne omhandlet i stk. 1 offentliggøres på EU-institutioners websted senest den 30. juni i året efter det regnskabsår, hvor der blev indgået retlige forpligtelser for de pågældende midler.

EU-institutioners websted skal indeholde en henvisning til det websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, kan findes, hvis de ikke offentliggøres direkte på et særligt websted for EU-institutioner.

Kommissionen giver på en hensigtsmæssig måde og rettidigt adgang til oplysninger om et fælles websted, hvor de oplysninger, som tilvejebringes af de personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 4, kan findes, herunder en henvisning til webstedets adresse.

6.   Hvis personoplysninger offentliggøres, fjernes oplysningerne to år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor der blev indgået retlige forpligtelser for midlerne. Dette gælder også personoplysninger vedrørende juridiske personer, hvis officielle navn identificerer en eller flere fysiske personer.

AFSNIT III

BUDGETTETS FASTLÆGGELSE OG STRUKTUR

KAPITEL 1

Fastlæggelse af budgettet

Artikel 39

Overslag over indtægter og udgifter

1.   Enhver anden EU-institution end Kommissionen opstiller et overslag over sine udgifter og indtægter, som den hvert år inden den 1. juli sender til Kommissionen og samtidigt til orientering til Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   Den højtstående repræsentant afholder konsultationer med de medlemmer af Kommissionen, der er ansvarlige for henholdsvis udviklingspolitik, naboskabspolitik, internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, om deres respektive ansvarsområder.

3.   Kommissionen opstiller et overslag over sine egne udgifter og indtægter, som den umiddelbart efter vedtagelsen sender til Europa-Parlamentet og Rådet. Ved udarbejdelsen af sit overslag anvender Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i artikel 40.

Artikel 40

Budgetoverslag for EU-organerne omhandlet i artikel 70

Hvert af de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70, sender i overensstemmelse med instrumentet om dets oprettelse hvert år senest den 31. januar Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet sit udkast til samlet programmeringsdokument, som indeholder dets årlige og flerårige programmering med den tilsvarende planlægning af menneskelige og finansielle ressourcer.

Artikel 41

Budgetforslag

1.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag, som indeholder budgetforslaget, senest den 1. september i det år, der ligger forud året, hvor budgettet skal gennemføres. Kommissionen sender forslaget til de nationale parlamenter til orientering.

Budgetforslaget skal indeholde en samlet oversigt over Unionens indtægter og udgifter og sammenfatter de overslag, der er omhandlet i artikel 39. Det kan også indeholde andre overslag end dem, der er opstillet af EU-institutioner.

Budgetforslaget følger den struktur og udformning, der er anført i artikel 47-52.

Hver af budgetforslagets sektioner forsynes med en indledning udarbejdet af den pågældende EU-institution.

Kommissionen udarbejder den generelle indledning til budgetforslaget. Den generelle indledning omfatter de finansielle opstillinger med de vigtigste oplysninger fordelt på afsnit og begrundelser for de bevillingsændringer, der foreslås fra det ene regnskabsår til det næste, fordelt på udgiftskategorierne i den flerårige finansielle ramme.

2.   For at sikre mere præcise og pålidelige overslag over de budgetmæssige følger af gældende lovgivning og lovgivningsforslag under behandling knytter Kommissionen en finansiel programmering for de følgende år, der er struktureret efter udgiftskategori, politikområde og budgetpost, til budgetforslaget. Den fuldstændige finansielle programmering omfatter de udgiftskategorier, der er indeholdt i punkt 30 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (37). Der forelægges oversigtsoplysninger for de udgiftskategorier, der ikke er indeholdt i punkt 30 i nævnte interinstitutionelle aftale.

Den vejledende finansielle programmering opdateres efter budgettets vedtagelse for at medtage budgetprocedurens resultat og eventuelle andre relevante beslutninger.

3.   Kommissionen forelægger sammen med budgetforslaget:

a)

en sammenligningstabel, der indeholder budgetforslaget for øvrige EU-institutioner og de oprindelige overslag for øvrige EU-institutioner som sendt til Kommissionen, og som, hvis det er relevant, angiver årsagerne til at budgetforslaget indeholder overslag, der afviger fra dem, som er udarbejdet af andre EU-institutioner

b)

eventuelle arbejdsdokumenter, som den finder nyttige i forbindelse med EU-institutioners stillingsfortegnelser, hvoraf den senest godkendte stillingsfortegnelse fremgår, og som indeholder en redegørelse for:

i)

alt personale ansat af Unionen, ordnet efter type af ansættelseskontrakt

ii)

politikken vedrørende stillinger og eksternt personale og for kønsbalancen

iii)

antallet af reelt besatte stillinger på den sidste dag i det år, der går forud for det år, hvor budgetforslaget fremlægges, og årsgennemsnittet af stillinger opgjort i fuldtidsækvivalenter, der reelt er til rådighed for det pågældende foregående år, med angivelse af fordelingen opgjort efter lønklasse, køn og administrativ enhed

iv)

stillingernes fordeling på politikområder

v)

for hver kategori af eksternt personale det oprindeligt anslåede antal af fuldtidsækvivalenter på basis af de godkendte bevillinger såvel som antallet af personer, der reelt er til rådighed, ved begyndelsen af det år, hvor budgetforslaget fremlægges, med angivelse af fordelingen af disse opgjort efter ansættelsesgruppe og, hvor det er relevant, lønklasse

c)

for så vidt angår de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71, et arbejdsdokument med oplysninger om indtægter og udgifter samt alle oplysninger om personale som omhandlet i litra b)

d)

et arbejdsdokument om den planlagte gennemførelse af bevillinger for regnskabsåret og om uindfriede forpligtelser

e)

for så vidt angår administrationsbevillinger, et arbejdsdokument med oplysninger om de administrationsudgifter, som Kommissionen skal afholde i medfør af dens budgetsektion

f)

et arbejdsdokument om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som også indeholder en vurdering af resultaterne og den planlagte opfølgning

g)

for så vidt angår finansiering til internationale organisationer, et arbejdsdokument, der indeholder:

i)

en oversigt over alle bidrag fordelt efter EU-program eller -fond og efter international organisation

ii)

en begrundelse med forklaring på, hvorfor det er mere effektivt for Unionen at finansiere de internationale organisationer end at handle direkte

h)

programerklæringer eller et andet relevant dokument, der indeholder følgende:

i)

angivelse af, hvilke EU-politikker og -mål programmet skal bidrage til

ii)

en klar redegørelse for baggrunden for intervention på EU-plan i overensstemmelse med bl.a. nærhedsprincippet

iii)

fremskridt med at nå programmålene som fastsat i artikel 33

iv)

en fuldstændig begrundelse, herunder en cost-benefit-analyse af foreslåede ændringer i bevillingsniveauet

v)

oplysninger om gennemførelsessatser for indeværende år og det foregående regnskabsår i forbindelse med programmet

i)

en samlet oversigt over forfaldsplanerne for betalinger, der efter program og udgiftsområde sammenfatter de betalinger, der skal foretages i efterfølgende regnskabsår til opfyldelse af budgetmæssige forpligtelser foreslået i budgetforslaget, som er indgået i foregående regnskabsår.

Hvor offentlig-private partnerskaber gør brug af finansielle instrumenter, inkluderes oplysningerne vedrørende disse instrumenter dog i det arbejdsdokument, der er omhandlet i stk. 4.

4.   I de tilfælde hvor Kommissionen gør brug af finansielle instrumenter, vedlægges budgetforslaget et arbejdsdokument, der for hvert finansielt instrument angiver følgende:

a)

en henvisning til det finansielle instrument og dets basisretsakt sammen med en generel beskrivelse af instrumentet, dets indvirkning på budgettet, dets varighed og merværdien af Unionens bidrag

b)

de finansielle institutioner, der er involveret i gennemførelsen, herunder eventuelle problemer i forbindelse med anvendelsen af artikel 155, stk. 2

c)

det finansielle instruments bidrag til opfyldelsen af det pågældende programs mål målt ud fra de fastsatte indikatorer, herunder, hvor det er relevant, den geografiske spredning

d)

de forventede transaktioner, herunder målvolumener baseret på den løftestangseffekt, der var sat som mål, og den forventede private kapital, der skal mobiliseres, eller, hvis der ikke foreligger oplysninger herom, på løftestangseffekten af de eksisterende finansielle instrumenter

e)

de budgetposter, der svarer til de pågældende transaktioner og de aggregerede budgetmæssige forpligtelser og betalinger fra budgettet

f)

det gennemsnitlige tidsrum mellem den budgetmæssige forpligtelse for de finansielle instrumenter og retlige forpligtelser for de enkelte projekter i form af egenkapital eller gæld, når denne varighed er længere end tre år

g)

indtægter og tilbagebetalinger i medfør af artikel 209, stk. 3, opført særskilt, herunder en evaluering af anvendelsen heraf

h)

værdien af egenkapitalinvesteringer i forhold til de foregående år

i)

det samlede beløb for hensættelser til tab og omkostninger såvel som eventuelle oplysninger om Unionens eksponering for finansiel risiko, herunder eventuelle eventualforpligtelser

j)

værdiforringelser og indfriede garantier både for det foregående år og de respektive akkumulerede tal

k)

det finansielle instruments præstation, herunder de investeringer, der er foretaget, målet og de opnåede løftestangs- og multiplikatoreffekter, og også en beløbsangivelse af den mobiliserede private kapital

l)

de tildelte ressourcer i den fælles hensættelsesfond og, når det er relevant, saldoen på forvaltningskontoen.

Arbejdsdokumentet omhandlet i første afsnit skal desuden indeholde en oversigt over de administrative omkostninger som følge af forvaltningsgebyrer og andre finansielle udgifter og driftsudgifter, der afholdes til forvaltningen af finansielle instrumenter, opstillet samlet og efter henholdsvis forvaltningspart og forvaltede finansielle instrument.

Kommissionen redegør for grundene til den i første afsnit, litra f), omhandlede varighed og forelægger, hvis det er relevant, en handlingsplan for afkortningen af varigheden inden for rammerne af den årlige dechargeperiode.

Det i første afsnit omhandlede arbejdsdokument skal i en klar og præcis tabel sammenfatte oplysninger efter finansielt instrument.

5.   I de tilfælde hvor Unionen har ydet en budgetgaranti, vedlægger Kommissionen budgetforslaget et arbejdsdokument, hvori der for hver budgetgaranti og for den fælles hensættelsesfond redegøres for følgende:

a)

en henvisning til budgetgarantien og dens basisretsakt sammen med en generel beskrivelse af budgetgarantien, dens indvirkning på de finansielle forpligtelser på budgettet, dens varighed og merværdien af Unionens bidrag

b)

budgetgarantiens modparter, herunder eventuelle problemer i forbindelse med anvendelsen af artikel 155, stk. 2

c)

budgetgarantiens bidrag til opfyldelsen af målene for budgetgarantien målt ud fra de fastsatte indikatorer, herunder, hvor det er relevant, den geografiske spredning og mobiliseringen af midler fra den private sektor

d)

oplysninger om de transaktioner, der er omfattet af budgetgarantien på aggregeret grundlag efter sektor, land og instrument, herunder, hvor det er relevant, porteføljer og støtte kombineret med andre EU-foranstaltninger

e)

de beløb, der er overført til modtagerne, og en vurdering af den løftestangseffekt, der er opnået som følge af de projekter, der støttes under budgetgarantien

f)

oplysninger aggregeret på samme grundlag som det, der er omhandlet i litra d), i forbindelse med træk på budgetgarantien, tab, udbytte, inddrevne beløb og andre betalinger, der er modtaget

g)

oplysninger om den finansielle forvaltning af den fælles hensættelsesfond samt dens præstation og risiko ved udgangen af det foregående kalenderår

h)

den faktiske tilførselssats for den fælles hensættelsesfond og, når det er relevant, de efterfølgende transaktioner i overensstemmelse med artikel 213, stk. 4

i)

kapitalstrømmene i den fælles hensættelsesfond i løbet af det foregående kalenderår samt væsentlige transaktioner og eventuelle andre relevante oplysninger om Unionens eksponering for finansiel risiko.

j)

i medfør af artikel 210, stk. 3, en vurdering af bæredygtigheden af eventualforpligtelser, som afholdes over budgettet, som følge af budgetgarantier eller finansiel bistand.

6.   Hvis Kommissionen gør brug af EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil, vedlægger den budgetforslaget et detaljeret arbejdsdokument om de aktiviteter, der støttes via disse trustfonde, herunder:

a)

om gennemførelsen af disse, idet der bl.a. skal fremgå oplysninger om overvågningsordningerne med de enheder, der gennemfører trustfondene

b)

deres forvaltningsomkostninger

c)

bidrag fra andre donorer end Unionen

d)

en foreløbig vurdering af deres præstation på grundlag af betingelserne i artikel 234, stk. 3

e)

en beskrivelse af, hvordan deres aktiviteter har bidraget til de mål, der er fastlagt i basisretsakten for det instrument, hvorfra Unionens bidrag til trustfondene blev leveret.

7.   Kommissionen vedlægger budgetforslaget en liste over sine afgørelser om pålæggelse af bøder på det konkurrenceretlige område og beløbet af hver pålagt bøde sammen med oplysninger om, hvorvidt bøderne er blevet endelige, eller om de er eller stadig kan gøres til genstand for appel ved Den Europæiske Unions Domstol, samt om muligt oplysninger om, hvornår hver enkelt bøde forventes at blive endelig.

8.   Kommissionen vedlægger budgetforslaget et arbejdsdokument, der for hver budgetpost, for hvilken der opføres interne eller eksterne formålsbestemte indtægter, angiver:

a)

det anslåede beløb for sådanne indtægter, der skal opføres

b)

det anslåede beløb for sådanne indtægter fremført fra foregående år.

9.   Sammen med budgetforslaget forelægger Kommissionen også alle yderligere arbejdsdokumenter, som den finder nyttige, når Europa-Parlamentet og Rådet skal vurdere budgetanmodningerne.

10.   I overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i Rådets afgørelse 2010/427/EU (38) sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et arbejdsdokument sammen med budgetforslaget, hvori følgende er udførligt beskrevet:

a)

alle administrations- og aktionsudgifter vedrørende Unionens optræden udadtil, herunder FUSP og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, finansieret over budgettet

b)

EU-Udenrigstjenestens samlede administrationsudgifter for det foregående år opdelt på hver enkelt EU-delegation og udgifter for EU-Udenrigstjenestens centrale administration samt aktionsudgifter opdelt efter geografisk område (regioner, lande), tematisk område, EU-delegation og mission.

11.   Desuden skal følgende fremgå af arbejdsdokumentet, der er omhandlet i stk. 10:

a)

antallet af stillinger for hver lønklasse i hver kategori og det antal faste og midlertidige stillinger, herunder kontraktansat og lokalt ansat personale, der er godkendt inden for rammerne af bevillingerne i hver EU-delegation og i EU-Udenrigstjenestens centrale administration

b)

enhver forhøjelse eller nedskæring i forhold til det foregående regnskabsår af antallet af stillinger opdelt efter lønklasse og kategori i EU-Udenrigstjenestens centrale administration og samtlige EU-delegationer

c)

antallet af stillinger, der er godkendt for det pågældende regnskabsår og, for det foregående regnskabsår, såvel som antallet af stillinger, der er besat af diplomater udsendt fra medlemsstater, og af EU-tjenestemænd

d)

en detaljeret oversigt over alt personale i EU-delegationerne på tidspunktet for fremlæggelsen af budgetforslaget, herunder opdeling efter geografisk område, køn, land og mission, idet der sondres mellem stillinger i stillingsfortegnelsen, kontraktansatte, lokalt ansatte og udsendte nationale eksperter, og over bevillinger, der er anmodet om i budgetforslaget, til sådanne personaletyper med dertil svarende overslag over antal fuldtidsækvivalenter på basis af de bevillinger, der er anmodet om.

Artikel 42

Ændringsskrivelse til budgetforslaget

Kommissionen kan på grundlag af enhver ny oplysning, der ikke var til rådighed, da budgetforslaget blev fastlagt, på eget initiativ eller efter anmodning fra en anden EU-institution for så vidt angår deres respektive sektioner samtidigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en eller flere ændringsskrivelser til budgetforslaget inden indkaldelsen af det forligsudvalg, der er omhandlet i artikel 314 i TEUF. Sådanne skrivelser kan omfatte en ændringsskrivelse med ajourførte udgiftsoverslag for navnlig landbruget.

Artikel 43

Medlemsstaters forpligtelser som følge af budgettets vedtagelse

1.   Europa-Parlamentets formand fastslår efter proceduren i artikel 314, stk. 9, i TEUF og Euratomtraktatens artikel 106A, at budgettet er endeligt vedtaget.

2.   Når det er fastslået, at budgettet er endeligt vedtaget, er medlemsstaterne fra den 1. januar i det følgende regnskabsår eller fra det tidspunkt, hvor det fastslås, at budgettet er endeligt vedtaget, hvis dette sker efter den 1. januar, forpligtet til at foretage betalinger til Unionen for skyldige beløb som nærmere fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

Artikel 44

Forslag til ændringsbudgetter

1.   Kommissionen kan i følgende tilfælde forelægge forslag til ændringsbudget, som primært er baseret på indtægter:

a)

for at opføre saldoen fra det foregående regnskabsår på budgettet i overensstemmelse med proceduren i artikel 18

b)

for at revidere overslaget over egne indtægter på grundlag af ajourførte økonomiske prognoser

c)

for at ajourføre det reviderede overslag over egne indtægter og andre indtægter såvel som for at evaluere tilstedeværelsen af og behovet for betalingsbevillinger.

Kommissionen kan i tilfælde af uundgåelige, særlige og uforudsete omstændigheder, navnlig med henblik på anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, forelægge forslag til ændringsbudgetter, der hovedsaglig er udgiftsdrevne.

2.   Anmodninger om ændringsbudgetter fra andre EU-institutioner end Kommissionen under samme omstændigheder som i stk. 1 sendes til Kommissionen.

Før fremlæggelsen af et forslag til ændringsbudget undersøger Kommissionen og de øvrige berørte EU-institutioner, hvilket spillerum der er for reallokering af de relevante bevillinger under særlig hensyntagen til en eventuel forventet underudnyttelse af bevillinger.

Artikel 43 finder anvendelse på ændringsbudgetter. Ændringsbudgetter begrundes i forhold til de budgetter, hvis overslag de ændrer.

3.   Kommissionen forelægger samtidig Europa-Parlamentet og Rådet sine forslag til ændringsbudgetter senest den 1. september i hvert regnskabsår, medmindre særlige og behørigt begrundede omstændigheder gør sig gældende, eller Den Europæiske Solidaritetsfond finder anvendelse, i hvilke tilfælde der kan fremlægges et forslag til ændringsbudget når som helst i årets løb. Den kan lade anmodninger om ændringsbudgetter fra andre EU-institutioner ledsage af en udtalelse.

4.   Forslag til ændringsbudgetter ledsages af de begrundelser og oplysninger om budgetgennemførelsen i det foregående og løbende regnskabsår, som foreligger ved udarbejdelsen af forslagene.

Artikel 45

Tidlig fremsendelse af overslag og budgetforslag

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet kan aftale at fremrykke visse datoer for fremsendelse af overslag samt for vedtagelse og fremsendelse af budgetforslaget. En sådan ordning må dog ikke medføre, at fristerne i artikel 314 i TEUF og Euratomtraktatens artikel 106A for behandlingen af disse tekster afkortes eller forlænges.

KAPITEL 2

Budgettets struktur og udformning

Artikel 46

Budgettets struktur

Budgettet består af følgende:

a)

en almindelig oversigt over indtægter og udgifter

b)

særskilte sektioner for hver EU-institution, bortset fra Det Europæiske Råd og Rådet, der indgår i samme sektion, med underopdeling i indtægter og udgifter.

Artikel 47

Budgetkontoplan

1.   Kommissionens indtægter samt de øvrige EU-institutioners indtægter og udgifter opdeles af Europa-Parlamentet og Rådet på afsnit, kapitler, artikler og konti i overensstemmelse med deres art eller formål.

2.   Oversigten over udgifter for budgetsektionen vedrørende Kommissionen opstilles efter en kontoplan vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og opdelt efter udgifternes formål.

Hvert afsnit svarer til et politikområde og hvert kapitel svarer som udgangspunkt til et program eller en aktivitet.

Hvert afsnit kan omfatte aktionsbevillinger og administrationsbevillinger. Inden for hvert afsnit samles administrationsbevillingerne i et enkelt kapitel.

Budgetkontoplanen skal overholde principperne om specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed. Den skal sikre den klarhed og gennemsigtighed, som er nødvendig for budgetprocessen, gøre det lettere at identificere de vigtigste formål som afspejlet i de relevante retsgrundlag, åbne mulighed for valg vedrørende politiske prioriteter og muliggøre en effektiv gennemførelse.

3.   Kommissionen kan anmode om tilføjelse af et pro memoria (p.m.) til en post uden godkendte bevillinger. En sådan anmodning godkendes efter proceduren i artikel 31.

4.   Ved opstillingen efter formål opdeles administrationsbevillingerne inden for de enkelte afsnit som følger:

a)

udgifter vedrørende personale, der er godkendt i stillingsfortegnelsen, der skal omfatte et bevillingsbeløb og et antal stillinger i fortegnelsen svarende til disse udgifter

b)

udgifter til eksternt personale og øvrige udgifter omhandlet i artikel 30, stk. 1, første afsnit, litra b), som finansieres over udgiftsområdet »administration« under den flerårige finansielle ramme

c)

udgifter vedrørende ejendomme og andre hertil knyttede udgifter, herunder rengøring og vedligeholdelse, lejeudgifter, telekommunikation, vand, gas og elektricitet

d)

udgifter til eksternt personale og teknisk bistand direkte tilknyttet gennemførelsen af programmer.

Alle typer af Kommissionens administrationsudgifter, der er fælles for flere afsnit, opføres i en separat samlet oversigt opdelt efter type.

Artikel 48

Negative indtægter

1.   Budgettet må ikke indeholde negative indtægter, undtagen når det er resultatet af negativ forrentning af indlån i alt.

2.   De egne indtægter, der oppebæres i henhold til afgørelse 2014/335/EU, Euratom, er nettobeløb og opføres som sådanne i budgettets samlede oversigt over indtægter.

Artikel 49

Hensættelser

1.   Hver sektion i budgettet kan omfatte et afsnit med »hensættelser«. Bevillingerne opføres under det pågældende afsnit i et af følgende tilfælde:

a)

der findes ingen basisretsakt for den pågældende foranstaltning på det tidspunkt, hvor budgettet fastsættes

b)

der er stærkt begrundet usikkerhed om, hvorvidt bevillingerne under de pågældende budgetposter er tilstrækkelige, eller om det er muligt at gennemføre dem på betingelser, der er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Bevillingerne i nævnte afsnit kan kun anvendes efter overførsler i overensstemmelse med proceduren i denne forordnings artikel 30, stk. 1, første afsnit, litra c), hvor vedtagelsen af basisretsakten er omfattet af proceduren i artikel 294 i TEUF, og i overensstemmelse med proceduren i nærværende forordnings artikel 31 i alle øvrige tilfælde.

2.   I tilfælde af alvorlige vanskeligheder med gennemførelsen kan Kommissionen i løbet af regnskabsåret foreslå, at der overføres bevillinger til afsnittet »hensættelser«. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om sådanne overførsler efter artikel 31.

Artikel 50

Negativ reserve

Budgetsektionen vedrørende Kommissionen kan omfatte en »negativ reserve« på højst 200 000 000 EUR. En sådan reserve, der opføres under et særligt afsnit, omfatter kun betalingsbevillinger.

Denne negative reserve anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsler efter proceduren i artikel 30 og 31.

Artikel 51

Nødhjælpsreserve

1.   Budgetsektionen vedrørende Kommissionen omfatter en nødhjælpsreserve til tredjelande.

2.   Den i stk. 1 omhandlede reserve skal anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsler efter proceduren i artikel 30 og 32.

Artikel 52

Budgettets udformning

1.   Budgettet viser:

a)

i den almindelige oversigt over indtægter og udgifter:

i)

Unionens anslåede indtægter i det løbende regnskabsår (»år n«)

ii)

de anslåede indtægter i det foregående regnskabsår og indtægterne i år n–2

iii)

forpligtelses- og betalingsbevillingerne for år n

iv)

forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det foregående regnskabsår

v)

de indgåede udgiftsforpligtelser og de betalte udgifter i år n–2, sidstnævnte også opført som procentdel af budgettet for år n

vi)

de relevante anmærkninger for hver underinddeling, jf. artikel 47, stk. 1, herunder henvisninger til basisretsakten, når der findes en sådan, og alle relevante forklaringer vedrørende arten af og formålet med bevillingerne

b)

i hver sektion indtægter og udgifter efter samme struktur som fastsat i litra a)

c)

for så vidt angår personale:

i)

for hver sektion en stillingsfortegnelse, der angiver antallet af stillinger i hver lønklasse inden for hver kategori og tjenestegruppe og antallet af faste og midlertidige stillinger, der godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne

ii)

en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling med henblik på direkte foranstaltninger, og en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over de samme bevillinger med henblik på indirekte foranstaltninger; fortegnelserne opdeles efter kategori og lønklasse og sondrer mellem faste og midlertidige stillinger, der godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne

iii)

en stillingsfortegnelse, der for hvert af de i artikel 70 omhandlede EU-organer, som modtager bidrag over budgettet, angiver antallet af stillinger for hver lønklasse og for hver kategori. Stillingsfortegnelserne skal ud for det antal stillinger, der godkendes for det pågældende regnskabsår, vise antallet af godkendte stillinger for det foregående år. Personalet ved Euratoms Forsyningsagentur opføres separat i Kommissionens stillingsfortegnelse

d)

for så vidt angår finansiel bistand og budgetgarantier:

i)

i den almindelige oversigt over indtægter budgetposter, der svarer til de pågældende transaktioner og er bestemt til opførelse af eventuelle tilbagebetalinger fra modtagere, der i første omgang har misligholdt deres forpligtelser. Disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.) og ledsages af relevante anmærkninger

ii)

i budgetsektionen vedrørende Kommissionen:

de budgetposter, der vedrører budgetgarantier i forbindelse med de pågældende transaktioner. Disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.), forudsat at der ikke herunder er opstået faktiske udgifter, der skal dækkes af endelige bevillinger

anmærkninger med henvisning til basisretsakten, de planlagte transaktioners omfang og varighed samt den budgetgaranti, som Unionen stiller i forbindelse med gennemførelsen af sådanne transaktioner

iii)

i et dokument vedlagt som bilag til budgetsektionen vedrørende Kommissionen til orientering også de tilsvarende risici:

løbende kapitaltransaktioner og gældsforvaltning

kapitaltransaktionerne og gældsforvaltningen i år n

e)

for så vidt angår finansielle instrumenter, der oprettes uden en basisretsakt:

i)

budgetposter, der svarer til de pågældende transaktioner

ii)

en generel beskrivelse af de finansielle instrumenter, herunder deres varighed og deres indvirkning på budgettet

iii)

de forventede transaktioner, herunder målvolumen baseret på den forventede løftestangs- og multiplikatoreffekt

f)

for så vidt angår de midler, der gennemføres af personer eller enheder i medfør af artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c):

i)

en henvisning til basisretsakten for det relevante program

ii)

tilsvarende budgetposter

iii)

en generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens varighed og indvirkning på budgettet

g)

de samlede udgifter vedrørende FUSP opført under et kapitel med overskriften »FUSP« med specifikke artikler, som omfatter FUSP's udgifter og indeholder specifikke budgetposter, der som minimum anfører de enkelte større missioner.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet kan ud over de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, vedlægge budgettet andre relevante dokumenter.

Artikel 53

Regler om stillingsfortegnelserne for personale

1.   De stillingsfortegnelser, der er omhandlet i artikel 52, stk. 1, litra c), udgør for hver EU-institution eller hvert EU-organ en ufravigelig grænse. Ingen udnævnelser må finde sted ud over den fastsatte grænse.

Med undtagelse af lønklasse AD 14, AD 15 og AD 16 kan hver EU-institution eller hvert EU-organ dog ændre sin stillingsfortegnelse med indtil 10 % af de godkendte stillinger på følgende betingelser:

a)

omfanget af personalebevillinger for hele regnskabsåret berøres ikke

b)

grænsen for det samlede antal godkendte stillinger for hver stillingsfortegnelse overskrides ikke

c)

EU-institutionen eller -organet har deltaget i en benchmarkingundersøgelse med andre EU-institutioner eller -organer iværksat gennem Kommissionens personalescreening.

EU-institutionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sine hensigter, tre uger før den foretager de i andet afsnit omhandlede ændringer. Hvis der foreligger behørigt begrundede indsigelser, som enten Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort opmærksom på inden denne frist, undlader EU-institutionen at foretage ændringerne, og proceduren i artikel 44 finder anvendelse.

2.   Uanset stk. 1, første afsnit, kan der kompenseres for virkningerne af deltidstjeneste, der er godkendt af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med vedtægten, ved andre udnævnelser.

KAPITEL 3

Budgetdisciplin

Artikel 54

Overholdelse af den flerårige finansielle ramme og afgørelse 2014/335/EU, Euratom

Budgettet overholder den flerårige finansielle ramme og afgørelse 2014/335/EU, Euratom.

Artikel 55

EU-retsakters overholdelse af budgettet

Hvis gennemførelsen af en EU-retsakt medfører overskridelse af de disponible budgetbevillinger, må den finansielle gennemførelse af en sådan retsakt ikke finde sted, før budgettet er blevet ændret i overensstemmelse hermed.

AFSNIT IV

BUDGETGENNEMFØRELSE

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 56

Budgetgennemførelse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

1.   Kommissionen har ansvaret for budgetgennemførelsen med hensyn til indtægter og udgifter i overensstemmelse med denne forordning og inden for rammerne af de godkendte bevillinger.

2.   Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Artikel 57

Information om videregivelse af personoplysninger til revisionsformål

I forbindelse med tilskud, udbud eller priser, der gennemføres ved direkte forvaltning, informeres potentielle tilskudsmodtagere, kandidater, tilbudsgivere og deltagere i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 om, at deres personoplysninger af hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser kan videregives til interne revisionstjenester, til Revisionsretten eller til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og mellem de anvisningsberettigede i Kommissionen og de forvaltningsorganer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 69, og de EU-organer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 70 og 71.

Artikel 58

Basisretsakt og undtagelser

1.   Bevillingerne på budgettet til EU-foranstaltninger anvendes kun, hvis der er vedtaget en basisretsakt.

2.   Uanset stk. 1 og på de betingelser, der er fastsat i stk. 3, 4 og 5, kan følgende bevillinger gennemføres uden en basisretsakt, forudsat at de foranstaltninger, de skal finansiere, falder ind under Unionens kompetence:

a)

bevillinger til pilotprojekter af eksperimentel art, der har til formål at vise, om en foranstaltning er gennemførlig og nyttig

b)

bevillinger til forberedende foranstaltninger inden for anvendelsesområdet for TEUF og Euratomtraktaten, der har til formål forberede forslag med henblik på vedtagelse af fremtidige foranstaltninger

c)

bevillinger til forberedende foranstaltninger inden for afsnit V i TEU

d)

bevillinger til punktuelle eller permanente foranstaltninger, som Kommissionen gennemfører i medfør af de opgaver, der i henhold til TEUF og Euratomtraktaten følger af dens prærogativer på det institutionelle plan ud over, bortset fra dens initiativret på det lovgivningsmæssige område til at fremsætte forslag som omhandlet i litra b), samt i medfør af særlige beføjelser, der tillægges den direkte ved artikel 154, 156, 159 og 160, artikel 168, stk. 2, artikel 171, stk. 2, artikel 173, stk. 2, artikel 175, stk. 2„ artikel 181, stk. 2, artikel 190, artikel 210, stk. 2, og artikel 214, stk. 6, i TEUF samt artikel 70 og artikel 77-85 i Euratomtraktaten

e)

bevillinger til hver enkelt EU-institutions drift i medfør af dens administrative autonomi.

3.   For så vidt angår de i stk. 2, litra a), omhandlede bevillinger må de relevante forpligtelsesbevillinger højst opføres på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår. De samlede bevillinger til pilotprojekter må ikke overstige 40 000 000 EUR pr. regnskabsår.

4.   For så vidt angår de i stk. 2, litra b), omhandlede bevillinger skal forberedende foranstaltninger indgå i en sammenhængende strategi og kan antage forskellige former. De relevante forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for tre på hinanden følgende regnskabsår. Proceduren for vedtagelsen af den relevante basisretsakt skal være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår. Under denne procedure skal der ved indgåelsen af bevillingsforpligtelser tages hensyn til den forberedende foranstaltnings særlige karakteristika for så vidt angår planlagte aktiviteter, mål og modtagere. Følgelig må de bevillinger, der er indgået forpligtelser for, ikke svare til dem, der tænkes anvendt til finansiering af den endelige foranstaltning.

De samlede bevillinger til nye forberedende foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b), må ikke overstige 50 000 000 EUR pr. regnskabsår, og de samlede bevillinger, som der faktisk er indgået forpligtelser for til forberedende foranstaltninger, må ikke overstige 100 000 000 EUR.

5.   For så vidt angår de i stk. 2, litra c), omhandlede bevillinger skal forberedende foranstaltninger begrænses til en kort periode og skal have til formål at fastlægge betingelserne for Unionens indsats for at opfylde målene for FUSP og for vedtagelsen af de nødvendige retlige instrumenter.

Med henblik på Unionens krisestyringsoperationer skal forberedende foranstaltninger bl.a. have til formål at vurdere de operative behov, sikre en hurtig første anvendelse af ressourcerne eller skabe betingelserne på stedet for iværksættelse af operationen. Forberedende foranstaltninger vedtages af Rådet på forslag fra den højtstående repræsentant.

For at sikre en hurtig gennemførelse af forberedende foranstaltninger underretter den højtstående repræsentant tidligst muligt Europa-Parlamentet og Kommissionen om Rådets hensigt om at iværksætte en forberedende foranstaltning og navnlig om de anslåede ressourcer, som er nødvendige til det pågældende formål. Kommissionen træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at midlerne udbetales hurtigt.

Finansieringen af foranstaltninger, som Rådet har vedtaget med henblik på forberedelse af Unionens krisestyringsoperationer i henhold til afsnit V i TEU, omfatter marginalomkostninger, som følger direkte af en specifik udsendelse til stedet af en mission eller et hold, som bl.a. involverer personale fra EU-institutioner, herunder højrisikoforsikring, rejse- og indkvarteringsudgifter og dagpenge.

Artikel 59

Andre EU-institutioners end Kommissionens budgetgennemførelse

1.   Kommissionen giver de øvrige EU-institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

2.   For at lette gennemførelsen af deres bevillinger kan EU-institutioner indgå aftaler på tjenesteenhedsplan med hinanden, der fastsætter betingelserne for levering af tjenesteydelser og varer samt udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller af ejendomskontrakter.

Disse aftaler skal gøre det muligt at overføre bevillinger eller kompensere for omkostninger som følge af deres gennemførelse.

3.   Der kan også indgås serviceleveranceaftaler som omhandlet i stk. 2 mellem afdelinger i EU-institutionerne, EU-organerne, europæiske kontorer, organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og kontoret for generalsekretæren for Europaskolernes Øverste Råd. Kommissionen og de øvrige EU-institutioner aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om de serviceleveranceaftaler, de indgår med andre EU-institutioner.

Artikel 60

Delegation af beføjelser vedrørende budgetgennemførelsen

1.   Kommissionen og hver af de øvrige EU-institutioner kan på de vilkår, der er fastsat i denne forordning og deres forretningsordener, og inden for fuldmagtsinstrumentets rammer delegere deres beføjelser vedrørende budgetgennemførelsen inden for deres respektive institutioner. De befuldmægtigede handler inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt har fået overdraget.

2.   Kommissionen kan i tillæg til stk. 1 delegere sine budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under dens egen budgetsektion til EU-delegationschefer og for at sikre kontinuiteten under delegationschefers fravær til stedfortrædende EU-delegationschefer. En sådan delegation berører ikke det ansvar for budgetgennemførelsen, der påhviler EU-delegationschefer. Hvis EU-delegationschefers fravær overstiger fire uger, reviderer Kommissionen sin afgørelse om at delegere budgetgennemførelsesbeføjelser. Når EU-delegationscheferne og disses stedfortrædere, når førstnævnte ikke er til stede, fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede ved videredelegation, anvender de Kommissionens budgetgennemførelsesbestemmelser og er underlagt samme pligter, forpligtelser og ansvar som enhver anden, der ved videredelegation fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede.

Kommissionen kan trække den i første afsnit omhandlede delegation af beføjelser tilbage i overensstemmelse med sine egne regler.

Med henblik på første afsnit træffer den højtstående repræsentant de nødvendige foranstaltninger til at lette samarbejdet mellem EU-delegationerne og Kommissionens tjenestegrene.

3.   EU-Udenrigstjenesten kan undtagelsesvis delegere sine budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under sin egen budgetsektion til kommissionsansatte ved EU-delegationen, hvis det er nødvendigt for at sikre kontinuiteten i forvaltningen af sådanne delegationer under EU-Udenrigstjenestens kompetente anvisningsberettigedes fravær fra det land, som vedkommendes delegation ligger i. I de undtagelsesvise tilfælde, hvor kommissionsansatte ved EU-delegationerne fungerer som EU-Udenrigstjenestens anvisningsberettigede ved videredelegation, anvender de EU-Udenrigstjenestens interne budgetgennemførelsesbestemmelser og er underlagt de samme pligter, forpligtelser og ansvar som enhver anden, der ved videredelegation fungerer som EU-Udenrigstjenestens anvisningsberettigede.

EU-Udenrigstjenesten kan trække den i første afsnit omhandlede delegation af beføjelser tilbage i overensstemmelse med sine egne regler.

Artikel 61

Interessekonflikter

1.   Finansielle aktører, jf. kapitel 4 i dette afsnit, og andre personer, herunder nationale myndigheder på ethvert niveau, der er involveret i budgetgennemførelse ved direkte, indirekte og delt forvaltning, herunder forberedende foranstaltninger med henblik herpå, revision eller kontrol, foretager ikke handlinger, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med Unionens interesser. De træffer passende foranstaltninger for at undgå, at der opstår interessekonflikt i de funktioner, der henhører under deres ansvar, og for at afhjælpe situationer, der objektivt set kan opfattes som en interessekonflikt.

2.   Hvis der er risiko for en interessekonflikt, som involverer en ansat hos en national myndighed, forelægger den pågældende sagen for sin overordnede. Hvis der foreligger en sådan risiko for personale omfattet af vedtægten, forelægger den pågældende sagen for den relevante ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede. Den relevante overordnede eller den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede bekræfter skriftligt, om der er konstateret en interessekonflikt. Hvis der er konstateret en interessekonflikt, sikrer ansættelsesmyndigheden eller den relevante nationale myndighed, at den pågældende indstiller alle aktiviteter i sagen. Den relevante ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede eller den relevante nationale myndighed sikrer, at alle yderligere hensigtsmæssige foranstaltninger træffes i overensstemmelse med den relevante lovgivning.

3.   Med henblik på stk. 1 er der tale om interessekonflikt, når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en finansiel aktør eller en anden person omhandlet i stk. 1, bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller enhver anden direkte eller indirekte personlig interesse.

KAPITEL 2

Gennemførelsesmetoder

Artikel 62

Metoder til budgetgennemførelse

1.   Kommissionen gennemfører budgettet på en af følgende måder:

a)

direkte (»direkte forvaltning«) som fastsat i artikel 125-153 ved dens tjenestegrene, herunder dens personale ved EU-delegationer under ledelse af de respektive delegationschefer i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, eller gennem forvaltningsorganer som omhandlet i artikel 69

b)

ved delt forvaltning med medlemsstaterne (»delt forvaltning«) som fastsat i artikel 63 og 125-129

c)

indirekte (»indirekte forvaltning«) som fastsat i artikel 125-149 og 154-159, hvis dette foreskrives i basisretsakten eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 58, stk. 2, litra a)-d), ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

i)

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

ii)

internationale organisationer eller deres agenturer, jf. artikel 156

iii)

Den Europæiske Investeringsbank (»EIB«) eller Den Europæiske Investeringsfond (»EIF«) eller begge, der optræder som en gruppe (»EIB-gruppen«)

iv)

de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71

v)

offentligretlige organer, herunder medlemsstatsorganisationer

vi)

privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, herunder medlemsstatsorganisationer, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

vii)

privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

viii)

organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er anført i den relevante basisretsakt.

For så vidt angår første afsnit, litra c), nr. vi), kan de krævede finansielle garantiers beløb fastsættes i den relevante basisretsakt og kan begrænses til det maksimale beløb for Unionens bidrag til det pågældende organ. I tilfælde af flere garanter fastsættes fordelingen af beløbet for det samlede ansvar, der skal dækkes af garantierne, i bidragsaftalen, der kan indeholde bestemmelser om, at hver garants ansvar skal stå i et rimeligt forhold til den andel, som dennes respektive bidrag til organet udgør.

2.   Med henblik på direkte forvaltning kan Kommissionen anvende de instrumenter, der er omhandlet i afsnit VII, VIII, IX, X og XII.

Med henblik på delt forvaltning er instrumenterne til budgetgennemførelse de, der er fastsat i de sektorspecifikke regler.

Med henblik på indirekte forvaltning anvender Kommissionen afsnit VI og, hvis der er tale om finansielle instrumenter og budgetgarantier, afsnit VI og X. De enheder, der medvirker til gennemførelsen, anvender de instrumenter til budgetgennemførelse, der er fastsat i den pågældende bidragsaftale.

3.   Kommissionen er ansvarlig for budgetgennemførelsen i overensstemmelse med artikel 317 i TEUF og må ikke uddelegere disse opgaver til tredjeparter, hvis disse opgaver indebærer en betydelig skønsmargen, der indebærer overvejelser af politisk art.

Kommissionen må ikke via aftaler i henhold til afsnit VII udlicitere opgaver, der indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser.

Artikel 63

Delt forvaltning med medlemsstaterne

1.   Når Kommissionen gennemfører budgettet ved delt forvaltning, delegeres der opgaver i tilknytning til budgetgennemførelsen til medlemsstaterne. Kommissionen og medlemsstaterne overholder principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling og sikrer synligheden af Unionens foranstaltninger, når de forvalter EU-midler. Med henblik herpå opfylder Kommissionen og medlemsstaterne deres respektive kontrol- og revisionsforpligtelser og påtager sig det deraf følgende ansvar i medfør af denne forordning. Yderligere bestemmelser fastsættes i sektorspecifikke regler.

2.   Medlemsstaterne træffer ved udførelsen af deres opgaver i tilknytning til budgetgennemførelsen alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige og administrative foranstaltninger, for at beskytte Unionens finansielle interesser, navnlig ved:

a)

at sikre, at foranstaltninger, der finansieres over budgettet, gennemføres korrekt og effektivt og i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler

b)

at udpege de organer, der har ansvaret for forvaltning og kontrol af EU-midler i overensstemmelse med stk. 3, og overvåge disse organer

c)

at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig

d)

i overensstemmelse med denne forordning og de sektorspecifikke regler at samarbejde med Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til Rådets forordning (EU) 2017/1939 (39), med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), når den er oprettet.

For at beskytte Unionens finansielle interesser udfører medlemsstaterne under overholdelse af proportionalitetsprincippet og i overensstemmelse med denne artikel og de relevante sektorspecifikke regler forudgående og efterfølgende kontrol, herunder, hvor det er relevant, på stedet af repræsentative og/eller risikobaserede stikprøver af transaktioner. De inddriver også uretmæssigt udbetalte beløb og indleder retsforfølgning, hvis det i forbindelse hermed er nødvendigt.

Medlemsstaterne pålægger modtagerne sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, når det er foreskrevet i sektorspecifikke regler eller i specifikke bestemmelser i national ret.

Kommissionen overvåger som led i sin risikovurdering og i overensstemmelse med sektorspecifikke regler de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er oprettet i medlemsstater. Kommissionen overholder i sit revisionsarbejde proportionalitetsprincippet og tager hensyn til størrelsen af den vurderede risiko i overensstemmelse med sektorspecifikke regler.

3.   Medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med de kriterier og procedurer, der er fastsat i sektorspecifikke regler, på passende niveau organer, som har ansvaret for forvaltning og kontrol af EU-midler. Sådanne organer kan også udføre opgaver uden tilknytning til forvaltningen af EU-midler og kan overdrage visse af deres opgaver til andre organer.

Ved udpegelsen af organer kan medlemsstaterne basere deres afgørelse på, om forvaltnings- og kontrolsystemerne i det væsentlige er de samme som dem, der allerede var indført for den foregående periode, og om de har fungeret effektivt.

Hvis revisions- og kontrolresultaterne viser, at de udpegede organer ikke længere opfylder kriterierne i de sektorspecifikke regler, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der rettes op på manglerne i gennemførelsen af disse organers opgaver, herunder ved at bringe udpegelsen til ophør i overensstemmelse med sektorspecifikke regler.

De sektorspecifikke regler definerer Kommissionens rolle i det forløb, der er fastsat i dette stykke.

4.   Organer udpeget i henhold til stk. 3 skal:

a)

indføre og sikre driften af et effektivt system til intern kontrol

b)

anvende et regnskabssystem, der rettidigt kan frembringe nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger

c)

give de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 5, 6 og 7

d)

sikre efterfølgende offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2-6.

Enhver behandling af personoplysninger skal overholde forordning (EU) 2016/679.

5.   Organer udpeget i henhold til stk. 3 giver senest den 15. februar i det følgende regnskabsår Kommissionen:

a)

deres regnskaber for de udgifter, der er afholdt i den relevante referenceperiode som fastlagt i sektorspecifikke regler, til udførelse af deres opgaver, og som blev forelagt Kommissionen til godtgørelse

b)

en årlig oversigt over de endelige revisionsberetninger og de udførte kontroller, herunder en analyse af arten og omfanget af fejl og svagheder, der er konstateret i systemerne, samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt.

6.   De i stk. 5, litra a), omhandlede regnskaber skal inkludere forfinansieringsbeløb og beløb, for hvilke inddrivelsesprocedurer er indledt eller afsluttet. De ledsages af en forvaltningserklæring, der bekræfter følgende ud fra de personers synspunkt, der er ansvarlige for forvaltningen af midlerne:

a)

at oplysningerne er korrekt udformet, fuldstændige og nøjagtige

b)

at udgifterne er anvendt til de tilsigtede formål som fastlagt i sektorspecifikke regler

c)

at de eksisterende kontrolsystemer sikrer de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

7.   De i stk. 5, litra a), omhandlede regnskaber og den i nævnte stykkes litra b) omhandlede oversigt ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der er udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. Udtalelsen skal fastslå, hvorvidt regnskaberne giver et retvisende og rimeligt billede, hvorvidt de udgifter, for hvilke der er søgt om godtgørelse fra Kommissionen, er lovlige og formelt korrekte, og hvorvidt de indførte kontrolsystemer fungerer ordentligt. Det skal også fremgå af udtalelsen, hvorvidt revisionsarbejdet rejser tvivl om de tilsikringer, der er gjort i den forvaltningserklæring, der er omhandlet i stk. 6.

Kommissionen kan efter meddelelse fra den berørte medlemsstat undtagelsesvis forlænge den frist den 15. februar, der er fastsat i stk. 5, til den 1. marts.

Medlemsstaterne kan på det relevante niveau offentliggøre de oplysninger, som er omhandlet i stk. 5 og 6 samt i nærværende stykke.

Medlemsstaterne kan herudover forelægge erklæringer, som er undertegnet på det relevante niveau, for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen baseret på oplysninger som omhandlet i stk. 5 og 6 og i nærværende stykke.

8.   For at sikre, at EU-midlerne anvendes i overensstemmelse med de relevante regler, skal Kommissionen:

a)

anvende procedurer for gennemgangen og godkendelsen af de udpegede organers regnskaber og derved sikre, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende

b)

udelukke udgifter, der er foretaget i strid med de relevante regler, fra EU-finansiering

c)

afbryde betalingsfrister eller suspendere betalinger, når det er foreskrevet i sektorspecifikke regler.

Kommissionen ophæver fuldstændigt eller delvist afbrydelsen af betalingsfrister eller suspenderingen af betalinger, når en medlemsstat har fremsat sine bemærkninger, og så snart den har truffet eventuelt nødvendige foranstaltninger. Alle forpligtelser efter nærværende stykke behandles i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9.

9.   Sektorspecifikke regler skal tage hensyn til behovene hos EU-programmerne for europæisk territorialt samarbejde, navnlig hvad angår indholdet af forvaltningserklæringen, forløbet i stk. 3 og revisionsfunktionen.

10.   Kommissionen udarbejder en fortegnelse over organer, der efter sektorspecifikke regler er ansvarlige for forvaltnings-, certificerings- og revisionsaktiviteter.

11.   Medlemsstaterne kan anvende midler, der tildeles dem ved delt forvaltning, i kombination med de foranstaltninger og instrumenter, der gennemføres i medfør af forordning (EU) 2015/1017, i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i de relevante sektorspecifikke regler.

KAPITEL 3

Europæiske kontorer og EU-organer

Afdeling 1

Europæiske kontorer

Artikel 64

Omfanget af de europæiske kontorers beføjelser

1.   Inden der oprettes et nyt europæisk kontor, udarbejder Kommissionen en cost-benefit-analyse og en vurdering af de tilknyttede risici, underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne heraf og foreslår at opføre de nødvendige bevillinger i et bilag til budget sektionen vedrørende Kommissionen.

2.   Inden for rammerne af deres beføjelser:

a)

skal de europæiske kontorer udføre de obligatoriske opgaver, der er fastsat i retsakten om deres oprettelse eller i andre EU-retsakter

b)

kan de europæiske kontorer i overensstemmelse med artikel 66 udføre ikkeobligatoriske opgaver, der er godkendt af deres forvaltningskomitéer under hensyntagen til cost-benefit-forholdet og de tilknyttede risici for de involverede parter.

3.   Dette afsnit finder med undtagelse af nærværende artikels stk. 4, artikel 66 og artikel 67, stk. 1, 2 og 3, anvendelse på OLAF.

4.   Kommissionens interne revisor er ansvarlig for udførelsen af alle de opgaver, der er omhandlet i dette afsnits kapitel 8.

Artikel 65

Bevillinger vedrørende europæiske kontorer

1.   De bevillinger, der godkendes til gennemførelsen af hvert europæisk kontors opgaver, opføres under en specifik budgetpost i budgetsektionen vedrørende Kommissionen og udspecificeres i et bilag til denne sektion.

Det bilag, der er omhandlet i første afsnit, udformes som en oversigt over indtægter og udgifter, der opdeles på samme måde som budgetsektionerne.

De bevillinger, der opføres i bilaget:

a)

skal dække alle de finansielle behov, hvert europæisk kontor har i forbindelse med udførelsen af de obligatoriske opgaver, der er fastsat i retsakten om dets oprettelse eller i andre EU-retsakter

b)

kan dække et europæisk kontors finansielle behov i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som EU-institutioner, EU-organer, andre europæiske kontorer og agenturer oprettet ved eller i medfør af traktaterne anmoder om, og som er godkendt i overensstemmelse med retsakten om kontorets oprettelse.

2.   For så vidt angår de bevillinger, der er opført i bilaget for hvert europæisk kontor, delegerer Kommissionen beføjelserne som anvisningsberettiget til det pågældende europæiske kontors direktør i overensstemmelse med artikel 73.

3.   Stillingsfortegnelsen for hvert europæisk kontor knyttes som bilag til Kommissionens stillingsfortegnelse.

4.   Direktøren for hvert europæisk kontor træffer afgørelse om overførsler inden for det i stk. 1 omhandlede bilag. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sådanne overførsler.

Artikel 66

Ikkeobligatoriske opgaver

1.   For så vidt angår de ikkeobligatoriske opgaver, der er omhandlet i artikel 64, stk. 2, litra b), kan et europæisk kontor:

a)

få delegation til dets direktør fra EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer sammen med en delegation af den anvisningsberettigedes beføjelser vedrørende bevillinger, der er opført i budgetsektionen vedrørende EU-institutionen, EU-organet eller det andet europæiske kontor

b)

indgå ad hoc-serviceleveranceaftaler med EU-institutioner, EU-organer, andre europæiske kontorer eller tredjeparter.

2.   I de i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde fastsætter de pågældende EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer grænserne og betingelserne for delegationen af beføjelser. En sådan delegation aftales i overensstemmelse med retsakten om oprettelse af det europæiske kontor, navnlig hvad angår betingelserne og retningslinjerne for delegationen.

3.   I de i stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde vedtager direktøren for det europæiske kontor i overensstemmelse med retsakten om dets oprettelse de specifikke bestemmelser for gennemførelsen af opgaverne, dækningen af påløbne omkostninger og den dertil svarende regnskabsføring. Det europæiske kontor underretter de pågældende EU-institutioner, EU-organer eller andre europæiske kontorer om resultaterne af dette regnskab.

Artikel 67

Europæiske kontorers regnskaber

1.   Hvert europæisk kontor opstiller et regnskab over sine udgifter, som gør det muligt at fastslå andelen af leverede ydelser til de enkelte EU-institutioner, EU-organer eller andre europæiske kontorer. Det pågældende europæiske kontors direktør vedtager efter styrelsesudvalgets godkendelse de kriterier, som regnskabet skal baseres på.

2.   Anmærkningerne vedrørende den særlige budgetpost, hvorunder de samlede bevillinger til hvert europæisk kontor, der har fået delegeret beføjelser som anvisningsberettiget i henhold til artikel 66, stk. 1, litra a), er opført, skal vise et overslag over omkostningerne i forbindelse med de ydelser, som det pågældende kontor leverer til hver(t) af de pågældende EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer. Dette skal udarbejdes på grundlag af det regnskab, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

3.   Hvert europæisk kontor, der har fået delegeret beføjelser som anvisningsberettiget i henhold til artikel 66, stk. 1, litra a), underretter de pågældende EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer om resultaterne af det regnskab, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

4.   Hvert europæisk kontors regnskab udgør en integrerende del af Unionens regnskab efter artikel 241.

5.   Kommissionens regnskabsfører kan på forslag af det pågældende europæiske kontors styrelsesudvalg delegere nogle af sine beføjelser vedrørende inddrivelsen af indtægter og betaling af udgifter, der udføres direkte af det pågældende europæiske kontor, til en af det europæiske kontors ansatte.

6.   Til dækning af et europæisk kontors likviditetsbehov kan Kommissionen på forslag af styrelsesudvalget åbne bank- og postgirokonti i kontorets navn. Ved regnskabsårets udløb afstemmes og reguleres den årlige kassesaldo mellem det pågældende europæiske kontor og Kommissionen.

Afdeling 2

Agenturer og EU-organer

Artikel 68

Anvendelse på Euratoms Forsyningsagentur

Denne forordning finder anvendelse på gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur.

Artikel 69

Forvaltningsorganer

1.   Kommissionen kan delegere beføjelser til forvaltningsorganer til helt eller delvist at gennemføre et EU-program eller -projekt, herunder pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og afholdelsen af administrationsudgifter, på dens vegne og ansvar, jf. Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 (40). Forvaltningsorganer oprettes ved en kommissionsafgørelse og er juridiske personer efter EU-retten. De modtager et årligt bidrag.

2.   Forvaltningsorganers direktører fungerer som delegerede anvisningsberettigede for gennemførelsen af aktionsbevillingerne vedrørende de EU-programmer, som de helt eller delvis forvalter.

3.   Et forvaltningsorgans styrelsesudvalg kan aftale med Kommissionen, at Kommissionens regnskabsfører også skal fungere som regnskabsfører for det pågældende forvaltningsorgan. Styringsudvalget kan også overdrage dele af det pågældende forvaltningsorgans regnskabsførers opgaver til Kommissionens regnskabsfører under hensyn til omkostningseffektiviteten. I begge tilfælde skal der træffes de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver interessekonflikt.

Artikel 70

Organer nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 269 for at supplere denne forordning med en rammefinansforordning for organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten, og som er juridiske personer og modtager bidrag over budgettet.

2.   Rammefinansforordningen skal tage udgangspunkt i de principper og regler, der er fastlagt i nærværende forordning, under hensyntagen til de i stk. 1 omhandlede organers særlige forhold.

3.   De finansielle bestemmelser for de organer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke afvige fra rammefinansforordningen, medmindre det er nødvendigt på grund af deres særlige behov og med forbehold af Kommissionens forudgående samtykke.

4.   Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet decharge for gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede organers budgetter. De organer, der er omhandlet i stk. 1, samarbejder fuldt ud med de EU-institutioner, der er involveret i dechargeproceduren, og tilvejebringer, når det er relevant, de nødvendige supplerende oplysninger, herunder ved at deltage i møder i de relevante organer.

5.   Kommissionens interne revisor har samme beføjelser over for de i stk. 1 omhandlede organer som over for Kommissionen.

6.   En uafhængig ekstern revisor skal verificere, at årsregnskaberne for hvert af de i stk. 1 omhandlede organer giver et korrekt billede af det relevante organs indtægter, udgifter og finansielle stilling inden konsolideringen i Kommissionens endelige årsregnskab. Medmindre andet er bestemt i den relevante basisretsakt, udarbejder Revisionsretten en særlig årsberetning om hvert organ i overensstemmelse med kravene i artikel 287, stk. 1, i TEUF. Ved udarbejdelsen af den pågældende beretning tager Revisionsretten det revisionsarbejde, der er udført af den uafhængige eksterne revisor, og de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på revisorens konklusioner, i betragtning.

7.   Alle aspekter af de i stk. 6 omhandlede uafhængige eksterne revisioner, herunder rapporterede konklusioner, forbliver under Revisionsrettens fulde ansvar.

Artikel 71

Offentlig-private partnerskabsorganer

Organer, der er juridiske personer, og som er nedsat ved en basisretsakt og har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, vedtager deres egne finansielle bestemmelser.

Disse bestemmelser skal omfatte et sæt principper, der er nødvendige for at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 269 for at supplere denne forordning med en finansforordningsmodel, der fastlægger de principper, der er nødvendige for at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler, og som skal baseres på artikel 154.

De finansielle bestemmelser for de offentlig-private partnerskabsorganer må ikke afvige fra finansforordningsmodellen, medmindre det er nødvendigt på grund af deres særlige behov og med forbehold af Kommissionens forudgående samtykke.

Artikel 70, stk. 4-7, finder anvendelse på offentlig-private partnerskabsorganer.

KAPITEL 4

Finansielle aktører

Afdeling 1

Princippet om adskillelse af funktioner

Artikel 72

Adskillelse af funktioner

1.   Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører skal være adskilte og er indbyrdes uforenelige.

2.   Hver EU-institution giver hver enkelt finansiel aktør de ressourcer, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sine funktioner, samt en detaljeret beskrivelse af den pågældendes opgaver, rettigheder og forpligtelser.

Afdeling 2

Den anvisningsberettigede

Artikel 73

Den anvisningsberettigede

1.   Hver EU-institution udøver funktionen som anvisningsberettiget.

2.   I dette afsnit forstås ved »ansatte« personer, der er omfattet af vedtægten.

3.   Hver EU-institution delegerer under overholdelse af betingelserne i sin forretningsorden funktionen som anvisningsberettiget til ansatte på et passende niveau. Den angiver i sine interne administrative regler, hvilke ansatte den delegerer disse funktioner til, omfanget af de delegerede beføjelser, og hvorvidt personerne, til hvem disse beføjelser er delegeret, kan videredelegere beføjelserne.

4.   Funktionen som anvisningsberettiget kan kun delegeres eller videredelegeres til ansatte.

5.   Den ansvarlige anvisningsberettigede handler inden for de grænser, der er fastsat i fuldmagtsinstrumentet. Den ansvarlige anvisningsberettigede kan bistås af en eller flere ansatte, der har til opgave under den anvisningsberettigedes ansvar at gennemføre visse transaktioner, der er nødvendige for budgetgennemførelsen og tilvejebringelsen af finansielle og forvaltningsmæssige oplysninger.

6.   Hver af de EU-institutioner og hvert af de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70, underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Revisionsretten og Kommissionens regnskabsfører inden to uger fra udpegelsen og fratrædelsen af ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, interne revisorer og regnskabsførere og om eventuelle interne bestemmelser, som institutionen eller organet vedtager om finansielle anliggender.

7.   Hver EU-institution underretter Revisionsretten om delegation af beføjelser og om udpegelsen af forskudsbestyrere i henhold til artikel 79 og 88.

Artikel 74

Den anvisningsberettigedes beføjelser og opgaver

1.   Den anvisningsberettigede er i den pågældende EU-institution ansvarlig for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes, i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder ved at sikre præstationsrapportering, og for at sikre, at kravene om lovlighed og formel rigtighed samt ligebehandling af modtagerne overholdes.

2.   Med henblik på stk. 1 etablerer den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i overensstemmelse med artikel 36 og de minimumsstandarder, der er fastsat af den enkelte EU-institution, og under hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisatorisk struktur samt interne kontrolsystemer, der er tilpasset udførelsen af opgaverne. Etableringen af en sådan struktur og sådanne systemer understøttes af en omfattende risikoanalyse, der tager hensyn til overvejelser vedrørende deres omkostningseffektivitet og præstation.

3.   Den anvisningsberettigede indgår med henblik på afholdelsen af udgifter budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser betalinger samt foretager de handlinger, der er nødvendige forud for gennemførelsen af bevillingerne.

4.   Den ansvarlige anvisningsberettigede skal med henblik på at modtage indtægter udfærdige overslag over fordringer, fastlægge udestående fordringer og udstede indtægtsordrer. Hvor det er relevant, giver den ansvarlige anvisningsberettigede afkald på konstaterede fordringer.

5.   For at forhindre fejl og uregelmæssigheder, inden transaktioner godkendes, og for at afbøde risici for manglende opfyldelse af målene, er hver transaktion genstand for mindst en forudgående kontrol af de operationelle og finansielle aspekter af transaktionen på grundlag af en flerårig kontrolstrategi, der tager hensyn til risikoen.

Omfanget af den forudgående kontrol med hensyn til hyppighed og intensitet fastlægges af den ansvarlige anvisningsberettigede under hensyntagen til resultaterne af tidligere kontrol og ud fra en vurdering af risici og omkostningseffektivitet på grundlag af den anvisningsberettigedes egen risikoanalyse. I tilfælde af tvivl kan den anvisningsberettigede, som er ansvarlig for godkendelsen af de pågældende transaktioner, som led i den forudgående kontrol anmode om yderligere oplysninger eller udføre kontrol på stedet med henblik på at opnå rimelig sikkerhed.

For hver enkelt transaktion udføres verificeringen af andre ansatte end dem, der iværksatte transaktionen. De ansatte, der udfører verificeringen af en transaktion, må ikke være underordnet dem, der iværksatte transaktionen.

6.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan indføre efterfølgende kontrol for at opdage og korrigere fejl og uregelmæssigheder i transaktioner, efter at de er blevet godkendt. Sådan kontrol kan ske på grundlag af stikprøver afhængigt af risikoen og skal tage hensyn til resultaterne af forudgående kontrol såvel som overvejelser vedrørende omkostningseffektivitet og præstation.

Den efterfølgende kontrol foretages af andre ansatte end dem, som har haft ansvaret for den forudgående kontrol. De ansatte, der er ansvarlige for den efterfølgende kontrol, må ikke være underordnet de ansatte, der er ansvarlige for den forudgående kontrol.

Regler og procedurer, herunder tidsfrister, for revision af tilskudsmodtagerne skal være klare, konsekvente og gennemsigtige og stilles til rådighed for tilskudsmodtagerne, når tilskudsaftalen underskrives.

7.   De anvisningsberettigede og ansatte, der er ansvarlige for budgetgennemførelsen, skal have de nødvendige faglige færdigheder.

I hver EU-institution sikrer den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede følgende:

a)

at de ved videredelegation bemyndigede anvisningsberettigede og deres ansatte modtager regelmæssigt opdaterede og hensigtsmæssige oplysninger om og kurser i kontrolstandarderne og metoderne og teknikkerne til det formål

b)

at der om nødvendigt træffes foranstaltninger til at sikre, at kontrolsystemerne fungerer effektivt i overensstemmelse med stk. 2.

8.   Hvis en ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning af og kontrollen med transaktionerne, finder, at en beslutning, som dennes overordnede pålægger vedkommende at effektuere eller acceptere, er i strid med gældende regler, med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning eller med de faglige regler, som vedkommende skal overholde, underretter vedkommende sin nærmeste umiddelbart overordnede herom. Hvis den ansatte gør dette skriftligt, skal den nærmeste umiddelbart overordnede svare skriftligt. Hvis den umiddelbart overordnede ikke reagerer eller bekræfter den oprindelige beslutning eller instruks, og den ansatte finder, at denne bekræftelse ikke er tilstrækkelig i betragtning af de fremsatte forbehold, underretter den ansatte skriftligt den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede herom. Hvis sidstnævnte ikke svarer inden for en rimelig frist afhængig af sagens omstændigheder og under alle omstændigheder senest inden en måned, underretter den ansatte det relevante panel, der er omhandlet i artikel 143.

I tilfælde af ulovlige aktiviteter, svig eller korruption, som kan skade Unionens interesser, underretter den ansatte de myndigheder og organer, der er udpeget i vedtægten og i EU-institutioners afgørelser om nærmere vilkår og betingelser for interne undersøgelser i forbindelse med forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter til skade for Unionens interesser. Aftaler med eksterne revisorer, der udfører revisioner af Unionens finansielle forvaltning, skal indeholde en forpligtelse for den eksterne revisor til at underrette den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede om enhver mistanke om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, som kan skade Unionens interesser.

9.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede redegør over for EU-institutionen for sin virksomhed i en årsberetning, der indeholder oplysninger om de finansielle og forvaltningsmæssige forhold, herunder kontrolresultater, med erklæring om, at vedkommende, medmindre andet er præciseret i eventuelle forbehold vedrørende nærmere afgrænsede indkomst- og udgiftsområder, har rimelig sikkerhed for at:

a)

oplysningerne i beretningen giver et retvisende og rimeligt billede

b)

de midler, der var afsat til de i beretningen beskrevne aktiviteter, er anvendt til de tilsigtede formål og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og

c)

at de eksisterende kontrolprocedurer giver de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Årsberetningen skal indeholde oplysninger om de transaktioner, der er gennemført i forhold til de opstillede mål og overvejelser vedrørende præstation i de strategiske planer, om de dermed forbundne risici, om, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet, og om det interne kontrolsystems efficiens og effektivitet. Beretningen skal inkludere en overordnet vurdering af omkostningerne og fordelene ved kontrollen og oplysninger om, i hvilket omfang de godkendte aktionsudgifter bidrager til at nå Unionens strategiske mål og skaber en merværdi på EU-plan. Kommissionen udarbejder en sammenfatning af årsberetningerne for det foregående år.

De anvisningsberettigedes årsberetninger for regnskabsåret og, hvor det er relevant, de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i EU-institutionerne, EU-organerne, de europæiske kontorer og agenturerne offentliggøres senest den 1. juli det følgende regnskabsår på webstedet for den pågældende EU-institution eller det pågældende europæiske kontor, EU-organ eller agentur på en lettilgængelig måde, med forbehold af behørigt begrundede fortroligheds- og sikkerhedshensyn.

10.   De ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede registrerer for hvert regnskabsår de kontrakter, der er indgået efter udbud med forhandling, jf. bilag I, punkt 11.1, litra a)-f), og punkt 39. Hvis andelen af udbud med forhandling set i forhold til antallet af kontrakter tildelt af samme ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede er steget væsentligt i forhold til tidligere år, eller hvis denne andel er betydeligt større end det gennemsnit, der er registreret i EU-institutionen, aflægger den ansvarlige anvisningsberettigede rapport til den pågældende EU-institution og redegør for de foranstaltninger, der eventuelt er truffet for at ændre på denne tendens. Hver EU-institution fremsender en rapport vedrørende udbud med forhandling til Europa-Parlamentet og Rådet. For Kommissionens vedkommende vedlægges denne rapport som bilag til den sammenfatning af årsberetningerne, der er omhandlet i stk. 9.

Artikel 75

De anvisningsberettigedes opbevaring af bilag

Den anvisningsberettigede etablerer papirbaserede eller elektroniske systemer til opbevaring af originale bilag knyttet til budgetgennemførelsen. Sådanne bilag skal opbevares i mindst fem år regnet fra Europa-Parlamentets meddelelse af decharge for det regnskabsår, som bilagene vedrører.

Uden at dette berører stk. 1, skal bilag vedrørende transaktioner under alle omstændigheder opbevares indtil udgangen af året efter, at de pågældende transaktioner er endeligt afsluttet.

Personoplysninger i bilag slettes om muligt, når disse oplysninger ikke er nødvendige med henblik på budgetdecharge, kontrol og revision. Artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på opbevaring af trafikdata.

Artikel 76

EU-delegationschefernes beføjelser og opgaver

1.   Hvis EU-delegationschefer fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, er de underlagt Kommissionen som den EU-institution, der er ansvarlig for fastsættelsen, udøvelsen, overvågningen og vurderingen af deres opgaver og ansvar som anvisningsberettigede ved videredelegation, og de samarbejder tæt med Kommissionen om korrekt gennemførelse af midlerne, navnlig med henblik på at sikre de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i forvaltningen af midlerne og effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. De er underlagt Kommissionens interne regler og Kommissionens charter ved gennemførelsen af de finansielle forvaltningsopgaver, der er videredelegeret til dem. De kan ved udførelsen af deres funktioner bistås af kommissionsansatte ved EU-delegationerne.

EU-delegationschefer træffer til det formål de nødvendige foranstaltninger for at forhindre enhver situation, som kan bringe Kommissionens evne til at leve op til sit ansvar for gennemførelsen af det budget, de er pålagt ved videredelegation, i fare og forhindre enhver konflikt mellem prioriteter, der sandsynligvis kan få indvirkning på de finansielle forvaltningsopgaver, som de varetager ved videredelegation.

Opstår der en situation eller en konflikt som omhandlet i andet afsnit, underretter EU-delegationschefer straks Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens ansvarlige generaldirektører herom. Disse generaldirektører træffer passende foranstaltninger til afhjælpning af situationen.

2.   EU-delegationschefer, der befinder sig i en situation som den, der er omhandlet i artikel 74, stk. 8, henviser spørgsmålet til det panel, der er omhandlet i artikel 143. Er der tale om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser, underretter delegationschefen de myndigheder og organer, der er udpeget i den relevante lovgivning.

3.   EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, aflægger rapport til deres ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, således at sidstnævnte kan indføje rapporterne i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9. EU-delegationschefers rapporter skal indeholde oplysninger om efficiensen og effektiviteten af interne kontrolsystemer, der er etableret i deres delegation, og om forvaltningen af opgaver, de varetager ved subdelegation, samt indeholde den i artikel 92, stk. 5, tredje afsnit, omhandlede erklæring. Disse rapporter vedføjes årsberetningen fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som bilag og stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet under behørig hensyntagen til deres fortrolige karakter, hvor det er relevant.

EU-delegationschefer samarbejder fuldt ud med de EU-institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringer i givet fald nødvendige supplerende oplysninger. I den forbindelse kan de anmodes om at deltage i møder i de relevante organer og bistå den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede.

EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, besvarer enhver anmodning fra den anvisningsberettigede, Kommissionen har bemyndiget ved delegation, på Kommissionens egen foranledning eller, når det sker som led i dechargeproceduren, efter anmodning fra Europa-Parlamentet.

Kommissionen sikrer, at videredelegationen af beføjelser til EU-delegationschefer ikke er til skade for dechargeproceduren i henhold til artikel 319 i TEUF.

4.   Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse på EU-delegationschefers stedfortrædere, når de fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i EU-delegationschefers fravær.

Afdeling 3

Regnskabsføreren

Artikel 77

Regnskabsførerens beføjelser og opgaver

1.   Hver EU-institution udnævner en regnskabsfører, der i den pågældende institution har ansvaret for følgende:

a)

korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer

b)

udarbejdelse og forelæggelse af regnskaberne i overensstemmelse med afsnit XIII

c)

regnskabsføring i overensstemmelse med artikel 82 og 84

d)

fastlæggelse af regnskabsreglerne, procedurerne samt regnskabskontoplanen i overensstemmelse med artikel 80-84

e)

udformning og godkendelse af regnskabssystemerne og, når det er relevant, godkendelse af de systemer, som den anvisningsberettigede har udformet med henblik på at levere eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger

f)

likviditetsstyring.

Med hensyn til de opgaver, der er omhandlet i første afsnit, litra e), er regnskabsføreren til bemyndiget til når som helst at verificere, at godkendelseskriterierne er overholdt.

2.   Ansvaret hos EU-udenrigstjenestens regnskabsfører er begrænset til budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, som gennemført af EU-Udenrigstjenesten. Kommissionens regnskabsfører bevarer ansvaret for hele budgetsektionen vedrørende Kommissionen, herunder regnskabsforanstaltninger vedrørende bevillinger, som ved videredelegation forvaltes af EU-delegationscheferne.

Kommissionens regnskabsfører fungerer også som regnskabsfører for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten.

Artikel 78

Udnævnelse af regnskabsføreren og dennes fratræden

1.   Hver EU-institution udnævner en regnskabsfører blandt tjenestemænd omfattet af vedtægten.

Regnskabsføreren udvælges af EU-institutionen på grundlag af sine særlige kvalifikationer, som skal være dokumenteret ved eksamensbeviser eller tilsvarende faglig erfaring.

2.   To eller flere EU-institutioner kan udnævne den samme regnskabsfører.

I så fald træffer de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver interessekonflikt.

3.   Hvis regnskabsføreren fratræder sit hverv, opstilles der snarest muligt en generel kontooversigt.

4.   Den generelle kontooversigt ledsaget af en afleveringsrapport sendes til den nye regnskabsfører af den fratrædende regnskabsfører eller, hvis dette ikke er muligt, af en tjenestemand i dennes tjenestegren.

Den nye regnskabsfører godkender den generelle kontooversigt med sin underskrift senest en måned efter fremsendelsen og kan fremsætte forbehold.

Afleveringsrapporten skal indeholde resultatet af den generelle kontooversigt og eventuelle forbehold.

Artikel 79

Beføjelser, som regnskabsføreren kan delegere

Regnskabsføreren kan under udførelsen af sit hverv delegere visse opgaver til underordnede ansatte og forskudsbestyrere udpeget i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1.

Fuldmagtsinstrumentet skal angive disse opgaver.

Artikel 80

Regnskabsregler

1.   De regnskabsregler, der skal anvendes af EU-institutionerne, de europæiske kontorer og de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i kapitel 3, afdeling 2, baseres på internationalt anerkendte regnskabsstandarder for den offentlige sektor. Disse regler vedtages af Kommissionens regnskabsfører efter høring af de andre EU-institutioners, de europæiske kontorers og EU-organernes regnskabsførere.

2.   Regnskabsføreren kan fravige de i stk. 1 omhandlede standarder, hvis vedkommende finder det nødvendigt for at give et retvisende og pålideligt billede af aktiver og passiver samt udgifter, indtægter og pengestrømme. Når en regnskabsregel afviger væsentligt fra disse standarder, anføres dette samt årsagerne hertil i noterne til regnskaberne.

3.   I de regnskabsregler, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes strukturen for og indholdet af regnskaberne og regnskabsprincipperne for regnskaberne.

4.   De i artikel 241 omhandlede beretninger om budgetgennemførelsen skal overholde de budgetprincipper, der er fastsat i denne forordning. De skal give et detaljeret billede af budgetgennemførelsen. De skal gengive alle indtægts- og udgiftstransaktioner, der er omfattet af dette afsnit, og give et retvisende billede heraf.

Artikel 81

Organisation på regnskabsområdet

1.   Regnskabsføreren for hver EU-institution eller hvert EU-organ udarbejder og ajourfører dokumentationsmateriale, der beskriver organisation og procedurer på regnskabsområdet for vedkommendes EU-institution eller -organ.

2.   Indtægter og udgifter registreres i et IT-system efter transaktionens økonomiske beskaffenhed enten som løbende indtægter eller udgifter eller som kapital.

Artikel 82

Regnskabsføring

1.   Kommissionens regnskabsfører er ansvarlig for fastsættelsen af harmoniserede regnskabskontoplaner, som skal anvendes af EU-institutioner, af de europæiske kontorer og af de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i kapitel 3, afdeling 2.

2.   Regnskabsføreren modtager fra de anvisningsberettigede alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af et regnskab, der giver et retvisende billede af EU-institutioners økonomiske situation og budgetgennemførelse. Regnskabsføreren garanterer pålideligheden af disse oplysninger.

3.   Før regnskabet vedtages af EU-institutionen eller det EU-organ, der er omhandlet i artikel 70, underskrives det af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at vedkommende har rimelig sikkerhed for, at regnskabet giver et retvisende billede af EU-institutionens eller det i artikel 70 omhandlede EU-organs økonomiske situation.

Med henblik herpå verificerer regnskabsføreren, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne i artikel 80 og regnskabsprocedurerne i artikel 77, stk. 1, første afsnit, litra d), og at alle indtægter og udgifter er opført i regnskaberne.

4.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede sender i overensstemmelse med de regler, som regnskabsføreren har vedtaget, regnskabsføreren de finansielle og forvaltningsmæssige oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af regnskabsførerens opgaver.

Regnskabsføreren modtager regelmæssigt og mindst i forbindelse med regnskabsafslutningen underretning fra den anvisningsberettigede om relevante finansielle oplysninger vedrørende forvaltningskonti, så anvendelsen af EU-midlerne kan afspejles i Unionens regnskaber.

De anvisningsberettigede bevarer det fulde ansvar for den korrekte anvendelse af de midler, de forvalter, lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, de kontrollerer, og fuldstændigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, der sendes til regnskabsføreren.

5.   Den ansvarlige anvisningsberettigede underretter regnskabsføreren om enhver udvikling i eller betydelig ændring af et finansielt forvaltningssystem, et opgørelsessystem eller et system til værdiansættelse af aktiver og passiver, hvis det bidrager med oplysninger til EU-institutionens regnskaber eller anvendes til støtte for sådanne oplysninger, således at regnskabsføreren kan verificere, at godkendelseskriterierne er overholdt.

Regnskabsføreren kan på et hvilket som helst tidspunkt undersøge et finansielt forvaltningssystem, som allerede er godkendt, på ny og kan anmode om, at den ansvarlige anvisningsberettigede udarbejder en handlingsplan for i rette tid at afhjælpe eventuelle svagheder.

Den anvisningsberettigede bærer ansvaret for, at de oplysninger, der sendes til regnskabsføreren, er fyldestgørende.

6.   Regnskabsføreren har beføjelse til at kontrollere de modtagne oplysninger og til at foretage yderligere tjek, som vedkommende anser for nødvendige for at kunne underskrive regnskaberne.

Regnskabsføreren tager om nødvendigt forbehold og redegør i så fald i detaljer for arten og omfanget af sådanne forbehold.

7.   En EU-institutions regnskabssystem er et budgetstyrings- og regnskabssystem, hvori oplysninger indlæses, klassificeres og registreres.

8.   Regnskabssystemet består af et almindeligt regnskab og et budgetregnskab. Regnskaberne føres i euro og på basis af kalenderåret.

9.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan også føre et detaljeret forvaltningsregnskab.

10.   Bilag vedrørende regnskabssystemet og vedrørende udfærdigelsen af det regnskab, der er omhandlet i artikel 241, opbevares i mindst fem år fra Europa-Parlamentets meddelelse af decharge for det regnskabsår, som bilagene vedrører.

Dog opbevares bilag vedrørende transaktioner, som ikke er endeligt afsluttet, indtil udgangen af året efter, at transaktionerne er afsluttet. Artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på opbevaring af trafikdata.

Hver EU-institution fastsætter, i hvilken tjenestegren bilagene skal opbevares.

Artikel 83

Budgetregnskabets indhold og føring

1.   Budgetregnskabet skal for hver underinddeling i budgettet vise:

a)

for så vidt angår udgifter:

i)

de bevillinger, der er godkendt i budgettet, herunder de bevillinger, der er opført i ændringsbudgetter, fremførte bevillinger, de bevillinger, der er til rådighed som følge af opkrævning af formålsbestemte indtægter, overførsler af bevillinger og de samlede bevillinger, der er til rådighed

ii)

forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger i regnskabsåret

b)

for så vidt angår indtægter:

i)

de overslag, der er opført i budgettet, herunder de overslag, der er opført i ændringsbudgetter, formålsbestemte indtægter og de anslåede indtægters samlede beløb

ii)

de fastlagte fordringer og inkasserede beløb i regnskabsåret

c)

de uindfriede forpligtelser og de udestående fordringer, som er fremført fra de foregående regnskabsår.

De i første afsnit, litra a), omhandlede forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger opføres og vises særskilt.

2.   Bevillingsregnskabet viser særskilt:

a)

udnyttelsen af fremførte bevillinger og regnskabsårets bevillinger

b)

afviklingen af udestående forpligtelser.

For indtægternes vedkommende vises de udestående fordringer fra de foregående regnskabsår særskilt.

Artikel 84

Det almindelige regnskab

1.   I det almindelige regnskab registreres i kronologisk rækkefølge og efter det dobbelte bogholderis metode alle begivenheder og transaktioner, der påvirker den økonomiske og finansielle situation og aktiver og passiver for EU-institutioner og for de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i nærværende afsnits kapitel 3, afdeling 2.

2.   Kontienes saldi og de enkelte kontobevægelser i det almindelige regnskab bogføres.

3.   Alle regnskabsposteringer, herunder regnskabsmæssige korrektioner, skal være baseret på bilag, hvortil posteringerne henviser.

4.   Regnskabssystemet skal etablere et klart revisionsspor for hver enkelt regnskabspostering.

Artikel 85

Bankkonti

1.   Regnskabsføreren kan til brug for likviditetsstyringen i vedkommendes EU-institutions navn åbne konti eller lade konti åbne hos finansielle institutioner eller nationale centralbanker. Regnskabsføreren er også ansvarlig for at lukke disse konti eller for at sikre, at de lukkes.

2.   I vilkårene for åbning, føring og anvendelse af bankkonti fastsættes det alt efter kravene til den interne kontrol, at checks, bankoverførsler og alle andre bankforretninger skal underskrives af én eller flere behørigt bemyndigede ansatte. Manuelle instrukser underskrives af mindst to behørigt bemyndigede ansatte eller af regnskabsføreren.

3.   Der kan i forbindelse med gennemførelsen af et program eller en foranstaltning åbnes forvaltningskonti på Kommissionens vegne at muliggøre, at en enhed, der er bemyndiget i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), iii), v) eller vi), forvalter disse.

Den anvisningsberettigede, som forestår gennemførelsen af programmet eller foranstaltningen, er ansvarlig for åbningen af sådanne konti efter aftale med Kommissionens regnskabsfører.

Sådanne konti forvaltes under den anvisningsberettigedes ansvar.

4.   Kommissionens regnskabsfører fastlægger regler for åbningen, forvaltningen, anvendelsen og lukningen af forvaltningskontiene.

Artikel 86

Likviditetsstyring

1.   Medmindre andet er fastsat i denne forordning, er regnskabsføreren den eneste, der har beføjelse til at forvalte kontanter og likvide midler. Regnskabsføreren er ansvarlig for deres opbevaring.

2.   Regnskabsføreren sikrer, at vedkommendes EU-institution råder over tilstrækkelige midler til at dække de likviditetsbehov, der følger af budgetgennemførelsen inden for rammerne af den relevante retlige ramme, og indfører procedurer for at sikre, at ingen af de konti, der åbnes i overensstemmelse med artikel 85, stk. 1, og artikel 89, stk. 3, er i debet.

3.   Betalinger foretages ved bankoverførsel, pr. check eller via forskudskonti eller, hvis regnskabsføreren specifikt har godkendt det, med betalingskort, via direkte debitering eller ved hjælp af andre betalingsmidler i overensstemmelse med de regler, regnskabsføreren har fastsat.

Inden der indgås forpligtelser over for tredjepart, bekræfter den anvisningsberettigede betalingsmodtagerens identitet, fastslår betalingsmodtagerens juridiske enhed og betalingsoplysninger og opfører dem i det fælles register efter den EU-institution, som regnskabsføreren er ansvarlig for, for derved at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og en korrekt gennemførelse af betalinger.

Regnskabsføreren kan kun foretage betalinger, hvis betalingsmodtagerens juridiske enhed og betalingsoplysninger først er opført i et fælles register efter den EU-institution, som regnskabsføreren er ansvarlig for.

De anvisningsberettigede underretter regnskabsføreren om eventuelle ændringer af den juridiske enhed og betalingsoplysninger, som betalingsmodtageren har meddelt dem, og kontrollerer, at disse oplysninger er gyldige, inden de godkender en betaling.

Artikel 87

Formuefortegnelse

1.   EU-institutioner og de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i kapitel 3, afdeling 2, skal føre fortegnelser, der viser mængden og værdien af alle de materielle, immaterielle og finansielle aktiver, der udgør deres formue, efter en model udarbejdet af Kommissionens regnskabsfører.

De skal også tjekke, at oplysningerne i deres respektive fortegnelser stemmer overens med de faktiske forhold.

Alle aktiver, som anskaffes med en anvendelsesperiode på mere end et år, opføres i formuefortegnelsen og registreres i kontiene over anlægsaktiver„ hvis der ikke er tale om forbrugsgoder, og hvis anskaffelsesprisen eller produktionsprisen er højere end den pris, som er anført i de regnskabsprocedurer, der er omhandlet i artikel 77.

2.   Salg af Unionens materielle aktiver skal annonceres på passende måde.

3.   EU-institutioner og de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i kapitel 3, afdeling 2, vedtager regler for beskyttelse af de aktiver, der er opført på dens respektive fortegnelser, og udpeger de tjenestegrene, der har ansvaret for opgørelsessystemet.

Afdeling 4

Forskudsbestyreren

Artikel 88

Forskudskonti

1.   Der kan oprettes forskudskonti til betaling af udgifter, når det er fysisk umuligt eller ineffektivt at foretage betalingstransaktioner gennem budgetprocedurer, fordi der er tale om mindre beløb. Der kan også oprettes forskudskonti til inddrivelse af andre indtægter end egne indtægter.

I EU-delegationerne kan forskudskonti også anvendes til at foretage betalinger af mindre beløb ved hjælp af budgetprocedurer, hvis dette på grund af de lokale behov er effektivt.

Det maksimumsbeløb, som forskudsbestyreren kan betale, når det er fysisk umuligt eller ineffektivt at foretage betalingstransaktioner gennem budgetprocedurer, fastsættes af regnskabsføreren og må under alle omstændigheder ikke overstige 60 000 EUR for hver udgiftspost.

I forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger kan forskudskonti dog anvendes uden beløbsmæssige begrænsninger under overholdelse af det bevillingsniveau, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår, og i overensstemmelse med Kommissionens interne regler.

2.   I Unionens delegationer oprettes der forskudskonti til betaling af udgifter fra både budgettets sektion vedrørende Kommissionens og budgettets sektion vedrørende EU-Udenrigstjenesten, idet det sikres, at udgifterne fuldt ud kan spores.

Artikel 89

Oprettelse og forvaltning af forskudskonti

1.   Oprettelsen af en forskudskonto og udpegelsen af en forskudsbestyrer sker ved en afgørelse, som træffes af EU-institutionens regnskabsfører på grundlag af et behørigt begrundet forslag fra den ansvarlige anvisningsberettigede. I afgørelsen fastsættes forskudsbestyrerens og den anvisningsberettigedes respektive ansvar og forpligtelser.

Forskudsbestyrere udvælges blandt tjenestemænd eller, hvis det er nødvendigt og kun i behørigt begrundede tilfælde, blandt andre ansatte eller i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i Kommissionens interne regler, blandt personale, der er ansat af Kommissionen i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger, forudsat at deres ansættelseskontrakter, hvad angår ansvar, garanterer et tilsvarende beskyttelsesniveau som det, der gælder for ansatte i henhold til artikel 95. Forskudsbestyrere vælges på grundlag af deres viden, færdigheder og særlige kvalifikationer som dokumenteret ved eksamensbeviser eller relevant faglig erfaring eller efter et passende uddannelsesprogram.

2.   I forslag til afgørelser om oprettelse af forskudskonti skal den ansvarlige anvisningsberettigede sikre:

a)

at der i første række anvendes budgetprocedurer, hvor der er adgang til det centrale IT-regnskabssystem

b)

at forskudskonti kun anvendes i behørigt begrundede tilfælde.

I afgørelser om at oprette en forskudskonto specificerer regnskabsføreren funktionsvilkårene og betingelserne for anvendelse af forskudskontoen.

Ændringerne i funktionsvilkårene for en forskudskonto sker ligeledes ved en afgørelse, som træffes af regnskabsføreren efter behørigt begrundet forslag fra den ansvarlige anvisningsberettigede.

3.   Bankkonti til forskud åbnes og overvåges af regnskabsføreren, som også godkender delegerede underskrifter på dem på grundlag af et behørigt begrundet forslag fra den ansvarlige anvisningsberettigede.

4.   Forskudskonti tilføres midler af EU-institutionens regnskabsfører og er underlagt forskudsbestyrere.

5.   Betalinger skal følges op af formelle afgørelser om endelig godkendelse eller betalingsordrer underskrevet af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Transaktionerne over forskudskontoen reguleres af den anvisningsberettigede senest ved udgangen af den følgende måned for at sikre afstemningen mellem den regnskabsmæssige saldo og banksaldoen.

6.   Regnskabsføreren foretager selv tjek eller lader en ansat fra vedkommendes egen tjenestegren eller fra den anvisningsberettigede tjenestegren, der er specifikt beføjet hertil, foretage tjek. Disse tjek skal som hovedregel foretages på stedet og om nødvendigt uanmeldt for at verificere, at de midler, som er betroet forskudsbestyrerne, er til stede, at regnskabet er ført korrekt, og at reguleringen af transaktionerne på forskudskontoen er sket inden for de fastsatte frister. Regnskabsføreren meddeler den ansvarlige anvisningsberettigede resultaterne af disse tjek.

KAPITEL 5

Finansielle aktørers ansvar

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 90

Tilbagekaldelse af delegation af beføjelser til og suspension af funktioner for finansielle aktører

1.   Den myndighed, der har udnævnt en ansvarlig anvisningsberettiget, kan når som helst midlertidigt eller definitivt tilbagekalde delegationen eller videredelegationen til den pågældende.

2.   Den myndighed, der har udpeget en regnskabsfører eller en forskudsbestyrer eller begge, kan når som helst midlertidigt eller definitivt suspendere dem fra deres funktioner.

3.   Stk. 1 og 2 berører ikke eventuelle disciplinære foranstaltninger over for de finansielle aktører, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 91

Finansielle aktørers ansvar i tilfælde af ulovlig aktivitet, svig eller korruption

1.   Dette kapitel berører ikke det eventuelle strafferetlige ansvar, som de i artikel 90 omhandlede finansielle aktører kan pådrage sig efter den relevante nationale ret og efter de gældende bestemmelser om beskyttelse af Unionens finansielle interesser og bekæmpelse af korruption, som involverer Unionens tjenestemænd eller embedsmænd i medlemsstaterne.

2.   Hver enkelt ansvarlige anvisningsberettigede, regnskabsfører eller forskudsbestyrer kan undergives disciplinære foranstaltninger og pådrager sig erstatningsansvar efter bestemmelserne i vedtægten, jf. dog artikel 92, 94 og 95, eller for personer, der er ansat af Kommissionen i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger som omhandlet i artikel 89, stk. 1, efter bestemmelserne i deres ansættelseskontrakt. Er der tale om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der kan skade Unionens interesser, henvises sagen til de myndigheder og organer, der er udpeget i den relevante lovgivning, navnlig til OLAF.

Afdeling 2

Regler for ansvarlige anvisningsberettigede

Artikel 92

Regler for anvisningsberettigede

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede pådrager sig erstatningsansvar i henhold til vedtægten.

2.   Erstatningspligt gælder navnlig, hvis den ansvarlige anvisningsberettigede forsætligt eller groft uagtsomt:

a)

konstaterer tilstedeværelsen af udestående fordringer eller udsteder indtægtsordrer, indgår en udgiftsforpligtelse eller underskriver en betalingsordre uden at overholde denne forordning

b)

undlader at udarbejde et dokument, som indebærer skabelse af en fordring, undlader at udstede en indtægtsordre eller udstedelser den for sent eller udstedelser en betalingsordre for sent, hvorved EU-institutionen påføres et civilretligt ansvar over for tredjemand.

3.   Hvis en ved delegation eller videredelegation bemyndiget anvisningsberettiget modtager en bindende instruks, som vedkommende finder i strid med gældende regler eller med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig fordi instruksen ikke kan gennemføres med de tildelte ressourcer, skal vedkommende skriftligt underrette den myndighed, af hvilken den pågældende er bemyndiget ved delegation eller videredelegation, herom. Hvis instruksen bekræftes skriftligt, og bekræftelsen sker rettidigt og er tilstrækkelig klar, således at den udtrykkeligt henviser til de punkter, som den ved delegation eller videredelegation bemyndigede anvisningsberettigede har anfægtet, drages den ved delegation eller videredelegation anvisningsberettigede ikke til ansvar. Vedkommende skal udføre instruksen, medmindre den er åbenbart ulovlig eller udgør et brud på de relevante sikkerhedsforskrifter.

Samme procedure finder anvendelse, hvis en anvisningsberettiget finder, at en beslutning, som det påhviler vedkommende at træffe, er i strid med gældende regler eller med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, eller hvis en anvisningsberettiget under gennemførelsen af en bindende instruks bliver bekendt med, at sagens omstændigheder kan forårsage en sådan situation.

Enhver instruks, som bekræftes under de omstændigheder, der er omhandlet i dette stykke, skal registreres af den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede og anføres i vedkommendes årsberetning.

4.   I tilfælde af videredelegation inden for egne tjenestegrene forbliver den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvarlig for efficiensen og effektiviteten af de oprettede interne forvaltnings- og kontrolsystemer og for valget af den ved videredelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

5.   I tilfælde af videredelegation til EU-delegationscheferne og deres stedfortrædere har den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvaret for fastlæggelsen af de oprettede interne forvaltnings- og kontrolsystemer og for deres efficiens og effektivitet. EU-delegationscheferne har ansvaret for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og anvendelse af disse systemer i overensstemmelse med instrukserne fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede og for forvaltningen af de af EU-delegationens midler og transaktioner, der henhører under deres ansvar. Før deres tiltrædelse gennemfører de specifikke uddannelseskurser vedrørende de opgaver og pligter, som påhviler anvisningsberettigede, samt om budgetgennemførelse.

EU-delegationscheferne aflægger rapport om varetagelsen af deres ansvar som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, jf. artikel 76, stk. 3.

Hvert år forelægger EU-delegationscheferne den anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, erklæringen om de interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er oprettet i deres delegationer, og om forvaltningen af de opgaver, de varetager ved videredelegation, samt resultaterne heraf, med henblik på at den anvisningsberettigede kan udarbejde erklæringen omhandlet i artikel 74, stk. 9.

Nærværende stykke finder også anvendelse på EU-delegationschefernes stedfortrædere, når de i EU-delegationschefens fravær fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation.

Artikel 93

Behandling af økonomiske uregelmæssigheder fra en ansats side

1.   Uden at det berører OLAF's beføjelser eller den administrative autonomi for EU-institutioner, EU-organer, europæiske kontorer eller organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, med hensyn til deres ansatte, og under behørig hensyntagen til beskyttelse af informanter henvises enhver overtrædelse af denne forordning eller af en bestemmelse vedrørende finansiel forvaltning eller tjek af transaktioner, der følger af en ansats handling eller undladelse, til udtalelse hos det panel, der er omhandlet i artikel 143, fra en af følgende:

a)

ansættelsesmyndigheden med ansvar for disciplinærsager

b)

den ansvarlige anvisningsberettigede, herunder EU-delegationschefer og i deres fravær disses stedfortrædere, der fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2.

Hvis panelet underrettes direkte af en ansat, videresender det sagen til ansættelsesmyndigheden hos den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person og underretter den pågældende ansatte herom. Ansættelsesmyndigheden kan anmode panelet om en udtalelse om sagen.

2.   En anmodning om en udtalelse fra panelet i henhold til stk. 1, første afsnit, ledsages af en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og den handling eller undladelse, som panelet anmodes om at vurdere, samt af relevante bilag, herunder rapporter om enhver undersøgelse, der har fundet sted. Når det er muligt, gives oplysningerne i anonymiseret form.

Ansættelsesmyndigheden eller den anvisningsberettigede, alt efter tilfældet, skal inden indgivelse af en anmodning eller eventuelle yderligere oplysninger til panelet give den involverede ansatte mulighed for at fremsætte sine bemærkninger efter at have meddelt vedkommende de bilag, der er omhandlet i første afsnit, for så vidt en sådan meddelelse ikke i alvorlig grad undergraver foretagelsen af videre undersøgelser.

3.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, er det panel, der er omhandlet i artikel 143, kompetent til at vurdere, om der på grundlag af de elementer, som er indgivet til det i henhold til nærværende artikels stk. 2, og eventuelle yderligere modtagne oplysninger foreligger en økonomisk uregelmæssighed. På grundlag af udtalelsen fra panelet træffer den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person beslutning om passende opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med vedtægten. Hvis panelet identificerer systemrelaterede problemer, retter det en henstilling til den anvisningsberettigede og til den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, medmindre sidstnævnte er den involverede ansatte, samt til den interne revisor.

4.   Når panelet afgiver den udtalelse, der er omhandlet i stk. 1, skal det bestå af de medlemmer, der er omhandlet i artikel 143, stk. 2, samt følgende tre yderligere medlemmer, som udpeges under hensyntagen til behovet for at undgå interessekonflikter:

a)

en repræsentant for den ansættelsesmyndighed, der er ansvarlig for disciplinærsager hos den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person

b)

et medlem, der udpeges af personaleudvalget for den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person

c)

et medlem af den juridiske tjeneste i den EU-institution, som beskæftiger vedkommende ansatte.

Når panelet afgiver den i stk. 1 omhandlede udtalelse, skal det rette udtalelsen til ansættelsesmyndigheden hos den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person.

5.   Panelet har ikke undersøgelsesbeføjelser. Den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person samarbejder med panelet med henblik på at sikre, at det har alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne afgive udtalelse.

6.   Hvis panelet finder, at sagen er et anliggende for OLAF, videregiver det i overensstemmelse med stk. 1 straks sagen til den relevante ansættelsesmyndighed og underretter omgående OLAF.

7.   Medlemsstaterne bistår i fuldt omfang Unionen med håndhævelsen af ethvert ansvar, som måtte følge af vedtægtens artikel 22, for midlertidigt ansatte, for hvilke artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Den Europæiske Union finder anvendelse.

Afdeling 3

Regler for regnskabsførere og forskudsbestyrere

Artikel 94

Regler for regnskabsførere

Regnskabsføreren kan undergives disciplinære foranstaltninger og pådrager sig erstatningsansvar på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig følgende fejl kan være ansvarspådragende for en regnskabsfører:

a)

tab eller beskadigelse af midler, aktiver eller dokumenter, som vedkommende har ansvaret for

b)

uretmæssig ændring af bank- eller postgirokonti

c)

inkasseringer eller betalinger, der ikke er i overensstemmelse med de dertil svarende indtægts- eller betalingsordrer

d)

manglende inkassering af skyldige indtægter.

Artikel 95

Regler for forskudsbestyrere

Navnlig følgende fejl kan være ansvarspådragende for en forskudsbestyrer:

a)

tab eller beskadigelse af midler, værdier eller dokumenter, som vedkommende har ansvaret for

b)

mangelfuld dokumentation for de betalinger, vedkommende har foretaget

c)

udbetaling til andre end de berettigede

d)

manglende inkassering af skyldige indtægter.

KAPITEL 6

Forvaltning af indtægter

Afdeling 1

Overdragelse af egne indtægter

Artikel 96

Egne indtægter

1.   Egne indtægter som omhandlet i afgørelse 2014/335/EU, Euratom opføres på budgettet i form af et overslag udtrykt i euro. De hertil svarende egne indtægter overdrages i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

2.   Den anvisningsberettigede opstiller en tidsplan for, hvornår de egne indtægter, der er omhandlet i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, overdrages til Kommissionen.

Fastlæggelsen og opkrævningen af egne indtægter sker i henhold til de regler, der er vedtaget i henhold til nævnte afgørelse.

Af hensyn til bogføringen udsteder den anvisningsberettigede en indtægtsordre for kredit og debet vedrørende den konto for egne indtægter, der er omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

Afdeling 2

Overslag over fordringer

Artikel 97

Overslag over fordringer

1.   Når den ansvarlige anvisningsberettigede råder over tilstrækkelige og pålidelige oplysninger vedrørende enhver foranstaltning eller ethvert forhold, der kan give anledning til, at et beløb skyldes til Unionen, udarbejder den ansvarlige anvisningsberettigede et overslag over fordringen.

2.   Overslaget over fordringen justeres af den ansvarlige anvisningsberettigede, så snart vedkommende bliver bekendt med en begivenhed, der ændrer den foranstaltning eller det forhold, som gav anledning til overslaget over fordringen.

Når den ansvarlige anvisningsberettigede udarbejder indtægtsordren vedrørende en foranstaltning eller et forhold, der tidligere havde givet anledning til et overslag over fordringen, justeres overslaget tilsvarende af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Hvis indtægtsordren er udarbejdet for samme beløb som det oprindelige overslag over fordringen, nedsættes dette overslag til nul.

3.   Uanset stk. 1 udarbejdes der ikke noget overslag over fordringen, inden medlemsstater overdrager Kommissionen de i afgørelse 2014/335/EU, Euratom omhandlede egne indtægter, der indbetales af medlemsstater på faste forfaldstidspunkter. For sådanne beløb udsteder den ansvarlige anvisningsberettigede en indtægtsordre.

Afdeling 3

Fastlæggelse af fordringer

Artikel 98

Fastlæggelse af fordringer

1.   Med henblik på at fastlægge en fordring skal den ansvarlige anvisningsberettigede:

a)

verificere eksistensen af debitors gæld

b)

fastslå eller verificere gældens tilstedeværelse og størrelse og

c)

verificere, at gælden er forfalden.

Fastlæggelse af en fordring udgør en anerkendelse af Unionens rettigheder over for en debitor samt af grundlaget for at kræve, at den pågældende debitor betaler gælden.

2.   Enhver fordring, der er konstateret sikker, opgjort og forfalden til betaling, fastlægges ved en indtægtsordre, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede giver regnskabsføreren instruks om at inddrive fordringen. Den følges op af en debetnota, der sendes til debitor, undtagen i de tilfælde, hvor der umiddelbart gives afkald herpå i overensstemmelse med stk. 4, andet afsnit. Både indtægtsordren og debetnotaen udarbejdes af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Den anvisningsberettigede sender debetnotaen umiddelbart efter, at fordringen er fastlagt, og senest inden for en frist på fem år regnet fra det tidspunkt, hvor EU-institutionen under normale omstændigheder kunne gøre sin fordring gældende. Denne frist gælder ikke, hvis den ansvarlige anvisningsberettigede fastlægger, at forsinkelsen på trods af EU-institutionens indsats skyldes debitors adfærd.

3.   Til fastlæggelsen af en fordring sikrer den ansvarlige anvisningsberettigede sig:

a)

at fordringen er sikker i den forstand, at den ikke er undergivet nogen betingelse

b)

at fordringen er opgjort og nøjagtigt fastsat

c)

at fordringen er forfalden og ikke undergivet nogen frist

d)

at oplysningerne om debitor er korrekte

e)

at konteringen af beløbet er korrekt

f)

at bilagene er i orden, og

g)

at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt, navnlig hvad angår kriterierne i artikel 101, stk. 2, første afsnit, litra a) eller b).

4.   Debetnotaen er en underretning af debitor om følgende:

a)

Unionen har fastlagt fordringen

b)

hvis gælden betales inden for den frist, der er anført i debetnotaen, beregnes der ikke morarenter

c)

hvis gælden ikke er betalt inden for den frist, der er omhandlet i litra b), er gælden rentebærende med den rentesats, der er omhandlet i artikel 99, uden at dette berører eventuelt relevante specifikke forskrifter

d)

hvis gælden ikke er betalt inden for den frist, der er omhandlet i litra b), foretager EU-institutionen inddrivelsen enten ved modregning eller ved at kræve eventuelle forhåndsgarantier indfriet

e)

regnskabsføreren kan efter at have underrettet debitor om grundene til og datoen for inddrivelsen ved modregning under særlige omstændigheder foretage inddrivelsen ved modregning inden udløbet af den frist, der er omhandlet i litra b), hvis det er nødvendigt for at beskytte Unionens finansielle interesser, når vedkommende har berettigede grunde til at mene, at det beløb, som skyldes til Unionen, ellers ville være tabt

f)

hvis det fulde beløb, efter at alle de skridt, som er anført i litra a)-e), er foretaget, ikke er blevet inddrevet, foretager EU-institutionen inddrivelsen ved tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse, der er opnået enten i overensstemmelse med artikel 100, stk. 2, eller ved retslige skridt.

Hvis det efter verificeringen af oplysningerne om debitor eller på grundlag af andre relevante oplysninger, der er til rådighed på det givne tidspunkt, er tydeligt, at gælden falder ind under tilfældene omhandlet i artikel 101, stk. 2, første afsnit, litra a) eller b), eller at debetnotaen ikke er blevet sendt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, skal den anvisningsberettigede efter at have fastlagt fordringen beslutte straks at give afkald på inddrivelsen i overensstemmelse med artikel 101 uden at sende en debetnota efter aftale med regnskabsføreren.

I alle andre tilfælde printer den anvisningsberettigede debetnotaen ud og sender den til debitor. Regnskabsføreren underrettes om afsendelsen af debetnotaen gennem det finansielle informationssystem.

5.   Uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

Artikel 99

Morarenter

1.   Enhver fordring, som ikke er indfriet inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), er rentebærende i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3, uden at dette dog berører eventuelle særlige bestemmelser, der følger af anvendelsen af specifikke forordninger.

2.   Med undtagelse af det tilfælde, der er omhandlet i stk. 4, er rentesatsen for fordringer, som ikke er indfriet inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor fristen udløber, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med:

a)

otte procentpoint, når baggrunden for fordringen er en vareindkøbskontrakt eller en tjenesteydelseskontrakt

b)

tre og et halvt procentpoint i alle andre tilfælde.

3.   Rentebeløbet beregnes fra den kalenderdag, der følger efter udløbet af den frist, som er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), indtil den kalenderdag, hvor hele gælden er indfriet.

Den indtægtsordre, der svarer til beløbet af morarenterne, udstedes, når disse renter rent faktisk inkasseres.

4.   I tilfælde af bøder eller andre sanktioner er rentesatsen for fordringer, som ikke er indfriet inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor afgørelsen om at pålægge bøde eller anden sanktion er blevet vedtaget, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med:

a)

et og et halvt procentpoint, såfremt debitor i stedet for betaling stiller en finansiel garanti, som er godkendt af regnskabsføreren

b)

tre og et halvt procentpoint i alle andre tilfælde.

Hvis Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af sine beføjelser i henhold til artikel 261 i TEUF øger størrelsen af en bøde eller en anden sanktion, skal renterne på det beløb, hvormed der er øget, løbe fra datoen for Domstolens dom.

5.   I tilfælde hvor den samlede rentesats ville være negativ, sættes den til nul procent.

Afdeling 4

Anvisning af inddrivelse

Artikel 100

Anvisning af inddrivelse

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede skal ved udstedelse af en indtægtsordre giver regnskabsføreren instruks om at inddrive en fordring, som den ansvarlige anvisningsberettigede har fastlagt (»anvisningen af inddrivelse«).

2.   En EU-institution kan formalisere fastlæggelsen af en fordring på andre end medlemsstater ved en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes efter artikel 299 i TEUF.

Hvis det er nødvendigt af hensyn til en effektiv og rettidig beskyttelse af Unionens finansielle interesser, kan de øvrige EU-institutioner under særlige omstændigheder anmode Kommissionen om at vedtage en sådan afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, til deres fordel med hensyn til krav, som opstår i forbindelse med ansatte eller i forhold til medlemmer eller tidligere medlemmer af en EU-institution, forudsat at disse institutioner og Kommissionen har aftalt de praktiske vilkår for anvendelsen af denne artikel.

Sådanne særlige omstændigheder anses for at foreligge, når den pågældende EU-institution ikke har udsigt til at inddrive gælden ved frivillig betaling eller ved modregning efter artikel 101, stk. 1, og betingelserne for at give afkald på inddrivelsen i henhold til artikel 101, stk. 2 og 3, ikke er opfyldt. Under alle omstændigheder skal det i den afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, præciseres, at de krævede beløb skal opføres i budgettets sektion vedrørende den pågældende EU-institution, der fungerer som anvisningsberettiget. Indtægterne opføres som ordinære indtægter, medmindre de udgør formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 3.

Den anmodende EU-institution underretter Kommissionen om enhver begivenhed, som kan påvirke inddrivelsen, og indtræder i sagen til støtte for Kommissionen, hvis den afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, påklages.

Afdeling 5

Inddrivelse

Artikel 101

Regler vedrørende inddrivelse

1.   Regnskabsføreren tager sig af de indtægtsordrer, der er behørigt udstedt af den ansvarlige anvisningsberettigede. Regnskabsføreren skal udvise rettidig omhu for at sikre, at Unionen modtager sine indtægter, og skal sikre, at Unionens krav bevares.

Delvis betaling fra en debitor, som er genstand for flere indtægtsordrer, dækker først den ældste fordring, medmindre andet specificeres af debitor. Enhver delvis betaling dækker først renterne.

Regnskabsføreren inddriver beløb, der skyldes til budgettet, ved at modregne dem i overensstemmelse med artikel 102.

2.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan kun i følgende tilfælde give afkald på at inddrive en fastlagt fordring helt eller delvist:

a)

de forventede omkostninger ved inddrivelsen ville overstige det beløb, der skal inddrives, og afkaldet ville ikke skade Unionens omdømme

b)

det er umuligt at inddrive fordringen på grund af dens alder, på grund af forsinkelse i afsendelsen af debetnotaen som angivet i artikel 98, stk. 2, eller på grund af debitors insolvens eller andre insolvensbehandlinger

c)

når inddrivelsen er i strid med proportionalitetsprincippet.

Når den anvisningsberettigede påtænker helt eller delvis at give afkald på at inddrive en fastlagt fordring, skal vedkommende sikre sig, at afkaldet er korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og med proportionalitetsprincippet. Afgørelsen om afkald på inddrivelse skal begrundes. Den anvisningsberettigede kan delegere beføjelsen til at træffe afgørelsen.

3.   I det i stk. 2, første afsnit, litra c), omhandlede tilfælde overholder den ansvarlige anvisningsberettigede de procedurer, der på forhånd er fastsat af vedkommendes EU-institution, og anvender følgende kriterier, som er obligatoriske og finder anvendelse i alle tilfælde:

a)

de faktiske omstændigheder henset til grovheden af den uregelmæssighed, der har givet anledning til fastlæggelsen af fordringen (svig, gentagen overtrædelse, forsæt, omhu, god tro, åbenlys fejl)

b)

den indvirkning, som et afkald på inddrivelse vil få på Unionens funktion og på dens finansielle interesser (beløbets størrelse, risiko for at skabe præcedens, underminering af retsreglers autoritet).

4.   Den ansvarlige anvisningsberettigede tager alt efter sagens omstændigheder hensyn til følgende yderligere kriterier:

a)

en eventuel konkurrenceforvridning, som afkaldet på inddrivelse ville medføre

b)

den økonomiske og sociale skade, som en fuldstændig inddrivelse af fordringen ville medføre.

5.   Hver EU-institution sender hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de tilfælde, hvor den i henhold til stk. 2, 3 og 4 har givet afkald på at inddrive fordringer. Oplysninger om afkald på under 60 000 EUR gives som et samlet beløb. I Kommissionens tilfælde vedlægges rapporten som bilag til den sammenfatning af årsberetningerne, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9.

6.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan annullere en fastlagt fordring helt eller delvist. En delvis annullering af en fastlagt fordring indebærer ikke et afkald på den resterende del af Unionens fastlagte krav.

I tilfælde af en fejl annullerer den ansvarlige anvisningsberettigede helt eller delvis den fastlagte fordring og giver en behørig begrundelse herfor.

Hver EU-institution fastsætter i sine interne regler betingelserne og proceduren for delegation af beføjelsen til at annullere en fastlagt fordring.

7.   Medlemsstater har det primære ansvar for at gennemføre kontrol og revisioner og for at inddrive uretmæssigt anvendte beløb som fastsat i sektorspecifikke regler. I det omfang medlemsstaterne opdager og korrigerer uregelmæssigheder for egen regning, fritages de for Kommissionens finansielle korrektioner af disse uregelmæssigheder.

8.   Kommissionen anvender finansielle korrektioner på medlemsstater for at udelukke udgifter, der er afholdt i strid med den relevante lovgivning, fra EU-finansiering. Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på identifikation af uretmæssigt anvendte beløb og på de finansielle konsekvenser for budgettet. Hvis sådanne beløb ikke kan identificeres præcist, kan Kommissionen anvende ekstrapolerede eller faste korrektioner i overensstemmelse med sektorspecifikke regler.

Når Kommissionen fastsætter beløbet for en finansiel korrektion, tager den hensyn til arten og omfanget af overtrædelsen af den relevante lovgivning og til de finansielle konsekvenser for budgettet, herunder mangler i forvaltnings- og kontrolsystemer.

Kriterierne for fastsættelse af finansielle korrektioner og den procedure, der skal følges, kan fastsættes i sektorspecifikke regler.

9.   Metoden for at anvende ekstrapolerede eller faste korrektioner fastsættes i overensstemmelse med sektorspecifikke regler med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at beskytte Unionens finansielle interesser.

Artikel 102

Inddrivelse ved modregning

1.   Når debitor har en fordring på Unionen eller på et forvaltningsorgan, der gennemfører budgettet, som er sikker, jf. artikel 98, stk. 3, litra a), opgjort og forfalden til betaling, og som vedrører et beløb, der er fastlagt ved en betalingsordre, inddriver regnskabsføreren efter udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), fastlagte fordringer ved modregning.

Under særlige omstændigheder kan regnskabsføreren foretage inddrivelsen ved modregning inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), hvis det er nødvendigt for at beskytte Unionens finansielle interesser, og hvis vedkommende har berettigede grunde til at antage, at det beløb, som skyldes til Unionen, ellers vil være tabt.

Regnskabsføreren kan også foretage inddrivelse ved modregning inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), hvis debitor samtykker.

2.   Inden regnskabsføreren foretager en inddrivelse efter stk. 1, hører han den ansvarlige anvisningsberettigede og underretter de pågældende debitorer, herunder om klagemulighederne i overensstemmelse med artikel 133.

Når debitor er en national myndighed eller en af dens administrative enheder, underretter regnskabsføreren mindst 10 arbejdsdage i forvejen også den pågældende medlemsstat om, at vedkommende har til hensigt at foretage inddrivelse ved modregning. Efter aftale med den pågældende medlemsstat eller administrative enhed kan regnskabsføreren dog foretage inddrivelsen ved modregning inden denne frists udløb.

3.   Den modregning, der er omhandlet i stk. 1, har samme virkning som en betaling og frigør Unionen for gældsbeløbet og i givet fald for de skyldige renter.

Artikel 103

Inddrivelsesprocedure ved manglende frivillig betaling

1.   Uden at det berører artikel 102, skal regnskabsføreren, hvis det fulde beløb ikke har kunnet inddrives ved udløbet af den frist, som er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), underrette den ansvarlige anvisningsberettigede herom og straks iværksætte straks inddrivelsesproceduren ved hjælp af alle til rådighed værende legale midler, herunder, hvor det er relevant, ved at kræve eventuelle forhåndsgarantier indfriet.

2.   Uden at det berører artikel 102, foretager regnskabsføreren, hvis der ikke er mulighed for at foretage inddrivelsen på den måde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og debitor ikke har betalt efter et af regnskabsføreren fremsendt påkrav om betaling, inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse, der er opnået enten i overensstemmelse med artikel 100, stk. 2, eller ved retslige skridt.

Artikel 104

Henstand med betaling

Regnskabsføreren kan i samarbejde med den ansvarlige anvisningsberettigede kun give henstand med betaling efter behørigt begrundet skriftlig anmodning fra debitor, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

debitor forpligter sig til at betale renter til den i artikel 99 anførte sats i hele henstandsperioden regnet fra udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b)

b)

debitor stiller for at beskytte Unionens rettigheder en finansiel garanti for både hovedstol og rente af endnu ikke inddrevet gæld, som godkendes af EU-institutionens regnskabsfører.

Den i stk. 1, litra b), omhandlede garanti kan erstattes af en selvskyldnerkaution stillet af tredjemand og godkendt af EU-institutionens regnskabsfører.

Under særlige omstændigheder kan regnskabsføreren på anmodning af debitor fravige kravet om garanti i stk. 1, litra b), hvis den pågældende vurderer, at debitor vil og kan foretage betalingen i henstandsperioden, men ikke kan stille en sådan garanti og befinder sig i en finansielt vanskelig situation.

Artikel 105

Forældelsesfrist

1.   Uden at dette berører bestemmelserne i specifikke forordninger eller anvendelsen af afgørelse 2014/335/EU, Euratom, er Unionens fordringer over for tredjemand og tredjemands fordringer over for Unionen underlagt en forældelsesfrist på fem år.

2.   Forældelsesfristen for Unionens fordringer over for tredjemand begynder at løbe ved udløbet af den frist, som er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b).

Forældelsesfristen for tredjemands fordringer over for Unionen begynder at løbe fra den dato, hvor den pågældende tredjemands fordring forfalder til betaling i overensstemmelse med den tilsvarende retlige forpligtelse.

3.   Forældelsesfristen for Unionens fordringer over for tredjemand afbrydes af enhver handling, som foretages af en EU-institution eller af en medlemsstat, der handler på anmodning af en EU-institution, og som den pågældende tredjemand er blevet underrettet om, og som sigter mod at inddrive gælden.

Forældelsesfristen for tredjemands fordringer over for Unionen afbrydes af enhver handling, som Unionen underrettes om af sine kreditorer eller på vegne af sine kreditorer, og som sigter mod at inddrive gælden.

4.   En ny forældelsesfrist på fem år begynder at løbe fra dagen efter de afbrydelser, der er omhandlet i stk. 3.

5.   Ethvert retsligt skridt vedrørende en fordring som omhandlet i stk. 2, herunder retslige skridt, der indledes ved en domstol, som senere erklærer sig inkompetent, afbryder forældelsesfristen. En ny femårig forældelsesfrist begynder først at løbe, når en retskraftig dom er afsagt, eller der indgås et udenretsligt forlig mellem de samme parter om samme retslige skridt.

6.   Når regnskabsføreren giver debitor henstand med betalingen efter artikel 104, betragtes det som en afbrydelse af forældelsesfristen. En ny femårig forældelsesfrist begynder at løbe fra dagen efter henstandsperiodens udløb.

7.   Unionens fordringer inddrives ikke efter udløbet af forældelsesfristen, jf. stk. 2-6.

Artikel 106

National behandling af EU-krav

I tilfælde af insolvensbehandling skal EU-krav have samme fortrinsbehandling som offentlige organers krav af samme art i medlemsstater, hvor inddrivelsesprocedurerne finder sted.

Artikel 107

Bøder, tvangsbøder, sanktioner og påløbne renter pålagt af EU-institutioner

1.   Beløb modtaget i form af bøder, tvangsbøder og sanktioner samt påløbne renter eller andre deraf hidrørende indtægter opføres ikke på budgettet, så længe afgørelserne, hvorved de er pålagt, er gjort eller stadig kan gøres til genstand for appel ved Den Europæiske Unions Domstol.

2.   De i stk. 1 omhandlede beløb opføres på budgettet hurtigst muligt efter, at alle retsmidler er udtømt. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller når alle retsmidler er udtømt efter den 1. september i det løbende regnskabsår, kan beløbene opføres på budgettet i det følgende regnskabsår.

Beløb, der skal tilbageføres til den enhed, der udbetalte dem, efter en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, opføres ikke på budgettet.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på afgørelser om regnskabsafslutning eller finansielle korrektioner.

Artikel 108

Inddrivelse af bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, som er pålagt af EU-institutioner

1.   Når en afgørelse om pålæggelse af en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion, som en EU-institution har truffet i henhold til TEUF eller Euratomtraktaten, indbringes for Den Europæiske Unions Domstol, indbetaler debitor, indtil alle retsmidler er udtømt, enten midlertidigt de pågældende beløb på den bankkonto, som Kommissionens regnskabsfører har anvist, eller stiller en finansiel garanti, som kan accepteres af Kommissionens regnskabsfører. Garantien skal være uafhængig af forpligtelsen til at betale bøden, tvangsbøden eller den anden sanktion og skal kunne tvangsfuldbyrdes efter anfordring. Den skal dække fordringens hovedstol og de skyldige renter, jf. artikel 99, stk. 4.

2.   Kommissionen sikrer de foreløbigt opkrævede beløb ved at investere dem i finansielle aktiver og dermed sikre pengenes sikkerhed og likviditet, samtidigt med at den sigter mod at opnå et positivt afkast.

3.   Når alle retsmidler er udtømt, og bøden, tvangsbøden eller den anden sanktion er blevet bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol, eller når afgørelsen om pålæggelse af en sådan bøde, tvangsbøde eller anden sanktion ikke længere kan gøres til genstand for appel ved Den Europæiske Unions Domstol, træffes en af følgende foranstaltninger:

a)

de foreløbigt opkrævede beløb og afkastet heraf opføres på budgettet i overensstemmelse med artikel 107, stk. 2

b)

når der er stillet en finansiel garanti, skal den indfris og det tilsvarende beløb opføres på budgettet.

Hvis bøden, tvangsbøden eller den anden sanktion er blevet forhøjet af Den Europæiske Unions Domstol, gælder første afsnit, litra a) og b), op til det beløb, der var anført i EU-institutionens oprindelige afgørelse, eller, hvor det er relevant, op til det beløb, der er fastlagt i en tidligere dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i samme sag. Kommissionens regnskabsfører inddriver det beløb, der svarer til forhøjelsen, og de skyldige renter, jf. artikel 99, stk. 4, som opføres på budgettet.

4.   Når alle retsmidler er udtømt, og hvis bøden, tvangsbøden eller den anden sanktion er annulleret, eller beløbet er reduceret, træffes en af følgende foranstaltninger:

a)

de foreløbigt opkrævede beløb eller i tilfælde af en reduktion den relevante del heraf, herunder eventuelle afkast, betales tilbage til den pågældende tredjemand

b)

når der er stillet en finansiel garanti, frigøres denne tilsvarende.

Hvis det samlede afkast af det foreløbigt opkrævede beløb i de i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde er negativt, trækkes det lidte tab fra det beløb, der skal tilbagebetales.

Artikel 109

Udligningsrenter

Uden at dette berører artikel 99, stk. 2, og artikel 116, stk. 5, og for så vidt angår andre tilfælde end bøder, tvangsbøder og andre sanktioner som omhandlet i artikel 107 og 108, er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol eller som følge af en mindelig tvistbilæggelse, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. Rentesatsen må ikke være negativ. Renten løber fra datoen for betaling af det beløb, der skal tilbagebetales, til den dato, hvor tilbagebetalingen forfalder til betaling.

I tilfælde hvor den samlede rentesats ville være negativ, sættes den til nul procent.

KAPITEL 7

Forvaltning af udgifter

Artikel 110

Finansieringsafgørelser

1.   Forud for indgåelse af en budgetmæssig forpligtelse skal der foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af EU-institutionen eller af den myndighed, til hvilken EU-institutionen har delegeret beføjelser. Finansieringsafgørelser skal være årlige eller flerårige.

Første afsnit gælder ikke i tilfælde af bevillinger til transaktioner, der foretages af den enkelte EU-institution i medfør af dens administrative autonomi, og som kan gennemføres uden en basisretsakt i henhold til artikel 58, stk. 2, litra e), i tilfælde af udgifter til administrativ bistand og i tilfælde af bidrag til de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71.

2.   Finansieringsafgørelsen skal samtidig udgøre det årlige eller det flerårige arbejdsprogram og skal efter omstændighederne vedtages snarest muligt efter vedtagelsen af budgetforslaget og i princippet senest den 31. marts i året for gennemførelsen. Hvis den relevante basisretsakt fastsætter en bestemt fremgangsmåde for vedtagelse af en finansieringsafgørelse eller et arbejdsprogram eller begge dele, anvendes denne fremgangsmåde i forbindelse med den del af finansieringsafgørelsen, der udgør arbejdsprogrammet, i overensstemmelse med kravene i basisretsakten. Den del, som udgør arbejdsprogrammet, offentliggøres på den pågældende EU-institutions websted, så snart det er vedtaget, og inden det gennemføres. Finansieringsafgørelsen skal angive det samlede beløb, som den omfatter, og skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres. Den skal angive:

a)

basisretsakten og budgetposten

b)

de mål, der forfølges, og de forventede resultater

c)

gennemførelsesmetoder

d)

eventuelle yderligere oplysninger, som er påkrævede i henhold til basisretsakten for arbejdsprogrammet.

3.   Ud over elementerne omhandlet i stk. 2 angives følgende i finansieringsafgørelsen:

a)

for tilskud: hvilken type ansøgere, forslagsindkaldelsen eller den direkte tildeling er rettet imod, og den samlede budgetbevilling, der er afsat til tilskuddene

b)

for indkøb: den samlede budgetbevilling, der er afsat til indkøb

c)

for bidrag til de EU-trustfonde, der er omhandlet i artikel 234: de bevillinger, der øremærkes til trustfonden for året, samt de planlagte beløb over trustfondens levetid fra budgettet og fra andre donorer

d)

for priser: hvilken type deltagere konkurrencen er rettet imod, den samlede budgetbevilling, der øremærkes til konkurrencen, og en specifik henvisning til priser med en enhedsværdi på 1 000 000 EUR eller mere

e)

for finansielle instrumenter: det beløb, der er afsat til det finansielle instrument

f)

i tilfælde af indirekte forvaltning: den person eller enhed, som gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), eller de kriterier, der anvendes til at vælge personen eller enheden

g)

for bidrag til blandingsfaciliteter eller platforme: beløbet, der øremærkes til blandingsfaciliteten eller platformen, og listen over de enheder, der deltager i blandingsfaciliteten eller platformen

h)

for budgetgarantier: beløbet til årlig hensættelse og, hvor det er relevant, det beløb, der skal frigives til budgetgarantien.

4.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan tilføje yderligere oplysninger, der findes nyttige, enten i den finansieringsafgørelse, der udgør arbejdsprogrammet, eller i et andet dokument, der offentliggøres på EU-institutionens websted.

En flerårig finansieringsafgørelse skal stemme overens med den finansielle programmering, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, og skal specificere, at afgørelsens gennemførelse er med forbehold af, at der er budgetbevillinger til rådighed til de respektive regnskabsår efter vedtagelsen af budgettet, eller er underlagt ordningen med foreløbige tolvtedele.

5.   Enhver væsentlig ændring af en finansieringsafgørelse, som allerede er vedtaget, følger samme procedure som den oprindelige afgørelse, jf. dog eventuelle specifikke bestemmelser i en basisretsakt.

Artikel 111

Forvaltning af udgifter

1.   Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling.

Ved udløbet af de perioder, der er omhandlet i artikel 114, frigøres den uudnyttede del af de budgetmæssige forpligtelser.

Når den anvisningsberettigede gennemfører transaktioner, sikrer vedkommende, at udgiften er i overensstemmelse med traktaterne, budgettet, denne forordning og andre retsakter, der er vedtaget i henhold til traktaterne, samt med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.   Budgetmæssige og retlige forpligtelser indgås af samme anvisningsberettigede undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Navnlig i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger kan retlige forpligtelser indgås af EU-delegationschefer eller, såfremt de er fraværende, af deres stedfortrædere, efter instruks fra Kommissionens ansvarlige anvisningsberettigede, som dog forbliver fuldt ud ansvarlig for den underliggende transaktion. Personer, der er ansat af Kommissionen i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger som, kan undertegne retlige forpligtelser, der er knyttet til betalinger, der er gennemført fra forskudskonti, til en værdi af højst 2 500 EUR.

Den ansvarlige anvisningsberettigede skal indgå en budgetmæssig forpligtelse, før vedkommende indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand eller overfører midler til en EU-trustfond som omhandlet i artikel 234.

Nærværende stykkes andet afsnit finder ikke anvendelse:

a)

på retlige forpligtelser, der indgås som følge af en erklæring om en krisesituation inden for rammerne af en beredskabsplan i overensstemmelse med de procedurer, som Kommissionen eller en anden EU-institution har vedtaget i medfør af sin administrative autonomi

b)

i forbindelse med humanitære bistandsforanstaltninger, civilbeskyttelsesforanstaltninger og bistand i krisesituationer, hvis en effektiv levering af Unionens hjælp gør det nødvendigt, at Unionen indgå øjeblikkeligt påtager sig en retlig forpligtelse over for tredjemand, og det ikke er muligt forudgående at reservere indgåelse af den specifikke budgetmæssige forpligtelse.

I de tilfælde, der er omhandlet i tredje afsnit, litra b), reserveres den budgetmæssige forpligtelse, så snart der er indgået en retlig forpligtelse over for tredjemand.

3.   Den ansvarlige anvisningsberettigede fastsætter udgifter ved at acceptere, at en udgift opføres på budgettet, efter at have tjekket de bilag, der attesterer kreditors adkomst, i overensstemmelse med betingelserne i den retlige forpligtelse, når der foreligger en retlig forpligtelse. Med henblik herpå skal den ansvarlige anvisningsberettigede:

a)

verificere kreditors adkomst

b)

fastslå eller verificere fordringens tilstedeværelse og størrelse ved påtegningen »i overensstemmelse med de faktiske forhold«

c)

verificere, at fordringen er forfalden.

Uanset første afsnit gælder fastsættelsen af udgifter også foreløbige eller endelige rapporter, der ikke er knyttet til en betalingsanmodning, i hvilket tilfælde virkningen for regnskabssystemet er begrænset til det generelle regnskab.

4.   Afgørelsen om fastsættelse kommer til udtryk ved en elektronisk sikret signatur i overensstemmelse med artikel 146, der gives af den anvisningsberettigede eller af en teknisk kompetent ansat, der er behørigt bemyndiget ved en formel afgørelse truffet af den anvisningsberettigede, eller undtagelsesvist, i tilfælde hvor der benyttes papir, ved et stempel, hvori signaturen indgår.

Med påtegnelsen »i overensstemmelse med de faktiske forhold« certificerer den ansvarlige anvisningsberettigede eller en teknisk kompetent ansat, der er behørigt bemyndiget af den ansvarlige anvisningsberettigede:

a)

for forfinansiering; at de betingelser, der er fastsat i den retlige forpligtelse til betaling af forfinansiering, er opfyldt

b)

for mellemliggende betalinger og betaling af saldoen i kontrakter: at de tjenesteydelser, der er omhandlet i kontrakten, er korrekt leveret, at varerne er korrekt leveret, eller at bygge- og anlægsarbejderne er korrekt udført

c)

for mellemliggende betalinger og betaling af saldoen i tilskud: at den foranstaltning eller det arbejdsprogram, som tilskudsmodtageren har gennemført, i alle henseender er i overensstemmelse med tilskudsaftalen, herunder, hvor det er relevant, at de omkostninger, som tilskudsmodtageren har angivet, er støtteberettigede.

I det tilfælde, der er omhandlet i andet afsnit, litra c) anses overslag over omkostninger ikke for at opfylde støtteberettigelsesbetingelserne i artikel 186, stk. 3. Samme princip gælder også for foreløbige og endelige rapporter, som ikke er knyttet til en betalingsanmodning.

5.   Med henblik på at anvise udgifter udsteder den ansvarlige anvisningsberettigede efter at have sikret sig, at bevillingerne er til stede, en betalingsordre for at give regnskabsføreren instruks om at betale den udgift, som tidligere er blevet fastsat.

Når der foretages periodisk betaling for leverede tjenesteydelser, herunder udlejningsydelser, eller vareleverancer, kan den anvisningsberettigede afhængig af vedkommendes risikoanalyse give instruks om anvendelse af en direkte debiteringsordning fra en forskudskonto. Der kan ligeledes gives instruks om at anvende en sådan ordning, hvis regnskabsføreren specifikt har godkendt det i overensstemmelse med artikel 86, stk. 3.

Artikel 112

Kategorier af budgetmæssige forpligtelser

1.   En budgetmæssig forpligtelse hører under en af følgende kategorier:

a)

specifik: hvis modtageren og udgiftens størrelse er bestemt

b)

samlet: hvis mindst ét af de elementer, der er nødvendige for at identificere en specifik forpligtelse, endnu ikke er bestemt

c)

foreløbig: hvis den har til formål at dække rutinemæssige udgifter til forvaltning for EGFL som omhandlet i artikel 11, stk. 2, og rutinemæssige administrationsudgifter, for hvilke enten beløbet eller de endelige modtagere ikke er endeligt bestemt.

Uanset første afsnit, litra c), kan rutinemæssige administrationsudgifter vedrørende Unionens delegationer og Unionens repræsentationer være dækket af foreløbige budgetforpligtelser, også når beløbet og den endelige modtager er bestemt.

2.   Budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, der strækker sig over mere end et regnskabsår, kan kun opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis basisretsakten åbner mulighed for det, eller hvis de vedrører administrationsudgifter.

3.   En samlet budgetmæssig forpligtelse indgås på grundlag af en finansieringsafgørelse.

Den samlede budgetmæssige forpligtelse indgås senest inden afgørelsen om modtagerne og beløbet træffes, og, når gennemførelsen af de pågældende bevillinger omfatter vedtagelse af et arbejdsprogram, tidligst efter vedtagelsen af programmet.

4.   En samlet budgetmæssig forpligtelse gennemføres enten ved indgåelse af en finansieringsaftale, hvori det fastslås, at der senere skal indgås en eller flere retlige forpligtelser, eller ved indgåelse af én eller flere retlige forpligtelser.

Finansieringsaftaler inden for direkte finansiel bistand til tredjelande, herunder budgetstøtte, som udgør retlige forpligtelser, kan give anledning til betalinger, uden at der indgås andre retlige forpligtelser.

Når den samlede budgetmæssige forpligtelse gennemføres ved indgåelsen af en finansieringsaftale, finder stk. 3, andet afsnit, ikke anvendelse.

5.   Når der indgås en specifik retlig forpligtelse, der følger af en samlet budgetmæssig forpligtelse, skal den ansvarlige anvisningsberettigede, inden denne underskriver, registrere beløbet i det centrale bevillingsregnskab og afskrive det på den samlede budgetmæssige forpligtelse.

6.   Foreløbige budgetmæssige forpligtelser gennemføres ved indgåelse af en eller flere retlige forpligtelser, der giver ret til senere betalinger. Hvis der er tale om udgifter til personaleforvaltning, udgifter til medlemmer eller tidligere medlemmer af en EU-institution eller kommunikationsudgifter, som EU-institutioner afholder i forbindelse med dækning af begivenheder i Unionen, eller i de tilfælde, der er omhandlet i bilag I, punkt 14.5, kan de imidlertid gennemføres ved direkte betalinger uden forudgående indgåelse af retlige forpligtelser.

Artikel 113

Forpligtelser for EGFL-bevillinger

1.   For hvert regnskabsår omfatter EGFL-bevillingerne ikkeopdelte bevillinger til udgifter i forbindelse med foranstaltninger omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Udgifterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, og artikel 6 i nævnte forordning, bortset fra foranstaltninger, der finansieres under ikkeoperationel teknisk bistand og bidrag til gennemførelsesorganer, dækkes af opdelte bevillinger.

2.   Kommissionens afgørelser om fastsættelse af størrelsen af refusionen af udgifter i forbindelse med EGFL, som medlemsstaterne har afholdt, udgør samlede foreløbige budgetmæssige forpligtelser, som ikke må overstige det samlede bevillingsbeløb, der er opført under budgettet for EGFL.

3.   De samlede foreløbige budgetmæssige forpligtelser for EGFL, der er indgået for et regnskabsår, og for hvilke der ikke inden den 1. februar i det følgende regnskabsår er indgået forpligtelser for specifikke budgetposter, frigøres med virkning for det pågældende regnskabsår.

4.   For udgifter afholdt af de administrative myndigheder og organer, der er omhandlet i forskrifterne vedrørende EGFL, indgås der inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af de af medlemsstaterne fremsendte regnskaber en forpligtelse opdelt på kapitel, artikel og konto. Sådanne forpligtelser kan indgås efter udløbet af fristen på to måneder, hvis en bevillingsoverførselsprocedure vedrørende de pågældende budgetposter er nødvendig. Inden for samme frist på to måneder konteres beløbene som betalinger, medmindre medlemsstaterne endnu ikke har betalt, eller hvis det er usikkert, om udgifterne er støtteberettigede.

De forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, fratrækkes de samlede foreløbige budgetmæssige forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1.

5.   Stk. 2 og 3 finder anvendelse med forbehold af gennemgangen og accepten af regnskaberne.

Artikel 114

Frister for forpligtelser

1.   Uden at det berører artikel 111, stk. 2, og artikel 264, stk. 3, skal retlige forpligtelser, der er knyttet til specifikke budgetmæssige forpligtelser eller foreløbige budgetmæssige forpligtelser, indgås senest den 31. december i år n, idet år n er det år, hvor den budgetmæssige forpligtelse blev indgået.

2.   De samlede budgetmæssige forpligtelser dækker alle omkostninger, som følger af de dertil svarende retlige forpligtelser, der indgås frem til den 31. december i år n+1.

Hvis den samlede budgetmæssige forpligtelse medfører tildeling af en pris, som omhandlet i afsnit IX, indgås den retlige forpligtelse, der er omhandlet i artikel 207, stk. 4, senest den 31. december i år n+3.

I forbindelse med foranstaltninger udadtil, hvor den samlede budgetmæssige forpligtelse medfører indgåelse af en finansieringsaftale med et tredjeland, skal finansieringsaftalerne indgås senest den 31. december i år n+1. I så tilfælde skal den samlede budgetmæssige forpligtelse dække de samlede udgifter til retlige forpligtelser, der gennemfører den indgåede finansieringsaftale, i en periode på tre år fra datoen for indgåelse af finansieringsaftalen.

Den samlede budgetmæssige forpligtelse skal dog i følgende tilfælde dække alle omkostninger, som følger af retlige forpligtelser indgået frem til udgangen af finansieringsaftalens gennemførelsesperiode:

a)

multidonorforanstaltninger

b)

blandingsoperationer

c)

retlige forpligtelser vedrørende revision og evaluering

d)

følgende særlige tilfælde:

i)

ændringer af retlige forpligtelser, der allerede er indgået

ii)

retlige forpligtelser, der skal indgås efter tidlig afslutning af en eksisterende retlig forpligtelse

iii)

ændring af gennemførelsesenheden.

3.   Stk. 2, tredje og fjerde afsnit, finder ikke anvendelse på følgende flerårige programmer, der gennemføres gennem opdelte forpligtelser:

a)

instrumentet til førtiltrædelsesbistand, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (41)

b)

det europæiske naboskabsinstrument, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (42).

I de i første afsnit omhandlede tilfælde frigøres bevillingerne automatisk af Kommissionen i overensstemmelse med sektorspecifikke regler.

4.   Ved specifikke og foreløbige budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, fastsættes der, undtagen for personaleudgifter, en frist for indfrielsen i overensstemmelse med betingelserne i de retlige forpligtelser, de vedrører, og under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

5.   Den eventuelle del af de budgetmæssige forpligtelser, der ikke er gennemført ved betaling seks måneder efter fristen for gennemførelsen, frigøres.

6.   Det beløb i en budgetmæssige forpligtelse, med hensyn til hvilket der ikke er sket betaling som omhandlet i artikel 115 i en periode på to år efter indgåelsen af den retlige forpligtelse, frigøres, medmindre beløbet vedrører en sag, der pågår for domstolene eller en voldgiftsinstans, hvis den retlige forpligtelse består af en finansieringsaftale med et tredjeland, eller hvis der er fastlagt særlige bestemmelser i sektorspecifikke regler.

Artikel 115

Betalingstyper

1.   Regnskabsføreren foretager betalingerne inden for rammerne af de disponible midler.

2.   Det skal dokumenteres, at den til betalingen svarende foranstaltning er i overensstemmelse med kontrakten, aftalen eller basisretsakten, og betalingen skal dække en eller flere af følgende transaktioner:

a)

betaling af hele det skyldige beløb

b)

betaling af det skyldige beløb på en af følgende måder:

i)

forfinansiering med tilrådighedsstillelse af likvide midler, som kan opdeles i flere betalinger i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning; et sådant forfinansieringsbeløb udbetales enten på grundlag af kontrakten, aftalen eller basisretsakten eller på grundlag af bilag, der gør det muligt at tjekke, at betingelserne i den pågældende kontrakt eller aftale overholdes

ii)

en eller flere mellemliggende betalinger modsvarende en delvis gennemførelse af foranstaltningen eller delvis opfyldelse af kontrakten eller aftalen, og som kan afslutte forfinansieringen helt eller delvist, jf. dog basisretsakten

iii)

en betaling af saldoen af de skyldige beløb, når foranstaltningen er fuld ud gennemført eller kontrakten eller aftalen er fuldt ud opfyldt.

c)

betaling af en hensættelse til den fælles hensættelsesfond, der er oprettet i henhold til artikel 212.

Betalingen af saldoen skal afslutte alle tidligere udgifter. Der skal udstedes en indtægtsordre for at inddrive uudnyttede beløb.

3.   De forskellige typer af betalinger, der er omhandlet i stk. 2, opføres særskilt i budgetregnskabet på betalingstidspunktet.

4.   De regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 80, omfatter reglerne for afslutning af forfinansiering i regnskaberne og for anerkendelse af udgifternes støtteberettigelse.

5.   Udbetalinger ved forfinansiering afsluttes regelmæssigt af den ansvarlige anvisningsberettigede efter projektets økonomiske karakter og senest ved projektets afslutning. Afslutningen foretages på grundlag af oplysninger om afholdte omkostninger eller bekræftelse af, at betalingsbetingelserne er opfyldt i overensstemmelse med artikel 125 som fastsat af den anvisningsberettigede i overensstemmelse med artikel 111, stk. 3.

For tilskudsaftaler, kontrakter eller bidragsaftaler på over 5 000 000 EUR skal den anvisningsberettigede ved hver årsafslutning indhente mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne beregne et rimeligt skøn over omkostningerne. Disse oplysninger må ikke benyttes til at afslutte forfinansieringen, men kan benyttes af den anvisningsberettigede og regnskabsføreren til at opfylde artikel 82, stk. 2.

Med henblik på andet afsnit skal der indsættes passende bestemmelser i de indgåede retlige forpligtelser.

Artikel 116

Betalingsfrister

1.   Fristen for gennemførelse af betalinger er:

a)

90 kalenderdage for bidragsaftaler, kontrakter og tilskudsaftaler, hvor det er særlig vanskeligt at vurdere de tekniske ydelser eller foranstaltninger, og hvor betalingen afhænger af godkendelsen af en rapport eller et certifikat

b)

60 kalenderdage for alle andre bidragsaftaler, kontrakter og tilskudsaftaler, hvor betalingen afhænger af godkendelsen af en rapport eller et certifikat

c)

30 kalenderdage for alle andre bidragsaftaler, kontrakter og tilskudsaftaler.

2.   Fristen for gennemførelse af betalinger omfatter fastsættelse, anvisning og betaling af udgifter.

Den begynder at løbe fra den dato, hvor en betalingsanmodning modtages.

3.   En betalingsanmodning registreres hurtigst muligt af den ansvarlige anvisningsberettigedes bemyndigede tjeneste og anses for at være modtaget på den dato, den registreres.

Som betalingsdato betragtes den dato, hvor EU-institutionens konto debiteres.

En betalingsanmodning skal omfatte følgende væsentlige elementer:

a)

identifikation af kreditor

b)

beløb

c)

valuta

d)

dato.

Hvis mindst ét væsentligt element mangler, afvises betalingsanmodningen.

Kreditor underrettes skriftligt om en afvisning og grundene til denne hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 30 kalenderdage fra den dato, hvor betalingsanmodningen blev modtaget.

4.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan suspendere betalingsfristen, når:

a)

beløbet i betalingsanmodningen ikke er forfaldent, eller

b)

de nødvendige bilag ikke er blevet fremlagt.

Får den ansvarlige anvisningsberettigede kendskab til oplysninger, der rejser tvivl om, hvorvidt udgifter i en betalingsanmodning er støtteberettigede, kan vedkommende suspendere betalingsfristen med henblik på at efterprøve, herunder ved kontrol på stedet, at udgiften er støtteberettiget. Den resterende betalingsfrist begynder at løbe fra den dato, hvor de oplysninger eller reviderede dokumenter, der er anmodet om, modtages, eller hvor den nødvendige yderligere verificering, herunder kontrol på stedet, foretages.

De pågældende kreditorer skal underrettes skriftligt om årsagerne til den pågældende suspension.

5.   Med undtagelse af medlemsstaterne, EIB og EIF er kreditor efter udløbet af de frister, der er fastsat i stk. 1, berettiget til renter på følgende betingelser:

a)

rentesatserne er de satser, der er omhandlet i artikel 99, stk. 2

b)

renterne skal betales for den periode, der går fra kalenderdagen efter udløbet af betalingsfristen i stk. 1, og indtil betalingsdatoen.

Hvis de renter, som er beregnet i overensstemmelse med første afsnit, er 200 EUR eller derunder, betales de dog kun til kreditor efter indgivelse af en anmodning herom inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af den forsinkede betaling.

6.   Hver EU-institution forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om overholdelsen og suspensionen af de frister, der er fastsat i stk. 1-4. Kommissionens rapport vedlægges som bilag til den sammenfatning af årsberetningerne, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9.

KAPITEL 8

Den interne revisor

Artikel 117

Udpegelse af den interne revisor

1.   Hver EU-institution opretter en intern revisionsfunktion, der skal udøves under overholdelse af de relevante internationale standarder. Den interne revisor, der udpeges af den pågældende EU-institution, er over for denne ansvarlig for at verificere, at systemerne og procedurerne til budgetgennemførelsen fungerer tilfredsstillende. Den interne revisor må ikke være den anvisningsberettigede eller regnskabsføreren.

2.   Hvad angår intern revision af EU-Udenrigstjenesten, er EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i henhold til artikel 60, stk. 2, underlagt kontrolbeføjelserne for Kommissionens interne revisor med hensyn til den finansielle forvaltning, som de varetager ved videredelegation.

Kommissionens interne revisor fungerer også som intern revisor for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten.

3.   Hver EU-institution udpeger sin interne revisor efter nærmere regler, der er tilpasset dens særlige omstændigheder og behov. Hver EU-institution underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udpegelsen af sin interne revisor.

4.   Hver EU-institution fastsætter på grundlag af sine særlige omstændigheder og behov omfanget af sin interne revisors opgaver og fastlægger detaljeret målsætningerne og procedurerne for udøvelsen af den interne revisionsfunktion under behørig overholdelse af de gældende internationale standarder for intern revision.

5.   Som intern revisor kan hver EU-institution udpege en tjenestemand eller anden ansat, der er omfattet af vedtægten og er statsborger i en af medlemsstaterne, på grundlag af vedkommendes særlige kompetence.

6.   Hvis to eller flere EU-institutioner udpeger den samme interne revisor, træffer de forholdsregler, der er nødvendige for, at den interne revisor kan drages til ansvar for sine handlinger som fastsat i artikel 121.

7.   Når dens interne revisor ophører med sine funktioner, underretter hver EU-institution Europa-Parlamentet og Rådet herom.

Artikel 118

Den interne revisors beføjelser og opgaver

1.   Den interne revisor rådgiver sin EU-institution med hensyn til risikostyring, ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til, hvordan betingelserne for transaktionernes gennemførelse kan forbedres, og til, hvordan en forsvarlig økonomisk forvaltning kan fremmes.

Den interne revisor har navnlig ansvaret for:

a)

at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre politikker, programmer og foranstaltninger set i forhold til de dermed forbundne risici

b)

at vurdere efficiensen og effektiviteten af de interne kontrol- og revisionssystemer, der anvendes på hver budgetgennemførelsestransaktion.

2.   Den interne revisors hverv dækker alle den pågældende EU-institutions aktiviteter og tjenestegrene. Vedkommende har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af vedkommendes hverv, om nødvendigt også på stedet, herunder også i medlemsstater og i tredjelande.

Den interne revisor gør sig bekendt med årsberetningen fra de anvisningsberettigede og med eventuelle øvrige oplysninger.

3.   Den interne revisor aflægger rapport til den pågældende EU-institution om resultatet af sine undersøgelser og om eventuelle henstillinger. Den pågældende EU-institution sørger for, at henstillinger som følge af revisionsarbejdet følges op.

Hver EU-institution undersøger, om henstillingerne i den interne revisors beretninger er egnet til udveksling af bedste praksis med de øvrige EU-institutioner.

4.   Den interne revisor forelægger den pågældende EU-institution en årlig intern revisionsberetning, der angiver antallet og de typer af interne revisioner, der er foretaget, de vigtigste henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted i forbindelse med disse henstillinger.

I den årlige interne revisionsberetning anføres eventuelle systemiske problemer, som er konstateret af det panel, der er oprettet i henhold til artikel 143, i de tilfælde hvor dette afgiver udtalelse som omhandlet i artikel 93.

5.   Den interne revisor skal under udarbejdelsen af beretningen være særlig opmærksom på den generelle overholdelse af principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og præstation og skal sikre, at der er truffet passende foranstaltninger for løbende at forbedre og styrke anvendelsen af principperne.

6.   Hvert år fremsender Kommissionen som led i dechargeproceduren og i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF efter anmodning sin årlige interne revisionsberetning under behørig hensyntagen til fortrolighedskrav.

7.   Hver EU-institution gør den interne revisors kontaktoplysninger tilgængelige for alle fysiske og juridiske personer, der er involveret i forvaltning af udgifter, med henblik på fortrolig kontakt til dens interne revisor.

8.   Hver EU-institution udarbejder hvert år en beretning, som indeholder et resumé af antallet og de typer af interne revisioner, der er foretaget, en sammenfatning af de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted i forbindelse hermed, og sender den til Europa-Parlamentet og Rådet, jf. artikel 247.

9.   Den interne revisors beretninger og konklusioner såvel som den pågældende EU-institutions beretning gøres først tilgængelige for offentligheden, når den interne revisor har godkendt de foranstaltninger, der er iværksat til deres gennemførelse.

10.   Hver EU-institution giver sin interne revisor de ressourcer, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre den interne revisionsfunktion korrekt, samt en detaljeret beskrivelse af den interne revisors opgaver, rettigheder og forpligtelser.

Artikel 119

Den interne revisors arbejdsprogram

1.   Den interne revisor vedtager arbejdsprogrammet og forelægger det for EU-institutionen.

2.   Hver EU-institution kan anmode sin interne revisor om at foretage revisioner, som ikke indgår i det arbejdsprogram, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 120

Den interne revisors uafhængighed

1.   Den interne revisor foretager revisionen i fuldstændig uafhængighed. Den pågældende EU-institution fastsætter særlige regler for den interne revisor, der sikrer den interne revisor fuldstændig uafhængighed under udførelsen af sit hverv, og bestemmer den interne revisors ansvarsområde.

2.   Den interne revisor må hverken modtage instrukser eller pålægges begrænsninger for så vidt angår udførelsen af de funktioner, som vedkommende ved sin udnævnelse er overdraget i medfør af denne forordning.

3.   Hvis den interne revisor er en ansat, varetager vedkommende sine særlige revisionsfunktioner i fuldstændig uafhængighed og drages til ansvar efter bestemmelserne i vedtægten.

Artikel 121

Den interne revisors ansvar

Den interne revisor kan i sin egenskab af ansat kun drages til ansvar for sine handlinger af EU-institutionen selv efter fremgangsmåden i denne artikel.

Hver EU-institution træffer en begrundet afgørelse om indledning af en undersøgelse. Afgørelsen meddeles den interesserede part. Den pågældende EU-institution kan under sit eget direkte ansvar pålægge én eller flere tjenestemænd i samme eller højere lønklasse som den pågældende ansatte at lede undersøgelsen. I løbet af undersøgelsen skal den interesserede part høres.

Undersøgelsesrapporten forelægges den interesserede part, og den pågældende høres derefter af den pågældende EU-institution vedrørende rapporten.

På grundlag af rapporten og høringen vedtager den pågældende EU-institution enten en begrundet afgørelse om afslutning af proceduren eller en begrundet afgørelse i overensstemmelse med vedtægtens artikel 22 og 86 og bilag IX til vedtægten. Afgørelser, der pålægger disciplinære foranstaltninger eller økonomiske sanktioner, meddeles den interesserede part og til orientering de øvrige EU-institutioner samt Revisionsretten.

Den interesserede part kan på de i vedtægten fastsatte betingelser indbringe sådanne afgørelser for Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 122

Indbringelse af klager for Den Europæiske Unions Domstol

Uden at klageadgangen i henhold til vedtægten i øvrigt berøres, kan den interne revisor indbringe en klage direkte for Den Europæiske Unions Domstol vedrørende enhver akt i forbindelse med udførelsen af sit hverv som intern revisor. Den interne revisor indbringer en sådan klage for Domstolen senest tre måneder efter at være blevet bekendt med den pågældende akt.

Sådanne klager undersøges og pådømmes i overensstemmelse med vedtægtens artikel 91, stk. 5.

Artikel 123

Opfølgningsudvalg vedrørende intern revision

1.   Hver EU-institution nedsætter et opfølgningsudvalg vedrørende intern revision, som har til opgave at sikre den interne revisors uafhængighed, overvåge kvaliteten af det interne revisionsarbejde og sikre, at der tages passende hensyn til interne og eksterne revisionshenstillinger, og at dens tjenestegrene følger op på dem.

2.   Sammensætningen af opfølgningsudvalget vedrørende intern revision bestemmes af hver EU-institution under hensyntagen til dens organisatoriske autonomi og betydningen af uafhængig ekspertrådgivning.

AFSNIT V

FÆLLES BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Regler for direkte, indirekte og delt forvaltning

Artikel 124

Anvendelsesområde

Med undtagelse af artikel 138 gælder henvisningerne i dette afsnit til retlige forpligtelser som henvisninger til retlige forpligtelser, rammeaftaler og finansielle partnerskabsrammeaftaler.

Artikel 125

Former for EU-bidrag

1.   EU-bidrag ved direkte, delt og indirekte forvaltning skal hjælpe til at nå et af de mål, der er fastsat for Unionens politik, og de nærmere angivne resultater, og bidragene kan tage følgende form:

a)

finansiering, som ikke er knyttet til de pågældende transaktioners omkostninger, og som baseres på:

i)

opfyldelse af betingelser i sektorspecifikke regler eller Kommissionens afgørelser eller

ii)

opnåelse af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte milepæle eller ved hjælp af resultatindikatorer

b)

godtgørelse af faktisk afholdte støtteberettigede udgifter

c)

enhedsomkostninger, som dækker alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettigede omkostninger, som er klart fastlagt på forhånd med henvisning til et beløb pr. enhed

d)

faste beløb, som samlet set dækker alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettigede omkostninger, som er klart fastlagt på forhånd

e)

finansiering efter fast takst, som dækker specifikke kategorier af støtteberettigede omkostninger, som er klart fastlagt på forhånd med henvisning til en procentsats

f)

en kombination af de i litra a)-e) omhandlede former.

EU-bidrag efter litra a) fastsættes ved direkte og indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 181, sektorspecifikke regler eller en kommissionsafgørelse og ved delt forvaltning i overensstemmelse med sektorspecifikke regler. EU-bidrag efter litra c), d) og e) fastsættes ved direkte og indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 181 eller sektorspecifikke regler og ved delt forvaltning i overensstemmelse med sektorspecifikke regler.

2.   Ved fastlæggelsen af passende bidragsform tages der i videst mulige omfang hensyn til de potentielle modtageres interesser og regnskabsmetoder.

3.   Den ansvarlige anvisningsberettigede rapporterer i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9, om finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger i medfør af nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a) og f).

Artikel 126

Gensidig tillid til vurderinger

Kommissionen kan støtte sig helt eller delvis på vurderinger, som foretages af den selv eller af andre enheder, herunder donorer, for så vidt som sådanne vurderinger er foretaget i forhold til overholdelse af betingelser, der svarer til betingelserne i denne forordning for den relevante gennemførelsesmetode. Til det formål fremmer Kommissionen anerkendelsen af internationalt anerkendte standarder eller international bedste praksis.

Artikel 127

Gensidig tillid til revisioner

Uden at det berører de eksisterende muligheder for at foretage yderligere revision, skal en revision, hvis den bygger på internationalt anerkendte revisionsstandarder, der giver rimelig sikkerhed for, at den er foretaget af en uafhængig revisor på grundlag af regnskaber og beretninger, som beskriver anvendelsen af et EU-bidrag, danne grundlag for den generelle sikkerhed som nærmere beskrevet, hvor dette er relevant, i de sektorspecifikke regler, forudsat at revisors uafhængighed og kompetence dokumenteres i tilstrækkelig grad. Med henblik herpå stilles den uafhængige revisors beretning og den tilhørende revisionsdokumentation til rådighed for Europa-Parlamentet, Kommissionen, Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsmyndigheder.

Artikel 128

Anvendelse af allerede tilgængelige oplysninger

For at undgå at anmode personer og enheder, der modtager EU-midler, om de samme oplysninger mere end én gang anvendes oplysninger, der allerede er tilgængelige i EU-institutionerne, hos forvaltningsmyndighederne eller i andre organer og enheder, der gennemfører budgettet, i muligt omfang.

Artikel 129

Samarbejde om beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser og skal som betingelse for at modtage midlerne give den ansvarlige anvisningsberettigede, EPPO, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, OLAF, Revisionsretten og, hvor det er relevant, de relevante nationale myndigheder de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (43).

2.   Enhver person eller enhed, der modtager EU-midler som led i direkte eller indirekte forvaltning, skal skriftligt indvilge i at tildele de fornødne rettigheder som omhandlet i stk. 1 og skal sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

KAPITEL 2

Regler for direkte og indirekte forvaltning

Afdeling 1

Regler for procedurer og forvaltning

Artikel 130

Finansielle partnerskabsrammer

1.   Kommissionen kan indgå finansielle partnerskabsrammeaftaler for et langsigtet samarbejde med personer og enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), eller med tilskudsmodtagere. Uden at det berører nærværende artikels stk. 4, litra c), skal de finansielle partnerskabsrammeaftaler tages op til revision mindst én gang i perioden for hver flerårige finansielle ramme. Der kan undertegnes bidragsaftaler eller tilskudsaftaler som led i sådanne aftaler.

2.   Formålet med en finansiel partnerskabsrammeaftale skal være at lette opnåelsen af Unionens politikmål ved at stabilisere aftalevilkårene for samarbejdet. Det skal anføres i den finansielle partnerskabsrammeaftale, hvilke former for finansielt samarbejde der er tale om, og der skal medtages en forpligtelse til i de specifikke aftaler, der undertegnes under den finansielle partnerskabsramme, at fastsætte ordninger for overvågning af opnåelsen af bestemte mål. I disse aftaler skal også anføres på grundlag af resultaterne af en forudgående vurdering, hvorvidt Kommissionen kan benytter de systemer og procedurer, der anvendes af de personer eller enheder, som gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), eller af tilskudsmodtagerne, herunder revisionsprocedurer.

3.   Med henblik på at nedbringe omkostningerne og optimere fordelene ved revision og fremme koordinering kan der indgås revisions- eller verificeringsaftaler med personer og enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), eller med modtagerne. Sådanne aftaler berører ikke artikel 127 eller 129.

4.   Ved finansielle partnerskabsrammer, som gennemføres ved hjælp af specifikke tilskud:

a)

skal det ud over præciseringerne i stk. 2 også fremgå af den finansielle partnerskabsrammeaftale:

i)

hvilke former for foranstaltninger eller arbejdsprogrammer der er planlagt

ii)

hvad der er proceduren for at tildele bestemte tilskud i overensstemmelse med principperne og procedurereglerne i afsnit VIII

b)

skal den finansielle partnerskabsrammeaftale og den specifikke tilskudsaftale under et overholde kravene i artikel 201

c)

må varigheden af den finansielle partnerskabsramme højst være fire år, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, som tydeligt fremgår af den årsberetning, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9

d)

skal den finansielle partnerskabsramme gennemføres i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og ligebehandling af ansøgere

e)

skal den finansielle partnerskabsramme behandles som et tilskud, hvad angår programmering, forudgående offentliggørelse og tildeling

f)

skal specifikke tilskud, der bygger på den finansielle partnerskabsramme, være genstand for proceduren for efterfølgende offentliggørelse i artikel 38.

5.   Det kan fastsættes i en finansiel partnerskabsrammeaftale, der gennemføres ved specifikke tilskud, at det er tilskudsmodtagerens systemer og procedurer, der benyttes, overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, såfremt disse systemer og procedurer er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 154, stk. 2, 3 og 4. I så fald finder artikel 196, stk. 1, litra d), ikke anvendelse. Hvis tilskudsmodtagerens procedurer for tildeling af finansiering til tredjeparter som omhandlet i artikel 154, stk. 4, første afsnit, litra d), vurderes positivt af Kommissionen, finder artikel 204 og 205 ikke anvendelse.

6.   Ved finansielle partnerskabsrammeaftaler, der gennemføres ved hjælp af specifikke tilskud, foretages verificeringen af den operationelle og finansielle kapacitet som omhandlet i artikel 198, inden den finansielle partnerskabsrammeaftale undertegnes. Kommissionen kan støtte sig på en tilsvarende verificering af den finansielle og operationelle kapacitet, der er foretaget af andre donorer.

7.   Ved finansielle partnerskabsrammer, som gennemføres ved hjælp af bidragsaftaler, skal den finansielle partnerskabsrammeaftale og bidragsaftalen under et overholde artikel 129 og artikel 155, stk. 6.

Artikel 131

Suspension, ophør og nedsættelse

1.   Hvis der i forbindelse med en tildelingsprocedure har været uregelmæssigheder eller svig, suspenderer den ansvarlige anvisningsberettigede proceduren og kan træffe de forholdsregler, der måtte være nødvendige, herunder annullering af proceduren. Den ansvarlige anvisningsberettigede underretter straks OLAF om formodede tilfælde af svig.

2.   Hvis det efter tildelingen viser sig, at tildelingsproceduren har været behæftet med uregelmæssigheder eller svig, kan den ansvarlige anvisningsberettigede:

a)

nægte at indgå den retlige forpligtelse eller annullere tildelingen af prisen

b)

suspendere betalinger

c)

suspendere gennemførelsen af den retlige forpligtelse

d)

hvor det er relevant, bringe den retlige forpligtelse helt eller til ophør over for en eller flere modtagere.

3.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan suspendere betalinger eller gennemførelsen af den retlige forpligtelse, hvis:

a)

gennemførelsen af den retlige forpligtelse viser sig at have været behæftet med uregelmæssigheder, svig eller misligholdte forpligtelser

b)

det er nødvendigt at verificere, om formodede uregelmæssigheder, formodet svig eller formodet misligholdelse af forpligtelser rent faktisk er sket

c)

uregelmæssigheder, svig eller misligholdelse af forpligtelser sår tvivl om pålideligheden eller effektiviteten af de interne kontrolsystemer hos en person eller enhed, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), eller om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Hvis de formodede uregelmæssigheder eller den formodede svig eller misligholdelse af forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, litra b), ikke påvises, skal gennemførelsen eller betalingerne genoptages hurtigst muligt.

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan bringe den retlige forpligtelse til ophør helt eller over for en eller flere modtagere i de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og c).

4.   Ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, kan den ansvarlige anvisningsberettigede nedsætte tilskuddet, prisen, bidraget i henhold til bidragsaftalen eller prisen i henhold til en kontrakt proportionelt med alvoren af uregelmæssighederne, svigen eller misligholdelsen af forpligtelser, herunder hvis de pågældende foranstaltninger ikke var gennemført eller var gennemført dårligt, delvist eller med forsinkelse.

I tilfælde af finansiering omhandlet i artikel 125, stk. 1, første afsnit, litra a), kan den ansvarlige anvisningsberettigede nedsætte bidraget forholdsmæssigt, hvis resultaterne kun er opnået i ringe grad, delvist eller med forsinkelse, eller hvis betingelserne ikke er opfyldt.

5.   Stk. 2, litra b), c) og d), og stk. 3 finder ikke anvendelse på ansøgere i en konkurrence om priser.

Artikel 132

Opbevaring af akter

1.   Modtagerne skal opbevare akter og bilag, herunder statistiske dokumenter og andre dokumenter, der vedrører midlerne, samt akter og dokumenter i elektronisk format, i fem år efter betalingen af saldoen eller i mangel af en sådan betaling transaktionen. Opbevaringsperioden er tre år, når midlerne er på et beløb på 60 000 EUR eller derunder.

2.   Akter og dokumenter, der vedrører revision, appelsager, retssager, forfølgelse af krav vedrørende den retlige forpligtelse eller vedrørende undersøgelser foretaget af OLAF, skal opbevares, indtil sådanne revisioner, appeller, retssager, forfølgelser af krav eller undersøgelser er afsluttet. For så vidt angår akter og dokumenter, der vedrører undersøgelser foretaget af OLAF, gælder opbevaringsforpligtelsen, når disse undersøgelser er blevet meddelt modtageren.

3.   Akterne og dokumenterne opbevares enten i de originale udgaver eller som bekræftede genparter af de originale udgaver eller på almindeligt anerkendte datamedier, herunder elektroniske udgaver af originaldokumenter eller dokumenter, der kun findes i elektronisk udgave. Hvis elektroniske udgaver findes, kræves der ingen originaludgaver, hvis sådanne dokumenter opfylder de gældende retlige krav til at blive anset som ækvivalent med originalerne og til at kunne ligge til grund for revision.

Artikel 133

Kontradiktorisk procedure og klagemuligheder

1.   Inden der vedtages foranstaltninger, som indvirker negativt på en deltagers eller en modtagers rettigheder, skal den ansvarlige anvisningsberettigede sikre, at deltageren eller modtageren har fået mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.

2.   Hvis en foranstaltning, der er truffet af den anvisningsberettigede, indvirker negativt på en deltagers eller en modtagers rettigheder, skal den retsakt, som indfører foranstaltningen, indeholde en angivelse af de administrative og/eller retlige klagemuligheder, der er til rådighed.

Artikel 134

Rentegodtgørelser og garantigebyrstøtte

1.   Rentegodtgørelser og garantigebyrstøtte ydes i overensstemmelse med afsnit X, hvis de kombineres i en fælles foranstaltning med finansielle instrumenter.

2.   Hvis rentegodtgørelser og garantigebyrstøtte ikke kombineres i en fælles foranstaltning med finansielle instrumenter, kan de ydes i overensstemmelse med afsnit VI eller VIII.

Afdeling 2

System for tidlig opdagelse og udelukkelse

Artikel 135

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved hjælp af opdagelse af risici, udelukkelse og pålæggelse af økonomiske sanktioner

1.   Med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser opretter og anvender Kommissionen et system for tidlig opdagelse og udelukkelse.

Formålet med sådan et system skal være at lette:

a)

tidlig opdagelse af personer eller enheder omhandlet i stk. 2, som udgør en risiko for Unionens finansielle interesser

b)

udelukkelse af personer eller enheder omhandlet i stk. 2, som befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1

c)

pålæggelse af en økonomisk sanktion over for en modtager i medfør af artikel 138.

2.   Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse skal finde anvendelse på:

a)

deltagere og modtagere

b)

enheder, hvis kapacitet kandidaten eller tilbudsgiveren har til hensigt at benytte, eller en kontrahents underleverandører

c)

enhver person eller enhed, der modtager EU-midler, hvor budgettet gennemføres i medfør af artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), og artikel 154, stk. 4, på grundlag af oplysninger, der er meddelt i overensstemmelse med artikel 155, stk. 6

d)

enhver person eller enhed, der modtager EU-midler fra finansielle instrumenter, som undtagelsesvis gennemføres i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a)

e)

deltagere eller modtagere, hvorom enheder, der gennemfører budgettet i overensstemmelse med artikel 63, har givet oplysninger som indberettet af medlemsstaterne i overensstemmelse med sektorspecifikke regler, jf. artikel 142, stk. 2, litra d)

f)

sponsorer som omhandlet i artikel 26.

3.   Afgørelsen om at registrere oplysninger om en tidlig opdagelse af de i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a), omhandlede risici, om at udelukke personer eller enheder omhandlet i stk. 2 og/eller om at pålægge en modtager en økonomisk sanktion træffes af den ansvarlige anvisningsberettigede. Oplysninger vedrørende sådanne afgørelser registreres i den database, der er omhandlet i artikel 142, stk. 1. Hvor sådanne afgørelser træffes på grundlag af artikel 136, stk. 4, skal oplysningerne, der registreres i databasen, omfatte oplysningerne vedrørende de personer, der er omhandlet i nævnte stykke.

4.   Afgørelsen om at udelukke personer eller enheder omhandlet i nærværende artikels stk. 2 eller om at pålægge en modtager økonomiske sanktioner skal baseres på en endelig dom eller i de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, på en endelig administrativ afgørelse eller på en foreløbig juridisk vurdering foretaget af panelet omhandlet i artikel 143 i de situationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 2, for at sikre en centraliseret vurdering i disse situationer. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 141, stk. 1, afviser den ansvarlige anvisningsberettigede en deltager fra en given tildelingsprocedure.

Uden at det berører artikel 136, stk. 5, kan den ansvarlige anvisningsberettigede kun træffe en afgørelse om at udelukke en deltager eller en modtager og/eller om at pålægge en modtager en økonomisk sanktion og en afgørelse om at offentliggøre oplysningerne i forbindelse hermed på grundlag af en foreløbig vurdering som omhandlet i artikel 136, stk. 2, efter at have modtaget en henstilling fra det panel, der er omhandlet i artikel 143.

Artikel 136

Udelukkelseskriterier og afgørelser om udelukkelse

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede udelukker en person eller enhed som omhandlet i artikel 135, stk. 2, fra at deltage i tildelingsprocedurer, der er omfattet af denne forordning, eller fra at blive udvalgt til at gennemføre EU-midler, hvis personen eller enheden befinder sig i en eller flere af følgende udelukkelsessituationer:

a)

personen eller enheden er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, dennes aktiver administreres af en kurator eller en ret, denne er under tvangsakkord uden for konkurs, dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet, eller denne befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende behandling efter EU-retten eller national ret

b)

det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden har undladt at opfylde sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til den relevante lovgivning

c)

det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden har begået alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet ved at have overtrådt de relevante love eller bestemmelser eller etiske standarder for det erhverv, inden for hvilket personen eller enheden er virksom, eller har begået fejl, der har en indvirkning på dennes faglige troværdighed, hvis fejlene afspejler forsætlighed eller grov uagtsomhed, herunder navnlig et eller flere af følgende forhold:

i)

forsætlig eller uagtsom afgivelse af urigtige oplysninger, der er påkrævet til verificering af, at der ikke udelukkelsesgrunde, eller af, at kriterierne for støtteberettigelse eller udvælgelse er opfyldt, eller i forbindelse med gennemførelsen af den retlige forpligtelse

ii)

indgåelse af aftaler med andre personer eller enheder med det formål at forvride konkurrencen

iii)

krænkelse af intellektuel ejendomsret

iv)

forsøg på at påvirke beslutningsprocessen hos den ansvarlige anvisningsberettigede i løbet af tildelingsproceduren

v)

forsøg på at indhente fortrolige oplysninger, der kan give vedkommende uretmæssige fordele i forbindelse med tildelingsproceduren

d)

det ved en endelig dom er fastslået, at personen eller enheden er skyldig i et eller flere af følgende forhold:

i)

svig som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (44) og artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. juli 1995 (45)

ii)

korruption som defineret i artikel 4, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/1371 eller aktiv bestikkelse, jf. artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. maj 1997 (46), eller adfærd som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA (47) eller bestikkelse som defineret i anden relevant lovgivning

iii)

handlinger i forbindelse med en kriminel organisation som omhandlet i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (48)

iv)

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1, stk. 3, 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (49)

v)

terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA (50) eller anstiftelse, medvirken eller forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte afgørelses artikel 4

vi)

børnearbejde eller andre lovovertrædelser i forbindelse med menneskehandel som omhandlet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (51)

e)

personen eller enheden har udvist betydelig misligholdelse i forhold til at opfylde væsentlige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af en retlig forpligtelse, der finansieres over budgettet, hvilket

i)

har ført til tidligt ophør af en retlig forpligtelse

ii)

har ført til anvendelse af konventionalbod eller andre kontraktmæssige sanktioner eller

iii)

er blevet opdaget af en anvisningsberettiget, OLAF eller Revisionsretten efter tjek, revisioner eller undersøgelser

f)

det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden har begået en uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (52)

g)

det er fastslået ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse, at personen eller enheden har oprettet en enhed i en anden jurisdiktion med den hensigt at omgå skattemæssige, sociale eller andre retlige forpligtelser i jurisdiktionen for sit vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedforretningssted

h)

det er fastslået ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse, at en enhed er blevet oprettet med den hensigt, der er omhandlet i litra g).

2.   I mangel af en endelig dom eller, hvor dette er relevant, en endelig administrativ afgørelse i de tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra c), d), f), g) og h), eller i det tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra e), udelukker den ansvarlige anvisningsberettigede en person eller en enhed som omhandlet i artikel 135, stk. 2, på grundlag af en foreløbig juridisk vurdering af adfærd som omhandlet i nævnte litraer under hensyntagen til konstaterede faktiske omstændigheder eller andre forhold i henstillingen fra det i artikel 143 omhandlede panel.

Den foreløbige vurdering, der er omhandlet i første afsnit, foregriber ikke medlemsstaternes kompetente myndigheders vurdering i henhold til national ret af den i artikel 135, stk. 2, omhandlede persons eller enheds adfærd. Den ansvarlige anvisningsberettigede reviderer straks efter underretningen om en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse sin afgørelse om at udelukke en person eller en enhed, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, og/eller pålægge en modtager en økonomisk sanktion. I tilfælde hvor den endelige dom eller den endelige administrative afgørelse ikke fastsætter udelukkelsens varighed, fastsætter den ansvarlige anvisningsberettigede varigheden på grundlag af konstaterede faktiske omstændigheder og forhold og under hensyntagen til henstillingen fra det i artikel 143 omhandlede panel.

Hvis en sådan endelig dom eller administrativ afgørelse fastslår, at personen eller enheden omhandlet i artikel 135, stk. 2, ikke er skyldig i den adfærd, der var genstand for den foreløbige juridiske vurdering, på grundlag af hvilken den pågældende person eller enhed blev udelukket, bringer den ansvarlige anvisningsberettigede straks udelukkelsen til ophør og/eller refunderer en eventuel pålagt økonomisk sanktion, alt efter hvad der er relevant.

De i første afsnit omhandlede faktiske omstændigheder og forhold omfatter navnlig:

a)

faktiske omstændigheder, der konstateres i forbindelse med revisioner eller undersøgelser, som foretages af EPPO, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, Revisionsretten, OLAF eller den interne revisor, eller andre tjek, revisioner eller kontroller, som er foretaget under den anvisningsberettigedes ansvar

b)

ikkeendelige administrative afgørelser, der kan omfatte disciplinære foranstaltninger, som træffes af det kompetente tilsynsorgan med ansvar for at verificere anvendelsen af erhvervsetiske standarder

c)

faktiske omstændigheder, der er omhandlet i afgørelser, som træffes af personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c)

d)

oplysninger fremsendt i overensstemmelse med artikel 142, stk. 2, litra d), af enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra b)

e)

Kommissionens afgørelser vedrørende overtrædelse af EU-konkurrenceret eller en national kompetent myndigheds afgørelser vedrørende overtrædelse af EU-konkurrenceret eller national konkurrenceret.

3.   Enhver afgørelse, som træffes af den ansvarlige anvisningsberettigede i henhold til artikel 135-142, eller, hvor det er relevant, henstillinger fra det panel, der er omhandlet i artikel 143, skal træffes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet der navnlig tages hensyn til:

a)

situationens alvor, herunder konsekvenserne for Unionens finansielle interesser og omdømme

b)

hvor lang tid der er gået siden den relevante adfærd

c)

adfærdens varighed og gentagelse

d)

om adfærden var forsætlig eller den udviste grad af uagtsomhed

e)

i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), om der er tale om et begrænset beløb

f)

eventuelle andre formildende omstændigheder, såsom:

i)

graden af den i artikel 135, stk. 2, omhandlede persons eller enheds samarbejde med den relevante kompetente myndighed og denne persons eller enheds bidrag til undersøgelsen, som den ansvarlige anvisningsberettigede har anerkendt, eller

ii)

offentliggørelsen af udelukkelsessituationen i form af en erklæring som omhandlet i artikel 137, stk. 1.

4.   Den ansvarlige anvisningsberettigede skal udelukke en person eller enhed omhandlet i artikel 135, stk. 2, hvis:

a)

en fysisk eller juridisk person, der er medlem af en i artikel 135, stk. 2, omhandlet persons eller enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har repræsentations-, beslutnings- eller kontrolbeføjelser i forhold til denne person eller enhed, befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c)-h)

b)

en juridisk eller fysisk person, der hæfter ubegrænset for den i artikel 135, stk. 2, omhandlede persons eller enheds gæld, befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a) eller b)

c)

en fysisk person, som spiller en afgørende rolle for tildelingen eller for gennemførelsen af den retlige forpligtelse, og som befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-h).

5.   I de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede tilfælde kan den ansvarlige anvisningsberettigede udelukke en i artikel 135, stk. 2, omhandlet person eller enhed midlertidigt uden forudgående henstilling fra det panel, der er omhandlet i artikel 143, såfremt vedkommendes deltagelse i en udbudsprocedure eller udvælgelse til gennemførelsen af EU-midler ville udgøre en alvorlig og overhængende trussel mod Unionens finansielle interesser. I sådanne tilfælde henviser den ansvarlige anvisningsberettigede straks sagen til panelet omhandlet i artikel 143 og træffer en endelig afgørelse senest 14 dage efter modtagelse af panelets henstilling.

6.   Den ansvarlige anvisningsberettigede, der, hvor det er relevant, tager hensyn til henstillingen fra det panel, der er omhandlet i artikel 143, må ikke udelukke en person eller en enhed, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, fra at deltage i en tildelingsprocedure eller fra at blive udvalgt til gennemførelse af EU-midler, hvis:

a)

personen eller enheden har truffet afhjælpende foranstaltninger som specificeret i nærværende artikels stk. 7 i et omfang, der er tilstrækkeligt til at vise, at vedkommende er pålidelig. Nærværende litra gælder ikke i det tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra d)

b)

den er nødvendig for at sikre tjenesteydelsens kontinuitet i en begrænset periode, indtil de afhjælpende foranstaltninger, der er beskrevet i nærværende artikels stk. 7, kan træffes

c)

en sådan udelukkelse ville være uforholdsmæssig på grundlag af de kriterier, der er omhandlet i stk. 3.

Derudover finder nærværende artikels stk. 1, litra a), ikke anvendelse ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår enten hos enten en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer i en konkursbehandling, tvangsakkord eller tilsvarende behandling efter EU-retten eller national ret.

Hvis der ikke sker udelukkelse som omhandlet i første og andet afsnit, begrunder den ansvarlige anvisningsberettigede, hvorfor den ikke udelukker den i artikel 135, stk. 2, omhandlede person eller enhed, og orienterer det i artikel 143 omhandlede panel herom.

7.   De i stk. 6, første afsnit, litra a), omhandlede afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte:

a)

foranstaltninger til at afdække, hvorfor de situationer, der giver anledning til udelukkelsen, er opstået, og hvilke konkrete tekniske, organisatoriske og personalemæssige foranstaltninger inden for den i artikel 135, stk. 2, omhandlede persons eller enheds forretningsområde der er egnede til at korrigere adfærden og forebygge yderligere forekomst heraf

b)

dokumentation for, at den i artikel 135, stk. 2, omhandlede person eller enhed har truffet foranstaltninger til at kompensere eller godtgøre den skade eller de tab, der er påført Unionens finansielle interesser af de tilgrundliggende faktiske omstændigheder, der giver anledning til udelukkelsessituationen

c)

dokumentation for, at den i artikel 135, stk. 2, omhandlede person eller enhed har betalt eller sikret betaling af en eventuel bøde, som den kompetente myndighed har pålagt, eller eventuelle skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger som omhandlet i stk. 1, litra b).

8.   Den ansvarlige anvisningsberettigede, der, hvor det er relevant, tager hensyn til den reviderede henstilling fra det i artikel 143 omhandlede panel, skal på eget initiativ eller efter anmodning fra en person eller enhed, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, straks revidere sin afgørelse om at udelukke den pågældende person eller enhed, såfremt personen eller enheden har truffet afhjælpende foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at vise vedkommendes pålidelighed, eller har fremlagt nye elementer, der viser, at den udelukkelsessituation, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, ikke længere eksisterer.

9.   I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, litra b), skal den ansvarlige anvisningsberettigede kræve, at kandidaten eller tilbudsgiveren erstatter en enhed eller en underleverandør, hvis kapacitet den har til hensigt at udnytte, og som befinder sig i en udelukkelsessituation, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Artikel 137

Erklæring og dokumentation for, at der ikke foreligger en udelukkelsessituation

1.   En deltager skal erklære, om vedkommende befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, og artikel 141, stk. 1, og i givet fald, om vedkommende har truffet afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i artikel 136, stk. 6, første afsnit, litra a).

En deltager skal også erklære, om følgende personer eller enheder befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra c)-h):

a)

fysiske eller juridiske personer, der er medlemmer af deltagerens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har repræsentations-, beslutnings- eller kontrolbeføjelser i forhold til den pågældende deltager

b)

deltagerens reelle ejere som defineret i artikel 3, nr. 6), i direktiv (EU) 2015/849.

Deltageren eller modtageren underretter straks den ansvarlige anvisningsberettigede om eventuelle ændringer i de erklærede situationer.

Hvis det er relevant, skal kandidaten eller tilbudsgiveren fremlægge de samme erklæringer som dem, der er omhandlet i første og andet afsnit, undertegnet af en underleverandør eller, alt efter hvad der er relevant, af en anden enhed, hvis kapacitet den har til hensigt at udnytte.

Den ansvarlige anvisningsberettigede må ikke kræve erklæringerne omhandlet i første og andet afsnit, hvis sådanne erklæringer allerede er indgivet med henblik på en anden tildelingsprocedure, forudsat at situationen ikke har ændret sig, og at der ikke er gået mere end et år, siden erklæringerne blev udstedt.

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan fravige kravene i første og andet afsnit ved kontrakter af meget lav værdi, hvis værdi ikke overstiger det beløb, der er omhandlet i punkt 14.4 i bilag I.

2.   Deltageren, den underleverandør eller den enhed, hvis kapacitet kandidaten eller tilbudsgiveren har til hensigt at udnytte, skal, når den ansvarlige anvisningsberettigede anmoder om det, og hvis dette er nødvendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt, forelægge:

a)

passende dokumentation for, at vedkommende ikke befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1

b)

oplysninger om de fysiske eller juridiske personer, der er medlemmer af deltagerens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har repræsentations-, beslutnings- eller kontrolbeføjelser i forhold til den pågældende deltager, herunder personer og enheder inden for ejer- og kontrolstrukturen samt reelle ejere, og passende dokumentation for, at ingen af de pågældende personer befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra c)-f)

c)

passende dokumentation for, at fysiske eller juridiske personer, der hæfter ubegrænset for den pågældende deltagers gæld, ikke befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra a) eller b).

3.   Hvis det er relevant, kan den ansvarlige anvisningsberettigede i overensstemmelse med national ret som tilstrækkelig dokumentation for, at en deltager eller enhed omhandlet i stk. 2 ikke befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra a), c), d), f), g) og h), godtage fremlæggelse af en straffeattest af nyere dato eller i mangel heraf et tilsvarende dokument, som for nylig er udstedt af en retslig eller administrativ myndighed i deltagerens eller enhedens hjemland, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan som tilstrækkelig dokumentation for, at en deltager eller enhed omhandlet i stk. 2 ikke befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra a) og b), godtage en attest af nyere dato udstedt af den kompetente myndighed i hjemlandet. Når en sådan type attester ikke udstedes i hjemlandet, kan deltageren fremlægge en edsvoren erklæring afgivet for en judiciel myndighed eller en notar, eller hvis dette ikke er muligt, en højtidelig erklæring afgivet for en administrativ myndighed eller en kompetent faglig organisation deltagerens eller enhedens hjemland.

4.   Den ansvarlige anvisningsberettigede skal fritage en deltager eller enhed som omhandlet i stk. 2 for at fremlægge den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2 og 3:

a)

hvis vedkommende har gratis adgang til sådan dokumentation i en national database

b)

hvis sådan dokumentation allerede er forelagt i forbindelse med en anden procedure, forudsat at de pågældende dokumenter stadig er gyldige, og at der ikke er gået mere end et år, siden de blev udstedt

c)

hvis vedkommende erkender, at det er fysisk umuligt at fremlægge et sådant bevis.

5.   Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer og enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), eller på EU-organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71.

For så vidt angår finansielle instrumenter skal slutmodtagere og formidlere i mangel af regler og procedurer, som fuldt ud svarer til dem, der er omhandlet i artikel 154, stk. 4, første afsnit, litra d), forelægge den person eller enhed, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), en underskrevet erklæring på tro og love, som bekræfter, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra a)-d), g) og h), eller artikel 141, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), eller i en situation, der efter den vurdering, der foretages i henhold til artikel 154, stk. 4, skønnes at være en tilsvarende situation.

Hvis finansielle instrumenter undtagelsesvis gennemføres i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), skal slutmodtagere forelægge finansielle formidlere en underskrevet erklæring på tro og love, som bekræfter, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra a)-d), g) og h), eller i artikel 141, stk. 1, første afsnit, litra b) og c).

Artikel 138

Økonomiske sanktioner

1.   For at sikre en afskrækkende virkning kan den ansvarlige anvisningsberettigede, der, hvor det er relevant, tager hensyn til henstillingen fra det panel, som er omhandlet i artikel 143, pålægge en modtager, med hvem der er indgået en retlig forpligtelse, og som befinder sig i en udelukkelsessituation som omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra c), d), e) eller f), en økonomisk sanktion.

Hvad angår udelukkelsessituationerne omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra c)-f), kan en økonomisk sanktion pålægges som et alternativ til en afgørelse om at udelukke en modtager, såfremt en sådan udelukkelse ville være uforholdsmæssig på grundlag af de kriterier, der er omhandlet i artikel 136, stk. 3.

Hvad angår udelukkelsessituationerne omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra c), d) og e), kan en økonomisk sanktion pålægges i tillæg til en udelukkelse, hvis dette er nødvendigt for at beskytte Unionens finansielle interesser på grund af den systemiske og tilbagevendende adfærd, som modtageren har udvist i den hensigt uretmæssigt at opnå EU-midler.

Uanset første, andet og tredje afsnit pålægges en modtager, der i overensstemmelse med artikel 137 har oplyst, at vedkommende befinder sig i en udelukkelsessituation, ikke en økonomisk sanktion.

2.   Den økonomiske sanktion må højst udgøre 10 % af den retlige forpligtelses samlede værdi. Hvis der er tale om en tilskudsaftale, som er undertegnet med en række tilskudsmodtagere, må den økonomiske sanktion højst udgøre 10 % af det tilskud, som den pågældende tilskudsmodtager er berettiget til i henhold til tilskudsaftalen.

Artikel 139

Udelukkelsens varighed og forældelsesfrist

1.   Udelukkelsen må ikke overstige nogen af følgende varigheder:

a)

den eventuelle varighed, der er fastsat ved en medlemsstats endelige dom eller endelige administrative afgørelse

b)

i mangel af en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse:

i)

fem år i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra d)

ii)

tre år i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra c) og e)-h).

En person eller enhed, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, udelukkes, så længe vedkommende befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra a) og b).

2.   Forældelsesfristen for at udelukke og/eller pålægge en person eller enhed, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, økonomiske sanktioner er fem år regnet fra en af følgende datoer:

a)

datoen for den adfærd, der giver anledning til udelukkelsen, eller i tilfælde af fortsatte eller gentagne handlinger den dato, hvor adfærden ophører, i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra b)-e), g) og h)

b)

datoen for en national rets endelige dom eller for en endelig administrativ afgørelse i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, litra b), c), d), g) og h).

Forældelsesfristen afbrydes af en retsakt fra en national myndighed, Kommissionen, OLAF, EPPO, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, det i artikel 143 omhandlede panel eller andre enheder, der medvirker ved budgetgennemførelsen, såfremt retsakten meddeles den person eller enhed, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, og vedrører undersøgelser eller retslige procedurer. En ny forældelsesfrist løber fra dagen efter afbrydelsen.

Med henblik på nærværende forordnings artikel 136, stk. 1, litra f), finder forældelsesfristen i artikel 3 i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 for at udelukke en person eller enhed, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 135, stk. 2, og/eller pålægge en modtager økonomiske sanktioner anvendelse.

Hvis en i nærværende forordnings artikel 135, stk. 2, omhandlet persons eller enheds adfærd er omfattet af flere af de grunde, der er opført i nærværende forordnings artikel 136, stk. 1, finder forældelsesfristen for den alvorligste af disse grunde anvendelse.

Artikel 140

Offentliggørelse af udelukkelse og økonomiske sanktioner

1.   For at øge den afskrækkende virkning af udelukkelsen og/eller den økonomiske sanktion, offentliggør Kommissionen om nødvendigt og med forbehold af en afgørelse fra den ansvarlige anvisningsberettigede følgende oplysninger vedrørende udelukkelsen og, hvis det er relevant, den økonomiske sanktion på sit websted i de i artikel 136, stk. 1, litra c)-h), omhandlede tilfælde:

a)

navnet på den pågældende person eller enhed, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2

b)

udelukkelsessituationen

c)

udelukkelsens varighed og/eller den økonomiske sanktions størrelse.

Hvis afgørelsen om udelukkelse og/eller den økonomiske sanktion er truffet på grundlag af en foreløbig vurdering som omhandlet i artikel 136, stk. 2, angives det i forbindelse med offentliggørelsen, at der ikke foreligger nogen endelig dom eller, hvis det er relevant, nogen endelig administrativ afgørelse. I sådanne tilfælde skal oplysninger om eventuelle appeller, deres status og resultat samt en eventuel revideret afgørelse fra den ansvarlige anvisningsberettigede straks offentliggøres. Hvis der er pålagt en økonomisk sanktion, skal det i forbindelse med offentliggørelsen også angives, om den pågældende sanktion er blevet betalt.

Afgørelsen om at offentliggøre oplysningerne træffes af den ansvarlige anvisningsberettigede enten efter den relevante endelige dom eller, hvis det er relevant, den endelige administrative afgørelse eller efter henstillingen fra det i artikel 143 omhandlede panel, alt efter omstændighederne. Afgørelsen får virkning tre måneder efter, at den er meddelt den i artikel 135, stk. 2, omhandlede pågældende person eller enhed.

De offentliggjorte oplysninger fjernes, så snart udelukkelsen ophører. I tilfælde af en økonomisk sanktion fjernes de offentliggjorte oplysninger seks måneder efter betalingen af sanktionen.

Når der er tale om personoplysninger, orienterer den ansvarlige anvisningsberettigede i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 den i nærværende forordnings artikel 135, stk. 2, omhandlede pågældende person eller enhed om deres rettigheder i henhold til de relevante databeskyttelsesregler og om procedurerne for udøvelse af disse rettigheder.

2.   Oplysningerne omhandlet i stk. 1 offentliggøres ikke under nogen af følgende omstændigheder:

a)

hvis det er nødvendigt for at sikre fortroligheden i forbindelse med en undersøgelse eller nationale retslige procedurer

b)

hvis offentliggørelse ville medføre uforholdsmæssig skade for den berørte person eller enhed, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller på anden måde ville være uforholdsmæssig på grundlag af de proportionalitetskriterier, som er fastsat i artikel 136, stk. 3, og under hensyntagen til den økonomiske sanktions størrelse

c)

når der er tale om en fysisk person, medmindre offentliggørelsen af personoplysninger er berettiget af særlige omstændigheder, bl.a. på grund af adfærdens alvor eller dens indvirkning på Unionens finansielle interesser. I sådanne tilfælde skal afgørelsen om at offentliggøre oplysningerne tage behørigt hensyn til retten til privatlivets fred og andre rettigheder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 141

Afvisning fra en tildelingsprocedure

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede skal fra en tildelingsprocedure afvise en deltager, som:

a)

befinder sig i en udelukkelsessituation, der er fastslået i overensstemmelse med artikel 136

b)

har givet urigtige oplysninger i forbindelse med meddelelsen af de oplysninger, som er påkrævet som betingelse for at deltage i proceduren, eller har undladt at give disse oplysninger

c)

tidligere har været inddraget i udarbejdelsen af dokumenter, der anvendes i tildelingsproceduren, såfremt dette medfører en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, herunder konkurrenceforvridning, som der ikke på anden måde kan rettes op på.

Den ansvarlige anvisningsberettigede meddeler de øvrige deltagere i tildelingsproceduren de relevante oplysninger, der blev udvekslet i forbindelse med eller som følge af, at deltageren blev inddraget i forberedelsen af tildelingsproceduren som omhandlet i første afsnit, litra c). Inden en sådan eventuel afvisning skal deltageren have mulighed for at godtgøre, at vedkommendes inddragelse i forberedelsen af tildelingsproceduren ikke er i strid med princippet om ligebehandling.

2.   Artikel 133, stk. 1, finder anvendelse, medmindre afvisningen er begrundet i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit, litra a), af en afgørelse om udelukkelse, der er truffet over for deltageren efter en undersøgelse af dennes bemærkninger.

Artikel 142

Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse

1.   Oplysninger, der udveksles inden for rammerne af det i artikel 135 omhandlede system for tidlig opdagelse og udelukkelse, centraliseres i en database (»databasen«), der oprettes af Kommissionen og forvaltes i overensstemmelse med retten til privatlivets fred og andre rettigheder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001.

Oplysninger om tilfælde af tidlig opdagelse, udelukkelse og/eller økonomiske sanktioner skal indføres i databasen af den ansvarlige anvisningsberettigede efter underretning af den i artikel 135, stk. 2, omhandlede pågældende person eller enhed. Sådan underretning kan udsættes under særlige omstændigheder, hvis der er vægtige legitime grunde til at sikre fortrolighed i forbindelse med en undersøgelse eller en national retslig procedure, indtil sådanne vægtige legitime grunde til at bevare fortroligheden ikke længere består.

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 underretter Kommissionen efter anmodning enhver person eller enhed, som er omfattet af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, og som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, om de oplysninger, der opbevares i databasen.

Oplysningerne i databasen ajourføres, hvor det er relevant, efter berigtigelse, sletning eller ændringer af oplysninger. De offentliggøres kun i overensstemmelse med artikel 140.

2.   Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse skal baseres på faktiske omstændigheder og forhold som omhandlet i artikel 136, stk. 2, fjerde afsnit, og på oplysninger, der fremsendes til Kommissionen, fra navnlig:

a)

EPPO, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, eller fra OLAF i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, når en igangværende eller afsluttet undersøgelse viser, at det kan være hensigtsmæssigt at træffe forebyggende foranstaltninger eller tiltag for at beskytte Unionens finansielle interesser under behørig hensyntagen til processuelle og grundlæggende rettigheder og til beskyttelse af informanter

b)

en anvisningsberettiget i Kommissionen, i et europæisk kontor oprettet af Kommissionen eller i et gennemførelsesorgan

c)

en anden EU-institution, et andet europæisk kontor eller et andet organ end dem, der er omhandlet i litra b), eller et organ eller en person, der har fået overdraget gennemførelsen af FUSP-aktioner

d)

enheder, der gennemfører budgettet i overensstemmelse med artikel 63, i tilfælde af opdaget svig og/eller opdagede uregelmæssigheder og opfølgning herpå, såfremt fremsendelse af oplysninger er påkrævet i henhold til sektorspecifikke regler

e)

personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), i tilfælde af opdaget svig og/eller opdagede uregelmæssigheder og opfølgning herpå.

3.   Bortset fra tilfælde, hvor oplysninger skal forelægges i overensstemmelse med sektorspecifikke regler, skal de oplysninger, der skal fremsendes i henhold til stk. 2, omfatte:

a)

identifikation af den pågældende enhed eller person

b)

en sammenfatning af de opdagede risici eller faktiske omstændigheder

c)

oplysninger, der kan bistå den anvisningsberettigede med at foretage den verificering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, eller med at træffe en afgørelse om udelukkelse som omhandlet i artikel 136, stk. 1 eller 2, eller en afgørelse om at pålægge en økonomisk sanktion som omhandlet i artikel 138

d)

hvor det er relevant, oplysninger om eventuelle særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de fremsendte oplysninger forbliver fortrolige, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale med henblik på at beskytte undersøgelsen eller den nationale retslige procedure.

4.   Kommissionen fremsender straks de i stk. 3 omhandlede oplysninger til sine anvisningsberettigede og de anvisningsberettigede i sine gennemførelsesorganer, alle andre EU-institutioner, EU-organer, europæiske kontorer og agenturer ved hjælp af den database, der er omhandlet i stk. 1, for at gøre det muligt for dem at foretage den nødvendige verificering i forhold til deres igangværende tildelingsprocedurer og gældende retlige forpligtelser.

Ved udførelsen af denne verificering udøver den ansvarlige anvisningsberettigede sine beføjelser efter artikel 74 og må ikke gå ud over det, der er fastsat i betingelserne og vilkårene i tildelingsproceduren og de retlige forpligtelser.

Oplysninger, der vedrører den tidlige opdagelse, og som fremsendes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, må højst opbevares et år. Hvis den ansvarlige anvisningsberettigede i dette tidsrum anmoder panelet om at fremsætte en henstilling i en sag om udelukkelse eller økonomiske sanktioner, kan opbevaringstiden forlænges, indtil den ansvarlige anvisningsberettigede har truffet en afgørelse.

5.   Alle personer og enheder, der medvirker i gennemførelsen af budgettet i henhold til artikel 62, skal af Kommissionen have adgang til oplysningerne om udelukkelsesafgørelser i medfør af artikel 136, så de kan verificere, om der er en udelukkelse i systemet, således at de, hvor dette er relevant og på eget ansvar, kan tage hensyn til disse oplysninger i forbindelse med tildelingen af kontrakter som led i budgetgennemførelsen.

6.   Som led i Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 325, stk. 5, i TEUF forelægger Kommissionen aggregerede oplysninger om de afgørelser, der er truffet af de anvisningsberettigede i medfør af denne forordnings artikel 135-142. Rapporten skal også indeholde yderligere oplysninger om afgørelser, der er truffet af de anvisningsberettigede i henhold til denne forordnings artikel 136, stk. 6, første afsnit, litra b), og artikel 140, stk. 2, samt om de anvisningsberettigedes afgørelser om at fravige henstillingen fra panelet i henhold til denne forordnings artikel 143, stk. 6, tredje afsnit.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, forelægges under behørig hensyntagen til fortrolighedskrav og må navnlig ikke gøre det muligt at identificere den pågældende person eller enhed, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2.

Artikel 143

Panel

1.   Et panel indkaldes på anmodning af en anvisningsberettiget i en hvilken som helst EU-institution eller et hvilket som helst EU-organ, europæisk kontor eller organ eller en hvilken som helst person, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU.

2.   Panelet skal bestå af:

a)

en fast, uafhængig formand på højt niveau, der udnævnes af Kommissionen

b)

to faste repræsentanter for Kommissionen som indehaver af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, der skal give udtryk for en fælles holdning, og

c)

en repræsentant for den anmodende anvisningsberettigede.

Panelet sammensættes, således at der sikres den nødvendige juridiske og tekniske ekspertise. Panelet bistås af et fast sekretariat, der leveres af Kommissionen, og som sikrer panelets løbende administration.

3.   Formanden vælges blandt tidligere medlemmer af Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten eller tidligere tjenestemænd, der som minimum har været generaldirektør i en anden EU-institution end Kommissionen. Vedkommende vælges på baggrund af personlige egenskaber og faglige kvalifikationer, omfattende erfaring med juridiske og økonomiske spørgsmål samt dokumenterede kompetencer, uafhængighed og integritet. Mandatperioden er på fem år og kan ikke fornyes. Formanden udnævnes til særlig rådgiver som omhandlet i artikel 5 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Formanden leder alle panelets møder. Formanden varetager sit hverv i uafhængighed. Vedkommende må ikke have en interessekonflikt mellem hvervet som formand og andre officielle pligter.

4.   Panelets forretningsorden vedtages af Kommissionen.

5.   Panelet værner om den i artikel 135, stk. 2, omhandlede pågældende persons eller enheds ret til at fremsende bemærkninger vedrørende de faktiske omstændigheder eller forhold, der er omhandlet i artikel 136, stk. 2, i forbindelse med den foreløbige juridiske vurdering og inden, det vedtager sine henstillinger. Retten til at fremsætte bemærkninger kan under særlige omstændigheder udsættes, hvis der er vægtige legitime grunde til at sikre fortrolighed i forbindelse med en undersøgelse eller en national retslig procedure, indtil sådanne legitime grunde til at bevare fortroligheden ikke længere består.

6.   Henstillingen fra panelet om at udelukke og/eller pålægge en økonomisk sanktion skal, hvor dette er relevant, indeholde følgende elementer:

a)

de faktiske omstændigheder eller forhold omhandlet i artikel 136, stk. 2, og den foreløbige juridiske vurdering heraf

b)

en vurdering af behovet for at pålægge en økonomisk sanktion og dens størrelse

c)

en vurdering af behovet for at udelukke den i artikel 135, stk. 2, omhandlede person eller enhed og i givet fald den foreslåede varighed af en sådan udelukkelse

d)

en vurdering af behovet for at offentliggøre oplysninger om den i artikel 135, stk. 2, omhandlede person eller enhed, der udelukkes og/eller pålægges en økonomisk sanktion

e)

en vurdering af de afhjælpende foranstaltninger, som den i artikel 135, stk. 2, omhandlede person eller enhed eventuelt har truffet.

Hvis den ansvarlige anvisningsberettigede påtænker at træffe en strengere afgørelse end den, som panelet har henstillet, sikrer den ansvarlige anvisningsberettigede, at den pågældende afgørelse træffes under behørig hensyntagen til retten til at blive hørt og til reglerne om beskyttelse af personoplysninger.

Såfremt den ansvarlige anvisningsberettigede beslutter at fravige henstillingen fra panelet, begrunder den over for dette sin beslutning herom.

7.   Panelet reviderer sin henstilling i udelukkelsesperioden på anmodning af den ansvarlige anvisningsberettigede i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 136, stk. 8, eller efter underretning om en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse, der fastslår udelukkelsesgrundene, hvor en sådan dom eller afgørelse ikke fastsætter udelukkelsens varighed, jf. artikel 136, stk. 2, andet afsnit.

8.   Panelet underretter straks den anmodende anvisningsberettigede om sin reviderede henstilling, hvorefter den anvisningsberettigede reviderer sin afgørelse.

9.   Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til afgørelser, hvorved den anvisningsberettigede udelukker en person eller enhed, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, og/eller pålægger en modtager en økonomisk sanktion, og kan herunder annullere udelukkelsen, forkorte eller forlænge udelukkelsens varighed og/eller annullere, reducere eller forhøje den pålagte økonomiske sanktion. Artikel 22, stk. 1, i forordning (EF) nr. 58/2003 finder ikke anvendelse, hvis den anvisningsberettigedes afgørelse om udelukkelse eller om at pålægge en økonomisk sanktion træffes på grundlag af en henstilling fra panelet.

Artikel 144

Funktion af databasen for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse

1.   Oplysninger, som der er anmodet om fra de enheder, der er omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra d), må kun fremsendes gennem det automatiske informationssystem oprettet af Kommissionen, der i øjeblikket anvendes til indberetning af svig og uregelmæssigheder (»systemet til indberetning af uregelmæssigheder«), i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler.

2.   Der skal ved anvendelse af oplysninger, der modtages gennem systemet til indberetning af uregelmæssigheder, tages hensyn til status for den nationale procedure, der fandtes på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev indgivet. Den medlemsstat, der har indgivet de pågældende oplysninger gennem systemet til indberetning af uregelmæssigheder, skal høres inden sådan anvendelse.

Artikel 145

Undtagelser, der gælder for Det Fælles Forskningscenter

Artikel 135-144 finder ikke anvendelse på JRC.

Afdeling 3

IT-systemer og E-forvaltning

Artikel 146

Elektronisk forvaltning af transaktioner

1.   Hvis indtægts- og udgiftstransaktioner eller udveksling af dokumenter forvaltes ved hjælp af IT-systemer, kan dokumenter underskrives elektronisk, som autentificerer underskriveren. Sådanne IT-systemer skal indeholde en fuldstændig og ajourført beskrivelse af systemet med en fastlæggelse af alle datafelters indhold, en beskrivelse af, hvordan systemet behandler hver enkelt transaktion, og en detaljeret redegørelse for, hvordan IT-systemet sikrer, at der findes et fuldstændigt revisionsspor for hver enkelt transaktion.

2.   Efter de pågældende EU-institutioners og medlemsstaters forudgående aftale kan enhver fremsendelse af dokumenter mellem dem foretages ad elektronisk vej.

Artikel 147

E-forvaltning

1.   EU-institutioner, forvaltningsorganerne og de i artikel 70 og 71 omhandlede EU-organer indfører og anvender ensartede standarder for elektronisk udveksling af oplysninger med deltagere. De udarbejder og gennemfører navnlig i videst mulig udstrækning løsninger for indgivelse, lagring og behandling af oplysninger indgivet som led i tildelingsprocedurer og etablerer med henblik herpå et fælles »område for udveksling af elektroniske oplysninger« for deltagere. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort i denne henseende.

2.   Alle officielle udvekslinger af oplysninger mellem medlemsstater og Kommissionen skal ved delt forvaltning finde sted som omtalt i de sektorspecifikke regler. Disse regler skal foreskrive interoperabilitet af de oplysninger, der indsamles eller modtages, og som fremsendes som led i budgetforvaltningen.

Artikel 148

Elektroniske udvekslingssystemer

1.   Al udveksling med modtagere, herunder indgåelsen af retlige forpligtelser og alle ændringer af disse, kan ske gennem elektroniske systemer.

2.   Elektroniske udvekslingssystemer skal opfylde følgende betingelser:

a)

det er kun bemyndigede personer, som kan få adgang til systemet og til de dokumenter, der fremsendes gennem det

b)

det er kun bemyndigede personer, der kan underskrive eller fremsende et dokument elektronisk gennem systemet

c)

bemyndigede personer identificeres gennem systemet på veletablerede måder

d)

tidspunktet og datoen for den elektroniske transaktion fastsættes præcist

e)

dokumenternes integritet bevares

f)

dokumenternes tilgængelighed bevares

g)

dokumenternes fortrolighed bevares, hvor det er relevant

h)

det sikres, at personoplysninger beskyttes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

3.   Med hensyn til oplysninger, som sendes eller modtages gennem et sådant system, gælder der en retlig formodning om oplysningernes integritet og nøjagtigheden af den dato og det tidspunkt for afsendelse eller modtagelse af oplysningerne, som systemet angiver.

Et dokument, som sendes eller meddeles gennem et sådant system, anses for ækvivalent med papirudgaven af samme dokument, kan godtages som bevismateriale under retssager og betragtes som en original, og der gælder en retlig formodning om dets ægthed og integritet, forudsat at dokumentet ikke indeholder dynamiske elementer, der automatisk kan ændre det.

De elektroniske underskrifter, der er omhandlet i stk. 2, litra b), har samme retsvirkning som håndskrevne underskrifter.

Artikel 149

Indgivelse af ansøgningsdokumenter

1.   Reglerne for indgivelse af ansøgningsdokumenter fastlægges af den ansvarlige anvisningsberettigede, som kan vælge, at indgivelsen foretages på én bestemt måde.

Det valgte kommunikationsmiddel skal gøre det muligt at sikre, at der bliver tale om reel konkurrence, og at følgende betingelser er opfyldt:

a)

hver indgivelse indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den

b)

dataintegriteten sikres

c)

ansøgningsdokumenternes fortrolighed bevares

d)

personoplysninger beskyttes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

2.   Kommissionen sikrer ved hjælp af egnede midler og i overensstemmelse med artikel 147, stk. 1, at deltagere kan indgive ansøgningsdokumenter og eventuelle bilag i et elektronisk format. Ethvert elektronisk kommunikationssystem, der anvendes til at støtte kommunikations og udvekslinger af oplysninger, skal være ikkediskriminerende, almindeligt tilgængeligt og funktionelt kompatibelt med almindeligt anvendte informations- og kommunikationsteknologiske produkter og må ikke begrænse deltagernes adgang til tildelingsproceduren.

Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med anvendelsen af dette stykke.

3.   Systemerne for elektronisk modtagelse af ansøgningsdokumenter skal ved tekniske midler og passende procedurer garantere, at:

a)

deltageren kan autentificeres med sikkerhed

b)

det nøjagtige tidspunkt og den nøjagtige dato for modtagelse af ansøgningsdokumenter kan fastslås præcist

c)

kun bemyndigede personer har adgang til de oplysninger, som er fremsendt, og kan fastsætte eller ændre datoer for åbning af ansøgningsdokumenterne

d)

kun bemyndigede personer på de forskellige stadier af tildelingsproceduren kan få adgang til alle indgivne oplysninger og kan give adgang til disse oplysninger, alt efter hvad der er nødvendigt for proceduren

e)

det i rimelig grad sikres, at ethvert forsøg på overtrædelse af betingelserne i litra a)-d) kan spores.

Første afsnit finder ikke anvendelse på kontrakter under de tærskler, der er omhandlet i artikel 175, stk. 1.

4.   Når den ansvarlige anvisningsberettigede tillader indgivelse af ansøgningsdokumenter ad elektronisk vej, anses de elektroniske dokumenter, som indgives ved hjælp af sådanne systemer, for at være originaler.

5.   Foretages indgivelsen pr. brev, kan deltagerne vælge at indgive ansøgningsdokumenter:

a)

pr. post eller med kurertjeneste, i hvilket tilfælde det er postvæsenets stempel eller datoen for beviset for aflevering, der er afgørende

b)

ved personlig aflevering til den ansvarlige anvisningsberettigedes lokaler af deltageren selv eller af dennes befuldmægtigede, i hvilket tilfælde det er kvittering for modtagelsen, der er afgørende.

6.   Ved at indgive ansøgningsdokumenter accepterer deltagerne, at resultatet af proceduren meddeles ad elektronisk vej.

7.   Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på udvælgelse af personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).

KAPITEL 3

Regler vedrørende direkte forvaltning

Artikel 150

Evalueringsudvalg

1.   Ansøgningsdokumenter skal evalueres af et evalueringsudvalg.

2.   Den ansvarlige anvisningsberettigede udpeger evalueringsudvalget.

Evalueringsudvalget består af mindst tre personer.

3.   Medlemmerne af det evalueringsudvalg, der evaluerer ansøgninger om tilskud eller tilbud, skal repræsentere mindst to organisatoriske enheder i EU-institutioner eller EU-organer, som er omhandlet i artikel 68, 70 og 71, som ikke er indbyrdes hierarkisk forbundet, og hvoraf mindst én ikke hører ind under den ansvarlige anvisningsberettigede. Hvor repræsentationer og lokale enheder uden for Unionen, såsom EU-delegationer, kontorer eller afdelinger i tredjelande, samt i EU-organer, der er omhandlet i artikel 68, 70 og 71, ikke har særskilte enheder, finder kravet om organisatoriske afdelinger, der ikke er indbyrdes hierarkisk forbundne, ikke anvendelse.

Evalueringsudvalget kan bistås af eksperter i henhold til en afgørelse fra den ansvarlige anvisningsberettigede.

Medlemmer af evalueringsudvalget kan være eksterne eksperter, hvis basisretsakten giver mulighed for dette.

4.   Medlemmerne af det evalueringsudvalg, der evaluerer ansøgninger i en konkurrence om priser, kan være de personer, der er omhandlet i stk. 3, første afsnit, eller eksterne eksperter.

5.   Evalueringsudvalgets medlemmer og de eksterne eksperter skal opfylde artikel 61.

Artikel 151

Præcisering og korrektion af ansøgningsdokumenter

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan korrigere åbenlyse skrivefejl i ansøgningsdokumenter efter at have indhentet deltagerens bekræftelse af den påtænkte korrektion.

Hvis deltageren ikke indgiver dokumentation eller afgiver erklæringer, opfordrer evalueringsudvalget eller i givet fald den ansvarlige anvisningsberettigede deltageren til at fremskaffe de manglende oplysninger eller præcisere bilagene, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde.

Sådanne oplysninger, præciseringer eller bekræftelser må ikke i væsentlig grad ændre ansøgningsdokumenterne.

Artikel 152

Garantier

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan, med undtagelse af kontrakter og tilskud, hvis værdi ikke overstiger 60 000 EUR, hvis det er forholdsmæssigt og med forbehold af den ansvarlige anvisningsberettigedes egen risikoanalyse, kræve, at der stilles en garanti

a)

af kontrahenter eller tilskudsmodtagere for at begrænse de økonomiske risici, der er forbundet med en betaling af forfinansiering (»garanti for forfinansiering«)

b)

af kontrahenter for at sikre, at væsentlige kontraktmæssige forpligtelser overholdes, når der er tale om bygge- og anlægsarbejder, varer eller komplekse tjenesteydelser (»opfyldelsesgaranti«)

c)

af kontrahenter for at sikre, at kontrakten opfyldes fuldt ud i løbet af kontraktperioden (»sikkerhed for korrekt opfyldelse«).

JRC er fritaget for at stille garantier.

I stedet for at anmode om en garanti for forfinansiering kan den ansvarlige anvisningsberettigede for tilskuds vedkommende beslutte at opdele betalingen i flere trancher.

2.   Den ansvarlige anvisningsberettigede skal beslutte, om garantien skal angives i euro eller i den valuta, der angives i kontrakten eller tilskudsaftalen.

3.   Garantien udstedes af en bank eller af en godkendt finansiel institution, som den ansvarlige anvisningsberettigede accepterer.

Efter kontrahentens eller tilskudsmodtagerens anmodning og med den ansvarlige anvisningsberettigedes accept

a)

kan de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede garantier erstattes af en selvskyldnerkaution stillet af kontrahenten eller tilskudsmodtageren og en tredjemand

b)

kan den garanti, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), erstattes af en garanti med uigenkaldelig og ubetinget solidarisk hæftelse stillet af de tilskudsmodtagere, der er part i samme tilskudsaftale.

4.   Garantien skal sikre, at banken, den finansielle institution eller tredjemand kautionerer uigenkaldeligt som selvskyldner eller hæfter umiddelbart for kontrahentens eller tilskudsmodtagerens forpligtelser.

5.   Opdager den ansvarlige anvisningsberettigede i løbet af gennemførelsen af kontrakten eller tilskudsaftalen, at en garant ikke eller ikke længere er bemyndiget til at udstede garantier i overensstemmelse med den relevante nationale ret, pålægger den anvisningsberettigede kontrahenten eller tilskudsmodtageren at erstatte den garanti, som blev udstedt af garanten.

Artikel 153

Garanti for forfinansiering

1.   En garanti for forfinansiering skal være på et beløb, der ikke overstiger forfinansieringsbeløbet og skal være gyldig i en periode, der er tilstrækkelig lang til, at garantien kan aktiveres.

2.   Garantien for forfinansiering frigives i takt med, at forfinansieringen afvikles ved modregning i mellemliggende betalinger eller betaling af saldoen til kontrahenten eller tilskudsmodtageren i overensstemmelse med vilkårene i kontrakten eller betingelserne i tilskudsaftalen.

AFSNIT VI

INDIREKTE FORVALTNING

Artikel 154

Indirekte forvaltning

1.   Udvælgelsen af personer og enheder, der overdrages ansvaret for gennemførelse af EU-midler eller budgetgarantier i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), skal være gennemsigtig, berettiget i forhold til foranstaltningens art og må ikke give anledning til en interessekonflikt. For enheder, der er omhandlet i artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), v), vi) og vii), skal der ved udvælgelsen også tages behørigt hensyn til deres finansielle og operationelle kapacitet.

Hvis personen eller enheden er udpeget i en basisretsakt, skal finansieringsoversigten, der er foreskrevet i artikel 35, indeholde en begrundelse for valget af den pågældende person eller enhed.

Foretages gennemførelsen af et netværk, der indebærer, at mindst ét organ eller én enhed udpeges pr. berørt medlemsstat eller land, skal organet eller enheden udpeges af pågældende medlemsstat eller land i overensstemmelse med basisretsakten. I alle andre tilfælde udpeger Kommissionen sådanne organer eller enheder efter aftale med de berørte medlemsstater eller lande.

2.   Personer og enheder, der overdrages ansvaret for gennemførelse af EU-midler eller budgetgarantier i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), skal overholde principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og synligheden af Unionens indsats. Når Kommissionen opretter finansielle partnerskabsrammeaftaler i overensstemmelse med artikel 130, skal disse principper beskrives nærmere i aftalerne.

3.   Forud for undertegnelsen af bidragsaftaler, finansieringsaftaler eller aftaler om kaution skal Kommissionen sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, som svarer til det beskyttelsesniveau, der er foreskrevet, når Kommissionen gennemfører budgettet i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a). Kommissionen sikrer dette ved at foretage en vurdering af systemer, regler og procedurer hos de personer og enheder, der gennemfører EU-midler, hvis Kommissionen påtænker at benytte sig af sådanne systemer, regler og procedurer til foranstaltningens gennemførelse, eller ved at træffe egnede tilsynsforanstaltninger i overensstemmelse med stk. 5.

4.   Kommissionen skal i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under behørig hensyntagen til foranstaltningens art og de finansielle risici vurdere, hvorvidt de personer og enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c):

a)

indfører og sikrer driften af et effektivt system til intern kontrol, som er baseret på bedste internationale praksis og navnlig åbner mulighed for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig

b)

anvender et regnskabssystem, der rettidigt kan frembringe nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger

c)

er genstand for uafhængig ekstern revision, der udføres i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder af en revisionstjeneste, der funktionelt er uafhængig af den pågældende person eller enhed

d)

anvender hensigtsmæssige regler og procedurer for tilvejebringelse af finansiering til tredjeparter, herunder gennemsigtige, ikkediskriminerende, effektive og virkningsfulde procedurer for efterprøvelse, regler for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte midler og regler for udelukkelse af adgang til finansiering

e)

offentliggør passende oplysninger om deres modtagere, som svarer til dem, der er fastsat efter artikel 38

f)

sikrer en beskyttelse af personoplysninger, som svarer til det niveau, der er omhandlet i artikel 5.

Derudover kan Kommissionen efter aftale med de pågældende personer eller enheder vurdere andre regler og procedurer, såsom personernes eller enhedernes sædvanlige praksis for beregning af administrationsomkostninger. Ud fra resultaterne af denne vurdering kan Kommissionen beslutte at basere sig på disse regler og procedurer.

Personer eller enheder, der er blevet vurderet i overensstemmelse med første og andet afsnit, skal hurtigst muligt underrette Kommissionen, hvis deres systemer, regler eller procedurer ændres væsentligt på en måde, som kan påvirke pålideligheden af Kommissionens vurdering.

5.   Opfylder de pågældende personer eller enheder kun delvis stk. 4, træffer Kommissionen passende tilsynsforanstaltninger, som sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Sådanne foranstaltninger fastsættes nærmere i de relevante aftaler. Oplysninger om sådanne eventuelle foranstaltninger stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet på deres anmodning.

6.   Kommissionen kan beslutte ikke at kræve en forudgående vurdering som omhandlet i stk. 3 og 4:

a)

for EU-organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71, og for organer eller personer omhandlet i artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. viii), der har vedtaget finansielle bestemmelser med Kommissionens forudgående samtykke

b)

for tredjelande eller de organer, som disse udpeger, såfremt Kommissionen bevarer ansvaret for de finansielle forvaltningsopgaver, som garanterer en tilstrækkelig beskyttelse af Unionens finansielle interesser, eller

c)

for de procedurer, som specifikt er pålagt af Kommissionen, herunder dens egne, og procedurer, der er specificeret i basisretsakter.

7.   Når de personer eller enheder, der er omhandlet i artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), har fået deres systemer, regler eller procedurer vurderet som egnede, kan Unionens bidrag til disse personer eller enheder gennemføres i overensstemmelse med dette afsnit. Deltager disse personer eller enheder i en indkaldelse af forslag, skal de overholde bestemmelserne i indkaldelsen af forslag i afsnit VIII. Den anvisningsberettigede kan i så fald beslutte at undertegne en bidrags- eller en finansieringsaftale i stedet for en tilskudsaftale.

Artikel 155

Gennemførelse af EU-midler og budgetgarantier

1.   Personer og enheder, der gennemfører EU-midler eller budgetgarantier, skal forelægge Kommissionen følgende:

a)

en rapport om gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, herunder opfyldelsen af de betingelser eller opnåelsen af de resultater, der er omhandlet i artikel 125, stk. 1, første afsnit, litra a)

b)

deres regnskaber for de afholdte udgifter, når bidraget anvendes til at godtgøre udgifter

c)

en forvaltningserklæring, hvori det bekræftes for så vidt angår de oplysninger, der er omhandlet i litra a) og i givet fald i litra b), at:

i)

oplysningerne er korrekt udformet, fuldstændige og nøjagtige

ii)

EU-midlerne er anvendt til deres tilsigtede formål som fastlagt i bidragsaftalerne, finansieringsaftalerne eller aftalerne om kaution eller i givet fald i de relevante sektorspecifikke regler

iii)

de indførte kontrolsystemer giver den nødvendige garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

d)

en oversigt over de endelige revisionsberetninger og de udførte kontroller, herunder en analyse af arten og omfanget af fejl og svagheder, der er konstateret i systemerne, samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt.

Hvis gensidig tillid til revisioner som omhandlet i artikel 127 finder sted, skal oversigten omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra d), indeholde al relevant revisionsdokumentation, som der skal være tillid til.

For foranstaltninger, som afsluttes inden udgangen af det pågældende regnskabsår, kan den endelige rapport erstatte den forvaltningserklæring, der er omhandlet i første afsnit, litra c), forudsat at den fremsendes inden den 15. februar i det følgende regnskabsår.

Dokumenterne omhandlet i første afsnit ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan udarbejdet i overensstemmelse med de internationalt anerkendte revisionsstandarder. Udtalelsen skal fastslå, hvorvidt de indførte kontrolsystemer fungerer ordentligt og omkostningseffektive, og hvorvidt de underliggende transaktioner er lovlige og formelt korrekte. Det skal også fremgå af udtalelsen, hvorvidt revisionsarbejdet rejser tvivl om de tilsikringer, der er gjort i forvaltningserklæringen omhandlet i første afsnit, litra c). Foreligger der ikke en sådan udtalelse, kan den anvisningsberettigede søge at opnå et tilsvarende sikkerhedsniveau gennem andre uafhængige midler.

De dokumenter, der er omhandlet i første afsnit, fremsendes til Kommissionen senest den 15. februar i det følgende regnskabsår. Den udtalelse, der er omhandlet i tredje afsnit, fremsendes til Kommissionen senest den 15. marts det pågældende år.

De i dette stykke omhandlede forpligtelser berører ikke aftaler indgået med EIB, EIF, medlemsstatsorganisationer, internationale organisationer og tredjelande. Hvad forvaltningserklæringen angår, skal sådanne aftaler mindst indeholde en forpligtelse for disse enheder til hvert at tilsende Kommissionen en erklæring om, at EU-midler i løbet af det pågældende regnskabsår er blevet anvendt og dokumenteret i overensstemmelse med artikel 154, stk. 3 og 4, og de forpligtelser, der er fastlagt i sådanne aftaler. En sådan erklæring kan medtages i den endelige rapport, hvis den gennemførte foranstaltning er begrænset til 18 måneder.

2.   Når personer og enheder gennemfører EU-midler,

a)

skal de overholde den relevante EU-ret og vedtagne internationale standarder og EU-standarder og må derfor ikke støtte foranstaltninger, der bidrager til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, skatteundgåelse, skattesvig eller skatteunddragelse

b)

må de, når de gennemfører finansielle instrumenter og budgetgarantier i overensstemmelse med afsnit X, ikke indgå nye eller fornyede transaktioner med enheder, der er registreret eller etableret i jurisdiktioner, som er listeopført i henhold til Unionens relevante politik om ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, eller som er identificeret som højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849, eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt aftalte skattestandarder om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger.

Enheder må kun fravige første afsnit, litra b), hvis foranstaltningen fysisk gennemføres i en af disse jurisdiktioner og ikke viser tegn på, at den pågældende transaktion falder ind under nogen af de kategorier, der er anført i første afsnit, litra a).

Når enheder, der gennemfører finansielle instrumenter og budgetgarantier i overensstemmelse med afsnit X, indgår aftaler med finansielle formidlere, skal de indarbejde kravene i dette stykke i de pågældende aftaler og anmode de finansielle formidlere om at aflægge rapport om opfyldelsen af dem.

3.   Når personer og enheder gennemfører finansielle instrumenter og budgetgarantier i overensstemmelse med afsnit X, skal de anvende principperne og standarderne i EU-retten om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 (53) og direktiv (EU) 2015/849. De skal gøre finansiering i henhold til nærværende forordning betinget af videregivelse af oplysninger om reelt ejerskab i henhold til direktiv (EU) 2015/849 og offentliggøre oplysninger om rapportering per land som omhandlet i artikel 89, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (54).

4.   Kommissionen skal verificere, at EU-midler eller budgetgarantier er blevet anvendt i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de relevante aftaler. Godtgøres personens eller enhedens omkostninger ud fra metoden med forenklede omkostninger i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, første afsnit, litra c), d) og e), finder artikel 181, stk. 1-5, og artikel 182-185 tilsvarende anvendelse. Er EU-midler eller budgetgarantier blevet anvendt i strid med de forpligtelser, der er fastsat i de relevante aftaler, finder artikel 131 anvendelse.

5.   Når EU-bidraget anvendes til at godtgøre udgifter i forbindelse med multidonorforanstaltninger, består proceduren i stk. 4 i at verificere, at enheden har anvendt et beløb svarende til det, der er udbetalt af Kommissionen til den pågældende foranstaltning, i overensstemmelse med de betingelser, som er fastlagt i den relevante tilskuds-, bidrags- eller finansieringsaftale.

6.   Bidragsaftaler, finansieringsaftaler og aftaler om kaution skal indeholde en klar fastlæggelse af ansvarsområder og forpligtelser for den person eller enhed, der gennemfører EU-midler, herunder forpligtelserne i artikel 129 og betingelserne for betaling af bidraget. Sådanne aftaler skal i givet fald også fastlægge det vederlag, der i fællesskab er aftalt, som skal svare til de betingelser, hvorunder foranstaltningerne gennemføres, under behørig hensyntagen til krisesituationer og skrøbelige situationer og, når det er relevant, være resultatbaseret. Disse aftaler skal også indeholde regler om rapportering til Kommissionen om, hvordan opgaverne udføres, de forventede resultater, herunder indikatorer til måling af præstation, og en forpligtelse for personer eller enheder, der gennemfører EU-midler, til straks at underrette Kommissionen om tilfælde af opdaget svig og opdagede uregelmæssigheder samt en opfølgning herpå.

7.   Alle bidragsaftaler, finansieringsaftaler og aftaler om kaution stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet på deres anmodning.

8.   Nærværende artikel finder ikke anvendelse på Unionens bidrag til EU-organer, der er underlagt en særskilt dechargeprocedure i henhold til artikel 70 og 71, undtagen eventuelle ad hoc-bidragsaftaler.

Artikel 156

Indirekte forvaltning med internationale organisationer

1.   Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), gennemføre budgettet indirekte med internationale offentligretlige organisationer, der er oprettet ved internationale aftaler (»internationale organisationer«), og med særagenturer, som sådanne organisationer har oprettet. Sådanne aftaler skal fremsendes til Kommissionen som led i den vurdering, som Kommissionen foretager i overensstemmelse med artikel 154, stk. 3.

2.   Følgende organisationer sidestilles med internationale organisationer:

a)

Den Internationale Røde Kors Komité

b)

Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.

3.   Kommissionen kan træffe en behørigt begrundet afgørelse om sidestilling af en nonprofitorganisation med en international organisation, forudsat at organisationen opfylder følgende betingelser:

a)

den har status som juridisk person og selvstændige styreorganer

b)

den er oprettet med henblik på at udføre specifikke opgaver af generel international interesse

c)

mindst seks medlemsstater er medlem af den pågældende nonprofitorganisation

d)

den har tilstrækkelige finansielle garantier

e)

den arbejder med udgangspunkt i en permanent struktur og i overensstemmelse med systemer, regler og procedurer, der kan vurderes i overensstemmelse med artikel 154, stk. 3.

4.   Gennemfører internationale organisationer midler ved indirekte forvaltning, finder de aftaler om verificering, der er indgået med disse, anvendelse.

Artikel 157

Indirekte forvaltning med medlemsstatsorganisationer

1.   Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. v) og vi), gennemføre budgettet indirekte med medlemsstatsorganisationer.

2.   Hvis Kommissionen gennemfører budgettet indirekte med medlemsstatsorganisationer, baserer den sig på disse organisationers systemer, regler og procedurer, der er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 154, stk. 3 og 4.

3.   Finansielle partnerskabsrammeaftaler, der indgås med medlemsstatsorganisationer i overensstemmelse med artikel 130, skal nærmere angive omfanget af og retningslinjerne for den gensidige tillid til medlemsstatsorganisationers systemer, regler og procedurer og kan indeholde specifikke bestemmelser om gensidig tillid til vurderinger og revisioner som omhandlet i artikel 126 og 127.

Artikel 158

Indirekte forvaltning med tredjelande

1.   Kommissionen kan gennemføre budgettet indirekte med et tredjeland eller de organer, som er udpeget af det land, jf. artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i), ved at indgå en finansieringsaftale med en beskrivelse af Unionens indsats i tredjelandet og fastlæggelse af gennemførelsesmetoden af hver del af foranstaltningen.

2.   For den del af foranstaltningen, der gennemføres indirekte med tredjelandet eller de organer, som det har udpeget, skal finansieringsaftalen foruden de elementer, der er omhandlet i artikel 155, stk. 5, klart definere tredjelandets og Kommissionens roller og ansvarsområder i forbindelse med gennemførelsen af midlerne. Finansieringsaftalen skal også fastlægge de regler og procedurer, som tredjelandet skal anvende ved gennemførelsen af EU-midler.

Artikel 159

Blandingsoperationer

1.   Blandingsoperationer forvaltes enten af Kommissionen eller af de personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).

2.   Afsnit X finder anvendelse, når finansielle instrumenter og budgetgarantier gennemføres inden for rammerne af en blandingsfacilitet eller platform.

3.   For så vidt angår finansielle instrumenter og budgetgarantier, som gennemføres inden for blandingsfaciliteter eller platforme, skal artikel 209, stk. 2, første afsnit, litra h), anses for at være overholdt, hvis en forudgående vurdering er gennemført forud for oprettelsen af den relevante blandingsfacilitet eller platform.

4.   Årlige beretninger i henhold til artikel 249 udarbejdes på blandingsfacilitets- eller blandingsplatformsniveau under hensyntagen til alle finansielle instrumenter og budgetgarantier, der er grupperet under faciliteten eller platformen, og skal klart identificere de forskellige typer finansiel støtte inden for faciliteten eller platformen.

AFSNIT VII

UDBUD OG KONCESSIONER

KAPITEL 1

Fælles bestemmelser

Artikel 160

Principper, der gælder for kontrakter, samt anvendelsesområde

1.   Alle kontrakter, der helt eller delvis finansieres over budgettet, skal overholde principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling.

2.   Alle kontrakter indgås på grundlag af tilbud indkaldt fra så bred en kreds som muligt undtagen i de tilfælde, hvor proceduren omhandlet i artikel 164, stk. 1, litra d), anvendes.

En kontrakts anslåede værdi må ikke fastsættes med den hensigt at omgå de relevante regler; en kontrakt må heller ikke opdeles med dette formål.

Den ordregivende myndighed skal, hvis det er hensigtsmæssigt, opdele en kontrakt i delkontrakter under behørig hensyntagen til en omfattende konkurrence.

3.   De ordregivende myndigheder må ikke anvende rammeaftaler uretmæssigt eller på en sådan måde, at deres formål eller følge er at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen.

4.   JRC kan modtage finansiering, der konteres andre bevillinger end bevillinger til forskning og teknologisk udvikling, hvis der er tale om bevillinger, der skal dække JRC's deltagelse i udbudsprocedurer, som helt eller delvis finansieres over budgettet.

5.   De i denne forordning fastlagte regler for offentlige udbud finder ikke anvendelse på JRC's aktiviteter på tredjemands vegne med undtagelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.

Artikel 161

Bilag om udbud og delegation af beføjelser

Nærmere regler om udbud er fastsat i bilag I til denne forordning. For at sikre, at EU-institutionerne, når de tildeler kontrakter for egen regning, anvender de samme standarder som dem, der er pålagt de ordregivende myndigheder, som er omfattet af direktiv 2014/23/EU og 2014/24/EU, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 269 vedrørende ændring af bilag I til denne forordning for at tilpasse nævnte bilag til ændringer af nævnte direktiver og for at indføre tilknyttede tekniske justeringer.

Artikel 162

Blandede kontrakter og fælles glossar for offentlige kontrakter

1.   En blandet kontrakt, der omfatter mindst to typer udbud (bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser) eller koncessioner (bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser) eller begge dele, tildeles i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse på den udbudstype, som kendetegner den pågældende kontrakts hovedformål.

2.   Ved blandede kontrakter, der vedrører varer og tjenesteydelser, fastsættes hovedformålet ved en sammenligning af værdierne for de pågældende varer eller tjenesteydelser.

En kontrakt, der omfatter én type udbud (bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser) og koncessioner (bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser), tildeles i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse på den pågældende offentlige kontrakt.

3.   Dette afsnit finder ikke anvendelse på kontrakter om teknisk bistand indgået med EIB eller EIF.

4.   Alle referencer til nomenklaturer i forbindelse med udbud skal ske under anvendelse af det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV), som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 (55).

Artikel 163

Offentliggørelsesforanstaltninger

1.   For procedurer med en værdi svarende til eller over de tærskler, der er omhandlet i artikel 175, stk. 1, eller artikel 178, offentliggør den ordregivende myndighed i Den Europæiske Unions Tidende:

a)

en udbudsbekendtgørelse med henblik på at iværksætte en procedure, undtagen når der er tale om proceduren omhandlet i artikel 164, stk. 1, litra d)

b)

en bekendtgørelse om indgåede kontrakter om resultaterne af proceduren.

2.   Procedurer med en værdi under de tærskler, der er omhandlet i artikel 175, stk. 1, eller artikel 178, skal offentliggøres på passende måde.

3.   Offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen af en kontrakt kan undlades, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser, ville være til skade for de økonomiske aktørers legitime kommercielle interesser eller for fair konkurrence mellem dem.

Artikel 164

Udbudsprocedurer

1.   Udbudsprocedurer med henblik på tildeling af koncessionskontrakter eller offentlige kontrakter, herunder rammeaftaler, skal antage en af følgende former:

a)

offentligt udbud

b)

begrænset udbud, herunder gennem et dynamisk indkøbssystem

c)

projektkonkurrence

d)

udbud med forhandling, herunder uden forudgående offentliggørelse

e)

konkurrencepræget dialog

f)

konkurrenceudbud med forhandling

g)

innovationspartnerskab

h)

udbud efter indkaldelse af interessetilkendegivelser.

2.   Ved offentlige udbud kan enhver interesseret økonomisk aktør afgive tilbud.

3.   Ved begrænsede udbud, konkurrencepræget dialog, konkurrenceudbud med forhandling og innovationspartnerskaber kan enhver økonomisk aktør ansøge om at deltage ved at give de oplysninger, som den ordregivende myndighed anmoder om. Den ordregivende myndighed opfordrer alle kandidater, som opfylder udvælgelseskriterierne, og som ikke befinder sig i nogen af de situationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, og artikel 141, stk. 1, til at afgive tilbud.

Uanset første afsnit kan den ordregivende myndighed begrænse antallet af kandidater, der skal opfordres til at deltage i proceduren, på grundlag af objektive og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier, der skal angives i udbudsbekendtgørelsen eller indkaldelsen af interessetilkendegivelser. Antallet af kandidater, der opfordres til at afgive tilbud, skal være tilstrækkeligt stort til at sikre reel konkurrence.

4.   I alle procedurer, der omfatter forhandling, forhandler den ordregivende myndighed med tilbudsgiverne om de indledende og eventuelle efterfølgende tilbud eller dele heraf, undtagen deres endelige tilbud, med henblik på at forbedre indholdet heri. De minimumskrav og de kriterier, der er specificeret i udbudsdokumenterne, er ikke genstand for forhandling.

En ordregivende myndighed kan tildele en kontrakt på grundlag af det indledende tilbud uden forhandling, såfremt den i udbudsdokumenterne har angivet, at den forbeholder sig muligheden for at gøre dette.

5.   Den ordregivende myndighed kan anvende:

a)

offentligt udbud eller begrænset udbud til ethvert indkøb

b)

udbud efter indkaldelse af interessetilkendegivelser for kontrakter med en værdi under de tærskler, der er omhandlet i artikel 175, stk. 1, med henblik på at forhåndsudvælge kandidater, der skal opfordres til at afgive tilbud som reaktion på fremtidige begrænsede opfordringer til at afgive tilbud, eller med henblik på at opstille en liste over leverandører, der skal opfordres til at ansøge om at deltage eller afgive tilbud

c)

projektkonkurrence til at tilvejebringe en plan eller et projekt udvalgt af en bedømmelseskomité efter udskrivning af en konkurrence

d)

innovationspartnerskab til at udvikle innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder og med henblik på det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder

e)

konkurrenceudbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog med henblik på koncessionskontrakter, tjenesteydelseskontrakter som omhandlet i bilag XIV til direktiv 2014/24/EU, i tilfælde, hvor der kun er afgivet ukorrekte eller uacceptable tilbud som reaktion på et offentligt udbud eller et begrænset udbud efter afslutningen af det oprindelige udbud, og i tilfælde, hvor dette er begrundet i særlige omstændigheder knyttet til bl.a. kontraktgenstandens beskaffenhed eller kompleksitet eller til den specifikke kontrakttype som nærmere præciseret i bilag I til denne forordning

f)

udbud med forhandling med henblik på kontrakter med en værdi under de tærskler, der er omhandlet i artikel 175, stk. 1, eller udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse med henblik på specifikke indkøbstyper, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/24/EU, eller under de klart definerede særlige omstændigheder fastsat i bilag I til denne forordning.

6.   Et dynamisk indkøbssystem skal gennem hele sin varighed være åbent for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne.

Den ordregivende myndighed følger reglerne for begrænset udbud ved udbud gennem et dynamisk indkøbssystem.

Artikel 165

Interinstitutionelle udbud og fælles udbud

1.   Når en kontrakt eller en rammeaftale er af interesse for to eller flere EU- institutioner, forvaltningsorganer eller EU-organer som omhandlet i artikel 70 og 71, og når der er mulighed for at opnå øget efficiens, kan de berørte ordregivende myndigheder gennemføre proceduren og forvaltningen af den efterfølgende kontrakt eller rammeaftale på et interinstitutionelt grundlag under ledelse af en af de ordregivende myndigheder.

Organer og personer, der har fået overdraget at gennemføre specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og kontoret for generalsekretæren for Europaskolernes Øverste Råd kan ligeledes deltage i interinstitutionelle procedurer.

Vilkårene i en rammeaftale gælder kun mellem de ordregivende myndigheder, der er identificeret til dette formål i udbudsdokumenterne, og de økonomiske aktører, der er parter i rammeaftalen.

2.   Når en kontrakt eller en rammeaftale er nødvendig for gennemførelsen af en fælles aktion mellem en EU-institution og en eller flere ordregivende myndigheder fra medlemsstaterne, kan udbudsproceduren gennemføres i fællesskab af EU-institutionen og de ordregivende myndigheder.

Fælles udbud kan gennemføres med EFTA-stater og EU-kandidatlande, hvis denne mulighed udtrykkeligt er fastsat i en bilateral eller multilateral traktat.

De procedureregler, som gælder for EU-institutioner, finder anvendelse på den fælles udbud.

Når den andel af kontraktens samlede anslåede værdi, som vedrører eller forvaltes af en medlemsstats ordregivende myndighed, udgør 50 % eller derover eller i andre behørigt begrundede tilfælde, kan EU-institutionen beslutte, at de procedureregler, som gælder for en medlemsstats ordregivende myndighed, finder anvendelse på det fælles udbud, forudsat at disse regler kan anses for at svare til EU-institutionens procedureregler.

EU-institutionen og den ordregivende myndighed fra en medlemsstat, en EFTA-stat eller et EU-kandidatland, som deltager i det fælles udbud, aftaler navnlig den detaljerede praktiske fremgangsmåde for evaluering af ansøgningerne om deltagelse eller af tilbuddene, tildeling af kontrakten, hvilken lovgivning der finder anvendelse på kontrakten, og hvilken domstol der er kompetent til at behandle tvister.

Artikel 166

Forberedelse af en udbudsprocedure

1.   Inden iværksættelsen af en udbudsprocedure kan den ordregivende myndighed gennemføre en indledende markedsundersøgelse med henblik på at forberede proceduren.

2.   I udbudsdokumenterne anfører den ordregivende myndighed udbuddets genstand ved at give en beskrivelse af sine behov og de karakteristika, der kræves af de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og fastlægger de gældende udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier. Den ordregivende myndighed anfører også, hvilke elementer der definerer de minimumskrav, som skal opfyldes i alle tilbud. Minimumskravene skal omfatte overholdelse af de relevante miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er fastlagt i EU-retten, national ret, kollektive aftaler eller de relevante internationale sociale og miljømæssige konventioner, der er opført i bilag X til direktiv 2014/24/EU.

Artikel 167

Tildeling af kontrakter

1.   Kontrakter tildeles på grundlag af tildelingskriterier, forudsat at den ordregivende myndighed har verificeret følgende:

a)

tilbuddet overholder de minimumskrav, der er fastsat i udbudsdokumenterne

b)

kandidaten eller tilbudsgiveren er ikke udelukket i henhold til artikel 136 eller afvist i henhold til artikel 141

c)

kandidaten eller tilbudsgiveren opfylder de udvælgelseskriterier, der er fastsat i udbudsdokumenterne, og har ingen interessekonflikt, som kan påvirke kontraktens opfyldelse negativt.

2.   Den ordregivende myndighed anvender udvælgelseskriterierne til at vurdere kandidatens eller tilbudsgiverens kapacitet. Udvælgelseskriterierne må kun vedrøre rets- og handleevnen og den reguleringsmæssige kapacitet til at udøve det pågældende erhverv, den økonomiske og finansielle kapacitet og den tekniske og faglige kapacitet. JRC anses for at opfylde kravene til økonomisk og finansiel kapacitet.

3.   Den ordregivende myndighed anvender tildelingskriterierne til at vurdere tilbuddet.

4.   Den ordregivende myndighed tildeler kontrakter på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvilket består i en af følgende tre tildelingsmetoder: laveste pris, laveste omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet.

For så vidt angår metoden med laveste omkostninger anvender den ordregivende myndighed en tilgang baseret på omkostningseffektivitet, herunder livscyklusomkostninger.

For så vidt angår det bedste forhold mellem pris og kvalitet tager den ordregivende myndighed hensyn til prisen eller omkostningerne og andre kvalitetskriterier knyttet til kontraktens genstand.

Artikel 168

Afgivelse, elektronisk kommunikation og evaluering

1.   Den ordregivende myndighed fastlægger frister for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse i overensstemmelse med bilag I, punkt 24, idet der tages hensyn til indkøbets kompleksitet, og de økonomiske aktører overlades et passende tidsrum til at udarbejde deres tilbud.

2.   Når det anses for hensigtsmæssigt og proportionalt, kan den ordregivende myndighed kræve stillet en forhåndsgaranti af tilbudsgiverne for at sikre sig, at de ikke trækker deres afgivne tilbud tilbage, inden kontrakten underskrives. Den krævede garanti skal udgøre mellem 1 og 2 % af kontraktens anslåede samlede værdi.

Den ordregivende myndighed frigiver garantierne:

a)

for så vidt angår afviste tilbudsgivere eller bud som omhandlet i bilag I, punkt 30.2, litra b) eller c), efter at have oplyst om resultatet af proceduren

b)

for så vidt angår rangordnede tilbudsgivere som omhandlet i bilag I, punkt 30.2, litra e), efter kontrakten er underskrevet.

3.   Den ordregivende myndighed åbner alle ansøgninger om deltagelse og tilbud. Den afviser dog:

a)

ansøgninger om deltagelse og tilbud, der ikke overholder modtagelsesfristen, uden at åbne dem

b)

tilbud, der allerede er åbnet, når de modtages, uden at undersøge indholdet heraf.

4.   Den ordregivende myndighed evaluerer alle ansøgninger om deltagelse eller tilbud, der ikke er blevet afvist i åbningsfasen, jf. stk. 3, ud fra de kriterier, der er fastsat i udbudsdokumenterne, med henblik på at tildele kontrakten eller igangsætte en elektronisk auktion.

5.   Den anvisningsberettigede kan afstå fra at udpege et evalueringsudvalg i henhold til artikel 150, stk. 2, i følgende tilfælde:

a)

kontraktens værdi ligger under de tærskler, der er omhandlet i artikel 175, stk. 1

b)

på grundlag af en risikoanalyse i de tilfælde, der er omhandlet i bilag I, punkt 11.1, andet afsnit, litra c) og e), litra f), nr. i) og iii), og litra h)

c)

på grundlag af en risikoanalyse, når der iværksættes en fornyet konkurrence under en rammeaftale

d)

for procedurer i forbindelse med foranstaltninger udadtil med en værdi under eller svarende til 20 000 EUR.

6.   Ansøgninger om deltagelse og tilbud, der ikke overholder alle minimumskrav i udbudsdokumenterne, afvises.

Artikel 169

Kontakter under udbudsproceduren

1.   Forud for fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse eller tilbud kan den ordregivende myndighed meddele supplerende oplysninger om udbudsdokumenterne, hvis den opdager fejl eller mangler i teksten eller efter anmodning fra kandidater eller tilbudsgivere. Oplysningerne gøres tilgængelige for alle kandidater eller tilbudsgivere.

2.   Efter fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse eller tilbud skal der i alle tilfælde, hvor der har været en sådan kontakt, og i de behørigt begrundede tilfælde, hvor der ikke har været en sådan kontakt som fastsat i artikel 151, foretages en registrering af dette i udbudsprotokollen.

Artikel 170

Tildelingsafgørelse og oplysninger til kandidater eller tilbudsgivere

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede afgør hvem, der skal tildeles kontrakten, under overholdelse af de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsdokumenterne.

2.   Den ordregivende myndighed oplyser alle kandidater eller tilbudsgivere, hvis ansøgning om deltagelse eller tilbud er blevet afvist, om grundene hertil samt om, hvornår de i artikel 175, stk. 2, og artikel 178, stk. 1, omhandlede standstillperioder udløber.

Ved tildelingen af specifikke kontrakter under en rammeaftale med fornyet konkurrence oplyser den ordregivende myndighed tilbudsgiverne om resultatet af evalueringen.

3.   Den ordregivende myndighed oplyser hver enkelt tilbudsgiver, der ikke befinder sig i en udelukkelsessituation som omhandlet i artikel 136, stk. 1, som ikke er afvist efter artikel 141, hvis tilbud er i overensstemmelse med udbudsdokumenterne, og som skriftligt anmoder herom, om følgende:

a)

navnet på den tilbudsgiver eller i tilfælde af en rammeaftale de tilbudsgivere, der tildeles kontrakten, og, undtagen når der er tale om en specifik kontrakt under en rammeaftale med fornyet konkurrence, de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte tilbud, den betalte pris eller kontraktens værdi, alt efter hvad der er relevant

b)

fremskridtene med forhandlingerne og dialogen med tilbudsgiverne.

Den ordregivende myndighed kan dog beslutte at undlade at give visse oplysninger, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen, være i strid med offentlige interesser eller være til skade for de økonomiske aktørers legitime kommercielle interesser eller kunne fordreje den fair konkurrence mellem dem.

Artikel 171

Annullering af udbudsproceduren

Den ordregivende myndighed kan, så længe en kontrakt ikke er underskrevet, annullere udbudsproceduren, uden at kandidaterne eller tilbudsgiverne kan gøre krav på nogen form for godtgørelse.

En afgørelse herom skal begrundes, og kandidaterne eller tilbudsgiverne skal gøre bekendt hermed hurtigst muligt.

Artikel 172

Opfyldelse og ændring af kontrakten

1.   Opfyldelsen af kontrakten må ikke begynde, før den er underskrevet.

2.   Den ordregivende myndighed må kun foretage ændringer i en kontrakt eller en rammeaftale uden en udbudsprocedure i de tilfælde, der er fastsat i stk. 3, og forudsat at ændringerne ikke ændrer kontraktens eller rammeaftalens genstand.

3.   En kontrakt, en rammeaftale eller en specifik kontrakt under en rammeaftale kan ændres uden en ny udbudsprocedure i følgende tilfælde:

a)

når supplerende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra den oprindelige kontrahent er blevet nødvendige, og disse ikke var omfattet af det oprindelige udbud, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

i)

en udskiftning af kontrahenten er ikke mulig af tekniske årsager, der har sammenhæng med krav om indbyrdes ombyttelighed eller interoperabilitet med eksisterende udstyr, tjenesteydelser eller installationer

ii)

en udskiftning af kontrahenten ville forårsage en væsentlig forøgelse af den ordregivende myndigheds omkostninger

iii)

en eventuel prisstigning, herunder den samlede nettoværdi af successive ændringer, overstiger ikke 50 % af den oprindelige kontraktværdi

b)

såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:

i)

behovet for ændring er affødt af omstændigheder, som ikke kunne forudses af en påpasselig ordregivende myndighed

ii)

en eventuel prisstigning overstiger ikke 50 % af den oprindelige kontraktværdi

c)

såfremt værdien af ændringen er lavere end begge følgende tærskler:

i)

de tærskler, der er omhandlet i artikel 175, stk. 1, og i bilag I, punkt 38, vedrørende foranstaltninger udadtil, som er gældende på det tidspunkt, hvor ændringen finder sted, og

ii)

10 % af den oprindelige kontraktværdi for offentlige tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter og koncessionskontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og 15 % af den oprindelige kontraktværdi for offentlige bygge- og anlægskontrakter

d)

såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:

i)

minimumskravene i den oprindelige udbudsprocedure er ikke ændret

ii)

enhver efterfølgende ændring af værdien opfylder de betingelser, der er fastsat i litra c), medmindre en sådan ændring af værdien er resultatet af en streng anvendelse af udbudsdokumenterne eller de kontraktlige bestemmelser.

Den oprindelige kontraktværdi tager ikke hensyn til prisændringer.

Den samlede nettoværdi af flere successive ændringer efter første afsnit, litra c), må ikke overstige de tærskler, der er henvist til deri.

Den ordregivende myndighed anvender de efterfølgende offentliggørelsesforanstaltninger, der er fastsat i artikel 163.

Artikel 173

Opfyldelsesgaranti og sikkerhed for korrekt opfyldelse

1.   En opfyldelsesgaranti må maksimalt beløbe sig til 10 % af kontraktens samlede værdi.

Opfyldelsesgarantien frigives fuldt ud efter endelig aflevering af bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller de komplekse tjenesteydelser inden for en periode, der ligger inden for de frister, der er fastsat i artikel 116, stk. 1, og som angives i kontrakten. Den kan frigives delvist eller fuldt ud efter foreløbig godkendelse af bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller de komplekse tjenesteydelser.

2.   Sikkerhed for korrekt opfyldelse svarende til maksimalt 10 % af kontraktens samlede værdi kan oprettes efterhånden ved tilbageholdelse i mellemliggende betalinger, i takt med at disse udbetales, eller ved tilbageholdelse i den endelige betaling.

Beløbet til sikkerhed for korrekt opfyldelse fastlægges af den ordregivende myndighed og skal stå i et rimeligt forhold til de risici, som er identificeret i forhold til opfyldelsen af kontrakten, under hensyntagen til kontraktens genstand og de sædvanlige forretningsbetingelser, der gælder i den pågældende sektor.

Sikkerhed for korrekt opfyldelse anvendes ikke i kontrakter, hvor der er krævet en opfyldelsesgaranti, som ikke er frigivet.

3.   Hvis den ordregivende myndighed godkender det, kan kontrahenten anmode om, at sikkerhed for korrekt opfyldelse erstattes af en anden type garanti som omhandlet i artikel 152.

4.   Når kontraktperioden er udløbet, frigiver den ordregivende myndighed sikkerheden for korrekt opfyldelse fuldt ud inden for de frister, der er fastsat i artikel 116, stk. 1, og som angives i kontrakten.

KAPITEL 2

Bestemmelser vedrørende kontrakter tildelt af EU-institutioner for egen regning

Artikel 174

Den ordregivende myndighed

1.   Unionens institutioner, forvaltningsorganer og EU-organer som omhandlet i artikel 70 og 71 betragtes som ordregivende myndigheder i forbindelse med de kontrakter, de tildeler for egen regning, undtagen når de køber fra en indkøbscentral. Tjenestegrene i EU-institutioner betragtes ikke som ordregivende myndigheder, når de indgår serviceleveranceaftaler indbyrdes.

EU-institutioner, som efter første afsnit betragtes som ordregivende myndigheder, delegerer i overensstemmelse med artikel 60 de nødvendige beføjelser til udøvelse af funktionen som ordregivende myndighed.

2.   Den ved delegation eller videredelegation bemyndigede anvisningsberettigede i hver EU-institution vurderer, om de tærskler, der er omhandlet i artikel 175, stk. 1, er nået.

Artikel 175

Gældende tærskler og standstillperiode

1.   Ved tildelingen af offentlige kontrakter og koncessionskontrakter overholder den ordregivende myndighed de tærskler, der er fastsat i artikel 4, litra a) og b), i direktiv 2014/24/EU, når den vælger en procedure, der er omhandlet i denne forordnings artikel 164, stk. 1. Disse tærskler er bestemmende for de offentliggørelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne forordnings artikel 163, stk. 1 og 2.

2.   I tilfælde af kontrakter, hvis værdi overstiger de tærskler, der er omhandlet i stk. 1, indgår den ordregivende myndighed først kontrakten eller rammeaftalen med den valgte tilbudsgiver efter udløbet af en standstillperiode med de undtagelser og på de betingelser, der er fastsat i bilag I til denne forordning.

3.   Standstillperioden har en varighed på 10 dage, når der anvendes elektroniske kommunikationsmidler, og 15 dage, når der anvendes andre midler.

Artikel 176

Regler om adgang til udbud

1.   Deltagelse i udbudsprocedurer skal være åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer, der er omfattet af traktaternes anvendelsesområde, og for alle fysiske og juridiske personer, som er etableret i tredjelande, der har indgået en særlig aftale med Unionen inden for udbud, idet deres deltagelse sker på de betingelser, der er fastsat i en sådan aftale. Deltagelse skal også være åben for internationale organisationer.

2.   Med henblik på artikel 160, stk. 4, betragtes JRC som en juridisk person etableret i en medlemsstat.

Artikel 177

Verdenshandelsorganisationens regler om offentlige udbud

Hvis den multilaterale aftale om offentlige udbud, der er indgået i Verdenshandelsorganisationens regi, finder anvendelse, er udbudsproceduren også åben for økonomiske aktører, der er etableret i de lande, der har ratificeret denne aftale, på de i aftalen fastsatte betingelser.

KAPITEL 3

Bestemmelser, der finder anvendelse på udbud i forbindelse med foranstaltninger udadtil

Artikel 178

Offentlige udbud i forbindelse med foranstaltninger udadtil

1.   De almindelige bestemmelser om udbud i dette afsnits kapitel 1 finder anvendelse på de kontrakter, der er omfattet af nærværende kapitel, jf. dog de særlige bestemmelser om betingelser for tildeling af kontrakter til tredjelande, der er fastsat i bilag I, kapitel 3. Artikel 174-177 finder ikke anvendelse på udbud, som er omfattet af nærværende kapitel.

Den ordregivende myndighed indgår først kontrakten eller rammeaftalen med den valgte tilbudsgiver efter udløbet af en standstillperiode med de undtagelser og på de betingelser, der er fastsat i bilag I. Standstillperioden har en varighed på 10 dage, når der anvendes elektroniske kommunikationsmidler, og 15 dage, når der anvendes andre midler.

Artikel 163, artikel 164, stk. 1, litra a) og b), samt nærværende stykkes andet afsnit finder alene anvendelse fra:

a)

300 000 EUR for tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter

b)

5 000 000 EUR for bygge- og anlægskontrakter.

2.   Dette kapitel finder anvendelse på:

a)

udbud, hvor Kommissionen ikke tildeler kontrakter for egen regning

b)

udbud gennemført af personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), når dette er fastsat i de i artikel 154 omhandlede bidrags- eller finansieringsaftaler.

3.   Udbudsprocedurerne skal fastlægges i finansieringsaftalerne, jf. artikel 158.

4.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på foranstaltninger under sektorspecifikke basisretsakter i tilknytning til humanitær krisestyringsbistand, civilbeskyttelsesforanstaltninger og humanitære bistandsforanstaltninger.

Artikel 179

Regler om adgang til udbud i forbindelse med foranstaltninger udadtil

1.   Deltagelse i udbudsprocedurer skal være åben på lige vilkår for alle personer, der er omfattet af traktaternes anvendelsesområde, og for alle andre fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med de særlige bestemmelser i basisretsakterne vedrørende det pågældende samarbejdsområde. Deltagelse skal også være åben for internationale organisationer.

2.   Det kan i særlige tilfælde, som er behørigt begrundet af den ansvarlige anvisningsberettigede, tillades statsborgere fra andre tredjelande end dem, der er omhandlet i stk. 1, at afgive tilbud.

3.   Hvis en aftale om udvidelse af adgangen til deltagelse i udbud vedrørende varer og tjenesteydelser, som Unionen er part i, finder anvendelse, skal udbudsprocedurer for kontrakter finansieret over budgettet også være åbne for fysiske og juridiske personer, som er etableret i andre tredjelande end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, på de betingelser, der er fastsat i den pågældende aftale.

AFSNIT VIII

TILSKUD

KAPITEL 1

Anvendelsesområde og former for tilskud

Artikel 180

Anvendelsesområde og former for tilskud

1.   Dette afsnit finder anvendelse på tilskud, som tildeles ved direkte forvaltning.

2.   Tilskud kan ydes til finansiering af:

a)

en foranstaltning, der skal fremme vir