28.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/1

(1)

Ved forordning (EU) nr. 576/2013 er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr. Den indeholder navnlig regler for ikke-kommerciel flytning til medlemsstaterne af hunde, katte og fritter. Den indeholder også bestemmelser om, at der om nødvendigt ved hjælp af delegerede retsakter kan vedtages forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af andre sygdomme eller infektioner end rabies, der vil kunne spredes som følge af flytninger af disse dyr. Disse foranstaltninger skal baseres på fyldestgørende, pålidelige og validerede videnskabelige oplysninger og skal stå i rimeligt forhold til den risiko for folke- eller dyresundheden, der er forbundet med spredning af disse sygdomme eller infektioner i forbindelse med grænseoverskridende flytninger af hunde, katte eller fritter.

(2)

Endvidere skal kategoriseringen af medlemsstater med henblik på deres berettigelse til at anvende disse forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger være baseret på overholdelse af visse krav med hensyn til landets dyresundhedsstatus og overvågnings- og rapporteringssystemer for visse andre sygdomme eller infektioner end rabies.

(3)

Forordning (EU) nr. 576/2013 foreskriver endvidere, at hunde, katte eller fritter, der flyttes til medlemsstaterne, skal ledsages af et identifikationsdokument, der bl.a. attesterer overholdelse af eventuelle forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger mod andre sygdomme eller infektioner end rabies, der er vedtaget i medfør af nævnte forordning.

(4)

Echinococcus multilocularis-infektioner hos hunde hører til kategorien af andre sygdomme eller infektioner end rabies, der nødvendiggør forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse heraf, som skal vedtages af Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 576/2013. Echinococcus multilocularis er en bændelorm, som i larvestadiet forårsager alveolær ekinokokkose, en zoonotisk sygdom, der betragtes som en af de alvorligste parasitære sygdomme hos mennesker i ikke-tropiske områder. Hvor sygdommen er etableret i Europa, omfatter parasittens overførselscyklus typisk vildtlevende kødædere, især røde ræve som endelige værter og små gnavere som mellemværter.

(5)

Domesticerede hunde og katte, som kommer ud i det fri, kan sporadisk pådrage sig infektionen, når de jager inficerede gnavere. Ifølge den aktuelle viden er kattes bidrag til Echinococcus multilocularis' livscyklus lav, og der er ikke rapporteret om, at fritter har fungeret som endelige værter. Der er hidtil ikke påvist Echinococcus multilocularis-infektioner hos dyr, trods vedvarende overvågning, hos endelige værter i Irland, Malta, Finland og Det Forenede Kongerige.

(6)

Flytning af domesticerede endelige værter med en præpatent eller patent infektion anses for en vigtig vej for indslæbning, og det anbefales derfor, at hunde, inden de indføres til lande, hvor der ikke er registreret nogen fund af parasitten, og hvor der findes egnede endelige værter eller mellemværter, der kan sikre fortsættelsen af Echinococcus multilocularis' cyklus, behandles for at begrænse risikoen for indslæbning af infektionen til disse lande i forbindelse med flytning af hunde.

(7)

Kommissionen vedtog delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011 (2) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 (3) for at sikre fortsat beskyttelse af Finland, Irland, Malta og Det Forenede Kongerige, der hævdede at være frie for parasitten Echinococcus multilocularis, som følge af at de i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EF) nr. 998/2003 anvendte nationale bestemmelser indtil den 31. december 2011. Delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011 er forblevet i kraft, efter at forordning (EF) nr. 998/2003 blev ophævet og erstattet af forordning (EU) nr. 576/2013.

(8)

I henhold til delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011 skal Kommissionen vurdere forordningen senest fem år efter ikrafttrædelsesdatoen på baggrund af udviklingen på det videnskabelige område for så vidt angår Echinococcus multilocularis-infektioner hos dyr og forelægge resultaterne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet. Vurderingen omfatter især proportionalitetsaspektet og de forebyggende sundhedsmæssige foranstaltningers videnskabelige berettigelse. I denne forbindelse anmodede Kommissionen om en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) (4).

(9)

Resultaterne af Kommissionens vurdering viser, at delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011 udgør en passende ramme for en effektiv beskyttelse af medlemsstater, der hævder at være frie for Echinococcus multilocularis-parasitten. Derfor bør de vigtigste bestemmelser i delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011 tages i betragtning i nærværende forordning. Navnlig bør rettidig og attesteret behandling af hunde med et effektivt godkendt eller registreret lægemiddel inden flytning til medlemsstater, som har dokumenteret et vedvarende fravær af parasitten, eller medlemsstater med lav prævalens, der i et nøje afgrænset tidsrum har gennemført et program for udryddelse af parasitten i egnede dyrebestande, samt betingelserne for indrømmelse af undtagelser fra denne behandling indarbejdes i denne forordning.

(10)

Endvidere er der ifølge EFSA's udtalelse om Echinococcus multilocularis-infektioner hos dyr (4) ingen dokumentation for, at hunde kan videreføre Echinococcus multilocularis' livscyklus, hvis der ikke forekommer røde ræve. I medlemsstater, hvor hunden indberettes som den eneste potentielle endelige vært, kan Echinococcus multilocularis-infektioner derfor ikke etablere sig.

(11)

Imidlertid kan indførelsen af kontamineret afføring fra hunde i forbindelse med flytning af hunde fra endemiske områder til medlemsstater, hvor infektionen ikke kan etablere sig, udgøre en risiko for infektion hos mennesker, der ellers ikke ville forekomme på det pågældende sted, og som kan begrænses ved at anvende forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger for hunde, der føres ind i disse medlemsstater. For at være berettiget til sådanne forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger bør medlemsstater, der hævder, at der ikke forekommer røde ræve, som vil kunne være bærere af Echinococcus multilocularis-parasitten, dog regelmæssigt fremlægge dokumentation for dette ved at gennemføre et program for tidlig påvisning af røde ræve, hvis de forekommer noget sted i medlemsstaten.

(12)

I vurderingen fremhæves også betydningen af overvågningsaktiviteter, der skal gennemføres i medlemsstater, som hævder at være frie for parasitten. Vurderingen viste, at visse aspekter vedrørende overvågningsaktiviteterne bør genovervejes. Derfor bør de eksisterende regler i delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011 om overvågningsaktiviteter tilpasses i overensstemmelse hermed.

(13)

I artikel 14, stk. 1, i Rådets direktiv 92/65/EØF (5) fastlægges visse elementer vedrørende den dokumentation, som en medlemsstat skal forelægge for at få anerkendt sit obligatoriske program til udryddelse af sygdommen. Det bør fastsættes, at disse elementer medtages i nærværende forordning.

(14)

Den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed bør anvendes til erklæringer fra medlemsstater, som hævder, at deres område er frit for Echinococcus multilocularis-parasitten.

(15)

Standarddyreidentifikationsdokumenterne bør anvendes til dokumentation af de forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger.

(16)

For at sikre retssikkerheden er det nødvendigt at ophæve delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011 —

a)

Den har i tre på hinanden følgende 12-måneders perioder forud for ansøgningsdatoen gennemført et nationalt observationsprogram, der beskriver:

b)

Den har ikke registreret forekomst af vildtlevende røde ræve noget sted i landet.

a)

Den har, i overensstemmelse med de procedurer for egenerklæring, der er fastsat i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed, erklæret hele eller en del af sit område fri(t) for Echinococcus multilocularis-infektioner hos vildlevende endelige værtsdyr, og Echinococcus multilocularis-infektioner hos vildtlevende endelige værtsdyr er anmeldelsespligtige i henhold til den nationale lovgivning.

b)

Den har i de 15 år, der går forud for datoen for den pågældende ansøgning, og uden at have anvendt et patogenspecifikt overvågningsprogram, ikke registreret nogen tilfælde af Echinococcus multilocularis-infektion hos vildtlevende endelige værtsdyr, idet følgende betingelser har været opfyldt i ti år forud for ansøgningsdatoen:

c)

Den har i tre på hinanden følgende 12-måneders perioder forud for ansøgningsdatoen gennemført et patogenspecifikt overvågningsprogram, der opfylder kravene i bilag I til denne forordning, og har ikke registreret nogen tilfælde af Echinococcus multilocularis-infektion hos vildtlevende endelige værtsdyr, og sådanne tilfælde er anmeldelsespligtige i henhold til den nationale lovgivning.

a)

de regler, der gør Echinococcus multilocularis-infektioner hos vildtlevende endelige værtsdyr anmeldelsespligtige i henhold til den nationale lovgivning

b)

den pågældende infektions udbredelse på dens område

c)

begrundelsen for programmet under hensyn til sygdommens alvor hos mennesker og dens indvirkning på folkesundheden

d)

det geografiske område, hvor programmet skal anvendes

e)

procedurerne for overvågning af programmet, herunder oplysning om, i hvor høj grad jægerne er inddraget i gennemførelsen af programmet

f)

de foranstaltninger, der skal træffes, såfremt der ved test foretaget i henhold til programmet konstateres positive resultater.

a)

De har indført et nationalt observationsprogram til påvisning af forekomst af vildtlevende røde ræve.

b)

De underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater om påvisning af forekomst af vildtlevende røde ræve i hver 12-måneders observationsperiode.

c)

De meddeler Kommissionen resultaterne af de nationale programmer, der er omhandlet i litra a), senest den 31. maj efter afslutningen på hver 12-måneders observationsperiode.

a)

Echinococcus multilocularis-infektioner hos vildtlevende endelige værtsdyr er anmeldelsespligtige i henhold til den nationale lovgivning.

b)

Der er anvendt et system for tidlig påvisning af Echinococcus multilocularis-infektioner hos vildtlevende endelige værtsdyr.

c)

De gennemfører et patogenspecifikt overvågningsprogram for vildtlevende endelige værtsdyr, der opstilles og forelægges i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bilag I.

d)

De underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater om ethvert fund af Echinococcus multilocularis-parasitten i prøver udtaget fra vildtlevende endelige værtsdyr i hver 12-måneders overvågningsperiode.

e)

De meddeler Kommissionen resultaterne af det patogenspecifikke overvågningsprogram, der er omhandlet i litra c), senest den 31. maj efter afslutningen på hver 12-måneders overvågningsperiode.

a)

Echinococcus multilocularis-infektioner hos vildtlevende endelige værtsdyr er anmeldelsespligtige i henhold til den nationale lovgivning.

b)

Der er anvendt et system for tidlig påvisning af Echinococcus multilocularis-infektioner hos vildtlevende endelige værtsdyr.

c)

Efter de første to på hinanden følgende 12-måneders overvågningsperioder efter påbegyndelsen af det obligatoriske udryddelsesprogram, som er omhandlet i artikel 2, stk. 4

a)

betingelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), ikke længere er opfyldt, eller

b)

der er påvist forekomst af mindst én vildtlevende rød ræv i løbet af de 12-måneders observationsperioder, som er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), og den berørte medlemsstat ikke har indgivet en ansøgning til Kommissionen, hvori det dokumenteres, at reglerne for kategorisering som fastsat i artikel 2, stk. 3, litra c), for hele eller dele af dens område er overholdt, eller

c)

Kommissionen ikke har modtaget den meddelelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), inden den fastsatte frist.

a)

en eller flere af betingelserne i artikel 4, stk. 2, litra a), b) og c), ikke længere er opfyldt, eller

b)

der er påvist et eller flere tilfælde af Echinococcus multilocularis-infektion hos vildtlevende endelige værtsdyr i løbet af de i artikel 4, stk. 2, litra d), omhandlede overvågningsperioder, eller

c)

Kommissionen ikke har modtaget den meddelelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra e), inden den fastsatte frist.

a)

en eller flere af betingelserne i artikel 4, stk. 3, litra a) og b), og artikel 4, stk. 3, litra c), nr. i), ikke længere er opfyldt, eller

b)

der er påvist et eller flere tilfælde af Echinococcus multilocularis-infektion hos vildtlevende endelige værtsdyr i løbet af de i artikel 4, stk. 3, litra c), nr. ii), omhandlede overvågningsperioder, eller

c)

Kommissionen ikke har modtaget den meddelelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, litra c), nr. iii), inden den fastsatte frist, eller

d)

det obligatoriske udryddelsesprogram, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4, er afsluttet, og den berørte medlemsstat ikke har indgivet en ansøgning til Kommissionen, hvori det dokumenteres, at reglerne for kategorisering som fastsat i artikel 2, stk. 3, litra c), for hele eller dele af dens område er overholdt.

a)

der indeholder en passende dosis:

b)

som er omfattet af:

a)

den behandlende dyrlæge i det relevante afsnit af det pas, som er udfærdiget i overensstemmelse med modellen i:

b)

en embedsdyrlæge i herkomstområdet eller -tredjelandet eller af en bemyndiget dyrlæge og skal efterfølgende være påtegnet af den kompetente myndighed i afsendelsesområdet eller -tredjelandet i det relevante afsnit i det dyresundhedscertifikatet, der er fastsat i overensstemmelse med modellen i del 1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2013, hvis der er tale om ikke-kommerciel flytning af hunde til en medlemsstat eller dele heraf som omhandlet i artikel 3 i nærværende forordning fra andre områder eller tredjelande end dem, der er opført i del 1 i bilag II til nævnte gennemførelsesforordning.

a)

en anden medlemsstat som omhandlet i artikel 3, der opfylder de regler for kategorisering, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, for hele dens område, eller

b)

en anden medlemsstat eller del heraf som omhandlet i artikel 3, der opfylder de regler for kategorisering, der er fastsat i artikel 2, stk. 3, for hele eller dele af dens område.

a)

artikel 6, stk. 3, og artikel 6, stk. 4, litra a), mindst to gange med højst 28 dages mellemrum, idet behandlingen derefter er gentaget med regelmæssige mellemrum på ikke over 28 dage

b)

artikel 6, stk. 3 og 4, mindst 24 timer inden indførslen og højst 28 dage inden de forlader den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 3, i hvilket tilfælde de pågældende hunde føres ind i og forlader den pågældende medlemsstat gennem et indrejsested udpeget af den pågældende medlemsstat med henblik på de kontroller, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 576/2013.