28.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/13


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/512

af 27. marts 2018

om gennemførelse af artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) nr. 747/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Sudan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 747/2014 af 10. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Sudan og om ophævelse af forordning (EF) nr. 131/2004 og forordning (EF) nr. 1184/2005 (1), særlig artikel 15, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 10. juli 2014 forordning (EU) nr. 747/2014.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til punkt 5 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1591 (2005), ajourførte oplysningerne vedrørende tre personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 14. marts 2018.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 747/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 747/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2018.

På Rådets vegne

E. ZAHARIEVA

Formand


(1)  EUT L 203 af 11.7.2014, s. 1.


BILAG

Oplysningerne om de nedenfor anførte personer erstattes af følgende oplysninger:

»2.   ALNSIEM, Musa Hilal Abdalla

Alias: a) Sheikh Musa Hilal; b) Abd Allah; c) Abdallah; d) AlNasim; e) Al Nasim; f) AlNaseem; g) Al Naseem; h) AlNasseem; i) Al Nasseem.

Stilling: a) Tidligere medlem af Sudans nationalforsamling fra Al-Waha-distriktet, b) Tidligere særlig rådgiver for Ministeriet for føderale anliggender, c) Øverste leder for Mahamidstammen i Norddarfur.

Fødselsdato: a) 1. januar 1964; b) 1959.

Fødested: Kutum.

Adresse: a) Kabkabiya, Sudan; b) Kutum, Sudan (bor i Kabkabiya og byen Kutum, Norddarfur, og har boet i Khartoum).

Nationalitet: Sudaneser.

Pas: a) diplomatpas D014433 udstedt den 21. februar 2013 (udløbet den 21. februar 2015);

b) diplomatpas D009889 udstedt den 17. februar 2011 (udløbet den 17. februar 2013).

Nationalt identifikationsnr.: Bevis for statsborgerskab nr. A0680623.

Dato for FN's opførelse på listen: 25. april 2006.

Yderligere oplysninger: Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5795065.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

Det fremgår af en rapport fra Human Rights Watch, at de har en note, dateret den 13. februar 2004, fra et kommunekontor i Norddarfur, hvori der gives ordre om oprettelse af »sikkerhedsenheder i lokalområdet« for »at gøre det muligt for mujahediner og frivillige under Sheikh Musa Hilals kommando at fortsætte deres aktiviteter i områderne i [Norddarfur] og for at sikre, at deres vitale behov dækkes«. Den 28. september 2005 angreb 400 arabiske militsmedlemmer landsbyerne Aro Sharrow (herunder dens flygtningelejr), Acho og Gozmen i Vestdarfur. Vi mener også, at Musa Hilal var til stede under angrebet på Aro Sharrows flygtningelejr: Hans søn var blevet dræbt under SLA's angreb på Shareia, så han var nu involveret i en personlig blodfejde. Der er rimelige grunde til at antage, at han som den øverste leder havde det direkte ansvar for disse handlinger, og at han er ansvarlig for krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning og andre ugerninger.

3.   SHAREIF, Adam

Alias: a) Adam Yacub Shant; b) Adam Yacoub

Stilling: Øverstbefalende for Den Sudanesiske Befrielseshær (SLA).

Fødselsdato: 1. januar 1970

Fødested: El-Fasher

Nationalitet: Sudaneser

Pasnr.: P00182993, udstedt den 19. juli 2010 (udløbet den 18. juli 2015)

Nationalt identifikationsnr.: 103-0037-6235 (som nævnt i passet)

Dato for FN's opførelse på listen: 25. april 2006.

Yderligere oplysninger: Angiveligt død den 7. juni 2012. Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5283783.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

SLA-soldater under Adam Yacub Shants kommando brød våbenhvileaftalen ved at angribe et militært kontingent under Sudans regering, som eskorterede en lastbilkonvoj i nærheden af Abu Hamra i Norddarfur den 23. juli 2005, og dræbte i den forbindelse tre soldater. Efter angrebet blev der stjålet militære våben og ammunition tilhørende regeringen. Ekspertpanelet har oplysninger, der fastslår, at SLA-soldaternes angreb fandt sted og tydeligvis var planlagt, idet det var nøje tilrettelagt. I tråd med panelets konklusion er det derfor rimeligt at antage, at Shant, som den bekræftede øverstbefalende for SLA i området, må have haft kendskab til og godkendt eller beordret angrebet. Han er derfor direkte ansvarlig for angrebet og opfylder kriterierne for opførelse på listen.

4.   MAYU, Jibril Abdulkarim Ibrahim

Alias: a) General Gibril Abdul Kareem Barey; b) »Tek«; c) Gabril Abdul Kareem Badri

Stilling: Taktisk befalingsmand for Den Nationale Bevægelse for Reform og Udvikling (NMRD)

Fødselsdato: 1. januar 1967

Fødested: El-Fasher, Norddarfur

Nationalitet: Sudaneser af fødsel

Adresse: Tine, Sudan (bor i Tine, på den sudanesiske side af grænsen mod Tchad)

Nationalt identifikationsnr.: a) 192-3238459- 9, b) Bevis for statsborgerskab erhvervet ved fødslen 302581

Dato for FN's opførelse på listen: 25. april 2006.

Yderligere oplysninger: Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5795071.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

Mayu er ansvarlig for kidnapningen af personale fra Den Afrikanske Unions mission i Sudan (AMIS) i Darfur i oktober 2005. Mayu forsøger åbent at forpurre AMIS-missionen gennem trusler; han har eksempelvis truet med at skyde helikoptere tilhørende Den Afrikanske Union ned i Jebel Moon-området i november 2005. Med sådanne handlinger har Mayu klart overtrådt UNSCR 1591, idet handlingerne udgør en trussel mod stabiliteten i Darfur, og opfylder komitéens kriterier for opførelse på listen over personer, som der skal iværksættes sanktioner over for.«