9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/8

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år, som kan forlænges én gang, på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1393/2014 (2) fastsættes der en udsmidsplan for visse pelagiske fiskerier i de nordvestlige farvande med henblik på at fremme gennemførelsen af landingsforpligtelsen ved hjælp af visse fleksibilitetsmekanismer.

(4)

Belgien, Frankrig, Irland, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de nordvestlige farvande. Efter høring af Det Rådgivende Råd for De Nordvestlige Farvande og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde disse medlemsstater den 31. maj 2017 en fælles henstilling for Kommissionen.

(5)

Undtagelser fra forpligtelsen til at lande alle fangster kan fastsættes i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013 for arter, for hvilket videnskabelig dokumentation viser høje overlevelsesrater (»undtagelser begrundet i høj overlevelsesrate«).

(6)

I den fælles henstilling foreslås det på visse betingelser at anvende en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate i 2019 og 2020 for almindelig makrel og sild, der fanges i fiskeriet med ringnet efter arter, som ikke er omfattet af kvoter, i ICES-afsnit VIIe og VIIf. Den dokumentation, som medlemsstaterne indsendte som begrundelse for undtagelsen, blev gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). STECF konkluderede, at dokumentationen som begrundelse for den foreslåede undtagelse, svarede til den, der underbyggede andre undtagelser, som var medtaget i tidligere udsmidsplaner, og som tidligere var blevet vurderet af STECF. Undtagelser fra forpligtelsen til at lande alle fangster kan desuden fastsættes i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvis videnskabelig dokumentation viser, at det er meget vanskeligt at øge selektiviteten eller undgå uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster (»de minimis-undtagelser«).

(7)

I den fælles henstilling foreslås en de minimis-undtagelse på op til 6 % i 2018 og 5 % i 2019 og 2020 af de samlede årlige fangster af blåhvilling (Micromesistius poutassou) i det pelagiske fiskeri til industriformål med trawlere, der fisker efter blåhvilling i ICES-afsnit Vb og underområde VI og VII og forarbejder arten om bord til råvare til surimifremstilling. De berørte medlemsstater indsendte dokumentation for at vise, at der ikke kan opnås øget selektivitet, og at omkostningerne ved håndtering af uønskede fangster er uforholdsmæssigt store. STECF har vurderet den dokumentation, som medlemsstaterne indsendte, og konkluderet, at den er tilstrækkelig velbegrundet. Den foreslåede undtagelse kan derfor indarbejdes i delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014.

(8)

I den fælles henstilling foreslås det at anvende en de minimis-undtagelse på op til 6 % i 2018 og 5 % i 2019 og 2020 for hvid tun (Thunnus alalunga) af de samlede årlige fangster i fiskeriet efter hvid tun ved anvendelse af pelagisk partrawl (PTM) i ICES-underområde VII. Medlemsstaterne forelagde dokumentation for at vise, at omkostningerne ved opbevaring og håndtering af uønskede fangster i de pågældende fiskerier er uforholdsmæssigt store. STECF har vurderet den dokumentation, som medlemsstaterne indsendte. STECF gjorde i sin vurdering opmærksom på, at der er risiko for highgrading. I den forbindelse skal det bemærkes, at i henhold til artikel 19a, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 850/98 (3) finder forbuddet mod udsmid ikke anvendelse på fangster af arter, der er undtaget fra anvendelsen af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Den foreslåede undtagelse kan derfor indarbejdes i delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014.

(9)

I den fælles henstilling foreslås det at anvende en de minimis-undtagelse i 2018, 2019 og 2020 på op til 1 % af de samlede årlige fangster af almindelig makrel (Scomber scombrus), hestemakrel (Trachurus spp.), sild (Clupea harengus) og blåhvilling (Merlangius Merlangus), der fanges i fiskeriet efter små pelagiske arter af trawlere med en længde overalt på op til 25 m, som anvender flydetrawl (OTM og PTM), og som fisker efter almindelig makrel, hestemakrel og sild i ICES-afsnit VIId. STECF har gennemgået den videnskabelige dokumentation, som medlemsstaterne indsendte som begrundelse for den foreslåede undtagelse. STECF bemærkede, at de minimis-undtagelsen kan give de involverede flåder incitament til at tilpasse deres adfærd og fortsætte med at søge efter måder at forbedre selektiviteten på. Den pågældende undtagelse kan derfor indarbejdes i delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014.

(10)

Udsmidsplanens varighed bør som følge deraf forlænges til den 31. december 2020.

(11)

Artikel 2 i delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014 omhandler en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for henholdsvis makrel og sild, der fanges i notfiskeriet. Foranstaltningen blev positivt evalueret af STECF i 2014. Kommissionen mener, at den dokumentation, som henstillingen er baseret på, forbliver gyldig de næste tre år. Det er derfor hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsen af foranstaltningen indtil 2020.

(12)

Delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014 og dens bilag bør derfor ændres.

(13)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i forbindelse med og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør den træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. I betragtning af, at den udsmidsplan, der er fastsat ved delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014, udløber den 31. december 2017, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2018 —

1)

I artikel 2 tilføjes som stk. 6:

»6.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen i 2019 og 2020 ikke anvendelse på fangster af almindelig makrel og sild og blåhvilling, der fanges i fiskeriet med ringnet efter pelagiske arter, der ikke er omfattet af kvoter, i ICES-afsnit VIIe og VIIf, hvis betingelserne i stk. 1 og 5 i nærværende artikel og i artikel 4 i nærværende forordning tilsvarende er opfyldt.«

2)

I artikel 3 affattes overskriften således: »De minimis-undtagelse i år 2015, 2016 og 2017«

3)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

De minimis-undtagelse i år 2018, 2019 og 2020

»Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det tilladt at smide følgende mængder ud:

4)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2020.«

5)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.