9.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/46

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1795 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine og afsluttede undersøgelsen af importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Serbien (»forordningen om endelig told«).

(2)

I forbindelse med den undersøgelse, der førte til indførelsen af denne told, afgav fem eksporterende producenter fra Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine pristilsagn. Da disse tilbud blev afgivet efter en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger, der kom sent i undersøgelsen, var Kommissionen ikke i stand til at analysere, hvorvidt disse pristilsagn kunne godtages, inden fristen for vedtagelse af forordningen om endelig told. Derfor betragtede Kommissionen dette som en særlig omstændighed og gjorde analysen af disse fem tilsagn færdig på et senere tidspunkt. Efter afslutningen af undersøgelsen og offentliggørelsen af forordningen om endelig told afgav en sjette eksporterende producent et pristilsagn.

(3)

Den 18. december 2017 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om den vurdering af tilbuddene om tilsagn, der ligger til grund for dens hensigt om at afvise alle tilbud om tilsagn (»Kommissionens vurdering«). På grundlag af disse oplysninger fremsatte interesserede parter skriftlige bemærkninger, hvori de kommenterede vurderingen og i visse tilfælde foretog yderligere ændringer af deres tilbud. Der blev desuden afholdt høringer med interesserede parter, som anmodede herom.

(4)

Den 3. januar 2018 modtog Kommissionen en anmodning fra Ukraines regering om konsultationer i henhold til artikel 50a i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine (3). Der blev afholdt konsultationer den 26. januar 2018. Der blev fremsat skriftlige bemærkninger den 31. januar 2018.

(5)

Hensigtsmæssigheden og gennemførligheden af alle tilbuddene blev vurderet i lyset af de gældende retlige rammer, herunder associeringsaftalen mellem EU og Ukraine i forbindelse med den ukrainske eksporterende producent.

(6)

Den eksporterende producent tilbød én minimumsimportpris (»MIP«) pr. ton for en bestemt eksportmængde til Unionen og en anden — højere — MIP for en større mængde. Den eksporterende producent tilbød også en prisjusteringmekanisme.

(7)

Tilbuddet baseret på én gennemsnitlig MIP er uhensigtsmæssigt, da det ikke vil afhjælpe de skadelige virkninger af dumping for alle varetyper, navnlig ikke de dyreste. Som det fremgår af betragtning 632 og 655 i forordningen om endelig told, fandt Kommissionen, at en foranstaltning i form af et virksomhedsspecifikt fast beløb pr. ton afspejlede den skade, der er forårsaget af den eksporterende producent, for hvem der blev konstateret dumping, mere præcist end en MIP. Desuden garanterer en sådan foranstaltning i modsætning til en MIP, at tolden fuldstændig afhjælper skaden og dermed giver EU-erhvervsgrenen umiddelbar beskyttelse. Desuden dækker tilbuddet transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne enheder. Selve karakteren af sådanne forbindelser giver mange muligheder for krydskompensation. Enhver transaktion, ethvert lån eller tilskud mellem de to forretningsmæssigt forbundne enheder ville kunne benyttes til at kompensere for MIP'en. Kommissionen er ikke i stand til at overvåge disse transaktioner, og den mangler passende benchmarks til at kunne efterprøve, om de er reelle eller kompenserende.

(8)

Desuden ville godtagelse af tilbuddet være umulig. Den eksporterende producent har forretningsmæssigt forbundne virksomheder i flere medlemsstater, hvoraf nogle videreforarbejder den pågældende vare. Den eksporterende producent sælger også andre varer til kunderne i Unionen, og dennes forretningsmæssigt forbundne importør sælger samme vare fra andre kilder. Det er derfor umuligt for Kommissionen at overvåge disse aktiviteter effektivt og ligeledes at gennemføre to forskellige MIP'er, der afhænger af eksportmængden.

(9)

Som reaktion på Kommissionens vurdering hævdede den eksporterende producent, at den MIP, som denne havde foreslået i sit tilbud, afhjælper den skadelige virkning af dumping, og at Kommissionen havde foreslået samme MIP i en fase af undersøgelsen. Den eksporterende producent påpegede, at MIP'en er baseret på vejede gennemsnitlige importpriser for alle varetyper. MIP'en ville derfor ikke være til skade for EU-producenterne, da lavere prissatte varetyper ville blive placeret på et højere prisniveau, end de burde være blevet, og således ville kompensere for højere prissatte varetyper. Hvis denne argumentation blev anvendt på eksportens varetypesammensætning i undersøgelsesperioden, ville MIP'en ifølge den eksporterende producent være tilstrækkelig til at afhjælpe den skadevoldende virkning af dumping. Endvidere hævdede den eksporterende producent, at MIP'en ikke skulle justeres for salg gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, bl.a. som følge af den måde, hvorpå dennes eksportpris blev fastsat i forordningen om endelig told. Den eksporterende producent hævdede derefter, at krydskompensation er umulig af flere grunde, navnlig fordi krydskompensation ville fremgå af årsberetningerne fra den eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Den eksporterende producent ændrede også sit tilbud om tilsagn. I det nye tilbud forpligtede den eksporterende producent sig til at ophøre med videresalg af varmvalsede flade produkter via sin forretningsmæssigt forbundne enhed i Unionen og til at indberette salg af andre varer til Unionen.

(10)

For så vidt angår bemærkningen om, at den foreslåede MIP afhjælper den skadelige virkning af dumping, fordi den er identisk med den, som Kommissionen foreslog i en fase af undersøgelsen, bemærkede Kommissionen, at denne løsning i sidste ende blev afvist. Begrundelserne for denne afvisning blev bl.a. givet i betragtning 632 og 655 i forordningen om endelig told, som er opsummeret i betragtning 7 ovenfor. Bemærkningen om, at MIP'en er baseret på vejede gennemsnitlige importpriser, påvirkede ikke konklusionen om, at MIP'en ikke afhjælper den skadevoldende virkning af dumping for de dyreste varetyper. Kommissionen var ikke i stand til at finde data til støtte for påstanden om, at den skadelige virkning af dumping ville være blevet afhjulpet af MIP'en som følge af eksportens varetypesammensætning i undersøgelsesperioden. Ansøgeren fremlagde heller ikke sådanne data. Selv om den havde haft tilgængelige data til støtte for denne påstand, fandt Kommissionen, at der ikke er noget til hinder for, at varetypesammensætningen ændres i retning af højere prissatte varetyper. Selve anvendelsen af MIP'en kunne faktisk fremme et sådant skift. For så vidt angår bemærkningen om, at MIP'en ikke skulle justeres for salg gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, var Kommissionen enig i, at i betragtning af sagens omstændigheder i undersøgelsesperioden og navnlig den måde, hvorpå den eksporterende producents eksportpris blev fastsat i forordningen om endelig told, ville denne justering ikke være berettiget. Der er imidlertid ingen garanti for, at omstændighederne ikke ændrer sig, navnlig eftersom virksomhederne er forretningsmæssigt forbundne. For så vidt angår ændringen af tilbuddet og risiciene for krydskompensation, bemærkede Kommissionen endelig, at selv om forpligtelsen til ikke at videresælge den pågældende vare ville begrænse visse krydskompensationsrisici, udestår det vigtigste problem stadig, nemlig at MIP'en anvendes på transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne enheder. En sådan associering mellem to enheder frembyder adskillige muligheder for krydskompensation, som ikke kan overvåges effektivt af Kommissionen. De ville ikke alle fremgå af årsberetningerne, og for dem, der ville, ville Kommissionen mangle passende benchmarks til at vurdere, om de er kompenserende. Et tilsagn, der dækker forretningsmæssigt forbundet salg, kan kun godtages, hvis den pågældende vare i sidste ende videresælges til en uafhængig kunde, og MIP'en, behørigt justeret, kan anvendes på disse transaktioner. Dette er ikke muligt, hvis den pågældende vare forarbejdes til en anden vare.

(11)

Den eksporterende producent tilbød én MIP pr. ton for sin samlede eksport.

(12)

Tilbuddet baseret på én gennemsnitlig MIP er uhensigtsmæssigt, da det ikke vil afhjælpe de skadelige virkninger af dumping for alle varetyper, navnlig ikke de dyreste. Som det fremgår af betragtning 632 og 655 i forordningen om endelig told, fandt Kommissionen, at en foranstaltning i form af et virksomhedsspecifikt fast beløb pr. ton afspejlede den skade, der er forårsaget af den eksporterende producent, for hvem der blev konstateret dumping, mere præcist end en enkelt MIP. Desuden garanterer en sådan foranstaltning i modsætning til en enkelt MIP, at tolden fuldstændig afhjælper skaden og dermed giver EU-erhvervsgrenen umiddelbar beskyttelse. Tilbuddet er også uhensigtsmæssigt, da den eksporterende producent ikke foreslog en justeringsmekanisme, fordi priserne på varmvalsede flade produkter har en tendens til at variere betydeligt over tid.

(13)

Desuden ville godtagelse af tilbuddet være umulig. På grund af den eksporterende producents globale struktur og salgsaktiviteter kunne det foreslåede pristilsagn ikke overvåges effektivt, hvilket skaber adskillige muligheder for krydskompensation med priser. Den eksporterende producent har et antal forretningsmæssigt forbundne virksomheder i flere medlemsstater og i lande uden for Unionen. Endvidere sælger den eksporterende producent også andre varer til Unionen. Det er derfor umuligt for Kommissionen at overvåge disse aktiviteter effektivt.

(14)

Den eksporterende producent tilbød én MIP pr. ton for sin samlede eksport, justeret for salg gennem sin forhandler i Unionen.

(15)

Tilbuddet baseret på én gennemsnitlig MIP er uhensigtsmæssigt, da det ikke vil afhjælpe de skadelige virkninger af dumping for alle varetyper, navnlig ikke de dyreste. Som det fremgår af betragtning 632 og 655 i forordningen om endelig told, fandt Kommissionen, at en foranstaltning i form af et virksomhedsspecifikt fast beløb pr. ton afspejlede den konstaterede skadevoldende dumping forårsaget af den eksporterende producent mere præcist end en MIP. Desuden garanterer en sådan foranstaltning i modsætning til en MIP, at tolden fuldstændig afhjælper den skadevoldende dumping og dermed giver EU-erhvervsgrenen umiddelbar beskyttelse. Tilbuddet er også uhensigtsmæssigt, da den eksporterende producent ikke foreslog en justeringsmekanisme, fordi priserne på varmvalsede flade produkter har en tendens til at variere betydeligt over tid.

(16)

Desuden ville godtagelse af tilbuddet være umulig. På grund af det forhold, at den eksporterende producent sælger andre varer til Unionen, ville det foreslåede pristilsagn være umuligt at overvåge effektivt, hvilket skaber muligheder for krydskompensation med priser. Det er derfor umuligt for Kommissionen at overvåge disse aktiviteter effektivt.

(17)

Som reaktion på Kommissionens vurdering hævdede den eksporterende producent, at Kommissionen ikke nævnte noget om, at dennes tilbud afspejlede Kommissionens forslag i en fase af undersøgelsen. Den eksporterende producent anmodede om en forklaring på, at et tilbud, der afspejler dette forslag, ikke er passende. Den eksporterende producent fremførte, at den MIP, som denne foreslog, er højere end den, Kommissionen foreslog i forbindelse med undersøgelsen, og derfor afhjælper den MIP, der blev foreslået i tilsagnet, pr. definition den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. Endvidere hævdede den eksporterende producent, at der ikke er nogen forskel mellem en MIP og en særlig told pr. ton, for så vidt angår afhjælpning af den skadelige virkning af dumping for de dyreste varer, hvorfor dette argument er irrelevant. Den eksporterende producent fremførte, at det forhold, at denne sælger andre varer til Unionen, ikke automatisk medfører en risiko for krydskompensation. Endelig fremførte denne, at tilsagnsfakturaerne ville fjerne enhver risiko for omgåelse eller krydskompensation på nøjagtig samme måde som den gyldige handelsfaktura, der foreslås i det endelige fremlæggelsesdokument, ville gøre.

(18)

Kommissionen bemærkede, at dens vurdering ikke kun fremhæver lighederne mellem tilbuddet om tilsagn og en mulighed, som blev overvejet i en fase af undersøgelsen; i betragtning 15 ovenfor peger den på og sammenfatter den del af forordningen om endelig told, hvori det forklares, hvorfor denne mulighed blev afvist. Det samme argument gælder for den eksporterende producents bemærkning, hvori tilsagnsfakturaer sammenlignes med en af de løsninger, der blev overvejet i forbindelse med undersøgelsen og i sidste ende afvist af Kommissionen. Den omstændighed, at den MIP, som den eksporterende producent foreslog, er højere end den, som Kommissionen overvejede i en vis fase af undersøgelsen, betyder ikke, at den pr. definition afhjælper den skadelige virkning af dumping. Forskellen er lille, og den påvirkede ikke argumentet om, at en gennemsnitlig MIP er uhensigtsmæssig, da den ikke vil afhjælpe de skadelige virkninger af dumping for alle varetyper, navnlig ikke de dyreste. Bemærkningen om, at MIP'en og en specifik told er lige ineffektive i denne forbindelse er også irrelevant. I modsætning til en MIP tvinger en specifik told importører til at betale mere for dyrere varetyper, da markedsprisen for en varetype er en del af den pris, som de betaler, hvor den anden del er told. Det er anderledes i tilfælde af en MIP, som er den samme for alle varetyper. Endelig kan salget af andre varer til Unionen faktisk kun anvendes til krydskompensation, hvis de sælges til de samme kunder som de varmvalsede flade produkter. Dog bemærkede Kommissionen, at krydskompensation og risikoen for krydskompensation er to forskellige begreber. Kommissionen har f.eks. kendskab til, at den eksporterende producent sælger andre varer til Unionen, men den har ikke data om den eksporterende producents aftagere af disse varer. Det skal bemærkes, at den eksporterende producent ikke bestred, at han solgte andre varer til sine aftagere af varmvalsede flade produkter, og at han heller ikke forpligtede sig til ikke at gøre det i fremtiden. Denne situation påviser ganske vist ikke krydskompensation, men udgør en klar risiko for krydskompensation, som Kommissionen ikke kan overvåge.

(19)

Den eksporterende producent tilbød to MIP'er pr. ton, én for plader og én for ruller. Den eksporterende producent tilbød også en prisjusteringsmekanisme og gav i en ændring af sit tilbud tilsagn om kun at sælge den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, og om ikke at sælge andre varer til sine aftagere af varmvalsede flade produkter i Unionen.

(20)

Den eksporterende producents tilbud blev afgivet efter afslutningen af undersøgelsen og bør som sådan afvises. Skønt tilsagn i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 2, under særlige omstændigheder kan afgives senere end ved udløbet af den frist, inden for hvilken der kan fremsættes bemærkninger i henhold til grundforordningens artikel 20, stk. 5, bør et sådant tilbud komme i rimelig tid inden afslutningen af undersøgelsen.

(21)

Selv om tilbuddet var blevet fremsat retttidigt, er et tilbud på grundlag af to gennemsnitlige MIP'er uhensigtsmæssigt, da det ikke vil afhjælpe de skadelige virkninger af dumping for alle varetyper, navnlig ikke de dyreste. Som det fremgår af betragtning 632 og 655 i forordningen om endelig told, fandt Kommissionen, at en foranstaltning i form af et virksomhedsspecifikt fast beløb pr. ton afspejlede den konstaterede skadevoldende dumping forårsaget af den eksporterende producent mere præcist end en MIP. Desuden garanterer en sådan foranstaltning i modsætning til en MIP, at tolden fuldstændig afhjælper den skadevoldende dumping og dermed giver EU-erhvervsgrenen umiddelbar beskyttelse.

(22)

Desuden ville godtagelse af tilbuddet være umulig. På grund af den eksporterende producents globale struktur og salgsaktiviteter ville det foreslåede pristilsagn være umuligt at overvåge effektivt, hvilket skaber adskillige muligheder for krydskompensation med priser. Den eksporterende producent har et antal forretningsmæssigt forbundne virksomheder og sælger også andre stålprodukter til Unionen. Det er derfor umuligt for Kommissionen at overvåge disse aktiviteter effektivt.

(23)

Som reaktion på Kommissionens vurdering gav den eksporterende producent udtryk for sin uenighed i ovenstående vurdering og understregede betydningen af sine yderligere forpligtelser til kun at anvende én salgskanal og til ikke at sælge andre varer til sine aftagere af varmvalsede flade produkter.

(24)

I forbindelse med de yderligere forpligtelser bemærkede Kommissionen, at det i betragtning af den eksporterende producents og dennes kunders globale struktur er umuligt at overvåge alle de tilgængelige muligheder for krydskompensation. Hvis f.eks. de virksomheder, der er omfattet af tilsagnet, ikke sælger andre varer til en aftager i Unionen af varmvalsede flade produkter, er der intet til hinder for, at deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, det være sig i Unionen eller udenfor, indgår potentielt krydskompenserende transaktioner med disse kunder eller deres forretningsmæssigt forbundne enheder. Selv om den eksporterende producent var uenig i vurderingen af hensigtsmæssigheden af dennes tilbud, fremførte denne ikke yderligere argumenter mod Kommissionens konklusion.

(25)

Den eksporterende producent tilbød indledningsvis flere MIP'er pr. ton afhængigt af varetype. Derefter ændrede denne sit tilbud og foreslog én MIP pr. ton for alle varetyper med en justeringsmekanisme baseret på de gennemsnitlige priser på varmvalsede flade produkter. Desuden foreslog den eksporterende producent et kvantitativt årligt loft og gav tilsagn om kun at sælge til sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen og kun til videreforarbejdning.

(26)

Tilbuddet baseret på én gennemsnitlig MIP er uhensigtsmæssigt, da det ikke vil afhjælpe de skadelige virkninger af dumping for alle varetyper, navnlig ikke de dyreste. Som det fremgår af betragtning 632 og 655 i forordningen om endelig told, fandt Kommissionen, at en foranstaltning i form af et virksomhedsspecifikt fast beløb pr. ton afspejlede den konstaterede skadevoldende dumping forårsaget af den eksporterende producent mere præcist end en MIP. Desuden garanterer en sådan foranstaltning i modsætning til en MIP, at tolden fuldstændig afhjælper den skadevoldende dumping og dermed giver EU-erhvervsgrenen umiddelbar beskyttelse. Desuden dækker tilbuddet transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne enheder. Selve karakteren af sådanne forbindelser giver mange muligheder for krydskompensation. Enhver transaktion, ethvert lån eller tilskud mellem de to forretningsmæssigt forbundne enheder ville kunne benyttes til at kompensere for MIP'en. Kommissionen er ikke i stand til at overvåge disse transaktioner, og den mangler passende benchmarks til at kunne efterprøve, om de er reelle eller kompenserende.

(27)

Godtagelse af tilbuddet ville også være umulig. På grund af den eksporterende producents globale struktur og salgsaktiviteter ville det foreslåede pristilsagn være umuligt at overvåge effektivt, hvilket skaber adskillige muligheder for krydskompensation med priser. Desuden er der forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, som også producerer og sælger samme vare. Det er derfor umuligt for Kommissionen at overvåge disse aktiviteter effektivt.

(28)

Som reaktion på Kommissionens vurdering hævdede den eksporterende producent, at Kommissionen overså de to centrale elementer i dennes tilbud, nemlig det kvantitative loft og slutanvendelsesforpligtelsen (dvs. kun til videreforarbejdning). Ifølge den eksporterende producent sikrer disse to forpligtelser, at eksporten til dumpingpriser ophører, fordi den pågældende vare ikke ville blive eksporteret til det frie marked i Unionen. Den eksporterende producent hævdede dernæst, at Kommissionen i forordningen om endelig told ikke fandt skade på det bundne marked. På trods af disse argumenter og i samarbejdets ånd ændrede den eksporterende producent sit tilbud og tilbød 22 MIP'er baseret på varetyper. For så vidt angår risikoen for krydskompensation, fremførte den eksporterende producent, at eftersom der ikke bliver noget salg til det frie marked, er det faktisk irrelevant, til hvilken minimumspris den pågældende vare sælges inden for gruppen. Da minimumsprisen er irrelevant, er risikoen for krydskompensation ligeledes irrelevant. Den eksporterende producent påstod desuden, at transaktioner inden for en gruppe er underlagt gruppens interne afregningsprispolitik og derfor ikke kan anvendes til krydskompensation.

(29)

Den eksporterende producent solgte ikke varmvalsede flade produkter til sine forretningsmæssigt forbundne enheder i Unionen i undersøgelsesperioden. Desuden var salg inden for en gruppe af varmvalsede flade produkter til videreforarbejdning, i modsætning til hvad den eksporterende producent fremførte, omfattet af konstateringen af skadevoldende dumping i forordningen om endelig told. Dette salg er i øjeblikket omfattet af den gældende told, og denne konstatering kan ikke ændres ved et tilsagn. I betragtning af, at den eksporterende producents argument for, at krydskompensation er umulig inden for gruppen, bygger på en fejlagtig antagelse af, at salg inden for gruppen til videreforarbejdning ikke forårsager skadevoldende dumping, blev dette argument derfor afvist. Desuden træffer gruppen selv beslutning om sin interne afregningspolitik, og den er som sådan ikke en tilstrækkelig garanti mod krydskompensation. Selv om det var tilfældet, kunne krydskompensation inden for gruppen ske via andre midler end salg af varer. Et tilsagn, der dækker forretningsmæssigt forbundet salg, kan kun godtages, hvis den pågældende vare i sidste ende videresælges til en uafhængig kunde, og MIP'en, behørigt justeret, kan anvendes på disse transaktioner. Dette er ikke muligt, hvis den pågældende vare forarbejdes til en anden vare. Tilbuddet på 22 MIP'er baseret på grupper af varetyper kunne ikke godtages, da toldvæsenet ikke ville kunne overvåge det effektivt.

(30)

Den eksporterende producent foreslog to scenarier i sit oprindelige tilbud. Det første scenario er baseret på én MIP pr. ton (producentens gennemsnitspris i undersøgelsesperioden, forhøjet med tolden og justeret for stigningen i råvareprisen efter undersøgelsesperioden) og med mulighed for at sælge til under nævnte MIP med anvendelse af toldsatsen. Det andet scenario er baseret på en lavere MIP pr. ton (uden justeringen for stigning i råvareprisen efter undersøgelsesperioden) og uden mulighed for at sælge til under nævnte MIP. Efterfølgende ændrede den eksporterende producent sit tilbud ved at tilføje et årligt kvantitativt loft for salg i henhold til tilsagnet.

(31)

Kommissionen godtager ikke de à la carte-klausuler, som tillader en eksporterende producent at sælge inden for rammerne af et tilsagn og sideløbende til under MIP'en med anvendelse af toldsatsen, og derfor kan kun det andet scenario komme i betragtning. Godtagelse af en sådan klausul ville skabe mulighed for en krydskompensationsmekanisme, hvor transaktioner til priser på under MIP'en ville kunne kompensere for transaktioner på MIP-niveau.

(32)

Artikel 50 i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine udtrykker en præference for tilsagn, forudsat at Kommissionen modtager et brugbart tilbud, som er hensigtsmæssigt, og som det er muligt at godtage. I den foreliggende sag og som forklaret nedenfor modtog Kommissionen ikke et brugbart tilbud om tilsagn, og præferencen for tilsagn kan derfor ikke imødekommes.

(33)

I Kommissionens vurdering er der flere grunde til, at tilbuddet er uhensigtsmæssigt. Det er baseret på én gennemsnitlig MIP og vil derfor ikke afhjælpe de skadelige virkninger af dumping for alle varetyper, navnlig ikke de dyreste. Som det fremgår af betragtning 632 og 655 i forordningen om endelig told, fandt Kommissionen, at en foranstaltning i form af et virksomhedsspecifikt fast beløb pr. ton afspejlede den konstaterede skadevoldende dumping forårsaget af den eksporterende producent mere præcist end en MIP. Desuden garanterer en sådan foranstaltning i modsætning til en MIP, at tolden fuldstændig afhjælper den skadevoldende dumping og dermed giver EU-erhvervsgrenen umiddelbar beskyttelse. Den eksporterende producent foreslog ikke en justering på grund af salg via sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Priserne på varmvalsede flade produkter har en tendens til at variere betydeligt over tid, men den eksporterende producent foreslog ikke en justeringsmekanisme. Desuden er det kun to ud af de tre produktionsanlæg, der eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, som er omfattet af tilsagnet. Endelig foreslog den eksporterende producent, at dennes salg til forretningsmæssigt forbundne enheder i Unionen skulle være omfattet af tilsagnets betingelser. Selve karakteren af sådanne forbindelser giver mange muligheder for krydskompensation. Enhver transaktion, ethvert lån eller tilskud mellem de to forretningsmæssigt forbundne enheder ville kunne benyttes til at kompensere for MIP'en. Kommissionen er ikke i stand til at overvåge disse transaktioner, og den mangler passende benchmarks til at kunne efterprøve, om de er reelle eller kompenserende.

(34)

Godtagelse af tilbuddet ville også være umulig. På grund af den eksporterende producents globale struktur og salgsaktiviteter ville det foreslåede pristilsagn være umuligt at overvåge effektivt, hvilket skaber adskillige muligheder for krydskompensation med priser. Den eksporterende producent har flere forretningsmæssigt forbundne virksomheder i forskellige medlemsstater og i lande uden for Unionen, hvoraf nogle producerer og sælger samme vare. Den eksporterende producent sælger til Unionen via én eller flere af disse virksomheder. Det er derfor umuligt for Kommissionen at overvåge disse aktiviteter effektivt.

(35)

Som reaktion på Kommissionens vurdering fremsatte den eksporterende producent en tredje udgave af sit tilbud om tilsagn. I den nye udgave af tilbuddet foreslog den eksporterende producent fire forskellige MIP'er og gav tilsagn om ikke at sælge til under dem. Ifølge den eksporterende producent blev denne ændring foretaget, selv om Kommissionen anså én enkelt MIP for alle varetyper som acceptabel i en fase af den undersøgelse, der førte til indførelsen af tolden. Desuden forpligtede den eksporterende producent sig til at lade det tredje produktionsanlæg indgå i tilsagnet, ikke at sælge den pågældende vare via sine forretningsmæssigt forbundne enheder i Unionen, at fremlægge oplysninger om sit salg i Unionen af andre varer til sine aftagere af varmvalsede flade produkter og til ikke uden for Unionen at sælge den pågældende vare og andre varer til sine aftagere af varmvalsede flade produkter. Endelig foreslog den eksporterende producent et lavere årligt kvantitativt loft. Salg ud over dette loft tilbød den eksporterende producent at foretage i henhold til den gældende antidumpingtold.

(36)

Ud over disse forpligtelser foreslog Ukraines regering under konsultationerne at give Kommissionen eksportstatistikker for den pågældende vare og at nedsætte en ekspertgruppe med henblik på at fremme udvekslingen af statistikker og andre oplysninger.

(37)

Den 5. februar 2018 foretog den eksporterende producent en anden ændring af sit tilbud om tilsagn. Den eksporterende producent hævdede, at alt dennes salg er underlagt gruppens strenge prissætningspolitik og hindrer krydskompensation. Endvidere hævdede den eksporterende producent, at skattemyndighedernes regelmæssige revisioner både i Unionen og i Schweiz nøje kontrollerer gruppens prispolitik. På trods af dette forpligtede den eksporterende producent sig til ikke at sælge varmvalsede flade produkter produceret i Unionen og andre varer produceret af dennes gruppe til dens aftagere af varmvalsede flade produkter, som køber den pågældende vare. Dette gælder for alle virksomhedens kunder, undtagen én, der køber varmvalsede flade produkter i Ukraine og Unionen samt andre produkter, der fremstilles af gruppen.

(38)

For så vidt angår bemærkningen om, at Kommissionen betragtede én enkelt MIP for alle varetyper som acceptabel i en fase af undersøgelsen, bemærkede Kommissionen, at denne løsning i sidste ende blev afvist. Begrundelserne for denne afvisning blev bl.a. givet i betragtning 632 og 655 i forordningen om endelig told, som er opsummeret i betragtning 33 ovenfor.

(39)

Tilbuddet er fortsat uhensigtsmæssigt af flere årsager. Ud af de fire foreslåede MIP-grupper var der næsten ikke noget salg i én af dem, en prisvariant i en anden og betydelige prisvarianter i de resterende to grupper. MIP'en baseret på de gennemsnitlige priser i hver gruppe vil derfor ikke afhjælpe de skadelige virkninger af dumping for alle varetyper, navnlig ikke de dyreste i hver gruppe. Desuden blev niveauerne for fire MIP'er fastsat på en helt vilkårlig måde. Kommissionen fik ikke forelagt data, som kan begrunde forskellen mellem MIP'erne. Endelig har priserne på varmvalsede flade produkter en tendens til at variere betydeligt over tid, men den eksporterende producent foreslog alligevel ikke en justeringsmekanisme.

(40)

Det ville fortsat være umuligt at godtage tilbuddet om tilsagn. Den eksporterende producent forpligtede sig til ikke at sælge nogen varer til sine EU-kunders enheder, der er etableret uden for Unionen. Dette tilsagn omfatter imidlertid kun de tre produktionsvirksomheder, hvorimod mange af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, herunder den schweiziske forhandler, ikke er omfattet. Selv om alle disse virksomheder var omfattet af tilsagnet, ville en sådan forpligtelse være umulig at overvåge i betragtning af størrelsen af den eksporterende producents gruppe og dens kundegrundlag. Desuden foreslog den eksporterende producent at indberette salg af andre varer til sine aftagere af varmvalsede flade produkter i Unionen. Kommissionen har imidlertid ikke hensigtsmæssige benchmarks til at efterprøve, om disse transaktioner er kompenserende. Selv om den eksporterende producent forpligtede sig til ikke at sælge via sine forretningsmæssigt forbundne enheder i Unionen, sælger disse enheder samme vare på EU-markedet. Disse transaktioner kan ganske vist vedrøre de samme kunder og kan dermed anvendes til kompensation, men de er helt uden for anvendelsesområdet for tilsagnet.

(41)

Den ændring af tilbuddet om tilsagn, der blev foreslået den 5. februar 2018 (nemlig kun at sælge den pågældende vare til alle aftagere af varmvalsede flade produkter i Unionen, undtagen én), fjerner ikke ovennævnte betænkeligheder for den udelukkede kunde. For de øvrige kunder ville det i betragtning af størrelsen af den eksporterende producents gruppe være umuligt at overvåge, om nogen af de virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent, sælger andre varer til aftagerne af varmvalsede flade produkter i Unionen eller deres forretningsmæssigt forbundne enheder. Den eksporterende producents interne prispolitik og den interne prispolitik hos den kunde, denne har til hensigt at sælge til, er ikke en tilstrækkelig garanti mod krydskompensation. Desuden undlod den eksporterende producent at forklare, hvordan skattemyndighedernes revisioner i Unionen og i Schweiz afslører krydskompensationspriser. At aftale at sælge en vare til en lavere pris end den, der ellers ville blive forlangt, er ikke nødvendigvis en overtrædelse af skattelovgivningen. Det sker som led i de daglige prisforhandlinger.

(42)

Endelig kan salg ud over det årlige loft i henhold til den gældende antidumpingtold ikke godtages, da det kunne anvendes kompenserende. Dette er grundlæggende en variation af de à la carte-klausuler, som er beskrevet i i betragtning 31 ovenfor, forskudt i tid. Ved at sænke loftet til et godt stykke under de historiske årlige eksportmængder øger dette nye tilbud derfor risikoen for krydskompensation.

(43)

Trods den præference for tilsagn, der er udtrykt i artikel 50 i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, kan tilbuddet ikke godtages, da det er uhensigtsmæssigt. Selv om det havde været hensigtsmæssigt, ville det af ovennævnte grunde stadig være umuligt at godtage. Der ville ikke blive taget tilstrækkelig højde for ovennævnte problemer ved at udveksle statistikker og nedsætte en ekspertgruppe som foreslået af Ukraines regering under høringen.

(44)

Af ovenfor anførte grunde kan Kommissionen ikke godtage nogen af tilbuddene om tilsagn.

(45)

De interesserede parter er blevet underrettet om årsagerne til denne afgørelse og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger og blive hørt. Ukraines regering blev også tilbudt konsultationer i overensstemmelse med artikel 50a i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine. Der blev afholdt konsultationer med de ukrainske myndigheder den 26. januar 2018 og ligeledes med den ukrainske regering, i forbindelse med hvilke der blev fremsat skriftlige bemærkninger den 31. januar 2018. Desuden har en række høringer fundet sted med de pågældende eksporterende producenter og Eurofer, der repræsenterer EU-erhvervsgrenen. Alle de bemærkninger, der blev modtaget i løbet af denne proces, er blevet behandlet ovenfor. Hverken bemærkningerne fra de interesserede parter eller konsultationerne med Ukraines regering førte til en anden konklusion end afvisning af tilbuddene om tilsagn —