UDKAST TIL

AFGØRELSE Nr. …/201… VEDTAGET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG REPUBLIKKEN ASERBAJDSJAN OM LEMPELSE AF REGLERNE FOR UDSTEDELSE AF VISA

af …

for så vidt angår vedtagelsen af fælles retningslinjer for nævnte aftales gennemførelse

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Aserbajdsjan om lempelse af reglerne for udstedelse af visa (1) (»aftalen«), særlig artikel 12, og

ud fra den betragtning, at aftalen trådte i kraft den 1. september 2014 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De fælles retningslinjer for gennemførelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Aserbajdsjan om lempelse af reglerne for udstedelse af visa er fastsat i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  EUT L 128 af 30.4.2014, s. 49.

BILAG

FÆLLES RETNINGSLINJER FOR GENNEMFØRELSEN AF AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG REPUBLIKKEN ASERBAJDSJAN OM LEMPELSE AF REGLERNE FOR UDSTEDELSE AF VISA

Formålet med aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Aserbajdsjan om lempelse af reglerne for udstedelse af visa (»aftalen«), som trådte i kraft den 1. september 2014, er på basis af princippet om gensidighed at lette udstedelsen af visa til EU-borgere og statsborgere i Republikken Aserbajdsjan for et forventet ophold på højst 90 dage for hver periode på 180 dage.

Aftalen fastsætter på basis af princippet om gensidighed retligt bindende rettigheder og forpligtelser med henblik på at lette procedurerne for udstedelsen af visa til EU-borgere og statsborgere i Republikken Aserbajdsjan.

Disse retningslinjer, der er vedtaget af det i henhold til aftalens artikel 12 nedsatte blandede udvalg (»det blandede udvalg«), har til formål at sikre en harmoniseret gennemførelse af aftalen i EU-medlemsstaternes (»medlemsstaternes«) og Republikken Aserbajdsjans diplomatiske og konsulære repræsentationer. Retningslinjerne er ikke en del af aftalen og derfor ikke retligt bindende. Det anbefales dog stærkt, at diplomatisk og konsulært personale følger dem konsekvent, når de gennemfører aftalen.

Det er hensigten, at disse retningslinjer skal opdateres i lyset af erfaringerne med aftalens gennemførelse under det blandede udvalgs ansvar.

For at sikre en fortsat og harmoniseret gennemførelse af aftalen og i overensstemmelse med forretningsordenen for det blandede udvalg vedrørende lempelse af reglerne for visa har parterne aftalt at holde uformel kontakt mellem de formelle møder i det blandede udvalg for at behandle hastende anliggender. På det efterfølgende møde i det blandede udvalg vil der blive fremlagt udførlige redegørelser om disse anliggender og de uformelle kontakter.

I.   GENERELLE ANLIGGENDER

1.1.   Formål og anvendelsesområde

Aftalens artikel 1 har følgende ordlyd: »Formålet med denne aftale er på basis af gensidighed at lempe reglerne for udstedelse af visa til statsborgere i Den Europæiske Union og Republikken Aserbajdsjan til et planlagt ophold på højst 90 dage for hver periode på 180 dage.«

Aftalen finder anvendelse på alle statsborgere i Unionen og i Republikken Aserbajdsjan, som ansøger om et visum til kortvarigt ophold, uanset hvilket land de bor i.

Aftalen finder ikke anvendelse på statsløse personer, der er indehavere af en opholdstilladelse, som er udstedt af en medlemsstat eller Republikken Aserbajdsjan. Denne personkategori er omfattet af reglerne i gældende EU-ret på visumområdet og af Republikken Aserbajdsjans nationale regler.

1.2.   Aftalens anvendelsesområde

Aftalens artikel 2 har følgende ordlyd:

Uden at dette berører aftalens artikel 10 (som foreskriver fritagelse for visumpligt for statsborgere i Unionen og Republikken Aserbajdsjan, der er indehavere af gyldige diplomatpas), påvirker aftalen ikke de eksisterende regler om visumpligt og visumfritagelse. Medlemsstaterne har f.eks. i medfør af artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (1) mulighed for blandt andre personkategorier at fritage besætningen på civile luftfartøjer eller skibe for visumpligt.

Det bør i denne forbindelse tilføjes, at alle Schengenmedlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (2) skal anerkende visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, som de øvrige stater har udstedt, som gyldige til korte ophold på deres respektive områder. Alle Schengenmedlemsstater anerkender opholdstilladelser, D-visa og visa til kortvarigt ophold fra associerede Schengenlande til indrejse og kortvarigt ophold og vice versa.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (3) (»visumkodeksen«) finder anvendelse på alle anliggender, som ikke er omfattet af aftalen, såsom fastlæggelsen af, hvilken Schengenmedlemsstat der er ansvarlig for at behandle en visumansøgning, begrundelsen for at afslå at udstede et visum, retten til at klage over et afslag eller de generelle bestemmelser om den personlige samtale med visumansøgeren og alle relevante oplysninger i forbindelse med visumansøgningen. Derudover finder Schengenreglerne, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (4), (dvs. nægtelse af indrejse på medlemsstatens område, dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler osv.) og, hvor det er relevant, national ret (f.eks. anerkendelse af rejsedokumenter, udsendelsesforanstaltninger osv.) også fortsat anvendelse på anliggender, som ikke er omfattet af aftalen, såsom på anerkendelsen af rejsedokumenter, dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler, nægtelse af indrejse medlemsstaternes område og udsendelsesforanstaltninger.

Selv hvis betingelserne i aftalen er opfyldt, f.eks. med hensyn til visumansøgerens fremlæggelse af dokumentation for rejsens formål for kategorierne i aftalens artikel 4, kan udstedelse af visa stadig afslås, hvis betingelserne i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (»Schengengrænsekodeksen«) ikke er opfyldt, dvs. hvis personen ikke er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, er indberettet i Schengeninformationssystemet (SIS) som uønsket eller betragtes som en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed osv.

Anden fleksibilitet i forbindelse med udstedelsen af visa, som fremgår af visumkodeksen, finder fortsat anvendelse. F.eks. kan visa til flere indrejser med en lang gyldighedsperiode — op til fem år — udstedes til andre personkategorier end dem, der er nævnt i aftalens artikel 5, hvis betingelserne i visumkodeksens artikel 24 er opfyldt. Tilsvarende finder bestemmelserne om gebyrfritagelse eller gebyrnedsættelse i visumkodeksens artikel 16, stk. 5 og 6, fortsat anvendelse.

Hvad angår Republikken Aserbajdsjan, finder udlændingeloven (5) og andre tilsvarende normative retsakter, der er gældende i Republikken Aserbajdsjan, anvendelse på alle anliggender, som ikke er omfattet af aftalen, såsom begrundelsen for at afslå at udstede et visum, retten til at klage over et afslag, den almindelige regel om en personlig samtale med ansøgeren og fremskaffelse af oplysninger i forbindelse med ansøgningen om visum, anerkendelse af rejsedokumenter, dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler, nægtelse af indrejse i Republikken Aserbajdsjan samt udsendelsesforanstaltninger.

Anden fleksibilitet i forbindelse med udstedelsen af visa, som er tilladt efter Republikken Aserbajdsjans nationale lovgivning, finder fortsat anvendelse, hvis der er tale om en gunstigere ordning for ansøgeren. F.eks. finder bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, i Republikken Aserbajdsjans lov om »statsgebyrer«, der gør det muligt at give afkald på visumgebyret, og Republikken Aserbajdsjans udlændingelovs artikel 38, der giver mulighed for udstedelse af elektroniske visa, fortsat anvendelse.

Selv hvis betingelserne i aftalen er opfyldt, f.eks. hvis visumansøgeren fremlægger dokumentation for rejsens formål for så vidt angår de personkategorier, der er omhandlet i artikel 4, kan udstedelse af visa stadig afslås, hvis betingelserne i Republikken Aserbajdsjans udlængelovs artikel 36 (undtagen artikel 36.1.7) ikke er opfyldt, eller der foreligger omstændigheder som opregnet i Republikkens Aserbajdsjans udlændingelovs artikel 16.

1.3.   Visumtyper, der er omfattet af aftalens anvendelsesområde

I aftalens artikel 3, litra d), defineres »visum« som en »tilladelse udstedt af en medlemsstat eller Republikken Aserbajdsjan med henblik på transit gennem eller forventet ophold på medlemsstaternes eller Republikken Aserbajdsjans område af en varighed på højst 90 dage for hver given periode på 180 dage«.

De lempelser, der er fastsat i aftalen, gælder både ensartede visa med gyldighed på medlemsstaternes fulde område og visa med begrænset territorial gyldighed.

De lempelser, der er fastsat i aftalen, finder anvendelse for alle visa, der er omfattet af kapitel 5 i Republikken Aserbajdsjans udlændingelov.

1.4.   Beregning af varigheden af det ophold, hvortil der er udstedt visum

Schengengrænsekodeksen definerer begrebet kortvarigt ophold som følger: »højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning«.

Denne definition finder også anvendelse på visa til kortvarigt ophold, der er udstedt af Republikken Aserbajdsjan, i overensstemmelse med aftalen.

Indrejsedagen vil blive fastsat som den første dag med ophold på medlemsstaternes område, og udrejsedagen vil blive fastsat som den sidste dag med ophold på medlemsstaternes område. Begrebet »inden for en periode på 180 dage« indebærer, at der anvendes en »rullende« referenceperiode på 180 dage, hvor hver dag i opholdet sammenholdes med den seneste periode på 180 dage for at verificere, at kravet om højst 90 dage inden for en periode på 180 dage fortsat er overholdt. Det betyder, at et fravær fra medlemsstaternes område i en sammenhængende periode på 90 dage giver mulighed for et nyt ophold på højst 90 dage.

På følgende adresse findes en regnemaskine, som kan benyttes til at beregne varigheden af det ophold, der er tilladt ifølge de nye regler: http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/borders-and-visas/border-crossing/index_en.htm.

Eksempel på beregning af et ophold på grundlag af den gældende definition:

En person med et visum til flere indrejser med et års gyldighed (18. april 2014-18. april 2015) indrejser for første gang den 19. april 2014 og bliver i tre dage. Den pågældende person indrejser igen den 18. juni 2014 og bliver i 86 dage. Hvordan ser situationen ud på de specifikke datoer? Hvornår vil vedkommende kunne indrejse igen?

Den 11. september 2014: I løbet af de seneste 180 dage (16. marts 2014-11. september 2014) har vedkommende haft ophold i tre dage (19.-21. april 2014) plus 86 dage (18. juni 2014-11. september 2014) = 89 dage = Ingen overskridelse. Vedkommende kan stadig blive 1 dag.

Fra den 16. oktober 2014: Vedkommende kan indrejse med henblik på et ophold på yderligere tre dage (den 16. oktober 2014 bliver opholdet den 19. april 2014 irrelevant (uden for perioden på 180 dage), den 17. oktober 2014 bliver opholdet den 20. april 2014 irrelevant (uden for perioden på 180 dage, osv.).

Fra den 15. december 2014: Vedkommende kan indrejse med henblik på et ophold på yderligere 86 dage. Den 15. december 2014 bliver opholdet den 18. juni 2014 irrelevant (uden for perioden på 180 dage), den 16. december 2014 bliver opholdet den 19. juni 2014 irrelevant, osv.

1.5.   Situationen for de medlemsstater, der endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, de medlemsstater, der ikke deltager i Unionens fælles visumpolitik, og de associerede lande

De medlemsstater, der tiltrådte Unionen i 2004 (Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet), 2007 (Bulgarien og Rumænien) og 2013 (Kroatien) er bundet af aftalen fra dens ikrafttræden.

Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien har endnu ikke gennemført Schengenreglerne fuldt ud. De vil fortsat udstede nationale visa med en gyldighed begrænset til deres nationale område. Når disse medlemsstater gennemfører Schengenreglerne fuldt ud, vil de anvende aftalen i sin helhed.

National ret finder fortsat anvendelse på alle anliggender, der ikke er omfattet af aftalen, indtil det tidspunkt, hvor disse medlemsstater gennemfører Schengenreglerne fuldt ud. Fra nævnte dato finder Schengenreglerne og/eller national ret anvendelse på anliggender, der ikke er omfattet af aftalen.

Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien kan anerkende opholdstilladelser, D-visa og visa til kortvarigt ophold, der er udstedt af alle Schengenmedlemsstater og associerede lande med henblik på kortvarige ophold på deres område (6).

Ifølge artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser skal alle parter i konventionen anerkende visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, som de andre medlemsstater har udstedt, som gyldige til kortvarige ophold på hinandens område. De skal anerkende opholdstilladelser, D-visa og visa til kortvarigt ophold fra associerede lande til indrejse og kortvarigt ophold og vice versa.

Aftalen finder ikke anvendelse i Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige, men omfatter fælles erklæringer, hvori disse medlemsstater opfordres til at indgå bilaterale aftaler om visumlempelse med Republikken Aserbajdsjan.

Selv om Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz er associerede med Schengen, er de ikke bundet af aftalen. Aftalen indeholder dog en fælles erklæring, hvori disse associerede Schengenlande opfordres til snarest at indgå bilaterale aftaler om lempelse a reglerne for udstedelse af visa til korvarigt ophold med Republikken Aserbajdsjan.

Aftalen om lempelse af udstedelsen af visa mellem Republikken Aserbajdsjans regering og Kongeriget Norges regering blev undertegnet den 3. december 2013 og trådte i kraft den 1. juni 2015. Aftalen om lempelse af udstedelsen af visa mellem Republikken Aserbajdsjans regering og det schweiziske Forbundsråd blev undertegnet den 10. oktober 2016 og trådte i kraft den 1. april 2017. Aftalen mellem Republikken Aserbajdsjans regering og regeringen for Fyrstendømmet Liechtenstein om gensidig anvendelse af de regler, der er fastsat i aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Aserbajdsjan om lempelse af reglerne for udstedelse af visa, trådte i kraft den 15. februar 2017.

1.6.   Aftalen og bilaterale aftaler

Aftalens artikel 13 har følgende ordlyd:

Fra datoen for aftalens ikrafttræden ophørte bestemmelserne i de bilaterale aftaler i kraft mellem medlemsstaterne og Republikken Aserbajdsjan om anliggender, der er omfattet af aftalen, med at finde anvendelse. I overensstemmelse med EU-retten skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at fjerne uoverensstemmelser mellem deres bilaterale aftaler og aftalen.

Hvis en medlemsstat måtte have indgået en bilateral aftale eller ordning med Republikken Aserbajdsjan om anliggender, der ikke er omfattet af aftalen, f.eks. om fritagelse fra visumpligt for indehavere af tjenestepas, finder undtagelsen fortsat anvendelse efter aftalens ikrafttræden.

Følgende medlemsstater har en bilateral aftale med Republikken Aserbajdsjan fritagelse fra visumpligt for indehavere af tjenestepas: Østrig, Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Italien, Portugal, Rumænien, Slovenien, Letland og Slovakiet (7).

En medlemsstats indrømmelse af visumfritagelse for indehavere af tjenestepas gælder kun rejser på den pågældende medlemsstats område og ikke rejser til andre Schengenmedlemsstater.

II.   SPECIFIKKE BESTEMMELSER

2.1.   Regler, der finder anvendelse på alle visumansøgere

Der erindres om, at de lempelser, der er nævnt nedenfor vedrørende visumgebyr, frist for behandling af visumansøgninger, udrejse efter tab eller tyveri af dokumenter og forlængelse af visum under ekstraordinære omstændigheder, gælder for alle visumansøgere og visumindehavere, der er statsborgere i Republikken Aserbajdsjan eller i de medlemsstater, der er bundet af aftalen, herunder turister.

2.1.1.   Gebyrer for behandling af visumansøgninger

Det hedder i aftalens artikel 6, stk. 1, at:

Ifølge aftalens artikel 6, stk. 1, udgør gebyret for behandling af en visumansøgning således 35 EUR. Dette gebyr gælder for alle visumansøgere, der er statsborgere i Republikken Aserbajdsjan eller unionsborger (herunder turister) og angår visa til kortvarigt ophold uanset antal indrejser.

Aftalens artikel 6, stk. 2, har følgende ordlyd:

For at kunne omfattes af gebyrfritagelsen bør det dokumenteres, at hver af visumansøgerne henhører under denne kategori. I tilfælde, hvor visumansøgerens handicap er åbenlyst (blinde personer, personer, som mangler et ben), er visuel konstatering på det visumudstedende konsulat acceptabelt.

I berettigede tilfælde kan visumansøgningen indgives af en repræsentant eller værge for den handicappede.

»e)	deltagere i internationale sportsarrangementer og deres professionelle ledsagere« (NB: Tilhængere vil ikke blive betragtet som ledsagere)

»f)	personer, der skal deltage i videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitetsprogrammer og andre udvekslingsprogrammer

g)	personer, der kan dokumentere, at deres rejse er nødvendig af humanitære grunde, f.eks. for at få presserende lægebehandling, samt disse personers ledsagere, eller for at deltage i en nær pårørendes begravelse eller besøge en nær pårørende, der er alvorligt syg

h)	repræsentanter for organisationer i civilsamfundet, der rejser med henblik på uddannelse, seminarer og konferencer, også inden for rammerne af udvekslingsprogrammer«

For at kunne drage fordel af gebyrfritagelsen for denne kategori skal visumansøgere kunne dokumentere, at de er medlem af civilsamfundsorganisationer eller nonprofitorganisationer, der er registreret i medlemsstaterne eller Republikken Aserbajdsjan — se aftalens artikel 4.

For at være omfattet af gebyrfritagelsen for denne kategori skal visumansøgere dokumentere deres status som pensionist. Fritagelsen er ikke berettiget i tilfælde, hvor formålet med rejsen er at udøve lønnet beskæftigelse.

»j)	børn under 12 år

k)	journalister og det tekniske personale, der ledsager journalister i arbejdsøjemed«

For at kunne drage fordel af gebyrfritagelsen for denne kategori skal visumansøgere kunne dokumentere, at de er medlem af professionelle journalist- eller medieorganisationer — se aftalens artikel 4.

For så vidt angår medlemsstaterne er der gebyrfritagelse for ovennævnte personkategorier. Derudover er der desuden efter visumkodeksens artikel 16, stk. 4, gebyrfritagelse for følgende personkategorier:

—	forskere fra tredjelande, der rejser inden for Den Europæiske Union med det formål at udføre videnskabelig forskning som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2005/761/EF (8)

—	repræsentanter for nonprofitorganisationer i alderen op til 25 år, der deltager i seminarer, konferencer, sportsarrangementer eller kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder tilrettelagt af nonprofitorganisationer.

Der fremgår af visumkodeksens artikel 16, stk. 6, at

Visumkodeksens artikel 16, stk. 7, fastsætter, at visumgebyret opkræves i euro, i den lokale valuta i tredjelandet eller i den valuta, der normalt anvendes i det tredjeland, hvor ansøgningen indgives, og at det kun refunderes i tilfælde, hvor en visumansøgning ikke kan antages, eller hvor konsulatet ikke er kompetent.

For at undgå uoverensstemmelser, som kan føre til visumshopping, bør medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer i Republikken Aserbajdsjan bestræbe sig på at sikre ensartede visumgebyrer for alle aserbajdsjanske visumansøgere, når disse opkræves i fremmed valuta.

For så vidt angår Republikken Aserbajdsjan indrømmes der ligeledes, jf. artikel 17, stk. 2, i Republikken Aserbajdsjan lov om »statsgebyrer«, gebyrfritagelse for følgende kategorier af udlændinge:

—	medlemmer af statsdelegationer og embedsmænd,

—	repræsentanter for internationale humanitære organisationer i Republikken Aserbajdsjan,

—	personer, som studerer eller er involveret i pædagogiske aktiviteter via statslige programmer,

—	personer, der rejser til forsvarsformål.

Visumansøgere fra Unionen og Republikken Aserbajdsjan modtager en kvittering for det visumgebyr, der er betalt.

Aftalens artikel 6, stk. 3, har følgende ordlyd:

Hvad angår ordningerne for samarbejdet med eksterne serviceudbydere er der fastsat nærmere oplysninger om deres opgaver i visumkodeksens artikel 43.

2.1.2.   Varighed af behandlingen af visumansøgninger

Aftalens artikel 7 bestemmer følgende:

En afgørelse om en visumansøgning vil i princippet blive truffet inden for en frist på 10 kalenderdage fra datoen for modtagelse af en admissibel visumansøgning.

Dette tidsrum kan i individuelle tilfælde forlænges til 30 kalenderdage, navnlig når det er nødvendigt at undersøge ansøgningen nærmere eller i tilfælde af repræsentation, hvor myndighederne i den repræsenterede medlemsstat høres.

Alle disse frister begynder først at løbe, når visumansøgningen er fuldstændig, dvs. fra datoen for modtagelse af visumansøgningen og dokumentationen.

For diplomatiske og konsulære repræsentationer, der har et tidsbestillingssystem, gælder som generelt princip, at den ventetid, der medgår for at få en aftale, ikke indgår som en del af behandlingstiden. De almindelige regler i visumkodeksens artikel 9 og i Republikken Aserbajdsjans udlændingelov finder anvendelse på dette spørgsmål samt på andre praktiske ordninger vedrørende indgivelse af en visumansøgning.

Det fremgår af aftalens artikel 7, stk. 3, at:

Når der aftales tid, bør der tages hensyn til ansøgningens eventuelle hastende karakter med henblik på gennemførelsen af aftalens artikel 7, stk. 3. Beslutningen om at afkorte fristen for at træffe afgørelse om en visumansøgning træffes af den konsulære medarbejder.

2.1.3.   Udrejse af landet i tilfælde af tab eller tyveri af identitetsdokumenter

Aftalens artikel 8 har følgende ordlyd:

I tilfælde af tab eller tyveri af identitetsdokumenter, vil gyldige identitetsdokumenter, der giver indehaveren ret til at passere grænsen, og som er udstedt af de diplomatiske eller konsulære repræsentationer, udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at kunne forlade Republikken Aserbajdsjans område eller Schengenområdet. Ingen yderligere dokumenter, tilladelser eller formaliteter af nogen art kan forventes af værtslandets myndigheder fra indehaveren af visummet eller den konsulære repræsentation.

2.1.4.   Forlængelse af visum under ekstraordinære omstændigheder

Aftalens artikel 9 bestemmer følgende:

Med hensyn til at forlænge gyldigheden af et visum på grund af behørigt begrundede personlige årsager, hvor visumindehaveren er ude af stand til at forlade medlemsstaternes område inden den dato, der er anført på visummet, finder bestemmelserne i visumkodeksens artikel 33 anvendelse, i det omfang de er forenelige med aftalen. Der kræves imidlertid efter aftalen ikke gebyr for forlængelse af et visum i tilfælde af force majeure eller humanitære årsager.

For Republikken Aserbajdsjans vedkommende finder udlændingeloven anvendelse på forlængelse af udlændinges midlertidige opholdsperiode i Republikken Aserbajdsjan.

Afgørelsen om forlængelse af den midlertidige opholdsperiode for udlændinge i Republikken Aserbajdsjan er et officielt dokument, der giver udlændinge tilladelse at opholde sig midlertidigt i Republikken Aserbajdsjan.

Udlændinge med forlænget midlertidigt ophold i Republikken Aserbajdsjan kan forlade landet gennem statslige grænseovergangssteder, idet de skal forevise deres pas eller andre grænseovergangsdokumenter og afgørelsen om forlængelse af den midlertidige opholdsperiode.

2.2.   Regler, der finder anvendelse på visse kategorier af visumansøgere

2.2.1.   Dokumentation for rejsens formål

For alle de personkategorier, der er nævnt i aftalens artikel 4, stk. 1, kræves kun den angivne dokumentation vedrørende rejsens formål. Som anført i aftalens artikel 4, stk. 3, er der ingen andre krav om dokumentation, indbydelse eller attestering vedrørende rejsens formål.

Dette er dog ikke ensbetydende med en fritagelse fra det generelle krav om personligt fremmøde for at indgive visumansøgningen eller for at fremlægge dokumentationen for eksempelvis tilstrækkelige subsistensmidler.

Hvis der i individuelle tilfælde hersker tvivl om ægtheden af dokumentationen for rejsens formål, kan visumansøgeren i medfør af visumkodeksens artikel 21, stk. 8, og Republikken Aserbajdsjans udlændingelov kunne blive indkaldt til en yderligere samtale på ambassaden og/eller konsulatet, hvor ansøgeren kan udspørges om det egentlige formål med besøget eller ansøgerens hensigt om at rejse tilbage. I sådanne individuelle tilfælde kan visumansøgeren frivilligt fremlægge yderligere dokumentation, eller den konsulære medarbejder kan i ekstraordinære tilfælde anmode herom. Denne praksis må imidlertid ikke være systematisk, hvilket det blandede udvalg vil føre nøje tilsyn med.

I princippet indgives det oprindelige dokument, der kræves i henhold til aftalens artikel 4, stk. 1, sammen med visumansøgningen. Konsulatet kan imidlertid begynde behandlingen af visumansøgningen på grundlag af faxer eller kopier af dokumentet. Konsulatet kan ikke desto mindre anmode om det originale dokument ved den første visumansøgning og vil anmode om det i individuelle tilfælde, hvor der er tvivl.

For de personkategorier, der ikke er nævnt i aftalens artikel 4, stk. 1, (f.eks. turister) finder de almindelige regler om dokumentation for rejsens formål fortsat anvendelse. Det samme gælder dokumenter vedrørende forældres samtykke til, at børn under 18 år rejser.

Schengenreglerne og national lovgivning finder anvendelse på anliggender, der ikke er omfattet af aftalen, såsom anerkendelse af rejsedokumenter og garantier vedrørende hjemrejse og tilstrækkelige subsistensmidler.

Følgende fremgår af aftalens artikel 4, stk. 1:

Ægtheden af den inviterende persons underskrift skal bekræftes af den kompetente myndighed i henhold til den nationale lovgivning i bopælslandet. Invitationen bør godkendes af de kompetente myndigheder.

Denne bestemmelse finder også anvendelse for pårørende til personale ved diplomatiske og konsulære repræsentationer, der rejser med henblik på familiebesøg på højst 90 dage på medlemsstaternes eller Republikken Aserbajdsjans område, bortset fra kravet om dokumentation for lovligt ophold og familietilknytning.

Visumansøgerens navn skal angives på brevet fra den kompetente myndighed til bekræftelse af, at personen er medlem af den delegation, der rejser til den anden parts område for at deltage i det officielle møde. Visumansøgerens navn skal ikke nødvendigvis være anført på den officielle indbydelse til at deltage i mødet, selv om det kan være tilfældet, når den officielle indbydelse er stilet til en bestemt person.

Bestemmelsen gælder for medlemmer af officielle delegationer, uanset hvilket pas de har (tjenestepas eller almindeligt pas).

Desuden vil det nationale virksomhedsregister udstede et dokument, som bekræfter eksistensen af erhvervsorganisationerne.

Den sammenslutning, der har kompetence til at udstede den skriftlige indbydelse, er den nationale sammenslutning i førerens oprindelsesland. Regionale eller andre grene af nationale sammenslutninger i medlemsstaterne kan også udstede de skriftlige indbydelser.

Et studiekort accepteres kun som dokumentation for rejsens formål, hvis det er udstedt af det værtsuniversitet eller den værtslæreanstalt eller -skole, hvor studierne skal finde sted.

»f)	for personer, der skal deltage i videnskabelige, akademiske, kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, herunder universitets- og andre udvekslingsprogrammer: — en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen til at deltage i disse aktiviteter«

»g)

for journalister og det tekniske personale, der ledsager journalister i arbejdsøjemed: — Attestering eller anden dokumentation udstedt af en faglig organisation eller ansøgerens arbejdsgiver for, at den pågældende person er uddannet journalist, og hvoraf det fremgår, at formålet med rejsen er at udføre journalistisk arbejde, eller at den pågældende person er medlem af det tekniske personale, der ledsager journalisten i arbejdsøjemed.«

Denne kategori dækker ikke freelancejournalister og deres assistenter.

Et certifikat eller dokument udstedt af en professionel journalistforening eller visumansøgerens arbejdsgiver, hvoraf det fremgår, at visumansøgeren er professionel journalist eller dennes professionelle ledsager, og hvoraf det fremgår, at formålet med rejsen er at udføre journalistisk arbejde eller at bistå hermed, skal fremlægges.

Listen over ledsagere i forbindelse med internationale sportsbegivenheder vil være begrænset til de personer, der ledsager sportsudøveren i arbejdsøjemed: trænere, massører, direktør, lægeligt personale og leder af sportsklubben. Tilhængere vil følgelig ikke blive betragtet som ledsagere.

Den kommunaldirektør/borgmester eller anden kommunale enhed, der har kompetence til at udstede den skriftlige indbydelse, er borgmesteren/kommunalbestyrelsesformanden i den by eller kommune, hvor venskabsarrangementet skal finde sted. Denne kategori dækker kun officielle venskabsarrangementer.

Et dokument, der er udstedt af en behandlende institution, som bekræfter de tre elementer (behovet for lægebehandling på denne institution, behovet for at være ledsaget, og dokumentationen for, at vedkommende har tilstrækkelige finansielle midler til at betale for lægebehandlingen, f.eks. et bevis for forudbetaling), skal indgives.

»k)

for medlemmer af erhverv, der deltager i internationale udstillinger, konferencer, symposier, seminarer eller andre lignende arrangementer, der afholdes på Republikken Aserbajdsjans eller medlemsstaternes område: — en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen, som bekræfter, at den pågældende person deltager i arrangementet

l)

for repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, der rejser med henblik på uddannelse, seminarer og konferencer, også inden for rammerne af udvekslingsprogrammer: — en skriftlig indbydelse fra værtsorganisationen, en bekræftelse af, at den pågældende person repræsenterer en organisation i civilsamfundet, og en etableringstilladelse for organisationen fra det relevante register udstedt af en statslig myndighed i overensstemmelse med national lovgivning«

Der skal fremlægges et dokument fra civilsamfundsorganisationen, som bekræfter, at visumansøgeren repræsenterer organisationen.

Individuelle medlemmer af sådanne civilsamfundsorganisationer er ikke omfattet af aftalen.

»m)	for slægtninge, som deltager i en begravelse: — et officielt dokument, der bekræfter dødsfaldet samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede

n)	for deltagere i besøg på militære og civile gravsteder: — et officielt dokument, der bekræfter gravstedets eksistens og bevarelse samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede«.

Aftalen præciserer ikke, om ovennævnte officielle dokument bør udstedes af myndighederne i det land, hvor gravstedet er beliggende, eller af myndighederne i det land, hvor den person, der ønsker at besøge gravstedet, er bosiddende. Det bør accepteres, at de kompetente myndigheder i begge landene kan udstede et sådant officielt dokument.

Ovennævnte officielle dokument, der bekræfter gravstedets eksistens og bevarelse samt slægtskab eller andet tilhørsforhold mellem ansøgeren og den begravede, skal fremlægges.

Aftalen skaber ikke nye forpligtelser for de fysiske eller juridiske personer, der udsteder den skriftlige indbydelse. Den relevante EU-lovgivning og/eller nationale lovgivning finder anvendelse i tilfælde af udstedelse af falske indbydelser.

2.2.2.   Udstedelse af visa til flere indrejser

Når visumansøgeren har behov for ofte at rejse til medlemsstaternes eller Republikken Aserbajdsjans område, kan der blive udstedt visum til kortvarigt ophold til flere besøg, forudsat at varigheden af disse besøg ikke overstiger 90 dage for hver periode på 180 dage.

Aftalens artikel 5 har følgende ordlyd:

I betragtning af disse personkategoriers erhvervsmæssige status eller deres familierelation til en statsborger i Republikken Aserbajdsjan, som har lovligt ophold på medlemsstaternes område, en EU-borger, der har lovligt ophold på Republikken Aserbajdsjans område, eller til en EU-borger, som har bopæl i en medlemsstat, hvor han eller hun har statsborgerskab, er det berettiget at indrømme dem visum til flere indrejser med en gyldighed på fem år eller med en gyldighed begrænset til embedsperioden eller til deres lovlige ophold, hvis disse er under fem år.

Personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra a), skal fremlægge dokumentation for den inviterende persons lovlige ophold.

For personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra b), bør der fremlægges bekræftelse på deres erhvervsmæssige status og varigheden af deres mandat.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på personer, der er omfattet af aftalens artikel 5, stk. 1, litra b), hvis de efter aftalen er fritaget for visumpligt, dvs. hvis de er indehavere af et diplomatpas.

Hvis behovet for eller intentionen om at rejse ofte eller regelmæssigt tydeligvis er begrænset til et kortere tidsrum, begrænses gyldigheden af visummet til flere indrejser til dette tidsrum.

Der udstedes i princippet visa til flere indrejser med etårig gyldighed til ovennævnte kategorier af visumansøgere, hvis visumansøgeren i det foregående år (12 måneder) har fået mindst et visum og gjort brug af det i overensstemmelse med reglerne for indrejse og ophold på den eller de besøgte staters område (f.eks. må vedkommende ikke have overskredet visummets gyldighedsperiode), og hvis der er grund til at anmode om et visum til flere indrejser.

I de tilfælde, hvor det ikke er berettiget at udstede et visum med etårig gyldighed, f.eks. hvis udvekslingsprogrammets varighed er på under et år, eller hvis den pågældende person ikke skal rejse ofte i et helt år, vil visummets gyldighed være på under et år, forudsat at de andre krav for udstedelse af visum er opfyldt.

Der udstedes visa til flere indrejser med en gyldighed på mindst to år og højst fem år til de kategorier af visumansøgere, der er omhandlet i aftalens artikel 5, stk. 2, forudsat at de i de foregående to år (24 måneder) har gjort brug af de to etårige visa til flere indrejser i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den eller de besøgte staters område, og at grundene til at ansøge om et visum til flere indrejser stadig gør sig gældende. Det skal bemærkes, at et visum med en gyldighed på mindst to og højst fem år kun vil blive udstedt, hvis visumansøgeren har fået udstedt to visa med etårig gyldighed i løbet af de to foregående år (24 måneder), og hvis vedkommende har gjort brug af disse visa i overensstemmelse med reglerne om indrejse og ophold på den eller de besøgte staters område. De diplomatiske og konsulære repræsentationer vil ud fra en vurdering af hver enkelt visumansøgning træffe afgørelse om gyldighedsperioden for disse visa, dvs. fra to til fem år.

Der er ingen forpligtelse til at udstede et visum til flere indrejser, hvis visumansøgeren ikke har gjort brug af et tidligere udstedt visum.

2.2.3.   Indehavere af diplomatpas

Aftalens artikel 10 bestemmer følgende:

Procedurerne vedrørende udstationering af diplomater i medlemsstaterne er ikke reguleret af aftalen. Det er den sædvanlige akkrediteringsprocedure, der finder anvendelse.

III.   SAMARBEJDE OM REJSEDOKUMENTER

Det fremgår af den fælles erklæring, der er knyttet som bilag til aftalen, at parterne er enige om, at det blandede udvalg bør vurdere, hvilken betydning de respektive rejsedokumenters sikkerhedsniveau har på den måde, hvorpå aftalen fungerer. Parterne blev i den henseende enige om regelmæssigt at underrette hinanden om de foranstaltninger, der træffes for at undgå mange forskellige rejsedokumenter og udvikle de tekniske sikkerhedsaspekter af rejsedokumenter, samt om de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med personliggørelsesprocessen ved udstedelsen af rejsedokumenter.

IV.   STATISTIK

For at gøre det muligt for det blandede udvalg at overvåge aftalens gennemførelse effektivt, skal medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer hver sjette måned fremsende statistikker til Kommissionen. Disse statistikker bør om muligt omfatte følgende med angivelse pr. måned:

—	antallet af visumafslag;

—	hvor mange visa til flere indrejser, der er udstedt

—	hvor længe de udstedte visa til flere indrejser er gyldige

—	hvor mange visa, der er udstedt vederlagsfrit.

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).

(2)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage visumkodeks (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(5)  Republikken Aserbajdsjans udlændingelov blev vedtaget ved lov nr. 713-IVQ den 2. juli 2013 og trådte i kraft den 1. august 2013.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 565/2014/EU af 15. maj 2014 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage og om ophævelse af beslutning nr. 895/2006/EF og nr. 582/2008/EF (EUT L 157 af 27.5.2014, s. 23). På grund af manglen på diplomatiske forbindelser undtager Cypern for tiden indehavere af aserbajdsjanske pas (undtagen diplomatpas) fra bestemmelserne i afgørelse nr. 565/2014/EU.

(7)  Fritagelse for visumpligt i medfør af artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 539/2001.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2005/761/EF af 28. september 2005 om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold til forskere fra tredjelande, som rejser inden for Fællesskabet med henblik på videnskabelig forskning (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 23).