29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/18

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2) (i det følgende benævnt »forordningen«) er der fastsat særlige bestemmelser for plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

(2)

Siden den seneste ændring af forordningen har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) offentliggjort flere rapporter om bestemte stoffer, der kan anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, samt om tilladt anvendelse af allerede godkendte stoffer. Desuden er der blevet konstateret visse redaktionelle fejl og tvetydigheder. For at sikre, at forordningen afspejler autoritetens seneste konklusioner, og for at fjerne enhver tvivl for så vidt angår korrekt anvendelse heraf bør forordningen ændres og berigtiges.

(3)

I forbindelse med godkendelsen af en række stoffer i tabel 1 i bilag I til forordningen er der henvist til note 1 i tabel 3 i samme bilag. Overensstemmelseskontrol udføres derfor på grundlag af restindhold pr. overfladeareal i kontakt med fødevaren (QMA), indtil der foreligger en analysemetode til bestemmelse af den specifikke migration. Da der findes egnede testmetoder til migrationsundersøgelser, og da der er fastsat specifikke migrationsgrænser, bør muligheden for at udføre overensstemmelseskontrol på grundlag af restindhold udgå af rækken vedrørende stoffer med MKF-stof-nr. 142, 168, 202, 387, 462, 467, 481, 502, 662 og 779.

(4)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (3) for så vidt angår anvendelsen af diethyl[[3,5-bis(1,1-dimethylethyl)-4-hydroxyphenyl]methyl]phosphonat med CAS-nr. 976-56-7 og MKF-stof-nr. 1007. Autoriteten konkluderede, at stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder med hensyn til forbrugeren, hvis det anvendes i en mængde på op til 0,2 % w/w på grundlag af den endelige polymervægt i den polymerisationsproces, der finder sted med henblik på fremstilling af poly(ethylenterephthalat) (i det følgende benævnt »PET«) bestemt til kontakt med alle typer fødevarer på alle kontaktbetingelser for så vidt angår tid og temperatur. Stoffet bør derfor tilføjes til EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at det kun må anvendes i den polymerisationsproces, der finder sted med henblik på fremstilling af PET, og i en mængde på op til 0,2 % w/w. Da autoriteten pegede på, at stoffet anvendes i polymerisationsprocessen og bliver en del af det polymeriske skelet i den færdige polymer, bør det opføres som et udgangsstof.

(5)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (4) for så vidt angår anvendelsen af stoffet (methacrylsyre, ethylacrylat, n-butylacrylat, methylmethacrylat og butadien) copolymer i nanoform med MKF-stof-nr. 1016. Autoriteten konkluderede, at stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder med hensyn til forbrugeren, hvis det anvendes som additiv i en mængde på op til 10 % w/w i ikke blødgjort PVC eller i en mængde på op til 15 % w/w i ikke blødgjort PLA, der anvendes i kontakt med alle typer fødevarer ved stuetemperatur eller derunder til langtidsopbevaring. Additivet bør derfor opføres på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at de pågældende specifikationer bør overholdes.

(6)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (5) for så vidt angår additivet montmorillonitler modificeret med dimethyldialkyl(C16-C18)ammoniumchlorid med MKF-stof-nr. 1030. Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af blandingen ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis stoffet anvendes i en mængde på op til 12 % w/w i polyolefiner bestemt til tørre fødevarer, for hvilke der i bilag III til forordning (EU) nr. 10/2011 er anvist simulator E, hvis det kun anvendes ved stuetemperatur eller derunder, og hvis migrationen af stofferne 1-chlorhexadecan og 1-chloroctadecan, der kan være til stede som urenheder eller nedbrydningsprodukter, ikke overstiger 0,05 mg/kg fødevare. Autoriteten bemærkede, at partiklerne kan danne plader, der kan være i én dimension i nanoskalaen, men at sådanne plader ikke forventes at migrere, hvis de er placeret parallelt med folieoverfladen, og hvis de er fuldt indlejret i polymeren. Det pågældende additiv bør derfor opføres på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at disse specifikationer bør overholdes.

(7)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (6) for så vidt angår anvendelsen af additivet α-tocopherolacetat med MKF-stof-nr. 1055 og CAS-nr. 7695-91-2 og 58-95-7. Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af stoffet som antioxidant i polyolefiner ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder. Autoriteten bemærkede, at stoffet hydrolyserer til α-tocopherol og eddikesyre, der begge er godkendte fødevaretilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (7). Som følge heraf er der risiko for, at de begrænsninger, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1333/2008 for de pågældende to hydrolyseprodukter, kan blive overskredet. Additivet bør derfor opføres på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at det kun må anvendes som antioxidant i polyolefiner, og der bør tilføjes en bemærkning om, at de begrænsninger, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1333/2008, skal overholdes.

(8)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (8) for så vidt angår additivet formalede solsikkefrøskaller med MKF-stof-nr. 1060. Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis det anvendes som additiv i plast bestemt til kontakt med tørrede fødevarer, hvis plasten anvendes ved stuetemperatur eller derunder. Frøskallerne bør være fremstillet af solsikkefrø, der er egnede til konsum, og den plast, der indeholder additivet, bør underkastes en forarbejdningstemperatur på højst 240 °C. Additivet bør derfor opføres på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at det kun må anvendes i kontakt med fødevarer, for hvilke der i tabel 2 i bilag III er anvist simulator E, hvis det er fremstillet af solsikkefrø, der er egnede til konsum, og hvis den fremstillede plast, der indeholder additivet, ikke underkastes forarbejdningstemperaturer på over 240 °C.

(9)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (9) om anvendelsen af den definerede blanding med MKF-stof-nr. 1062 bestående af 97 % tetraethylorthosilicat (TEOS) med CAS nr. 78-10-4 og 3 % hexamethyldisilazan med CAS nr. 999-97-3. Autoriteten konkluderede, at blandingen ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis den anvendes i en mængde på op til 0,12 % w/w som udgangsstof ved genanvendelse af PET. Tilsætningsstoffet bør derfor tilføjes som et udgangsstof på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at det kun må anvendes ved genanvendelse af PET og i en mængde på op til 0,12 %.

(10)

Autoriteten har vedtaget en udtalelse vedrørende folkesundheden i forbindelse med tilstedeværelsen af nikkel i fødevarer og drikkevand (10). Der er ved udtalelsen fastsat et tolerabelt dagligt indtag på 2,8 μg Ni/kg kropsvægt pr. dag, og det er angivet, at middelværdien for kronisk eksponering for Ni via kosten ligger over TDI, navnlig for så vidt angår den yngre del af befolkningen. Som følge heraf bør der anvendes en tildelingskoefficient på 10 % for den konventionelt beregnede migrationsgrænse. Der bør derfor anvendes en migrationsgrænse på 0,02 mg/kg fødevare for migrationen af nikkel fra plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer. Denne grænse bør derfor tilføjes til specifikationerne for migration af metaller i bilag II til forordningen.

(11)

I punkt 4 i bilag III til forordningen anvises der kombinationer af simulatorer, der er repræsentative for forskellige typer fødevarer, og som bør anvendes til undersøgelser af samlet migration. Teksten i punkt 4 er ikke tilstrækkelig tydelig og bør derfor tydeliggøres.

(12)

I punkt 8, nr. iii), i bilag IV til forordningen er det fastsat, at det forhold mellem overfladeareal i kontakt med fødevaren og rumindhold, der er anvendt til at fastslå, at materialet eller genstanden overholder gældende krav, kan være specificeret i den overensstemmelseserklæring, som fødevarevirksomhedslederen udsteder. Det er imidlertid ikke altid klart for den leder, der modtager materialet eller genstanden, hvorvidt dette forhold også er det største forhold, ved hvilket det/den vil opfylde forordningens artikel 17 og 18. I andre tilfælde giver det ikke nødvendigvis mening at specificere forholdet mellem overfladeareal og rumindhold for at forstå, hvorvidt det færdige materiale eller den færdige genstand kan antages at overholde kravene med hensyn til proportioner. I disse tilfælde er der behov for tilsvarende oplysninger såsom emballagens minimumsrumfang i tilfælde af kapsler og lukninger. Punkt 8, nr. iii), i bilag IV til forordningen bør derfor tydeliggøres gennem en henvisning til det største forhold mellem overfladeareal og rumindhold, hvorved artikel 17 og 18 overholdes, eller tilsvarende oplysninger.

(13)

Forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor ændres.

(14)

For at begrænse den administrative byrde og give virksomhedslederne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres praksis for at opfylde kravene i denne forordning, bør der vedtages overgangsforanstaltninger.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —