10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/9

(1)

Med forordning (EU) nr. 909/2014 indføres der tilsynskrav for værdipapircentraler (CSD'er) for at sikre, at de er sikre og solide samt til enhver tid opfylder kapitalkravene. Sådanne kapitalkrav sikrer, at CSD'erne til enhver tid er tilstrækkelig kapitaliseret mod de risici, som de er udsat for, og at de er i stand til i givet fald at gennemføre en velordnet afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne.

(2)

Eftersom bestemmelserne i forordning (EU) nr. 909/2014 vedrørende kredit- og likviditetsrisici i forbindelse med CSD'er og udpegede kreditinstitutter udtrykkeligt kræver, at deres interne regler og procedurer gør det muligt for dem at overvåge, sikre og forvalte eksponeringer og likviditetsbehov, ikke blot med hensyn til de individuelle deltagere, men også med hensyn til deltagere, der tilhører den samme koncern, og som er modparter for CSD'erne, bør sådanne bestemmelser finde anvendelse på koncerner af selskaber, der består af et moderselskab og dets dattervirksomheder.

(3)

I denne forordning er der også taget hensyn de relevante anbefalinger vedrørende principperne for den finansielle markedsinfrastruktur udstedt af Udvalget om betalings- og clearingsystemer og Den Internationale Børstilsynsorganisation (»CPSS-IOSCO's principper«) (2). Der er også taget hensyn til de kapitalkrav, der stilles til kreditinstitutter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3), eftersom CSD'er i en vis grand er udsat for risici, som svarer til de risici, kreditinstitutter udsættes for.

(4)

Definitionen af kapital i denne forordning bør afspejle definitionen af kapital i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (4) (EMIR). En sådan definition er den mest passende i forbindelse med de reguleringsmæssige krav, da definitionen af kapital i forordning (EU) nr. 648/2012 blev udarbejdet med henblik på markedsinfrastrukturer. CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, skal samtidigt opfylde kapitalkrav i nærværende forordning og kapitalgrundlagskrav i forordning (EU) nr. 575/2013. De skal opfylde kapitalgrundlagskravene i forordning (EU) nr. 575/2013 med instrumenter, der opfylder betingelserne i nævnte forordning. For at undgå modstridende eller overlappende krav, og i betragtning af at de metoder, der anvendes til at beregne det ekstra kapitaltillæg for CSD'er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, er nært forbundne med metoderne i forordning (EU) nr. 575/2013, bør CSD'er, der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, have lov til at opfylde nærværende forordnings yderligere kapitalkrav med de samme instrumenter, der opfylder kravene i enten forordning (EU) nr. 575/2013 eller forordning (EU) nr. 909/2014.

(5)

For at sikre, at CSD'erne i givet fald kan organisere en omstrukturering af deres aktiviteter eller en velordnet afvikling, bør de besidde kapital sammen med tilbageholdte overskud og reserver, der til enhver tid er tilstrækkelige til at dække driftsudgifterne i en periode, hvor CSD'erne er stand til at omlægge kritiske aktiviteter, herunder ved rekapitalisering, udskiftning af ledelsen, revision af forretningsstrategier, omkostnings- eller gebyrstrukturer og omstrukturering af de tjenesteydelser, de leverer. Eftersom CSD'erne under afviklingen eller omstruktureringen af deres aktiviteter skal fortsætte deres sædvanlige aktiviteter, og selv om de faktiske omkostninger i løbet af en CSD's afvikling eller omstrukturering af aktiviteter kan være væsentligt højere end de årlige bruttodriftsudgifter på grund af omstrukturerings- eller afviklingsomkostningerne, burde brugen af årlige bruttodriftsudgifter som et benchmark for beregningen af den nødvendige kapital give et passende tilnærmet mål for de faktiske omkostninger i løbet af afviklingen af CSD'er eller omstruktureringen af deres aktiviteter.

(6)

I lighed med artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, der pålægger institutter at fratrække tab i det løbende regnskabsår fra den egentlige kernekapital, bør der i nærværende forordning også tages hensyn til nettoindkomstens betydning, når det drejer sig om at dække eller absorbere de risici, der følger af negative ændringer i markedsvilkårene. Kun i tilfælde, hvor nettoindkomsten ikke kan dække tab, der skyldes fremkomsten af forretningsmæssige risici, skal sådanne tab derfor dækkes af kapitalgrundlaget. Det bør også overvejes at anvende forventede tal for det løbende år for at tage højde for nye omstændigheder, når der ikke foreligger data for det foregående år, som det er tilfældet med nye CSD'er. I overensstemmelse med lignende bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 152/2013 (5) bør CSD'er være pålagt at besidde et mindsteniveau af kapital mod forretningsmæssige risici med henblik på at garantere et minimumsniveau i den tilsynsmæssige behandling.

(7)

I overensstemmelse med CPSS-IOSCO's principper kan omkostningerne ved af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle aktiver fradrages i bruttodriftsudgifterne i forbindelse med beregningen af kapitalkravene. Da disse omkostninger ikke genererer egentlige pengestrømme, der skal understøttes af kapital, bør sådanne fradrag finde anvendelse på kapitalkravene for forretningsmæssige risici og på kravene vedrørende afvikling eller omstrukturering.

(8)

Eftersom den tid, der er nødvendig for at sikre en velordnet afvikling eller omstrukturering, nøje afhænger af den enkelte CSD's tjenesteydelser og af de markedsforhold, hvorunder den opererer, navnlig muligheden for, at en anden CSD kan overtage en del af eller alle dens tjenesteydelser, bør antallet af måneder, der er nødvendige for omstrukturering af dens aktiviteter eller afvikling, være baseret på CSD'ens eget skøn. Denne periode bør dog ikke være kortere end det mindste antal måneder, der er nødvendige for at gennemføre en omstrukturering eller afvikling som fastsat i artikel 47 i forordning (EU) nr. 909/2014 for at sikre et forsvarligt kapitalkravsniveau.

(9)

En CSD bør udarbejde scenarier for omstrukturering af sine aktiviteter eller afvikling, der er tilpasset dens forretningsmodel. For at opnå en harmoniseret anvendelse af kravene om omstrukturering eller afvikling i Unionen og for at sikre, at tilsynsmæssigt sunde krav opfyldes, bør der fastsættes veldefinerede kriterier for udformningen af sådanne scenarier.

(10)

Forordning (EU) nr. 575/2013 er det relevante benchmark for fastsættelsen af kapitalkrav for CSD'er. For at sikre sammenhæng med nævnte forordning bør metoderne for beregning af operationelle risici i nærværende forordning også forstås således, at de også omfatter juridiske risici med henblik på nærværende forordning.

(11)

I tilfælde af at opbevaringen af værdipapirer på vegne af en deltager er mangelfuld, vil en sådan mangel komme til udtryk som enten en omkostning for deltageren eller en omkostning for CSD'en, som kunne blive udsat for retskrav. Reglerne for beregningen af kapitalkravet for operationel risiko tager allerede hensyn til depotrisikoen. Af samme årsager bør depotrisiko for værdipapirer, der besiddes gennem et link med en anden CSD, derfor ikke være omfattet af et ekstra reguleringsmæssigt kapitalkrav, men bør anses for at være en del af kapitalkravet for operationel risiko. Depotrisiko, som CSD'erne er udsat for på egne aktiver, der besiddes af en depotbank eller andre CSD'er, bør heller ikke medregnes to gange, og der bør ikke være ekstra kapitalkrav.

(12)

CSD'er kan også være udsat for investeringsrisiko med hensyn til de aktiver, de ejer, eller med hensyn til de investeringer, de foretager ved anvendelse af sikkerhedsstillelse, deltagernes indskud, lån til deltagerne eller andre eksponeringer i forbindelse med de tilladte bankmæssige accessoriske tjenesteydelser. Investeringsrisiko er den tabsrisiko, som en CSD er udsat for, når den investerer sine egne eller sine deltageres ressourcer, såsom sikkerhedsstillelse. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (6), forordning (EU) nr. 575/2013 og delegeret forordning (EU) nr. 152/2013 er det passende benchmark med henblik på at fastsætte kapitalkrav til dækning af kreditrisiko, modpartsrisiko, kreditrisiko og markedsrisiko, der kan følge af en CSD's investeringer.

(13)

På grund af arten af CSD'ernes aktiviteter udsættes de for forretningsmæssige risici på grund af mulige ændringer i de generelle markedsforhold, der vil kunne forringe deres finansielle stilling som følge af en nedgang i indtægterne eller en stigning i omkostningerne, der medfører et tab, som bør modregnes i kapitalen. Da forretningsrisicienes omfang i høj grad afhænger af den enkelte CSD's egen situation og kan være bestemt af forskellige faktorer, bør kapitalkravene i denne forordning baseres på CSD'ens eget skøn, og den metode, CSD'en anvender for et sådant skøn, bør stå i forhold til omfanget og kompleksiteten af CSD'ens aktiviteter. CSD'er bør udarbejde deres egne skøn over den nødvendige kapital for forretningsmæssige risici i en række stressscenarier med henblik på at dække de risici, der ikke allerede indfanges af den metode, der anvendes for operationel risiko. For at sikre et forsvarligt kapitalkravsniveau for forretningsmæssige risici bør der ved beregninger baseret på scenarier, som CSD'erne selv har udarbejdet, indføres en minimumskapital i form af et tilsynsmæssigt mindstekrav. Den krævede minimumskapital for forretningsmæssige risici bør være på linje med lignende krav for andre markedsinfrastrukturer i relaterede EU-retsakter såsom Kommissionens delegerede forordning om kapitalkrav til centrale modparter (CCP'er).

(14)

Det ekstra kapitaltillæg for risici forbundet med bankmæssige accessoriske tjenesteydelser bør dække alle de risici, der er forbundet med leveringen af intradagkreditter til deltagere eller andre CSD-brugere. Når der opstår dag-til-dag-krediteksponeringer eller længere krediteksponeringer som følge af leveringen af intradagkreditter bør de tilsvarende risici måles og håndteres ved anvendelse af metoderne i tredje del, afsnit II, kapitel 2, for standardmetoden, og kapitel 3, for den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), i forordning (EU) nr. 575/2013, eftersom nævnte forordning indeholder tilsynsregler for måling af kreditrisiko som følge af dag-til-dag-krediteksponeringer eller længere krediteksponeringer. Intradagkreditrisici skal dog behandles på en særlig måde, da der ikke udtrykkeligt er fastsat en metode til måling af dem i forordning (EU) nr. 575/2013 eller anden relevant EU-lovgivning. Derfor bør den metode, der specifikt går på intradagkreditrisici, være tilstrækkelig risikofølsom til at tage hensyn til kvaliteten af sikkerhedsstillelsen, kreditkvalitetsvurderingen af deltagerne og de faktiske observerede intradageksponeringer. Metoden bør samtidig give leverandører af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser hensigtsmæssige incitamenter, herunder til at kræve sikkerhedsstillelse af højeste kvalitet og vælge kreditværdige modparter. Selv om leverandører af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser er forpligtet til behørigt at vurdere og teste omfanget og værdien af sikkerhedsstillelse og haircuts, bør den metode, der anvendes til at bestemme det ekstra kapitaltillæg for intradagkreditrisiko, ikke desto mindre tage højde for og sikre tilstrækkelig kapital i tilfælde, hvor et pludseligt fald i værdien af sikkerhedsstillelsen overstiger skønnene og medfører delvist usikrede restkrediteksponeringer.

(15)

Ved beregningen af kapitaltillægget for risici, der opstår i forbindelse med levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, er det nødvendigt at tage hensyn til tidligere oplysninger om intradagkrediteksponeringer. For at kunne beregne kapitaltillægget skal enheder, der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser til brugere af CSD-tjenesteydelser i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014 (»CSD-banktjenesteudbydere«), derfor registrere oplysninger om deres intradagkrediteksponeringer for mindst ét år. Ellers kan de ikke identificere de relevante eksponeringer, som beregningen foretages på grundlag af. CSD-banktjenesteudbydere bør derfor ikke være omfattet af kapitalgrundlagskravet vedrørende kapitaltillægget, før de er i stand til at indsamle alle de oplysninger, der er nødvendige for beregningen af kapitaltillægget.

(16)

I henhold til artikel 54, stk. 8, i forordning (EU) nr. 909/2014 skal der udarbejdes regler om fastsættelsen af det ekstra risikobaserede kapitaltillæg som omhandlet i nævnte forordnings artikel 54, stk. 3, litra d), og artikel 54, stk. 4, litra e). I henhold til nævnte forordnings artikel 54 skal det ekstra tillæg endvidere afspejle intradagkreditrisici, der opstår som følge af aktiviteterne i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014, og særlig levering af intradagkreditter til deltagere i et værdipapirafviklingssystem eller andre brugere af CSD-tjenesteydelser. Intradagkreditrisiko bør derfor også omfatte det tab, som en CSD-banktjenesteudbyder ville lide i tilfælde af misligholdelse fra en låntagende deltagers side.

(17)

I henhold til artikel 59, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 vedrørende kreditrisiko for CSD-banktjenesteudbydere skal de acceptere »højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko«. I henhold til artikel 59, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 vedrørende kreditrisiko for CSD-banktjenesteudbydere skal der være adgang til »kvalificerede likvide ressourcer«. »Højlikvid sikkerhed« er et eksempel på en sådan kvalificeret likvid ressource. Selv om terminologien i de to tilfælde naturligvis er forskellig på grund af arten af risiciene og deres sammenhæng med forskellige begreber i reguleringen af kredit- og likviditetsrisici, vedrører de begge en sammenlignelig høj kvalitet af udbydere eller aktiver. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at stille krav om, at de samme betingelser skal være opfyldt, før en sikkerhed eller en likviditetsressource i form af sikkerhed kan kvalificere som enten »højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko« eller »kvalificerede likvide ressourcer«.

(18)

I henhold til artikel 59, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal en CSD-banktjenesteudbyder acceptere højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko til forvaltning af den pågældende kreditrisiko. Samme bestemmelse tillader, at andre typer af sikkerhedsstillelse end højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko anvendes i specifikke situationer, hvis der anvendes passende haircuts. For at gøre dette lettere bør der fastsættes et klart hierarki for sikkerhedsstillelsens kvalitet med henblik på at sondre mellem, hvilken sikkerhedsstillelse der er acceptabel til fuld dækning af kreditrisikoeksponeringer, hvilken sikkerhedsstillelse der er acceptabel som likviditetsressource, og hvilken sikkerhedsstillelse der, selv om den er acceptabel til at reducere kreditrisiko, kræver kvalificerede likvide ressourcer. Sikkerhedsstillere bør ikke hindres i frit at ombytte sikkerhedsstillelse afhængigt af deres disponible ressourcer eller deres strategier for aktiv-passiv-styring. Udbredt praksis for sikkerhedsstillelse, såsom anvendelse af deltagernes sikkerhedsdepoter, hvor sikkerhedsstillelsen deponeres af deltageren for fuldt ud at dække enhver kreditrisiko, bør derfor være tilladt med henblik på ombytning af sikkerhedsstillelse, så længe sikkerhedsstillelsens kvalitet og likviditet overvåges og opfylder kravene i denne forordning. Under sådanne ordninger for sikkerhedsdepoter deponeres sikkerhedsstillelsen af deltageren i dennes sikkerhedsdepoter for fuldt ud at dække enhver krediteksponering. Ydermere bør en CSD-banktjenesteudbyder acceptere sikkerhedsstillelse under hensyntagen til det fastsatte hierarki, men kan realisere den accepterede sikkerhedsstillelse, når det er nødvendigt, på den mest effektive måde efter en deltagers misligholdelse. I tilsynsmæssig sammenhæng bør en CSD-banktjenesteudbyder dog løbende kunne overvåge sikkerhedsstillelsens tilgængelighed, kvalitet og likviditet for at dække krediteksponeringer fuldt ud. Den bør også have ordninger med de låntagende deltagere, der sikrer, at alle denne forordnings krav til sikkerhedsstillelse til enhver tid er opfyldt.

(19)

Med henblik på måling af intradagkreditrisiko bør CSD-banktjenesteudbydere kunne forudse de ekstreme eksponeringer, der kan forventes i løbet af dagen. De bør ikke være pålagt at forelægge en prognose for det præcise tal, men de bør identificere tendenser i intradageksponeringerne. Dette understøttes endvidere af udtrykket »forudse ekstreme eksponeringer« (»anticipate peak exposures«) i standarderne fra Baselkomitéen for Banktilsyn (7).

(20)

I tredje del, afsnit II, i forordning (EU) nr. 575/2013 er de risikovægte, der skal anvendes på krediteksponeringer mod Den Europæiske Centralbank og andre undtagne enheder, fastsat. Ved måling af kreditrisiko i tilsynsmæssigt øjemed er det en udbredt opfattelse, at sådanne risikovægte er den bedste tilgængelige reference. Den samme metode kan derfor anvendes på intradagkrediteksponeringer. For at garantere denne fremgangsmådes begrebsmæssige sammenhæng er der dog behov for korrigering; ved udførelsen af beregninger under anvendelse af de overordnede rammer for kreditrisiko, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 2, for standardmetoden, og kapitel 3 for IRB-metoden, i forordning (EU) nr. 575/2013, er det navnlig vigtigt, at intradageksponeringerne betragtes som eksponeringer ved dagens afslutning, da det er antagelsen i forordningen.

(21)

I henhold til artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 909/2014, der indeholder en udtrykkelig henvisning til artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør bankgarantier eller kredittilsagn, hvor det er relevant, bringes i overensstemmelse med CPSS-IOSCO's principper og opfylde krav, der svarer til kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Heri indgår kravet om, at garanterne stiller fuld sikkerhed for bankgarantier og kredittilsagn. For at bevare effektiviteten af værdipapirafviklingen i Unionen bør det dog være tilladt, når bankgarantier eller kredittilsagn anvendes i forbindelse med krediteksponeringer, der kan skyldes interoperable CSD-links, at hensigtsmæssige alternative risikoreduktionsfaktorer kommer i betragtning, så længe de giver et tilsvarende eller højere beskyttelsesniveau end bestemmelserne i forordning (EU) nr. 648/2012. Denne særlige behandling bør kun anvendes på bankgarantier og kredittilsagn, der beskytter et interoperabelt CSD-link, og bør udelukkende dække krediteksponeringen mellem de to linkede CSD'er. Da bankgarantien eller kredittilsagnet beskytter de ikkemisligholdende CSD'er mod kredittab, bør de ikkemisligholdendes CSD'ers likviditetsbehov også dækkes enten gennem rettidig afvikling af garanters forpligtelser eller alternativt ved besiddelse af kvalificerede likviditetsressourcer.

(22)

I henhold til artikel 59, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD-banktjenesteudbydere reducere likviditetsrisici med kvalificerede likvide ressourcer i hver valuta. Som følge heraf kan der ikke anvendes ikkekvalificerede likvide ressourcer til at opfylde kravene i nævnte artikel. Intet forhindrer imidlertid, at ikkekvalificerede ressourcer, såsom valutaswaps, anvendes i den daglige likviditetsstyring i tillæg til de kvalificerede likvide ressourcer. Dette er også i overensstemmelse med de internationale standarder, der er udtrykt i CPSS-IOSCO's principper. Ikkekvalificerede likvide ressourcer bør derfor måles og overvåges med henblik herpå.

(23)

Der kan opstå likviditetsrisiko i forbindelse med enhver bankmæssig accessorisk tjenesteydelse, der udføres af CSD'erne. Strukturen for likviditetsrisikostyring bør identificere de risici, der hidrører fra de forskellige bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, herunder udlån af værdipapirer, og give mulighed for at behandle dem styringsmæssigt forskelligt.

(24)

For at dække alle likviditetsbehov, herunder intradaglikviditetsbehov, hos CSD-banktjenesteudbydere bør CSD'ers struktur for likviditetsrisikostyring sikre, at betalings- og afviklingsforpligtelser opfyldes, når de forfalder, herunder intradagforpligtelser, i alle afviklingsvalutaer for de værdipapirafviklingssystemer, CSD'erne driver.

(25)

Da alle likviditetsrisici, undtagen intradaglikviditetsrisici, er dækket af direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, bør fokus i nærværende forordning være på intradagrisici.

(26)

Da CSD-banktjenesteudbydere er systemisk vigtige markedsinfrastrukturer, er det af afgørende betydning at sikre, at CSD-banktjenesteudbydere styrer deres kredit- og likviditetsrisici på en konservativ måde. Derfor bør CSD-banktjenesteudbydere kun have tilladelse til at give kreditlinjer, der ikke er bekræftet ved aftale, til låntagende deltagere i forbindelse med leveringen af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser som omhandlet i forordning (EU) nr. 909/2014.

(27)

For at sikre, at CSD-banktjenesteudbyderes risikostyringsprocedurer er tilstrækkeligt sunde selv under ugunstige forhold, bør stresstesten af CSD-banktjenesteudbydernes likvide finansielle ressourcer være streng og fremadskuende. Af samme grund bør testene tage hensyn til en række ekstreme, men plausible scenarier og udføres for hver relevant valuta, der tilbydes af CSD-banktjenesteudbyderne, og tage højde for den mulighed, at en af de forud indgåede finansieringsaftaler svigter. Scenarierne bør omfatte, men ikke begrænses til misligholdelse hos to af en CSD-banktjenesteudbyders største deltagere i den pågældende valuta. Dette er nødvendigt for at fastsætte en regel, der på den ene side er forsigtig, da den tager hensyn til det faktum, at andre deltagere end den største også kan generere likviditetsrisiko, og som på den anden side også står i forhold til målet, da den ikke tager hensyn til de andre deltagere, der udgør en mindre potentiel kilde til likviditetsrisiko.

(28)

I henhold til artikel 59, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD-banktjenesteudbydere sikre tilstrækkelige likvide ressourcer i alle relevante valutaer under en lang række potentielle stressscenarier. Bestemmelser om rammerne og redskaberne til styring af likviditetsrisiko i stressscenarier bør derfor fastsætte en metode til at identificere valutaer, der er relevante for styring af likviditetsrisiko. Identificeringen af relevante valutaer bør baseres på væsentlighedshensyn, tage udgangspunkt i den kumulative nettoeksponering, der identificeres, og bør også baseres på data, der er indsamlet over et langt og veldefineret tidsrum. Af hensyn til sammenhængen i EU's lovgivningsmæssige rammer bør de mest relevante EU-valutaer, som er identificeret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/392 (8) i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 909/2014, endvidere som standard indgå som relevante valutaer.

(29)

Med henblik på indsamlingen af tilstrækkelige data til at identificere alle andre valutaer end de mest relevante EU-valutaer er det nødvendigt, at der forløber en mindsteperiode fra datoen for CSD-banktjenesteudbyderes tilladelse indtil periodens udløb. Det bør derfor tillades, at der anvendes alternative metoder til at identificere alle andre valutaer end de mest relevante EU-valutaer i det første år efter CSD-banktjenesteudbyderes tilladelse under den nye lovgivningsmæssige ramme, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 909/2014, for de CSD-banktjenesteudbydere, der allerede leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser på ikrafttrædelsesdatoen for de tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 69 i forordning (EU) nr. 909/2014. Det er ikke hensigten, at denne overgangsordning skal påvirke kravet til CSD-banktjenesteudbydere om at sikre tilstrækkelige likvide ressourcer, men kun identificeringen af de valutaer, der er underlagt stresstest med henblik på likviditetsstyring.

(30)

I henhold til artikel 59, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD-banktjenesteudbydere have forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler for at sikre, at sikkerhed stillet af en misligholdende kunde kan konverteres til kontanter selv under ekstreme, men plausible markedsforhold. I henhold til samme forordning skal CSD-banktjenesteudbydere reducere intradagrisici med højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko. Da likviditet skal være let tilgængelig, bør en CSD-banktjenesteudbyder kunne håndtere likviditetsbehov den samme dag. Da CSD-banktjenesteudbydere kan operere i flere tidszoner, bør bestemmelsen om konvertering af sikkerhedsstillelse til kontanter ved forud indgåede finansieringsaftaler inden for den samme dag avendes under hensyn til åbningstiderne for de lokale betalingssystemer, den anvendes på.

(31)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, eftersom de alle omhandler tilsynsmæssige krav til CSD'er. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem er det hensigtsmæssigt at samle alle de i forordning (EU) nr. 909/2014 krævede reguleringsmæssige tekniske standarder i én enkelt forordning.

(32)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(33)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har arbejdet tæt sammen med Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) før forelæggelsen af dette udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning. EBA har også gennemført åbne offentlige høringer om udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9), om en udtalelse —

a)

De er tegnet kapital som defineret i artikel 22 i Rådets direktiv 86/635/EØF (10).

b)

De er betalt, inklusive den tilknyttede overkurs ved emission.

c)

De absorberer fuldt ud tab i going concern-situationer.

d)

I tilfælde af konkursbehandling eller likvidation rangerer de efter alle andre fordringer i insolvensbehandling eller efter gældende ret om insolvens.

a)

opfylder kravene i stk. 1

b)

er »kapitalgrundlagsinstrumenter« som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 119), i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

er omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013.

a)

CSD'ernes kapitalkrav for operationelle risici, juridiske risici og depotrisici, jf. artikel 47, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014, beregnet i overensstemmelse med artikel 4

b)

CSD'ernes kapitalkrav for investeringsrisici, jf. artikel 47, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014, beregnet i overensstemmelse med artikel 5

c)

CSD'ernes kapitalkrav for forretningsmæssige risici, jf. artikel 47, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014, beregnet i overensstemmelse med artikel 6

d)

CSD'ernes kapitalkrav for afvikling eller omstrukturering af deres aktiviteter, jf. artikel 47, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014, beregnet i overensstemmelse med artikel 7.

a)

CSD'er, der ikke har tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014

b)

CSD'er, der har tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014, men som ikke har tilladelse til at anvende den avancerede målemetode, der er omhandlet i artikel 321-324 i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

CSD'er, der har tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014, men som ikke har tilladelse til at anvende standardmetoden, der er omhandlet i artikel 317-320 i forordning (EU) nr. 575/2013.

a)

8 % af CSD'ernes risikovægtede eksponeringer i forbindelse med følgende:

b)

CSD'ernes kapitalkrav for markedsrisiko i henhold til stk. 4 og 5.

a)

Hvis CSD'en ikke har tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014 til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, skal CSD'en anvende standardmetoden for kreditrisiko omhandlet i artikel 107-141 i forordning (EU) nr. 575/2013 sammenholdt med samme forordnings artikel 192-241 om kreditrisikoreduktion.

b)

Hvis CSD'en har tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014 til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, men ikke har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) i artikel 142-191 i forordning (EU) nr. 575/2013, skal CSD'en anvende standardmetoden for kreditrisiko i artikel 107-141 i forordning (EU) nr. 575/2013 sammenholdt med samme forordnings bestemmelser om kreditrisikoreduktion i artikel 192-241.

c)

Hvis CSD'en har tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014 til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og har tilladelse til at anvende IRB-metoden, skal CSD'en anvende IRB-metoden for kreditrisiko i artikel 142-191 i forordning (EU) nr. 575/2013 sammenholdt med samme forordnings bestemmelser om kreditrisikoreduktion i artikel 192-241.

a)

en af metoderne i artikel 271-282 i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse med anvendelse af volatilitetsjusteringer, der er omhandlet i artikel 220-227 i forordning (EU) nr. 575/2013.

a)

CSD'er, der ikke har tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014

b)

CSD'er, der har tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014, men som ikke har tilladelse til at anvende interne modeller for at beregne kapitalgrundlagskrav for markedsrisiko.

a)

det skøn, der følger af anvendelsen af stk. 2, minus det laveste af følgende:

b)

25 % af CSD'ens årlige bruttodriftsudgifter som omhandlet i stk. 3.

a)

foretage et skøn over den kapital, der er nødvendig for at dække tab som følge af forretningsmæssig risiko baseret på rimeligt forudsigelige negative scenarier med relevans for deres forretningsmodeller

b)

dokumentere de antagelser og metoder, der anvendes til at fremsætte skøn over de forventede tab, der er omhandlet i litra a)

c)

revidere og ajourføre de i litra a) omhandlede scenarier mindst en gang årligt.

a)

CSD'ernes årlige bruttodriftsudgifter skal bestå af mindst følgende:

b)

CSD'ernes årlige bruttodriftsudgifter bestemmes i overensstemmelse med et af følgende:

c)

CSD'erne kan fratrække af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle aktiver fra de årlige bruttodriftsudgifter.

d)

CSD'erne skal anvende de seneste reviderede oplysninger fra årsregnskabet.

e)

Når en CSD ikke har drevet virksomhed i et år fra den dato, hvor den påbegynder sine aktiviteter, skal den anvende de årlige bruttodriftsudgifter, der forventes i henhold til dens forretningsplan.

a)

anslå det tidsrum, der er nødvendigt for afvikling eller omstrukturering for alle de i bilaget anførte stressscenarier på en måde, der stemmer overens med den plan, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014

b)

dividere CSD'ens årlige bruttodriftsudgifter, der er bestemt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, med tolv (»månedlige bruttodriftsudgifter«)

c)

gange de i litra b) omhandlede månedlige bruttodriftsudgifter med det længste af følgende:

a)

De skal for det seneste kalenderår beregne gennemsnittet af de fem højeste intradagkrediteksponeringer (»ekstreme eksponeringer«), der følger af levering af tjenesteydelserne i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014.

b)

De skal anvende haircuts på al den sikkerhedsstillelse, der er modtaget i forbindelse med de ekstreme eksponeringer, og de skal antage, at sikkerhedsstillelsen mister 5 % af markedsværdien, når der er anvendt haircuts i henhold til artikel 222-227 i forordning (EU) nr. 575/2013.

c)

De skal beregne gennemsnittet af kapitalgrundlagskravene med hensyn til de ekstreme eksponeringer, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2, idet eksponeringerne betragtes som eksponeringer ved dagens afslutning (»kapitaltillæg«).

a)

standardmetoden for kreditrisiko, jf. artikel 107-141 i forordning (EU) nr. 575/2013, når de ikke har tilladelse til at anvende IRB-metoden

b)

IRB-metoden og kravene i artikel 142-191 i forordning (EU) nr. 575/2013, når de har tilladelse til at anvende IRB-metoden.

a)

De skal sondre klart mellem sikkerhedsstillelsen og de øvrige værdipapirer fra den låntagende deltager.

b)

De skal acceptere sikkerhedsstillelse, der opfylder kravene i artikel 10, eller andre typer sikkerhedsstillelse, der opfylder kravene i artikel 11, i overensstemmelse med følgende hierarki:

c)

De skal mindst en gang om dagen overvåge kreditkvaliteten, markedslikviditeten og prisvolatiliteten af hvert værdipapir, der er accepteret som sikkerhedsstillelse, og værdiansætte det i overensstemmelse med artikel 12.

d)

De skal specificere metoder i forbindelse med de haircuts, der anvendes på sikkerhedsstillelsesværdien i overensstemmelse med artikel 13.

e)

De skal sikre, at sikkerhedsstillelsen forbliver tilstrækkeligt diversificeret til at muliggøre realisering inden for de i artikel 10 og 11 anførte perioder uden at indvirke væsentligt på markedet, jf. artikel 14.

a)

De er udtrykkeligt garanteret af en af følgende:

b)

CSD'erne kan dokumentere, at de har lav kredit- og markedsrisiko baseret på deres egne interne vurderinger, som anvender en defineret og objektiv metodologi, der ikke udelukkende bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til landerisikoen for det land, hvor udstederen er etableret.

c)

De er denomineret i en valuta, hvis risici CSD-banktjenesteudbyderne kan styre.

d)

De er frit omsættelige og ikke omfattet af juridiske restriktioner eller af krav fra tredjeparter, der hæmmer realiseringen.

e)

De opfylder et af følgende krav:

f)

Der offentliggøres pålidelige prisoplysninger om sådanne gældsinstrumenter mindst en gang om dagen.

g)

De er let tilgængelige og kan konverteres til kontanter samme dag.

a)

De finansielle instrumenter er udstedt af en udsteder, der har lav kreditrisiko efter CSD-banktjenesteudbyderens rimelige interne vurdering, som anvender en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land.

b)

De finansielle instrumenter har lav markedsrisiko efter CSD-banktjenesteudbyderens rimelige interne vurdering, som anvender en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser.

c)

De er denomineret i en valuta, hvis risici CSD-banktjenesteudbyderne kan styre.

d)

De er frit omsættelige og ikke omfattet af juridiske restriktioner eller af krav fra tredjeparter, der hæmmer realiseringen.

e)

De opfylder et af følgende krav:

f)

De kan realiseres samme dag.

g)

Prisoplysninger om disse instrumenter er offentligt tilgængelige tæt på realtid.

h)

De er ikke udstedt af følgende:

i)

De er ikke på anden måde udsat for væsentlig wrong-way-risiko som defineret i artikel 291 i forordning (EU) nr. 575/2013.

a)

De er frit omsættelige og ikke omfattet af juridiske restriktioner eller af krav fra tredjeparter, der hæmmer realiseringen.

b)

De kan anvendes over for en centralbank i Unionen, hvor CSD-banktjenesteudbyderne har adgang til regelmæssig, ikke-lejlighedsvis kredit (»almindelig kredit«) hos den pågældende centralbank.

c)

De er denomineret i en valuta, hvis risici CSD-banktjenesteudbyderne kan styre.

d)

CSD-banktjenesteudbyderne har en forud indgået finansieringsaftale med den type kreditværdigt finansieringsinstitut, der er omhandlet i artikel 59, stk. 4, litra e), i forordning (EU) nr. 909/2014 og specificeret i nærværende forordnings artikel 38, hvori der er fastsat bestemmelser for konverteringen af disse instrumenter til kontanter samme dag.

a)

De er frit omsættelige og ikke omfattet af juridiske restriktioner eller af krav fra tredjeparter, der hæmmer realiseringen.

b)

De er denomineret i en valuta, hvis risici CSD-banktjenesteudbyderne kan styre

c)

CSD-banktjenesteudbyderne har både:

a)

at de i artikel 10 omhandlede finansielle instrumenter værdiansættes til markedsværdi mindst en gang om dagen

b)

at de i artikel 11, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter værdiansættes mindst en gang om dagen, og, når en sådan daglig værdiansættelse ikke er mulig, at de værdiansættes til modelværdi

c)

at de i artikel 11, stk. 2, omhandlede finansielle instrumenter værdiansættes mindst en gang om dagen, og, når en sådan daglig værdiansættelse ikke er mulig, at de værdiansættes til modelværdi.

a)

regelmæssigt, hvilket er mindst en gang årligt

b)

når en væsentlig ændring påvirker politikkerne og procedurerne for værdiansættelse.

a)

Når sikkerhedsstillelsen kan anerkendes hos den centralbank, hvor CSD-banktjenesteudbyderen har adgang til almindelig kredit, kan de haircuts, centralbanken anvender på den type sikkerhedsstillelse, anses for at være den nedre haircutgrænse.

b)

Når sikkerhedsstillelsen ikke kan anerkendes hos den centralbank, hvor CSD-banktjenesteudbyderen har adgang til almindelig kredit, anses de haircuts, som den centralbank, der udsteder den valuta, som det finansielle instrument er denomineret i, anvender, for at være den nedre haircutgrænse.

a)

aktivtypen

b)

omfanget af kreditrisiko i forbindelse med det finansielle instrument

c)

aktivets udstedelsesland

d)

aktivets løbetid

e)

aktivets historiske og hypotetiske fremtidige prisvolatilitet under stressede markedsvilkår

f)

det underliggende markeds likviditet, herunder kursspænd

g)

valutarisikoen, hvis relevant

h)

wrong-way-risikoen som defineret i artikel 291 i forordning (EU) nr. 575/2013, hvis det er relevant.

a)

politikker og procedurer, der skal følges, når koncentrationsgrænserne overskrides

b)

de risikoreduktionsforanstaltninger, der skal anvendes, når de i politikkerne fastsatte koncentrationsgrænser overskrides

c)

tidsplanen for den forventede gennemførelse af foranstaltningerne i litra b).

a)

individuelle udstedere under hensyntagen til deres koncernstruktur

b)

udstederens land

c)

udstedertype

d)

aktivtype

e)

afviklingsvaluta

f)

sikkerhedsstillelse med kredit-, likviditets- og markedsrisiko over mindstegrænserne

g)

om CSD-banktjenesteudbyderen kan anvende sikkerhedsstillelsen for at få adgang til almindelig kredit hos den udstedende centralbank

h)

hver låntagende deltager

i)

alle låntagende deltagere

j)

finansielle instrumenter udstedt af udstedere af samme type med hensyn til økonomisk sektor, aktivitet, geografisk område

k)

omfanget af kreditrisiko for det finansielle instrument eller udstederen efter CSD-banktjenesteudbyderens interne vurdering, som anvender en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land

l)

de finansielle instrumenters likviditet og prisvolatilitet.

a)

et enkelt kreditinstitut

b)

et finansieringsinstitut i et tredjeland, der er omfattet af og overholder tilsynsregler, der er mindst lige så strenge som reglerne i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, jf. nævnte forordnings artikel 114, stk. 7

c)

en kommerciel enhed, der indgår i samme koncern som det i litra a) eller b) omhandlede institut.

a)

De er udstedt af en udsteder, der har lav kreditrisiko efter CSD-banktjenesteudbyderens rimelige interne vurdering, som anvender en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser, og som tager hensyn til risikoen ved, at udstederen er etableret i et bestemt land.

b)

De er denomineret i en valuta, hvis risici CSD-banktjenesteudbyderen kan styre på tilstrækkelig vis.

c)

De er uigenkaldelige og betingelsesløse, og der er ingen lovfæstet eller kontraktlig undtagelse eller mulighed, der gør det muligt for udstederen ikke at betale garantien.

d)

De kan opfyldes på anmodning inden for en forretningsdag, inden for perioden for realisering af porteføljen tilhørende den misligholdende deltager uden administrativt eller ved lov fastsatte eller operationelle restriktioner.

e)

De er ikke udstedt af en enhed, der indgår i samme koncern som den låntagende deltager, der er dækket af garantien, eller af en enhed, hvis virksomhed omfatter levering af tjenesteydelser, der er kritiske for CSD-banktjenesteudbyderens funktionsdygtighed, medmindre den pågældende enhed er en centralbank i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller en centralbank, der udsteder en valuta, CSD-banktjenesteudbyderen har eksponeringer i.

f)

De er ikke udsat for væsentlig wrong-way-risiko som defineret i artikel 291 i forordning (EU) nr. 575/2013.

g)

De er fuldt garanteret af sikkerhedsstillelse, der opfylder følgende betingelser:

a)

De er udstedt af en centralbank i Unionen eller en centralbank, der udsteder en valuta, CSD-banktjenesteudbyderen har eksponeringer i.

b)

De er denomineret i en valuta, hvis risici CSD-banktjenesteudbyderen kan styre på tilstrækkelig vis.

c)

De er uigenkaldelige og betingelsesløse, og den udstedende centralbank kan ikke henholde sig til nogen lovfæstet eller kontraktlig undtagelse eller mulighed for ikke at betale garantien.

d)

De opfyldes inden for en forretningsdag.

a)

De dækker kun krediteksponeringerne mellem de to linkede CSD'er.

b)

De er udstedt af et konsortium af kreditværdige finansieringsinstitutter, der opfylder kravene i artikel 38, stk. 1, i hvilket hvert finansieringsinstitut skal betale den del af det samlede beløb, der er kontraktmæssigt fastsat.

c)

De er denomineret i en valuta, hvis risici CSD-banktjenesteudbyderen kan styre på tilstrækkelig vis.

d)

De er uigenkaldelige og betingelsesløse, og de udstedende institutter kan ikke henholde sig til nogen lovfæstet eller kontraktlig undtagelse eller mulighed for ikke at betale kredittilsagnet.

e)

De kan opfyldes på anmodning uden administrativt eller ved lov fastsatte eller operationelle restriktioner.

f)

De udstedes ikke af:

g)

De er ikke udsat for væsentlig wrong-way-risiko som defineret i artikel 291 i forordning (EU) nr. 575/2013.

h)

CSD-banktjenesteudbyderen overvåger regelmæssigt de udstedende finansieringsinstitutters kreditværdighed ved uafhængigt at vurdere institutternes kreditværdighed og ved at tildele og regelmæssigt revidere interne kreditvurderinger for hvert finansieringsinstitut.

i)

De kan opfyldes inden for perioden for realisering i løbet af tre forretningsdage fra det tidspunkt, hvor den misligholdende CSD-banktjenesteudbyder ikke opfylder sine betalingsforpligtelser, når de forfalder.

j)

Der er en tilstrækkelig mængde kvalificerede likvide ressourcer som omhandlet i artikel 34 til rådighed til at dække den tid, der går, før bankgarantien og kredittilsagnene skal opfyldes i tilfælde af, at en af de linkede CSD'er misligholder.

k)

Risikoen ved, at det fulde beløb for bankgarantien og kredittilsagnene ikke betales af konsortiet, mindskes ved:

l)

Ordningerne afprøves og revideres regelmæssigt, som foreskrevet i artikel 41, stk. 3, i forordning (EU) nr. 909/2014.

a)

intradagkreditrisiko og dag-til-dag-kreditrisiko

b)

relevant sikkerhedsstillelse og andre tilsvarende finansielle ressourcer, der anvendes i forbindelse med de i litra a) omhandlede risici

c)

eventuelle restkrediteksponeringer

d)

tilbagebetalingsprocedurer og sanktionssatser.

a)

kravene i afdeling 2 vedrørende overvågning, måling, styring, indberetning og offentliggørelse af likviditetsrisici

b)

kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 om overvågning, måling, styring, indberetning og offentliggørelse af andre likviditetsrisici end dem, der er omhandlet i litra a).

a)

De skal måle intradagkreditrisiko og dag-til-dag-kreditrisiko i overensstemmelse med underafdeling 1.

b)

De skal overvåge intradagkreditrisiko og dag-til-dag-kreditrisiko i overensstemmelse med underafdeling 2.

c)

De skal styre intradagkreditrisiko og dag-til-dag-kreditrisiko i overensstemmelse med underafdeling 3.

d)

De skal måle, overvåge og forvalte sikkerhedsstillelse og andre tilsvarende finansielle ressourcer som omhandlet i artikel 59, stk. 3, litra c) og d), i forordning (EU) nr. 909/2014 i overensstemmelse med nærværende forordnings kapitel I.

e)

De skal analysere og planlægge, hvordan eventuelle restkrediteksponeringer håndteres, i overensstemmelse med underafdeling 4.

f)

De skal forvalte tilbagebetalingsprocedurerne og sanktionssatserne i overensstemmelse med underafdeling 5.

g)

De skal indberette deres kreditrisici i overensstemmelse med underafdeling 6.

h)

De skal offentliggøre deres kreditrisici i overensstemmelse med underafdeling 7.

a)

Politikkerne og procedurerne ændres væsentligt.

b)

CSD-banktjenesteudbyderen foretager frivilligt en ændring efter den i artikel 19 omhandlede vurdering.

a)

de i artikel 19 omhandlede målinger

b)

haircuts anvendt i henhold til artikel 13, indberettet efter typen af sikkerhedsstillelse

c)

ændringer af de i stk. 3 omhandlede politikker eller procedurer.

a)

ekstreme og gennemsnitlige intradagkrediteksponeringer for bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014

b)

ekstreme og gennemsnitlige intradagkrediteksponeringer pr. låntagende deltager og yderligere opdeling af den sikkerhedsstillelse, der dækker disse krediteksponeringer

c)

ekstreme og gennemsnitlige intradagkrediteksponeringer mod andre modparter, og, hvis sikret ved sikkerhedsstillelse, yderligere opdeling af den sikkerhedsstillelse, der dækker disse krediteksponeringer

d)

den samlede værdi af intradagkreditlinjer, der ydes til deltagere

e)

yderligere opdeling af krediteksponeringer. jf. litra b) og c), dækker følgende:

a)

løbende og ved anvendelse af et automatisk rapporteringssystem overvåge de intradagkrediteksponeringer, der opstår i forbindelse med de bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, der er omhandlet i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014

b)

i en periode på mindst ti år føre fortegnelser over de daglige ekstreme og gennemsnitlige intradagkrediteksponeringer, der opstår i forbindelse med de bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, der er omhandlet i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014

c)

registrere intradagkrediteksponeringerne fra hver enhed, som giver anledning til intradagkrediteksponeringer, herunder:

d)

fuldstændigt beskrive, hvordan reglerne for kreditrisikostyring tager højde for de indbyrdes afhængighedsforhold og forskellige relationer, som en CSD-banktjenesteudbyder kan have til de i litra c) omhandlede enheder

e)

for hver modpart angive, hvordan CSD-banktjenesteudbyderen overvåger koncentrationen af sine intradagkrediteksponeringer, herunder eksponeringerne mod enhederne i de koncerner, hvori de i litra c) omhandlede enheder indgår

f)

angive, hvordan CSD-banktjenesteudbyderen vurderer tilstrækkeligheden af de haircuts, der anvendes på den modtagne sikkerhedsstillelse

g)

angive, hvordan CSD-banktjenesteudbyderen overvåger sikkerhedsstillelsen for krediteksponeringerne og dækningen af krediteksponeringer med andre tilsvarende finansielle ressourcer.

a)

føre fortegnelser over summen af de faktiske krediteksponeringer ved dagens afslutning i en periode på mindst ti år

b)

registrere de i litra a) nævnte oplysninger dagligt.

a)

skal en CSD-banktjenesteudbyder angive, hvordan den vurderer udformningen og virkemåden af sine regler for kreditrisikostyring i forbindelse med alle de aktiviteter, der er anført i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014

b)

må en CSD-banktjenesteudbyder kun yde kreditlinjer, der til enhver tid kan annulleres ubetinget af CSD-banktjenesteudbyderen og uden forudgående meddelelse til de låntagende deltagere i det værdipapirafviklingssystem, der drives af CSD'en

c)

når der anvendes en bankgaranti som omhandlet i artikel 16 i interoperable links, skal en CSD-banktjenesteudbyder vurdere og analysere den interne forbundethed, der kan opstå, når de samme deltagere yder bankgarantien.

a)

eksponeringer mod medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker og andre af medlemsstaternes organer med lignende funktioner og andre offentlige organer i Unionen, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri

b)

eksponeringer mod en af de multilaterale udviklingsbanker, der er opført i artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

eksponeringer mod en af de internationale organisationer, der er opført i artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

eksponeringer mod offentlige enheder som defineret i artikel 4, nr. 8), i forordning (EU) nr. 575/2013, når de ejes af centralregeringer og har udtrykkelige aftaler med centralregeringer, der garanterer deres krediteksponeringer

e)

eksponeringer mod tredjelandes centralbanker, der er denomineret i den pågældende centralbanks nationale valuta, forudsat at Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 114, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, der bekræfter, at dette tredjeland anses for at anvende tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen.

a)

vurdere den låntagende deltagers kreditværdighed på grundlag af en metode, der ikke udelukkende anvender eksterne udtalelser

b)

verificere, at sikkerhedsstillelse og andre tilsvarende finansielle ressourcer, der er ydet af en deltager til at dække intradagkrediteksponeringer, opfylder kravene i henholdsvis artikel 9 og 15

c)

fastsætte kreditgrænserne for en låntagende deltager på grundlag af de forskellige relationer, som CSD-banktjenesteudbyderen har til den låntagende deltager, herunder når CSD-banktjenesteudbyderen leverer mere end én af de bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014 til den samme deltager

d)

tage hensyn til omfanget af kvalificerede likvide ressourcer, jf. artikel 34

e)

tage kreditgrænserne for en låntagende deltager op til revision med henblik på at sikre følgende:

f)

tage de kreditlinjer, der ydes til låntagende deltagere, op til revision mindst en gang årligt på grundlag af deres faktiske anvendelse af kredit

g)

sikre, at værdien af dag-til-dag-krediteksponeringer integreres i anvendelsen af kreditgrænsen for deltageren

h)

sikre, at værdien af endnu ikke tilbagebetalte dag-til-dag-kreditter indgår i den følgende dags intradageksponeringer og er underlagt kreditgrænsen.

a)

angive, hvordan potentielt udækkede kredittab allokeres, herunder tilbagebetaling af ressourcer, som en CSD-banktjenesteudbyder kan låne af likviditetsudbydere for at dække likviditetsmangler i forbindelse med sådanne tab

b)

omfatte en løbende vurdering af markedsudviklingen vedrørende værdien af den sikkerhedsstillelse eller andre tilsvarende finansielle ressourcer efter realisering, der kan blive en potentiel restkrediteksponering

c)

præcisere, at den i litra b) omhandlede vurdering skal ledsages af en procedure, der angiver:

a)

De skal være højere end den sikrede dag-til-dag-markedskurs på interbank-pengemarkedet og den marginale udlånsrente hos en centralbank, der udsteder valutaen for krediteksponeringen.

b)

De skal tage hensyn til finansieringsomkostningerne ved valutaen for krediteksponeringen og kreditværdigheden af den deltager, der har en dag-til-dag-krediteksponering.

a)

De skal indgive en kvalitativ erklæring, der angiver, hvilke foranstaltninger der er truffet med hensyn til, hvordan kreditrisici, herunder intradagkreditrisici, måles og styres, mindst en gang årligt.

b)

De skal meddele alle væsentlige ændringer af de i litra a) omhandlede foranstaltninger, øjeblikkeligt efter at sådanne væsentlige ændringer har fundet sted.

c)

De skal indgive de i artikel 19 anførte målinger månedligt.

a)

måler intradaglikviditetsrisiko og dag-til-dag-likviditetsrisiko i overensstemmelse med underafdeling 1

b)

overvåger intradaglikviditetsrisiko og dag-til-dag-likviditetsrisiko i overensstemmelse med underafdeling 2

c)

styrer likviditetsrisiko i overensstemmelse med underafdeling 3

d)

indberetter intradaglikviditetsrisiko og dag-til-dag-likviditetsrisiko i overensstemmelse med underafdeling 4

e)

offentliggør rammerne og værktøjerne til overvågning, måling, styring og indberetning af likviditetsrisiko i overensstemmelse med underafdeling 5.

a)

den maksimale intradaglikviditetsudnyttelse, beregnet ved anvendelse af den største positive kumulative nettoposition og den største negative kumulative nettoposition

b)

de samlede tilgængelige likvide ressourcer ved forretningsdagens begyndelse, opdelt i alle følgende elementer:

c)

den samlede værdi af følgende:

a)

de i artikel 30, stk. 1, anførte målinger

b)

CSD-banktjenesteudbyderens risikovillighed

c)

en finansieringsberedskabsplan, der indeholder en beskrivelse af de afhjælpningsforanstaltninger, der skal anvendes, hvis risikovilligheden overskrides.

a)

i en periode på mindst ti år føre fortegnelser over den største daglige positive kumulative intradagnettoposition og største daglige negative kumulative intradagnettoposition for hver afregningsvaluta i det værdipapirafviklingssystem, for hvilket den fungerer som afregningsfirma

b)

løbende overvåge sine intradaglikviditetseksponeringer i forhold til den maksimale intradaglikviditetseksponering, der nogensinde er registreret.

a)

i en periode på mindst ti år føre fortegnelser over den likviditetsrisiko, der skyldes anvendelsen af dag-til-dag-kreditter, for hver valuta i det værdipapirafviklingssystem, for hvilket den fungerer som afregningsfirma

b)

overvåge den likviditetsrisiko, der skyldes de ydede dag-til-dag-kreditter, set i forhold til den på et tidligere tidspunkt registrerede maksimale likviditetseksponering, der skyldes de ydede dag-til-dag-kreditter.

a)

kontanter deponeret i en udstedende centralbank

b)

tilgængelige kontanter deponeret i et af de kreditværdige finansieringsinstitutter i artikel 38, stk. 1

c)

ved aftale bekræftede kreditlinjer eller andre lignende ordninger

d)

aktiver, der opfylder kravene i nærværende forordnings artikel 10 og artikel 11, stk. 1, som finder anvendelse på sikkerhedsstillelse, eller finansielle instrumenter, der opfylder kravene i delegeret forordning (EU) 2017/392, og som er let tilgængelige og kan konverteres til kontanter med forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler, jf. denne forordnings artikel 38

e)

den i artikel 10 og artikel 11, stk. 1, omhandlede sikkerhedsstillelse.

a)

anslå de ind- og udgående intradaglikviditetsstrømme for alle de leverede bankmæssige accessoriske tjenesteydelser

b)

forudse tidspunkterne for disse intradagstrømme

c)

fremsætte en prognose for de intradaglikviditetsbehov, der kan opstå på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

a)

sørge for at indhente tilstrækkelig intradagfinansiering for at opfylde intradagmålene, som de fremstår efter den i stk. 1 omhandlede analyse

b)

forvalte den sikkerhedsstillelse, der er nødvendig for at opnå intradagfinansiering, og være klar til at konvertere den til kontanter, idet der tages hensyn til haircuts i henhold til artikel 13 og koncentrationsgrænser i henhold til artikel 14

c)

styre tidspunkterne for sine udgående likviditetsstrømme i overensstemmelse med intradagmålene

d)

have ordninger til håndtering af uventede forstyrrelser i intradaglikviditetsstrømmene.

a)

en række historiske scenarier, bl.a. perioder med ekstreme markedsbevægelser observeret over de sidste 30 år, eller så længe der har foreligget pålidelige data, som ville have eksponeret CSD-banktjenesteudbyderen for størst finansiel risiko, medmindre CSD-banktjenesteudbyderen godtgør, at en gentagelse af et historisk tilfælde af store prisbevægelser ikke er sandsynlig

b)

en række potentielle fremtidige scenarier, der opfylder følgende betingelser:

a)

CSD-banktjenesteudbyderens udformning og aktiviteter, herunder i forbindelse med enhederne i artikel 30, stk. 2, og forbundne finansielle markedsinfrastrukturer eller andre enheder, der kan udgøre en væsentlig likviditetsrisiko for CSD-banktjenesteudbyderen, og, hvor det er relevant, dække en periode på flere dage

b)

stærke forbindelser eller lignende eksponeringer mellem CSD-banktjenesteudbyderens deltagere, herunder mellem deltagerne og deres moderselskaber og datterselskaber

c)

en vurdering af sandsynligheden for flere misligholdelser hos deltagerne og de virkninger, de kan forårsage blandt deltagerne

d)

virkningen af flere misligholdelser, jf. litra c), på CSD-banktjenesteudbyderens pengestrømme og på dens likviditetsdækningspotentiale og overlevelsesmuligheder

e)

om modelleringen afspejler de forskellige virkninger, som økonomisk stress kan have på både CSD-banktjenesteudbyderens aktiver og dens ind- og udgående likviditetsstrømme.

a)

rettidig overvågning af likvide aktiver, herunder aktivernes kvalitet, koncentration og umiddelbare tilgængelighed

b)

hensigtsmæssige politikker for overvågning af markedsforhold, der kan påvirke likviditeten af de kvalificerede likvide intradagressourcer

c)

værdien af de kvalificerede likvide intradagressourcer, værdiansat og kalibreret under stressede markedsvilkår, herunder de i artikel 36, stk. 7, omhandlede scenarier.

a)

placering af dens likvide aktiver på en separat konto, der forvaltes direkte af likviditetsstyringsfunktionen og som kun må anvendes som kilde til eventualmidler i stressperioder

b)

oprettelse af interne systemer og kontroller, der giver likviditetsstyringsfunktionen effektiv operationel kontrol til:

c)

en kombination af kravene i litra a) og b), hvis der ved en sådan kombination opnås et sammenligneligt resultat.

a)

Den foretages på grundlag af de i stk. 4 og 5 omhandlede faktorer såvel som de stk. 6 omhandlede scenarier.

b)

Den omfatter regelmæssig testning af CSD-banktjenesteudbyderens procedurer for vurdering af dens kvalificerede likvide ressourcer fra en likviditetsudbyder, hvor der anvendes intradagscenarier.

c)

Den opfylder kravene i stk. 2-6.

a)

underrette både sit eget risikoudvalg og, hvor det er relevant, CSD'ens risikoudvalg, om resultaterne af stresstestene

b)

revidere og justere sin beredskabsplan, jf. artikel 32, stk. 1, litra c), når overskridelser ikke kan afhjælpes senest ved dagens afslutning

c)

have regler og procedurer for vurdering og justering af tilstrækkeligheden af sin struktur for likviditetsrisikostyring og sine likviditetsudbydere i overensstemmelse med resultaterne og analyserne af dens stresstest.

a)

manglende rettidig modtagelse af betalinger fra deltagere

b)

tilfælde, hvor en af CSD-banktjenesteudbyderens likviditetsudbydere midlertidigt undlader eller ikke er i stand til at levere likviditet; herunder dem, der er omhandlet i artikel 59, stk. 4, litra e), i forordning (EU) nr. 909/2014, depotbanker, nostroagenter eller tilknyttet infrastruktur, herunder interoperable CSD'er

c)

samtidigt pres i finansierings- og aktivmarkeder, herunder et fald i værdien af de kvalificerede likvide ressourcer

d)

stress i valutakonvertibilitet og adgang til valutamarkeder

e)

negative ændringer i en CSD-banktjenesteudbyders omdømme, der får visse likviditetsudbydere til at tilbageholde likviditet

f)

relevante historiske tilfælde af ekstrem prisvolatilitet vedrørende sikkerhedsstillelse eller aktiver som tilbagevendende hændelser

g)

ændringer i kreditmulighederne på markedet.

a)

rangere valutaerne fra højest til lavest på grundlag af gennemsnittet af de tre største daglige negative kumulative nettopositioner, konverteret til euro, inden for en periode på tolv måneder

b)

anse følgende for at være relevante:

a)

en løbende analyse af udviklingen i likviditetsbehovet for at gøre det muligt at identificere hændelser, der kan udvikle sig til uforudsete og potentielt udækkede likviditetsmangler, herunder en plan for fornyelse af finansieringsaftaler, før de udløber

b)

regelmæssig praktisk afprøvning af reglerne og procedurerne.

a)

hvordan en CSD-banktjenesteudbyder har adgang til kontante indskud eller dag-til-dag-investeringer i form af kontante indskud

b)

hvordan en CSD-banktjenesteudbyder skal gennemføre intradagmarkedstransaktioner

c)

hvordan en CSD-banktjenesteudbyder skal trække på likviditetslinjer, som der forud er indgået aftale om.

a)

CSD-banktjenesteudbyderens risikoudvalg, og, hvor det er relevant, til CSD'ens risikoudvalg

b)

den relevante kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) nr. 909/2014, på den måde, der er beskrevet i nærværende forordnings artikel 39.

a)

et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 8 i direktiv 2013/36/EU, og som CSD-banktjenesteudbyderen kan godtgøre har lav kreditrisiko baseret på en intern vurdering, som anvender en defineret og objektiv metodologi, som ikke fuldstændigt bygger på eksterne udtalelser

b)

et finansieringsinstitut i et tredjeland, der opfylder samtlige følgende krav:

a)

underkaste institutterne regelmæssige og uafhængige vurderinger af deres kreditværdighed

b)

tildele og regelmæssigt revidere interne kreditvurderinger for hvert finansieringsinstitut, med hvilket CSD-banktjenesteudbyderen har en forud indgået og særdeles pålidelig finansieringsaftale.

a)

at koncentrationsgrænserne fastsættes efter valuta

b)

at der indgås mindst to aftaler for hver hovedvaluta

c)

at CSD-banktjenesteudbyderen ikke skal være alt for afhængig af et enkelt finansieringsinstitut, når der tages hensyn til alle valutaer.

a)

væsentlige ændringer af politikkerne og procedurerne vedrørende koncentrationsgrænserne over for likviditetsudbyderne som fastsat i henhold til denne artikel

b)

tilfælde, hvor den overskrider en koncentrationsgrænse over for sine likviditetsudbydere, som er indeholdt i dens politikker og procedurer, jf. stk. 5.

a)

Den har en oversigt i realtid over de aktiver, der er identificeret som sikkerhedsstillelse.

b)

Der skal sondres mellem sikkerhedsstillelsen og de øvrige værdipapirer fra den låntagende deltager.

c)

Aftalerne med den pågældende tredjepartsenhed forhindrer tab af aktiver for CSD-banktjenesteudbyderen.

a)

De skal indgive en kvalitativ erklæring, der angiver alle foranstaltninger, der er truffet med hensyn til, hvordan likviditetsrisici, herunder intradagrisici, måles og styres, mindst en gang årligt.

b)

De skal meddele alle væsentlige ændringer af de i litra a) omhandlede foranstaltninger, øjeblikkeligt efter at sådanne væsentlige ændringer har fundet sted.

c)

De skal indgive de i artikel 30, stk. 1, anførte målinger månedligt.

a)

en tilstrækkelig stor relativ andel af hver valuta af den samlede værdi af en CSD's afvikling af afviklingsinstrukser mod betaling beregnet over en periode på et år

b)

virkningen af manglende tilgængelighed af hver valuta for CSD-banktjenesteudbyderes gnidningsløse funktion i en lang række potentielle stressscenarier, jf. artikel 36.