4.1.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 1/1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1

af 3. januar 2017

om procedurer for vandfartøjsidentifikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF (1), særlig artikel 49, stk. 1, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en bedre gennemførelse af det kodesystem, der kræves for vandfartøjsidentifikation i henhold til direktiv 2013/53/EU, for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og for at øge gennemsigtigheden er det nødvendigt at fastsætte minimumsregler for proceduren for tildeling og administration af den unikke fabrikantkode.

(2)	Det bør fastsættes, at de enkelte medlemsstater er ansvarlige for at udpege en national myndighed eller et nationalt organ, der skal tildele den unikke fabrikantkode, og som vil være et centralt kontaktpunkt for tildelingen og administrationen af fabrikantkoder.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv 2013/53/EU —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om vandfartøjsidentifikation, navnlig regler om tildeling og administration af fabrikantkoder.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) »nationalt organ«: et organ, der udpeges af den nationale myndighed i hver medlemsstat, og som står for tildeling af den unikke fabrikantkode

b) »land, hvor fabrikanten er etableret«: det land, hvor fabrikanten har sit vedtægtsmæssige hjemsted, når der er tale om en juridisk person, eller en fast adresse, når der er tale om en fysisk person

c) »nationalt register«: det register i hver medlemsstat, hvor den unikke fabrikantkode for de fabrikanter, der er etableret på deres område, er registreret

d) »tredjelandsregister«: det register på Kommissionens samarbejdsplatform, hvor den unikke fabrikantkode for de fabrikanter, der er etableret i tredjelande, er registreret

e) »medlemsstatsregister«: samlingen af nationale registre på Kommissionens samarbejdsplatform

f) »bemyndigede organers register«: registret på Kommissionens samarbejdsplatform, hvor identifikationskoden for vurdering efter bygning er registreret.

KAPITEL 2

SAMMENSÆTNING AF VANDFARTØJETS IDENTIFIKATIONSNUMMER

Artikel 3

Vandfartøjets identifikationsnummer

1. Et vandfartøjs identifikationsnummer (WIN) skal bestå af følgende elementer i denne rækkefølge:

a)	landekoden for fabrikanten, der angiver, hvor fabrikanten er etableret

den unikke fabrikantkode, der er tildelt af en medlemsstats nationale myndighed; imidlertid kan den samme kombination af tegn, som skal udgøre en unik fabrikantkode, genereret af en national myndighed eller et nationalt organ i en medlemsstat, også genereres af en national myndighed eller et nationalt organ i en anden medlemsstat, og i så tilfælde er det særprægede element fabrikantens landekode

et unikt serienummer, der er tildelt af fabrikanten med henblik på identifikation af vandfartøjet, og som kun anvendes én gang af den pågældende fabrikant; imidlertid kan den samme kombination af tegn også anvendes af en anden fabrikant, og så tilfælde er det element, der adskiller dem, kombinationen med den unikke fabrikantkode og fabrikantens landekode

d)	fabrikationsmåned og -år

e)	modelår, som er det år, hvor det specifikke vandfartøj forventes at blive bragt i omsætning.

2. Vandfartøjets identifikationsnummer skal opfylde kravene i punkt 2.1, andet afsnit, i bilag I til direktiv 2013/53/EU.

KAPITEL 3

TILDELING OG ADMINISTRATION AF DEN UNIKKE FABRIKANTKODE

Artikel 4

Tildeling af den unikke fabrikantkode

1. Den unikke fabrikantkode tildeles af den nationale myndighed eller det nationale organ i medlemsstaten efter anmodning fra en fabrikant eller dennes bemyndigede repræsentant i henhold til artikel 6 eller 7.

2. Den unikke fabrikantkode genereres og tildeles kun én gang af den nationale myndighed eller det nationale organ i en medlemsstat. Hver fabrikant må kun have én unik kode til brug på EU-markedet.

Artikel 5

National myndighed, der tildeler den unikke fabrikantkode

1. Hver medlemsstat skal udpege den nationale myndighed eller det nationale organ, der har ansvaret for at tildele den unikke fabrikantkode.

2. Hver medlemsstat skal meddele Kommissionen den nationale myndighed eller det nationale organ, der er bemyndiget til at tildele den unikke fabrikantkode.

Artikel 6

Procedure for tildeling af den unikke fabrikantkode til en fabrikant, der er etableret i en EU-medlemsstat

1. Før en fabrikant bringer et vandfartøj i omsætning på EU-markedet, skal fabrikanten indgive en ansøgning — på et sprog, der let kan forstås af den myndighed, hvor ansøgningen indgives, som fastsat af myndigheden — til den nationale myndighed eller det nationale organ i den medlemsstat, hvor fabrikanten er etableret, om tildeling af den unikke fabrikantkode.

2. Den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal ledsages af et eksemplar af et dokument, der godtgør, at fabrikanten er etableret i sin medlemsstat, på et sprog, der let kan forstås af den myndighed, hvor ansøgningen indgives, som fastsat af myndigheden.

3. Den nationale myndighed eller det nationale organ tildeler, efter at have verificeret ansøgningen, den unikke fabrikantkode i overensstemmelse med artikel 4.

4. Hver medlemsstat sørger for, at den unikke fabrikantkode registreres i deres nationale register. Disse oplysninger stilles til rådighed for alle medlemsstater i medlemsstatsregistret.

Artikel 7

Procedure for tildeling af den unikke fabrikantkode til en fabrikant, der er etableret i et tredjeland

1. Før en fabrikant, der er etableret i et tredjeland, eller fabrikantens bemyndigede repræsentant bringer et vandfartøj i omsætning på EU-markedet, skal fabrikanten indgive en ansøgning — på et sprog, der let kan forstås af den myndighed, hvor ansøgningen indgives, som fastsat af myndigheden — til den nationale myndighed eller det nationale organ i den medlemsstat, hvor fabrikanten agter at bringe vandfartøjet i omsætning, om tildeling af den unikke fabrikantkode. Indgivelsen skal kun foretages i én medlemsstat.

2. Den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal ledsages af et eksemplar af et dokument, der godtgør, at fabrikanten er etableret i det pågældende land, på et sprog, der let kan forstås af den myndighed, hvor ansøgningen indgives, som fastsat af myndigheden.

3. Efter at have modtaget en ansøgning fra en fabrikant skal den nationale myndighed eller det nationale organ i medlemsstaten kontrollere tilgængeligheden af kodekombinationen i tredjelandsregistret for at verificere, at det er første gang, at fabrikanten har indgivet en ansøgning til en medlemsstat.

4. Efter den i stk. 3 omhandlede verifikation indfører den nationale myndighed eller det nationale organ i medlemsstaten fabrikantens navn og adresse i tredjelandsregistret for at vise, at medlemsstaten begynder tildelingen af den unikke fabrikantkode.

5. Den nationale myndighed eller det nationale organ tildeler, efter at have verificeret ansøgningen, den unikke fabrikantkode til fabrikanten i overensstemmelse med artikel 4. En fabrikant, der er etableret i et tredjeland, tildeles kun én unik fabrikantkode af den nationale myndighed i kun én medlemsstat.

6. Når den nationale myndighed eller det nationale organ tildeler den unikke fabrikantkode til en fabrikant, der er etableret i et tredjeland, skal myndigheden eller organet registrere den i tredjelandsregistret.

Artikel 8

Procedure ved vurdering efter bygning

1. I tilfælde af vurdering efter bygning, jf. artikel 19 og 23 i direktiv 2013/53/EU, hvor det bemyndigede organ på eget ansvar skal anbringe vandfartøjsidentifikationsnummeret, angives den unikke fabrikantkode af identifikationskoden for vurdering efter bygning og tildeles af den nationale myndighed i den medlemsstat, hvor det bemyndigede organ er etableret.

2. Når de bemyndigede organer tildeler identifikationskoden for vurdering efter bygning, skal de lade den registrere i de bemyndigede organers register.

Artikel 9

Gebyrer

Medlemsstaterne kan fastsætte regler om gebyrer for tildeling af den unikke fabrikantkode.

KAPITEL 4

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. januar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 90.