9.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/105


RÅDETS HENSTILLING

af 11. juli 2017

om Sloveniens nationale reformprogram for 2017 og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2017

(2017/C 261/23)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovenien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen desuden en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 9.-10. marts 2017. Den 21. marts 2017 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (»henstillingen til euroområdet«) (3).

(2)

Da Slovenien har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Slovenien sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet, som er afspejlet i henstilling 1-3 nedenfor.

(3)

Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Slovenien for 2017 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Sloveniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Sloveniens nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 22. februar 2017. Kommissionen konkluderede på baggrund af sin analyse, at Slovenien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Der er navnlig sårbarheder i form af svagheder i banksektoren, gæld i virksomhederne og finanspolitiske risici. De eksisterende ubalancer aftager gradvist, hvilket blandt andet skyldes den fornyede vækst. Blandt virksomheder er der sket en væsentlig nedbringelse af gælden, og de private investeringer, bl.a. i form af direkte udenlandske investeringer, er begyndt at stige igen, selv om mængden af udenlandske virksomheders direkte investeringer i Slovenien stadig er lav i forhold til sammenlignelige lande i regionen. Den offentlige gæld nåede sit højdepunkt i 2015, og for de kommende år forventes en regulering i nedadgående retning. Fremskridtene i omstruktureringen af banksektoren blev ledsaget af en hastigt dalende andel af misligholdte lån, en tendens der forventes at fortsætte. Regeringen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at konsolidere og omstrukturere banksektoren og forbedre forvaltningen af statsejede virksomheder. Der er imidlertid behov for yderligere politisk handling for at tackle virksomhedernes gæld og de resterende svagheder i den finansielle sektor for at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt og forbedre erhvervsklimaet.

(4)

Slovenien fremlagde sit stabilitetsprogram for 2017 den 28. april 2017 og sit nationale reformprogram for 2017 den 3. maj 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(6)

Slovenien er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I stabilitetsprogrammet for 2017 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 0,8 % af BNP i 2017 og derefter gradvis stige til et overskud på 0,4 % af BNP i 2020. Den mellemfristede budgetmålsætning — et ligevægtigt strukturelt budget, som ikke lever op til kravene i stabilitets- og vækstpagten — forventes at blive nået i 2020. På grundlag af den genberegnede (5) strukturelle saldo forventes den mellemfristede budgetmålsætning dog ikke opfyldt inden for programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2017 ventes den offentlige gældskvote at falde til 77,0 % af BNP i 2017 og fortsætte med at falde til 67,5 % af BNP i 2020. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk. Samtidig er de foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte mål fra og med 2017, ikke tilstrækkeligt præciseret.

(7)

I stabilitetsprogrammet for 2017 angives det, at den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge har en væsentlig indvirkning på budgettet i 2016 og 2017, og der gives tilstrækkelig dokumentation for omfanget og arten af de ekstraudgifter, der budgetteres med. Ifølge Kommissionen udgjorde de ekstraudgifter i forbindelse med den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge, der kan ses bort fra, 0,07 % af BNP i 2016. Beløbet er uændret sammenlignet med udkastet til budgetplan for 2017, hvori fremskrivningerne fra stabilitetsprogrammet for 2016 blev bekræftet. Stabilitetsprogrammet indeholdt for 2017 en anmodning om 0,07 % af BNP, hvoraf Kommissionen ansætter den stigende virkning til at udgøre 0,01 % af BNP. Ekstraudgifterne kan høre ind under bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, idet tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedsrelaterede foranstaltninger vedrører usædvanlige begivenheder, deres virkning for Sloveniens offentlige finanser er betydelig, og holdbarheden bringes sandsynligvis ikke i fare ved en sådan midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor er den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 justeret for at tage hensyn til de ekstraudgifter, der budgetteres med. Hvad angår 2017, vil der blive gennemført en endelig vurdering, herunder af hvilke beløb der kan tages hensyn til, i foråret 2018 på basis af oplysninger fra de slovenske myndigheder.

(8)

Den 12. juli 2016 henstillede Rådet, at Slovenien gennemfører en årlig finanspolitisk tilpasning på mindst 0,6 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2017. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 er der risiko for nogen afvigelse fra dette krav i 2017.

(9)

I 2018 forventes Slovenien i lyset af sin finanspolitiske kurs og navnlig sit gældsniveau at foretage yderligere tilpasninger i retning af et passende mellemfristet budgetmål. Ifølge den tilpasningsmatrix, der er fastlagt efter fælles aftale som led i stabilitets- og vækstpagten, medfører tilpasningen et krav om en nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter (6), som ikke overstiger 0,6 %. Det ville svare til en strukturel tilpasning på 1 % af BNP. Med en uændret politik er der risiko for en væsentlig afvigelse fra dette krav i 2018. Slovenien forventes at overholde gældsreglen i 2017 og 2018. Rådet er af den generelle opfattelse, at Slovenien skal være parat til at træffe yderligere foranstaltninger i 2017, og at der vil være behov for yderligere foranstaltninger i 2018 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Som fastsat i forordning (EF) nr. 1466/97 bør der i vurderingen af budgetplanerne og resultaterne tages højde for medlemsstatens budgetbalance i lyset af konjunkturforholdene. Som anført i Kommissionens meddelelse om det europæiske semester 2017, der ledsager disse landespecifikke henstillinger, skal der ved vurderingen af udkastet til budgetplan for 2018 og den efterfølgende vurdering af 2018-budgetresultaterne tages behørigt hensyn til målet om at opnå en finanspolitisk kurs, der bidrager til både at styrke det igangværende opsving og sikre, at Sloveniens offentlige finanser er bæredygtige. Rådet noterer sig i den sammenhæng, at Kommissionen agter at foretage en samlet vurdering i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97, navnlig i lyset af konjunkturforholdene i Slovenien. Ydermere er der væsentlig usikkerhed om konjunkturforholdene for netop Slovenien på grund af den særligt store økonomiske nedgang i 2008-2013 og de store strukturreformer og reformer i finanssektoren, der gennemføres.

(10)

Med budgetloven, som blev vedtaget i juli 2015, blev der indført en mellemfristet budgetramme for den offentlige sektor. For at gøre den operationel er det nødvendigt at foretage visse ændringer af finansloven. Indledningsvis forpligtede regeringen sig til at revidere finansloven inden for seks måneder efter vedtagelsen af budgetloven. Denne frist er imidlertid gentagne gange blevet udsat, og den reviderede lov er endnu ikke blevet sendt til drøftelse i parlamentet. Den reviderede finanslov udgør et af de juridiske instrumenter, der gennemfører Rådets direktiv 2011/85/EU (7), som medlemsstaterne skulle gennemføre inden udgangen af 2013. Medlemmerne af det finanspolitiske råd blev udpeget den 21. marts 2017.

(11)

Den høje offentlige gæld på 79,7 % af BNP i 2016 er en kilde til sårbarhed for de offentlige finanser i Slovenien. Andelen af ældre i landets befolkning vokser hurtigere end i de fleste andre medlemsstater. Slovenien står over for store risici, der truer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og Slovenien har den højeste indikator for et langsigtet holdbarhedsgab af alle medlemsstater, hvilket skyldes den forventede stigning i de offentlige udgifter til pensioner, sundhedssystemet og langtidsplejesystemet.

(12)

Regeringen har fremlagt forslag om reform af sundhedssystemet. Udkastet til lov om sundhedspleje og sygeforsikring, som er en central del af reformen, blev sendt i offentlig høring i februar 2017, og den forventes videresendt til nationalforsamlingen i sommeren 2017. Det er vigtigt at overholde tidsplanen, da den skal gøre det muligt at vedtage udkastet i 2017. I december 2016 blev der fremsat forslag om at ændre loven om sundhedstjenester og loven om patientrettigheder, og den nye apotekerlov blev vedtaget. De udestående udfordringer vedrører hospitalers ledelse og resultater, primær pleje som alternativ til hospitalspleje, hospitalsbetalingssystemer, medicinske teknologivurderinger og informationssystemer. Ydermere er fordelene ved centraliseret indkøb af medicinske produkter og tjenester i høj grad uudnyttet, men en ny centraliseret offentlig procedure for indkøb af medicin er under udarbejdelse, hvilket kan bidrage til at gøre indkøbsproceduren mere gennemsigtig og omkostningseffektiv. Der er også en væsentlig udfordring med at gøre fremskridt med reformen af langtidsplejen. Der har hidtil ikke været noget integreret langtidsplejesystem i Slovenien. Et pilotprojekt, der skal afgøre behovene for langtidspleje, er under udarbejdelse.

(13)

Hvidbogen om pensioner blev vedtaget af regeringen i april 2016, og den har dannet grundlag for en offentlig høring om pensionssystemets fremtid. Der er imidlertid ikke fremlagt nogen konkrete lovforslag. De fremtidige udfordringer består i at sikre pensionssystemets langsigtede bæredygtighed og tilstrækkelighed ved at justere den lovbestemte pensionsalder efter stigningen i den forventede levetid og fremme senere pensionering, at fremme anvendelsen af supplerende pensionsordninger, at håndtere udfordringerne med mange jobskift og at nedbringe risikoen for at blive fattig som ældre.

(14)

Arbejdsmarkedet og den samfundsmæssige udvikling er fortsat blevet bedre. Jobskabelsen er taget til, og arbejdsløsheden er faldende. Andelen af personer, der risikerer fattigdom og social udelukkelse, er faldet, men den er fortsat over Unionens gennemsnit for ældre. Bedre forhold på arbejdsmarkedet giver mulighed for at skaffe beskæftigelse til ældre arbejdstagere, men deres arbejdsmarkedsdeltagelse er fortsat lav. Det er i de senere år blevet stadig mere udbredt at gå på pension via arbejdsløshedsforsikringssystemet. Antallet af langtidsledige er fortsat højere end før krisen, og det udgør mere end halvdelen af den samlede ledighed. Flere end 40 % af alle langtidsledige er over 50, og næsten halvdelen af dem har været ledige i to år eller mere. Der er blevet udarbejdet en analyse og en handlingsplan, der sigter mod at øge beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere, og den er blevet drøftet med arbejdsmarkedets parter. Rettidig gennemførelse af handlingsplanen kan bidrage til at forbedre aktiveringen af ældre arbejdstagere. Beskæftigelsen blandt lavtuddannede arbejdstagere er fortsat lav og et godt stykke under niveauet før krisen og gennemsnittet i Unionen. Planen for gennemførelse af en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som blev vedtaget i april 2016, udgør en fortsættelse af den igangværende tilgang, selv om de offentlige udgifter til området fortsat er lave. Ældre og lavtuddannede arbejdstagere er fortsat underrepræsenteret i de aktive beskæftigelsespolitiske foranstaltninger. Segmenteringen af arbejdsmarkedet er fortsat en udfordring på trods af 2013-reformen.

(15)

Andelen af misligholdte lån er stadig høj, selv om den er solidt på vej nedad. Den slovenske nationalbank har gennemført en række foranstaltninger, som skal give bankerne incitamenter til at nedbringe deres misligholdte lån væsentligt. Presset for at reducere gælden er begyndt at tage af, men kreditstrømmen til virksomhederne bliver fortsat lavere. Fremskridtet med gældsreduktionen er ulige fordelt på tværs af enkeltvirksomheder. Konsolideringen og omstruktureringen af banksektoren skrider frem med fusionen af tre banker i 2016. Slovenien har forpligtet sig til at sælge mindst 50 % af sine aktier i den største statsejede bank senest den 31. december 2017 og yderligere 25 % minus én aktie senest den 31. december 2018. Revisionen af den lovgivningsmæssige ramme styrkede bankaktivselskabets kapacitet til at omstrukturere virksomheder yderligere. Misligholdte lån er fortsat udbredt blandt SMV'er. For at afhjælpe problemet er der med hjælp fra verdensbanken blevet udarbejdet en systematisk tilgang til afvikling af SMV'ers misligholdte lån. Ydermere har regeringen vedtaget en lov om oprettelse af et centralt kreditregister, som skal sikre en mere effektiv risikostyring og nedbringe risikoen for at ende i gæld.

(16)

Adgangen til alternative finansieringskilder for en kreditværdig virksomhed er meget begrænset. Den slovenske virksomhedsfond og Slovenska izvozna in razvojna banka (SID bank) har primært indført nye gældsinstrumenter til SMV'er, herunder tiltag som mikrokreditter. Der blev indført en startkapitalordning i 2016 af den slovenske virksomhedsfond, som er kommet færre end 50 SMV'er til gavn. Andre alternative finansieringsinstrumenter, herunder venturekapital og egenkapital med brug af ESI-fondene, kunne være en stor kilde til yderligere finansiering, men de er stort set ubrugt.

(17)

Gennemførelsen af strategien for 2015-2020 for udvikling af den offentlige forvaltning er i gang, og der er blevet gjort nogle fremskridt. Nogle specifikke foranstaltninger er imidlertid blevet forsinket yderligere, som f.eks. vedtagelsen af loven om offentlig tjeneste. Regeringsprogrammet til nedbringelse af den administrative byrde anslås at have skabt besparelser på i alt 365 mio. EUR mellem 2009 og 2015 og næsten 60 % af de 318 foranstaltninger, som skulle nedbringe den administrative byrde, er blevet gennemført. Private investeringer begrænses imidlertid fortsat af besværlige og langvarige administrative procedurer, navnlig inden for bygge- og anlægssektoren og fysisk planlægning. Selv om retssystemets effektivitet og kvalitet er forbedret yderligere, tager det stadig lang tid at beramme de første retsmøder i handelsretlige sager, og sager kan ikke indgives elektronisk. På trods af vedtagelsen af nogle vigtige antikorruptionsreformer, som f.eks. programmet for nultolerance over for korruption, er der fortsat en negativ opfattelse af udbredelsen af korruption, og den ser ud til at påvirke virksomhedsbeslutninger. Efter de indledende fremskridt med modernisering af erhvervslovgivningen er reformhastigheden aftaget. Afskaffelse af restriktive forhindringer i erhvervslovgivningen kan understøtte konkurrencen på disse erhvervs markeder.

(18)

Statens involvering i økonomien er fortsat høj på trods af det privatiseringsprogram, der blev igangsat i 2013. Staten er den største arbejdsgiver, porteføljeforvalter og indehaver af virksomhedsgæld i Slovenien. Kombineret med en svag virksomhedsledelse har en høj grad af statsligt ejerskab haft store finanspolitiske og økonomiske konsekvenser. De anslås til 13 mia. EUR eller omkring en tredjedel af BNP i 2007-2014, primært på grund af stabiliseringsforanstaltninger i finanssektoren og indtægter, som statsejede virksomheder har givet afkald på, sammenlignet med deres private konkurrenter. De resultater, som de statsejede virksomheder har præsteret, er begyndt at blive bedre understøttet af et nyt virksomhedsledelsessystem, men der er fortsat risici. Ved udgangen af 2015 viste resultater en forbedret rentabilitet blandt virksomheder, som blev styret af Slovenian Sovereign Holding, selv om de ikke nåede delmålet i ledelsesstrategien. Regeringen vedtog i januar 2017 en plan for forvaltning af aktiver for 2017, hvori der blev fastsat resultatindikatorer for hver enkelt statsejet virksomhed og ajourført en liste over aktiver, som skal afhændes. Endvidere er en revision af strategien for forvaltning af aktiver, som blev godkendt af parlamentet i 2015, stadig udestående, idet regeringen har udskudt at tage stilling til spørgsmålet til anden halvdel af 2017. Selv om der blev udnævnt en ny formand for bestyrelsen ved udgangen af februar 2017, er hele tilsynsrådet endnu ikke på plads.

(19)

Som led i det europæiske semester 2017 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sloveniens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2017 og det nationale reformprogram for 2017 samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Slovenien i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovenien, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(20)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2017, og dets holdning (8) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(21)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2017 og stabilitetsprogrammet for 2017. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-3 nedenfor,

HENSTILLER, at Slovenien i 2017 og 2018 iværksætter tiltag med henblik på at:

1.

Gøre en betydelig finanspolitisk indsats i 2018 i overensstemmelse med kravene i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, idet der tages hensyn til behovet for at styrke den igangværende genopretning og sikre bæredygtigheden af Sloveniens offentlige finanser. Vedtage og gennemføre den fremlagte reform af sundhedssystemet og vedtage den planlagte reform af langtidsplejen, som skal øge omkostningseffektiviteten, adgangen til og kvaliteten af plejen. Udnytte potentialet i centraliserede indkøb i sundhedssektoren fuldt ud. Vedtage de nødvendige foranstaltninger til at sikre pensionssystemets langsigtede bæredygtighed og tilstrækkelighed.

2.

Intensivere indsatsen for at øge beskæftigelsesegnetheden hos lavtuddannede og ældre, navnlig gennem målrettede foranstaltninger til aktivering og livslang læring.

3.

Forbedre finansieringsmulighederne, bl.a. ved at facilitere en varig løsning for misligholdte lån og adgang til alternative finansieringskilder. Sikre fuldstændig gennemførelse af strategien for bankaktivselskabet. Nedbringe den administrative byrde, der pålægges virksomhederne som følge af reglerne om fysisk planlægning og byggetilladelser, samt sikre god ledelse af statsejede virksomheder.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2017.

På Rådets vegne

T. TÕNISTE

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  EUT C 92 af 24.3.2017, s. 1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(5)  Den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, der er genberegnet af Kommissionen efter den metode, der er aftalt i fællesskab.

(6)  De offentlige nettoudgifter består af de samlede offentlige udgifter minus renteudgifter, udgifter til Unionens programmer, som fuldt ud modsvares af Unionsmidler, og ikkediskretionære ændringer i udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse. Nationalt finansierede faste bruttoinvesteringer udjævnes over en fireårig periode. Diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden eller lovbestemte indtægtsforøgelser er medregnet. Engangsforanstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden er modregnet.

(7)  Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41).

(8)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.