15.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/15

RÅDETS HENSTILLING

af 22. maj 2017

om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring

(2017/C 189/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Kvalifikationer tjener mange forskellige formål. De signalerer over for arbejdsgivere, hvad indehaverne i princippet ved og kan gøre (»læringsresultater«). De kan være en forudsætning for at få adgang til visse lovregulerede erhverv. De hjælper uddannelsesmyndigheder og -udbydere med at afgøre, hvilket niveau og indhold af læring en person har opnået. De er også vigtige for den enkelte person som et udtryk for, hvad vedkommende har tilegnet sig. Kvalifikationer spiller derfor en vigtig rolle, idet de medvirker til at forbedre beskæftigelsesevnen, fremmer mobilitet og giver adgang til videreuddannelse.

(2)

Kvalifikationer er det formelle resultat af en kompetent myndigheds vurderings- og valideringsproces og antager ofte form af dokumenter såsom certifikater eller eksamensbeviser. De viser, at en person har opnået læringsresultater i overensstemmelse med fastsatte standarder. Disse læringsresultater kan erhverves ad mange forskellige veje i formelt, ikkeformelt og uformelt regi, både nationalt og internationalt. Oplysninger om læringsresultater bør være lettilgængelige og gennemsigtige.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (1) blev der etableret en fælles referenceramme bestående af otte kvalifikationsniveauer udtrykt som læringsresultater med stigende kompetenceniveauer. De fungerer som konverteringsredskab mellem forskellige kvalifikationssystemer og deres niveauer. Målet med den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) er at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af folks kvalifikationer.

(4)

De bredere formål med denne henstilling var at bidrage til moderniseringen af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og at forbedre beskæftigelsesevnen, mobiliteten og den sociale integration af arbejdstagere og lærende. Den havde videre til formål at bygge bro mellem formel, ikkeformel og uformel læring samt støtte valideringen af læringsresultater, som er opnået i forskellige sammenhænge.

(5)

Medlemsstaterne har udviklet eller er ved at udvikle nationale kvalifikationsrammer baseret på læringsresultater og knytter disse til EQF gennem en »henvisningsproces«. Deskriptorerne for EQF-niveauer og læringsresultater medvirker til at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af kvalifikationer i forskellige nationale systemer. De medvirker også til en generel omstilling til princippet om læringsresultater inden for uddannelse. Henvisninger til EQF bør ske gennem de nationale kvalifikationsrammer, eller, når disse ikke forefindes, de nationale kvalifikationssystemer (i det følgende benævnt »nationale kvalifikationsrammer eller -systemer«).

(6)	Kvalifikationer er mere gennemsigtige og sammenlignelige, hvis de præsenteres i dokumenter, der indeholder en henvisning til det gældende EQF-niveau og en beskrivelse af de opnåede læringsresultater.

(7)

En bred vifte af interessenter bør inddrages i gennemførelsen af EQF på unionsplan og på nationalt plan med henblik på at sikre bred støtte hertil. De vigtigste interessenter omfatter alle lærende, uddannelsesudbydere, myndigheder på kvalifikationsområdet, kvalitetssikringsorganer, arbejdsgivere, fagforeninger, industri-, handels- og håndværkskamre, organer, der medvirker i anerkendelsen af akademiske og faglige kvalifikationer, arbejdsformidlingstjenester og tjenester med ansvar for integration af migranter.

(8)

I sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 19. december 2013 om evaluering af EQF konkluderer Kommissionen, at EQF generelt er accepteret som et referencepunkt for udvikling af nationale kvalifikationsrammer, gennemførelse af læringsresultattilgangen og øgning af gennemskueligheden og anerkendelsen af færdigheder og kompetencer. Kommissionen understregede, at EU bør gøre det muligt for lærende og arbejdstagere at gøre deres færdigheder og kompetencer mere synlige, uanset hvor de har erhvervet dem.

(9)

Kommissionen konkluderede også i rapporten, at EQF-rådgivningsgruppen har ydet effektiv vejledning til de nationale henvisningsprocesser og har opbygget tillid og forståelse mellem de deltagende lande. Det blev endvidere konkluderet, at effektiviteten af EQF's nationale koordinationspunkter i vid udstrækning afhænger af, hvor tæt forbundet de er med den nationale forvaltning af henvisningsprocessen.

(10)	I betragtning af den positive evaluering af denne gruppe er videreførelsen af EQF-rådgivningsgruppen afgørende for at sikre en konsekvent, sammenhængende, gennemskuelig og samordnet gennemførelse af denne henstilling.

(11)

Gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer er en af de nye prioriteter under Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020). I rapporten fremhæves det, at EQF bør videreudvikles med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og sammenligneligheden af kvalifikationer. For så vidt angår nyligt tilkomne migranter understreger rapporten tillige, at eksisterende gennemsigtighedsinstrumenter også kan bidrage til en bedre forståelse af kvalifikationer erhvervet uden for EU i EU og omvendt.

(12)

EQF og de nationale kvalifikationsrammer eller -systemer, som har etableret henvisninger dertil, kan støtte eksisterende anerkendelsespraksis takket være den styrkede tillid til, forståelse af og sammenlignelighed af kvalifikationer, som de fremmer. Dette kan gøre det lettere at gennemføre anerkendelsesprocessen på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Overordnede kvalifikationsrammer såsom EQF kan tjene som informationsværktøjer for anerkendelsespraksis som nævnt i henstillingen om brugen af kvalifikationsrammer i anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer som vedtaget under konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen.

(13)	Nationale kvalifikationsrammer og -systemer ændres med tiden, og derfor bør henvisninger til EQF jævnligt gennemgås og ajourføres, når det er relevant.

(14)

Tillid til kvaliteten og niveauet af de kvalifikationer, som er omfattet af nationale kvalifikationsrammer eller -systemer med henvisninger til EQF (i det følgende benævnt »kvalifikationer med et EQF-niveau«), er nødvendig for at støtte lærendes og arbejdstageres mobilitet inden for og på tværs af sektorbestemte og geografiske grænser. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livsslang læring indeholdt fælles principper for kvalitetssikring inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse. De respekterede medlemsstaternes ansvar i henhold til nærhedsprincippet for kvalitetssikringsordninger, der finder anvendelse på nationale kvalifikationer. De europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse udgør fundamentet for sådanne fælles principper.

(15)	Muligheden for at udvikle et europæisk register, uden for videregående uddannelse, for organer, der overvåger kvalitetssikringssystemer med tilknytning til kvalifikationer, kan undersøges.

(16)

Meritordninger kan understøtte enkeltpersoners fremdrift i deres uddannelse ved at fremme fleksible læringsveje og gøre det lettere at skifte mellem forskellige uddannelsesniveauer og -typer og på tværs af nationale grænser, hvilket giver lærende mulighed for at akkumulere og overføre forskellige læringsresultater erhvervet i forskellige læringssammenhænge, herunder online, ikkeformel og uformel læring. Læringsresultattilgangen kan også fremme udformningen, leveringen og vurderingen af komplette kvalifikationer eller dele af kvalifikationer.

(17)

Meritordninger på både nationalt og europæisk plan gennemføres inden for institutionelle rammer såsom videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. På europæisk plan er det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem blevet udviklet for videregående uddannelser inden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelse. For så vidt angår erhvervsuddannelse er det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse under udvikling i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) (2). Forbindelser mellem nationale kvalifikationsrammer og meritordninger kan i givet fald fremmes.

(18)

Selv om der er bestemmelser i EU-retten om lovlig migration og asyl om ligebehandling i forhold til nationale borgere i form af anerkendelse af kvalifikationer og endog for foranstaltninger, der kan lette sagen, for så vidt angår personer med international beskyttelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (3), er tredjelandsstatsborgere med en videregående uddannelse fortsat i vid udstrækning overkvalificerede og underbeskæftigede. Samarbejde mellem EU og tredjelande med hensyn til at gøre kvalifikationer mere gennemsigtige kan fremme integrationen af migranter på EU's arbejdsmarkeder. De voksende migrationsstrømme til og fra EU forstærker behovet for en bedre forståelse af og fair anerkendelse af kvalifikationer, der er tildelt uden for EU.

(19)

De vigtigste elementer i EQF, nemlig dens læringsresultattilgang, definitionen af niveaudeskriptorer og oprettelsen af henvisningskriterier som udviklet af EQF-rådgivningsgruppen, har været en inspirationskilde for udvikling af nationale og regionale kvalifikationsrammer i hele verden. Flere og flere tredjelande og regioner ønsker tættere forbindelse mellem deres kvalifikationsrammer og EQF.

(20)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (4) kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte fælles uddannelsesrammer for lovregulerede erhverv i form af minimumsviden, -færdigheder og -kompetencer. De fælles uddannelsesrammer skal baseres på niveauerne i EQF. Henvisninger til EQF-niveauer i kvalifikationer må ikke påvirke adgangen til arbejdsmarkedet, hvor erhvervskvalifikationer anerkendes i henhold til direktiv 2005/36/EF.

(21)

I referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser fastsættes deskriptorer for den korte cyklus (der kan være knyttet til eller befinde sig i den første cyklus) og for den første, anden og tredje cyklus af videregående uddannelse. Hver cyklusdeskriptor indeholder en beskrivelse af de resultater og evner, der er knyttet til de kvalifikationer, der er tildelt ved slutningen af den pågældende cyklus. EQF er forenelig med referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser og dens cyklusdeskriptorer. Den korte cyklus (der kan være knyttet til eller befinde sig i den første cyklus) og den første, anden og tredje cyklus i referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser svarer til EQF-niveau 5-8.

(22)	Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF (5) gør det lettere for folk at gøre rede for deres færdigheder, kompetencer og kvalifikationer.

(23)

Et europæisk klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO) er under udvikling i Kommissionen. Hvis det anvendes på frivillig basis, kan det understøtte en bedre forbindelse mellem uddannelse og beskæftigelse. De data, som medlemsstaterne har udarbejdet i forbindelse med EQF, kan tjene som input for denne klassificering.

(24)

Oplysninger om processen for etablering af henvisninger fra nationale kvalifikationsrammer eller -systemer til EQF og om kvalifikationer med et EQF-niveau bør være let tilgængelige for offentligheden. Anvendelsen af fælles datastrukturer og -formater ville bidrage til at nå dette mål. Det ville også fremme forståelsen og anvendelsen af offentliggjorte oplysninger om kvalifikationer.

(25)

Der bør være sammenhæng, komplementaritet og synergier på nationalt plan og på EU-plan mellem gennemførelsen af EQF, nationale kvalifikationsrammer eller -systemer og værktøjer, der anvendes til at sikre gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, herunder værktøjer til kvalitetssikring, meritakkumulering og -overførsel og værktøjer udviklet inden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelse vedrørende gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder, kompetencer og kvalifikationer.

(26)	Udviklingen af EQF bør være i fuld overensstemmelse med eksisterende europæisk samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse under den strategiske ramme ET 2020 og fremtidige europæiske strategiske ET-rammer.

(27)	Denne henstilling erstatter eller definerer ikke nationale kvalifikationsrammer eller -systemer. EQF beskriver ikke specifikke kvalifikationer eller en persons kompetencer, og særlige kvalifikationer bør have henvisning til det relevante EQF-niveau via de relevante nationale kvalifikationssystemer.

(28)	I nærværende henstilling konsolideres EQF som en fælles referenceramme bestående af otte niveauer udtrykt som læringsresultater, der fungerer som konverteringsredskab mellem forskellige kvalifikationsrammer og -systemer og deres niveauer.

(29)

Denne henstilling er på grund af sin ikkebindende natur i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet og støtter og supplerer medlemsstaternes aktiviteter ved at fremme yderligere samarbejde mellem dem for at øge gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af folks kvalifikationer. Den bør gennemføres i overensstemmelse med national ret og praksis,

HENSTILLER, AT MEDLEMSSTATERNE I OVERENSSTEMMELSE MED NATIONALE FORHOLD:

anvender EQF som reference for nationale kvalifikationsrammer eller -systemer og til at sammenligne alle typer og niveauer af kvalifikationer i Unionen, som er en del af nationale kvalifikationsrammer eller -systemer, navnlig ved at henvise deres kvalifikationsniveauer til de EQF-niveauer, der er fastsat i bilag II, og ved brug af kriterierne i bilag III

i givet fald gennemgår og ajourfører henvisningerne fra niveauer i deres nationale kvalifikationsrammer eller -systemer til de EQF-niveauer, der er fastsat i bilag II, og ved brug af kriterierne i bilag III under behørigt hensyn til de nationale forhold

sikrer, at kvalifikationer med et EQF-niveau er i overensstemmelse med de fælles kvalitetssikringsprincipper fastsat i bilag IV, uden at det berører de nationale kvalitetssikringsprincipper, der finder anvendelse på nationale kvalifikationer

hvor det er relevant, fremmer forbindelser mellem meritordninger og nationale kvalifikationsrammer eller -systemer under hensyntagen til de fælles principper for meritordninger, der er fastsat i bilag V, uden at det berører nationale beslutninger om at i) gøre brug af meritordninger og ii) knytte dem til nationale kvalifikationsrammer eller -systemer. Disse fælles principper vil ikke føre til automatisk anerkendelse af kvalifikationer

hvor det er relevant, træffer foranstaltninger, så alle nye kvalifikationsdokumenter, der er udstedt af de kompetente myndigheder (f.eks. certifikater, eksamensbeviser, tillæg til certifikater/eksamensbeviser), og/eller registre over kvalifikationer indeholder en klar henvisning til det relevante EQF-niveau

offentliggør resultaterne af henvisningsprocessen på nationalt plan og EU-plan og i givet fald sikrer, at oplysninger om kvalifikationer og deres læringsresultater er tilgængelige og offentlige, ved brug af datafelterne i overensstemmelse med bilag VI

tilskynder arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger, uddannelsesudbydere, kvalitetssikringsorganer og offentlige myndigheder til at anvende EQF med henblik på at støtte sammenligningen af kvalifikationer og gennemsigtigheden af deres læringsresultater

sikrer videreførelse og koordinering af opgaver, der gennemføres af de nationale koordinationspunkter for EQF (EQF NCP). EQF NCP's hovedopgaver er at støtte de nationale myndigheder i etableringen af henvisninger fra nationale kvalifikationsrammer eller -systemer til EQF og at bringe EQF tættere på enkeltpersoner og organisationer,

HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN I SAMARBEJDE MED MEDLEMSSTATERNE OG INTERESSENTER I EQF-RÅDGIVNINGSGRUPPEN:

at støtte en ensartet videre gennemførelse af EQF på tværs af medlemsstaterne ved at sammenligne og drøfte de metoder, der anvendes til at angive niveauer for kvalifikationer i nationale kvalifikationsrammer eller -systemer under behørigt hensyn til de nationale forhold

10.

under behørigt hensyn til nationale forhold at støtte udviklingen af metoder til beskrivelse, anvendelse og angivelse af læringsresultater med henblik på at øge gennemsigtigheden og forståelsen og sammenligneligheden af kvalifikationer

11.

at støtte indførelsen af frivillige procedurer om angivelse af internationale kvalifikationer gennem nationale kvalifikationsrammer eller -systemer og udveksling af oplysninger og konsultationer mellem medlemsstaterne om disse procedurer for at sikre ensartethed

12.

at udvikle vejledning i kommunikation om EQF, særlig hvordan EQF-niveauer skal opstilles på nye certifikater, eksamensbeviser og tillæg og/eller registre over kvalifikationer i overensstemmelse med nationale systemer og regler om certifikater og eksamensbeviser

13.

at undersøge mulighederne for udvikling og anvendelse af kriterier og procedurer, så der i overensstemmelse med internationale aftaler sikres sammenligning af tredjelandes nationale og regionale kvalifikationsrammer med EQF

14.

at etablere peerlæring og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og, hvor det er hensigtsmæssigt, at lette peerrådgivning efter anmodning fra medlemsstaterne,

HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN:

15.

at sikre, at gennemførelsen af denne henstilling støttes gennem foranstaltninger, som finansieres af de relevante EU-programmer

16.

at sikre en effektiv styring af gennemførelsen af EQF ved at opretholde og fuldt ud støtte EQF-rådgivningsgruppen, der blev oprettet i 2009, bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og andre deltagende lande, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter, hvor det er relevant. EQF-rådgivningsgruppen bør sikre overordnet sammenhæng og fremme gennemsigtighed og tillid til processen med at etablere henvisninger fra nationale kvalifikationsrammer eller -systemer til EQF

17.

at rapportere om fremskridt efter vedtagelsen af nærværende henstilling for så vidt angår de relevante uddannelses- og beskæftigelsespolitiske rammer

18.

i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af de berørte interessenter at vurdere og evaluere foranstaltninger, der træffes i medfør af nærværende henstilling, og senest i 2022 at aflægge rapport til Rådet om de opnåede erfaringer og følgerne for fremtiden, herunder om nødvendigt en eventuel genovervejelse og revision af denne henstilling.

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring ophæves.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 2017.

På Rådets vegne

E. BARTOLO

Formand

(1) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.

(2) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).

BILAG I

Definitioner

I denne henstilling forstås ved:

a)	»kvalifikation«: et formelt anerkendt resultat af en evaluerings- og valideringsproces, der opnås, når en kompetent myndighed fastslår, at en bestemt person har opnået læringsresultater i henhold til bestemte standarder

»nationalt kvalifikationssystem«: alle aspekter af en medlemsstats aktivitet, der vedrører anerkendelse af læring og andre mekanismer, der knytter uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Dette omfatter udvikling og gennemførelse af institutionelle ordninger og processer vedrørende kvalitetssikring, evaluering og tildeling af kvalifikationer. Et nationalt kvalifikationssystem kan bestå af flere delsystemer og kan omfatte en national kvalifikationsramme

»national kvalifikationsramme«: et instrument til klassificering af kvalifikationer i henhold til et sæt kriterier for specifikke læringsniveauer, som sigter på at integrere og koordinere nationale delsystemer for kvalifikationer og forbedre kvalifikationernes gennemsigtighed, tilgængelighed, fremdrift og kvalitet i forhold til arbejdsmarkedet og civilsamfundet

»international kvalifikation«: en kvalifikation, der er tildelt af et lovligt oprettet internationalt organ (forening, organisation, sektor eller virksomhed) eller af et nationalt organ, der handler på vegne af et internationalt organ, som anvendes i mere end ét land, og som omfatter læringsresultater vurderet med henvisning til standarder, der er etableret af et internationalt organ

e)	»læringsresultater«: en opgørelse over hvad en lærende ved, forstår og er i stand til at udføre efter en afsluttet læringsproces, og som defineres i form af viden, færdigheder og ansvar og selvstændighed

f)	»viden«: resultatet af en assimilering af information gennem læring. Viden er den samling fakta, principper, teorier og praksis, der vedrører et arbejds- eller studieområde. I forbindelse med EQF beskrives viden som teoretisk og/eller faktuel

g)	»færdigheder«: evnen til at anvende viden og knowhow til at udføre opgaver og løse problemer. I EQF beskrives færdigheder som kognitive (herunder brug af logisk, intuitiv og kreativ tænkning) eller praktiske (brug af praktisk håndelag og af metoder, materialer, værktøjer og instrumenter)

h)	»ansvar og selvstændighed«: den lærendes evne til selvstændigt og ansvarligt at anvende viden og færdigheder

i)	»kompetence«: en dokumenteret evne til at anvende viden, færdigheder og personlige, sociale og/eller metodologiske evner i arbejds- eller studiesituationer og i faglig og personlig udvikling

»validering af ikkeformel og uformel læring«: den proces, hvorved en kompetent myndighed bekræfter, at en person har opnået læringsresultater i ikkeformelle og uformelle læringssituationer målt i forhold til en relevant standard, og som består af følgende fire adskilte faser: identifikation gennem kortlægning af en persons særlige erfaring, dokumentation, der viser en persons erfaringer, en formel vurdering af de erfaringer og certificering af resultaterne af vurderingen, som kan føre til en delvis eller fuld kvalifikation

»formel anerkendelse af læringsresultater«: den proces, hvorved en kompetent myndighed tildeler officiel status til opnåede læringsresultater med henblik på videregående studier eller beskæftigelse, gennem i) tildeling af kvalifikationer (certifikater, eksamensbeviser eller titler), ii) validering af ikkeformel og uformel læring, iii) tildeling af ækvivalens, merit eller dispensation

»merit«: bekræftelse af, at en del af en kvalifikation bestående af et sammenhængende sæt læringsresultater er blevet vurderet og valideret af en kompetent myndighed i forhold til en fastsat standard; merit tildeles af kompetente myndigheder, når en person har opnået de fastsatte læringsresultater, som er dokumenteret ved relevante vurderinger og kan udtrykkes som en kvantitativ værdi (f.eks. meritter eller meritpoint), som viser den anslåede arbejdsbyrde, der typisk kræves af en person, for at denne kan opnå de pågældende læringsresultater

»meritordninger«: et gennemsigtighedsværktøj til at lette anerkendelse af merit(ter). Sådanne ordninger kan bl.a. omfatte ækvivalenser, undtagelser, enheder/moduler, der kan akkumuleres og overføres, autonomi for udbydere, der individuelt kan tilpasse forløb, og validering af ikkeformel og uformel læring

n)	»meritoverførsel«: den proces, der giver personer, som har akkumuleret merit i en sammenhæng, mulighed for at få den vurderet og anerkendt i en anden sammenhæng.

BILAG II

Deskriptorer til definition af niveauerne i den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)

Hvert af de otte niveauer er defineret ved et sæt deskriptorer, der angiver de læringsresultater, som er relevante for kvalifikationer på det pågældende niveau i ethvert kvalifikationssystem.
	Viden	Færdigheder	Ansvar og selvstændighed
	I forbindelse med EQF beskrives viden som teoretisk og/eller faktuel.	I forbindelse med EQF beskrives færdigheder som kognitive (herunder brug af logisk, intuitiv og kreativ tænkning) og praktiske (brug af praktisk håndelag og af metoder, materialer, værktøjer og instrumenter).	I forbindelse med EQF beskrives ansvar og selvstændighed som den lærendes evne til selvstændigt og ansvarligt at anvende viden og færdigheder.
Niveau 1 De for niveau 1 relevante læringsresultater er:	generel grundlæggende viden	grundlæggende færdigheder til at udføre simple opgaver	arbejde eller studere under direkte opsyn under strukturerede forhold
Niveau 2 De for niveau 2 relevante læringsresultater er:	faktuel grundlæggende viden inden for et arbejds- eller studieområde	kognitive eller praktiske grundlæggende færdigheder, der kræves for at anvende relevant information med henblik på at udføre opgaver og løse rutineprægede problemer ved hjælp af simple regler og værktøjer	arbejde eller studere under opsyn med en vis grad af selvstændighed
Niveau 3 De for niveau 3 relevante læringsresultater er:	viden om fakta, principper, processer og generelle begreber inden for et arbejds- eller studieområde	et sæt kognitive og praktiske færdigheder, der kræves for at udføre opgaver og løse problemer ved at udvælge og anvende grundlæggende metoder, værktøjer, materialer og information	tage ansvaret for færdiggørelsen af arbejds- eller studieopgaver tilpasse egen adfærd til omstændigheder i løsning af problemer
Niveau 4 De for niveau 4 relevante læringsresultater er:	faktuel og teoretisk viden i en bredere kontekst inden for et arbejds- eller studieområde	et sæt kognitive og praktiske færdigheder, der kræves for at finde løsninger på specifikke problemer inden for et arbejds- eller studieområde	udøve selvledelse inden for arbejds- eller studierammer, der normalt er forudsigelige, men som er genstand for forandringer overvåge rutinearbejde, der udføres af andre personer, tage en del af ansvaret for evaluering og forbedring af arbejds- og studieaktiviteter
Niveau 5 (*1) De for niveau 5 relevante læringsresultater er:	alsidig, specialiseret, faktuel og teoretisk viden inden for et arbejds- eller studieområde og bevidsthed om grænserne for denne viden	et alsidigt sæt kognitive og praktiske færdigheder, der kræves for at udvikle kreative løsninger på abstrakte problemer	udøve ledelse og supervision i forbindelse med arbejds- eller studieaktiviteter, hvor der sker uforudsigelige ændringer evaluere og udvikle egne og andres præstationer
Niveau 6 (*2) De for niveau 6 relevante læringsresultater er:	avanceret viden inden for et arbejds- eller studieområde, der omfatter kritisk forståelse af teorier og principper	avancerede færdigheder, der afspejler professionalisme og nytænkning, som kræves for at løse komplekse og uforudsigelige problemer inden for et specialiseret arbejds- eller studieområde	forvalte komplekse tekniske eller faglige aktiviteter eller projekter og tage ansvaret for at træffe beslutninger i uforudsigelige arbejds- eller studiesituationer tage ansvaret for forvaltningen af enkeltpersoners eller gruppers faglige udvikling
Niveau 7 (*3) De for niveau 7 relevante læringsresultater er:	højt specialiseret viden, hvoraf en del er på forkant med udviklingen inden for et arbejds- eller studieområde, som basis for nytænkning og/eller forskning kritisk opmærksomhed på viden på et område og ved grænsefladen mellem flere områder	specialiserede færdigheder til problemløsning, der kræves inden for forskning og/eller innovation, med henblik på at udvikle ny viden og nye procedurer og integrere viden fra forskellige områder	forvalte og ændre arbejds- eller studiesituationer, der er komplekse, uforudsigelige og kræver nye strategiske fremgangsmåder tage ansvaret for at bidrage til faglig viden og praksis og/eller for at evaluere gruppers strategiske præstationer
Niveau 8 (*4) De for niveau 8 relevante læringsresultater er:	viden på den absolutte forkant med udviklingen inden for et arbejds- eller studieområde og ved grænsefladen mellem områder	de mest avancerede og specialiserede færdigheder og teknikker, herunder syntese og evaluering, der kræves for at løse kritiske problemer inden for forskning og/eller innovation, og for at udvide og omdefinere eksisterende viden eller faglig praksis	udvise betydelig myndighed, innovation, selvstændighed, videnskabelig og faglig integritet samt vedvarende forpligtelse til udviklingen af nye ideer eller processer, der er på forkant med udviklingen inden for flere arbejds- eller studieområder, herunder forskning
I referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser fastsættes deskriptorer for tre cyklusser, som ministrene med ansvar for videregående uddannelse godkendte på mødet i maj 2005 i Bergen inden for rammerne af Bolognaprocessen. Hver cyklusdeskriptor indeholder en generisk definition af de typiske forventninger til resultater og evner i forhold til de kvalifikationer, der afspejler afslutningen på den pågældende cyklus.

(*1) Deskriptoren for den korte cyklus, som er udviklet inden for rammerne af det fælles kvalitetsinitiativ som led i Bolognaprocessen (der kan være i eller knyttet til den første cyklus), svarer til læringsresultaterne for EQF-niveau 5.

(*2) Deskriptoren for den første cyklus svarer til læringsresultaterne for EQF-niveau 6.

(*3) Deskriptoren for den anden cyklus svarer til læringsresultaterne for EQF-niveau 7.

(*4) Deskriptoren for den tredje cyklus svarer til læringsresultaterne for EQF-niveau 8.

BILAG III

Kriterier og procedurer for etablering af henvisninger fra nationale kvalifikationsrammer eller -systemer til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)

1.	Ansvarsområderne og/eller den retlige kompetence for alle relevante nationale organer, der er involveret i henvisningsprocessen, fastlægges klart og offentliggøres af de kompetente myndigheder.

2.	Der er en klar og påviselig forbindelse mellem kvalifikationsniveauerne i de nationale kvalifikationsrammer eller -systemer og EQF's niveaudeskriptorer.

3.	De nationale kvalifikationsrammer eller -systemer og deres tilknyttede kvalifikationer er baseret på princippet for og målet med læringsresultater og vedrører ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring og i givet fald meritordninger.

4.	Procedurerne for medtagelse af kvalifikationer i nationale kvalifikationsrammer eller for beskrivelse af kvalifikationers position i det nationale kvalifikationssystem er gennemsigtige.

5.	De nationale kvalitetssikringssystemer på uddannelsesområdet henviser til de nationale kvalifikationsrammer eller -systemer og er i overensstemmelse med de kvalitetssikringsprincipper, der er anført i denne henstillings bilag IV.

6.	Henvisningsprocessen skal omfatte de relevante kvalitetssikringsorganers udtrykkelige bekræftelse af, at henvisningsrapporten er i overensstemmelse med de relevante nationale kvalitetssikringsordninger, -bestemmelser og -praksisser.

7.	Henvisningsprocessen skal inddrage internationale eksperter, og henvisningsrapporterne skal indeholde en skriftlig erklæring vedrørende henvisningsprocessen fra mindst to internationale eksperter fra to forskellige lande.

Den kompetente myndighed eller de kompetente myndigheder skal certificere etableringen af henvisninger mellem de nationale kvalifikationsrammer eller -systemer og EQF. En omfattende rapport, som angiver henvisningerne og dokumentationen herfor, skal offentliggøres af de kompetente myndigheder, herunder EQF's nationale koordinationspunkter, og skal indeholde en særskilt redegørelse for hvert kriterium. Den samme rapport kan anvendes til selvcertificering i forhold til referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser i overensstemmelse med denne rammes kriterier for selvcertificering.

9.	Medlemsstaterne og andre deltagende lande skal senest seks måneder efter henvisning til eller opdatering af henvisningsrapporten offentliggøre henvisningsrapporten sammen med relevante oplysninger til brug for sammenligninger på den relevante europæiske portal.

10.

Med hensyn til henvisningsprocessen bør alle nyudstedte dokumenter, der vedrører kvalifikationer, der er en del af de nationale kvalifikationsrammer eller -systemer (f.eks. certifikater, eksamensbeviser, tillæg til certifikater, tillæg til eksamensbeviser) og/eller kvalifikationsregistre, der udstedes af kompetente myndigheder, indeholde en klar henvisning i form af nationale kvalifikationsrammer eller -systemer til det relevante EQF-niveau.

BILAG IV

Kvalitetssikringsprincipper for kvalifikationer, som er en del af nationale kvalifikationsrammer eller -systemer, der henviser til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)

Alle kvalifikationer med et EQF-niveau bør kvalitetssikres for at styrke tilliden til deres kvalitet og niveau.

I overensstemmelse med nationale forhold og under hensyntagen til sektorbestemte forskelle bør kvalitetssikring af kvalifikationer med et EQF-niveau (1) (2):

1.	omhandle udformningen af kvalifikationer og anvendelsen af læringsresultattilgangen

2.	sikre gyldig og pålidelig vurdering i overensstemmelse med fastsatte og gennemsigtige standarder baseret på læringsresultater og omhandle certificeringsprocessen

3.	omfatte feedbackmekanismer og procedurer for løbende forbedring

4.	inddrage alle relevante interessenter i alle faser af processen

5.	bestå af sammenhængende evalueringsmetoder, der forbinder selvevaluering og ekstern kontrol

6.	være en integreret del af den interne forvaltning, herunder udliciterede aktiviteter, i organer, der udsteder kvalifikationer med et EQF-niveau

7.	være baseret på klare og målbare mål, standarder og retningslinjer

8.	understøttes af hensigtsmæssige ressourcer

9.	omfatte en regelmæssig evaluering af eksisterende eksterne kontrolorganer eller -agenturer, der foretager kvalitetssikring

10.	omfatte elektronisk adgang til evalueringsresultater.

(1) Disse fælles principper er fuldt forenelige med de europæiske standarder og retningslinjer (ESG) for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse og med den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET).

(2) Afhængigt af nationale forhold er det ikke sikkert, at disse principper finder anvendelse på almen uddannelse.

BILAG V

Principper for meritordninger vedrørende nationale kvalifikationsrammer eller -systemer, der henviser til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) (1)

EQF og nationale kvalifikationsrammer eller -systemer bør ved hjælp af læringsresultattilgangen bedre støtte personer i) mellem forskellige niveauer af uddannelse, ii) inden for og mellem uddannelsessektorer, iii) mellem uddannelse og arbejdsmarkedet og iv) inden for og på tværs af grænser. Med forbehold af nationale afgørelser om at i) gøre brug af meritordninger og ii) knytte dem til nationale kvalifikationsrammer eller -systemer bør forskellige meritordninger, hvor det er relevant, fungere sammen med nationale kvalifikationsrammer eller -systemer for at støtte overgange og lette fremdrift. Til dette formål bør meritordninger, der vedrører nationale kvalifikationsrammer eller -systemer, hvor det er relevant, overholde følgende principper:

1.	Meritordninger bør støtte fleksible læringsveje til gavn for den enkelte lærende.

2.	Når kvalifikationer udformes og udvikles, bør læringsresultattilgangen anvendes systematisk til at lette overførsel af (dele af) kvalifikationer og fremdrift i læring.

3.	Meritordninger bør lette overførsel af læringsresultater og lærendes fremdrift på tværs af institutionelle og nationale grænser.

4.	Meritordninger bør understøttes af udtrykkelig og gennemsigtig kvalitetssikring.

5.	Den merit, som en person har opnået, bør være dokumenteret og angive de opnåede læringsresultater, navnet på den kompetente merittildelende institution og givet fald den tilknyttede meritværdi.

6.	Man bør søge efter synergi mellem meritoverførsels- og akkumuleringssystemer og ordninger for validering af forudgående læring, og disse systemer og ordninger bør samarbejde om at lette og fremme overførsel og fremdrift.

7.	Meritordninger bør udvikles og forbedres gennem samarbejde mellem interessenter på passende nationalt plan og EU-plan.

(1) Disse fælles principper er fuldt forenelige med det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET).

BILAG VI

Elementer til datafelter til elektronisk offentliggørelse af oplysninger om kvalifikationer med et EQF-niveau

DATA			Påkrævet/valgfri
Titel på kvalifikation			Påkrævet
Felt (*1)			Påkrævet
Land/region (kode)			Påkrævet
EQF-niveau			Påkrævet
Beskrivelse af kvalifikationen (*3)	Enten	Viden	Påkrævet
		Færdigheder	Påkrævet
		Ansvar og selvstændighed	Påkrævet
	Eller	Tekstfelt, hvor det beskrives, hvad den lærende forventes at vide, forstå og kunne gøre	Påkrævet
Tildelende organ eller kompetent myndighed (*2)			Påkrævet
Meritpoint/vejledende timetal for at opnå læringsresultater			Valgfrit
Interne kvalitetssikringsprocesser			Valgfrit
Ekstern kvalitetssikring/tilsynsorgan			Valgfrit
Yderligere oplysninger om kvalifikationen			Valgfrit
Informationskilde			Valgfrit
Link til relevante tillæg			Valgfrit
Kvalifikationens webadresse			Valgfrit
Informationssprog (kode)			Valgfrit
Optagelseskrav			Valgfrit
Udløbsdato (hvis relevant)			Valgfrit
Muligheder for at opnå kvalifikationen			Valgfrit
Forhold til erhverv eller erhvervsområder			Valgfri

(*1) ISCED-klassifikation af undervisningsområder 2013.

(*2) Oplysningerne om det tildelende organ eller den kompetente myndighed skal som minimum gøre det muligt at finde oplysninger herom, hvilket kan omfatte navnet på det tildelende organ eller den kompetente myndighed, eller, hvis det er relevant, navnet på gruppen af tildelende organer eller kompetente myndigheder med webadresse eller kontaktoplysninger.

(*3) Denne beskrivelse skal bestå af åbne tekstfelter uden foreskrevet anvendelse af standardterminologi og uden forpligtelse for medlemsstaterne til at oversætte beskrivelsen til andre EU-sprog.