14.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2244

af 13. december 2016

om ændring af forordning (EF) nr. 1979/2006 for så vidt angår importtoldkontingenter for svampekonserves med oprindelse i Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/1972, (EØF) nr. 234/1979, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1979/2006 (2) omhandler åbning og forvaltning af toldkontingenter for svampekonserves af slægten Agaricus henhørende under KN-kode 0711 51 00, 2003 10 20 og 2003 10 30 (i det følgende benævnt »svampekonserves«) importeret fra tredjelande.

(2)

I aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) 1994, for så vidt angår ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens lister i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som er godkendt ved Rådets afgørelse (EU) 2016/243 (3), fastsættes en forhøjelse på 650 ton (drænet nettovægt) af EU's toldkontingent for svampekonserves med oprindelse i Kina.

(3)

Forhøjelsen af toldkontingentet bør afspejles i bilag I til forordning (EF) nr. 1979/2006.

(4)

Forordning (EF) nr. 1979/2006 bør derfor ændres.

(5)

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina blev godkendt af Rådet den 18. oktober 2016 (4). I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1979/2006 skal importører indgive deres licensansøgninger i løbet af de fem første arbejdsdage i januar. Det er derfor hensigtsmæssigt, at denne forordning finder anvendelse fra den 1. januar 2017.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EF) nr. 1979/2006

Bilag I til forordning (EF) nr. 1979/2006 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1979/2006 af 22. december 2006 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for svampekonserves fra tredjelande (EUT L 368 af 23.12.2006, s. 91).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2016/243 af 12. februar 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 45 af 20.2.2016, s. 12).

(4)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1885 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kina i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens toldtarif i tilslutning til landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 291 af 26.10.2016, s. 7).


BILAG

»BILAG I

Omfanget af og løbenummer og anvendelsesperiode for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede toldkontingenter i t (drænet nettovægt))

Oprindelsesland

Løbenumre

1. januar til 31. december hvert år

Kina

Traditionelle importører: 09.4157

30 400

Nye importører: 09.4193

Andre tredjelande

Traditionelle importører: 09.4158

5 030 «

Nye importører: 09.4194