11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/61


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/350

af 25. februar 2016

om indgåelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 74 og artikel 78, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/185/EU (1) blev ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (»ordningen«) undertegnet den 11. februar 2014, med forbehold af dens indgåelse.

(2)

Ordningen bør godkendes.

(3)

Som anført i betragtning 21 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 (2) deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen af denne forordning og er bundet heraf. De bør derfor give artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 439/2010 virkning ved at deltage i denne afgørelse. Det Forenede Kongerige og Irland deltager derfor i denne afgørelse.

(4)

Som anført i betragtning 22 til forordning (EU) nr. 439/2010 deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning og er ikke bundet heraf. Danmark deltager derfor ikke i denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til ordningen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet foretager på Unionens vegne den underretning, der er omhandlet i ordningens artikel 13, stk. 1 (3).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2016.

På Rådets vegne

K.H.D.M. DIJKHOFF

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/185/EU af 11. februar 2014 om undertegnelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (EUT L 102 af 5.4.2014, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).

(3)  Datoen for ordningens ikrafttræden vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.