18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/52


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2381

af 17. december 2015

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) for så vidt angår indberetningen af tidsrækker for den nye regionale opdeling

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (1), særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1059/2003 udgør retsgrundlaget for den regionale nomenklatur i forbindelse med indsamling, udarbejdelse og formidling af harmoniseret regionalstatistik i Unionen.

(2)

Når der foretages en ændring i NUTS-nomenklaturen, skal den berørte medlemsstat i henhold til artikel 5, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1059/2003 meddele Kommissionen tidsrækkerne for den nye regionale opdeling til afløsning for allerede indberettede data. Fortegnelsen over tidsrækkerne og deres længde skal udarbejdes af Kommissionen under hensyntagen til, hvorvidt det er muligt at levere dem. Disse tidsrækker skal fremlægges inden to år efter ændringen i NUTS-nomenklaturen.

(3)

NUTS-nomenklaturen er ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1319/2013 (2) med virkning fra den 1. januar 2015 og Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 (3) med virkning fra den 1. januar 2016.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen tidsrækkerne for den nye regionale opdeling i henhold til listen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2015

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1319/2013 af 9. december 2013 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 342 af 18.12.2013, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 af 8. august 2014 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 241 af 13.8.2014, s. 1).


BILAG

År, hvor indberetningen påbegyndes, opdelt efter statistisk område

Område

NUTS-niveau 2

NUTS-niveau 3

Landbrug — landbrugsregnskaber

2007 (1)

 

Landbrug — husdyrbestande

2010

 

Landbrug — vegetabilsk produktion

2007

 

Landbrug — mælkeproduktion

2010

 

Landbrug — landbrugsbedrifters struktur

2010

2010 (1)

Demografi — befolkning, levende fødsler, dødsfald

1990 (2)

1990 (2)

Arbejdsmarked — beskæftigelse, arbejdsløshed

2010

2010 (1)

Miljø — affaldsbehandlingsanlæg

2010

 

Sundhed — dødsårsager

1994 (3)

 

Sundhed — infrastruktur

1993 (1)

 

Sundhed — patienter

2000 (1)

 

Informationssamfundet

2010 (1)

 

Regionalregnskaber — husholdningernes konti

2000

 

Regionalregnskaber — regionale konti

2000

2000

Videnskab og teknologi — FoU-udgifter og FoU-personale

2011

 

Turisme

2012

 


(1)  Indberetning er ikke obligatorisk.

(2)  Indberetning er ikke obligatorisk for referenceårene 1990-2012.

(3)  Indberetning er ikke obligatorisk for referenceårene 1994-2010.