11.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/32


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2003

af 10. november 2015

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 af 21. april 2004 om EF-statistikker om informationssamfundet (1), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 808/2004 fastlægges der fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om informationssamfundet.

(2)

Det er nødvendigt med gennemførelsesforanstaltninger for at fastslå, hvilke data der skal leveres til udarbejdelse af statistikker i modul 1: »virksomheder og informationssamfundet« og modul 2: »privatpersoner, husstande og informationssamfundet«, og for at fastsætte fristerne for indberetning af dataene.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De data, som skal indberettes med henblik på udarbejdelse af de europæiske statistikker om informationssamfundet, jf. artikel 3, stk. 2, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 808/2004, er fastlagt i modul 1: »virksomheder og informationssamfundet« i bilag I og modul 2: »privatpersoner, husstande og informationssamfundet« i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49.


BILAG I

Modul 1: virksomheder og informationssamfundet

A.   Emner og variabler

1)

Fra listen i bilag I til forordning (EF) nr. 808/2004 udvælges følgende emner for referenceåret 2016:

a)

IKT-systemer og deres anvendelse i virksomhederne

b)

virksomhedernes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk

c)

e-handel

d)

e-businessprocesser og organisatoriske aspekter

e)

IKT-kompetence i virksomhederne og behovet for IKT-færdigheder

f)

hindringer for anvendelsen af IKT, internettet og andre elektroniske netværk samt e-handel og e-businessprocesser

g)

adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid.

2)

Følgende virksomhedsvariabler indsamles:

a)

IKT-systemer og deres anvendelse i virksomhederne

i)

for alle virksomheder:

computeranvendelse

ii)

for virksomheder, der anvender computere:

(frivillig) antal ansatte eller procentdel af det samlede antal ansatte, der anvender computere til erhvervsmæssige formål.

b)

Virksomhedernes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk

i)

for virksomheder, der anvender computere:

internetadgang

udstedelse eller fremsendelse af fakturaer

ii)

for virksomheder, der har adgang til internettet:

antal ansatte eller procentdel af det samlede antal ansatte, der anvender computere med internetadgang til erhvervsmæssige formål

internetforbindelse: DSL eller anden type fast bredbåndsforbindelse

internetforbindelse: mobil bredbåndsforbindelse over mobiltelefonnettet (»3G« eller »4G«) via bærbart udstyr

(frivillig) internetforbindelse: mobil bredbåndsforbindelse over mobiltelefonnettet (»3G« eller »4G«) via bærbar computer

(frivillig) internetforbindelse: mobil bredbåndsforbindelse over mobiltelefonnettet (»3G« eller »4G«) via andet bærbart udstyr såsom smartphones

antal ansatte eller procentdel af det samlede antal ansatte, der bruger bærbart udstyr, som virksomheden stiller til rådighed, og som giver adgang til internettet over mobiltelefonnettet, til erhvervsmæssige formål

ansattes adgang til bærbart udstyr, som giver adgang til mobil internetforbindelse, til erhvervsmæssige formål

har et websted

brug af sociale netværk, der ikke udelukkende anvendes til at poste betalte annoncer

brug af virksomhedsblogs eller -mikroblogs, der ikke udelukkende anvendes til at poste betalte annoncer

brug af websteder for deling af multimedieindhold, der ikke udelukkende anvendes til at poste betalte annoncer

brug af wikibaseret videndelingsværktøj, der ikke udelukkende anvendes til at poste betalte annoncer

iii)

for virksomheder, der har DSL eller anden type fast bredbåndsforbindelse til internettet:

højeste kontraktlige downloadhastighed for virksomhedens hurtigste, faste internetforbindelse i Mbit/s i intervallerne: [0,< 2], [2,< 10], [10,< 30], [30,< 100], [≥100]

iv)

for virksomheder, der har et websted, oplysninger om adgang til følgende faciliteter:

beskrivelse af varer eller tjenesteydelser, prislister

onlinebestilling, -reservation eller -booking

besøgende på webstedet kan selv sammensætte eller formgive varer eller tjenesteydelser

mulighed for at følge eller se status for afgivne ordrer

personaliseret indhold på webstedet for regelmæssige/tilbagevendende besøgende

links eller referencer til virksomhedens profil på sociale medier

(frivillig) stillingstilbud eller onlineindgivelse af jobansøgninger

v)

for virksomheder, som tilbyder de ansatte adgang til bærbart udstyr med mobil internetforbindelse til erhvervsmæssige formål:

adgang til bærbart udstyr med henblik på adgang til virksomheden e-mailsystem

adgang til bærbart udstyr med henblik på adgang til og ændring af virksomhedens dokumenter

adgang til bærbart udstyr med henblik på anvendelse af dedikerede forretningssoftwareapplikationer.

c)

E-handel

i)

for virksomheder, der anvender computere:

modtagelse af ordrer på varer eller tjenesteydelser afgivet via et websted eller en app (netsalg) i det foregående kalenderår

modtagelse af ordrer på varer eller tjenesteydelser via EDI-meddelelser (EDI-salg) i det foregående kalenderår

(frivillig) afgivelse af ordrer på varer eller tjenesteydelser via et websted, en app eller EDI-meddelelse i det foregående kalenderår

ii)

for virksomheder, der har modtaget ordrer afgivet via et websted eller en app i det foregående kalenderår:

e-handel, der kan henføres til ordrer afgivet via et websted eller en app i det foregående kalenderår, i værdi eller procent af den samlede omsætning

e-handel med private kunder (virksomhed til forbrugere: B2C), der kan henføres til ordrer afgivet via et websted eller en app i det foregående kalenderår, i procent af den samlede omsætning

e-handel med andre virksomheder (virksomhed til virksomhed: B2B) og e-handel med offentlige myndigheder (virksomhed til det offentlige: B2G), der kan henføres til ordrer afgivet via et websted eller en app i det foregående kalenderår, i procent af den samlede omsætning

(frivillig) anvendelse af onlinebetalingssystemer til salg via et websted eller en app, dvs. betalingen er integreret i bestillingstransaktionen

(frivillig) anvendelse af offlinebetalingssystemer til salg via et websted eller en app, dvs. betalingen er ikke integreret i bestillingstransaktionen

iii)

for virksomheder, der har modtaget ordrer på varer og tjenesteydelser via EDI-meddelelser:

e-handel, der kan henføres til ordrer modtaget via EDI-meddelelser i det foregående kalenderår, i værdi eller procent af den samlede omsætning

iv)

for virksomheder, der har afgivet ordrer via et websted, en app eller en EDI-meddelelse, er følgende oplysninger frivillige:

afgivelse af ordrer på varer eller tjenesteydelser via et websted eller en app i det foregående kalenderår

afgivelse af ordrer på varer eller tjenesteydelser via EDI-meddelelser i det foregående kalenderår

afgivelse af ordrer på varer og tjenesteydelser via et websted, en app eller EDI-meddelelse til en værdi svarende til mindst 1 % af værdien af de samlede køb i det foregående kalenderår.

d)

E-businessprocesser og organisatoriske aspekter

i)

for virksomheder, der anvender computere:

(frivillig) analyse af big data ved at bruge virksomhedens egne data fra intelligente enheder eller sensorer som datakilde i det foregående kalenderår

(frivillig) analyse af big data ved at bruge geolokaliseringsdata som datakilde i det foregående kalenderår

(frivillig) analyse af big data ved at bruge data genereret fra de sociale medier som datakilde i det foregående kalenderår

(frivillig) analyse af big data ved at bruge datakilder, der ikke er nævnt i dette punkt, i det foregående kalenderår

ii)

for virksomheder, der analyserer big data:

(frivillig) brug af virksomhedens egne ansatte til at udføre big data-analyse

(frivillig) brug af eksterne tjenesteudbydere til at udføre big data-analyse

iii)

for virksomheder, der anvender computere:

udstedelse/fremsendelse af alle former for fakturaer i elektronisk format eller papirformat til andre virksomheder i det foregående kalenderår

udstedelse/fremsendelse af alle former for fakturaer i elektronisk format eller papirformat til offentlige myndigheder i det foregående kalenderår

udstedelse/fremsendelse af alle former for fakturaer i elektronisk format eller papirformat til private forbrugere i det foregående kalenderår

procentdel af alle fakturaer, der er modtaget som elektroniske fakturaer i et standardformat, der egner sig til automatisk behandling (e-fakturaer), i det foregående kalenderår

procentdel af alle fakturaer, der er modtaget i papirformat eller i et elektronisk format, der ikke egner sig til automatisk behandling, i det foregående kalenderår

iv)

for virksomheder, der har udstedt/sendt fakturaer til andre virksomheder eller offentlige myndigheder i det foregående kalenderår:

procentdel af alle fakturaer, der er udstedt/sendt som elektroniske fakturaer i et standardformat, der egner sig til automatisk behandling (e-fakturaer), til andre virksomheder eller offentlige myndigheder i det foregående kalenderår

procentdel af alle fakturaer, der er udstedt/sendt som fakturaer i et elektronisk format, der ikke egner sig til automatisk behandling, til andre virksomheder eller offentlige myndigheder i det foregående kalenderår

procentdel af alle fakturaer, der kun er udstedt/sendt i papirformat til andre virksomheder eller offentlige myndigheder, i det foregående kalenderår.

e)

IKT-kompetence i virksomhederne og behovet for IKT-færdigheder

i)

for virksomheder, der anvender computere:

beskæftigelse af IKT-specialister

enhver form for uddannelse med henblik på udvikling af IKT-relaterede færdigheder for IKT-specialister i det foregående kalenderår

enhver form for uddannelse med henblik på udvikling af IKT-relaterede færdigheder for andre ansatte i det foregående kalenderår

rekruttering eller forsøg på rekruttering af IKT-specialister i det foregående kalenderår

udførelse af følgende IKT-funktioner i det foregående kalenderår opdelt i »hovedsagelig udført af egne ansatte, herunder ansatte i moder- eller søsterselskaber«, »hovedsagelig udført af ekstern leverandør« og »ikke relevant«:

vedligeholdelse af IKT-infrastruktur (servere, computere, printere, netværk)

support i forbindelse med kontorsoftware

udvikling af software/systemer til virksomhedsstyring

support i forbindelse med software/systemer til virksomhedsstyring

udvikling af webapplikationer

support i forbindelse med webapplikationer

sikkerhed og databeskyttelse

ii)

for virksomheder, der anvender computere, og som i det foregående kalenderår har rekrutteret eller forsøgt at rekruttere IKT-specialister:

ledige job for IKT-specialister, som var vanskelige at besætte.

f)

Hindringer for anvendelsen af IKT, internettet og andre elektroniske netværk samt e-handel og e-businessprocesser

i)

for virksomheder, der anvender computere:

(frivillig) begrænsninger eller hindringer for salg via et websted eller en app, fordi varerne eller tjenesteydelserne ikke egner sig til netsalg

(frivillig) begrænsninger eller hindringer for salg via et websted eller en app som følge af logistikproblemer

(frivillig) begrænsninger eller hindringer for salg via et websted eller en app som følge af problemer med betaling

(frivillig) begrænsninger eller hindringer for salg via et websted eller en app som følge af problemer med IKT-sikkerhed eller databeskyttelse

(frivillig) begrænsninger eller hindringer for salg via et websted eller en app som følge af problemer med de juridiske rammer

(frivillig) begrænsninger eller hindringer for salg via et websted eller en app som følge af for høje omkostninger sammenlignet med de forventede fordele.

g)

Adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid

i)

for virksomheder, der har adgang til internettet:

fjernadgang til virksomhedens e-mailsystem, dokumenter eller applikationer

betaling af annoncer på internettet

anvendelse af cloud computing-tjenester ekskl. gratis tjenester

ii)

for virksomheder, som betaler for annoncer på internettet og anvender en af følgende metoder til målrettet reklame:

reklamemetode baseret på websiders indhold eller nøgleord, som brugere har søgt på

reklamemetode baseret på sporing af internetbrugeres tidligere aktiviteter eller profil

reklamemetode baseret på geolokalisering af internetbrugere

anden metode til målrettet reklame på internettet, ikke specificeret ovenfor

iii)

for virksomheder, der har internetadgang og køber cloud computing-tjenester:

brug af e-mail som en cloud computing-tjeneste

brug af kontorsoftware som en cloud computing-tjeneste

hosting af virksomhedens database(r) som en cloud computing-tjeneste

lagring af filer som en cloud computing-tjeneste

brug af finansierings- eller regnskabssoftwareapplikationer som en cloud computing-tjeneste

brug af Customer Relationship Management (CRM) som en cloud computing-tjeneste

brug af computerkraft til at køre virksomhedens egen software som en cloud computing-tjeneste

brug af cloud computing-tjenester, der leveres fra udbyderes delte servere

brug af cloud computing-tjenester, der leveres fra udbyderes servere, der udelukkende er forbeholdt virksomheden.

3)

Følgende baggrundsvariabler vedrørende alle virksomheder indsamles eller tilvejebringes fra alternative kilder:

virksomhedens vigtigste økonomiske aktivitet i det foregående kalenderår

gennemsnitligt antal ansatte i det foregående kalenderår

samlet værdi af omsætningen ekskl. moms i det foregående kalenderår.

B.   Dækning

Variablerne i del A, punkt 2) og 3), indsamles for følgende kategorier af virksomheder:

1)

Økonomisk aktivitet: virksomheder klassificeret i følgende kategorier i NACE rev. 2:

NACE-kategori

Beskrivelse

Hovedafdeling C

»Fremstillingsvirksomhed«

Hovedafdeling D, E

»El-, gas- og fjernvarmeforsyning, vandforsyning; kloakvæsen og affaldshåndtering«

Hovedafdeling F

»Bygge- og anlægsvirksomhed«

Hovedafdeling G

»Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler«

Hovedafdeling H

»Transport og godshåndtering«

Hovedafdeling I

»Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed«

Hovedafdeling J

»Information og kommunikation«

Hovedafdeling L

»Fast ejendom«

Hovedgruppe 69-74

»Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser«

Hovedafdeling N

»Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester«

Gruppe 95.1

»Reparation af computere og kommunikationsudstyr«.

2)

Virksomhedsstørrelse: virksomheder med 10 ansatte eller derover. Dækningen af virksomheder med under 10 ansatte kan være frivillig.

3)

Geografisk område: virksomheder beliggende inden for en medlemsstats område.

C.   Referenceperioder

Referenceperioden er 2015 for de variabler, som refererer til det foregående kalenderår. For øvrige variabler er referenceperioden 2016.

D.   Opdeling af data

Følgende baggrundsdata indsamles for de emner og variabler, der er anført i del A, punkt 2):

1)

Opdeling efter økonomisk aktivitet: Dataene opdeles i følgende NACE rev. 2-aggregater:

NACE rev. 2-aggregering

ved eventuel beregning af nationale aggregater

 

10-18

 

19-23

 

24-25

 

26-33

 

35-39

 

41-43

 

45-47

 

47

 

49-53

 

55

 

58-63

 

68

 

69-74

 

77-82

 

26.1-26.4, 26.8, 46.5, 58.2, 61, 62, 63.1, 95.1

NACE rev. 2-aggregering

ved eventuel beregning af europæiske aggregater

 

10-12

 

13-15

 

16-18

 

26

 

27-28

 

29-30

 

31-33

 

45

 

46

 

55-56

 

58-60

 

61

 

62-63

 

77-78 + 80-82

 

79

 

95.1

2)

Opdeling i størrelsesklasser: Dataene opdeles i følgende størrelsesklasser efter antallet af ansatte:

Størrelsesklasse

 

10 ansatte og derover

 

10-49 ansatte

 

50-249 ansatte

 

250 ansatte og derover

Hvis omfattet, forelægges en opdeling af data i overensstemmelse med følgende tabel:

Størrelsesklasse

 

Under 10 ansatte (frivillig)

 

Under 5 ansatte (frivillig)

 

5-9 ansatte (frivillig)

E.   Hyppighed

De krævede data i henhold til dette bilag leveres én gang for 2016.

F.   Frister for indberetning af resultater

1)

De i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004 og i punkt 6) i bilag I til samme forordning nævnte aggregerede data, der om nødvendigt angives som fortrolige eller upålidelige, indberettes til Eurostat inden den 5. oktober 2016. På denne dato skal dataene være færdigbearbejdet, valideret og godkendt.

2)

De metadata, som er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004, skal indberettes til Eurostat inden den 31. maj 2016.

3)

Kvalitetsrapporten, der er nævnt i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 808/2004, fremsendes til Eurostat senest den 5. november 2016.

4)

Data og metadata leveres til Eurostat i overensstemmelse med den af Eurostat fastlagte udvekslingsstandard via den centrale dataportal. Metadataene og kvalitetsrapporten leveres i den af Eurostat fastlagte standardmetadatastruktur.


BILAG II

Modul 2: privatpersoner, husstande og informationssamfundet

A.   Emner og variabler

1)

Fra listen i bilag II til forordning (EF) nr. 808/2004 udvælges følgende emner for referenceåret 2016:

a)

privatpersoners og/eller husstandes adgang til og anvendelse af IKT

b)

privatpersoners og/eller husstandes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk til forskellige formål

c)

IKT-sikkerhed og -tillid

d)

IKT-kompetence og -færdigheder

e)

hindringer for anvendelsen af IKT og internettet

f)

privatpersoners anvendelse af IKT til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

g)

adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid.

2)

Følgende variabler indsamles:

a)

Privatpersoners og/eller husstandes adgang til og anvendelse af IKT

i)

for alle husstande:

internetadgang i hjemmet (via alle former for udstyr)

ii)

for husstande med internetadgang:

internetforbindelse: fast bredbåndsforbindelse, f.eks. DSL, ADSL, VDSL, kabel, optisk fiberkabel, satellit, offentlige wi-fi-forbindelser

internetforbindelse: mobil bredbåndsforbindelse (via mobiltelefonnettet, mindst 3G, f.eks. UMTS, ved hjælp af (sim)kort eller USB-nøgle, mobiltelefon eller smartphone som modem)

(frivillig) internetforbindelse: opkaldsadgang over normal telefonlinje eller ISDN

(frivillig) internetforbindelse: mobil smalbåndsforbindelse (via mobiltelefonnettet, mindre end 3G, f.eks. 2G+/GPRS, ved hjælp af (sim)kort eller USB-nøgle, mobiltelefon eller smartphone som modem).

b)

Privatpersoners og/eller husstandes anvendelse af internettet til forskellige formål

i)

for alle privatpersoner:

seneste anvendelse af internettet (inden for de sidste tre måneder, for tre måneder til et år siden, for over et år siden, har aldrig anvendt internettet)

ii)

for privatpersoner, der har anvendt internettet:

seneste anvendelse af internettet til private handelsformål (inden for de sidste tre måneder, for tre måneder til et år siden, for over et år siden, aldrig købt eller afgivet ordrer over internettet)

iii)

for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste tre måneder:

hvor ofte internettet i gennemsnit har været anvendt inden for de sidste tre måneder (hver dag eller næsten hver dag, mindst én gang om ugen (men ikke hver dag), mindre end én gang om ugen)

anvendelse af stationær computer til internetadgang inden for de sidste tre måneder

anvendelse af laptop eller netbook til internetadgang inden for de sidste tre måneder

anvendelse af tablet til internetadgang inden for de sidste tre måneder

anvendelse af mobiltelefon eller smartphone til internetadgang inden for de sidste tre måneder

anvendelse af andet mobilt udstyr (f.eks. medieafspiller eller spillekonsol, e-bogslæser, smartur) til internetadgang inden for de sidste tre måneder

anvendelse af smart-TV (direkte forbundet til internettet f.eks. via wi-fi, ikke via separat udstyr, som anvender TV'et som en større skærm) til internetadgang inden for de sidste tre måneder

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at sende og/eller modtage e-mail

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at foretage telefonopkald eller videoopkald (via webcam) over internettet (ved hjælp af applikationer)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til deltagelse i sociale netværk (oprettelse af brugerprofil, til at poste indlæg eller andre bidrag)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til læsning af onlinenyheder, -aviser eller -tidsskrifter

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at finde oplysninger om varer eller tjenesteydelser

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til afspilning eller downloading af spil

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til aflytning af musik (f.eks. netradio, musikstreaming)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at se internetstreamet TV (live eller catch-up) fra TV-stationer

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at se video on-demand fra kommercielle tjenester

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at se videoindhold fra delingstjenester

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til uploading af selvproduceret indhold (f.eks. tekst, fotos, videoer, musik, software) til et websted, som andre også har adgang til

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til oprettelse af websteder eller blogs

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til søgning af sundhedsoplysninger

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til tidsbestilling hos en praktiserende læge via et websted (f.eks. et hospitals eller sundhedscenters websted)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til informationssøgning om rejser og overnatningsfaciliteter i forbindelse med rejser

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til salg af varer eller tjenesteydelser (f.eks. via onlineauktioner)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at gå på netbank

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til anvendelse af betalingskonti til betaling af varer og tjenesteydelser, der er købt over internettet

anvendelse af lagerplads på internettet inden for de sidste tre måneder til private formål til at gemme dokumenter, billeder, musik, video eller andre filer (f.eks. Google Drive, Dropbox, Windows OneDrive, iCloud, Amazon Cloud Drive)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til gennemførelse af læringsaktiviteter til uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller private formål i form af et onlinekursus

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til gennemførelse af læringsaktiviteter til uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller private formål i form af anvendelse af andet onlinemateriale end et fuldstændigt kursus (f.eks. audiovisuelt materiale, onlinelæringssoftware, elektroniske lærebøger)

anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til gennemførelse af læringsaktiviteter til uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller private formål i form af kommunikation med lærere eller studerende ved hjælp af undervisningswebsteder/-portaler

(frivillig) anvendelse af internettet inden for de sidste tre måneder til gennemførelse af andre læringsaktiviteter til uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller private formål

iv)

for privatpersoner, der har anvendt smart-TV til internetadgang inden for de sidste tre måneder:

anvendelse af smart-TV til at se internetstreamet TV (live eller catch-up) inden for de sidste tre måneder

anvendelse af smart-TV til at se andet videoindhold (on-demand eller fra delingstjenester) inden for de sidste tre måneder

anvendelse af smart-TV til internetbrowsing via en browser-app inden for de sidste tre måneder

anvendelse af smart-TV til brug af andre apps (f.eks. Skype, Facebook, spil, onlineshopping) inden for de sidste tre måneder

v)

for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål:

anvendelse af internettet til køb eller salg af aktier, obligationer, fonde eller andre investeringsserviceydelser inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til køb eller fornyelse af eksisterende forsikringspolicer, herunder policer, der tilbydes som en pakke sammen med en anden serviceydelse (f.eks. rejseforsikring ved køb af flybillet) inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til optagelse af lån eller aftaler om kredit i banker eller andre finansielle virksomheder inden for de sidste 12 måneder

vi)

for privatpersoner, der har anvendt internettet til e-handel til privat brug inden for de sidste 12 måneder:

anvendelse af internettet til bestilling af fødevarer eller dagligvarer inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af husholdningsvarer inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af medicin inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af tøj eller sportsartikler inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af computerhardware inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af elektronisk udstyr (inkl. kameraer) inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af telekommunikationstjenester (f.eks. TV, bredbåndsabonnementer, fastnet- eller mobiltelefonabonnementer, optankning af taletidskort) inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af ferieophold (såsom hoteller) inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af andre rejsearrangementer (såsom billetter til transport, billeje) inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af billetter til forskellige events inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af film eller musik inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af bøger, tidsskrifter eller aviser (inkl. e-bøger) inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af e-læringsmateriale inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af videospil, anden computersoftware og softwareopgraderinger inden for de sidste 12 måneder

anvendelse af internettet til bestilling af andre varer eller tjenesteydelser inden for de sidste 12 måneder

varer eller tjenesteydelser købt eller bestilt inden for de sidste 12 måneder hos udbydere i hjemlandet

varer eller tjenesteydelser købt eller bestilt inden for de sidste 12 måneder hos udbydere i andre EU-lande

varer eller tjenesteydelser købt eller bestilt inden for de sidste 12 måneder hos udbydere i resten af verden

varer eller tjenesteydelser købt eller bestilt inden for de sidste 12 måneder, hvor udbydernes hjemland er ukendt

antal ordrer eller varer eller tjenesteydelser købt over internettet inden for de sidste tre måneder (antal ordrer/køb eller i klasser: 1-2 ordrer/køb, mellem > 2 og 5 ordrer/køb, mellem > 5 og 10 ordrer/køb, > 10 ordrer/køb)

samlet værdi af varer eller tjenesteydelser (undtagen aktier eller andre finansielle tjenester) købt over internettet inden for de sidste tre måneder (beløb i euro eller i klasser: under 50 EUR, 50 EUR til under 100 EUR, 100 EUR til under 500 EUR, 500 EUR til under 1 000 EUR, 1 000 EUR og derover, ukendt)

(frivillig) problemer i forbindelse med e-handel i form af tekniske fejl på webstedet ved bestilling eller betaling

(frivillig) problemer i forbindelse med e-handel i form af vanskeligheder med at finde oplysninger om garanti og andre juridiske rettigheder

(frivillig) problemer i forbindelse med e-handel i form af langsommere levering end oplyst

(frivillig) problemer i forbindelse med e-handel i form af højere slutomkostninger end oplyst (f.eks. højere leveringsomkostninger, uventet ekspeditionsgebyr)

(frivillig) problemer i forbindelse med e-handel i form af levering af forkerte eller beskadigede varer

(frivillig) problemer i forbindelse med e-handel i form af problemer med svindel (er der f.eks. slet ikke modtaget nogen varer eller tjenesteydelser, misbrug af kreditkortoplysninger)

(frivillig) problemer i forbindelse med e-handel i form af vanskeligheder med klager og afhjælpning af mangler eller utilfredsstillende svar efter klage

(frivillig) problemer i forbindelse med e-handel i form af, at udenlandsk detailhandler ikke sælger til respondentens land

(frivillig) andre problemer i forbindelse med e-handel

(frivillig) ingen problemer i forbindelse med e-handel

hvor ofte er der anvendt oplysninger fra flere detailhandleres, producenters eller tjenesteudbyderes websteder før onlinekøb inden for de sidste 12 måneder, idet det angives, om oplysningerne blev brugt hver gang eller næsten hver gang, sommetider, sjældent eller aldrig

hvor ofte er der anvendt oplysninger fra websteder eller apps med sammenligninger af priser eller produkter før onlinekøb inden for de sidste 12 måneder, idet det angives, om oplysningerne blev brugt hver gang eller næsten hver gang, sommetider, sjældent eller aldrig

hvor ofte er der anvendt oplysninger fra websteder eller blogs med kundeanmeldelser før onlinekøb inden for de sidste 12 måneder, idet det angives, om oplysningerne blev brugt hver gang eller næsten hver gang, sommetider, sjældent eller aldrig

varer eller tjenesteydelser købt eller bestilt inden for de sidste 12 måneder ved at klikke på/købe direkte gennem en reklame på et social medies websted eller en app.

c)

IKT-sikkerhed og -tillid

i)

for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste 12 måneder:

personlige oplysninger afgivet på internettet inden for de sidste 12 måneder i form af persondata (f.eks. navn, fødselsdata, ID-kortnummer)

personlige oplysninger afgivet på internettet inden for de sidste 12 måneder i form af kontaktoplysninger (f.eks. hjemmeadresse, telefonnummer, e-mail)

personlige oplysninger afgivet på internettet inden for de sidste 12 måneder i form af betalingsoplysninger (f.eks. kreditkort- eller debetkortnummer, kontonummer)

andre personlige oplysninger afgivet på internettet inden for de sidste 12 måneder, f.eks. fotos, nuværende opholdssted, oplysninger om sundhed, beskæftigelse, indkomst

der er ikke afgivet personlige oplysninger på internettet inden for de sidste 12 måneder

har læst erklæring om behandling af personoplysninger før afgivelse af personlige oplysninger inden for de sidste 12 måneder

har begrænset adgangen til oplysninger om geografisk placering inden for de sidste 12 måneder

har begrænset adgangen til profil eller indhold på sociale medier inden for de sidste 12 måneder

har nægtet at give tilladelse til anvendelse af personlige oplysninger til reklameformål inden for de sidste 12 måneder

har kontrolleret, at webstedet, hvor de personlige oplysninger skulle afgives, var sikkert inden for de sidste 12 måneder (f.eks. https-sider, sikkerhedslogo eller -certifikat)

har anmodet websteder eller søgemaskiner om adgang til de oplysninger om respondenten, som de er i besiddelse af, med det formål at opdatere eller slette oplysningerne inden for de sidste 12 måneder

er vidende om, at cookies kan bruges til spore personers bevægelser på internettet, til at lave profiler af den enkelte bruger og til at lave reklamer, der er tilpasset brugerne

(frivillig) har betænkeligheder ved, at onlineaktiviteter registreres med henblik på tilpasset reklame, idet graden af betænkelighed angives som meget betænkelig, noget betænkelig, slet ikke betænkelig

har ændret browsers sikkerhedsindstillinger for at forhindre eller begrænse antallet af cookies, som gemmes på ens computer

anvendelse af anti-tracking-software.

d)

IKT-kompetence og -færdigheder

i)

for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste 12 måneder:

er i stand til at overføre filer mellem computer og andet udstyr

er i stand til at installere software eller applikationer (apps)

er i stand til at ændre indstillingerne for al software, herunder styresystem eller sikkerhedsprogrammer

er i stand til at kopiere eller flytte filer eller mapper

er i stand til at anvende tekstbehandlingssoftware

er i stand til at lave præsentationer eller dokumenter, der integrerer tekst, billeder, tabeller eller diagrammer

er i stand til at anvende regnearkssoftware

er i stand til at redigere fotos, video- eller lydfiler

er i stand til at skrive koder i et programmeringssprog

ii)

for privatpersoner, der har anvendt internettet og regnearkssoftware inden for de sidste 12 måneder:

er i stand til at anvende avancerede funktioner i regnearkssoftware til organisering og analyse af data, f.eks. sortering, filtrering, anvendelse af formler, oprettelse af diagrammer.

e)

Hindringer for anvendelsen af IKT og internettet

i)

for husstande uden internetadgang i hjemmet, idet årsagen til manglende internetadgang i hjemmet angives:

har adgang til internettet andetsteds

har ikke brug for internet, f.eks. fordi det ikke er til nogen nytte eller ikke er interessant

udgifter til udstyret er for høje

udgifter til opkobling er for høje (f.eks. telefon- eller DSL-abonnement)

manglende færdigheder

betænkeligheder med hensyn til databeskyttelse eller sikkerhed

bredbåndsinternet ikke til rådighed i området

andre årsager.

f)

Privatpersoners anvendelse af IKT til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

i)

for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste 12 måneder:

anvendelse af internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til informationssøgning på offentlige myndigheders eller offentlige tjenesters websteder

anvendelse af internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til downloading af officielle blanketter eller formularer fra offentlige myndigheders eller offentlige tjenesters websteder

anvendelse af internettet inden for de sidste 12 måneder til private formål til indsendelse af udfyldte webblanketter eller -formularer til offentlige myndigheder eller offentlige tjenester

ii)

for privatpersoner, der ikke har indsendt udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheders websteder til private formål inden for de sidste 12 måneder, og som ikke har gjort det af følgende grund:

indsendelse af blanketter og formularer var ikke nødvendig

iii)

for privatpersoner, der ikke har indsendt udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheders websteder til private formål inden for de sidste 12 måneder, og som, selv om det var nødvendigt at indsende officielle blanketter eller formularer, ikke har gjort det af en af følgende grunde:

der var ikke noget websted med adgang til denne mulighed

manglende færdigheder eller viden (f.eks. vidste ikke, hvordan webstedet skulle bruges, eller det var for svært at anvende det)

betænkeligheder med hensyn til beskyttelse og sikkerhed af personoplysninger

(frivillig) manglende eller problemer med elektronisk signatur eller elektronisk ID/certifikat, som er nødvendig(t) for autentificering eller benyttelse af tjenesten

en anden person gjorde det på respondentens vegne (f.eks. konsulent, skatterådgiver, pårørende eller familiemedlem)

andre årsager til manglende indsendelse af udfyldte blanketter eller formularer til offentlige myndigheder over internettet.

g)

Adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid

i)

for privatpersoner, der har anvendt internettet inden for de sidste tre måneder:

anvendelse af mobiltelefon eller smartphone til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen inden for de sidste tre måneder

anvendelse af mobiltelefon eller smartphone via mobiltelefonnettet til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen inden for de sidste tre måneder

anvendelse af mobiltelefon eller smartphone via trådløst netværk (f.eks. wi-fi) til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen inden for de sidste tre måneder

anvendelse af bærbar computer (f.eks. laptop eller tablet) til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen inden for de sidste tre måneder

anvendelse af bærbar computer (f.eks. laptop eller tablet) via mobiltelefonnettet, ved hjælp af USB-nøgle eller simkort eller mobiltelefon eller smartphone som modem, til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen inden for de sidste tre måneder

anvendelse af bærbar computer (f.eks. laptop eller tablet) via trådløst netværk (f.eks. wi-fi) til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen inden for de sidste tre måneder

anvendelse af andet mobilt udstyr (f.eks. medieafspiller eller spillekonsol, e-bogslæser eller smartur) til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen inden for de sidste tre måneder

ingen anvendelse af mobilt udstyr til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen inden for de sidste tre måneder.

B.   Dækning

1)

De statistiske enheder for de variabler, der er anført i del A, punkt 2), vedrørende husstande, er: husstande, hvoraf mindst ét medlem tilhører aldersgruppen 16-74 år.

2)

De statistiske enheder for de variabler, der er nævnt i del A, punkt 2), vedrørende privatpersoner, er: privatpersoner i alderen 16-74 år.

3)

Den geografiske dækning omfatter husstande eller privatpersoner, eller begge, inden for den pågældende medlemsstats område.

C.   Referenceperiode

Den primære referenceperiode for indsamling af statistiske oplysninger er første kvartal af 2016.

D.   Socioøkonomiske baggrundsvariabler

1)

Angående de emner og variabler, der er nævnt i del A, punkt 2), vedrørende husstande, indsamles følgende baggrundsdata:

a)

bopælsregion fastlagt i overensstemmelse med NUTS 1-klassifikationen for regioner

b)

(frivillig) bopælsregion fastlagt i overensstemmelse med NUTS 2-klassifikationen for regioner

c)

geografisk beliggenhed, dvs. om man bor i mindre udviklede regioner, i overgangsregioner eller i mere udviklede regioner

d)

urbaniseringsgrad, dvs. om man bor i tætbefolkede områder, i middeltætbefolkede områder eller i tyndtbefolkede områder

e)

husstandens art, idet følgende angives: antal husstandsmedlemmer, (frivillig) antal personer på 16-24 år, (frivillig) antal studerende på 16-24 år, (frivillig) antal personer på 25-64 år, (frivillig) antal personer på mindst 65 år og — indsamles separat — antal børn under 16 år, (frivillig) antal børn på 14-15 år, (frivillig) antal børn på 5-13 år, (frivillig) antal børn på 4 år eller derunder

f)

(frivillig) husstandens månedlige nettoindkomst, hvilket opgøres i værdi eller i intervaller svarende til indkomstkvartiler

g)

(frivillig) den ækvivalerede samlede husstandsnettoindkomst pr. måned i kvintiler.

2)

Angående de emner og variabler, der er nævnt i del A, punkt 2), vedrørende privatpersoner, indsamles følgende baggrundsdata:

a)

køn

b)

fødeland, idet det angives om personen er indenlandsk født eller udenlandsk født, og i så fald om personen er født i et andet EU-land eller i et land uden for EU

c)

statsborgerskabsland: om personen er statsborger i landet eller ikke-statsborger i landet, idet det angives, om personen er statsborger i et andet EU-land eller statsborger i et land uden for EU

d)

alder (fyldte år); (frivillig) under 16 år eller over 74 år eller begge

e)

(frivillig) de facto-civilstand: om personen er i samlivsforhold eller ej

f)

uddannelsesniveau med angivelse af det højeste fuldførte niveau i henhold til den internationale standardklassifikation af uddannelser (ISCED 2011), dvs.: sekundærundervisning på første trin eller derunder (ISCED 0, 1 eller 2), sekundær undervisning på andet trin og undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning (ISCED 3 eller 4), tertiær uddannelse (ISCED 5, 6, 7 eller 8), mindre end primær undervisning (ISCED 0), primær undervisning (ISCED 1), sekundær undervisning på første trin (ISCED 2) eller sekundær undervisning på andet trin (ISCED 3), undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning (ISCED 4), tertiær uddannelse af kort varighed (ISCED 5), bachelor eller tilsvarende grad (ISCED 6), kandidat eller tilsvarende grad (ISCED 7), doktorgrad, ph.d.-grad eller tilsvarende grad (ISCED 8)

g)

beskæftigelsesmæssig status, idet det angives, om personen er lønmodtager eller selvstændig, herunder medhjælpende familiemedlemmer (frivillig: lønmodtager eller selvstændig på fuldtid, lønmodtager eller selvstændig på deltid, lønmodtager med fast arbejde eller med arbejde af ubestemt varighed, lønmodtager med midlertidigt arbejde eller arbejdskontrakt af bestemt varighed, selvstændig, herunder medhjælpende familiemedlemmer)

h)

(frivillig) den økonomiske sektor, hvor de er beskæftiget:

Hovedafd. i NACE rev. 2

Beskrivelse

A

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

B, C, D og E

Fremstilling, råstofindvinding og anden industri

F

Bygge- og anlægsvirksomhed

G, H og I

Engroshandel og detailhandel, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed

J

Information og kommunikation

K

Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring

L

Fast ejendom

M og N

Forretningsservice

O, P og Q

Offentlig forvaltning, forsvar, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

R, S, T og U

Anden servicevirksomhed

i)

beskæftigelsesmæssig status, idet det angives om personen er arbejdsløs eller studerende uden for arbejdsstyrken eller på anden måde uden for arbejdsstyrken, idet det angives (frivilligt), om personen er pensioneret eller førtidigt pensioneret eller ophørt med at drive virksomhed, permanent uarbejdsdygtig, i obligatorisk militær- eller militærnægtertjeneste, hjemmegående eller af anden årsag ikke i arbejde

j)

stilling/fag i henhold til den internationale standardfagklassifikation (ISCO-08), idet det angives om personen er klassificeret som manuel arbejdstager, ikke-manuel arbejdstager, IKT-arbejdstager, ikke-IKT-arbejdstager, og (frivilligt) alle erhverv i henhold til 2-cifret kode i ISCO-08.

E.   Hyppighed

Dataene leveres én gang for 2016.

F.   Frister for indberetning af resultater

1)

De individuelle data, der ikke må give mulighed for direkte identifikation af de pågældende statistiske enheder, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004 og nr. 6) i bilag II hertil, skal indberettes til Eurostat inden den 5. oktober 2016. På denne dato skal dataene være færdigbearbejdet, valideret og godkendt.

2)

De metadata, som er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 808/2004, skal indberettes til Eurostat inden den 31. maj 2016.

3)

Kvalitetsrapporten, der er nævnt i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 808/2004, fremsendes til Eurostat senest den 5. november 2016.

4)

Data og metadata leveres til Eurostat i overensstemmelse med den af Eurostat fastlagte udvekslingsstandard via den centrale dataportal. Metadataene og kvalitetsrapporten leveres i den af Eurostat fastlagte standardmetadatastruktur.