(1)

Antidumpingforanstaltninger over for importen af visse rørfittings (»rørfittings« eller »den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) og Thailand blev oprindeligt indført ved Rådets forordning (EF) nr. 584/96 (2) (»de oprindelige foranstaltninger«) og senest udvidet ved Rådets forordning (EF) nr. 803/2009 (3) (»de gældende foranstaltninger«).

(2)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, blev de oprindelige foranstaltninger ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003 (4), (EF) nr. 2052/2004 (5), (EF) nr. 2053/2004 (6) og (EF) nr. 655/2006 (7) udvidet til at omfatte import afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i henholdsvis Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne.

(3)

Den gældende antidumpingtold er på 58,6 % for alle virksomheder.

(4)

Der er i øjeblikket antidumpingforanstaltninger i kraft over for importen af rørfittings fra Rusland og Tyrkiet (8) og over for importen af rørfittings med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia (9). Foranstaltningerne mod Thailand udløb den 4. september 2014 (10).

(5)

Den 14. december 2013 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en meddelelse om det forestående udløb (11) af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og de varer, der er afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varerne er angivet med oprindelse i henholdsvis Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne.

(6)

Den 2. juni 2014 modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Anmodningen blev indgivet af Defence Committee of the Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion. Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Den 3. september 2014 indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (12).

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, brugere og importører, eksporterende producenter i det pågældende land og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at samarbejde.

(10)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger om indledningen af den fornyede undersøgelse og anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter og opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Stikprøven blev udtaget på grundlag af produktions- og salgsmængder af samme vare i den fornyede undersøgelsesperiode i Unionen, samtidig med at der sikredes en geografisk fordeling, og stikprøven bestod af tre virksomheder eller grupper af virksomheder med produktionsanlæg i Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien. Der blev ikke fremsat bemærkninger, og de foreløbigt udvalgte virksomheder blev således bibeholdt i den endelige stikprøve.

(13)

En af EU-producenterne i stikprøven var efterfølgende ikke i stand til at afgive et fuldstændigt svar på spørgeskemaet og blev derfor erstattet af en anden EU-producent. Den endelige stikprøve bestod af tre virksomheder/grupper af virksomheder, der tegner sig for 57 % af EU-produktionen og 58 % af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, og har produktionsanlæg i fire forskellige medlemsstater (Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien). De interesserede parter blev underrettet herom. Stikprøven anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Ud af tolv importører, som afgav oplysninger, importerede kun seks den pågældende vare fra Kina. Af disse seks virksomheder blev der udtaget en stikprøve på grundlag af den importerede mængde af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, samtidig med at der blev sikret en ligelig geografisk fordeling, og stikprøven bestod af tre importører i Tyskland, Grækenland og Italien.

(15)

Alle importører, som gav sig til kende, blev underrettet om den foreslåede stikprøve. Der blev ikke fremsat bemærkninger. Stikprøven tegnede sig for 15 % af den samlede import af den pågældende vare.

(16)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(17)

Kun en enkelt kinesisk eksporterende producent gav sig til kende til at begynde med og afgav de ønskede oplysninger i stikprøveskemaet. Derfor var det ikke nødvendigt med stikprøveudtagning. Som nævnt i betragtning 20 ophørte denne eksporterende producent efterfølgende med at samarbejde.

(18)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til alle stikprøveudvalgte EU-producenter og importører i Unionen og til ovennævnte kinesiske eksporterende producent.

(19)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de tre EU-producenter eller gruppe af producenter i stikprøven og tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i stikprøven.

(20)

Den kinesiske eksporterende producent indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse.

(21)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå, om der var sandsynlighed for fornyet dumping og skade, og for at vurdere, om indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(22)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(23)

Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(24)

Kommissionen underrettede alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsende bemærkninger. Der blev ikke fremsat bemærkninger.

(25)

Den vare, der er genstand for den fornyede undersøgelse, er den samme som i udløbsundersøgelsen, der blev afsluttet i august 2009 (13), dvs. rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål) med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Kina, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7307 93 11 , ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 .

(26)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(27)

Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(28)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted, og om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(29)

Der blev fremsendt et spørgeskema til den kinesiske eksporterende producent, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, men som nævnt i betragtning 18 og 19 besvarede denne eksporterende producent ikke spørgeskemaet efterfølgende. Følgelig samarbejdede ingen af de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, og derfor måtte der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(30)

I den forbindelse blev de kinesiske myndigheder og den ovennævnte kinesiske eksporterende producent, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, behørigt underrettet om, at manglende svar på spørgeskemaet af Kommissionen ville blive anset for at være manglende samarbejdsvilje, og at Kommissionen derfor ville kunne anvende grundforordningens artikel 18 om konklusionerne vedrørende Kina. Som nævnt i betragtning 20 ovenfor modtog Kommissionen ingen besvarelse af spørgeskemaet.

(31)

På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev nedennævnte konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig på oplysninger fra anmodningen om udløbsundersøgelsen, og på tilgængelige statistiske oplysninger fra Eurostat, der blev krydstjekket i forhold til de importstatistikker, der var indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»database i henhold til artikel 14, stk. 6«), og i forhold til oplysninger, der var indsamlet under kontrolbesøgene på stedet af ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Databasen over kinesiske eksportstatistikker blev også analyseret. Men analysen viste, at oplysningerne om importmængder langt oversteg mængderne fra andre tilgængelige kilder, navnlig databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Tilsvarende lå de indberettede gennemsnitlige priser langt over de gennemsnitlige priser fra andre kilder, herunder den gennemsnitlige pris, som var blevet oplyst af de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Selv om de indberettede data fra alle andre tilgængelige kilder således udviste indbyrdes ubetydelige forskelle, blev det fastsat, at oplysningerne fra den kinesiske database var væsentligt forskellige fra de data, der var indberettet af alle de andre kilder, som Kommissionen havde analyseret. Derfor blev data, der var indberettet til databasen for de kinesiske eksportstatistikker, anset for upålidelige i denne sag.

(32)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes den normale værdi på grundlag af prisen eller som en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Derfor skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(33)

Thailand blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse. I den tidligere udløbsundersøgelse var USA blevet anvendt som referenceland på grund af manglende samarbejde fra de thailandske producenters side.

(34)

I forbindelse med den foreliggende undersøgelse meddelte Kommissionen interesserede parter i indledningsmeddelelsen, at den påtænkte at anvende Republikken Korea som et muligt referenceland, idet Republikken Korea — i modsætning til USA — ikke havde etableret handelsbeskyttelsesforanstaltninger, og en koreansk eksporterende producent havde samarbejdet i udløbsundersøgelsen vedrørende de gældende foranstaltninger over for importen af rørfittings fra Malaysia og Republikken Korea, jf. betragtning 4. Kommissionen opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger om, hvorvidt dette valg var hensigtsmæssigt, men ingen af parterne fremsatte bemærkninger.

(35)

Kommissionen indhentede oplysninger om producenter af rørfittings i andre potentielle referencelande, nemlig Bosnien-Hercegovina, Indien, Israel, Japan, Saudi-Arabien, Thailand og Taiwan og opfordrede alle kendte producenter af rørfittings i disse lande, herunder producenten i Republikken Korea, til at fremlægge de nødvendige oplysninger. Kun én producent i Saudi-Arabien samarbejdede og besvarede spørgeskemaet.

(36)

Som anført i betragtning 26 viste undersøgelsen, at rørfittings produceret og solgt på hjemmemarkedet i Saudi-Arabien havde de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål som den vare, der blev produceret og eksporteret af de kinesiske eksporterende procenter til Unionen.

(37)

Undersøgelsen afslørede ingen forvridninger på Saudi-Arabiens hjemmemarked. Selv om der kun var en producent, var der ikke truffet handelsbeskyttelsesforanstaltninger, og den indenlandske producent konkurrerede med importen fra Kina, Sydkorea, Thailand og Japan. På dette grundlag blev det konkluderet, at konkurrenceniveauet på det saudiarabiske marked var tilfredsstillende.

(38)

Undersøgelsen viste også, at de mængder, der produceres og sælges på Saudi-Arabiens hjemmemarked, var repræsentative i forhold til den samlede eksport fra Kina til Unionen ifølge Eurostats oplysninger.

(39)

Som nævnt i betragtning 45 viste undersøgelsen, at den saudiske producents hjemmemarkedssalg af rørfittings generelt var tabsgivende. Ikke desto mindre blev det konstateret, at de gennemsnitlige produktionsomkostninger var på samme niveau som EU-erhvervsgrenens, og de reviderede regnskaber blev udarbejdet ud fra forudsætningen, at det var en »going concern«. På dette grundlag var det opfattelsen, at virksomheden fortsat ville være levedygtig i en overskuelig fremtid.

(40)

Kommissionen konkluderede under hensyntagen til ovenstående, at Saudi-Arabien var et egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(41)

Oplysningerne fra den samarbejdsvillige producent i Saudi-Arabien blev lagt til grund for fastsættelsen af den normale værdi for eksporterende producenter i Kina.

(42)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om det samlede hjemmemarkedssalg for den samarbejdsvillige producent i Saudi-Arabien var repræsentativt i den nuværende undersøgelsesperiode.

(43)

Hjemmemarkedssalget blev anset for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det samlede eksportsalg blev fastsat på grundlag af Eurostat-statistikker, jf. betragtning 31. På dette grundlag blev hjemmemarkedssalget i Saudi-Arabien anset for at være repræsentativt.

(44)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(45)

Undersøgelsen viste, at den vejede gennemsnitlige salgspris på hjemmemarkedet over en længere periode lå under de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger. Salget kan således ikke anses for at have fundet sted i normal handel. Derfor blev den normale værdi beregnet på grundlag af fremstillingsomkostningerne, hvortil der blev lagt et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(46)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, indledningen, blev SA&G-omkostningerne fastsat på grundlag af oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet. Da der ikke foreligger nogen oplysninger om den eksporterende producents faktiske fortjeneste, blev der anvendt en rimelig fortjenstmargen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). En fortjenstmargen på 5 % blev anset for at være rimelig i metalforarbejdningsindustrien. Dumpingmargenen udgjorde 136 %.

(47)

Eksportprisen blev baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på Eurostat-statistikker, der blev krydstjekket med ansøgerens oplysninger i anmodningen og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og med oplysninger fra de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(48)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på ab fabrik-niveau. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev den normale værdi og/eller eksportprisen justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transport- (søtransport) og forsikringsomkostninger og toldklarering, baseret på efterprøvede oplysninger fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(49)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne de varetyper, som eksporteres fra Kina, ikke bestemmes. Derfor var det ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype.

(50)

På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, over 136 %.

(51)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, den kinesiske eksportadfærd i andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(52)

Den kinesiske produktion, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet blev etableret ud fra ansøgerens skøn. På dette grundlag blev den samlede produktionsmængde i Kina anslået til 435 000 ton og den samlede produktionskapacitet til 612 000 ton. Den samlede uudnyttede kapacitet i Kina blev således anslået til 177 000 ton, dvs. næsten tre gange EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Som forklaret i betragtning 53-56 vil store dele af denne uudnyttede kapacitet sandsynligvis blive omdirigeret til Unionen.

(53)

I mangel af offentligt tilgængelige oplysninger og på grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side kunne omfanget af de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til andre markeder i tredjelande ikke fastslås. Imidlertid var de kinesiske eksporterende producenter involveret i illoyal handelspraksis på det amerikanske marked, hvor der har været antidumpingforanstaltninger over for rørfittings siden 1992. På dette grundlag og i betragtning af den tidligere og nuværende dumpingpraksis på EU-markedet er der ingen grund til at antage, at de kinesiske eksportørers eksportprispolitik vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

(54)

Selv med den gældende told øgede de kinesiske eksporterende producenter deres eksportmængde til og markedsandel i Unionen, hvilket viser kinesiske eksporterende producenters fortsatte interesse i EU-markedet. Dette bekræftes også af tidligere omgåelsespraksis ved omladning af rørfittings via Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne (se betragtning 2).

(55)

Selv hvis forbruget på hjemmemarkedet i Kina og i andre tredjelande kunne stige, tyder det høje produktionsmæssige overkapacitetsniveau i Kina, som langt overstiger det samlede EU-forbrug, på, at de kinesiske eksporterende producenter fortsat vil have betydelige mængder til rådighed til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af at USA, som også er et stort marked for rørfittings, har indført betydelige antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings fra Kina, er det sandsynligt, at store mængder af denne uudnyttede kapacitet vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(56)

I betragtning af tidligere og nuværende dumpingpraksis fra de kinesiske eksporterende producenters side, jf. betragtning 50 ovenfor, og den omstændighed, at rørfittings fra Kina er omfattet af antidumpingforanstaltninger ved import til markedet i USA, er det opfattelsen, at EU-markedet fortsat udøver en tiltrækningskraft på de kinesiske eksporterende producenter.

(57)

Undersøgelsen har bekræftet, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til betydelige dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina (næsten tre gange EU-forbruget), det amerikanske markeds eksportadfærd og EU-markedets tiltrækningskraft, konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(58)

EU-erhvervsgrenen blev ikke udsat for nogen gennemgribende strukturelle ændringer i forhold til undersøgelsesperioden for den forrige udløbsundersøgelse, jf. betragtning 1 ovenfor. Samme vare blev fremstillet af 22 kendte producenter i Unionen i NUP. De udgør »EU-erhvervsgrenen« jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(59)

Den samlede EU-produktion i NUP blev fastsat til ca. 48 868 ton. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med de kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(60)

Som nævnt i betragtning 11 blev tre EU-producenter eller grupper af producenter udtaget til den endelige stikprøve. De stikprøveudvalgte virksomheder/grupper af virksomheder tegnede sig for 57 % af EU-produktionen og for 58 % af EU-salget (se betragtning 13 ovenfor). Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(61)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ud fra i) mængden af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet baseret på oplysninger fra ansøgeren og ii) importen fra tredjelande baseret på oplysninger fra Eurostat. Som forklaret i betragtning 31 blev de oplysninger, der blev indberettet til databasen for de kinesiske eksportstatistikker, anset for at være upålidelige, og de blev således ikke anvendt til at fastsætte eksportmængder fra Kina.

(62)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

(63)

I 2012 og 2013 steg forbruget lidt med henholdsvis 3 % og 4 % i forhold til niveauet i 2011 og nåede op på 59 916 ton i 2012 og 60 503 ton i 2013. I NUP faldt det til et lidt højere niveau end i 2011, dvs. til 58 113 ton. EU-forbruget forblev generelt ret stabilt i den betragtede periode.

(64)

Kommissionen fastlagde importmængden på grundlag af Eurostat-oplysninger. Den samlede importmængde fra Kina omfatter som vist i nedenstående tabel import af rørfittings med oprindelse i Kina og rørfittings afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, set i lyset af udvidelsen af foranstaltningerne til også at omfatte import afsendt fra disse lande, jf. betragtning 2.

(65)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde (i ton) og markedsandel

(66)

I den betragtede periode steg den samlede importmængde fra Kina støt og blev næsten fordoblet fra 4 790 ton i 2011 til 9 435 ton i NUP. Den kinesiske markedsandel fulgte den samme tendens og fordobledes i den betragtede periode, fra 8 % i 2011 til 16 % i NUP.

(67)

Kommissionen fastsatte importprisen på grundlag af Eurostat-oplysninger. Den gennemsnitlige importpris, jf. nedenstående tabel, omfatter rørfittings med oprindelse i Kina og rørfittings afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne af samme årsager som anført i betragtning 64. På det grundlag udviklede de gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(68)

I den betragtede periode var den gennemsnitlige importpris udsat for store udsving. Prisen steg først med 17 % fra 1 534 EUR/ton i 2011 til 1 801 EUR/ton i 2012. Importprisen faldt i 2013 til 1 511 EUR/ton og til 1 388 EUR/ton i NUP. Importprisen faldt samlet set med 10 % i den betragtede periode.

(69)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et niveau ab fabrik, og de vejede gennemsnitlige importpriser fra det pågældende land ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, som fastsat på cif-basis (dvs. omkostninger, forsikring og fragt) på grundlag af Eurostat-oplysninger med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(70)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne de varetyper, som blev eksporteret fra Kina, ikke bestemmes, jf. betragtning 49. Det var derfor ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype. Prissammenligningen blev foretaget for transaktioner i samme handelsled, om nødvendigt efter passende justering og efter fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af omsætningen i undersøgelsesperioden for EU-producenterne i stikprøven. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 20,5 %.

(71)

Følgende tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande i den betragtede periode med hensyn til mængde, markedsandel og gennemsnitspris for så vidt angår denne import.

Tabel 4

Import fra tredjelande

(72)

Importmængden fra andre tredjelande steg fra ca. 9 078 ton i 2011 til ca. 11 556 ton i NUP, dvs. med 27 %. Denne stigning fandt hovedsagelig sted mellem 2011 og 2012, mens importmængden derefter var forholdsvis stabil indtil udgangen af NUP. En sådan stigning afspejles også i markedsandelen for den pågældende import, som voksede fra 16 % i 2011 til 19 % i 2012 og derefter forblev ret stabil med kun en lille stigning til 20 % i NUP. Den gennemsnitlige importpris faldt med 5 % i 2012 og steg derefter med 5 % i 2013. I NUP faldt den yderligere med 6 %. I gennemsnit var disse priser lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(73)

I NUP stammede importen hovedsagelig fra Vietnam, Cambodja, Thailand og Israel. Den udviklede sig som vist nedenfor.

Tabel 5

Importmængder (ton) fra andre væsentlige tredjelande

(74)

Importen fra Vietnam fordobledes i den betragtede periode og udgjorde ca. 2 562 ton i NUP. Importen fra Thailand var faldet markant (med 47 %) siden 2011 og udgjorde i NUP 1 357 ton. Endelig steg importen fra Cambodja og Israel betydeligt i den betragtede periode til henholdsvis 1 368 ton og 973 ton i NUP.

(75)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(76)

I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse; oplysningerne vedrører alle kendte EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven og oplysningerne i forbindelse med EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(77)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(78)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. Tal vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer er baseret på kontrollerede data fra de virksomheder eller grupper af virksomheder, der indgik i stikprøven.

(79)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(80)

Produktionen var forholdsvis stabil mellem 2011 og 2013, men faldt i NUP med 10 % til 48 868 ton.

(81)

EU-producenternes produktionskapacitet er forblevet på 164 220 ton siden 2012 efter en kapacitetsreduktion på 11 % i 2011. Den indberettede kapacitet, der er vist i ovenstående tabel, var baseret på den teoretiske maksimale kapacitet på grundlag af 3 skiftehold om dagen, 6 dage om ugen i 48 uger om året i overensstemmelse med standardpraksis for denne bestemte erhvervsgren og den i tidligere procedurer anvendte metode, jf. betragtning 4. Men i realiteten anvender erhvervsgrenen kun 2 skiftehold om dagen, 5 dage om ugen i 48 uger om året. Den indberettede kapacitet afspejler således ikke nødvendigvis nøjagtigt den faktiske kapacitet i NUP.

(82)

Kapacitetsudnyttelsesgraden i NUP holdt sig på et lavt niveau, nemlig på 29 %. Kapacitetsudnyttelsen steg i den betragtede periode til et niveau på 33 % i 2012 og 2013. Det afspejler en svag stigning i produktionsmængden i disse år. Som forklaret i betragtning 81 skyldes den lave kapacitetsudnyttelsesgrad til dels den metode, der anvendes til at beregne den samlede kapacitet.

(83)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

(84)

Salgsmængden på EU-markedet faldt med 8 % i 2012 i forhold til de mængder, der blev solgt i 2011. De steg kun lidt i 2013 og faldt igen i NUP til 37 121 ton, dvs. den samlede salgsmængde faldt med 16 % i forhold til 2011.

(85)

Faldet i EU-erhvervsgrenens salg blev afspejlet i markedsandelen, der faldt med 12 procentpoint i den betragtede periode, nemlig fra 76 % i 2011 til 64 % i NUP.

(86)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(87)

I den betragtede periode faldt antallet af ansatte gradvist med 14 % fra 1 092 ansatte i 2011 til 947 i NUP. Da produktionen forblev på samme niveau i 2012 og 2013, steg produktiviteten hos EU-producenternes arbejdsstyrke, målt som produktion (ton) pr. ansat pr. år, med henholdsvis 12 % og 16 % i disse år i forhold til 2011. I NUP faldt produktiviteten som følge af nedgangen i produktionen, men den oversteg niveauet for 2011 med 6 %.

(88)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

(89)

Salgspriserne i Unionen forblev relativt stabile og udviste kun mindre udsving. Således steg de med 5 % i 2012, faldt med 4 % i 2013 og steg igen i NUP med 3 %. I den betragtede periode steg priserne samlet med 4 %. Enhedsproduktionsomkostningerne fulgte samme tendens, dvs. først steg de i 2012, så faldt de i 2013, og dernæst steg de igen i NUP. Disse udsving var dog ubetydelige og kun mellem 1 % og 2 %. De gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger steg samlet set med 1 % i den betragtede periode. Derfor betød den lidt større stigning i salgspriserne i den betragtede periode en forbedring af rentabiliteten for EU-producenterne, som dog forblev negativ i hele den betragtede periode, jf. betragtning 94.

(90)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat

(91)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat fulgte en let stigende tendens i den betragtede periode. Mellem 2011 og NUP steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 4 % til 55 715 EUR. Reduktionen af personalet med 14 % i den betragtede periode medførte ikke umiddelbare besparelser for virksomhederne på grund af gebyrer, der skyldtes kontrakternes opsigelse.

(92)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(93)

Slutlagrene øgedes først svagt i 2012 og reduceredes derefter igen fra 2012 til 2013 med 1 % og fra 2013 til NUP med 16 %. Samlet reduceredes lagrene med 14 % i den betragtede periode. I forhold til produktionsniveauet reduceredes slutlagrene med 1 procentpoint mellem 2011 og NUP.

(94)

De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(95)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for EU-producenterne i stikprøven til nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(96)

I den betragtede periode led EU-erhvervsgrenen betydelige tab. Erhvervsgrenen registrerede i 2011 et tab på – 11,2 %, der faldt til – 5,5 % i 2012 og steg igen i 2013 og i NUP til henholdsvis – 8,3 % og – 9,1 %.

(97)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten var negativ i den betragtede periode trods en forbedring, især i 2012.

(98)

Investeringerne fulgte en stigende tendens og rettede sig mod en forbedring af sikkerheden for produktionsprocessen, lavere energiforbrug og en styrkelse af konkurrenceevnen og kvaliteten i forbindelse med rørfittings. Investeringerne steg i 2012 og igen i 2013, men faldt i NUP. I forhold til 2011 steg investeringerne med 30 % i 2012, med 82 % i 2013 og med 41 % i NUP. En sådan stigning i investeringerne gav sig imidlertid ikke udslag i et positivt investeringsafkast, som er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det lå på mellem – 21,4 % i 2011 og – 15,3 % i NUP.

(99)

Den dumpingmargen, der blev konstateret i undersøgelsen, ligger et godt stykke over bagatelgrænsen. Virkningen af den faktiske dumpingmargens størrelse på EU-erhvervsgrenen er væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(100)

EU-erhvervsgrenen befandt sig endnu i en genrejsningsproces efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping gennem import af rørfittings med oprindelse i Rusland, Tyrkiet, Republikken Korea og Malaysia.

(101)

Næsten alle de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens. Produktionsmængden faldt med 9 %, og produktionskapaciteten med 11 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen havde fortsat store tab i hele den betragtede periode. Selv om der skete en beskeden forbedring, beløb EU-erhvervsgrenens tab sig til – 9,1 % i NUP. Desuden havde EU-erhvervsgrenen en konstant negativ likviditet og et fald i beskæftigelsen på ca. 11 % i den betragtede periode. Endvidere faldt salget med 16 %, og EU-producenternes markedsandel faldt med 12 procentpoint.

(102)

Lagerbeholdningerne forbedredes let, idet de gik tilbage med 14 %, og investeringerne steg med 41 % i den betragtede periode. Sidstnævnte var dog nødvendig, bl.a. for at EU-producenterne kunne konkurrere på markedet. En sådan vækst udelukker imidlertid ikke i sig selv, at der er tale om skade og bør snarere ses som en del af den igangværende omstruktureringsproces for EU-erhvervsgrenen.

(103)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(104)

I betragtning 57 konkluderede Kommissionen, at ophævelsen af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til fornyet dumpingimport fra de pågældende lande.

(105)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket bl.a. har givet sig udslag i et fald i produktion, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og en fortsat mangel på fortjeneste, jf. betragtning 101.

(106)

På trods af den høje told steg importmængden fra Kina betydeligt i den betragtede periode, og således fordobledes den kinesiske markedsandel (jf. betragtning 65). Pristrykket på EU-markedet forblev meget højt på grund af de betydelige underbudsmargener, der blev konstateret i NUP.

(107)

Som nævnt ovenfor i betragtning 52 udgjorde den uudnyttede produktionskapacitet i Kina desuden næsten tre gange EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Hvis foranstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at store mængder af den pågældende vare vil trænge ind på EU-markedet.

(108)

I betragtning af den prisadfærd, som de eksporterende producenter i det pågældende land har udvist og udviser, forventes det, at importen fortsat vil finde sted til dumpingpriser, som underbyder EU-erhvervsgrenens priser i betragtelig grad. En dumpingimport ville således uden tvivl have negative virkninger for EU-erhvervsgrenen. Den ville medføre et endnu voldsommere pristryk på EU-erhvervsgrenen og således bidrage til en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens finansielle resultater. Denne import ville fortsat udgøre en markedsandel på EU-markedet på EU-erhvervsgrenens bekostning. Det ville føre til en endnu lavere kapacitetsudnyttelse i EU-erhvervsgrenen, hvilket er et af de afgørende elementer, der bidrager til de negative resultater hos EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode.

(109)

Kommissionen konkluderede derfor, at ophævelsen af foranstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat skade for EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(110)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesse som helhed. Unionens interesse blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(111)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at gøre deres synspunkter gældende.

(112)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og sandsynligheden for fortsat skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(113)

De gældende antidumpingforanstaltninger forhindrede ikke dumpingimport i at komme ind på EU-markedet, og EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den betragtede periode.

(114)

EU-erhvervsgrenen viste sig i strukturel henseende at være en levedygtig erhvervsgren. Bestræbelserne på at rationalisere produktionsprocessen og fremme konkurrenceevnen og kvaliteten førte i NUP til en øget produktivitet (med 6 %) og en lavere produktionskapacitet (med 11 %). De gjorde sig også gældende i form af investeringer (se betragtning 98). Endelig udviklede EU-erhvervsgrenens fortjenstgivende eksportaktivitet sig positivt og viste, at den var konkurrencedygtig på markeder i tredjelande (eksporten for producenterne i stikprøven steg med 10 % i den betragtede periode).

(115)

Hvis foranstaltningerne bortfalder, vil den forventede tilstrømning af store mængder dumpingimport fra det pågældende land forringe EU-erhvervsgrenens situation yderligere. Denne tilstrømning ville sandsynligvis bl.a. forårsage yderligere tab af markedsandele, faldende salgspriser og kapacitetsudnyttelse og generelt en yderligere alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(116)

Således konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(117)

Tolv importører samarbejdede i forbindelse med den nuværende undersøgelse, men kun seks rapporterede om import af rørfittings fra det pågældende land. Der blev udtaget en stikprøve på tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der tegner sig for 15 % af den samlede import fra Kina i NUP. Den pågældende vare udgjorde i gennemsnit kun omkring 10 % af deres samlede salg. Deres forretningsaktivitet i forbindelse med den pågældende vare har været rentabel. På dette grundlag har de gældende foranstaltninger ikke påvirket de kontrollerede importører væsentligt.

(118)

Det fremgik også af undersøgelsen, at importørerne fortsatte med at importere den pågældende vare i betydelige mængder og endog øgede disse i den betragtede periode. Det er derfor også usandsynligt, at en videreførelse af foranstaltningerne ville føre til en forværring af deres økonomiske situation i fremtiden.

(119)

Ingen af brugerne samarbejdede eller gav sig til kende i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Deres mangel på samarbejde synes at bekræfte konklusionerne i den oprindelige undersøgelse om, at rørfittings tegner sig for en meget beskeden del af deres samlede produktionsomkostninger, og at de gældende foranstaltninger ikke synes at have forårsaget noget tab af konkurrenceevne for dem.

(120)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde til ikke at forlænge de gældende antidumpingforanstaltninger.

(121)

Det følger af ovenstående betragtninger, at i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Kina opretholdes.

(122)

Som følge heraf bør udvidelsen af foranstaltningerne over for den pågældende vare med oprindelse i Kina til at omfatte import afsendt fra Taiwan (14), Indonesien (15), Sri Lanka (16) og Filippinerne (17), uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, opretholdes.

(123)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1 —