7.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/3

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 393/2009 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer henhørende under KN-kode ex 3406 00 00 (Taric-kode 3406000090) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»de endelige antidumpingforanstaltninger«).

(2)

Foranstaltningerne tog form af et fast beløb i euro pr. ton brændstofindhold (sædvanligvis, men ikke nødvendigvis, i form af talgolie, stearin, paraffinvoks eller andre voksformer, herunder vægen), som blev fastsat til 549,33 EUR pr. ton brændstof.

(3)

Der blev fastsat individuelle toldsatser for følgende eksporterende producenter: Aroma Consumer Products (Hangzhou) Co., Ltd (321,83 EUR/ton), Dalian Bright Wax Co., Ltd (171,98 EUR/ton), Dalian Talent Gift Co., Ltd (367,09 EUR/ton). Følgende virksomheder blev pålagt en nultold: Gala-Candles (Dalian) Co., Ltd, M.X. Candles and Gifts (Taicang) Co., Ltd, Ningbo Kwung's Home Interior & Gift Co., Ltd, Ningbo Kwung's Wisdom Art & Design Co., Ltd, og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed Shaoxing Koman Home Interior Co., Ltd samt Qingdao Kingking Applied Chemistry Co., Ltd.

(4)

Da der blev anvendt stikprøveudtagning i den oprindelige undersøgelse, blev der således fastsat en gennemsnitlig told for samarbejdsvillige producenter, der ikke indgik i stikprøven, på 345,86 EUR pr. ton brændstof i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 6. Toldsatsen for alle andre virksomheder blev fastsat til 549,33 EUR pr. ton brændstofindhold.

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (3) af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen den 14. februar 2014 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Anmodningen blev indgivet af 16 stearinlysproducenter i EU (»ansøgerne«), som tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af visse stearin-, paraffin- og vokslys og lignende varer i Unionen.

(7)

Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 14. maj 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(9)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat dumping omfattede perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(10)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Kina, der var genstand for antidumpingforanstaltningerne, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, de brugere, som den vidste, var berørt af sagen, samt de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen. Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(11)

I betragtning af det åbenlyst store antal eksporterende producenter i Kina og ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, der var involveret i undersøgelsen, blev det fundet hensigtsmæssigt at undersøge, om der skulle anvendes stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage disse stikprøver, blev disse parter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den undersøgte vare i perioden 1. april 2013 til 31. marts 2014.

(12)

25 eksporterende producenter fra Kina indsendte brugbare oplysninger som led i stikprøveudtagningen og indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. De tegnede sig for 36 % af den samlede importmængde til Unionen fra kinesiske virksomheder, der var pålagt antidumpingtold i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af det forholdsvis store antal eksporterende producenter i Kina, der indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev det besluttet at begrænse antallet af parter, der skulle undersøges, til en stikprøve ud fra den største repræsentative mængde af produktion og eksportsalg, der med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. Den udtagne stikprøve bestod af fire eksporterende producenter, der tegnede sig for 21 % af den samlede eksportmængde fra de virksomheder, der var pålagt told. Deres oplysninger blev verificeret under en række kontrolbesøg.

(13)

De pågældende parter og de kinesiske myndigheder blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, hørt i forbindelse med udtagelsen af stikprøven. En eksporterende producent, som var medtaget i det oprindelige forslag, ophørte med at samarbejde. En eksporterende producent anmodede om at blive medtaget i stikprøven på grundlag af virksomhedens andel af eksporten. Den endelige stikprøve blev udtaget i overensstemmelse hermed.

(14)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra én EU-importør. Det var derfor ikke nødvendigt med stikprøveudtagning for at undersøge situationen blandt de ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(15)

I den indledende fase af undersøgelsen indvilligede 26 EU-producenter eller grupper af producenter i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 73. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige producenter besluttede Kommissionen derfor at anvende stikprøver. Kommissionen udtog stikprøven ud fra den største repræsentative produktionsmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og ud fra den geografiske spredning og den tilstrækkelige dækning af forskellige varetyper. Stikprøven bestod af syv virksomheder. Stikprøven blev fundet repræsentativ og omfattede 37 % af den anslåede samlede produktion af stearinlys i Unionen i NUP.

(16)

Med hensyn til brugerne gav ingen af disse sig til kende eller tilbød at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen inden for den frist, der var anført i indledningsmeddelelsen, eller senere i proceduren.

(17)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(18)

Alle interesserede parter blev informeret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for resultaterne og konklusionerne i denne udløbsundersøgelse, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. De fik ligeledes en tidsfrist til at fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen. Repræsentanterne for ansøgerne udbad sig en række forklaringer og supplerende oplysninger i forbindelse med adfærden blandt de eksporterende producenter med nultold, den metode, der er anvendt til at fastsætte de kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder, kilden til de offentligt tilgængelige oplysninger i betragtning 29 og vurderingen af EU-forbruget i den oprindelige undersøgelse. Kommissionen fremlagde forklaringerne og de ønskede oplysninger skriftligt den 27. maj 2015 og i fremlæggelsesdokumentet.

(19)

Alle interesserede parter havde mulighed for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(20)

Efter anmodning fra ansøgernes repræsentant blev der afholdt en høring med høringskonsulenten den 27. maj 2015. Under høringen påstod ansøgernes repræsentant, at Kommissionens konklusioner var baseret på en uhensigtsmæssig analyse, og/eller at der ikke var bevis for den fremtidige adfærd hos de eksporterende producenter med nultold. Repræsentanten rejste desuden tvivl om underbudsberegningerne samt Kommissionens konklusioner vedrørende produktionskapaciteten i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft. Desuden blev det påstået, at det ikkefortrolige dossier ikke var fuldstændigt og indeholdt en række mangler. Disse mangler blev hurtigt udbedret.

(21)

Der blev modtaget bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og til de yderligere forklaringer den 2. juni 2015. Disse bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, i det omfang det var relevant.

(22)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er stearin-, paraffin- og vokslys og lignende varer undtagen gravlys og andre udelys (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3406 00 00 (Taric-kode 3406000090) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(23)

I denne undersøgelse defineres »gravlys og andre udelys« som stearin-, paraffin- og vokslys og lignende varer, som har en eller flere af følgende egenskaber:

(24)

Den undersøgte vare findes i forskellig størrelse, form og vægt; stearinlysene kan være hvide eller farvede, enten gennemfarvede eller kun på ydersiden; parfumerede eller uparfumerede, med eller uden dekoration. Overfladen kan være glat eller ru. Stearinlys kan være i glas/krukker, keramiske eller aluminiumsbeholdere. Mærkning og emballage sker efter anmodning fra køberne. Til trods for disse forskelle har alle disse typer af den undersøgte vare samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål, og de er i vidt omfang indbyrdes udskiftelige. Det konkluderes derfor, at alle stearinlys i denne undersøgelse tilhører den samme varegruppe.

(25)

De egenskaber, der er beskrevet ovenfor, har en indvirkning på prisen på de enkelte stearinlys, men fremgår ikke af de importstatistikker, der er til rådighed.

(26)

Undersøgelsen viste, at den vare, der produceres og sælges på det kinesiske hjemmemarked og/eller eksporteres til Unionen, og den vare, som EU-erhvervsgrenen producerer og sælger i Unionen, har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(27)

Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(28)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat dumping fra Kina.

(29)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat dumping blev baseret på data fra de interesserede parter, som var blevet kontrolleret, data i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med data indhentet fra andre kilder såsom handelsstatistikker om import og eksport (Eurostat og kinesiske eksportdatabaser) og andre offentligt tilgængelige oplysninger såsom webstederne for US International Trade Commission og producenter og forhandlere af stearinlys. Kommissionen anvendte også de fortrolige oplysninger, som medlemsstaterne havde indberettet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6, til at krydstjekke oplysningerne fra parterne og til at analysere udviklingen i importen fra de kinesiske eksporterende producenter, for hvilke der blev fastlagt en individuel dumpingmargen.

(30)

I den oprindelige undersøgelse anvendte Kommissionen EU-erhvervsgrenens data til at fastsætte den normale værdi, idet producenterne i referencelandet ikke samarbejdede. I forbindelse med den nuværende undersøgelse indvilligede en producent i USA i at samarbejde og fremlægge alle nødvendige oplysninger med henblik på at fastsætte den normale værdi i forbindelse med den nuværende undersøgelse, jf. betragtning 31-35.

(31)

I indledningsmeddelelsen blev Brasilien foreslået som et hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til dette forslag, men der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Kommissionen sendte derfor spørgeskemaer til kendte producenter i Brasilien. Producenterne i Brasilien samarbejdede dog ikke.

(32)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen desuden muligheden for samarbejde med producenter i lande med markedsøkonomi såsom Argentina, Canada, Chile, Indien, Indonesien, Israel, Malaysia, New Zealand, Taiwan og Thailand. Producenterne i de nævnte lande samarbejdede dog ikke.

(33)

Kommissionen undersøgte andre tilgængelige kilder til informationer med henblik på at finde et egnet referenceland, navnlig Eurostat og en offentlig database, som blev fremlagt af United States International Trade Commission. Det blev konstateret, at EU-markedet og det amerikanske marked er de vigtigste internationale markeder for stearinlys, og at den amerikanske produktion også eksporteredes til EU-markedet.

(34)

På grundlag af webstedet for US National Candle Association (»NCA«) fremgik det, at der er ca. 400 stearinlysproducenter i USA, at den samlede produktionsmængde er betragtelig, og at USA importerer store mængder til det hjemlige forbrug. Det blev derfor konkluderet, at USA var et passende referenceland i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(35)

Kommissionen anmodede om støtte fra NCA, og én amerikansk producent reagerede og indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Oplysningerne fra nævnte producent blev fundet tilstrækkelige og egnede til at fastsætte den normale værdi i den nuværende undersøgelse.

(36)

Den normale værdi blev fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Som nævnt i betragtning 30 blev den normale værdi fastsat på grundlag af data, som blev fremlagt af den samarbejdsvillige amerikanske producent og verificeret under et kontrolbesøg.

(37)

Undersøgelsen viste, at stearinlyssektoren i USA adskiller sig fra sektoren i Kina. Eksempelvis er den samarbejdsvillige amerikanske producent en stor virksomhed med et komplekst salgsnetværk og sælger et begrænset sortiment af varetyper og udelukkende parfumerede stearinlys/duftlys i glaskrukker til relativt høje priser (det såkaldte »duftlysmarked«). Hvad angår mængde, kan den amerikanske producent sammenlignes med de største kinesiske producenter, men varesammensætningen er anderledes. De kinesiske virksomheder producerer og sælger overvejende en lang række fyrfadslys, bloklys, men også kunstneriske stearinlys og uparfumerede stearinlys. Undersøgelsen viste også, at de kinesiske producenter hovedsagelig sælger til grossister, hvorimod den amerikanske producent hovedsagelig sælger gennem sit netværk af detailbutikker.

(38)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at det var hensigtsmæssigt at beregne den normale værdi på følgende måde.

(39)

De varetyper, der sælges af referencelandsproducenten på hjemmemarkedet, blev sammenlignet med de varetyper, der produceres i Kina og sælges til eksport til Unionen. For de typer, der blev fundet identiske eller direkte sammenlignelige, blev den normale værdi beregnet som følger: Et rimeligt beløb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved hjemmemarkedssalg af den samme vare i samme handelsled og et rimeligt beløb for fortjeneste, nemlig 6,5 % (denne margen blev anvendt i den oprindelige undersøgelse til beregning af den normale værdi), blev lagt til den samarbejdsvillige referencelandsproducents produktionsomkostninger i NUP.

(40)

For de øvrige varetyper, som ikke var sammenlignelige, blev den normale værdi beregnet ved at justere produktionsomkostningerne ved at fratrække omkostningerne til glas/krukker og duftstoffer i USA. Derefter blev et rimeligt beløb for SA&G og fortjeneste lagt til, jf. betragtning 39.

(41)

Eksportsalget fra de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, til Unionen foregik direkte til uafhængige kunder i Unionen. Salgsprisen blev således beregnet på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i henhold til Eurostats importstatistikker, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(42)

Denne gennemsnitlige importpris på cif-basis blev behørigt justeret ved at trække især transportomkostningerne fra for at komme frem til værdien ab fabrik.

(43)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget på ab fabrik-basis.

(44)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle i transport-, forsikrings-, terminal-, håndterings- og kreditomkostninger og provisioner i tilfælde, hvor det var nødvendigt og berettiget, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(45)

Ud fra ovenstående blev det konstateret, at en eksporterende producent, der indgik i stikprøven, ikke dumpede sine varer på EU-markedet. Den gennemsnitlige dumpingmargen for de tre resterende eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, udtrykt i procent af prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, var på ca. 60 %.

(46)

Under høringen med høringskonsulenten påstod en part, at de eksporterende producenter, der ikke var genstand for foranstaltningerne, og som dumpede deres varer i den oprindelige undersøgelse, nemlig Ningbo Kwung's Home Interior & Gift Co. Ltd. and Qingdao King King Applied Chemistry Co., Ltd, burde have været medtaget i den nuværende udløbsundersøgelse.

(47)

Kommissionen sendte indledningsmeddelelsen til alle interesserede parter i den oprindelige undersøgelse, herunder også de eksporterende producenter, som dumpede deres varer i den oprindelige undersøgelse. men som er pålagt en nultold, da de ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Ingen af disse eksporterende producenter besvarede stikprøveskemaet. De blev derfor ikke medtaget i stikprøven.

(48)

Desuden orienterede Kommissionen de interesserede parter om forslaget til en stikprøve af kinesiske eksporterende producenter, og parterne fik dermed mulighed for at fremlægge deres bemærkninger. Ingen af parterne gav sig dog til kende, og der blev ikke rejst tvivl om repræsentativiteten af stikprøven af kinesiske eksporterende producenter. Kommissionen vurderer derfor, at der var enighed om den foreslåede stikprøve, og at stikprøven er repræsentativ for stearinlysindustrien i Kina.

(49)

Der foreligger ikke nøjagtige offentligt tilgængelige oplysninger om den landsdækkende produktionskapacitet og det hjemlige forbrug af stearinlys i Kina. Ingen af de undersøgte kinesiske eksporterende producenter var i stand til at fremlægge disse oplysninger. Ifølge den administrerende direktør i en af de virksomheder, der indgik i stikprøven, som er næstformand i China Chemical Industry Candles Branch Association, indhenter brancheforeningen ikke oplysninger fra sine medlemmer om produktion og forbrug i Kina.

(50)

I anmodningen om en udløbsundersøgelse påstod ansøgerne, at der er uudnyttet produktionskapacitet i Kina, uden dog at fremlægge bevis herfor. De bemærkede, at stearinlys stadig er et nichemarked i Kina, og at den kinesiske stearinlysindustri hovedsagelig er eksportorienteret. Ansøgerne mente, at de inaktive produktionsanlæg hovedsagelig lå ubenyttede hen, og at de nemt kunne reaktives, idet forudsætningen navnlig er begrænset til adgang til uuddannet arbejdskraft og paraffin. Endelig underbyggede de disse påstande ved at henvise til konklusionerne i den fornyede amerikanske undersøgelse fra 2010 (6) vedrørende udløbet af de amerikanske foranstaltninger over for importen af kinesiske stearinlys.

(51)

Hvad angår relevansen af den påståede uudnyttede produktionskapacitet i Kina, viste kontrolbesøgene hos virksomhederne i stikprøven, at virksomhederne arbejder med høj kapacitetsudnyttelse med ingen eller ubetydelig inaktiv produktionskapacitet til trods for den gældende told. Dette kunne antyde, at de kinesiske eksporterende producenter snarere tilpassede sig til faldet i den globale efterspørgsel, som skyldes finanskrisen. Under alle omstændigheder viser adfærden hos de kinesiske eksporterende producenter, der ikke er genstand for foranstaltningerne, og hvis eksport til EU faldt i løbet af den betragtede periode, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget incitament til at reaktivere de angiveligt uudnyttede produktionsanlæg.

(52)

Hvad angår den amerikanske undersøgelse vedrørende kinesiske stearinlys, bør det bemærkes, at ovenstående konklusioner blev truffet i 2010 og derfor ikke nødvendigvis gør sig gældende i den aktuelle situation.

(53)

Det kan således ikke udelukkes, at den lavteknologiske produktion kan reaktiveres på kort tid, selv om der vanskeligt kan træffes sikre konklusioner vedrørende omfanget af den uudnyttede kapacitet i Kina.

(54)

I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger understregede en part, at Kommissionen ikke indhentede fyldestgørende oplysninger om den tilgængelige produktionskapacitet i Kina, og gentog påstandene i betragtning 50, nemlig at der er mange stearinlysproducenter i Kina, og at der stadig findes produktionsanlæg, som anvender lavteknologisk produktion, og som hurtigt kan genstartes. Parten påstod, at denne antagelse stemmer overens med de konklusioner, som US International Trade Commission (US ITC) (7) kom frem til i undersøgelsen vedrørende stearinlys med oprindelse i Kina.

(55)

Kommissionen benægter ikke, at der kan være uudnyttet kapacitet i Kina, og at de kinesiske producenter nemt kunne øge deres produktion. Dette lyder umiddelbart muligt i betragtning af industriens struktur og den kendsgerning, at der kan ansættes lavtuddannet arbejdskraft til at producere stearinlys. Kommissionen påpeger desuden, at EU-erhvervsgrenen til trods for konkurrencen fra kinesiske producenter, som ikke var genstand for foranstaltningerne, var i stand til at styrke sin position på EU-markedet og konsolidere sin væsentlige markedsandel i den betragtede periode. Kommissionen minder desuden om, at de kontrollerede eksporterende producenter, der var genstand for foranstaltningerne, producerede med høj kapacitetsudnyttelse til trods for foranstaltningerne. Det skal i den forbindelse understreges, at de kontrollerede kinesiske producenter udgør en repræsentativ stikprøve af den samlede stearinlysindustri i Kina. Endelig udnyttede fire ud af fem kinesiske eksporterende producenter, som ikke var genstand for foranstaltningerne, ikke deres konkurrencemæssige fordel over for de andre kinesiske producenter og øgede ikke deres eksport til EU, selv om de angiveligt var i stand til nemt at kunne gøre brug af lavteknologiske produktionsanlæg, der kun forudsætter uuddannet arbejdskraft.

(56)

Det skal også bemærkes, at US ITC 2010-konklusionen om, at kinesiske producenter er i stand til hurtigt at øge den eksisterende kapacitet og produktion, hovedsagelig er baseret på antagelser fremsat af National Candle Association, som ikke stemmer overens med konklusionerne i denne undersøgelse, jf. betragtning 49-53. Denne påstand afvises derfor.

(57)

Parten fremlagde beviser, der angiveligt skulle bevise den uudnyttede kapacitet. Parten påstod desuden, at produktionsanlæg i Thailand og Vietnam sandsynligvis vil vende tilbage til Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber.

(58)

De beviser, som parten fremlagde, begrundede hverken eksistensen eller størrelsen af den uudnyttede kapacitet i Kina. Desuden blev påstanden om produktionsanlæggenes tilbagevenden overhovedet ikke begrundet.

(59)

Kina har konsekvent været en stor eksportør af stearinlys på verdensmarkedet. Udtrykt i mængder er EU-markedet langt det største eksportmarked for kinesiske stearinlys og udgjorde 30 % af den samlede kinesiske eksport i NUP. Selv efter indførelsen af told er EU-markedet stadig det største eksportmarked for Kina.

(60)

Da prisniveauet spiller en stor rolle i forbindelse med indkøbsbeslutninger på stearinlysmarkedet, navnlig for standardiserede produkter såsom fyrfadslys og bloklys, skal det påpeges, at de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser på de største tredjelandsmarkeder (f.eks. Australien, Canada, Malaysia, USA, Japan og New Zealand) var højere end EU-erhvervsgrenens priser (8) i NUP. Der er således ingen økonomiske incitamenter for de kinesiske eksporterende producenter til at omdirigere deres eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(61)

At dømme ud fra adfærden hos de kinesiske virksomheder, der ikke er genstand for foranstaltningerne, hvis enhedspriser er højere end EU-erhvervsgrenens enhedspriser, som er i direkte konkurrence med EU-erhvervsgrenen, og hvis markedsandel faldt i den betragtede periode, er det usandsynligt, at de kinesiske producenter, der er pålagt told, vil underbyde EU-erhvervsgrenens priser udelukkende for at vinde markedsandele.

(62)

I sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger påstod en part, at de kinesiske eksportpriser til tredjelande og især til det malaysiske marked ikke kan betragtes som relevante, da en stor del af denne handel angiveligt er bestemt til EU-markedet. Parten påstod desuden, at foranstaltningerne er blevet omgået.

(63)

Formodningen vedrørende det malaysiske marked er ikke baseret på verificerede beviser og kan således ikke tages i betragtning. Det fremgår desuden af de foreliggende importstatistikker, at importmængden fra Malaysia har været faldende og i øjeblikket er ubetydelig. Det skal ikke desto mindre bemærkes, at de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til tredjelande, herunder Malaysia, er højere end EU-erhvervsgrenens priser, jf. betragtning 60. Selv om partens påstand var sand, ville disse høje priser således ikke kunne forvolde EU-erhvervsgrenen skade. De fremlagte beviser vedrørende andre former for omgåelse var ikke entydige og stemmer ikke i overens med de foreliggende importstatistikker.

(64)

I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger påstod en part, at sammenligningen mellem de kinesiske eksportpriser til de vigtigste tredjelandsmarkeder og gennemsnitsprisen hos de eksporterende producenter, der ikke er genstand for foranstaltningerne, og EU-erhvervsgrenens priser er irrelevant, da den ikke tager højde for eventuelle forskelle i varesammensætningen.

(65)

Det skal bemærkes, at parten ikke begrundede sin påstand og ikke fremlagde oplysninger vedrørende eventuelle problemer med »varesammensætningen« og andre egenskaber, som kan være relevante for prisanalysen. De foreliggende statistikker viser eksport/import af stearinlys under en KN-kode, og den vejede gennemsnitspris pr. kg kan uddrages af databaser over eksport/import. Kommissionen vurderer, at gennemsnitsprisen pr. kilo er den bedste kilde til oplysninger vedrørende eksport-/importprisernes niveau, som kan findes, for så vidt angår de eksporterende producenter i Kina.

(66)

Parten påstod endvidere, at fire ud af fem eksporterende producenter, som ikke var genstand for foranstaltningerne, ikke konkurrerede med EU-erhvervsgrenen, idet de fokuserede på det øverste varesegment eller supplerede produktionen for moderselskaberne i Unionen. Den samme interesserede part udtalte også, at adfærden hos de eksporterende producenter, der ikke er genstand for foranstaltningerne, ikke er særlig relevant for den fornyede undersøgelse, da den ikke kastede lys over adfærden hos de eksportører, der er pålagt told, og som var involveret i skadevoldende dumping før indførelsen af de oprindelige foranstaltninger på standardiserede varer, som angiveligt er det markedssegment, der vil blive mest påvirket, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Endelig påstod samme part, at disse virksomheders importmængde før 2011 ikke blev taget i betragtning.

(67)

Disse påstande var imidlertid i strid med konklusionerne i undersøgelsen. Faktisk vurderer Kommissionen, jf. betragtning 61, at analysen af adfærden hos de eksporterende producenter, der ikke er genstand for foranstaltningerne, navnlig er relevant for analysen af EU-markedets tiltrækningskraft. Parten erkendte selv, at visse producenter er involveret i produktion af standardprodukter og andre i varer til det øverste varesegment. Hvad angår mængde, skal det erindres, at fire ud af de fem virksomheder, der ikke er genstand for foranstaltningerne, indgik i Kommissionens stikprøve i den oprindelige undersøgelse ud fra den største eksportmængde (9). Dette viser, at disse eksportører eksporterede store mængder af varer til EU-markedet. Da de ikke blev pålagt told, havde de ulig de producenter, der pålagdes told, ingen incitamenter til at ændre varesammensætningen i deres eksport. Adfærden hos disse eksportører kan derfor betragtes som et billede af den sandsynlige adfærd i fremtiden hos de kinesiske producenter, der i øjeblikket er pålagt told, også hvad angår det markedssegment, der er kendetegnet ved standardiserede varer, nemlig bloklys og fyrfadslys. Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger har disse eksporterende producenter haft en betydelig handelsmæssig fordel i forhold til varer, der er pålagt told. Det blev imidlertid konkluderet, at importmængden fra to af de fem producenter faldt betydeligt; for to andre var mængden stabil, og kun for en af de fem producenter var importen fordoblet siden UP i den oprindelige undersøgelse, altså siden 2007. Det kan således konkluderes, at adfærden hos de fem eksporterende producenter, der er pålagt en nultold, giver et usikkert billede af EU-markedets tiltrækningskraft, idet fire af dem ikke udnyttede deres favorable position til at øge eksportmængden til EU-markedet.

(68)

Desuden fremlagde parten ingen beviser for, at varer, der sælges i markedssegmentet for masseprodukter i store mængder, bør betragtes anderledes end andre dele af markedet. Undersøgelsen viste, jf. betragtning 26 og som uddybet i betragtning 24-30 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1130/2008 (10) om indførelse af midlertidige antidumpingforanstaltninger og i betragtning 22-27 i forordning (EF) nr. 393/2009, at varer produceret og solgt på det kinesiske hjemmemarked og/eller eksporteret til Unionen og varer produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. Desuden omfatter den nuværende undersøgelse hele varedækningen for de gældende foranstaltninger og kan ikke udelukkende fokusere på et delsegment af dette marked og se bort fra de øvrige.

(69)

Disse påstande bør derfor afvises.

(70)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil den kinesiske eksport til EU, som på nuværende tidspunkt er genstand for antidumpingforanstaltninger, fortsat ske til dumpingpriser. Det virker dog usandsynligt, at denne eksport vil finde sted i betydelige mængder.

(71)

I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. De makroøkonomiske indikatorer for den betragtede periode blev fastlagt, analyseret og undersøgt på grundlag af oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen. De mikroøkonomiske indikatorer blev fastlagt på grundlag af data, der var indsamlet og kontrolleret hos de stikprøveudvalgte EU-producenter.

(72)

De makroøkonomiske indikatorer er i de følgende afsnit: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, varelagre, salgsmængde, markedsandel og vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelse af den faktiske dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping. De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, produktionsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og arbejdskraftomkostninger.

(73)

På grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse blev det konstateret, at den samme vare produceres af en lang række producenter i Unionen, herunder mange små og mellemstore producenter. 26 EU-producenter fremlagde generelle data om deres produktions- og salgsmængder. Da mange EU-producenter, hovedsagelig små virksomheder, ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var det ikke muligt præcist at definere den samlede EU-produktionsmængde og antallet af producenter på grundlag af virksomhedernes individuelle oplysninger.

(74)

Følgelig er EU-produktionens omfang blevet anslået ved hjælp af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 400 000 ton og det samlede antal EU-producenter til ca. 170 i NUP. De udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og betegnes herefter som »EU-erhvervsgrenen«.

(75)

Som anført i betragtning 17 blev syv EU-producenter udtaget til stikprøven og afgav de ønskede oplysninger. De stikprøveudvalgte virksomheder skønnes at tegne sig for ca. 37 % af den samlede EU-produktion i NUP.

(76)

EU-forbruget blev konstateret på grundlag af de stikprøveudvalgte EU-producenters verificerede salgstal på EU-markedet, data fremlagt af ansøgerne i anmodningen om udløbsundersøgelsen, importdata fra tredjelande og fra Kina, som blev uddraget fra Comext.

(77)

I løbet af den betragtede periode var EU-forbruget overordnet set stabilt. Det skal dog bemærkes, at forbruget i NUP er væsentligt lavere end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, hvor forbruget var på ca. 577 000 ton.

(78)

I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger påstod en part, at EU-forbruget var blevet overdrevet i den oprindelige undersøgelse. Parten deltog imidlertid i den oprindelige undersøgelse og fremsatte ingen påstande herom på det tidspunkt. Påstanden må derfor afvises.

Tabel 1

Forbrug

(79)

Mængden og markedsandelen for dumpingimporten fra Kina blev analyseret på grundlag af tilgængelige importstatistikker og indsamlede data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, på Taric-kodeniveau (Den Europæiske Unions integrerede toldtarif). Det skal erindres, at fem kinesiske eksporterende producenter blev pålagt en nultold. Deres situation er behandlet separat som nultoldsimport nedenfor.

(80)

I den betragtede periode udviklede dumpingimporten til Unionen sig, for så vidt angår mængder og markedsandele, som beskrevet i tabellen herunder.

Tabel 2

Mængde og markedsandel for den pågældende dumpingimport

(81)

I den betragtede periode faldt mængden af dumpingimport fra Kina med 34 %. Dumpingimporten udgjorde 35 % af den samlede kinesiske import og 21 % af den samlede import til EU-markedet i NUP. Dumpingimportens markedsandel på EU-markedet var dog fortsat lav og udgjorde ca. 4,6 %.

(82)

Den gennemsnitlige dumpingimportpris fra Kina steg med 24 %, jf. tabellen herunder:

Tabel 3

Dumpingimportens priser

(83)

Stigningen i priserne kan forklares ved en ændring i produktsortimentet for de kinesiske varer, der blev eksporteret til EU-markedet. De kinesiske eksportører, der er genstand for foranstaltninger, eksporterede varer med højere værdi eller varer med mange dekorative elementer og lavt brændstofindhold, dvs. specielle stearinlys. På denne måde kunne de kinesiske producenter reducere indvirkningen af de gældende foranstaltninger og trænge ind på et markedssegment, hvor EU-erhvervsgrenen er mindre tilstedeværende.

(84)

De eksportører der var pålagt de højeste toldsatser, var stort set ikke tilstedeværende på EU-markedet i NUP.

(85)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser for hver varetype, som EU-erhvervsgrenen solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for dumpingimporten til den første uafhængige kunde, der var fastsat på cif-basis med en passende justering for omkostninger efter importen. Sammenligningen viste, at importen af den undersøgte vare i NUP ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser. Det skal dog nævnes, at importen fra eksportører, der er pålagt antidumpingtold, hovedsagelig udgøres af specielle stearinlys, men også standardstearinlys med dekorationer tilføjet pr. håndkraft, som generelt er dyrere end de vigtigste varetyper, der produceres af de stikprøveudvalgte EU-producenter, nemlig bloklys og fyrfadslys.

(86)

I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger påstod en part, at Kommissionen burde skelne mellem de forskellige varer, der produceres og sælges på EU-markedet. Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger ændrede de kinesiske producenter, der blev pålagt told, deres markedsadfærd og begyndte at fokusere på dyrere varetyper i det øverste markedssegment, såsom dekorerede og kunstneriske lys, duftlys og stearinlys i glas, mens de kerneprodukter, som produceres og sælges af EU-erhvervsgrenen, stadig er fyrfadslys og bloklys.

(87)

Desuden påstod parten, at Kommissionen for en specifik varetype, nemlig hvide fyrfadslys uden duft, som blev fundet sammenlignelige med EU-erhvervsgrenens fyrfadslys, havde konkluderet, at de kinesiske eksporterende producenter underbød EU-erhvervsgrenens priser med 6 %. Prisunderbuddet blev, jf. betragtning 85, imidlertid fastlagt ved at sammenligne priser for alle varetyper, som blev rapporteret af de kinesiske eksporterende producenter, nemlig 26 varetyper, med de varetyper, som EU-erhvervsgrenen havde rapporteret. Den nuværende undersøgelse kan ganske rigtigt ikke begrænses til en bestemt varetype. Undersøgelsen skal derimod vedrøre den undersøgte vare som helhed. Derfor er kun resultatet af underbudsanalysen for den pågældende vare som helhed relevant for denne undersøgelse.

(88)

I den oprindelige undersøgelse blev det allerede påpeget, at der findes mange forskellige varetyper på EU-markedet (11), og at EU-producenterne hovedsagelig fokuserede på produktionen af standardtyper såsom fyrfadslys og bloklys, selv om de er i stand til producere alle typer stearinlys. Institutionerne konkluderede ikke desto mindre i den oprindelige undersøgelse (12), at stearinlys produceret i Kina og eksporteret til Unionen og stearinlys produceret og solgt i Kina samt stearinlys produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet skulle betragtes som samme vare, jf. grundforordningen.

(89)

Som i den oprindelige undersøgelse bekræfter Kommissionen, at prisunderbudsanalysen tager højde for, at der findes flere typer stearinlys på markedet. Prissammenligningen er således foretaget på grundlag af de samme eller næsten identiske varetyper, hvilket også var tilfældet i den oprindelige undersøgelse (13). I dette øjemed anvendes der varekontrolnumre for de forskellige typer stearinlys på markedet, og prissammenligningen foretages på grundlag af de samme varekontrolnumre.

(90)

Undersøgelsen viste, at der ikke konstateredes prisunderbud for de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, når man tog hele varedækningen af den undersøgte vare i betragtning.

(91)

Det skal understreges, at underbuddet skal beregnes og behandles for alle typer af samme vare, og påstanden om, at underbuddet for et varekontrolnummer bør betragtes som en rettesnor for de samlede resultater af underbudsberegningen, må derfor afvises.

(92)

I den betragtede periode udviklede mængden af nultoldsimport fra Kina sig som følger:

Tabel 4

Mængde og markedsandel for den pågældende nultoldsimport

(93)

I den betragtede periode faldt mængden af nultoldsimport fra Kina med 4 %. Nultoldsimporten udgør den største del af den kinesiske import og tegnede sig for to tredjedele af importen i NUP. Det fremgik af de oplysninger, som Kommissionen indsamlede i løbet af denne undersøgelse, at de eksporterende producenters salg omfattede den samme vare som helhed, og at dette salg derfor er i konkurrence med EU-erhvervsgrenens kernetyper (nemlig fyrfadslys og bloklys). Denne konklusion bekræftes af konklusionerne i betragtning 67.

(94)

I den betragtede periode steg priserne på nultoldsimporten fra Kina af den undersøgte vare med 13 % og var højere end EU-erhvervsgrenens priser.

Tabel 5

Priser på nultoldsimporten

(95)

Tabellen herunder viser udviklingen i importen fra andre lande i den betragtede periode.

Tabel 6

Import fra andre tredjelande

(96)

Importen fra andre lande steg fra 2011 til NUP med 13 %, og markedsandelen for denne import i forhold til det samlede forbrug steg med 1 procentpoint fra 7,8 % til 8,8 %. Priserne steg med 9 % i samme periode.

(97)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(98)

Med henblik på skadesanalysen undersøges EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, jf. betragtning 71 og 72, på baggrund af indikatorer som produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel og vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelsen af den gældende dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping, gennemsnitlige enhedspriser, produktionsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital, lagerbeholdninger og arbejdskraftomkostninger.

(99)

EU-erhvervsgrenens produktion fulgte, jf. tabellen herunder, samme udvikling som forbruget i den betragtede periode.

Tabel 7

EU-erhvervsgrenens samlede produktion

(100)

Produktionskapaciteten steg støt i den betragtede periode, og kapacitetsudnyttelsen var generelt set stabil i den samme periode.

Tabel 8

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(101)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 3 % mellem 2011 og NUP, hvilket afspejledes i en stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel.

Tabel 9

EU-erhvervsgrenens salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

(102)

Stigningen i EU-erhvervsgrenens salgsmængder afspejles i en stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel, som indikerer, at erhvervsgrenen er blevet en anelse mere tilstedeværende på markedet.

Tabel 10

EU-erhvervsgrenens markedsandel og vækst

(103)

Undersøgelsen viste, at beskæftigelsen fulgte en positiv tendens som følge af stigningen i produktionen. Dette har ført til ansættelsen af flere medarbejdere. Da den relative stigning i beskæftigelsen var højere end stigningen i produktionen, medførte dette et midlertidigt fald i produktiviteten beregnet som produktion i ton pr. ansat pr. år.

Tabel 11

Beskæftigelse og produktivitet

(104)

Som anført i betragtning 45 forblev den gennemsnitlige dumpingmargen for Kina høj i hele NUP. Analysen af skadesindikatorerne viste imidlertid, at EU-erhvervsgrenen har rejst sig igen efter tidligere dumpingpraksis.

(105)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 7 % fra 2011 til udgangen af NUP. De gennemsnitlige produktionsomkostninger steg også, men kun med 4 %, hvilket især skyldtes stigningen i råvareomkostningerne og arbejdskraftomkostningerne.

Tabel 12

Salgspriser og -omkostninger

(106)

I den betragtede periode blev der observeret følgende udvikling i EU-producenternes likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital:

Tabel 13

Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast

(107)

De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af den undersøgte vare ab fabrik til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af den relevante omsætning. De stikprøveudvalgte EU-producenters salg var rentabelt i den betragtede periode. Rentabiliteten nåede ikke den målfortjeneste på 6,5 %, som erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå under normale konkurrencevilkår uden dumpingimport. Målfortjenesten blev også beregnet i den oprindelige undersøgelse.

(108)

Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at forblive levedygtig som illustreret ved udviklingen i likviditeten i den betragtede periode, hvilket gav erhvervsgrenen mulighed for delvist at selvfinansiere nye investeringer. EU-erhvervsgrenens investeringer mere end fordobledes i forhold til investeringerne i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse (dvs. 2007). Dette viser, at erhvervsgrenen har evnen til at rejse den nødvendige kapital.

(109)

Investeringsafkastet forbedredes også og afspejler også i vidt omfang udviklingen i rentabiliteten i den betragtede periode.

(110)

Lagerbeholdningerne forblev i store træk stabile i den betragtede periode og udgjorde mellem 16 og 17 % af produktionen i de virksomheder, der indgik i stikprøven. Det relativt høje niveau af lagerbeholdningerne, som dog var lavere end i den oprindelige undersøgelse, kan forklares med den undersøgte vares sæsonbetonede karakter og skyldes samtidig detailhandlernes strategi med at indkøbe varer efter behov.

Tabel 14

Slutlagre

(111)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, steg med 6 % i den betragtede periode.

Tabel 15

Arbejdskraftomkostninger

(112)

Resultaterne af den nuværende undersøgelse fører til den konklusion, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation har vist tegn på genrejsning i den betragtede periode. En række indikatorer såsom produktionsmængde, produktionskapacitet salgsmængde, salgspriser, markedsandel og beskæftigelse udviklede sig positivt. Resultatindikatorer såsom rentabilitet og likviditet forbedredes også. Dette fører til den konklusion, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den betragtede periode og navnlig i NUP.

(113)

Som påvist i betragtning 112 led EU-erhvervsgrenen ikke væsentlig skade i NUP. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det derfor undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fornyet skade. I den forbindelse blev den potentielle indvirkning af den kinesiske import på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret.

(114)

Der blev i analysen fokuseret på udviklingen i forbruget på EU-markedet, den uudnyttede kapacitet, EU-markedets handelsstrømme og tiltrækningskraft, prisadfærden hos alle de kinesiske producenter både i EU og på tredjemarkeder.

(115)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget i store træk forblev stabilt, og at den undersøgte vare importeres til EU-markedet i form af mange varetyper. I den betragtede periode faldt mængden af dumpingimport med 34 %. Samtidig faldt også importen fra kinesiske virksomheder, der ikke er genstand for foranstaltningerne, med 4 %.

(116)

Som det fremgår af betragtning 49-58 foreligger der ingen beviser for, at der skulle være en væsentlig uudnyttet produktionskapacitet eller uudnyttet kapacitet i Kina. Desuden er EU-markedet tilsyneladende ikke særlig attraktivt for kinesiske eksportører til trods for sin størrelse. Selv om importen fra Kina udgør den største importmængde i Unionen, er de kinesiske dumpingeksportpriser til Unionen højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser. Dette gælder også specifikt for priserne hos de kinesiske eksporterende producenter, som ikke er genstand for foranstaltningerne, som konkurrerer mere direkte med EU-produktionen, og hvor konkurrencen næsten udelukkende finder sted på pris. Disse kinesiske eksportører fortsatte med at sælge lignende eller endog lavere mængder til EU-markedet i den betragtede periode og søgte ikke at vinde markedsandele. Som nævnt i betragtning 61 er de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til tredjelandsmarkeder desuden højere end EU-erhvervsgrenens priser. Derfor er de kinesiske eksporterende producenter tilsyneladende ikke fristet til at omdirigere deres eksport fra tredjelandene til Unionen, hvis foranstaltningerne skulle få lov at udløbe.

(117)

I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger påstod en part, at EU-markedet var verdens største åbne marked for stearinlys, og det er derfor ikke plausibelt at påstå, at EU-markedet ikke vil være attraktivt, hvis foranstaltningerne ophæves. Parten påstod desuden, at de kinesiske eksportører benytter forskellige omgåelsesordninger, og at de kinesiske stearinlysproducenter og forhandlere siden fremlæggelsen af oplysninger har sendt en række tilbud til europæiske forhandlere og producenter. Af det ovenstående kan det konkluderes, at EU-markedet stadig er attraktivt for kinesiske producenter.

(118)

Analysen af udviklingen over de seneste fem år i importen fra de eksporterende producenter, der ikke er genstand for foranstaltningerne, har imidlertid vist, at deres importmængde ikke er steget betydeligt efter indførelsen af foranstaltninger. Fire ud af de fem pågældende eksporterende producenter har desuden oplevet et fald i eksportsalget til Unionen i forhold til i UP i den oprindelige undersøgelse. Kun én eksporterende producent øgede sit eksportsalg til Unionen i perioden. Hovedparten af de kinesiske eksporterende producenter, der ikke er genstand for foranstaltningerne, udnyttede således ikke deres handelsmæssige fordel sammenlignet med de andre kinesiske eksporterende producenter, der var pålagt told, til at øge deres salgsmængder. Til trods for de usikre beviser for forhandlernes tilbud, viser den foreliggende dokumentation, som er beskrevet i betragtning 59-69, at EU-markedet tilsyneladende ikke er særlig attraktivt.

(119)

I lyset af resultaterne af denne undersøgelse, navnlig de vigtigste forbrugstendenser på EU-markedet, markedsadfærden blandt de kinesiske eksporterende producenter, der ikke er genstand for foranstaltningerne, prisniveauet for den kinesiske eksport til tredjelande og EU-markedets begrænsede tiltrækningskraft, konkluderer Kommissionen, at der ikke er sandsynlighed for fornyet skade for EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(120)

Da det er blevet konkluderet, at der ikke er sandsynlighed for fornyet skade, er det ikke nødvendigt med konklusioner vedrørende Unionens interesser.

(121)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en ophævelse af de gældende foranstaltninger. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(122)

Det fremgår af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger, der er pålagt importen af visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer med oprindelse i Kina, og som er indført ved forordning (EF) nr. 393/2009, bør ophæves og proceduren afsluttes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(123)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 afgav ingen udtalelse om ophævelsen af foranstaltningerne i nærværende forordning —