30.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1018

af 29. juni 2015

om opstilling af en liste, der klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (1), særlig artikel 4, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 376/2014 skal der på organisationsniveau, medlemsstatsniveau og EU-niveau indføres ordninger for indberetning af begivenheder, der gør det muligt at indberette, indsamle, opbevare, beskytte, udveksle, videregive, analysere og følge op på alle relevante oplysninger vedrørende den civile luftfartssikkerhed. I samme forordning fastsættes der desuden bestemmelser, som begrænser anvendelsen af de oplysninger, der indsamles med henblik på at øge luftfartssikkerheden, og som yder indberetteren og andre personer, der er nævnt i indberetningen af begivenheder, passende beskyttelse med henblik på at sikre, at der til stadighed er adgang til sikkerhedsoplysninger. Forordning (EU) nr. 376/2014 gælder for alle luftfartøjer, der er defineret i og omfattet af forordningen, også bemandede luftfartøjer og fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS).

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 5, første afsnit, i forordning (EU) nr. 376/2014 skal Kommissionen vedtage en liste, der klassificerer begivenheder, som der skal henvises til ved indberetning via de obligatoriske indberetningsordninger, der indføres i henhold til forordningen, af begivenheder, som falder ind under de kategorier, der er omhandlet i forordningens artikel 4, stk. 1. I henhold til artikel 4, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 376/2014 skal der opstilles en separat liste, der indeholder en klassificering af begivenheder, som skal gælde for andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer. Denne separate liste skal i fornødent omfang tilpasses de særlige forhold, der gælder for denne del af luftfartssektoren.

(3)

Den opdeling i kategorier af begivenheder, som skal indberettes, der er fastsat i forordning (EU) nr. 376/2014, blev fastlagt for at gøre det muligt for de personer, der er udpeget i henhold til forordningen, at identificere de begivenheder, som de skal indberette. Listerne over begivenheder bør med dette for øje opdeles efter de kategorier, som indberetterne bør henvise til, afhængigt af deres respektive situation, jf. forordning (EU) nr. 376/2014.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den detaljerede klassifikation af begivenheder, der skal henvises til ved indberetning via de obligatoriske indberetningsordninger af begivenheder i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 376/2014, er fastsat i bilag I-V til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 15. november 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).


BILAG I

BEGIVENHEDER RELATERET TIL OPERATION AF LUFTFARTØJET

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er dette bilag struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

1.   FLYVEOPERATIONER

1.1.   Forberedelse af flyvning

1)

Anvendelse af ukorrekte data eller indlæsning af forkerte oplysninger i udstyr, der anvendes til navigation eller ydeevneberegninger, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

2)

Transport eller forsøgt transport af farligt gods i modstrid med gældende lovgivning, herunder ukorrekt mærkning, pakning og håndtering af farligt gods.

1.2.   Klargøring af luftfartøjet

1)

Ukorrekt brændstoftype eller forurenet brændstof

2)

Manglende, ukorrekt eller utilstrækkelig afisning/forebyggelse af overisning.

1.3.   Start og landing

1)

Afkørsel af rullevej eller bane

2)

Faktisk eller potentiel indtrængen på rullevej eller bane

3)

Indtrængen på endeligt indflyvnings- og startområde (FATO)

4)

Afbrudt start

5)

Manglende evne til at nå den krævede eller forventede ydeevne under start, go-around eller landing

6)

Faktisk eller forsøgt start, indflyvning eller landing med ukorrekt luftfartøjskonfiguration

7)

Stød på hale, propel, rotorblad/vingespids eller motorcelle under start eller landing

8)

Fortsættelse af indflyvning i modstrid med operatørens kriterier for stabil indflyvning

9)

Fortsættelse af instrumentindflyvning, som ikke overholder de offentliggjorte minima og uden tilstrækkelige visuelle referencer

10)

Sikkerhedslanding eller nødlanding

11)

Kort og lang landing

12)

Hård landing.

1.4.   Enhver flyvefase

1)

Kontroltab

2)

Ubalance i luftfartøjets flyvestilling, der overstiger den normale stignings-/nedstigningsvinkel, eller flyvehastighed, der ikke er afpasset efter forholdene

3)

Højdeafvigelse

4)

Udløsning af stall-alarm, »stick shaker«, »stick pusher« og automatiske beskyttelsesmekanismer i tilfælde af overskridelse af de operationelle begrænsninger

5)

Utilsigtet afvigelse fra valgt eller tildelt flyvevej med den laveste værdi af enten to gange den krævede navigationsnøjagtighed eller 10 sømil

6)

Overskridelse af de begrænsninger, der er angivet i luftfartøjets flyvehåndbog

7)

Flyvning med forkert højdemålerindstilling

8)

Begivenheder, hvor lufttrykket fra en jetmotor, rotor eller propel har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

9)

Fejlfortolkning af automatiserede funktionstilstande eller af cockpitinformationerne til flyvebesætningen, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

1.5.   Andre typer begivenheder

1)

Utilsigtet frigørelse af last eller andet udstyr, der er anbragt udenfor luftfartøjets krop

2)

Tab af situationsbevidsthed (herunder bevidstheden om omgivelser, funktionstilstand og systemer, rumlig eller tidsmæssig desorientering)

3)

Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation direkte har bidraget eller kunne have bidraget til et havari eller en alvorlig hændelse.

2.   TEKNISKE BEGIVENHEDER

2.1.   Selve luftfartøjet og dets systemer

1)

Tab af enhver del af luftfartøjets struktur under flyvningen

2)

Systemtab

3)

Redundanstab i et system

4)

Lækage af enhver væske, som resulterede i brandfare eller mulig farlig forurening af luftfartøjet, dets systemer eller udstyr, eller som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

5)

Fejl eller mangler i brændstofsystemet, som har indvirket på brændstoftilførsel og/eller -fordeling

6)

Fejlfunktion eller defekt i ethvert indikationssystem, som resulterer i vildledende indikationer over for besætningen

7)

Unormal funktion i styregrej, f.eks. asymmetri eller blokeret styregrej (f.eks. anordninger til opdrift (flaps/slats), modstand (spoilere) eller højdekontrol (krængeror, højderor, sideror).

2.2.   Drivkraft (inkl. motorer, propeller og rotorsystemer) og hjælpeaggregater (APU'er)

1)

Svigt eller alvorlig fejlfunktion i enhver del til eller i styringen af propel, rotor eller kraftaggregat

2)

Skade på eller svigt i hoved-/halerotor, transmissions- og/eller lignende systemer

3)

Udsætning, standsning under flyvning af enhver motor eller APU, når dette er krævet (f.eks. i forbindelse med langdistanceflyvning med tomotorede luftfartøjer (ETOPS — Extended range Twin engine aircraft Operations), minimumsudstyrsliste (MEL — Minimum Equipment List)

4)

Overskridelse af en motors operationelle begrænsninger, herunder overskridelse af den maksimalt tilladte omdrejningshastighed eller manglende evne til at kontrollere omdrejningshastigheden på en hurtigt roterende komponent (f.eks. APU, luftstarter, køleturbine, turbinegenerator, propel eller rotor)

5)

Svigt eller fejl i enhver del af en motor, et kraftaggregat, en APU eller et transmissionssystem, som resulterer i én eller flere af følgende hændelser:

a)

drivkraftreverseringssystemet fungerer ikke, som det skal

b)

manglende evne til at styre motorkraft, drivkraft eller omdrejninger i minuttet

c)

fejl, hvor komponenter løsnes fra hovedenheden.

3.   INTERAKTION MED LUFTFARTSTJENESTER (ANS) OG LUFTTRAFIKSTYRING (ATM)

1)

Usikker lufttrafikkontrol-(ATC)-klarering

2)

Længerevarende udfald af kommunikation med en lufttrafiktjeneste-(ATS)-eller en lufttrafikstyrings-(ATM)-enhed

3)

Indbyrdes modstridende instrukser fra forskellige lufttrafiktjeneste-(ATS)-enheder med risiko for manglende adskillelse

4)

Fejlfortolkning af radiokommunikation, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

5)

Forsætlig fravigelse af ATC-instrukser, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

4.   NØDSITUATIONER OG ANDRE KRITISKE SITUATIONER

1)

Enhver hændelse, der medfører afgivelse af nødmelding (»MAYDAY« eller »PAN«)

2)

Enhver svidning, smeltning, røg, dampe, gnistdannelse, overophedning, brand eller eksplosion

3)

Forurenet luft i cockpittet eller i passagerkabinen, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

4)

Flyvebesætningens eller kabinepersonalets manglende anvendelse af korrekte procedurer i unormale situationer og nødsituationer

5)

Anvendelse af nødudstyr eller procedurer for unormale situationer, der har indvirkning på selve flyvningen eller landingen

6)

Svigt i nød- eller redningssystemer eller -udstyr, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

7)

Ukontrollerbart kabinetryk

8)

Kritisk lav brændstofbeholdning eller brændstofbeholdning ved destination, som ikke opfylder kravet til endeligt reservebrændstof

9)

Enhver situation, hvor besætningen anvender besætningsiltudstyret

10)

Uarbejdsdygtighed hos et medlem af flyve- eller kabinebesætningen, som resulterer, at certificeringens krav til mindsteantal besætningsmedlemmer ikke er opfyldt

11)

Træthed hos besætningen, som har eller kan have indflydelse på besætningsmedlemmernes evne til sikker udøvelse af deres opgaver under flyvningen.

5.   DET YDRE MILJØ OG METEOROLOGI

1)

En kollision eller nær-kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (1)

2)

Advarsel i forbindelse med et antikollisionssystem (ACAS RA — Airborne Collision Avoidance System, Resolution Advisory)

3)

Aktivering af et regulært terrænnærhedsadvarselssystem, som f.eks. GPWS (Ground Proximity Warning System) eller TAWS (Terrain Awareness and Warning System)

4)

Kollisioner med dyr, herunder fuglekollisioner

5)

Skader fra fremmedlegemer (FOD)

6)

Uventet dårlig overfladetilstand på baner

7)

Wake turbulence

8)

Anslag mod luftfartøjet med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftigt lys, lasere, fjernstyrede flysystemer (RPAS), modelfly eller lignende

9)

Lynnedslag, som har resulteret i skade på luftfartøjet eller udfald af eller fejl i ethvert luftfartøjssystem

10)

Hagl, som har resulteret i skade på luftfartøjet eller udfald af eller fejl i ethvert luftfartøjssystem

11)

Kraftig turbulens eller andre episoder, der har resulteret i, at ombordværende er kommet til skade, eller som anses for at kræve »turbulenskontrol« af luftfartøjet

12)

Et markant, pludseligt vindretningsskift eller tordenbyge, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

13)

Overisning, der resulterer i manøvreringsvanskeligheder, skade på luftfartøjet eller udfald af eller fejl i ethvert luftfartøjssystem

14)

Vulkanaske.

6.   SIKKERHED/SECURITY

1)

Bombetrussel eller kapring

2)

Vanskeligheder med at styre berusede, voldelige eller uregerlige passagerer

3)

Opdagelse af en blind passager.


(1)  Hindringer omfatter køretøjer.


BILAG II

BEGIVENHEDER RELATERET TIL LUFTFARTØJETS TEKNISKE TILSTAND, VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION

1.   FABRIKATION

Materiel, dele eller apparatur, der er frigivet af produktionsorganisationen, og som afviger fra de gældende konstruktionsdata på en måde, som kunne bringe luftfartøjet i en usikker tilstand som identificeret af indehaveren af typecertifikatet eller konstruktionsgodkendelsen.

2.   KONSTRUKTION

Svigt, mangler, fejl eller andre begivenheder relateret til materiel, dele eller apparatur, som har resulteret i eller har kunnet resultere i en usikker tilstand.

Bemærkning: Denne liste gælder for begivenheder, der påvirker materiel, dele eller apparatur, der er omfattet af et typecertifikat, begrænset typecertifikat, supplerende typecertifikat, ETSO-godkendelse, godkendelse af større konstruktionsreparationer eller enhver anden relevant godkendelse, som anses for at være udstedt i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 (1).

3.   STYRING AF VEDLIGEHOLD OG FORTSAT LUFTDYGTIGHED

1)

Alvorlig strukturel skade på luftfartøjet (f.eks. revner, varig deformation, afskalning, delaminering, overophedning, stærk slitage eller korrosion), der konstateres i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjet eller en komponent

2)

Alvorlig lækage eller forurening af væsker (f.eks. hydraulisk væske, brændstof, olie, gas eller andre væsker)

3)

Svigt eller fejlfunktion i enhver motordel eller et kraftaggregat og/eller et transmissionssystem, som medfører én eller flere af følgende:

a)

fejl, hvor genstande/komponenter forlader hovedenheden

b)

svigt i motormonteringsstruktur

4)

Skade, svigt eller defekt i propel, som kan medføre separation af propellen eller en større del af propellen under flyvning og/eller funktionsfejl ved propelkontrol

5)

Skade, svigt eller defekt i hovedrotorgearkasse/-montering, der kan medføre separation af rotorsamlingen under flyvning og/eller funktionsfejl ved rotorkontrol

6)

Alvorlig funktionsfejl ved et sikkerhedsmæssigt kritisk system eller udstyr, herunder nødsystemer eller -udstyr under vedligeholdelsesprøvning eller manglende aktivering af disse systemer efter vedligehold

7)

Ukorrekt samling eller installation af luftfartøjskomponenter konstateret under en inspektion eller prøveprocedure, der ikke var beregnet til dette specifikke formål

8)

Fejlvurdering af en alvorlig defekt eller alvorlig manglende overholdelse af minimumsudstyrslisten (MEL) og procedurerne i den tekniske logbog

9)

Alvorlig skade på elektriske kabler og indbyrdes sammenkobling (Electrical Wiring Interconnection System (EWIS))

10)

Enhver defekt i en levetidsbestemt kritisk del, som forårsager, at delen trækkes tilbage før udløbet af dens fulde levetid

11)

Anvendelse af materiel, komponenter eller materialer af ukendt, mistænkelig oprindelse eller ubrugelige kritiske komponenter

12)

Misvisende, ukorrekte eller mangelfulde vedligeholdelsesdata eller procedurer, der kan føre til alvorlige fejl i vedligeholdelsen, herunder sprogproblemer

13)

Ukorrekt kontrol eller anvendelse af luftfartøjets vedligeholdelsesgrænser eller planlagt vedligeholdelse

14)

Frigivelse til service af et luftfartøj efter vedligehold i tilfælde af manglende overholdelse, som bringer flyvesikkerheden i fare

15)

Alvorlig beskadigelse af et luftfartøj under vedligeholdelsesaktiviteter, der skyldes ukorrekt vedligeholdelse eller anvendelse af uhensigtsmæssigt eller ubrugeligt jordbaseret støtteudstyr, og som kræver yderligere vedligeholdelsesaktioner

16)

Begivenheder, hvor der konstateres svidning, smeltning, røg, gnistdannelse, overophedning eller brand

17)

Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation, herunder personalets træthed, direkte har bidraget eller kunne have bidraget til et havari eller en alvorlig hændelse

18)

Betydelig fejlfunktion, stabilitetsproblemer eller tilbagevendende problemer med kvaliteten af et flight recorder system (flight data recorder, data link system eller cockpit voice recorder) eller mangel på oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at flight recorder-systemet fungerer fejlfrit.


(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).


BILAG III

BEGIVENHEDER RELATERET TIL LUFTFARTSTJENESTER OG -FACILITETER

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er dette bilag struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås således, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

1.   BEGIVENHEDER RELATERET TIL LUFTFARTØJER

1)

En kollision eller nær-kollision på jorden eller i luften mellem et luftfartøj og et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (1), herunder kontrolleret flyvning i terræn (near CFIT)

2)

Manglende overholdelse af adskillelsesminima (2)

3)

Utilstrækkelig adskillelse (3)

4)

ACAS RA (Airborne Collision Avoidance System, Resolution Advisory)

5)

Kollisioner med dyr, herunder fuglekollisioner

6)

Afkørsel af rullevej eller bane

7)

Faktisk eller potentiel indtrængen på rullevej eller bane

8)

Indtrængen på slutindflyvnings- og startområde (FATO)

9)

Luftfartøjets afvigelse fra ATC-klarering

10)

Luftfartøjets afvigelse fra gældende lufttrafikstyrings-(ATM)-bestemmelser:

a)

luftfartøjets afvigelse fra gældende offentliggjorte ATM-procedurer

b)

indtrængen i reguleret luftrum, herunder uautoriseret indflyvning i luftrum, hvor en tilladelse er krævet

c)

afvigelser, når det gælder medbringelse og anvendelse af ATM-relateret luftfartøjsudstyr som fastlagt herfor i gældende bestemmelser

11)

Begivenheder relateret til misforståelser i forbindelse med kaldesignaler.

2.   FORRINGELSE ELLER FULDSTÆNDIGT TAB AF TJENESTER ELLER FUNKTIONER

1)

Manglende evne til at yde ATM-tjeneste eller til at udføre ATM-funktioner:

a)

manglende evne til at yde lufttrafiktjeneste eller til at udføre lufttrafiktjenestefunktioner

b)

manglende evne til at yde luftrumsstyringstjeneste eller til at udføre luftrumsstyringsfunktioner

c)

manglende evne til at yde lufttrafikregulerings- og kapacitetsstyringstjeneste eller til at udøve lufttrafikregulerings- og kapacitetsstyringsfunktioner

2)

Manglende eller i væsentlig grad ukorrekte, falske, mangelfulde eller vildledende oplysninger fra en støttetjeneste (4), herunder også dårlig overfladetilstand på baner

3)

Svigt i kommunikationstjenester

4)

Svigt i overvågningstjenester

5)

Svigt i databehandlings- og -distributionsfunktioner eller -tjenester

6)

Svigt i navigationstjenester

7)

Sikkerhedssvigt i ATM-system, som havde eller kunne have haft en direkte negativ indvirkning på sikker udøvelse af tjenesterne

8)

Betydelig overbelastning af ATS-sektor/ATS-position, som kan føre til en forringelse i ydelsen af tjenesterne

9)

Forkert modtagelse eller fortolkning af vigtig kommunikation, herunder manglende forståelse af det anvendte sprog, hvis dette har eller kunne have haft en direkte negativ indvirkning på sikker udøvelse af tjenesterne

10)

Langvarigt tab af kommunikation med et luftfartøj eller med andre ATS-enheder.

3.   ANDRE BEGIVENHEDER

1)

Afgivelse af nødmelding (»MAYDAY« eller »PAN«)

2)

Markant forstyrrelse udefra i luftfartstjenester (f.eks. radiosendestationer, der sender på FM-båndet og dermed interfererer med ILS (instrumentlandingssystemet), VOR (VHF rundstrålende radiofyr) og kommunikation)

3)

Anslag mod et luftfartøj, en ATS-enhed eller transmission af radiokommunikation, herunder med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftige lasere, fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), modelfly eller lignende

4)

Dumpning af brændstof

5)

Bombetrussel eller kapring

6)

Træthed, der har eller kan have en indvirkning på evnen til sikker udøvelse af flyvesikrings- eller lufttrafikopgaver

7)

Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation direkte har bidraget eller kunne have bidraget til et havari eller en alvorlig hændelse.


(1)  Hindringer omfatter køretøjer.

(2)  Der er tale om en situation med manglende overholdelse af de fastsatte adskillelsesminima mellem luftfartøjer eller mellem luftfartøjer og luftrum, som der er fastsat adskillelsesminima for.

(3)  En situation uden fastsatte adskillelsesminima, hvor opfattelsen er, at luftfartøjer passerer for tæt på hinanden til, at piloterne kan sørge for sikker adskillelse.

(4)  For eksempel: lufttrafiktjenester (ATS), automatisk terminalinformationstjeneste (ATIS), vejrtjenester, navigationsdatabaser, kort, diagrammer, luftfartsinformationstjeneste (AIS) og håndbøger.


BILAG IV

BEGIVENHEDER RELATERET TIL FLYVEPLADSER OG GROUNDSERVICES

1.   FLYVESIKKERHEDSSTYRING I LUFTHAVNEN

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås således, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

1.1.   Begivenheder relateret til luftfartøjer og hindringer

1)

En kollision eller nær-kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (1)

2)

Kollisioner med dyr, herunder fuglekollisioner

3)

Afkørsel af rullevej eller bane

4)

Faktisk eller potentiel indtrængen på rullevej eller bane

5)

Indtrængen på eller afvigelse fra slutindflyvnings- og startområde (FATO)

6)

Luftfartøjets eller køretøjets manglende overholdelse af klarering, instrukser eller restriktioner under operation/kørsel på flyvepladsens manøvreområde (f.eks. forkert bane, rullevej eller adgangsbegrænset del af en flyveplads)

7)

Fremmed genstand på flyvepladsens manøvreområde, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

8)

Tilstedeværelse af hindringer på flyvepladsen eller i nærheden af flyvepladsen, som ikke er offentliggjort i AIP (Aeronautical Information Publication), ved NOTAM (Notice to Airmen), og/eller som ikke er markeret eller ordentligt oplyst

9)

Et køretøjs, et udstyrs eller en persons forstyrrelse af et luftfartøj under push-back, power-back eller kørsel

10)

Passagerer eller ikke-autoriserede personer efterladt uden opsyn på forpladsen

11)

Hændelse, der skyldes virkningen af lufttrykket fra jetmotor, rotorblade eller propel

12)

Afgivelse af nødmelding (»MAYDAY« eller »PAN«).

1.2.   Forringelse eller fuldstændigt tab af tjenester eller funktioner

1)

Tab af eller svigt i kommunikationen mellem:

a)

flyveplads, køretøj eller andet jordpersonel og lufttrafiktjenesteenheden eller forpladstjenesteenheden

b)

forpladstjenesteenheden og luftfartøjet, køretøjet eller lufttrafiktjenesteenheden

2)

Signifikant svigt, fejlfunktion eller defekt i flyvepladsudstyr eller -systemer, som har eller kunne have bragt luftfartøjet eller de ombordværende i fare

3)

Betydelige mangler vedrørende belysning, markering eller skiltning på flyveplads

4)

Svigt i flyvepladsens alarmeringssystem

5)

Brand- og redningstjenester, der ikke er til rådighed i henhold gældende krav.

1.3.   Andre begivenheder

1)

Brand, røg eller eksplosioner i faciliteter og udstyr på flyvepladsen eller i dens nærhed, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)

Security-relaterede begivenheder på flyvepladsen (f.eks. ulovlig indtrængen, sabotage eller bombetrussel)

3)

Manglende indberetning af betydelige ændringer i flyvepladsens driftsforhold, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

4)

Manglende, ukorrekt eller utilstrækkelig afisning/forebyggelse af overisning

5)

Betydeligt brændstofspild under brændstofpåfyldning

6)

Påfyldning af forurenet eller forkert brændstoftype eller andre vigtige væsker (inkl. ilt, nitrogen, olie og drikkevand)

7)

Manglende udbedring af dårlig overfladetilstand på baner

8)

Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation direkte har bidraget eller kunne have bidraget til havari eller en alvorlig hændelse.

2.   GROUNDHANDLING AF ET LUFTFARTØJ

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

2.1.   Begivenheder relateret til luftfartøjer og flyvepladser

1)

En kollision eller nær-kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (2)

2)

Indtrængen på bane eller rullevej

3)

Afkørsel af bane eller rullevej

4)

Betydelig forurening af luftfartøjets struktur, dets systemer og udstyr, der stammer fra transport af bagage, post eller fragt

5)

Et køretøjs, et udstyrs eller en persons forstyrrelse af et luftfartøj under push-back, power-back eller kørsel

6)

Fremmed genstand på flyvepladsens manøvreområde, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

7)

Passagerer eller ikke-autoriserede personer efterladt uden opsyn på forpladsen

8)

Brand, røg eller eksplosioner i faciliteter og udstyr på flyvepladsen eller i dens nærhed, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

9)

Security-relaterede begivenheder på flyvepladsen (f.eks. ulovlig indtrængen, sabotage eller bombetrussel).

2.2.   Forringelse eller fuldstændigt tab af tjenester eller funktioner

1)

Tab af eller svigt i kommunikationen med et luftfartøj, et køretøj, en lufttrafiktjenesteenhed eller en forpladstjenesteenhed

2)

Signifikant svigt, fejlfunktion eller defekt i flyvepladsudstyr eller -systemer, som har eller kunne have bragt luftfartøjet eller de ombordværende i fare

3)

Betydelige mangler vedrørende belysning, markering eller skiltning på flyveplads.

2.3.   Specifikke begivenheder relateret til ground handling

1)

Ukorrekt behandling og lastning af passagerer, bagage, post eller fragt, der kan få betydelig indflydelse på luftfartøjets masse og/eller balance (herunder væsentlige fejl i loadsheet-beregningerne)

2)

Boardingudstyr fjernet til fare for de ombordværende

3)

Ukorrekt stuvning eller fastgørelse af bagage, post eller fragt, der på nogen måde kan bringe luftfartøjet, dets udstyr eller de ombordværende i fare eller besværliggøre en nødevakuering

4)

Transport, forsøgt transport eller håndtering af farligt gods, som har eller kunne have bragt sikkerheden i forbindelse med transporten eller håndteringen i fare eller ført til usikre forhold (f.eks. hændelse med farligt godt eller havari med farligt gods som defineret i ICAO's tekniske instruktioner (3))

5)

Manglende overholdelse af procedurerne for sammenkædning af bagage og passagerer

6)

Manglende overholdelse af de obligatoriske procedurer for groundhandling og servicering af luftfartøjer, især afisning, brændstofpåfyldning eller lastning, herunder forkert placering eller fjernelse af udstyr

7)

Betydeligt brændstofspild under brændstofpåfyldning

8)

Påfyldning af ukorrekt brændstofmængde, som kan have en betydelig indvirkning på den maksimale flyvetid, som tankkapaciteten tillader, luftfartøjets præstation, balance eller konstruktionsstyrke

9)

Påfyldning af forurenet eller forkert brændstoftype eller andre vigtige væsker (inkl. ilt, nitrogen, olie og drikkevand)

10)

Svigt, fejlfunktion eller defekt i jordbaseret udstyr, der anvendes til groundhandling, som medfører eller kunne medføre skader på luftfartøjet (f.eks. trækbom eller Ground Power Unit (GPU))

11)

Manglende, ukorrekt eller utilstrækkelig afisning/forebyggelse af overisning

12)

Skader på luftfartøjet forårsaget af groundhandlingudstyr eller køretøjer, herunder skader, der ikke allerede er indberettet

13)

Enhver begivenhed, hvor den menneskelige præstation har direkte bidraget eller kunne have bidraget til havari eller en alvorlig hændelse.


(1)  Hindringer omfatter køretøjer.

(2)  Hindringer omfatter køretøjer.

(3)  Tekniske instruktioner for sikker lufttransport af farligt gods (ICAO — Doc 9284).


BILAG V

BEGIVENHEDER RELATERET TIL ANDRE LUFTFARTØJER END KOMPLEKSE MOTORDREVNE LUFTFARTØJER, HERUNDER SVÆVEFLY OG LETTERE END-LUFTFARTØJER

I dette bilag forstås ved:

a)   »andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer«: ethvert luftfartøj bortset fra luftfartøjer som defineret i artikel 3, litra j), i forordning (EF) nr. 216/2008

b)   »svævefly«: svævefly som defineret i artikel 2, nr. 117), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 (1)

c)   »lettere end luftfartøjer«: lettere end luftfartøjer som omhandlet i punkt ML10 i afdelingen »Definitioner og udtryk, der anvendes i denne liste« i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (2).

1.   ANDRE LUFTFARTØJER END KOMPLEKSE MOTORDREVNE LUFTFARTØJER, BORTSET FRA SVÆVEFLY OG LETTERE END LUFTFARTØJER

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

1.1.   Flyveoperationer

1)

Utilsigtet tab af kontrol

2)

Landing uden for det påtænkte landingsområde

3)

Manglende evne til eller mislykket forsøg på at nå den krævede ydeevne, der forventes under normale forhold i forbindelse med start, stigning eller landing

4)

Indtrængen på baner

5)

Afkørsel af baner

6)

Enhver flyvning, der er foretaget med et luftfartøj, som ikke var luftdygtigt, eller for hvilken forberedelse til flyvning ikke blev afsluttet, hvilket har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

7)

Utilsigtet flyvning ind i et område med instrumentvejrforhold (IMC — Instrument Meteorological Conditions) med et luftfartøj, der ikke er certificeret til instrumentflyvning (IFR — Instrument Flight Rules), eller en pilot, der ikke er kvalificeret til IFR-flyvning, hvilket har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

(8)

Utilsigtet frigørelse af last (3).

1.2.   Tekniske begivenheder

1)

Unormalt kraftige vibrationer (f.eks. vibrationer i krænge- eller højderor eller i en propel)

2)

Styregrej, der ikke fungerer korrekt eller er koblet fra

3)

Svigt i eller betydelig forringelse af selve luftfartøjets konstruktion

4)

Tab af enhver del af luftfartøjets struktur eller indretninger under flyvningen

5)

Svigt i motor, rotor, propel, brændstofsystem eller andre væsentlige systemer

6)

Lækage af enhver væske, som resulterede i brandfare eller mulig farlig forurening af selve luftfartøjet og dets systemer eller udstyr, eller som er til fare for de ombordværende.

1.3.   Interaktion med ANS (luftfartstjenester) og ATM (lufttrafikstyring)

1)

Interaktion med luftfartstjenester (f.eks. ydelse af forkerte tjenester, afgivelse af modstridende meddelelser eller afvigelse fra klarering) som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)

Uautoriseret indtrængen i reguleret luftrum.

1.4.   Nødsituationer og andre kritiske situationer

1)

Enhver begivenhed, der medfører et nødopkald

2)

Brand, eksplosion, røg, giftige gasser eller dampe i luftfartøjet

3)

Uarbejdsdygtighed hos pilot, der har ledt til, at vedkommende ikke er i stand til at udføre nogen som helt opgave.

1.5.   Det ydre miljø og meteorologi

1)

En kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (4)

2)

En nær-kollision på jorden eller i luften med et andet luftfartøj, terræn eller en hindring (4), som nødvendiggør en undvigemanøvre for at undgå sammenstød

3)

Kollisioner med dyr, herunder fuglekollisioner, som har beskadiget luftfartøjet eller forårsaget tab af eller svigt i vigtige funktioner

4)

Anslag mod luftfartøjet med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftige lasere, fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), modelfly eller lignende

5)

Lynnedslag, som beskadiger luftfartøjet eller forårsager svigt i luftfartøjets funktioner

6)

Kraftig turbulens, der medfører ombordværendes tilskadekomst eller nødvendiggør efterfølgende kontrol af skade på luftfartøjet som følge af turbulens

7)

Overisning, herunder karburatoris, som har eller kunne have bragt luftfartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

2.   SVÆVEFLY

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

2.1.   Flyveoperationer

1)

Utilsigtet tab af kontrol

2)

En begivenhed, hvor en svæveflypilot ikke kunne frikoble start-wiren eller slæbetovet og derfor måtte anvende nødprocedurer for at gennemføre frikoblingen

3)

Frikobling af start-wire eller slæbetov, som har eller kunne have bragt svæveflyet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

4)

Motorsvigt under start, hvis der er tale om et motorsvævefly

5)

En flyvning, der er foretaget med et svævefly, som ikke var luftdygtigt, eller for hvilket en ufuldstændig flyveforberedelse har eller kunne have bragt svæveflyet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.

2.2.   Tekniske begivenheder

1)

Unormalt kraftige vibrationer (f.eks. vibrationer i krænge- eller højderor eller i en propel).

2)

Styregrej, der ikke fungere korrekt eller er koblet fra

3)

Svigt eller signifikant forringelse af svæveflyets konstruktion

4)

Tab af enhver del af svæveflyets struktur eller indretninger under flyvningen.

2.3.   Interaktion med ANS (luftfartstjenester) og ATM (lufttrafikstyring)

1)

Interaktion med luftfartstjenester (f.eks. ydelse af forkerte tjenester, afgivelse af modstridende meddelelser eller afvigelse fra klarering) som har eller kunne have bragt svæveflyet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)

Uautoriseret indtrængen i reguleret luftrum.

2.4.   Nødsituationer og andre kritiske situationer

1)

Enhver begivenhed, der medfører et nødopkald

2)

Enhver situation, hvor sikkert landingsområde ikke er til rådighed

3)

Brand, eksplosion, røg, giftige gasser eller dampe i svæveflyet

4)

Uarbejdsdygtighed hos pilot, der har ledt til, at vedkommende ikke er i stand til at udføre nogen som helst opgave.

2.5.   Det ydre miljø og meteorologi

1)

En kollision på jorden eller i luften med et luftfartøj, terræn eller en hindring (5)

2)

En nær-kollision på jorden eller i luften med et luftfartøj, terræn eller en hindring (5), som nødvendiggør en undvigemanøvre for at undgå sammenstød

3)

Anslag mod svæveflyet med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftige lasere, fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), modelfly eller lignende

4)

Lynnedslag, som beskadiger svæveflyet.

3.   LETTERE END LUFTFARTØJER (BALLONER OG LUFTSKIBE)

Bemærkning: For at lette indberetningen af begivenheder er denne afdeling struktureret således, at de relevante begivenheder er knyttet sammen med de kategorier af aktiviteter, som de erfaringsmæssigt normalt observeres i forbindelse med. Denne opdeling skal dog ikke forstås sådan, at begivenheder, der finder sted uden for den aktivitetskategori, som de er knyttet sammen med i listen, ikke skal indberettes.

3.1.   Flyveoperationer

1)

En flyvning med et lettere end luftfartøj, som ikke var luftdygtigt, eller for hvilket en ufuldstændig flyveforberedelse har eller kunne have bragt fartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)

Utilsigtet vedvarende slukning af cockpitlys.

3.2.   Tekniske begivenheder

1)

Svigt i en af følgende dele eller styregrej: dypperør på brændstofcylinder, ballonlegemets taljetræk, styreline, fortøjning, lækage fra gasbrænderventil, lækage fra brændstofcylinderventil, karabinhager, skade på brændstofrør, opdriftsgasventil, ballonlegeme eller hylster, blæser, trykventil (gasballon), spil (fortøjede gasballoner (standballoner))

2)

Betydelig lækage eller tab af opdriftsgas (f.eks. porøsitet, løse opdriftsgasventiler).

3.3.   Interaktion med ANS (luftfartstjenester) og ATM (lufttrafikstyring)

1)

Interaktion med luftfartstjenester (f.eks. ydelse af forkerte tjenester, afgivelse af modstridende meddelelser eller afvigelse fra klarering) som har eller kunne have bragt fartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)

Uautoriseret indtrængen i reguleret luftrum.

3.4.   Nødsituationer og andre kritiske situationer

1)

Enhver begivenhed, der medfører et nødopkald

2)

Brand, eksplosion, røg eller giftige dampe i fartøjet (ud over gasbrænderens normale drift)

3)

De ombordværende på et lettere end luftfartøj er kastet ud af kurven eller gondolen

4)

Uarbejdsdygtighed hos pilot, der har ledt til, at vedkommende ikke er i stand til at udføre nogen som helt opgave

5)

Utilsigtet opstigning eller slæbning af jordpersonale, som resulterer i dødsfald eller tilskadekomst.

3.5.   Det ydre miljø og meteorologi

1)

En kollision eller en nær-kollision på jorden eller i luften med et luftfartøj, terræn eller en hindring (6), som har eller kunne have bragt fartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare

2)

Anslag mod fartøjet med skydevåben, fyrværkeri, flyvende drager, laserlys, kraftige lasere, fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), modelfly eller lignende

3)

Uventede dårlige vejrforhold, som har eller kunne have bragt fartøjet, de ombordværende eller enhver anden person i fare.


(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010 (EUT L 281 af 13.10.2012, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).

(3)  Dette punkt gælder kun for erhvervsmæssige operationer som omhandlet i artikel 3, litra i), i forordning (EF) nr. 216/2008.

(4)  Hindringer omfatter køretøjer.

(5)  Hindringer omfatter køretøjer.

(6)  Hindringer omfatter køretøjer.