20.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 76/19


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/461

af 19. marts 2015

om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår processen til at træffe en fælles afgørelse om ansøgningen om at anvende en koncernintern model i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (1), særlig artikel 231, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Effektiv udveksling af passende oplysninger mellem de berørte nationale tilsynsmyndigheder er af afgørende betydning for at kunne tilvejebringe en effektiv proces til at træffe en fælles afgørelse om koncerninterne modeller.

(2)

For at sikre konsekvent anvendelse af processen til at træffe en fælles afgørelse er det vigtigt, at hvert trin er klart defineret. En klar proces fremmer også udvekslingen af oplysninger, udvikler den gensidige forståelse og forbindelserne mellem de berørte tilsynsmyndigheder og fremmer et effektivt tilsyn.

(3)

Rettidig og realistisk planlægning af den fælles beslutningsproces er af afgørende betydning. Alle de berørte tilsynsmyndigheder bør give den koncerntilsynsførende relevante oplysninger rettidigt.

(4)

Det bør ved at oprette og dokumentere klare processer for indholdet og gennemførelsen af den fælles afgørelse sikres, at afgørelsen er fuldt begrundet.

(5)

Processen til at træffe en fælles afgørelse om ansøgningen om at anvende en koncernintern model bør være den samme som for den fælles afgørelse om større ændringer og ændringer af den politik, der skal følges ved ændring af modellen for koncerninterne modeller.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) har forelagt Kommissionen.

(7)

EIOPA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra den interessentgruppe, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (2).

(8)

For at øge retssikkerheden om tilsynsordningen i den i artikel 308a i direktiv 2009/138/EF omhandlede indfasningsperiode, som påbegyndes den 1. april 2015, er det vigtigt at sikre, at denne forordning træder i kraft hurtigst muligt, det vil sige på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning omhandler de procedurer, som tilsynsmyndighederne skal følge for at træffe en fælles afgørelse, jf. artikel 231, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, om ansøgningen om tilladelse til at anvende en koncernintern model til at beregne koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Artikel 2

Definition

I denne forordning forstås ved »de berørte tilsynsmyndigheder« tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater, hvor hovedsædet for de enkelte tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som ansøger om at anvende en koncernintern model til at beregne deres solvenskapitalkrav, er beliggende.

Artikel 3

Aftale om processen

1.   De berørte tilsynsmyndigheder indgår en aftale om processen til at træffe og formalisere en fælles afgørelse, herunder tidsplan samt vigtigste skridt og resultater, under hensyntagen til kravene i direktiv 2009/138/EF som nærmere præciseret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (3) om supplerende regler til direktiv 2009/138/EF. De berørte tilsynsmyndigheder bestræber sig på så vidt muligt at træffe en fælles afgørelse, jf. artikel 231, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, og sikrer derfor, at de vigtigste skridt og resultater for den aftalte proces følges rettidigt.

2.   De berørte tilsynsmyndigheder tager, når de indgår en aftale om processen, hensyn til eventuelle retlige hindringer og interne processer, som kan hindre dem i formelt at tage stilling til ansøgninger inden for den givne tidsramme. Alle de berørte tilsynsmyndigheder underretter derfor hinanden om eventuelle retlige hindringer og interne processer inden for deres respektive tilsynsmyndighed.

3.   De berørte tilsynsmyndigheder giver de øvrige berørte myndigheder oplysninger, som kan være relevante for afgørelsen om ansøgningen, så hurtigt som praktisk muligt.

4.   I tilfælde af at berørte tilsynsmyndigheder rejser spørgsmål vedrørende processen, navnlig hvis det ikke er sandsynligt, at der kan opnås enighed om en afgørelse, skal de over for de øvrige berørte tilsynsmyndigheder forklare hvorfor og anføre, om de har til hensigt at forelægge sagen for EIOPA, jf. artikel 231, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF. Den koncerntilsynsførende drøfter sagen med alle de berørte tilsynsmyndigheder med henblik på at finde en løsning. Tilsynsmyndighederne aftaler, inden for hvilken tidsramme der skal findes en løsning.

5.   Hvis der ikke findes en løsning inden for den aftalte tidsramme og den relevante tilsynsmyndighed beslutter sig for at forelægge sagen for EIOPA, skal denne gøre dette omgående.

Artikel 4

Forslag til afgørelse

1.   De berørte tilsynsmyndigheder skal, inden de fremsætter forslag til afgørelse, bekræfte, at vurderingen af ansøgningen er afsluttet, og at resultatet af denne vurdering danner grundlag for en afgørelse om ansøgningen.

2.   De øvrige berørte tilsynsmyndigheder giver deres input om forslaget til afgørelse til den koncerntilsynsførende i form af et skriftligt resumé af resultaterne af vurderingen.

3.   Den koncerntilsynsførende udarbejder på grundlag af de øvrige berørte tilsynsmyndigheders input, jf. stk. 2, et skriftligt forslag til afgørelse, herunder de eventuelle vilkår og betingelser, som gælder for afgørelsen. I forslaget medtages begrundelsen for afgørelsen og de eventuelle vilkår og betingelser.

4.   Den koncerntilsynsførende tager, hvis det er relevant, ved udarbejdelsen af et forslag til afgørelse hensyn til de synspunkter, som de øvrige berørte tilsynsmyndigheder i forbindelse med vurderingen af ansøgningen har givet udtryk for vedrørende, hvorvidt det er passende at anvende den koncerninterne model til at beregne koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav. Den koncerntilsynsførende tager også, hvis det er relevant, hensyn til de synspunkter, som de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet har givet udtryk for vedrørende den koncerninterne model.

5.   Den koncerntilsynsførende fremsender forslaget til afgørelse til de berørte tilsynsmyndigheder og, hvis det er relevant, til kollegiets øvrige medlemmer og deltagere.

6.   De øvrige berørte tilsynsmyndigheder afgiver en skriftlig udtalelse til den koncerntilsynsførende om forslaget til afgørelse, herunder om de eventuelle vilkår og betingelser, som gælder for forslaget til afgørelse. Den koncerntilsynsførende samler de modtagne udtalelser og fremsender et resumé heraf til de øvrige berørte tilsynsmyndigheder.

7.   Den koncerntilsynsførende afholder mindst et møde med de øvrige berørte tilsynsmyndigheder for at drøfte forslaget til afgørelse og de afgivne udtalelser. Disse møder kan være fysiske møder eller, hvis alle de berørte tilsynsmøder er enige, møder, som afholdes på anden måde. Drøftelserne tager sigte på at nå til enighed om en fælles afgørelse. Alle de berørte tilsynsmyndigheder bekræfter derefter deres synspunkter og underretter skriftligt den koncerntilsynsførende om deres endelige synspunkter og forbehold.

Artikel 5

Endelig afgørelse

1.   Hvis der træffes en fælles afgørelse, jf. artikel 231, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF, skal den koncerntilsynsførende:

a)

dokumentere den endelige afgørelse om ansøgningen og om de eventuelle vilkår og betingelser, som gælder for afgørelsen

b)

fremsende den endelige afgørelse til alle kollegiemedlemmerne og, hvis det er relevant, til deltagerne sammen med de synspunkter, som de berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for.

I det i første afsnit omhandlede tilfælde bekræftes aftalen om den endelige afgørelse skriftligt af repræsentanter for de berørte tilsynsmyndigheder, som har passende beføjelse til at forpligte deres respektive myndigheder.

2.   Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse, jf. artikel 231, stk. 6, i direktiv 2009/138/EF, skal den koncerntilsynsførende:

a)

dokumentere den endelige afgørelse

b)

dokumentere de i artikel 4, stk. 7, omhandlede synspunkter og forbehold

c)

anføre de synspunkter og forbehold, som de relevante berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for, og, hvis det er relevant, begrunde, hvorfor den koncerntilsynsførende afviger fra disse synspunkter, når denne fremsender et dokument med sin afgørelse, jf. artikel 231, stk. 6, i direktiv 2009/138/EF, til de berørte tilsynsmyndigheder

d)

fremsende afgørelsen til de øvrige kollegiemedlemmer og, hvis det er relevant, til deltagerne sammen med de synspunkter og forbehold, som de berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for.

Artikel 6

Underretning om afgørelsen

1.   Når den endelige afgørelse er truffet, underretter den koncerntilsynsførende omgående ansøgeren om afgørelsen.

2.   Hvis der gives tilladelse til at anvende den koncerninterne model, angiver den koncerntilsynsførende i afgørelsen:

a)

om afgørelsen er en fælles afgørelse, jf. artikel 231, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF, eller den er truffet af den koncerntilsynsførende, jf. artikel 231, stk. 6, i direktiv 2009/138/EF

b)

begrundelsen for afgørelsen

c)

navnene på de tilknyttede selskaber, som er omfattet af den interne model til beregning af koncernens solvenskapitalkrav

d)

navnene på de tilknyttede selskaber, som har tilladelse til at anvende den koncerninterne model til beregning af deres solvenskapitalkrav

e)

hvis det er relevant, de risici og væsentlige forretningsenheder, som er omfattet af en partiel intern model

f)

den dato, hvorfra de i litra c) og d) omhandlede solvenskapitalkrav beregnes ved anvendelse af den koncerninterne model

g)

hvis det er relevant, de vilkår og betingelser, som gælder for tilladelsen til at anvende den koncerninterne model, og begrundelsen for disse vilkår og betingelser

h)

hvis det er relevant, et krav om, at selskabet udarbejder og fremlægger en plan for udvidelse af den interne models anvendelsesområde, herunder en beskrivelse af planen og planens tidsramme

i)

hvis det er relevant, den godkendte integrationsteknik, som skal anvendes til at integrere den partielle interne model i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.

3.   Hvis der ikke gives tilladelse til at anvende den koncerninterne model, indføjer den koncerntilsynsførende i afgørelsen en kort beskrivelse af de dele eller aspekter ved den interne model, som ikke opfylder kravene til anvendelse af en koncernintern model, og en tydelig angivelse af de krav, som ikke er opfyldt. Ved underretningen anføres det også, at afslaget ikke er ensbetydende med, at andre krav anses for at være opfyldt.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1)