17.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/37


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/62

af 10. oktober 2014

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgraden

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 456, stk. 1, litra j), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fra den 1. januar 2015 og fremover skal institutterne offentliggøre gearingsgraden som beregnet i henhold til artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013, og indtil nævnte dato har Kommissionen beføjelser til ved en delegeret retsakt at ændre eksponerings- og kapitalmålet ved beregning af gearingsgraden med henblik på at afhjælpe eventuelle mangler, der er opdaget på grundlag af institutternes indberetning.

(2)

Der er konstateret forskelle mellem de indberettede gearingsgrader som omhandlet i artikel 429, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og de skyldes, at institutter fortolker netting af sikkerhedsstillelse i forbindelse med værdipapirfinansierings- og genkøbstransaktioner forskelligt. Disse forskelle med hensyn til fortolkning og i forbindelse med indberetning er kommet frem i lyset i kølvandet på en analyserapport, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) offentliggjorde den 4. marts 2014.

(3)

Da bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 afspejler bestemmelserne i Baselstandarderne, er de løsninger, der er fundet på manglerne ved Baselreglerne, også egnet til at tackle de tilsvarende mangler ved de relevante bestemmelser i nævnte forordning.

(4)

Den 14. januar 2014 vedtog Baselkomitéen en ændret ordlyd af reglen om gearingsgraden, som navnlig omfatter yderligere målings- og nettingordninger for genkøbstransaktioner og værdipapirfinansieringstransaktioner. En tilpasning af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 om beregning af gearingsgraden til de internationalt vedtagne regler burde tackle institutternes forskellige fortolkning af netting af sikkerhedsstillelse i forbindelse med værdipapirfinansierings- og genkøbstransaktioner, forbedre den internationale sammenlignelighed og skabe lige vilkår for institutter, som er etableret i Unionen og driver forretning på internationalt plan.

(5)

Clearing via centrale modparter efter den model, der normalt anvendes i Unionen, forårsager dobbelttælling af gearing i eksponeringsmålet for et institut, der fungerer som clearingsmedlem.

(6)

Clearing af værdipapirfinansieringstransaktioner, navnlig genkøbstransaktioner, gennem kvalificerende centrale modparter (QCCP'er) kan indebære fordele som f.eks. multilateral netting og solide processer til styring af sikkerhedsstillelse, som forbedrer den finansielle stabilitet. Det bør derfor være tilladt at nette kontantgæld og kontantfordringer i forbindelse med genkøbstransaktioner og omvendte genkøbstransaktioner via den samme QCCP.

(7)

Genkøbstransaktioner, som med en aftalt opsigelsesfrist kan opsiges når som helst, bør anses for at have, hvad der svarer til en eksplicit løbetid, der er lig med opsigelsesfristen, og den »samme eksplicitte, endelige afviklingsdato« bør anses for at være overholdt, således at sådanne transaktioner er omfattet af reglen om netting af kontantfordringer og kontantgæld i forbindelse med genkøbstransaktioner og omvendte genkøbstransaktioner med den samme modpart.

(8)

Den ændrede gearingsgrad burde føre til et mere nøjagtigt mål for gearing og tjene som en forholdsmæssig begrænsning af opbygningen af gearing i institutter, der er etableret i Unionen.

(9)

Indberetning af gearingsgraden på et bestemt tidspunkt ved udgangen af den kvartalsvise indberetningsperiode frem for indberetning på grundlag af et tre-måneders gennemsnit bevirker, at gearingsgraden i højere grad tilpasses til indberetning af solvens.

(10)

Ved brug af nominelle bruttoværdier for indgået kreditbeskyttelse udstedt af et institut afspejles gearing på en mere hensigtsmæssig måde end ved brug af markedsværdimetoden i forbindelse med nævnte instrumenter.

(11)

Konsolideringsomfanget for beregning af gearingsgraden bør tilpasses til det lovbestemte konsolideringsomfang, som anvendes til at fastsætte de risikovægtede kapitalgrader.

(12)

De ændringer, der indføres ved denne forordning, burde gøre det lettere at sammenligne den gearingsgrad, som institutter offentliggør, og burde medvirke til at forhindre, at markedsdeltagerne vildledes med hensyn til institutternes reelle gearing. Det er derfor nødvendigt, at denne forordning træder i kraft hurtigst muligt.

(13)

Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 429 affattes således:

»Artikel 429

Beregning af gearingsgraden

1.   Institutterne beregner deres gearingsgrad efter den metode, der er fastsat i stk. 2-13.

2.   Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets samlede eksponeringsmål og udtrykkes i procent.

Institutterne beregner gearingsgraden på indberetningens referencedato.

3.   Med henblik på stk. 2 er kapitalmålet kernekapitalen.

4.   Det samlede eksponeringsmål er summen af eksponeringsværdierne af:

a)

aktiver omhandlet i stk. 5, medmindre de fratrækkes ved bestemmelsen af det i stk. 3 omhandlede kapitalmål

b)

derivater omhandlet i stk. 9

c)

tillæg for modpartskreditrisiko for genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån, herunder dem, der ikke er balanceført omhandlet i artikel 429b

d)

ikkebalanceførte poster omhandlet i stk. 10.

5.   Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af aktiver, undtagen kontrakter opført i bilag II og kreditderivater, i overensstemmelse med følgende principper:

a)

ved eksponeringsværdien af aktiver forstås eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, første punktum

b)

fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller kreditrisikoreduktion, som er købt, må ikke anvendes til at nedbringe eksponeringsværdien af aktiver

c)

lån må ikke nettes med indskud

d)

genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån må ikke nettes.

6.   Institutterne kan fra eksponeringsmålet i denne artikels stk. 4 trække de beløb, som er fratrukket den egentlige kernekapital i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d).

7.   De kompetente myndigheder kan tillade, at et institut i eksponeringsmålet ikke medregner eksponeringer, som er omfattet af behandlingen i artikel 113, stk. 6. De kompetente myndigheder kan kun give denne tilladelse, hvis alle betingelserne i artikel 113, stk. 6, litra a)-e), er opfyldt, og hvis de har givet den i artikel 113, stk. 6, omhandlede godkendelse.

8.   Som en undtagelse fra stk. 5, litra d), kan institutterne bestemme eksponeringsværdien af kontantfordringer og kontantgæld hidrørende fra genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån med den samme modpart på nettobasis, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

transaktionerne har samme eksplicitte, endelige afviklingsdato

b)

retten til at modregne gæld til modparten med tilgodehavende hos modparten har retsvirkning i alle følgende situationer:

i)

som led i den normale drift

ii)

i tilfælde af misligholdelse, insolvens eller konkurs

c)

modparterne har til hensigt at afvikle på nettobasis, afvikle samtidig eller transaktionerne er omfattet af en afviklingsordning, som funktionelt svarer til afvikling på nettobasis.

Med henblik på første afsnit, litra c), svarer en afviklingsordning funktionelt til afvikling på nettobasis, hvis det på afviklingsdatoen gælder, at nettoresultatet af transaktionernes pengestrømme i henhold til den pågældende ordning svarer til det enkeltstående nettobeløb ved afvikling på nettobasis.

9.   Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II og af kreditderivater, herunder dem, der ikke er balanceført, i overensstemmelse med artikel 429a.

10.   Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, undtagen kontrakter opført i bilag II, kreditderivater, genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1. Institutterne må imidlertid ikke trække justeringer af den specifikke kreditrisiko fra den nominelle værdi af disse poster.

Hvis en forpligtelse er knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes i overensstemmelse med artikel 166, stk. 9, den laveste af de to konverteringsfaktorer, der gælder for det enkelte tilsagn. For eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster med lav risiko omhandlet i artikel 111, stk. 1, litra d), gælder en minimumssats svarende til 10 % af deres nominelle værdi.

11.   Et institut, som er clearingmedlem af en QCCP, kan fra beregningen af eksponeringsmålet udelade handelseksponeringer hidrørende fra følgende poster, forudsat at disse handelseksponeringer er clearet med QCCP'en og samtidig opfylder betingelserne i artikel 306, stk. 1, litra c):

a)

kontrakter opført i bilag II

b)

kreditderivater

c)

genkøbstransaktioner

d)

indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer

e)

transaktioner med lang afviklingstid

f)

margenlån.

12.   Hvis et institut, som er clearingmedlem af en QCCP, over for QCCP'en garanterer for præstationerne hos en kunde, som indgår direkte i derivattransaktioner med QCCP'en, medregner det i eksponeringsmålet eksponeringen hidrørende fra garantien som en derivateksponering mod kunden i overensstemmelse med artikel 429a.

13.   I de tilfælde, hvor de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper medregner omsætningsaktiver på balancen i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 86/635/EØF, kan disse aktiver udelades fra det samlede eksponeringsmål i tilknytning til gearingsgraden, såfremt de opfylder kriterierne om ophør af anerkendelse i international regnskabsstandard (IAS) 39, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002 og, hvis det er relevant, kriterierne om ikkekonsolidering i International Financial Reporting Standard (IFRS) 10, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002.

14.   De kompetente myndigheder kan tillade, at et institut i eksponeringsmålet ikke medregner eksponeringer, som opfylder alle følgende betingelser:

a)

de er eksponeringer mod en offentlig enhed

b)

de behandles i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4

c)

de hidrører fra indskud, som instituttet er lovmæssigt forpligtet til at overføre til den offentlige enhed omhandlet i litra a) med henblik på finansiering af almennyttige investeringer.«

2)

Som artikel 429a og 429b tilføjes følgende:

»Artikel 429a

Eksponeringsværdi af derivater

1.   Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II og af kreditderivater, herunder dem, der ikke er balanceført, efter den i artikel 274 omhandlede metode. Institutterne anvender artikel 299, stk. 2, litra a), ved bestemmelsen af den potentielle fremtidige krediteksponering hidrørende fra kreditderivater.

Når den potentielle fremtidige krediteksponering hidrørende fra kreditderivater bestemmes, anvender institutterne principperne i artikel 299, stk. 2, litra a), på alle deres kreditderivater og ikke kun på dem, der er opført i handelsbeholdningen.

Ved bestemmelse af eksponeringsværdien kan institutterne tage hensyn til virkningen af kontrakter om nyordning (»novation«) og andre aftaler om netting i overensstemmelse med artikel 295. Netting på tværs af produkter må ikke anvendes. Institutterne kan imidlertid modregne inden for den i artikel 272, nr. 25), litra c), omhandlede produktkategori og inden for kreditderivater omfattet af en aftale om netting på tværs af produkter, jf. artikel 295, litra c).

2.   Hvis sikkerhedsstillelsen i forbindelse med derivatkontrakter reducerer summen af aktiverne i henhold til de gældende regnskabsregler, skal institutterne tilbageføre denne reduktion.

3.   Med henblik på stk. 1 kan institutterne trække den variationsmargin, som de har modtaget kontant fra modparten, fra eksponeringsværdiens aktuelle genanskaffelsesomkostninger, hvis variationsmarginen i henhold til de gældende regnskabsregler ikke allerede er medregnet som et fradrag i eksponeringsværdien, og hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

for handler, som ikke er clearet gennem en QCCP, at det kontante beløb, som tilgår den modtagende modpart, ikke holdes adskilt

b)

at variationsmarginen beregnes og udveksles dagligt på grundlag af en værdiansættelse til markedsværdi af derivatpositioner

c)

at den kontant modtagne variationsmargin er i samme valuta som afviklingsvalutaen for derivatkontrakten

d)

at den udvekslede variationsmargin udgør hele det beløb, som er nødvendigt for fuldt ud at nulstille den fra derivatet hidrørende markedsværdimæssige eksponering under hensyn til de for modparten gældende tærskel- og mindstebeløb for overførsler

e)

at derivatkontrakten og variationsmarginen mellem instituttet og modparten i kontrakten er dækket af en enkelt aftale om netting, som instituttet kan behandle som risikoreducerende i overensstemmelse med artikel 295.

Hvis derivatkontrakten er omfattet af en kvalificeret rammeaftale om netting, forstås med henblik på første afsnit, litra c), ved »afviklingsvaluta« enhver afviklingsvaluta anført i derivatkontrakten, den styrende, kvalificerede rammeaftale om netting eller bilaget om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»credit support annex«) til den kvalificerede rammeaftale om netting.

Hvis et institut i henhold til de gældende regnskabsregler medregner den til modparten kontant betalte variationsmargin som et tilgodehavende, kan det udelade dette aktiv fra eksponeringsmålet, forudsat at betingelserne i litra a)-e) er opfyldt.

4.   Med henblik på stk. 3 gælder følgende:

a)

fradraget af den modtagne variationsmargin begrænses til eksponeringsværdiens positive aktuelle genanskaffelsesomkostninger

b)

et institut må ikke benytte den kontant modtagne variationsmargin til at nedbringe beløbet for den potentielle, fremtidige krediteksponering, heller ikke til de i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), omhandlede formål.

5.   Ud over behandlingen i stk. 1 medregner institutterne i eksponeringsværdien ved solgte kreditderivater den faktiske nominelle værdi, som de solgte kreditderivater vedrører (»amounts referenced«), fratrukket eventuelle negative ændringer i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen med hensyn til det solgte kreditderivat. Den resulterende eksponeringsværdi kan nedbringes yderligere med den faktiske nominelle værdi af et købt kreditderivat på samme referencenavn, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

for »single-name«-kreditderivater skal de købte kreditderivater være på et referencenavn, som er sidestillet med eller underordnet det solgte kreditderivats underliggende referenceforpligtelse, og en kredithændelse på det foranstillede referenceaktiv skal medføre en kredithændelse på det efterstillede aktiv

b)

hvis et institut køber kreditafdækning på en pulje af referencenavne, kan afdækningen kun udligne en solgt afdækning på en pulje af referencenavne, hvis puljen af referenceenheder og rangordningen er identisk i begge transaktioner

c)

restløbetiden for det købte kreditderivat er større end eller lig med restløbetiden for det solgte kreditderivat

d)

ved bestemmelsen af den supplerende eksponeringsværdi for solgte kreditderivater nedbringes den nominelle værdi af det købte kreditderivat med en eventuel positiv ændring i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen med hensyn til det købte kreditderivat

e)

for trancheopdelte produkter er det til afdækning købte kreditderivat på en referenceforpligtelse, som er sidestillet med det solgte kreditderivats underliggende referenceforpligtelse.

Hvis den nominelle værdi af et solgt kreditderivat ikke nedbringes med den nominelle værdi af et købt kreditderivat, kan institutterne trække den fra dette solgte kreditderivat hidrørende individuelle potentielle, fremtidige eksponering fra den samlede potentielle, fremtidige eksponering bestemt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 i kombination med artikel 274, stk. 2, eller artikel 299, stk. 2, litra a). Hvis den potentielle, fremtidige krediteksponering bestemmes i kombination med artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), kan PCEgross nedbringes med den fra solgte kreditderivater hidrørende individuelle potentielle, fremtidige eksponering uden justering af NGR.

6.   Institutter må ikke reducere den faktiske nominelle værdi af et solgt kreditderivat, hvis de køber kreditafdækning gennem en »total return swap« og registrerer de modtagne nettobetalinger som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det solgte kreditderivat afspejlet i kernekapitalen.

7.   I tilfælde af købte kreditderivater på en pulje af referenceenheder kan institutterne kun medregne et fradrag i overensstemmelse med stk. 5 i solgte kreditderivater på individuelle referencenavne, hvis afdækningen økonomisk svarer til at købe afdækningen særskilt på hvert af navnene i puljen. Hvis et institut køber et kreditderivat på en pulje af referencenavne, kan det kun medregne et fradrag på en pulje af solgte kreditderivater, hvis puljen af referenceenheder og rangordningen er identisk i begge transaktioner.

8.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 kan institutterne anvende metoden i artikel 275 til at bestemme eksponeringsværdien af kontrakter opført i punkt 1 og 2 i bilag II, hvis de også anvender denne metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse kontrakter med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92.

Når institutterne anvender metoden i artikel 275, må de ikke reducere eksponeringsmålet med det kontant modtagne beløb for variationsmarginen.

Artikel 429b

Tillæg for modpartskreditrisiko for genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån

1.   I tillæg til eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån, herunder dem, der ikke er balanceført i overensstemmelse med artikel 429, stk. 5, medregner institutterne i eksponeringsmålet et tillæg for modpartskreditrisiko fastsat i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 eller 3.

2.   For transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne ikke er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, bestemmes tillægget (Ei*) med henblik på stk. 1 for transaktionerne enkeltvis i overensstemmelse med følgende formel:

Formula

hvor:

 

Ei er dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modparten i forbindelse med transaktion i

 

Ci er dagsværdien af kontanter eller værdipapirer modtaget fra modparten i forbindelse med transaktion i.

3.   For transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, bestemmes tillægget (Ei*) med henblik på stk. 1 for aftalerne enkeltvis i overensstemmelse med følgende formel:

Formula

hvor:

 

Ei er dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modparten i forbindelse med transaktionerne omfattet af rammeaftale i om netting

 

Ci er dagsværdien af kontanter eller værdipapirer modtaget fra modparten omfattet af rammeaftale i om netting.

4.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 kan institutterne, idet der dog gælder en minimumssats på 20 % for den gældende risikovægt, benytte metoden i artikel 222 til bestemmelse af tillægget for genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån, herunder dem, der ikke er balanceført. Institutterne kan kun benytte denne metode, hvis de tillige benytter den til bestemmelse af eksponeringsværdien af disse transaktioner med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92.

5.   Hvis en genkøbstransaktion bogføres som regnskabsmæssigt salg i henhold til de herom gældende regnskabsregler, skal instituttet tilbageføre alle salgsrelaterede regnskabsposter.

6.   Hvis et institut fungerer som agent mellem to parter i genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån, herunder dem, der ikke er balanceført, gælder følgende:

a)

hvis instituttet yder en kunde eller en modpart en godtgørelse eller en garanti, som er begrænset til forskellen mellem værdien af værdipapiret eller det kontante beløb, som kunden har udlånt, og værdien af den af låntager stillede sikkerhed, medregner det i eksponeringsmålet kun det i overensstemmelse med stk. 2 eller 3 bestemte tillæg

b)

hvis instituttet ikke yder nogen godtgørelse eller garanti til nogle af de deltagende parter, medregnes transaktionen ikke i eksponeringsmålet

c)

hvis instituttet er økonomisk eksponeret mod det underliggende værdipapir eller det kontante beløb i transaktionen ud over den eksponering, som dækkes af tillægget, medregner det i eksponeringsmålet tillige en eksponering svarende til den fulde værdi af værdipapiret eller det kontante beløb.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.