19.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 428/1

EUROPA-PARLAMENTETS PRÆSIDIUMS AFGØRELSE

af 7. oktober 2015

om ændring af Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 29. marts 2004 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan

(2015/C 428/01)

EUROPA-PARLAMENTETS PRÆSIDIUM HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 224,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 (1), særlig artikel 9, stk. 1,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 (2) (»finansforordningen«) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 (3) (»gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen«),

under henvisning til forretningsordenens artikel 25, stk. 11,

og ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 209, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen er omhandlet i artikel II.7 i bilag 2A og artikel II.7 i bilag 2B til Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 29. marts 2004 (4) (»afgørelsen«).

(2)

I de senere år har Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 104 i finansforordningen og artikel 137 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen pålagt partier og fonde at indhente mindst tre tilbud for alle indkøb, med en værdi på over 15 000 EUR.

(3)

I henhold til artikel 209, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen kan den ansvarlige anvisningsberettigede, hvis gennemførelsen af arbejdsprogrammet kræver, at der indgås en indkøbskontrakt med en værdi på over 60 000 EUR, kræve, at tilskudsmodtageren overholder særlige regler udover dem, der er omhandlet i artikel 209, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen. Disse særlige regler skal være baseret på regler i finansforordningen og fastlægges under hensyntagen til værdien af de pågældende kontrakter, EU-bidragets relative størrelse i forhold til foranstaltningens samlede omkostninger og risikoen. De særlige regler skal endvidere medtages i tilskudsafgørelsen eller -aftalen.

(4)

Som følge deraf udgør artikel 209, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen det relevante retsgrundlag for tildeling af kontrakter inden for rammerne af tilskudsfinansiering med en værdi på over 60 000 EUR, og det er derfor hensigtsmæssigt, at dette retsgrundlag anvendes til tilskud til bl.a. politiske partier og fonde på europæisk plan udover dette beløb.

(5)

Revisionsresultaterne fra Revisionsretten for regnskabsåret 2014 (5) indeholder en bemærkning vedrørende manglende overholdelse af kravet om indhentning af mindst tre tilbud, når kontraktværdien overstiger 15 000 EUR. Partierne og fondene anførte i deres bemærkninger hertil, at det var uklart, om dette krav kun fandt anvendelse for nye kontrakter, og hvorvidt det fandt anvendelse på fakturaplan eller på leverandørplan. Desuden gjorde de gældende, at årlige udbud for visse tjenesteydelseskontrakter såsom rengøring og vedligeholdelse ville medføre en unødvendig administrativ byrde.

(6)

I lyset af artikel 209 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen og de nævnte revisionsresultater og bemærkninger bør de almindelige regler om indkøb præciseres under hensyntagen til for det første den omstændighed, at de europæiske politiske partier og fonde har begrænsede menneskelige ressourcer og forvaltningskapacitet, og for det andet, at de har specifikke politiske og ideologiske tilhørsforhold, som påvirker deres valg af leverandører. Dette særlige forhold er allerede anerkendt i artikel II.2.1 i bilag 2A til afgørelsen, hvori det fastslås, at politiske tilhørsforhold i princippet ikke udgør »en interessekonflikt, når der er tale om aftaler, der indgås mellem et politisk parti og organisationer, der deler de samme politiske værdier«.

(7)

Der skal i særdeleshed være mindst tre tilbud for gennemførelseskontrakter med en værdi på over 60 000 EUR pr. leverandør pr. år pr. særskilte tjeneste eller produkt. Kontrakter bør være på højst fem års varighed. Tilbudsevalueringen skal dokumenteres, og valget af den endelige leverandør bør begrundes behørigt. Ved særlige markedsforhold bør det i behørigt begrundede tilfælde være muligt at tildele en kontrakt på grundlag af et enkelt bud. I sådanne tilfælde bør bevisbyrden påhvile det parti eller den fond, der modtager tilskuddet.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelsen foretages følgende ændringer:

1)

bilag 2A, artikel II.7, affattes således:

»ARTIKEL II.7 — TILDELING AF KONTRAKTER

Indgår modtageren kontrakter med henblik på arbejdsprogrammets gennemførelse, og er udgifterne på driftsbudgettet til de varer og tjenester, der indgås kontrakt om, tilskudsberettigede, skal modtageren indkalde konkurrerende tilbud og tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der fremsætter det økonomisk mest fordelagtige tilbud, dvs. det tilbud, der anses for at have det bedste forhold mellem kvalitet og pris. Modtageren skal overholde principperne om gennemsigtighed og ligebehandling af tilbudsgivere og undgå eventuelle interessekonflikter. Ved kontrakter med en værdi på over 60 000 EUR pr. leverandør, pr. år og pr. vare eller tjenesteydelse skal modtageren indhente mindst tre tilbud som svar på en skriftlig opfordring til at afgive tilbud, der specificerer udbudsbetingelserne. Modtageren skal opbevare en fortegnelse over evalueringen af tilbuddene og skal skriftligt begrunde sit valg af den endelige leverandør. Hvis der er færre end tre tilbud som svar på den skriftlige opfordring til at byde, pålægges det modtageren at godtgøre, at det ikke var muligt at indhente flere tilbud for det pågældende indkøb.

Varigheden af de pågældende kontrakter bør ikke overstige fem år.

Modtageren er eneansvarlig for arbejdsprogrammets gennemførelse og overholdelsen af afgørelsens bestemmelser. Modtageren forpligter sig til at træffe de nødvendige forholdsregler med henblik på at sikre, at kontrahenten giver afkald på at gøre sine rettigheder gældende over for Europa-Parlamentet i medfør af afgørelsen.«

2)

bilag 2B, artikel II.7, affattes således:

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2016.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan og reglerne for deres finansiering (EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 29. marts 2004 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan, som ændret ved Præsidiets afgørelser af 1. februar 2006, 18. februar 2008, 2. februar 2011 og 13. januar 2014 (EUT C 63 af 4.3.2014, s. 1).

(5)  Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar (EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1).