6.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/32


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/877

af 4. juni 2015

om ændring af beslutning 2009/568/EF og afgørelse 2011/333/EU, 2011/381/EU, 2012/448/EU og 2012/481/EU for at forlænge gyldigheden af miljøkriterierne for tildeling af EU-miljømærket til bestemte produkter

(meddelt under nummer C(2015) 3641)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 8, stk. 3, litra c),

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2009/568/EF (2) udløber den 30. juni 2015.

(2)

Kommissionens afgørelse 2011/333/EU (3) udløber den 7. juni 2015.

(3)

Kommissionens afgørelse 2011/381/EU (4) udløber den 24. juni 2015.

(4)

Kommissionens afgørelse 2012/448/EU (5) udløber den 12. juli 2015.

(5)

Kommissionens afgørelse 2012/481/EU (6) udløber den 16. august 2015.

(6)

Der er foretaget en evaluering, som bekræfter relevansen og formålstjenligheden af de nuværende miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i beslutning 2009/568/EF og afgørelse 2011/333/EU, 2011/381/EU, 2012/448/EU og 2012/481/EU. Da revisionsprocesserne angående de nuværende miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er fastsat i de pågældende beslutninger og afgørelser, vil blive påbegyndt i 2015, bør gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation forlænges indtil den 31. december 2018.

(7)

Beslutning 2009/568/EF og afgørelse 2011/333/EU, 2011/381/EU, 2012/448/EU og 2012/481/EU bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 3 i beslutning 2009/568/EF affattes således:

»Artikel 3

Miljøkriterierne for produktgruppen »tissuepapir« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil 31. december 2018.«

Artikel 2

Artikel 4 i afgørelse 2011/333/EU affattes således:

»Artikel 4

Miljøkriterierne for produktgruppen »kopipapir og grafisk papir« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil den 31. december 2018.«

Artikel 3

Artikel 4 i afgørelse 2011/381/EU affattes således:

»Artikel 4

Miljøkriterierne for produktgruppen »smøremidler« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil den 31. december 2018.«

Artikel 4

Artikel 4 i afgørelse 2012/448/EU affattes således:

»Artikel 4

Miljøkriterierne for produktgruppen »avispapir« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil 31. december 2018.«

Artikel 5

Artikel 4 i afgørelse 2012/481/EU affattes således:

»Artikel 4

Miljøkriterierne for produktgruppen »tryksager« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil 31. december 2018.«

Artikel 6

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2015.

På Kommissionens vegne

Karmenu VELLA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

(2)  Kommissionens beslutning 2009/568/EF af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tissuepapir (EUT L 197 af 29.7.2009, s. 87).

(3)  Kommissionens afgørelse 2011/333/EU af 7. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til kopipapir og grafisk papir (EUT L 149 af 8.6.2011, s. 12).

(4)  Kommissionens afgørelse 2011/381/EU af 24. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til smøremidler (EUT L 169 af 29.6.2011, s. 28).

(5)  Kommissionens afgørelse 2012/448/EU af 12. juli 2012 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til avispapir (EUT L 202 af 28.7.2012, s. 26).

(6)  Kommissionens afgørelse 2012/481/EU af 16. august 2012 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til tryksager (EUT L 223 af 21.8.2012, s. 55).