31.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 26/29

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/157

af 30. januar 2015

om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 31. januar 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/72/FUSP (1).

(2)

De restriktive foranstaltninger i afgørelse 2011/72/FUSP finder anvendelse indtil den 31. januar 2015. På grundlag af en gennemgang af nævnte afgørelse bør de restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 31. januar 2016. Oplysninger om tre personer bør ændres.

(3)

Afgørelse 2011/72/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2011/72/FUSP ændres således:

1)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. januar 2016. Den gennemgås løbende. Den kan om nødvendigt forlænges eller ændres, hvis Rådet fastslår, at målene ikke er nået.«

2)

Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2015.

På Rådets vegne

E. RINKĒVIČS

Formand

(1)  Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31. januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 28 af 2.2.2011, s. 62).

BILAG

Oplysningerne om følgende personer i bilaget til afgørelse 2011/72/FUSP affattes således:

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

3.

Moncef Ben Mohamed Ben Rhouma TRABELSI

Tuneser, født den 4. marts 1944 i Tunis, søn af Saida DHERIF, gift med Yamina SOUIEI, virksomhedsdirektør, tidligere bosiddende rue de France 11 — Radès Ben Arous, indehaver af nationalt id-kort med nr. 05000799.

Afgået ved døden den 4. april 2011.

(Afdød) person, hvis aktiviteter er genstand for de tunesiske myndigheders retslige efterforskning for så vidt angår medvirken til en embedsmands uretmæssige tilegnelse af offentlige midler, medvirken til misbrug af en embedsmands stilling med henblik på at skaffe en tredjemand en uberettiget fordel og forårsage tab for administrationen og medvirken til ulovlig påvirkning af en embedsmand med henblik på direkte eller indirekte at opnå en fordel for en anden person.

12.

Mohamed Adel Ben Mohamed Ben Rehouma TRABELSI

Tuneser, født den 26. april 1950 i Tunis, søn af Saida DHERIF, gift med Souad BEN JEMIA, adm. direktør, tidligere bosiddende rue de la Colombe 3 — Gammarth supérieur, indehaver af nationalt id-kort med nr. 00178522.

Afgået ved døden den 27. januar 2011.

(Afdød) person, hvis aktiviteter er genstand for de tunesiske myndigheders retslige efterforskning for så vidt angår medvirken til en embedsmands uretmæssige tilegnelse af offentlige midler, medvirken til misbrug af en embedsmands stilling med henblik på at skaffe en tredjemand en uberettiget fordel og forårsage tab for administrationen og medvirken til ulovlig påvirkning af en embedsmand med henblik på direkte eller indirekte at opnå en fordel for en anden person.

32.

Faouzi Ben Haj Hamda Ben Haj Hassen BEN ALI

Tuneser, født den 13. marts 1947 i Hammam-Sousse, gift med Zohra BEN AMMAR, virksomhedsdirektør, tidligere bosiddende rue El Moez — Hammam-Sousse, indehaver af nationalt id-kort med nr. 02800443.

Afgået ved døden den 25. februar 2011.