19.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 365/70


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1353/2014

af 15. december 2014

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (1), særlig artikel 20, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2011/16/EU skal udveksling af oplysninger på beskatningsområdet foregå ved hjælp af standardformularer og elektroniske formater.

(2)

Standardformularer til udveksling af oplysninger i forbindelse med anmodning, spontan udveksling af oplysninger, meddelelser og feedbackoplysninger skal være i overensstemmelse med bilag I-IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 (2).

(3)

Der skal anvendes et elektronisk format til obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om visse kategorier af indkomst og kapital, der er baseret på det eksisterende elektroniske format i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 2003/48/EF (3).

(4)

Forordning (EU) nr. 1156/2012 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Ændringerne bør anvendes fra den 1. januar 2015 i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU for så vidt angår ikrafttrædelsen af de love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 8 om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1156/2012 foretages følgende ændringer:

1)

Som artikel 1a indsættes:

»Artikel 1a

Det elektroniske format, der anvendes i forbindelse med den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, skal indeholde de felter, der er omhandlet i bilag V til denne forordning.«

2)

Som bilag V til forordning (EU) nr. 1156/2012 indsættes bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2014.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 af 6. december 2012 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L 335 af 7.12.2012, s. 42).

(3)  Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003. s. 38).


BILAG

»BILAG V

Elektronisk format, jf. artikel 1a

De elektroniske formater, der anvendes i forbindelse med obligatorisk automatisk udveksling af information i henhold til artikel 8 i direktiv 2011/16/EU, skal overholde følgende træstruktur og indeholde følgende klasser af elementer (1):

a)

Hvad angår den overordnede meddelelse:

Image

b)

Hvad angår teksten til meddelelse af oplysninger om lønindkomst eller bestyrelseshonorarer:

Image

c)

Hvad angår teksten til meddelelse af oplysninger om pensioner:

Image

d)

Hvad angår teksten til meddelelse af oplysninger om livsforsikringsprodukter:

Image

e)

Hvad angår teksten til meddelelse af oplysninger om ejendomsret til eller indtægt fra fast ejendom:

Image

f)

Hvad angår teksten i de tilfælde, hvor der ikke skal meddeles nogen oplysninger i forbindelse med en specifik kategori:

Image

g)

Hvad angår teksten til en kvittering for modtagelsen af oplysningerne i en specifik kategori:

Image «

(1)  Bemærk, at det kun er de felter, der rent faktisk er tilgængelige og finder anvendelse i forbindelse med en given sag, der behøver fremgå af det elektroniske format.