18.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 364/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1322/2014

af 19. september 2014

om supplering og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 for så vidt angår køretøjskonstruktion og generelle krav for godkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer (1), særlig artikel 18, stk. 4, artikel 20, stk. 8, artikel 27, stk. 6, artikel 28, stk. 6, artikel 49, stk. 3, artikel 53, stk. 12, artikel 60, stk. 1, artikel 61 og 70, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Denne forordning har til formål at fastsætte de tekniske krav og prøvningsmetoder, der er nødvendige for at sikre en konstruktion af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, der minimerer risikoen for skade på personer, der arbejder på eller med køretøjet.

(2)

Unionen har ved Rådets afgørelse 97/836/EF (2) tiltrådt overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»overenskomst af 1958 som revideret«). Med meddelelsen »CARS 2020: Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig bilindustri i Europa« understregede Kommissionen, at accept af internationale regulativer under FN/ECE-overenskomsten af 1958 er det bedste redskab til fjernelse af ikke-toldmæssige handelshindringer.

(3)

Muligheden for at anvende FN/ECE-regulativer som grundlag for EU-typegodkendelse af en køretøjstype i EU-lovgivningen er fastsat i forordning (EU) nr. 167/2013. Fordi FN/ECE-regulativer indgår i kravene til EU-typegodkendelsen af et køretøj, bidrager de til at undgå overlapning — ikke kun med hensyn til tekniske forskrifter, men også med hensyn til certificeringsprocedurer og administrative procedurer. Desuden bør en typegodkendelse, der er direkte baseret på internationalt vedtagne standarder, kunne forbedre markedsadgangen i tredjelande, herunder navnlig de lande, der har undertegnet den reviderede overenskomst af 1958, og dermed øge EU-industriens konkurrenceevne.

(4)

Af klarheds-, forudsigeligheds- og forenklingshensyn og for at lette byrden for køretøjsfabrikanterne, de tekniske tjenester og de typegodkendende myndigheder sikrer forordning (EU) nr. 167/2013 anerkendelse af prøvningsrapporter, som er udfærdiget efter regulativer fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med henblik på EU-typegodkendelse som alternativ til de prøvningsrapporter, der udfærdiges efter nævnte forordning eller de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af denne. Der bør derfor udarbejdes en liste over de OECD-regulativer, hvis genstand falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, og som kan danne grundlag for prøvningsrapporter, der anerkendes med henblik på EU-typegodkendelse.

(5)

Med henblik på at tilpasse bestemmelserne om landbrugs- og skovbrugstraktorer til den tekniske udvikling bør de seneste versioner af CEN/Cenelec- eller ISO-standarder, som er tilgængelige for offentligheden, finde anvendelse for så vidt angår visse krav.

(6)

Med henblik på at mindske fabrikanternes omkostninger ved ikke længere at forpligte dem til at bygge prototyper til EU-typegodkendelsesformål fastsætter denne forordning detaljerede betingelser for virtuel prøvning og prøvning i fabrikantregi. Fabrikanter, som ikke ønsker at udnytte muligheden for virtuelle prøvningsmetoder, bør fortsat have mulighed for at anvende de eksisterende fysiske prøvningsmetoder.

(7)

En virtuel prøvningsmetode bør sikre samme tillidsniveau til resultaterne som den fysiske prøvning. Derfor bør der fastsættes relevante betingelser, der sikrer, at fabrikanten eller den tekniske tjeneste på korrekt vis kan validere de anvendte matematiske modeller.

(8)

Kontrol af køretøjers, komponenters eller separate tekniske enheders overensstemmelse under hele produktionsprocessen er en væsentlig del af EU-typegodkendelsen. Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse for landbrugs- og skovbrugstraktorer bør forbedres yderligere og tilpasses tilsvarende procedurer, der gælder for personbiler.

(9)

Virtuelle metoder bør ikke tillades med henblik på kontrol af produktionens overensstemmelse, selv om virtuelle metoder har været anvendt i forbindelse med typegodkendelsen, eftersom fysisk prøvning på dette trin ikke indebærer unødvendige byrder for fabrikanten.

(10)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 167/2013 om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer er i vid udstrækning baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 (3). For at anvende den harmoniserede strategi for adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, som foreskrives i nævnte forordning, bør de bestemmelser om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (4), overføres til nærværende forordning og tilpasses til de særlige forhold, der gælder i sektoren for landbrugs- og skovbrugskøretøjer.

(11)

Der bør bl.a. vedtages specifikke krav og procedurer for adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer i forbindelse med fremstilling af små mængder for at undgå uforholdsmæssige byrder. Desuden bør der vedtages specifikke procedurer for adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer i forbindelse med etapevis typegodkendelse for at tage hensyn til, at mere end én fabrikant er involveret.

(12)

Med hensyn til køretøjstyper i klasse R og S bør tal, der er indført for at kategorisere fabrikanter af små mængder, tage højde for, at forordning (EU) nr. 167/2013 ikke foreskriver national typegodkendelse af små serier af sådanne køretøjstyper, og sådanne køretøjsklasser kan ikke fuldt ud undtages for forpligtelsen i nævnte forordning om, at der skal leveres reparations- og vedligeholdelsesinformationer. Såfremt bilag II til nævnte forordning bliver ændret for at udvide muligheden for at meddele national typegodkendelse af små serier i klasse R og S, bør Kommissionen overveje at reducere disse tal.

(13)

Der er behov for harmoniserede bestemmelser om adgang til informationer fra køretøjets egendiagnosesystem (OBD) og reparations- og vedligeholdelsesinformationer for at sikre mere effektiv konkurrence i det indre marked og gøre det mere velfungerende, navnlig hvad angår den frie bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser for uafhængige operatører inden for reparation og vedligeholdelse. En stor del af disse informationer vedrører OBD-systemer og deres interaktion med andre systemer i køretøjet. Der bør fastsættes tekniske specifikationer, som fabrikanternes websteder skal opfylde, sideløbende med målrettede foranstaltninger for at sikre små og mellemstore virksomheder adgang på rimelige vilkår.

(14)

Fælles standarder for omprogrammering af de elektroniske styreenheder, der er aftalt med de berørte parter, kan lette udvekslingen af informationer mellem fabrikanter og tjenesteydere. Derfor bør fabrikanterne anvende disse fælles standarder. For at mindske byrden for køretøjsfabrikanterne bør der imidlertid i denne forordning fastsættes passende gennemførelsesfrister.

(15)

For at sikre, at de tekniske forskrifter, der er overført til denne delegerede kommissionsforordning, er i overensstemmelse med kravene i de særdirektiver, som blev ophævet ved forordning (EU) nr. 167/2013, og med forskrifterne i de standardiserede OECD-regulativer, bør sædets referencepunkt (S) og indekspunkt (SIP) bevares uændret.

(16)

For at kunne EU-typegodkende samme typer traktorer efter hvert af de i bilag II opførte bilag, som er godkendt i henhold til de tilsvarende OECD-regulativer, og for effektivt at kunne anerkende OECD-prøvningsrapporterne med henblik på EU-typegodkendelse, bør EU-kravenes tekniske anvendelsesområde bringes på linje anvendelsesområdet for de standardiserede OECD-regulativer.

(17)

For at gøre det klart, at visse krav i EU-lovgivningen er i fuld overensstemmelse med kravene i de standardiserede OECD-regulativer, bør de krav og den nummerering, der er fastsat i visse bilag, være affattet således, at de er identiske med teksten og nummereringen i det tilsvarende standardiserede OECD- regulativ.

(18)

For at mindske antallet af personskader og dødsulykker, som forekommer, fordi frontmonterede sammenfoldelige styrtsikre førerværn til smalsporede traktorer i potentielt farlige situationer ikke kan hæves, bør der i bilag IX medtages nye krav baseret på en ergonomisk tilgang, som skal gøre det lettere for og tilskynde brugeren til at hæve det styrtsikre førerværn, når det er nødvendigt.

(19)

Eftersom skovbrugstraktorer udsættes for et højere energiniveau fra nedfaldende og indtrængende genstande end landbrugstraktorer, bør førerværn, der skal værne mod sådanne genstande, opfylde strengere krav end traktorer til landbrugsopgaver.

(20)

Selv om store dele af kravene i denne forordning er blevet overført fra ophævede direktiver, bør der, i det omfang, det er nødvendigt, foretages større ændringer med henblik på tilpasning til de tekniske fremskridt, udvidelse af anvendelsesområdet til flere køretøjsklasser eller med henblik på at øge sikkerhedsniveauet, f.eks. hvad angår: adgangen til førerplads, nødudgange, betjeningsanordninger og deres placering, instruktionsbogen, advarsler, symboler og piktogrammer, beskyttelse mod varme overflader, smørepunkter, dunkraftkonsoller, motorhjelm, forbrændingshastigheden for førerhusmaterialet, batteriisolatorer osv.

(21)

Eftersom anvendelsesområdet for Rådets direktiv 80/720/EØF (5) ikke omfattede traktorer i klasse T2 og traktorer i klasse T.4.3 med en kabineforskydning på mere end 100 mm, bør kravene til betjeningsplads og antallet af nødudgange tilpasses, således at de omfatter alle traktorklasser.

(22)

Eftersom mange af de krav og prøvningsmetoder, der er overført fra de ophævede direktiver, kun finder anvendelse på traktorer udstyret med luftdæk, bør der fastsættes særlige krav og prøvningsmetoder for bæltetraktorer. Dette er tilfældet med: støjniveauet i ørehøjde for førere, adgang til førerplads, betjeningsanordninger osv.

(23)

Det samme gælder for køretøjer i klasse R og S, for hvilke der bør foreskrives krav og prøvningsmetoder for skærme og førerværn, oplysninger til instruktionsbogen, advarsler og mærkning og beskyttelse mod andre mekaniske farer, såsom tipning af påhængskøretøjer.

(24)

Hertil kommer, at køretøjer i klasse R og S bør opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF (6), hvis det er relevant.

(25)

I det omfang sikkerhedsniveauet opretholdes, bør der gives mulighed for alternative krav og prøvningsprocedurer for traktorer udstyret med saddel og styrestang for at tage højde for deres særlige tekniske egenskaber. Dette er tilfældet for nogle af kravene og prøvningsmetoderne for: Førersæde, betjeningsanordninger og afskærmning af transmissionsdele.

(26)

Henvisningen i lovgivningen for personbiler til de krav til sikkerhedsseler og deres forankringer, der er fastsat i det ophævede direktiv 2003/37/EF (7), bør erstattes af krav, der er tilpasset til de særlige forhold, der gælder for landbrugs- og skovbrugstraktorer.

(27)

For at give de typegodkendende myndigheder mulighed for at vurdere overensstemmelsen med de krav til beskyttelse mod farlige stoffer, der er fastsat i denne forordning, bør disse krav baseres på det beskyttelsesniveau, der ydes af traktortypen, i stedet for eventuelt at anvende et bestemt køretøj. Det beskyttelsesniveau, der kræves ved hver anvendelse af de enkelte farlige stoffer, bør fastlægges i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og/eller nationale lovgivning.

(28)

For at sikre, at de tekniske tjenester opfylder de samme høje præstationsstandarder i alle medlemsstaterne, bør denne forordning fastsætte de standarder, som de tekniske tjenester skal opfylde, samt proceduren for, hvordan denne opfyldelse skal vurderes, og hvordan disse tjenester akkrediteres.

(29)

Med henblik på national typegodkendelse i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 bør medlemsstaterne kunne fastsætte konstruktionskrav, der afviger fra dem, der er fastsat i nærværende forordning. De bør dog have pligt til at godkende typer af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der opfylder kravene i nærværende forordning.

(30)

Flere rækker i bilag I til forordning (EU) nr. 167/2013 bør ændres for at gøre det muligt at fastsætte krav til yderligere køretøjsklasser, såfremt dette er relevant.

(31)

Denne forordning bør anvendes fra den dato, hvor forordning (EU) nr. 167/2013 finder anvendelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer, der gælder for udformning, konstruktion og samling af køretøjer med henblik på godkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og deres systemer, komponenter og separate tekniske enheder, de nærmere bestemmelser og krav med hensyn til typegodkendelsesprocedurerne, virtuel prøvning og produktionens overensstemmelse, de tekniske specifikationer med hensyn til adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer samt præstationsstandarder og vurderingskriterier for tekniske tjenester i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 167/2013.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »sædets referencepunkt (S)«: skæringspunktet i sædets midterplan i længderetningen mellem et tangentplan til det nederste af den polstrede ryg og et vandret plan. Dette vandrette plan skærer sædets nedre overflade 150 mm foran sædets referencepunkt (S) som bestemt i tillæg 8 til bilag XIV

2)   »betjeningsanordning«: enhver anordning, som, når den påvirkes direkte, gør det muligt at ændre traktorens eller et hertil koblet redskabs tilstand eller funktion

3)   »skærm«: en afskærmningsanordning, der befinder sig lige foran den farlige del, og som alene eller sammen med andre dele af maskinen beskytter mod kontakt med den farlige del fra alle sider

4)   »indhegning«: en afskærmningsanordning, som ved hjælp af en skinne, et gitter eller lignende giver den nødvendige sikkerhedsafstand, således at den farlige del ikke kan nås

5)   »kappe«: en afskærmningsanordning, der befinder sig foran den farlige del, og som beskytter mod kontakt med den farlige del fra den tildækkede side

6)   »solidt fastgjort«: at afskærmningsanordninger kun må kunne afmonteres ved brug af værktøj

7)   »varm overflade«: enhver metaloverflade på traktoren, som under de af fabrikanten foreskrevne normale anvendelsesbetingelser opnår en temperatur på over 85 °C, eller en plastikoverflade, som opnår en temperatur på over 100 °C.

KAPITEL II

KRAV TIL KØRETØJSKONSTRUKTIONEN OG TIL GENEREL TYPEGODKENDELSE

Artikel 3

Fabrikantens generelle forpligtelser vedrørende køretøjskonstruktionen

1.   Fabrikanterne skal udstyre landbrugs- og skovbrugskøretøjer med systemer, komponenter og separate tekniske enheder med indvirkning på arbejdssikkerheden, der er udformet, konstrueret og samlet, således at køretøjet ved normal brug og vedligeholdt i overensstemmelse med fabrikantens forskrifter opfylder de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer i artikel 4-32.

2.   Fabrikanterne skal ved en fysisk demonstrationstest påvise over for den godkendende myndighed, at de landbrugs- og skovbrugstraktorer, der markedsføres, registreres eller ibrugtages i Unionen, overholder de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer som fastlagt i artikel 4-32.

3.   Fabrikanterne skal sikre, at reservedele og udstyr, som markedsføres eller ibrugtages i Unionen, overholder de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer, der er omhandlet i denne forordning. Et godkendt landbrugs- og skovbrugskøretøj med en sådan reservedel eller sådant udstyr skal opfylde de samme prøvningskrav og præstationsgrænseværdier som et køretøj, der er udstyret med en original del.

4.   Fabrikanterne skal sikre, at typegodkendelsesprocedurerne for efterprøvning af produktionens overensstemmelse følges for så vidt angår de detaljerede krav til køretøjskonstruktionen, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 4

Anvendelse af FN/ECE-regulativer

De FN/ECE-regulativer og ændringer hertil, der er angivet i bilag I til denne forordning, finder anvendelse på typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 5

Anerkendelse af prøvningsrapporter udstedt på grundlag af OECD-regulativer med henblik på EU-typegodkendelse

I overensstemmelse med artikel 50 i forordning (EU) nr. 167/2013 skal de prøvningsrapporter, der udstedes på grundlag af OECD-regulativerne i bilag II til nærværende forordning, anerkendes med henblik på EU-typegodkendelse som alternativ til den prøvningsrapport, der udstedes på grundlag af nærværende forordning.

Artikel 6

Typegodkendelsesprocedurer, herunder krav til virtuel prøvning

De typegodkendelsesprocedurer, der er omhandlet af artikel 20, stk. 8, i forordning (EU) nr. 167/2013, og de krav, der vedrører virtuel prøvning som omhandlet i artikel 27, stk. 6, i nævnte forordning, skal angives i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 7

Ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse

De ordninger, der vedrører produktionens overensstemmelse, jf. artikel 28, stk. 6, i forordning (EU) nr. 167/2013, skal angives i bilag IV til nærværende forordning.

Artikel 8

Krav vedrørende adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

Kravene vedrørende adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, jf. artikel 53, stk. 12, i forordning (EU) nr. 167/2013, skal angives i bilag V til nærværende forordning.

Artikel 9

Krav til styrtsikre førerværn (dynamisk prøvning)

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for styrtsikre førerværn for så vidt angår dynamisk prøvning af køretøjer i klasse T1, T4.2 og T4.3, jf. artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag VI til nærværende forordning.

Artikel 10

Krav til styrtsikre førerværn (bæltetraktorer)

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for styrtsikre førerværn for så vidt angår bæltetraktorer i klasse C1, C2, C4.2 og C4.3, jf. artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag VII til nærværende forordning.

Artikel 11

Krav til styrtsikre førerværn (statisk prøvning)

Som et alternativ til kravene i artikel 9 og 10 kan fabrikanterne vælge at efterkomme kravene i denne artikel, hvis køretøjstypen falder ind under det anvendelsesområde, der er fastsat i bilag VIII til denne forordning. Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for styrtsikre førerværn for så vidt angår statisk prøvning af køretøjer i klasse T1/C1, T4.2/C4.2 og T4.3/C4.3, jf. artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag VIII til nærværende forordning.

Artikel 12

Krav til styrtsikre førerværn (frontmonterede styrtsikre førerværn på smalsporede traktorer)

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for frontmonterede styrtsikre førerværn for så vidt angår smalsporede traktorer i klasse T2, T3 og T4.3, jf. artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag IX til nærværende forordning.

Artikel 13

Krav til styrtsikre førerværn (bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede traktorer)

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for bagtil monterede styrtsikre førerværn for så vidt angår smalsporede traktorer i klasse T2/C2, T3/C3 og T4.3/C4.3, jf. artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag X til nærværende forordning.

Artikel 14

Krav vedrørende førerværn til beskyttelse mod nedfaldende genstande

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for førerværn til beskyttelse mod nedfaldende genstande til køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XI til nærværende forordning.

Artikel 15

Krav til passagersæder

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for passagersæder til køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XII til nærværende forordning.

Artikel 16

Krav vedrørende førerens støjeksponering

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for førerens eksponering for støjniveauer i køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XIII til nærværende forordning.

Artikel 17

Krav til førersædet

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for førersæder til køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XIV til nærværende forordning.

Artikel 18

Krav til betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads i køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XV til nærværende forordning.

Artikel 19

Krav til kraftudtag

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for kraftudtag til køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XVI til nærværende forordning.

Artikel 20

Krav til afskærmning af transmissionselementer

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for afskærmning af transmissionselementer i køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XVII til nærværende forordning.

Artikel 21

Krav til sikkerhedsselers forankringer

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for sikkerhedsselers forankringer i køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XVIII til nærværende forordning.

Artikel 22

Krav til sikkerhedsseler

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for sikkerhedsseler i køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra j), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XIX til nærværende forordning.

Artikel 23

Krav til beskyttelse af føreren mod indtrængende genstande

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for beskyttelse af føreren mod indtrængende genstande i køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra k), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XX til nærværende forordning.

Artikel 24

Krav til udstødningssystemer

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for udstødningssystemer til køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XXI til nærværende forordning.

Artikel 25

Krav til instruktionsbog

Kravene til instruktionsbogen, herunder elementer vedrørende beskyttelse mod farlige stoffer samt drift og vedligeholdelse af køretøjet, til køretøjer i klasse T, C, R og S, jf. artikel 18, stk. 2, litra l), n) og q), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal angives i bilag XXII til nærværende forordning.

Artikel 26

Krav til betjeningsanordninger herunder sikkerhed og pålidelighed ved betjeningssystemer og anordninger til nødstop og automatisk stop

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for betjeningsanordninger, herunder sikkerhed og pålidelighed ved betjeningssystemer og anordninger til nødstop og automatisk stop i køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra o), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XXIII til nærværende forordning.

Artikel 27

Krav til beskyttelse mod andre mekaniske farer

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for beskyttelse mod mekaniske farer, herunder elementer vedrørende beskyttelse mod ujævne overflader, skarpe kanter og vinkler, brud på væskeførende rør og køretøjets ukontrollerede bevægelser, ud over dem, der er nævnt i artikel 9-14, 19 og 23 til køretøjer i klasse T, C, R og S, jf. artikel 18, stk. 2, litra p), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med i bilag XXIV til nærværende forordning.

Artikel 28

Krav til afskærmninger og beskyttelsesudstyr

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for afskærmninger og beskyttelsesudstyr i køretøjer i klasse T, C, R og S, jf. artikel 18, stk. 2, litra r), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XXV til nærværende forordning.

Artikel 29

Krav til information, advarsler og mærkninger

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for information, advarsler og mærkninger, herunder elementer vedrørende advarselssignaler for bremser og vedligeholdelse af køretøjer i klasse T, C, R og S, jf. artikel 18, stk. 2, litra s), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XXVI til nærværende forordning.

Artikel 30

Krav til materialer og produkter

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for materialer og produkter i køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra t), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XXVII til nærværende forordning.

Artikel 31

Krav til batterier

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for batterier til køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra u), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XXVIII til nærværende forordning.

Artikel 32

Krav til beskyttelse af føreren mod farlige stoffer

Prøvningsprocedurer og krav, der gælder for beskyttelse af føreren mod farlige stoffer i køretøjer i klasse T og C, jf. artikel 18, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XXIX til nærværende forordning.

KAPITEL III

KRAV TIL TEKNISKE TJENESTER

Artikel 33

Præstationsstandarder og vurdering af tekniske tjenester

Tekniske tjenester skal opfylde de præstationsstandarder og den vurderingsprocedure, der er omhandlet i artikel 61 i forordning (EU) nr. 167/2013, som skal gennemføres og efterprøves i overensstemmelse med bilag XXX til nærværende forordning.

Artikel 34

Tilladelse til prøvning i fabrikantregi

Prøvning i fabrikantregi af en intern teknisk tjeneste som omhandlet i artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) nr. 167/2013 må kun udføres, hvis der er givet tilladelse hertil i henhold til bilag III til nærværende forordning.

KAPITEL IV

NATIONAL TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJER, SYSTEMER, KOMPONENTER ELLER SEPARATE TEKNISKE ENHEDER

Artikel 35

National typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder

De nationale myndigheder kan ikke nægte at meddele national typegodkendelse for en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed med henvisning til konstruktionsmæssige krav, hvis køretøjet, systemet eller den separate tekniske enhed opfylder kravene i denne forordning.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Ændring af bilag I til forordning (EU) nr. 167/2013

I bilag I til forordning (EU) nr. 167/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I række nr. 39 erstattes angivelserne i rubrikkerne for køretøjsklasse Ca og Cb med »X«.

2)

I række nr. 41 erstattes angivelserne i rubrikkerne for køretøjsklasse T2a og T2b med »X«.

3)

I række nr. 43 erstattes angivelserne i rubrikkerne for køretøjsklasse Ca og Cb med »X«.

4)

I række nr. 44 erstattes angivelserne i rubrikkerne for køretøjsklasse Ca og Cb med »X«.

Artikel 37

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. september 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomst af 1958 som revideret«) (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).

(5)  Rådets direktiv 80/720/EØF af 24. juni 1980 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EFT L 194 af 28.7.1980, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24)

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF (EUT L 171 af 9.7.2003, s. 1).


INDHOLDSFORTEGNELSE

Bilagsnummer

Navn på bilag

Side

Krav til køretøjskonstruktion og generelle typegodkendelseskrav

I

Anvendelse af FN/ECE-regulativer

12

II

Anerkendelse af prøvningsrapporter udstedt på grundlag af OECD-regulativer med henblik på EU-typegodkendelse

13

III

Typegodkendelsesprocedurer, herunder krav til virtuel prøvning

14

IV

Ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse

18

V

Krav vedrørende adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

22

VI

Krav til styrtsikre førerværn (dynamisk prøvning)

30

VII

Krav til styrtsikre førerværn (bæltetraktorer)

51

VIII

Krav til styrtsikre førerværn (statisk prøvning)

78

IX

Krav til styrtsikre førerværn (frontmonterede styrtsikre førerværn på smalsporede traktorer)

105

X

Krav til styrtsikre førerværn (bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede traktorer)

182

XI

Krav vedrørende førerværn til beskyttelse mod nedfaldende genstande

214

XII

Krav til passagersæder

223

XIII

Krav til førerens støjeksponering

224

XIV

Krav til førersædet

228

XV

Krav til betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads

265

XVI

Krav til kraftudtag

275

XVII

Krav til afskærmning af transmissionselementer

276

XVIII

Krav til sikkerhedsselers forankringer

288

XIX

Krav til sikkerhedsseler

292

XX

Krav til beskyttelse af føreren mod indtrængende genstande

293

XXI

Krav til udstødningssystemer

294

XXII

Krav til instruktionsbogen

295

XXIII

Krav til betjeningsanordninger herunder sikkerhed og pålidelighed ved betjeningssystemer og anordninger til nødstop og automatisk stop

300

XXIV

Krav til beskyttelse mod andre mekaniske farer

308

XXV

Krav til afskærmninger og beskyttelsesudstyr

310

XXVI

Krav til information, advarsler og mærkninger

311

XXVII

Krav til materialer og produkter

312

XXVIII

Krav til batterier

313

XXIX

Krav til beskyttelse af føreren mod farlige stoffer

314

Krav med hensyn til tekniske tjenester

XXX

Præstationsstandarder og vurdering af tekniske tjenester

315

BILAG I

Anvendelse af FN/ECE-regulativer

FN/ECE-regulativ nr.

Emne

Ændringsserie

EUT-henvisning

Anvendelse

14

Forankringer til sikkerhedsseler, Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankringer

Supplement 1 til ændringsserie 07

EUT L 109 af 28.4.2011, s. 1.

T og C

16

Sikkerhedsseler, fastholdelsesanordninger og barnefastholdelsesanordninger

Supplement 1 til ændringsserie 06

EUT L 233 af 9.9.2011, s. 1.

T og C

43

Sikkerhedsglas

Supplement 12 til ændringsserie 00

EUT L 230 af 31.8.2010, s. 119.

T og C

60

Førerbetjente betjeningsorganer, herunder identificering af betjeningsorganer, kontrolanordninger og indikatorer (knallerter og motorcykler)

 

EUT L 95 af 31.3.2004, s. 10.

T og C

79

Styreapparat

Supplement 3 til ændringsserie 01 og korrigendum af 20. januar 2006

EUT L 137 af 27.5.2008, s. 25.

T og C

Forklarende bemærkning:

At en komponent er medtaget på denne liste, gør det ikke obligatorisk at montere denne komponent. For visse komponenter er der dog fastlagt obligatoriske monteringskrav i andre bilag til denne forordning.

BILAG II

Anerkendelse af prøvningsrapporter udstedt på grundlag af OECD-regulativer med henblik på EU-typegodkendelse

Prøvningsrapport på grundlag af OECD-regulativ nr.

Emne

Udgave

Anvendelse

Alternativ til EU-prøvningsrapport på grundlag af

3

Officiel prøvning af førerværn på landbrugs- og skovbrugstraktorer (dynamisk prøvning)

Udgave 2015-juli 2014-

T1, T4.2 og T4.3

Bilag VI og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)

4

Officiel prøvning af førerværn på landbrugs- og skovbrugstraktorer (statisk prøvning)

Udgave 2015-juli 2014-

T1/C1, T4.2/C4.2 og T4.3/C4.3

Bilag VIII og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)

5

Officiel måling af støjen på førerplads(er) på landbrugs- og skovbrugstraktorer

Udgave 2015-juli 2014-

T og C

Bilag XIII

6

Officiel prøvning af frontmonterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

Udgave 2015-juli 2014-

T2, T3 og T4.3

Bilag IX og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)

7

Officiel prøvning af bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

Udgave 2015-juli 2014-

T2/C2, T3/C3 og T4.3/C4.3

Bilag X og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)

8

Officiel prøvning af førerværn på landbrugs- og skovbrugsbæltetraktorer

Udgave 2015-juli 2014-

C1, C2, C4.2 og C4.3

Bilag VII og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)

10

Officiel prøvning af førerværn til beskyttelse mod nedfaldende genstande på landbrugs- og skovbrugstraktorer

Udgave 2015-juli 2014-

T og C

Bilag XI

Del C

BILAG III

Typegodkendelsesprocedurer, herunder krav til virtuel prøvning

1.   Typegodkendelsesprocessen

Når den godkendende myndighed modtager en ansøgning om typegodkendelse af et køretøj, skal den:

1.1.

kontrollere, at alle de EU-typegodkendelsesattester og prøvningsrapporter, der er udstedt i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i medfør af forordningen og som finder anvendelse på typegodkendelse af køretøjer, omfatter den pågældende køretøjstype og svarer til de fastsatte krav

1.2.

ved gennemgang af dokumentationsmaterialet sikre sig, at de køretøjsspecifikationer og -data, der findes i oplysningsskemaet vedrørende køretøjet, også indgår i informationspakken og i EU-typegodkendelsesattesterne udstedt i overensstemmelse forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen

1.3.

på en udvalgt stikprøve af køretøjer af den type, der skal godkendes, foretage eller lade foretage inspektion af køretøjsdele og -systemer og dermed kontrollere, at køretøjet (køretøjerne) er konstrueret i overensstemmelse med oplysningerne i den godkendte informationspakke i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerende retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen.

1.4.

om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder

1.5.

foretage eller lade foretage den nødvendige kontrol af, at der forefindes de anordninger, som er foreskrevet for de pågældende områder i bilag I til forordning (EU) nr. 167/2013.

2.   Kombination af tekniske specifikationer

Der skal til inspektionen indleveres tilstrækkeligt mange køretøjer til, at der kan ske passende kontrol af de forskellige kombinationer, der skal typegodkendes, efter følgende kriterier:

2.1.

fremdriftsenhed

2.2.

transmission

2.3.

drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse)

2.4.

styrende aksler (antal og placering)

2.5.

bremsesystem og bremsede aksler (antal)

2.6.

styrtsikkert førerværn

2.7.

beskyttelse mod farlige stoffer.

3.   Særlige bestemmelser

Hvis der ikke foreligger attester eller prøvningsrapporter inden for de emner, der er omfattet af forordning (EU) nr. 167/2013 eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen, skal den godkendende myndighed:

3.1.

sørge for den prøvning og kontrol, som kræves i forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen

3.2.

kontrollere, at køretøjet svarer til oplysningerne i informationsmappen og opfylder de tekniske krav i forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen

3.3.

om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af komponenter og separate tekniske enheder.

4.   Procedurer, som skal anvendes ved etapevis EU-typegodkendelse

4.1.   Generelt

4.1.1.

For at proceduren for etapevis EU-typegodkendelse kan fungere tilfredsstillende, er en samlet indsats af alle berørte fabrikanter nødvendig. Med dette for øje skal de typegodkendende myndigheder, inden de meddeler typegodkendelse i første eller en følgende etape, påse, at de pågældende fabrikanter har truffet passende foranstaltninger til at udlevere og udveksle dokumenter og information, således at den færdigopbyggede køretøjstype opfylder de tekniske krav i forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen. Sådan information omfatter oplysninger om relevante godkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt om køretøjsdele, der indgår i det delvis opbyggede køretøj, men endnu ikke er godkendt.

4.1.2.

I henhold til punkt 4 udstedes der EU-typegodkendelse af køretøjstypen baseret på dens aktuelle opbygningsstadie, og typegodkendelsen skal omfatte alle godkendelser, der er meddelt i tidligere etaper.

4.1.3.

Den enkelte fabrikant i en etapevis EU-typegodkendelse er ansvarlig for godkendelse af de systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som fabrikanten fremstiller eller tilføjer til det foregående opbygningsstadie, og for denne produktions overensstemmelse. Fabrikanten er ikke ansvarlig for det, der er godkendt i en tidligere etape, undtagen i de tilfælde, hvor fabrikanten foretager så omfattende ændringer på de pågældende dele, at den tidligere udstedte godkendelse bliver ugyldig.

4.2.   Procedurer

Den godkendende myndighed skal:

4.2.1.

kontrollere, at alle de EU-typegodkendelsesattester og prøvningsrapporter, der er udstedt i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i medfør af forordningen og som finder anvendelse på typegodkendelse af køretøjer, omfatter den pågældende køretøjstype på dets opbygningsstadie og svarer til de fastsatte krav

4.2.2.

sørge for, at alle data, der er relevante for køretøjets aktuelle opbygningsstadie, findes i informationsmappen

4.2.3.

ved gennemgang af dokumentationsmaterialet sikre sig, at de køretøjsspecifikationer og -data, der findes i informationsmappen til køretøjet, også indgår i informationspakken og i EU-typegodkendelsesattesterne i overensstemmelse forordning (EU) nr. 167/2013 eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen og i tilfælde af et færdigopbygget køretøj, hvor et punkt i informationsmappen ikke findes i nogen af informationspakkerne, kontrollere, at den pågældende del eller egenskab svarer til oplysningerne i informationsmappen

4.2.4.

på en udvalgt stikprøve af køretøjer af den type, der skal godkendes, foretage eller lade foretage inspektion af køretøjsdele og -systemer og dermed kontrollere, at køretøjet (køretøjerne) er konstrueret i overensstemmelse med oplysningerne i den godkendte informationspakke i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerende retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen.

4.2.5.

om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder.

4.3.   Der skal til inspektionen under punkt 4.2.4 udtages tilstrækkeligt mange køretøjer til, at der under hensyntagen til køretøjets opbygningsstadie og kriterierne i punkt 2 kan ske behørig kontrol af de forskellige kombinationer, der skal EU-typegodkendes.

5.   Betingelser, som nødvendiggør virtuel prøvning, og krav, der kan gøres til genstand for virtuel prøvning

5.1.   Mål og anvendelsesområde

I punkt 5 fastlægges passende bestemmelser vedrørende virtuelle prøvningsmetoder i henhold til artikel 27, stk. 6, i forordning (EU) nr. 167/2013. Bestemmelserne finder ikke anvendelse på artikel 27, stk. 3, andet afsnit, i nævnte forordning.

5.2.   Liste over krav, der kan gøres til genstand for virtuel prøvning

Tabel 1

Liste over krav, der kan gøres til genstand for virtuel prøvning

Henvisning til delegeret retsakt

Bilag nr.

Krav

Begrænsninger/bemærkninger

RVCR

IX

Kontinuerlig eller afbrudt rulning i tilfælde af en sideværts væltende smalsporet traktor med en beskyttende ramme monteret foran førersædet

Afsnit B4

6.   Betingelser, som nødvendiggør virtuel prøvning

6.1.   Model for virtuel prøvning

Følgende skema skal anvendes som grundstruktur for beskrivelse og gennemførelse af virtuel prøvning:

6.1.1.

formål

6.1.2.

strukturmodel

6.1.3.

grænsebetingelser

6.1.4.

belastninger

6.1.5.

beregning

6.1.6.

vurdering

6.1.7.

dokumentation

6.2.   Grundlæggende elementer i computersimulering og -beregning

6.2.1.   Matematisk model

Fabrikanten skal levere den matematiske model. Denne skal afspejle kompleksiteten af den køretøjskonstruktion, det system eller de komponenter, der skal prøves i forhold til kravene. De samme bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på prøvning af komponenter eller tekniske enheder uafhængigt af køretøjet.

6.2.2.   Validering af den matematiske model

Den matematiske model skal valideres i sammenligning med de faktiske prøvningsbetingelser. Der skal gennemføres en fysisk prøvning for at sammenligne resultaterne fra anvendelsen af den matematiske model med resultaterne fra en fysisk prøvning. Det skal påvises, at prøvningsresultaterne er sammenlignelige. Fabrikanten eller den tekniske tjeneste skal udarbejde en valideringsrapport og fremsende denne til den godkendende myndighed. Enhver ændring i den matematiske model eller den anvendte software, der vil kunne ugyldiggøre valideringsrapporten, skal meddeles til den godkendende myndighed, som kan kræve, at der gennemføres en ny validering. Rutediagram for valideringsprocessen findes i figur 1 i punkt 7.

6.2.3.   Dokumentation

Fabrikanten skal stille de data og hjælperedskaber til rådighed, der er anvendt til simuleringen og beregningen, og disse skal dokumenteres på passende vis.

6.2.4.   Værktøjer og hjælp

På anmodning af den tekniske tjeneste skal fabrikanten levere eller give adgang til de nødvendige værktøjer, herunder relevant software.

6.2.5.   Fabrikanten skal desuden yde behørig støtte til den tekniske tjeneste.

6.2.6.   At give adgang for og yde støtte til en teknisk tjeneste fritager ikke den tekniske tjeneste for nogen af dens forpligtelser med hensyn til dens personales kompetence, betaling af licensrettigheder og overholdelse af tavshedspligten.

7.   Valideringsproces for virtuel prøvning

Figur 1

Rutediagram for valideringsproces for virtuel prøvning

Image

BILAG IV

Ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse

1.   Definitioner

I dette bilag forstås ved:

1.1.

»kvalitetsstyringssystem«: en række elementer, som er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden gensidigt, og som anvendes af organisationer til at styre og kontrollere, hvordan kvalitetspolitikker gennemføres og kvalitetsmål opnås

1.2.

»audit«: indsamling af bevismateriale, som anvendes til at evaluere, hvordan kontrolkriterierne anvendes; den bør være objektiv, upartisk og uafhængig, og auditprocessen bør være både systematisk og dokumenteret

1.3.

»afhjælpende foranstaltninger«: problemløsningsproces i med efterfølgende skridt, som tages for at fjerne årsagerne til den manglende overensstemmelse eller uønskede situation, og som er udformet med henblik på at forhindre gentagelse heraf

2.   Formål

2.1.

Proceduren vedrørende produktionens overensstemmelse har til formål at sikre, at hvert køretøj, hvert system, hver komponent, hver separat enhed og alt udstyr, der fremstilles, er i overensstemmelse med specifikations-, præstations- og mærkningskravene til den godkendte type.

2.2.

Procedurerne omfatter, som uadskillelige elementer, vurdering af kvalitetsstyringssystemer, som benævnes »den indledende vurdering«, jf. punkt 3, samt verificering og produktrelateret kontrol, som benævnes »sikring af produkternes overensstemmelse«, jf. punkt4.

3.   Indledende vurdering

3.1.

Inden der meddeles typegodkendelse, skal den godkendende myndighed kontrollere, at fabrikanten har etableret tilfredsstillende ordninger og procedurer for effektiv kontrol, således at de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der fremstilles, er i overensstemmelse med den godkendte type.

3.2.

De retningslinjer for kvalitetsstyring- og/eller miljøledelsessystemer, som er fastsat i standarden EN ISO 19011:2011, finder anvendelse på den indledende vurdering.

3.3.

Opfyldelse af kravene i punkt 3.1 skal godtgøres over for den godkendende myndighed, der meddeler typegodkendelse. Den godkendende myndighed skal kunne godtage den indledende vurdering og sikringen af produkternes overensstemmelse, jf. punkt 4, idet der tages hensyn til en af de i punkt 3.3.1-3.3.3 beskrevne ordninger eller en kombination af disse ordninger eller dele deraf.

3.3.1.

Den indledende vurdering og/eller kontrol af sikringen af produkternes overensstemmelse udføres af den typegodkendende myndighed, der meddeler typegodkendelse, eller af et udpeget organ, der handler på den typegodkendende myndigheds vegne.

3.3.1.1.

Ved fastlæggelse af omfanget af den indledende vurdering kan den godkendende myndighed tage hensyn til tilgængelige oplysninger vedrørende:

3.3.1.1.1.

fabrikantens certificering, jf. punkt 3.3.3, som ikke er kvalificeret eller anerkendt i henhold til nævnte punkt

3.3.1.1.2.

hvis der er tale om typegodkendelse af komponenter eller separate teknisk enheder, oplysninger om vurdering af kvalitetssikringssystemer, som køretøjsfabrikant(er) har udført hos fabrikanten af komponenten/den separate tekniske enhed i henhold til en eller flere af denne industrisektors specifikationer, som opfylder kravene i den harmoniserede standard EN ISO 9001:2008.

3.3.2.

Den indledende vurdering og/eller kontrol af ordninger til sikringen af produkternes overensstemmelse kan også udføres af en anden medlemsstats godkendende myndighed eller det organ, som den godkendende myndighed har udpeget dertil.

3.3.2.1.

I sådanne tilfælde skal den anden medlemsstats godkendelsesmyndighed afgive en overensstemmelseserklæring med angivelse af, hvilke områder og produktionsfaciliteter af relevans for de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som skal typegodkendes, den har fundet tilfredsstillende.

3.3.2.2.

Når den godkendende myndighed i en medlemsstat modtager en anmodning fra den myndighed i en anden medlemsstat, som meddeler typegodkendelse, om en overensstemmelseserklæring, skal den straks fremsende en sådan erklæring eller meddele, at den ikke kan levere en sådan erklæring.

3.3.2.3.

Overensstemmelseserklæringen skal mindst indeholde følgende:

3.3.2.3.1.

koncern eller virksomhed (f.eks. XYZ automobilfabrik)

3.3.2.3.2.

nærmere angivelse af organisationen (f.eks. europæisk afdeling)

3.3.2.3.3.

fabrik/produktionsanlæg (f.eks. motorfabrik 1 (Det Forenede Kongerige) — køretøjsfabrik 2 (Tyskland))

3.3.2.3.4.

køretøjs-/komponentsortiment (f.eks. alle modeller i klasse T1)

3.3.2.3.5.

områder, som er vurderet (f.eks. motorsamling, presning og samling af karrosseri, samling af køretøj)

3.3.2.3.6.

gennemgåede dokumenter (f.eks. virksomhedens og produktionsanlæggets kvalitetshåndbog og arbejdsprocedurer)

3.3.2.3.7.

tidspunkt for vurderingen (f.eks. kontrol udført fra 18.-30.5.2013)

3.3.2.3.8.

kontrolbesøg planlagt til (f.eks. oktober 2014).

3.3.3.

Den godkendende myndighed skal også acceptere fabrikantens passende certificering efter den harmoniserede standard EN ISO 9001:2008 eller en tilsvarende harmoniseret standard som opfyldende kravene i forbindelse med den indledende vurdering i punkt 3.3. Fabrikanten skal oplyse alle enkeltheder om certificeringen og forpligte sig til at underrette den godkendende myndighed om eventuelle ændringer i certificeringens gyldighed eller omfang.

3.4.

Når der er tale om typegodkendelse af køretøjer, er det ikke nødvendigt at gentage de indledende vurderinger, der er foretaget som led i typegodkendelsen af køretøjets systemer, komponenter og separate tekniske enheder; der foretages kun en vurdering af de lokaliteter og aktiviteter, som relaterer til samlingen af hele køretøjet, og som førnævnte vurderinger ikke har omfattet.

4.   Foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse

4.1.

Hvert køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, som er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i medfør af forordningen, et FN/ECE-regulativ som bilag til FN/ECE-overenskomsten af 1958 som revideret, eller på baggrund af en komplet prøvningsrapport baseret på standardiserede OECD-regulativer som anført i bilag II til nærværende forordning, skal være således fremstillet, at de opfylder kravene i dette bilag, forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i medfør af nævnte forordning, samt relevante FN/ECE-regulativ(er) og OECD-regulativ(er).

4.2.

Inden der meddeles typegodkendelse i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af nævnte forordning, et FN/ECE-regulativ, der er knyttet som bilag til den reviderede overenskomst af 1958, eller et OECD-regulativ, skal den godkendende myndighed i medlemsstaten kontrollere, at der findes passende foranstaltninger og dokumenterede kontrolplaner, som fastlægges i samråd med fabrikanten for hver enkelt godkendelse, og som består i, at der med bestemte tidsintervaller gennemføres sådanne prøvninger og tilhørende kontroller, at overensstemmelse med den godkendte type til stadighed kontrolleres; prøvningerne kan omfatte prøvninger, som er specificeret i forordning (EU) nr. 167/2013, i FN/ECE-regulativet og i OECD-regulativet.

4.3.

Indehaveren af typegodkendelsen skal bl.a.:

4.3.1.

sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol med, at produkterne (køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder) er i overensstemmelse med den godkendte type, og at procedurerne anvendes

4.3.2.

have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at kunne kontrollere overensstemmelsen med hver godkendt type

4.3.3.

sørge for, at prøveresultater og kontroldata arkiveres, og at tilhørende dokumenter er tilgængelige i et tidsrum på op til 10 år, der fastsættes i samråd med den godkendende myndighed

4.3.4.

analysere resultaterne af alle prøvningstyper og dermed kontrollere og sikre, at produktets egenskaber er stabile inden for en industriproduktions normale variation

4.3.5.

sikre, at der for hver produkttype mindst gennemføres den kontrol og de prøvninger, som er foreskrevet i forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af nævnte forordning, samt i det relevante FN/ECE- eller OECD-regulativ

4.3.6.

sikre, at alle stikprøveserier eller prøveemner, som tyder på manglende overensstemmelse med den pågældende type, medfører yderligere prøveudtagning og yderligere prøvninger; der skal træffes alle de nødvendige foranstaltninger for at genoprette produktionsprocessen for at sikre overensstemmelse med den godkendte type

4.3.7.

hvis der er tale om typegodkendelse af et køretøj, skal de kontroller, der er omhandlet i punkt 4.3.5, mindst bestå i at kontrollere de korrekte byggespecifikationer i relation til godkendelsen og de oplysninger, der er påkrævet for overensstemmelseserklæringer.

4.4.

Hvis der er tale om trinvise, blandede eller etapevise typegodkendelser, kan den myndighed, som typegodkender hele køretøjet, anmode om specifikke oplysninger vedrørende opfyldelse af kravene til produktionens overensstemmelse som fastsat i dette bilag fra alle de myndigheder, som har typegodkendt ethvert relevant system, komponent eller separat teknisk enhed.

4.5.

Hvis den myndighed, der typegodkender hele køretøjet, ikke anser de indberettede oplysninger som omhandlet i punkt 4.4 for fyldestgørende og har meddelt dette skriftligt til den pågældende fabrikant og til den myndighed, der typegodkender systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, skal den myndighed, der typegodkender hele køretøjet, anmode om supplerende audit eller kontrol af produktionens overensstemmelse på fabrikantens (fabrikanternes) anlæg af de pågældende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, og resultaterne af denne audit eller kontrol skal straks meddeles den pågældende godkendelsesmyndighed.

4.6.

Hvis punkt 4.4 og 4.5 finder anvendelse, og den myndighed, der typegodkender hele køretøjet, ikke anser den supplerende audit eller kontrol for tilfredsstillende, skal fabrikanten ved afhjælpende foranstaltninger og så hurtigt som muligt sikre, at produktionens overensstemmelse genoprettes i et omfang, som kan godtages af den myndighed, der typegodkender hele køretøjet, og den myndighed, der typegodkender systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed.

5.   Løbende kontrol

5.1.

Den myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, kan når som helst og ved periodiske auditer inspicere de metoder, der anvendes til kontrol af produktionens overensstemmelse på de enkelte produktionsanlæg. Fabrikanten skal i denne forbindelse give adgang til produktions-, inspektions- og prøveanlæg samt lagerfaciliteter og distributionsanlæg og skal fremlægge alle de nødvendige oplysninger for så vidt angår dokumentation og rapporter vedrørende kvalitetsstyringssystemet.

5.1.1.

Normalt vil sådanne periodiske auditer bestå i overvågning af, at de procedurer, der er fastlagt i dette bilags punkt 3 og 4 (indledende vurdering og sikring af produkternes overensstemmelse), faktisk følges til stadighed.

5.1.1.1.

Tilsynsaktiviteter, der udføres af de tekniske tjenester (akkrediterede eller anerkendte som anført i punkt 3.3.3) skal anses for at tilfredsstille kravet i punkt 5.1.1 for så vidt angår de procedurer, der er fastlagt ved den indledende vurdering.

5.1.1.2.

Hyppigheden af den godkendende myndigheds efterprøvning (fraset tilsyn som omhandlet i punkt 5.1.1.1) fastsættes således, at de relevante kontroller af produktionens overensstemmelse, jf. punkt 3 og 4, efterprøves gennem et tidsrum, der er tilpasset den tillid, indehaveren af typegodkendelsen nyder hos den godkendende myndighed.

5.2.

Ved hver inspektion skal rapporter om prøvninger, kontrol samt produktionsjournaler, især rapporter om de prøvninger eller den dokumenterede kontrol, som er påkrævet i henhold til punkt 4.2, være tilgængelige for inspektøren.

5.3.

Inspektøren kan udvælge stikprøveemner, som prøves i fabrikantens laboratorium eller i den tekniske tjenestes anlæg; i givet fald udføres der udelukkende fysiske prøvninger. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes ud fra resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

5.4.

Hvis omfanget af kontrollen ikke synes at være tilfredsstillende, eller hvis det synes nødvendigt at kontrollere validiteten af de prøvninger, der er udført i henhold til punkt 5.2, skal inspektøren udvælge stikprøveemner, som sendes til den tekniske tjeneste med henblik på fysisk prøvning efter kravene i punkt 4 og i forordning (EU) nr. 167/2013, de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af nævnte forordning, det relevante FN/ECE-regulativ eller OECD-regulativ.

5.5.

Findes der utilfredsstillende resultater ved en inspektion eller ved et efterprøvningstilsyn, skal den godkendende myndighed påse, at der træffes foranstaltninger til hurtigst muligt at genoprette produktionens overensstemmelse.

5.6.

Hvis det i forordning (EU) nr. 167/2013 kræves, at der er overensstemmelse med FN/ECE-regulativer eller der gives mulighed for at anvende komplette prøvningsrapporter udstedt på grundlag af de standardiserede OECD-regulativer som alternativ til de krav, der er fastsat i de delegerede retsakter, som er vedtaget i medfør forordningen, kan fabrikanten vælge at anvende bestemmelserne i dette bilag som alternativ til kravene til produktionens overensstemmelse i de respektive FN/ECE-regulativer eller OECD-regulativer. Hvis punkt 4.5 eller 4.6 finder anvendelse, skal alle de særskilte krav til produktionens overensstemmelse i FN/ECE-regulativerne eller OECD-regulativerne imidlertid opfyldes i et omfang, der godtages af den godkendende myndighed, indtil denne myndighed fastslår, at produktionens overensstemmelse er blevet genoprettet.

BILAG V

Krav vedrørende adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

BILAGSFORTEGNELSE

Bilag nr.

Bilagets titel

Side

1

Adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer

26

2

Oplysninger, der gør det muligt at udvikle generiske diagnoseværktøjer.

28

1.   Definitioner

I dette bilag forstås ved »adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer« adgang til alle OBD-informationer og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjet, der er nødvendige i forbindelse med eftersyn, fejlfinding, service eller reparation af køretøjet.

2.   Overensstemmelse med kravene om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer i forbindelse med typegodkendelse

2.1.

Fabrikanten skal sikre overensstemmelse med de tekniske krav i dette bilag for så vidt angår adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

2.2.

Godkendelsesmyndighederne udsteder først typegodkendelse, når fabrikanten har indgivet en attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

2.3.

Attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i kapitel XV i forordning (EU) nr. 167/2013.

2.4.

Attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer udarbejdes i overensstemmelse med den model, der er omhandlet i artikel 53, stk. 8, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 167/2013.

3.   Adgangsgebyrer

Ud over den tidsbaserede adgang, der er omhandlet i artikel 55 i forordning (EU) nr. 167/2013, kan fabrikanten tilbyde transaktionsbaseret adgang, hvorved der opkræves et gebyr for hver transaktion, som således ikke er baseret på det tidsrum, hvor der gives adgang til informationerne. Hvis fabrikanter tilbyder både tidsbaserede og transaktionsbaserede adgangssystemer, skal uafhængige reparatører vælge deres foretrukne adgangssystem, enten tids- eller transaktionsbaseret.

4.   Servicekomponenter, diagnoseværktøj og prøveudstyr

4.1.

I forbindelse med artikel 53, stk. 6, i forordning (EU) nr. 167/2013 skal fabrikanten stille følgende informationer til rådighed for interesserede parter på grundlag af individuelle ordninger, på hvilke princippet i artikel 55 i forordning (EU) nr. 167/2013 finder anvendelse, og oplyse kontaktoplysninger på sit websted:

4.1.1.

relevante oplysninger, der gør det muligt at udvikle udskiftningskomponenter, der er afgørende for, at egendiagnosesystemet fungerer korrekt

4.1.2.

oplysninger, der muliggør udvikling af de generiske diagnoseværktøjer, der er anført i tillæg 2.

4.2.

Med henblik på punkt 4.1.1 må udviklingen af udskiftningskomponenter ikke begrænses af nogen af følgende forhold:

4.2.1.

manglende relevante oplysninger

4.2.2.

de tekniske krav vedrørende strategierne for fejlindikation, hvis OBD-systemets grænseværdier overskrides, eller hvis OBD-systemet ikke kan opfylde de grundlæggende OBD-overvågningskrav, der er fastsat i denne forordning

4.2.3.

særlige ændringer vedrørende håndteringen af OBD-informationer, afhængigt af om køretøjet anvender flydende eller gasformigt brændstof

4.2.4.

typegodkendelse af gasdrevne køretøjer, som indeholder et begrænset antal mindre mangler.

4.3.

Ved anvendelsen af punkt 4.1.2, når fabrikanter anvender diagnoseværktøj og prøveudstyr i overensstemmelse med ISO 22900-2:2009 vedrørende Modular Vehicle Communication Interface (MVCI) og ISO 22901-2:2011 vedrørende Open Diagnostic Data Exchange (ODX) i deres franchiserede netværk, skal uafhængige aktører have adgang til ODX-filerne via fabrikantens websted.

5.   Etapevis typegodkendelse

5.1.

I tilfælde af etapevis typegodkendelse som defineret i artikel 20 i forordning (EU) nr. 167/2013 er slutfabrikanten ansvarlig for at give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer for egen/egne fremstillingsetape(r) og forbindelsen til den/de foregående etape(r).

5.2.

Desuden skal slutfabrikanten på sit websted give uafhængige aktører følgende oplysninger:

5.2.1.

webadresse på fabrikant(er), der er ansvarlige for den/de forudgående etape(r)

5.2.2.

navn og adresse på alle fabrikanter, der er ansvarlige for den/de forudgående etape(r)

5.2.3.

typegodkendelsesnummer for den/de forudgående etape(r)

5.2.4.

motornummer.

5.3.

Fabrikanter, som har ansvaret for en eller flere etaper i typegodkendelsen, skal via deres websted give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om, hvilke etaper i typegodkendelsen de har ansvaret for og forbindelsen til den/de forudgående etape(r).

5.4.

Den fabrikant, der har ansvaret for en eller flere etaper i typegodkendelsen, forelægger følgende oplysninger for den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape:

5.4.1.

typeattesten vedrørende den/de etape(r), vedkommende har ansvaret for

5.4.2.

attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, herunder tillæggene hertil

5.4.3.

typegodkendelsesnummeret svarende til den/de etape(r), vedkommende har ansvaret for

5.4.4.

de dokumenter, der er nævnt i punkt 5.4.1, 5.4.2 og 5.4.3, og som er leveret af den/de fabrikant(er), der er involveret i de foregående etaper.

5.5.

Hver fabrikant bemyndiger den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape, til at videregive dokumenterne til de fabrikanter, der er ansvarlige for eventuelle efterfølgende etaper og den endelige etape.

5.6.

Desuden skal den fabrikant, der har ansvaret for en eller flere bestemte etaper i typegodkendelsen, på et aftalemæssigt grundlag:

5.6.1.

give den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape, adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer og grænsefladeoplysninger, svarende til den/de pågældende etaper, vedkommende har ansvaret for

5.6.2.

på anmodning fra den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape i typegodkendelsen, give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer og grænsefladeoplysninger, svarende til den/de pågældende etaper, han har ansvaret for.

5.7.

En fabrikant, herunder slutfabrikanten, kan kun opkræve et gebyr i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 167/2013 for den/de enkelte etape(r), som vedkommende har ansvaret for.

5.8.

Fabrikanten, herunder en slutfabrikant, må ikke opkræve gebyrer for levering af oplysninger vedr. webstedets adresse eller kontaktoplysninger for nogen anden fabrikant.

6.   Fabrikanter af små mængder af køretøjer

6.1.

Fabrikanterne skal give adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer på en lettilgængelig og hurtig måde og på en måde, som ikke er diskriminerende i forhold til den adgang, som de autoriserede forhandlere og reparatører har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 13, i forordning (EU) nr. 167/2013, hvis deres årlige produktionsmængde på verdensplan af en type køretøj, der er omfattet af nævnte forordning, er mindre end:

a)

for klasse T: 200 køretøjer

b)

for klasse C: 80 køretøjer

c)

for klasse R: 400 køretøjer

d)

for klasse S: 200 køretøjer.

For en type system, komponent eller separat teknisk enhed, der er omfattet af nævnte forordning, er det relevante antal i denne forbindelse 250 enheder.

6.2.

De køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er omfattet af punkt 1, skal anføres på fabrikantens websted for reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

6.3.

Den godkendende myndighed underretter Kommissionen om hver enkelt typegodkendelse, der udstedes for fabrikanter af små mængder.

7.   Overholdelse af forpligtelser vedrørende adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer

7.1.

En godkendende myndighed kan til enhver tid på eget initiativ, på grundlag af en klage eller på grundlag af en vurdering foretaget af en teknisk tjeneste kontrollere, om en bestemt fabrikant opfylder sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013, denne forordning og kravene i attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

7.2.

Hvis en godkendelsesmyndighed konstaterer, at fabrikanten ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, skal den myndighed, der har udstedt den relevante typegodkendelse, træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

7.3.

Disse foranstaltninger kan omfatte inddragelse eller suspension af typegodkendelsen, bøder eller andre foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 167/2013.

7.4.

Hvis en uafhængig aktør eller en brancheorganisation, som repræsenterer uafhængige aktører, indgiver en klage til den godkendende myndighed, skal denne myndighed kontrollere, at fabrikanten overholder sine forpligtelser med hensyn til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

7.5.

Den godkendende myndighed kan ved gennemførelsen af denne kontrol anmode den tekniske tjeneste eller enhver anden uafhængig ekspert om at undersøge, om disse forpligtelser er opfyldt.

7.6.

Hvis køretøjets OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer ikke er tilgængelige, når ansøgningen om typegodkendelse indgives, skal fabrikanten fremlægge disse informationer inden for seks måneder efter typegodkendelsen.

7.7.

Hvis køretøjet bringes i omsætning mere end seks måneder efter typegodkendelsen, indgives oplysningerne på den dato, det bringes i omsætning.

7.8.

Den godkendende myndighed kan på grundlag af en udfyldt attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer antage, at fabrikanten har etableret tilfredsstillende ordninger og procedurer med hensyn til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, forudsat at der ikke er indgivet nogen klager, og at fabrikanten fremlægger denne attest inden for den periode, der er omhandlet i punkt 7.7.

7.9.

Hvis attesten ikke indgives inden for denne periode, skal den godkendende myndighed træffe passende foranstaltninger til sikring af overensstemmelse.

8.   Oplysningskrav i forbindelse med uafhængige aktørers adgang til ikke-sikrede områder

8.1.

For adgang til andre OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer end dem, der vedrører køretøjets sikre områder, skal de oplysninger, som uafhængige aktører skal angive for at anvende fabrikantens websted, kun omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at bekræfte, hvorledes betalingen for oplysningerne skal finde sted.

9.   Oplysningskrav i forbindelse med uafhængige aktørers adgang til sikre områder

9.1.

For adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, der vedrører køretøjets sikre områder, skal de uafhængige aktører godkendes og autoriseres til dette formål på grundlag af dokumentation, der viser, at vedkommende udøver en lovlig erhvervsaktivitet og ikke har været straffet for nogen relevant kriminel aktivitet.

9.2.

Adgangen til køretøjets sikkerhedselementer, der anvendes af autoriserede forhandlere og værksteder, skal stilles til rådighed for uafhængige aktører under beskyttelse af sikkerhedsteknologi vedrørende dataudveksling, så fortrolighed, integritet og beskyttelse mod gengivelse sikres.

9.3.

Forummet om adgang til køretøjsinformationer, jf. artikel 56 i forordning (EU) nr. 167/2013, fastlægger parametrene for opfyldelse af disse krav.

9.4.

For informationer vedrørende adgang til køretøjets sikre områder skal den uafhængige aktør fremlægge en attest i overensstemmelse med ISO 20828:2006 for at identificere sig selv og det foretagende, vedkommende tilhører. Fabrikanter skal svare med deres egen attest i overensstemmelse med ISO 20828:2006 med henblik på at bekræfte over den uafhængige aktør, at denne har adgang til et lovligt websted tilhørende den ønskede fabrikant. Begge parter skal føre et register over transaktioner med angivelse af de køretøjer og de ændringer, der er foretaget heraf i henhold til denne bestemmelse.

Tillæg 1

Adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer

1.   Indledning

1.1.

I dette tillæg fastsættes de tekniske krav til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

2.   Krav

2.1.

Fabrikanten skal udelukkende fremlægge reparations- og vedligeholdelsesinformationer i åbne tekst- og grafikformater, som kan læses og skrives ud ved hjælp af almindelige software-plug-ins, der er frit tilgængelige og nemme at installere, og som fungerer med almindelige styresystemer.

2.1.1.

Køretøjets OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, der er tilgængelige via websteder, skal følge den fælles standard, der henvises til i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 167/2013.

2.1.2.

Nøgleord i metadata skal om muligt være i overensstemmelse med ISO 15031-2:2010. Sådanne informationer skal altid være tilgængelige, når der ses bort fra den nødvendige vedligeholdelse af webstedet.

2.1.3.

Personer, der ønsker at kopiere eller offentliggøre informationerne, skal gøre dette efter aftale med den pågældende fabrikant.

2.1.4.

Der skal ligeledes være adgang til oplysninger om undervisningsmateriale, hvilket dog kan stilles til rådighed gennem andre medier end websteder.

2.2.

Informationer om alle de dele af køretøjet — således som det er identificeret ved køretøjets model- og serienummer eller VIN-nummer og eventuelle supplerende kriterier, f.eks. akselafstand, motorydelse, finish eller ekstraudstyr — som er monteret af køretøjsfabrikanten, og som kan udskiftes med reservedele, som køretøjsfabrikanten tilbyder sine autoriserede reparatører eller forhandlere eller tredjepart ved henvisning til nummeret på en original udstyrsdel, skal stilles til rådighed i en database, som uafhængige aktører har let adgang til.

2.3.

Denne database eller alternativt det tilgængelige format skal omfatte VIN, numre og navne på de originale udstyrsdele, gyldighedsdata (gyldig fra- og gyldig til-datoer), monteringsdata og strukturegenskaber, hvor det er relevant.

2.4.

De informationer, der er tilgængelige i denne database eller i et andet format, skal jævnligt opdateres. Opdateringerne skal bl.a. omfatte alle modifikationer af enkeltkøretøjer efter produktionen, hvis autoriserede forhandlere har adgang til sådanne oplysninger.

2.5.

Ved omprogrammering af styreenheder f.eks. med henblik på rekalibrering efter reparation eller indlæsning af software i en udskiftnings-ECU eller omkodning eller reinitialisering af udskiftningsdele eller -komponenter, skal det være muligt at anvende frit tilgængeligt hardware.

2.5.1.

Omprogrammering skal ske i overensstemmelse med ISO 22900-2, SAE J2534 eller TMC RP1210 senest 1.1.2018

denne dato fastsættes til 1.1.2020

for fabrikanter af køretøjer af klasse R og S

for fabrikanter af køretøjer af klasse T og C, hvis produktion er lavere end de grænser, der er fastsat i punkt 6.1 i dette bilag

for fabrikanter af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, hvis produktion er lavere end de grænser, der er fastsat i punkt 6.1 i dette bilag.

2.5.2.

Der kan også anvendes grænseflader baseret på ethernet, serielt kabel eller lokalnetværk (LAN) og alternative medier, f.eks. compact disc (cd), digital versatile disc (dvd) eller en solid state-lagringsanordning til infotainmentsystemer (f.eks. navigationssystemer, telefon) på betingelse af, at der ikke kræves proprietært kommunikationssoftware (herunder drivere eller plug-ins) eller hardware. Med henblik på validering af kompatibiliteten mellem den fabrikantspecifikke applikation og køretøjskommunikationsbrugerflader (vehicle communication interfaces (VCI)), som er i overensstemmelse med ISO 22900-2, SAE J2534 eller TMC RP1210, skal fabrikanten tilbyde enten en validering af uafhængigt udviklede VCI'er eller de oplysninger — samt udlån af evt. særligt hardware — der kræves, for at en VCI-fabrikant selv kan foretage en sådan validering. Betingelserne i artikel 55 i forordning (EU) nr. 167/2013 finder anvendelse på gebyrer for en sådan validering eller oplysninger plus hardware.

2.5.3.

Indtil en køretøjsfabrikant har gennemført disse standarder, skal han give adgang til proprietære oplysninger (f.eks. protokoloplysninger, behandlingsmetode, identitetskodning) om, hvordan en kontrolenhed omprogrammeres.

2.5.4.

For at sikre, at kommunikationssystemer i køretøjet og kommunikationen mellem ECU'er og diagnostiske værktøjer fungerer, gælder følgende standarder: SAE J 1939, ISO 11783, ISO 14229 eller ISO 27145. ISO 27145 skal anvendes i kombination med enten ISO 15765-4 eller ISO 13400.

2.5.5.

Når en fabrikant anbefaler en kombination af en type traktor med et køretøj i klasse R eller S eller omvendt, skal han give uafhængige aktører adgang til de af køretøjets OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, der vedrører begge køretøjers sammenkoblingsfunktionalitet. Disse oplysninger kan også gives på et websted, der er etableret af flere fabrikanter i fællesskab, eller af et konsortium af fabrikanter, hvis webstedet er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, jf. betragtning 23 i forordning (EU) nr. 167/2013.

2.6.

Typegodkendelsesnumre for hver model skal anføres på fabrikanternes websteder for reparationsinformationer.

2.7.

Fabrikanterne skal fastsætte rimelige og forholdsmæssige gebyrer for adgang til deres websteder for reparations- og vedligeholdelsesinformationer på time-, dags-, måneds- og årsbasis samt for hver transaktion, hvis det er relevant.

Tillæg 2

Oplysninger, der gør det muligt at udvikle generiske diagnoseværktøjer

1.   Oplysninger, der er nødvendige med henblik på fremstilling af diagnoseværktøj

For at gøre det muligt at udvikle generiske diagnoseværktøjer til multimærke-reparatører skal køretøjsfabrikanter stille de i punkt 1.1, 1.2 og 1.3 anførte oplysninger til rådighed på deres websteder med reparationsinformationer. Disse oplysninger skal omfatte alle diagnoseværktøjsfunktioner og alle links til reparationsinformationer og fejlfindingsinstrukser. Der kan eventuelt pålægges et passende gebyr for at få adgang til disse oplysninger.

1.1.   Oplysninger om kommunikationsprotokol

Nedenstående oplysninger skal leveres og systematiseres efter køretøjets mærke, model og variant eller andre egnede definitioner som f.eks. VIN eller identifikation af køretøj eller system:

a)

ethvert yderligere protokolinformationssystem, som er nødvendigt for at give mulighed for fuldstændig diagnosestilling som supplement til standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, herunder supplerende hardware- eller softwareprotokolinformation, parameteridentifikation, overførselsfunktioner, »keep alive«-krav eller fejlbetingelser

b)

detaljerede oplysninger om, hvorledes de fejlkoder, der ikke er i overensstemmelse med standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, opnås og fortolkes

c)

en liste over alle tilgængelige live data-parametre inklusive kalibrerings- og adgangsoplysninger

d)

en liste over alle tilgængelige funktionsprøvninger inklusive aktivering af anordning eller kontrol samt midler til anvendelse heraf

e)

detaljerede oplysninger om, hvorledes man opnår alle komponenter og statusinformation, tidsstempler, indkommende selvtestfejlkoder og fryserammer

f)

nulstilling af parametre for tilpasset læring (adaptive learning), variantkodning og opsætning af udskiftningskomponenter samt kundepræferencer

g)

ECU-identifikation og variantkodning

h)

detaljerede oplysninger om nulstilling af serviceindikator

i)

placering af diagnosekonnektor og detaljerede konnektoroplysninger

j)

motorkodeidentifikation.

1.2.   Prøvning og diagnose af OBD-overvågede komponenter

Der kræves følgende oplysninger:

a)

en beskrivelse af prøvningerne til bekræftelse af funktionsdygtigheden på komponent- eller kabelniveau

b)

prøvningsprocedure inklusive prøvningsparametre og komponentoplysninger

c)

tilslutningsdetajler inklusive minimums- og maksimums-output og minimums- og maksimums–indput samt køre- og belastningsværdier

d)

værdier, der forventes under bestemte køreforhold, herunder tomgang

e)

elektriske værdier for komponenten i statisk og dynamisk tilstand

f)

svigtværdier for hvert af ovenstående tilfælde

g)

svigtdiagnosesekvenser inklusive fejltræer og styret fejludbedring (guided diagnostic elimination).

1.3.   Nødvendige data med henblik på reparation

Der kræves følgende oplysninger:

a)

ECU- og komponentinitialisering (ved montering af udskiftningskomponenter)

b)

initialisering af nye elektroniske styringsenheder eller elektroniske udskiftningsstyringsenheder, eventuelt ved anvendelse af »pass-through« (re)programmeringsteknikker.

BILAG VI

Krav til styrtsikre førerværn (dynamisk prøvning)

A.   ALMINDELIG BESTEMMELSE

1.

De EU-krav, der gælder for styrtsikre førerværn (dynamisk prøvning), er fastsat i punkt B.

B.   KRAV TIL STYRTSIKRE FØRERVÆRN (DYNAMISK PRØVNING) (1)

1.   Definitioner

1.1.   [Ikke relevant]

1.2.   Styrtsikkert førerværn (ROPS)

Ved styrtsikkert førerværn (styrtsikkert førerhus eller styrtbøjle), herefter benævnt »førerværn«, forstås den opbygning på traktoren, hvis væsentlige formål er at afværge eller formindske faren for føreren, hvis traktoren vælter under normalt brug.

Det styrtsikre førerværn er karakteriseret ved, at det skaber et frirum, der er stort nok til at beskytte føreren, når denne sidder enten inden for det af førerværnet afgrænsede rum eller inden for et rum, der afgrænses af en række rette linjer fra førerværnets yderkanter til enhver del af traktoren, som kan komme i berøring med et fladt underlag, og som er i stand til at bære traktoren i denne position, hvis traktoren triller rundt.

1.3.   Sporvidde

1.3.1.   Indledende definition: hjulets midterplan

Hjulets midterplan befinder sig lige langt fra de to planer for fælgenes omkreds på deres ydersider.

1.3.2.   Definition af sporvidde

Det lodrette plan gennem hjulaksen skærer dets midterplan langs en ret linje, der på et punkt støder mod underlaget. Hvis A og B er de to punkter, der på denne måde er bestemt for hjulene på samme traktoraksel, er sporvidden afstanden mellem punkt A og B. Sporvidden kan således bestemmes for både for- og baghjul. Hvis der er tale om tvillingehjul, er sporvidden afstanden mellem to planer, der udgør hjulparrenes midterplan.

For bæltetraktorer er sporvidden afstanden mellem bælternes midterplan.

1.3.3.   Tillægsdefinition: traktorens midterplan

Man anvender yderpunkterne for punkt A og B på traktorens bagaksel, hvilket giver den størst mulige værdi for sporvidden. Det lodrette plan vinkelret på linjen AB i dennes midterpunkt er traktorens midterplan.

1.4.   Akselafstand

Afstanden mellem de lodrette planer, der går gennem de to AB-linjer som defineret ovenfor, det ene ved forhjulene og det andet ved baghjulene.

1.5.   Bestemmelse af sædets indekspunkt; sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.1.   Sædet indekspunkt (SIP) (2)

Sædets indekspunkt bestemmes i henhold til ISO 5353:1995

1.5.2.   Sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.2.1.

Hvis ryglænets og sædeskålens hældning kan indstilles, skal de indstilles således, at sædets indekspunkt befinder sig i dets bageste og højeste position.

1.5.2.2.

Hvis sædet er udstyret med sædeophæng, skal dette blokeres midtvejs, med mindre dette er i modstrid med sædefabrikantens udtrykkelige anvisninger.

1.5.2.3.

Hvis sædets stilling kun kan reguleres i længderetningen og højden, skal længdeaksen gennem sædets indekspunkt være parallel med traktorens lodrette plan i længderetningen gennem rattets centrum, med en tilladt sideforskydning på 100 mm.

1.6.   Frirum

1.6.1.   Referenceplan

Frirummet er illustreret i figur 3.8-3.10 og tabel 3.3. Det er defineret i forhold til referenceplanet og sædets indekspunkt (SIP). Referenceplanet er et vertikalt plan, som almindeligvis ligger i traktorens længderetning, og som går gennem sædets indekspunkt og rattets centrum. Normalt falder referenceplanet sammen med traktorens midterplan i længderetningen. Referenceplanet forudsættes at bevæge sig vandret med sædet og rattet under belastning, men at forblive vinkelret på traktoren eller på førerværnets gulvplan. Frirummet defineres på grundlag af punkt 1.6.2 og 1.6.3.

1.6.2.   Bestemmelse af frirummet for traktorer med et ikke-vendbart sæde

Frirummet i traktorer med et ikke-vendbart sæde defineres i punkt 1.6.2.1 til 1.6.2.10 nedenfor og er afgrænset af følgende planer, idet traktoren befinder sig på et plant underlag, og sædet, hvis det kan indstilles, er indstillet til bageste, øverste position (2), og rattet, hvis det kan indstilles, er indstillet til midterpositionen for kørsel i siddende stilling:

1.6.2.1.

et vandret plan A1 B1 B2 A2, (810 + av) mm over sædets indekspunkt (SIP) med linjen B1B2 placeret (ah – 10) mm bag SIP

1.6.2.2.

et skråt plan G1 G2 I2 I1, som er vinkelret på referenceplanet og både omfatter et punkt 150 mm bag linjen B1B2 og ryglænets bageste punkt

1.6.2.3.

en cylindrisk flade A1 A2 I2 I1, som er vinkelret på referenceplanet og har en radius på 120 mm og tangerer de planer, der er defineret i punkt 1.6.2.1 og 1.6.2.2 ovenfor

1.6.2.4.

en cylindrisk flade B1 C1 C2 B2, der er vinkelret på referenceplanet, har en radius på 900 mm, strækker sig 400 mm fremad og tangerer det i punkt 1.6.2.1 definerede plan langs linjen B1B2

1.6.2.5.

et skråt plan C1 D1 D2 C2, som er vinkelret på referenceplanet, støder til fladen defineret i punkt 1.6.2.4 ovenfor og passerer 40 mm fra rattets forreste yderkant. Hvis rattet er indstillet i en høj position, strækker dette plan sig fremad fra linjen B1B2 og tangerer fladen defineret i punkt 1.6.2.4 ovenfor

1.6.2.6.

et lodret plan D1 E1 E2 D2, som er vinkelret på referenceplanet 40 mm foran rattets forreste yderkant

1.6.2.7.

et vandret plan E1 F1 F2 E2, der går gennem et punkt (90 - av) under sædets indekspunkt (SIP)

1.6.2.8.

en flade G1 F1 F2 G2, om nødvendigt med bueform fra den nederste afgrænsning af det plan, der er defineret i punkt 1.6.2.2 ovenfor, til det vandrette plan, der er defineret i punkt 1.6.2.7 ovenfor, som er vinkelret på referenceplanet og i berøring med sædets ryglæn i hele dets længde

1.6.2.9.

lodrette planer J1 E1 F1 G1 H1 og J2 E2 F2 G2 H2. Disse lodrette planer skal i forhold til planet E1 F1 F2 E2 strække sig 300 mm opad; afstandene E1 E0 og E2 E0 skal være 250 mm

1.6.2.10.

parallelle planer A1 B1 C1 D1 J1 H1 I1 og A2 B2 C2 D2 J2 H2 I2, der er skrå, således at planets øvre kant på den side, hvor kraften påføres, er mindst 100 mm fra det lodrette referenceplan.

1.6.3.   Bestemmelse af frirummet i traktorer med vendbar førerplads

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat), er frirummet indhyllingen af de to frirum, der er defineret ved rattets og sædets to forskellige positioner.

1.6.4.   Ekstrasæder

1.6.4.1.

Hvis der er tale om traktorer, hvori der kan monteres ekstrasæder, skal den indhylling, der omfatter sædets indekspunkter for alle de mulige konfigurationer, anvendes ved prøvningerne. Førerværnet må ikke komme ind i det større frirum, hvori der tages hensyn til disse forskellige sædeindekspunkter.

1.6.4.2.

Hvis en ny sædekonfiguration tilbydes efter udførelse af prøvningen, skal det bestemmes, om frirummet rundt om det nye SIP falder inden for den tidligere fastlagte indhylling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der udføres en ny prøvning.

1.6.4.3.

Et sæde til en person foruden føreren, hvorfra traktoren ikke kan styres, regnes ikke for et ekstrasæde. SIP skal ikke bestemmes, eftersom frirummet defineres i forhold til førersædet.

1.7.   Masse uden ballast

Traktorens masse uden ballastudstyr og, hvis der er tale om traktorer med luftdæk, uden flydende ballast i dækkene. Traktoren skal være i køreklar stand med fyldte tanke, kredsløb og køler, førerværn med beklædning og eventuelt bælteudstyr eller supplerende komponenter til forhjulstræk, som er nødvendige for normal brug. Føreren af køretøjet er ikke omfattet.

1.8.   Måletolerancer

Afstand

± 0,5 mm

Kraft

± 0,1 % (af følerens fulde skala)

Masse

± 0,2 % (af følerens fulde skala)

Dæktryk

± 5,0 %

Vinkel

± 0,1°

1.9.   Symboler

ah

(mm)

Halvdelen af den vandrette indstilling af sædet.

av

(mm)

Halvdelen af den lodrette indstilling af sædet.

E

(J)

Den påførte energi under prøvningen

F

(N)

Statisk belastningskraft

H

(mm)

Løftehøjde for pendulklodsens tyngdepunkt

I

(kg.m2)

Inertimoment målt ved bagaksel, fraregnet hjul, der anvendes til beregning af energien ved slagprøvning bagfra

L

(mm)

Akselafstand, der anvendes til beregning af energien i forbindelse med slagprøvning bagfra

M

(kg)

Masse anvendt til beregning af energi og trykkræfterne.

2.   Anvendelsesområde

2.1.   Dette bilag finder anvendelse på traktorer med mindst to aksler til hjul med luftdæk med eller uden bælte med en masse uden ballast på mere end 600 kg, men almindeligvis mindre end 6 000 kg.

2.2.   Den mindste sporvidde for baghjulene bør almindeligvis være på over 1 150 mm. Det anerkendes, at der kan være traktorkonstruktioner, f.eks. plæneklippere, smalle vinmarkstraktorer, lavprofiltraktorer til bygninger eller plantager med begrænset øvre frirum, traktorer med højt frirum og særlige skovbrugsmaskiner såsom udkørsels- eller udslæbningstraktorer, som ikke er omfattet af dette bilag.

3.   Regler og anvisninger

3.1.   Generelle forskrifter

3.1.1.   Førerværnet kan være fremstillet enten af traktorfabrikanten eller af en uafhængig virksomhed. I begge tilfælde er prøvningen kun gyldig for den traktormodel, som den blev udført på. Førerværnet skal prøves igen for hver traktormodel, som det skal monteres på. Prøvestationer kan dog attestere, at styrkeprøvningerne også er gældende for traktormodeller afledt af den oprindelige model ved ændring af motor, transmission og styring samt forhjulsophæng (jf. nedenfor pkt. 3.6: Udvidelse til andre traktormodeller). På den anden side kan mere end ét førerværn prøves for enhver traktormodel.

3.1.2.   Det førerværn, der indgives til dynamisk prøvning, skal være fastgjort på normal måde til den traktormodel, som det prøves med. Den traktor, der indgives, skal være komplet og i køreklar stand.

3.1.3.   For »tandemtraktorer« anvendes massen af standardudgaven af den del, som førerværnet skal monteres på.

3.1.4.   Et førerværn kan være konstrueret til udelukkende at beskytte føreren i tilfælde af, at traktoren vælter. På førerværnet kan det være muligt at montere en mere eller mindre midlertidig beskyttelse mod vejrlig for føreren. Føreren vil normalt fjerne dette, når det er varmt. Der findes imidlertid førerværn, hvor beklædningen er permanent, og hvor ventilation i varmt vejr sikres ved vinduer eller lemme. Da beklædningen kan øge konstruktionens styrke, og da den, hvis den er aftagelig, meget vel kan være aftaget, når der indtræffer et uheld, fjernes skal alle dele, der således kan aftages af føreren, fjernes før prøvningen. Døre, taglemme og vinduer, der kan åbnes, skal enten aftages eller fastgøres i åben stilling under prøvningen, således at de ikke øger førerværnets styrke. Det skal bemærkes, om de i denne stilling vil kunne udgøre en fare for føreren i tilfælde af væltning.

Herefter vil der i disse regler kun blive refereret til prøvning af førerværnet. Det skal forstås, at dette omfatter beklædning, der ikke er af midlertidig art.

En beskrivelse af enhver form for midlertidig beklædning, der leveres i forbindelse med førerværnet, skal indgå i specifikationerne. Glas eller lignende skøre materialer skal fjernes inden prøvningen. Traktorkomponenter og komponenter i førerværnet, der kan blive beskadiget unødigt under prøvningen, og som ikke har indflydelse på førerværnets styrke eller dimensioner, kan fjernes inden prøvningen, hvis fabrikanten ønsker dette. Under prøvningen må der ikke foretages reparationer eller justeringer.

3.1.5.   Enhver komponent på traktoren, som bidrager til at styrke førerværnet, som f.eks. skærme, der af fabrikanten er blevet forstærket, bør beskrives og dens mål noteres i prøvningsrapporten.

3.2.   Udstyr og prøvningsbetingelser

3.2.1.   Førerværnet skal rammes af en klods, der fungerer som et pendul, og underkastes en trykprøvning fortil og bagtil.

3.2.2.   Pendulklodsens masse (figur 3.1) skal være 2 000 kg. Dens anslagsflade skal have dimensionerne 680 × 680 mm ± 20. Den skal være således udført, at dens tyngdepunkt ikke forskydes (f.eks. med jernrør fæstnet i beton). Den ophænges fra et drejepunkt ca. 6 m over gulvet på en sådan måde, at det er praktisk og sikkert at justere pendulets højde.

3.2.3.   For traktorer med mindre end 50 % af deres masse på forhjulene, skal første slag rettes mod førerværnets bagende. Dette efterfølges af en trykprøvning ligeledes mod bagenden. Andet slag skal rettes mod fronten og det tredje mod siden. Endelig foretages endnu en trykprøvning mod fronten.

For traktorer med mere end 50 % af deres masse på forhjulene, skal første slag rettes mod fronten og det andet mod siden. Dette efterfølges af de to trykprøvninger, den første mod bagenden og den anden mod fronten.

3.2.4.   For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal det første slag være i længderetningen ved den tungere ende (med mere end 50 % af traktorens masse). Dette efterfølges af en trykprøvning for den samme ende. Andet slag skal rettes mod den anden ende og det tredje mod siden. Endelig foretages endnu en trykprøvning mod den letteste ende.

3.2.5.   Der væges en indstilling af sporvidden for baghjulene, som sikrer, at førerværnet på ingen måde støttes af dækkene under prøvningen. Der kan ses bort fra denne bestemmelse, hvis en sådan støtte forekommer med hjulene i bredeste alternative sporviddeindstilling.

3.2.6.   Den side af traktoren, som slaget skal rettes fra, skal være den, som efter prøvestationens skøn resulterer i den største deformation. Det bageste slag skal ramme hjørnet i modsatte side end sideslaget, og slaget mod fronten skal ramme hjørnet tættest på sideslaget. Det bageste slag afgives i to tredjedele af afstanden fra traktorens midterplan i forhold til det lodrette plan, som går gennem førerværnets yderste øvre punkt. Hvis der på førerværnets bagende imidlertid findes en runding, som begynder i en afstand på mindre end to tredjedele fra centrum, skal slaget rettes mod det punkt, hvor rundingens tangent er vinkelret på traktorens længdesymmetriplan.

3.2.7.   Hvis forankringer, afstivninger eller blokke bevæger sig eller brister under prøvningen, gentages prøvningen.

3.3.   Slagprøvning

3.3.1.   Slagprøvning bagtil (figur 3.2.a og 3.2.b)

3.3.1.1.   Der kræves ikke slagprøvning bagtil på traktorer, som har 50 % eller mere af deres masse (som defineret ovenfor) på forhjulene.

3.3.1.2.   Traktoren anbringes således i forhold til pendulet, at dette vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er i en vinkel på 20° med lodret, medmindre førerværnet ved deformation i anslagspunktet får en større vinkel med lodret. I så fald justeres anslagsfladen ved hjælp af ekstra understøtning, således at den i det øjeblik, hvor der er størst deformation i anslagspunktet, er parallel i forhold til førerværnets side, idet ophængskæderne forbliver i en vinkel på 20° med lodret. Anslagspunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved en baglæns væltning, og er normalt den øverste kant. Pendulet højde vil blive justeret således, at det ikke har tendens til at dreje omkring anslagspunktet.

3.3.1.3.   Traktoren forankres. Forankringernes fastgørelsespunkter skal ligge 2 m bagved bagakslen og 1,5 m foran forakslen. Der være to forankringer på hver aksel, en på hver side af traktorens midterplan. Forankringerne skal være et stålkabel på 12,5-15 mm i diameter med en trækstyrke på 1 100-1 260 MPa. Traktorens dæk skal oppumpes og forankringerne tilspændes for at give de dæktryk og den deformation, som er angivet i tabel 3.1 nedenfor.

Efter at forankringerne er tilspændt, fastgøres en træbjælke 150 × 150 mm foran baghjulene og anbringes tæt imod dem.

3.3.1.4.   Pendulet løftes bagud, således at højden H mellem dets tyngdepunkt og anslagspunkt er givet ved en af følgende formler efter fabrikantens valg:

Formula eller Formula

3.3.1.5.   Herefter udløses pendulet, så den slår imod førerværnet. Hurtigudløsningsmekanismen skal være placeret således, at den på udløsningstidspunktet ikke forskubber vægten i forhold til de kæder, som den er ophængt i.

Tabel 3.1

Dæktryk

 

Dæktryk

kPa (3)

Deformation

mm

Firehjulstrukne traktorer med for- og baghjul i samme størrelse

For

100

25

Bag

100

25

Firehjulstrukne traktorer med mindre forhjul end baghjul

For

150

20

Bag

100

25

Tohjulstrukne traktorer

For

200

15

Bag

100

25

3.3.2.   Slagprøvning fortil (figur 3.3.a og 3.3.b)

3.3.2.1.   Dette foretages på samme måde som slagprøvning bagtil. Forankringerne skal være de samme, men træbjælken skal ligge bag baghjulene. Faldhøjden af pendulets tyngdepunkt er givet ved følgende formel:

Formula

3.3.2.2.   Anslagspunktet er den del af førerværnet, som ville ramme jorden først, hvis traktoren vælter sidelæns under kørsel fremad, og er normalt det øverste, forreste hjørne.

3.3.3.   Slagprøvning fra siden (figur 3.4)

3.3.3.1.   Traktoren anbringes således i forhold til pendulet, at dette vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er lodret, medmindre førerværnet ved deformation i anslagspunktet er andet end lodret. I så fald justeres anslagsfladen, således at den er omtrent parallel med førerværnet ved anslagspunktet i det øjeblik, hvor deformationen er maksimal. Denne justering foretages ved en ekstra understøtning, idet ophængskæderne forbliver lodrette i anslagsøjeblikket. Anslagspunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved en sidelæns væltning, og er normalt den øverste kant.

3.3.3.2.   Medmindre det er sikkert, at en anden del af denne kant vil ramme jorden først, skal anslagspunktet ligge i det plan, som er vinkelret på traktorens midterplan, og som passerer 60 mm foran sædets indekspunkt, når sædet er i midterstilling i længderetningen. Pendulet højde vil blive justeret således, at det ikke har tendens til at dreje omkring anslagspunktet.

3.3.3.3.   For traktorer med vendbar førerplads skal anslagspunktet ligge i det plan, som er vinkelret på traktorens midterplan, og midtvejs mellem de to sædeindekspunkter.

3.3.3.4.   På den side, der skal rammes, skal traktorens baghjul forankres til underlaget. Spændingen i forankringerne bestemmes med henblik på slagprøvning bagtil. Efter forankring fastgøres en bjælke på 150 x 150 mm mod baghjulets side modsat anslaget og anbringes hårdt mod dækket. Der placeres en støttebjælke op ad hjulet, som fastgøres til underlaget, således at den fastholdes stramt mod hjulet under slagprøven. Bjælkens længde vælges således, at den, når den er anbragt mod hjulet, danner en vinkel på 25°-40° med vandret. Dens længde skal være 20-25 gange dens tykkelse og dens bredde 2-3 gange dens tykkelse.

3.3.3.5.   Pendulet løftes bagud som i de foregående prøvninger, således at højden H mellem dets tyngdepunkt og anslagsøjeblikket bestemmes ved hjælp af følgende formel:

Formula

3.3.3.6.   Ved sideslagprøven noteres forskellen mellem den maksimale kortvarige deformation og den blivende deformation målt i en højde af (810 + av) mm over sædets indekspunkt. Dette kan gøres med en anordning, hvorpå der monteres en bevægelig friktionsring på en vandret stand. Den ene ende af stangen skal være fastgjort til den øverste konstruktionsdel på førerværnet, og den anden skal gå gennem et hul i en lodret stang fastgjort til traktorens chassis. Friktionsringen anbringes mod den lodrette stang, der fastgøres til traktorens chassis før anslaget, og dens afstand fra stangen efter anslaget giver forskellen mellem den maksimale kortvarige deformation og den blivende deformation.

3.4.   Trykprøvninger

Om nødvendigt skal traktorens forende holde nede, mens prøvningen udføres på bagenden. Der placeres klodser under akslerne, således at trykkraften ikke optages af dækkene. Den anvendte bjælke skal have en bred på ca. 250 mm og skal være forbundet til belastningsanordningen med kardanled (figur 3.5).

3.4.1.   Trykprøvning bagtil (figur 3.6.a og 3.6.b)

3.4.1.1.   Trykbjælken anbringes på tværs af de bageste øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i traktorens lodrette referenceplan. Der påføres en trykkraft (F), hvor:

F = 20 M

Denne kraft opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.4.1.2.   Når bagenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft (figur 3.7a og 3.7.b), skal kraften vedvare, indtil taget deformeres, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens bagende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den vælter.

Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Der påføres trykkraften F.

3.4.2.   Trykprøvning fortil (figur 3.6.a og 3.6.b)

3.4.2.1.   Trykbjælken anbringes på tværs af de forreste, øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i traktorens lodrette referenceplan. Der påføres en trykkraft (F), hvor:

F = 20 M

Denne kraft opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.4.2.2.   Når forenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft (figur 3.7a og 3.7.b), skal kraften vedvare, indtil taget deformeres, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens forende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den vælter.

Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres en trykkraft F.

3.5.   Betingelser for godkendelse

3.5.1.   Førerværnet og traktoren undersøges visuelt for revner og brud efter hver del af prøven. For at førerværnet skal kunne bestå prøven, skal følgende betingelser være opfyldt:

3.5.1.1.

Der må ikke være revner i konstruktionsdele og monteringsdele eller dele på traktoren, der bidrager til førerværnets styrke (jf. dog punkt 3.5.1.3 nedenfor).

3.5.1.2.

Der må ikke være revner i svejsninger, der bidrager til førerværnets styrke eller dets monteringsdele. Hæfte- eller punktsvejsning, der anvendes til fastgøring af beklædningspaneler, undtages almindeligvis for denne betingelse.

3.5.1.3.

Energioptagende brud i plademetalkonstruktioner accepteres, forudsat at prøvestationen skønner, at de ikke i væsentlig grad har mindsket førerværnets modstandsdygtighed mod deformation. Der ses bort fra brud i plademetaldele forårsaget af pendulklodsens kanter.

3.5.1.4.

Den påkrævede kraft skal fastholdes i begge trykprøvninger.

3.5.1.5.

Forskellen mellem den maksimale kortvarige deformation og den blivende deformation ved sideslagprøven må ikke overstige 250 mm (figur 3.11).

3.5.1.6.

Under prøvningen må ingen del komme ind i frirummet eller rammet sædet. Frirummet må heller ikke være uden for førerværnets beskyttelse. Dette betragtes som værende tilfældet, hvis nogen del af det ville være kommet i kontakt med et plant underlag, hvis traktoren var væltet imod den retning, hvorfra prøvningsbelastningen påføres. Ved vurdering heraf forudsættes dimensionerne på dækkene samt sporvidde at være den mindste standardmontering, som angivet af fabrikanten.

3.5.1.7.

For knækstyrede traktorer formodes de to deles midterplan at være på linje.

3.5.2.   Efter den sidste trykprøvning noteres den blivende deformation af førerværnet. Med dette for øje noteres stillingen af førerværnets hoveddele i forhold til sædets indekspunkt før prøvningens begyndelse. Derefter noteres bevægelser af de konstruktionsdele, der rammes i prøvningerne, samt højdeændringer af tagets forreste og bageste konstruktionsdele.

3.6.   Udvidelse til andre traktormodeller

3.6.1.   [Ikke relevant]

3.6.2.   Teknisk udvidelse

Hvis der foretages tekniske ændringer af traktoren, førerværnet eller dettes fastgørelsesmåde på traktoren, kan den prøvestation, som har udført den oprindelige prøvning, i følgende tilfælde udstede en »teknisk udvidelsesrapport«::

3.6.2.1.   Udvidelse af konstruktionsprøvninger til andre traktormodeller

Det er ikke nødvendigt at udføre slagprøvning og trykprøvning på alle traktormodeller, hvis førerværnet og traktoren opfylder de betingelser, der er omhandlet nedenfor i punkt 3.6.2.1.1-3.6.2.1.5.

3.6.2.1.1.

Førerværnet skal være identisk med det prøvede førerværn

3.6.2.1.2.

Den påkrævede energi må ikke overstige den energi, der blev beregnet for den oprindelige prøvning, med mere end 5 %. Grænsen på 5 % gælder også for udvidelser i tilfælde, hvor bælter udskiftes med hjul på den samme traktor.

3.6.2.1.3.

Fastgørelsesmåden og de dele af traktoren, til hvilke førerværnet fastgøres, skal være identiske.

3.6.2.1.4.

Alle dele, som f.eks. skærme og motorhjelm, der afstiver førerværnet, skal være identiske.

3.6.2.1.5.

Sædets placering i førerværnet og dets kritiske dimensioner og førerværnets relative placering på traktoren skal være således, at frirummet under hele prøvningen ville have været beskyttet inden for den deformerede konstruktion (dette kontrolleres ved at anvende samme reference for frirum som i den oprindelige prøvningsrapport, henholdsvis sædets referencepunkt (SRP) og sædets indekspunkt (SIP)).

3.6.2.2.   Udvidelse af resultaterne af konstruktionsprøvninger til andre modeller af førerværn

Denne fremgangsmåde skal følges, når bestemmelserne i punkt 3.6.2.1 ikke er opfyldt, men må ikke anvendes, når metoden til fastgørelse af førerværnet til traktoren ikke følger samme princip (f.eks. en ophængsanordning i stedet for gummiunderstøtninger):

3.6.2.2.1.

Ændringer, der ikke har nogen indflydelse på resultaterne af den indledende prøvning (f.eks. påsvejsning af en montageplade på ekstraudstyr i en ikke-kritisk position i førerværnet), tilføjelse af sæder med forskellig SIP-placering i førerværnet (dog skal det kontrolleres, at den/de nye frirum forbliver beskyttet inden for den deformerede konstruktion under hele prøvningen).

3.6.2.2.2.

Ændringer, der måske har indflydelse på resultatet af den oprindelige prøvning, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved, om førerværnet bør godkendes (f.eks. ændring af en konstruktionsdel eller ændring af den metode, der anvendes til fastgørelse af førerværnet på traktoren). Der kan udføres en valideringsprøvning, og prøvningsresultaterne skal indgå i udvidelsesrapporten.

Der er fastsat følgende grænser for denne type udvidelser:

3.6.2.2.2.1.

Der kan højst godkendes 5 udvidelser uden valideringsprøvning.

3.6.2.2.2.2.

Resultaterne af valideringsprøvningen godkendes med henblik på udvidelse, hvis alle acceptkriterierne i dette bilag er opfyldt, og hvis den deformation, der måles efter hver slagprøvning, ikke afviger mere end ± 7 % fra den deformation, der blev målt efter hver slagprøvning i den oprindelige prøvningsrapport.

3.6.2.2.2.3.

Der kan indgå mere end én ændring af et førerværn i en enkelt udvidelsesrapport, hvis disse udgør forskellige valgmuligheder for det samme førerværn, men der kan kun accepteres én valideringsprøvning i en enkel udvidelsesrapport. De valgmuligheder, der ikke prøves, skal beskrives i et særligt afsnit af udvidelsesrapporten.

3.6.2.2.3.

Forøgelse af den referencemasse, der er angivet af en fabrikant for et førerværn, der allerede er blevet prøvet. Hvis fabrikanten ønsker at beholde det samme godkendelsesnummer, er det muligt at udstede en udvidelsesrapport efter gennemførelse af en valideringsprøvning (grænseværdierne på ± 7 % som omhandlet i punkt 3.6.2.2.2.2 finder i så fald ikke anvendelse).

3.7.   [Ikke relevant]

3.8.   Førerværns egenskaber i koldt vejr

3.8.1.   Hvis førerværnet hævdes at have egenskaber, der beskytter mod koldskørhed i koldt vejr, skal fabrikanten give nærmere oplysninger, der skal indgå i rapporten.

3.8.2.   Følgende krav og metoder skal sikre styrke og modstand mod koldskørhed ved lave temperaturer. Det foreslås, at følgende mindstekrav til materialer skal være opfyldt ved bedømmelse af førerværnets egnethed ved lave arbejdstemperaturer i de lande, hvor denne yderligere beskyttelse ved drift er nødvendig.

Tabel 3.2

Mindste slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv)

Prøveemnestørrelse

Energi ved

Energi ved

 

– 30 °C

– 20 °C

mm

J

J (5)

10 × 10 (4)

11

27,5

10 × 9

10

25

10 × 8

9,5

24

10 × 7,5 (4)

9,5

24

10 × 7

9

22,5

10 × 6,7

8,5

21

10 × 6

8

20

10 × 5 (4)

7,5

19

10 × 4

7

17,5

10 × 3,5

6

15

10 × 3

6

15

10 × 2,5 (4)

5,5

14

3.8.2.1.   Bolte og møtrikker, der bruges til at fastgøre førerværnet på traktoren og til at forbinde konstruktionsdele i førerværnet, skal udvise passende, kontrollerede sejhedsegenskaber ved lave temperaturer.

3.8.2.2.   Alle svejseelektroder, der bruges til fremstilling af konstruktionsdele og monteringsdele, skal være i overensstemmelse med materialerne til førerværn som angivet i punkt 3.8.2.3 nedenfor.

3.8.2.3.   Stålmateriale til førerværnets konstruktionsdele skal være af materialer med kontrolleret sejhed, som opfylder de mindstekrav til slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv) som vist i tabel 3.2. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

Stål med en tykkelse »som valset« på under 2,5 mm og med et kulstofindhold på under 0,2 % anses for at opfylde dette krav. Konstruktionsdele i førerværnet, der er fremstillet af andre materialer end stål, skal have en tilsvarende slagfasthed ved lave temperaturer.

3.8.2.4.   Ved prøvning af slagenergikravene med Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), må prøveemnernes størrelse ikke være mindre end de største størrelser i tabel 3.2, som materialet tillader.

3.8.2.5.   Charpy-kærvslagprøvningen (V-formet kærv) udføres efter metoden i ASTM A 370-1979, undtagen for prøveemnestørrelser, som skal være i overensstemmelse med målene i tabel 3.2.

3.8.2.6.   Alternativer til denne metode er anvendelsen af beroliget og halvberoliget stål, for hvilket der skal gives en passende specifikation. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd1:2003.

3.8.2.7.   Prøveemnerne skal tages i længderetningen fra flade emner, profiler af rørstål eller konstruktionsstål til førerværn før formgivning eller svejsning. Prøveemner fra profiler af rørstål eller konstruktionsstål skal tages fra midten i den side med de største mål og må ikke omfatte svejsninger.

3.9.   [Ikke relevant]

Figur 3.1

Pendulklodsen og dens ophængskæder eller -ståltove

(Mål i mm)

Image

Figur 3.2

Metode ved slagprøvning bagfra

Figur 3.2.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 3.2.b

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 3.3

Metode ved slagprøvning forfra

Figur 3.3.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 3.3.b

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 3.4

Metode ved slagprøvning siden

Image

Figur 3.5

Eksempel på opstilling til trykprøvning

Image

Figur 3.6

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra og bagfra

Figur 3.6.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 3.6.b

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 3.7

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra, når den forreste del ikke kan modstå den fulde trykkraft

Figur 3.7.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 3.7.b

Bageste styrtbøjle

Image

Tabel 3.3

Frirummets mål

Mål

mm

Bemærkninger

A1 A0

100

min.

B1 B0

100

min.

F1 F0

250

min.

F2 F0

250

min.

G1 G0

250

min.

G2 G0

250

min.

H1 H0

250

min.

H2 H0

250

min.

J1 J0

250

min.

J2 J0

250

min.

E1 E0

250

min.

E2 E0

250

min.

D0 E0

300

min.

J0 E0

300

min.

A1 A2

500

min.

B1 B2

500

min.

C1 C2

500

min.

D1 D2

500

min.

I1 I2

500

min.

F0 G0

 

G0 G0

afhængigt af

C0 D0

traktoren

E0 F0

 

Figur 3.8

Frirum

Anmærkning:

Målene fremgår af tabel 3.3 ovenfor.

Image

Figur 3.9

Frirum

Figur 3.9.a

set fra siden tværsnit i referenceplanet

Figur 3.9.b

set bagfra eller forfra

Image

Image

1

Sædets indekspunkt

2

Kraft

3

Lodret referenceplan

Figur 3.10

Frirum for traktorer med vendbart sæde og rat

Figur 3.10.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 3.10.b

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 3.11

Eksempel på apparatur til måling af elastisk deformation

Image

Forklarende bemærkninger til bilag VI


(1)  Medmindre andet er anført, er kravene og nummereringen i punkt B identiske med teksten og nummereringen i OECD-regulativet om officiel prøvning af førerværn til landbrugs- og skovbrugstraktorer (dynamisk prøvning), OECD Code 3, 2015-udgaven af juli 2014.

(2)  Brugerne mindes om, at sædets indekspunkt bestemmes i henhold til ISO 5353, og at det er et fast punkt i forhold til traktoren, der ikke forskydes, når sædet indstilles væk fra midterpositionen. Ved bestemmelse af frirummet skal sædet været placeres i den bageste og øverste stilling.

(3)  Der må ikke anvendes vandballast

(4)  Angiver foretrukne størrelse. Prøveemnestørrelsen må ikke være mindre end den største foretrukne størrelse, som materialet tillader.

(5)  Energikravet ved – 20 °C er 2,5 gange den værdi, der fastsat for – 30 °C. Andre faktorer har indflydelse på slagenergistyrken, dvs. valseretning, flydespænding, kornorientering og svejsning. Der skal tages hensyn til disse faktorer ved udvælgelse og brug af stål.

BILAG VII

Krav til styrtsikre førerværn (bæltetraktorer)

A.   ALMINDELIG BESTEMMELSE

1.

De EU-krav, der gælder for styrtsikre førerværn (bæltetraktorer), er fastsat i punkt B.

B.   KRAV TIL STYRTSIKRE FØRERVÆRN (BÆLTETRAKTORER)(1)

1.   Definitioner

1.1   [Ikke relevant]

1.2.   StyrtsikStyrtsikket førerværn (ROPS)

Ved styrtsikkert førerværn (styrtsikkert førerhus eller styrtbøjle), herefter benævnt »førerværn«, forstås den opbygning på traktoren, hvis væsentlige formål er at afværge eller formindske faren for føreren, hvis traktoren vælter under normalt brug.

Det styrtsikre førerværn er karakteriseret ved, at det skaber et frirum, der er stort nok til at beskytte føreren, når denne sidder enten inden for det af førerværnet afgrænsede rum eller inden for et rum, der afgrænses af en række rette linjer fra førerværnets yderkanter til enhver del af traktoren, som kan komme i berøring med et fladt underlag, og som er i stand til at bære traktoren i denne position, hvis traktoren triller rundt.

1.3.   Sporvidde

1.3.1.   Indledende definition: bæltets midterplan

Bæltets midterplan befinder sig midt imellem de to planer, som går gennem bæltets yderkanter.

1.3.2.   Definition af sporvidde

Sporvidden er afstanden mellem bælternes midterplan.

1.3.3.   Tillægsdefinition: traktorens midterplan

Det lodrette plan vinkelret på akslen i dennes midterpunkt er traktorens midterplan.

1.4.   Førerværn

System af konstruktionsdele, der er monteret på en traktor med det primære formål at mindske sandsynligheden for, at føreren bliver mast, hvis traktoren vælter. Konstruktionsdele omfatter enhver del af understel, alle beslag, monteringsdele, holdere, bolte, ophæng eller fleksible støddæmpere, der anvendes til at fæstne systemet til traktorens stel, dog med undtagelse af monteringsanordninger, som er integreret med traktorens stel.

1.5.   Traktorens stel

Selve hovedchassiset eller vigtigste bærende konstruktionsdel(e) på traktoren, som udgør en større del af traktoren, og som førerværnet er direkte monteret på.

1.6.   Montage for førerværn og traktorens stel

System bestående af førerværnet fastgjort til traktorens stel.

1.7.   Pladefundament

En overvejende stiv del af prøveopstillingen, som traktorens stel fastgøres på med henblik på prøvningen.

1.8.   Sædets indekspunkt (SIP)

1.8.1.   Sædets indekspunkt (SIP) er beliggende i midterplanet i apparatets længderetning, når det er installeret i førersædet. SIP ligger fast i forhold til traktoren og bevæger sig ikke, uanset hvordan sædet placeres i dettes justeringsområder eller påvirkes af svingninger.

1.8.2.   Ved bestemmelse af SIP skal sædet justeres med alle forreste, bageste, sideværts og vinkelmæssige sædejusteringer i midterste position. Ophængssystemerne indstilles, så sædet er i midtpunktet for dets svingningsområde, når det belastede apparat til bestemmelse af SIP er på plads.

1.8.3.   SIP skal fastsættes ved hjælp af det i figur 8.1 viste apparat. Apparatet placeres på sædet. Der placeres en masse på 20 kg 40 mm foran SIP-mærket på den vandrette del af apparatet. Apparatet påføres derefter en vandret kraft på ca. 100 N ved SIP (jf. Fo i figur 8.1). Endelig placeres en masse på 39 kg 40 mm foran SIP-mærket på den vandrette del af apparatet.

1.9.   Deformationsvolumen (DLV)

Denne mængde vedrører føreren og bruges til at fastsætte tilladte grænser for deformation i forbindelse med laboratorievurderinger af førerværnet (figur 8.2). Det er en retvinklet tilnærmelse af målene på en stor, siddende fører.

1.10.   Lodret referenceplan

Et vertikalt plan, som almindeligvis ligger i traktorens længderetning, og som går gennem sædets indekspunkt og rattets eller betjeningsgrebenes centrum. Normalt falder det lodrette referenceplan sammen med traktorens midterplan i længderetningen.

1.11.   Simuleret lateralt jordplan

Overflade, hvorpå en traktor efter væltning antages at standse sin bevægelse og ligge på siden. Det simulerede jordplan bestemmes som følger (jf. 3.5.1.2):

(a)

øverste konstruktionsdel, hvor kraften påføres

(b)

yderste punkt i konstruktionsdelen set bagfra som defineret i a ovenfor

(c)

lodret linje gennem det punkt, der er defineret i b ovenfor

(d)

lodret plan parallelt med køretøjets midterlinje i længderetningen gennem den linje, der er defineret i litra c ovenfor

(e)

rotationsplan som beskrevet i d ovenfor, 15o fra DLV om en akse vinkelret på den lodrette linje i c ovenfor, som desuden passerer gennem det punkt, der er beskrevet i b ovenfor; dette udgør det simulerede jordplan.

Det simulerede jordplan fastsættes på et ubelastet førerværn og bevæger sig med den konstruktionsdel, hvorpå belastningen påføres.

1.12.   Simuleret vertikalt jordplan

For maskiner, som ender med at ligge på hovedet, defineres planet af førerværnets øverste tværgående konstruktionsdel og den forreste (bageste) del af traktoren, som kan komme i kontakt med et fladt underlag samtidigt med førerværnet, og som er i stand til at bære traktorens vægt, når denne ligger på hovedet. Det simulerede lodrette jordplan bevæger sig sammen med det deformerede førerværn.

Anmærkning:

Det simulerede lodrette jordplan gælder kun for førerværn med to stolper.

1.13.   Masse uden ballast

Traktorens masse uden ballastudstyr. Traktoren skal være i køreklar stand med fyldte tanke, kredsløb og køler, førerværn med beklædning og eventuelt bælteudstyr eller supplerende komponenter til forhjulstræk, som er nødvendige for normal brug. Føreren af køretøjet er ikke omfattet.

1.14.   Måletolerancer

Tid:

± 0,1 s

Afstand:

± 0,5 mm

Kraft:

± 0,1 % (af følerens fulde skala)

Vinkel

± 0,1°

Masse:

± 0,2 % (af følerens fulde skala)

1.15.   Symboler

D

(mm)

Førerværnets deformation

F

(N)

Kraft

M

(kg)

Traktorens maks. masse som anbefalet af fabrikanten. Denne skal være lig med eller større end massen uden ballast som defineret i punkt 1.13

U

(J)

Energi, der optages af førerværnet i forhold til traktorens masse.

2.   Anvendelsesområde

Dette bilag finder anvendelse på traktorer, der fremdrives og styres ved hjælp af bælter, og som har mindst to aksler med bælter samt følgende egenskaber:

2.1.

en masse for traktoren uden ballast på mindst 600 kg

2.2.

frihøjde på højst 600 mm målt på det laveste punkt under for- og bagakslerne

3.   Regler og anvisninger

3.1.   Generelle forskrifter

3.1.1.   Førerværnet kan være fremstillet enten af traktorfabrikanten eller af en uafhængig virksomhed. I begge tilfælde er prøvningen kun gyldig for den traktormodel, som den blev udført på. Førerværnet skal prøves igen for hver traktormodel, som det skal monteres på. Prøvestationer kan dog attestere, at styrkeprøvningerne også er gældende for traktormodeller afledt af den oprindelige model ved ændring af motor, transmission og styring samt forhjulsophæng (jf. nedenfor punkt 3.6: Udvidelse til andre traktormodeller). På den anden side kan mere end ét førerværn prøves for enhver traktormodel.

3.1.2.   Det førerværn, der indgives til prøvning, skal være fastgjort på normal måde til den traktor eller det traktorchassis, som det anvendes på. Traktorchassiset skal være komplet, herunder med fastgørelsesbeslag og andre dele af traktoren, som kan blive påvirket af belastninger, der påføres førerværnet.

3.1.3.   Et førerværn kan være konstrueret til udelukkende at beskytte føreren i tilfælde af, at traktoren vælter. På førerværnet kan det være muligt at montere en mere eller mindre midlertidig beskyttelse mod vejrlig for føreren. Føreren vil normalt fjerne dette i varmt vejr. Der findes imidlertid førerværn, hvor beklædningen er permanent, og hvor ventilation i varmt vejr sikres ved vinduer eller lemme. Da beklædningen kan øge konstruktionens styrke, og da den, hvis den er aftagelig, meget vel kan være aftaget, når der indtræffer et uheld, fjernes skal alle dele, der således kan aftages af føreren, fjernes før prøvningen. Døre, taglemme og vinduer, der kan åbnes, skal enten aftages eller fastgøres i åben stilling under prøvningen, således at de ikke øger førerværnets styrke. Det skal bemærkes, om de i denne stilling vil kunne udgøre en fare for føreren i tilfælde af væltning.

Herefter vil der i disse regler kun blive refereret til prøvning af førerværnet. Det skal forstås, at dette omfatter beklædning, der ikke er af midlertidig art.

En beskrivelse af enhver form for midlertidig beklædning, der leveres i forbindelse med førerværnet, skal indgå i specifikationerne. Glas eller lignende skøre materialer skal fjernes inden prøvningen. Traktorkomponenter og komponenter i førerværnet, der kan blive beskadiget unødigt under prøvningen, og som ikke har indflydelse på førerværnets styrke eller dimensioner, kan fjernes inden prøvningen, hvis fabrikanten ønsker dette. Under prøvningen må der ikke foretages reparationer eller justeringer.

3.1.4.   Enhver komponent på traktoren, som bidrager til at styrke førerværnet, som f.eks. skærme, der af fabrikanten er blevet forstærket, bør beskrives og dens mål noteres i prøvningsrapporten.

3.2.   Apparatur

3.2.1.   Deformationsvolumen

DLV og dets placering skal være i overensstemmelse med ISO 3164:1995 (jf. figur 8.3). DLV skal være solidt fastgjort til samme del af maskinen, som førerens sæde er monteret på, og skal forblive der under hele den formelle prøvningsperiode.

For bæltetraktorer med en masse på under 5 000 kg uden ballast og udstyret med et frontmonteret førerværn med to stolper er DLV som angivet i figur 8.4 og 8.5.

3.2.2.   Frirum og sikringsplan

Frirummet som defineret i bilag VIII (definitionskapitlet, punkt 1.6) skal forblive dækket af sikringsplanet, S, som vist i figur 8.2 og 8.4. Sikringsplanet defineres som et skråplan, som er vinkelret på traktorens lodrette længdeplan og ved forenden danner en tangent med førerværnet og ved bagenden med det af følgende hårde punkter på traktoren, der forhindrer førnævnte S-plan i at komme ind i frirummet:

traktorens førerhus eller stiv del på traktorens bagende

bælterne

et yderligere hårdt punkt, som er solidt monteret på traktorens bagende.

3.2.3.   Prøvning af hårde punkter bagtil

Hvis traktoren er udstyret med en stiv sektion, en skærm eller ethvert andet hårdt punkt, der er anbragt bag ved førersædet, betragtes dette element som et støttepunkt i tilfælde af stejling eller væltning. Dette hårde punkt bag ved førersædet skal, uden at gå i stykker eller komme ind i frirummet, være i stand til at modstå en nedadrettet styrke Fi , hvor:

Formula

påført vinkelret på rammens overside i traktorens midterplan. Den indledende kraftpåføringsvinkel skal være 40° beregnet fra en linje parallel med underlaget som vist i figur 8.4. Denne stive sektions mindstebredde skal være 500 mm (jf. figur 8.5).

Strukturen skal endvidere være tilstrækkelig stiv og solidt fastgjort til den bageste del af traktoren.

3.2.4.   Forankringer

Der skal anvendes mekanismer til at fastgøre montagen førerværn/traktorstel til pladefundamentet som beskrevet ovenfor og til at påføre de vandrette og lodrette belastninger (jf. figur 8.6-8.9).

3.2.5.   Måleinstrumenter

Prøvningsapparaturet skal være udstyret med instrumenter til måling af den kraft, der påføres førerværnet, og den heraf følgende deformation.

Procentsatserne nedenfor er nominelle vurderinger af instrumenternes nøjagtighed og betyder ikke, at der skal foretages korrektionsprøvning.

Måling

Nøjagtighed

Førerværnets deformation

± 5 % af den målte maksimale deformation

Kraft, der påføres førerværnet

± 5 % af den målte maksimale kraft

3.2.6.   Prøvebelastningsopstilling

Prøvebelastningsopstillingen er vist i figur 8.7 og 8.10-8.13 (sideværts belastning), figur 8.8 og 8.9 (lodret belastning) og figur 8.14 (belastning i længderetningen).

3.3.   Prøvningsbetingelser

3.3.1.   Førerværnet skal opfylde produktspecifikationerne og skal monteres på et chassis af den relevante traktormodel og fastgøres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

3.3.2.   Montagen førerværn/traktorstel fastgøres til pladefundamentet, således at de dele, som forbinder montagen og pladefundamentet, udsættes for minimal deformation, når førerværnet påføres en sideværts belastning. Ud over den støtte, der skyldes den indledende fastgørelse, må montagen førerværn-traktorstel under prøvningen ikke støttes af pladefundamentet.

3.3.3.   Førerværnet skal være forsynet med den nødvendige instrumentering til at sikre de påkrævede data for kraft og deformation.

3.3.4.   Alle prøvninger skal udføres på det samme førerværn. Der må ikke foretages reparation eller opretning af nogen konstruktionsdel på traktor/førerværn under eller mellem den sideværts og lodrette belastning.

3.3.5.   I forbindelse med sideværts belastning skal forbindelsen til pladefundamentet være gennem husets eller bæltets hovedsteldele (jf. figur 8.6-8.8).

3.3.6.   I forbindelse med lodret belastning er der ingen begrænsninger med hensyn til fastholdelse eller understøttelse af montagen førerværn/traktorstel.

3.3.7.   Efter gennemførelse af alle prøverne måles og noteres blivende deformation i førerværnet.

3.4.   Prøvningsprocedure

3.4.1.   Generelt

Prøvningsprocedurerne skal bestå af de handlinger, der er beskrevet i punkt 3.4.2, 3.4.3 og 3.4.4 i den nævnte rækkefølge.

3.4.2.   Sideværts belastning

3.4.2.1.   Egenskaberne for forholdet kraft-deformation bestemmes ved at påføre førerværnets øverste, større længdegående konstruktionsdele en sideværts belastning.

I tilfælde af førerværn med mere end to stolper påføres den sideværts belastning ved hjælp af en anordning til belastningsfordeling med en længde på højst 80 % af den øverste konstruktionsdels lige længde L mellem førerværnets forreste og bageste stolper (se figur 8.13-8.16). Den indledende belastning skal være inden for den zone, der udgøres af den lodrette projektion af to planer parallelt med DLV'ens forreste og bageste planer, og placeret 80 mm uden for dem.

3.4.2.2.   I tilfælde af førerværn med afskærmning over hovedet, der har et system med to stolper, bestemmes den indledende belastning af den samlede afstand i længderetningen mellem førerværnets øvre konstruktionsdele L og den lodrette projektion af DLV'ens forreste og bageste planer. Kraftpårøringspunktet (belastningspunktet) må ikke være inden for afstanden L/3 fra stolperne.

Hvis punktet L/3 befinder sig mellem den lodrette projektion af DLV og stolperne, flyttes belastningspunktet væk fra stolpen, indtil det går ind i DLV'ens lodrette projektion (jf. figur 8.13-8.16). En eventuel belastningsfordelingsplade må ikke hindre eller begrænse førerværnets rotation omkring en lodret akse under belastningen og må ikke betyde, at belastningen fordeles over en afstand på over 80 % af L.

Kraften påføres de større, øvre og langsgående konstruktionsdele, medmindre der er anvendt en stolpekonstruktion uden udhængende afskærmning over hovedet. Ved denne type værn påføres kraften i samme linje som den øverste tværgående konstruktionsdel.

3.4.2.3.   Kraftens indledende retning skal være vandret og vinkelret på et lodret plan, der går gennem traktorens midterlinje i længderetningen.

3.4.2.4.   Under fortsat belastning kan deformationen af montagen førerværn/traktorstel fremkalde en ændret belastningsretning, hvilket er tilladeligt.

3.4.2.5.   Hvis førersædet er placeret uden for traktorens midterlinje i længderetningen, skal belastningen påføres mod den yderste side tættest på sædet.

3.4.2.6.   Hvis sæderne er placeret på midterlinjen, og førerværnet er monteret således, at forholdet mellem kraft og deformation afviger, afhængigt af om belastningen foretages fra venstre eller højre side, skal belastningen påføres fra den side, som stiller de største krav til montagen førerværn/traktorstel.

3.4.2.7.   Deformationen (belastningen) skal være af en sådan art, at den kan anses for statisk, dvs. mindre end eller lig med 5 mm/s.

3.4.2.8.   Ved deformationsspring på højst 25 mm ved påføringspunktet for den resulterende belastning noteres kraften og deformationen (jf. figur 8.17).

3.4.2.9.   Belastningen fortsættes, indtil førerværnet har gennemgået de foreskrevne krav til både kraft og energi. Arealet under kurven for kraft-deformation (figur 8.17) er lig med energien.

3.4.2.10.   Ved energiberegningen anvendes førerværnets deformation langs kraftens virkningslinje. Deformationen måles i belastningens midtpunkt.

3.4.2.11.   Eventuel deformation af dele, der anvendes til at understøtte anslagsanordningerne, medtages ikke i de deformationsmålinger, der anvendes til beregning af energioptagelse.

3.4.3.   Lodret belastning

3.4.3.1.   Efter fjernelse af sidebelastningen, påføres toppen af førerværnet en lodret belastning.

3.4.3.2.   Belastningen påføres ved hjælp af en stiv bjælke, med en bredde på 250 mm.

3.4.3.3.   Til førerværn med mere end to stolper, påføres den lodrette belastning både fortil og bagtil.

3.4.3.3.1.   Lodret belastning bagtil (figur 8.10, 8.11a og 8.11.b)

3.4.3.3.1.1.

Trykbjælken anbringes på tværs af de bageste, øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i det lodrette referenceplan. Trykkraften påføres og opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.4.3.3.1.2.

Når bagenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde trykkraft, skal kraften opretholdes, indtil taget er deformt, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens bagende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den er væltet. Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres trykkraften.

3.4.3.3.2.   Lodret belastning fortil (figur 8.10-8.12)

3.4.3.3.2.1.

Trykbjælken anbringes på tværs af de forreste øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i det lodrette referenceplan. Trykkraften F påføres og opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.4.3.3.2.2.

Hvis forenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft (figur 8.12a og 8.12.b), skal kraften vedvare, indtil taget deformeres, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens forende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den vælter. Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres trykkraften.

3.4.3.4.   I tilfælde af førerværn med et system med to stolper bestemmes den lodrette belastning af den samlede afstand i længderetningen mellem førerværnets øvre konstruktionsdele L og den lodrette projektion af DLV'ens forreste og bageste planer. Kraftpårøringspunktet (belastningspunktet) skal have en afstand minimum svarende til afstanden L/3 fra stolperne (se figur 8.9).

Hvis punktet L/3 befinder sig mellem den lodrette projektion af DLV og stolperne, flyttes belastningspunktet væk fra stolpen, indtil den går ind i DLV'ens lodrette projektion.

I tilfælde af førerværn med systemer med to stolper, men uden afskærmning over hovedet, påføres den lodrette belastning i linje med den tværgående konstruktionsdel, der forbinder de øverste konstruktionsdele.

3.4.4.   Belastning i længderetningen

3.4.4.1.   Efter fjernelse af den lodrette belastning påføres førerværnet en belastning i længderetningen.

3.4.4.2.   Belastningen i længderetningen påføres det deformerede område i det oprindeligt bestemte punkt, eftersom den sideværts (og lodrette) belastning af førerværnet antages at resultere i blivende deformation af dette. Dette punkt bestemmes af placeringen af belastningsfordeleren og -holderen, før der foretages prøvning af førerværnet.

Belastningsfordeleren kan dække hele bredden, hvis der ikke er nogen tværgående konstruktionsdel bagtil (fortil). I alle andre tilfælde må anordningen fordele belastningen over en længde på mere end 80 % af førerværnets bredde, W (jf. figur 8.18).

3.4.4.3.   Belastningen i længderetningen skal påføres førerværnets øverste konstruktionsdele langs førerværnets midterlinje i længderetningen.

3.4.4.4.   Belastningsretningen vælges således, at der stilles de højeste krav til montagen førerværn/traktor. Den indledende belastningsretning skal være vandret og parallel med traktorens oprindelige midterlinje i længderetningen. Følgende yderligere faktorer bør tages i betragtning ved bestemmelse af retningen for påføring af den langsgående belastning:

a)

førerværnets placering i forhold til DLV og hvordan førerværnets deformation i længderetningen påvirker evnen til at beskytte føreren mod masning

b)

egenskaber ved traktoren (f.eks. andre konstruktionsdele på traktoren, som kan modstå deformation af førerværnet i længderetningen), som kan begrænse den langsgående belastningskomponents retning mod førerværnet

c)

erfaringer, der indikerer, at traktoren muligvis vil tippe eller, at en traktor af en bestemt klassificering har tendens til at bevæge sig i en bestemt retning, når den roterer omkring en langsgående akse under en faktisk væltning.

3.4.4.5.   Deformationen skal være således, at belastningen kan betragtes som statisk (se 3.4.2.7). Denne belastning opretholdes, indtil førerværnet har gennemgået de foreskrevne krav til kraftpåføring.

3.5.   Betingelser for godkendelse

3.5.1.   Generelt

3.5.1.1.   Ved alle prøvninger gælder, at ingen del af førerværnet må komme ind i deformationsvolumen. Deformationen af førerværnet må heller ikke tillade, at det simulerede jordplan (som defineret i punkt 1.11 og 1.12) går ind i DLV.

3.5.1.2.   Under de enkelte prøver må deformationen af førerværnet ikke medføre, at DLV'ens sidebelastningsplaner rager ud over eller skærer det simulerede jordplan (jf. figur 8.19 og 8.20).

Førerværnet må ikke blive revet af traktorstellet som følge af svigt i traktorens stel.

3.5.2.   Krav til sideværts kraft-energi, lodret kraft og langsgående kraft

3.5.2.1.   Disse krav skal opfyldes inden for den i punkt 3.5.1.1 tilladte deformationsgrad.

3.5.2.2.   Den sideværts kraft og mindstekravet til energioptagelsen skal som minimum have den værdi, der er angivet i tabel 8.1, hvor:

F er den mindste kraft, som er opnået under sideværts belastning

M (kg) er traktorens maksimale anbefalede masse som oplyst af fabrikanten

U er den mindste energi, som er optaget under sideværts belastning.

Såfremt den foreskrevne kraft nås, før kravet til energi er opfyldt, kan kraften mindskes, men skal igen nå det påkrævede niveau, når minimumsenergien opnås eller overskrides.

3.5.2.3.   Efter fjernelse af den sideværts belastning, skal montagen førerværn/traktor påføres en lodret kraft på:

Formula

i en periode på 5 min. eller indtil enhver deformering er ophørt, alt efter hvad der først indtræder.

3.5.2.4.   Belastningskraften i længderetningen skal som minimum nå den værdi, der er angivet i tabel 8.1, hvor F og M er defineret i punkt 3.5.2.2.

3.6.   Udvidelse til andre traktormodeller

3.6.1.   [Ikke relevant]

3.6.2.   Teknisk udvidelse

Hvis der foretages tekniske ændringer af traktoren, førerværnet eller dettes fastgørelsesmåde på traktoren, kan den prøvestation, som har udført den oprindelige prøvning, i følgende tilfælde udstede en »teknisk udvidelsesrapport«:

3.6.2.1.   Udvidelse af konstruktionsprøvninger til andre traktormodeller.

Det er ikke nødvendigt at udføre slagprøvning og trykprøvning på alle traktormodeller, hvis førerværnet og traktoren opfylder de betingelser, der er omhandlet nedenfor i punkt 3.6.2.1.1-3.6.2.1.5.

3.6.2.1.1.

Førerværnet skal være identisk med det prøvede førerværn

3.6.2.1.2.

Den påkrævede energi må ikke overstige den energi, der blev beregnet for den oprindelige prøvning, med mere end 5 %.

3.6.2.1.3.

Fastgørelsesmåden og de dele af traktoren, til hvilke førerværnet fastgøres, skal være identiske.

3.6.2.1.4.

Alle dele, som f.eks. skærme og motorhjelm, der afstiver førerværnet, skal være identiske.

3.6.2.1.5.

Sædets placering i førerværnet og dets kritiske dimensioner og førerværnets relative placering på traktoren skal være således, at DLV under hele prøvningen ville have været beskyttet inden for den deformerede konstruktion.

3.6.2.2.   Udvidelse af resultaterne af konstruktionsprøvninger til andre modeller af førerværn

Denne fremgangsmåde skal følges, når bestemmelserne i punkt 3.6.2.1 ikke er opfyldt, men må ikke anvendes, når metoden til fastgørelse af førerværnet til traktoren ikke følger samme princip (f.eks. en ophængsanordning i stedet for gummiunderstøtninger):

3.6.2.2.1.

Ændringer, der ikke har nogen indflydelse på resultaterne af den indledende prøvning (f.eks. påsvejsning af en montageplade på ekstraudstyr i en ikke-kritisk position i førerværnet), tilføjelse af sæder med forskellig SIP-placering i førerværnet (dog skal det kontrolleres, at den/de nye DLV'er forbliver beskyttet inden for den deformerede konstruktion under hele prøvningen).

3.6.2.2.2.

Ændringer, der måske har indflydelse på resultatet af den oprindelige prøvning, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved, om førerværnet bør godkendes (f.eks. ændring af en konstruktionsdel eller ændring af den metode, der anvendes til fastgørelse af førerværnet på traktoren). Der kan udføres en valideringsprøvning, og prøvningsresultaterne skal indgå i udvidelsesrapporten.

Der er fastsat følgende grænser for denne type udvidelser:

3.6.2.2.2.1.

Højst 5 udvidelser kan godkendes uden en valideringsprøvning.

3.6.2.2.2.2.

Resultaterne af valideringsprøvningen vil blive accepteret med henblik på udvidelse, hvis alle godkendelseskriterierne i dette bilag er opfyldt, og hvis den målte kraft, når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % fra den kraft, der blev målt (2), da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning, og den deformation, der måles, når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % fra den deformation, der blev målt, da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning.

3.6.2.2.2.3.

Der kan indgå mere end én ændring af et førerværn i en enkelt udvidelsesrapport, hvis disse udgør forskellige valgmuligheder for det samme førerværn, men der kan kun accepteres en valideringsprøvning i en enkel udvidelsesrapport. De valgmuligheder, der ikke prøves, skal beskrives i et særligt afsnit af udvidelsesrapporten.

3.6.2.2.3.

Forøgelse af den referencemasse, der er angivet af en fabrikant for et førerværn, der allerede er blevet prøvet. Hvis fabrikanten ønsker at beholde det samme godkendelsesnummer, er det muligt at udstede en udvidelsesrapport efter gennemførelse af en valideringsprøvning (grænseværdierne på ± 7 % som omhandlet i punkt 3.6.2.2.2.2 finder i så fald ikke anvendelse).

3.7.   [Ikke relevant]

3.8.   Førerværns egenskaber i koldt vejr

3.8.1.   Hvis førerværnet hævdes at have egenskaber, der beskytter mod koldskørhed i koldt vejr, skal fabrikanten give nærmere oplysninger, der skal indgå i rapporten.

3.8.2.   Følgende krav og metoder skal sikre styrke og modstand mod koldskørhed ved lave temperaturer. Det foreslås, at følgende mindstekrav til materialer skal være opfyldt ved bedømmelse af førerværnets egnethed ved lave arbejdstemperaturer i de lande, hvor denne yderligere beskyttelse ved drift er nødvendig.

3.8.2.1.   Bolte og møtrikker, der bruges til at fastgøre førerværnet på traktoren og til at forbinde konstruktionsdele i førerværnet, skal udvise passende, kontrollerede sejhedsegenskaber ved lave temperaturer.

3.8.2.2.   Alle svejseelektroder, der bruges til fremstilling af konstruktionsdele og monteringsdele, skal være i overensstemmelse med materialerne til førerværn som angivet i punkt 3.8.2.3 nedenfor.

3.8.2.3.   Stålmateriale til førerværnets konstruktionsdele skal være af materialer med kontrolleret sejhed, som opfylder de mindstekrav til slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv) som vist i tabel 8.2. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

Stål med en tykkelse »som valset« på under 2,5 mm og med et kulstofindhold på under 0,2 % anses for at opfylde dette krav.

Konstruktionsdele i førerværnet, der er fremstillet af andre materialer end stål, skal have en tilsvarende slagfasthed ved lave temperaturer.

3.8.2.4.   Ved prøvning af slagenergikravene med Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), må prøveemnernes størrelse ikke være mindre end de største størrelser i tabel 8.2, som materialet tillader.

3.8.2.5.   Charpy-kærvslagprøvningen (V-formet kærv) udføres efter metoden i ASTM A 370-1979, undtagen for prøveemnestørrelser, som skal være i overensstemmelse med målene i tabel 8.2.

3.8.2.6.   Alternativer til denne metode er anvendelsen af beroliget og halvberoliget stål, for hvilket der skal gives en passende specifikation. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

3.8.2.7.   Prøveemnerne skal tages i længderetningen fra flade emner, profiler af rørstål eller konstruktionsstål til førerværn før formgivning eller svejsning. Prøveemner fra profiler af rørstål eller konstruktionsstål skal tages fra midten i den side med de største mål og må ikke omfatte svejsninger.

Tabel 8.1

Ligninger for kraft og energi

Maskinens masse, M

Sideværts belastningskraft, F

Sideværts belastningsenergi, U

Lodret belastningskraft, F

Langsgående belastningskraft, F

kg

N

J

N

N

800 < M ≤ 4 630

6M

13 000 (M/10 000)1,25

20M

4,8M

4 630 < M ≤ 59 500

70 000 (M/10 000)1,2

13 000 (M/10 000)1,25

20M

56 000 (M/10 000)1,2

M > 59 500

10M

2,03M

20M

8M


Tabel 8.2

Mindste slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv)

Prøveemnestørrelse

Energi ved

Energi ved

 

– 30 °C

– 20 °C

mm

J

J (2))

10 × 10 (1))

11

27,5

10 × 9

10

25

10 × 8

9,5

24

10 × 7,5 (1)

9,5

24

10 × 7

9

22,5

10 × 6,7

8,5

21

10 × 6

8

20

10 × 5 (1)

7,5

19

10 × 4

7

17,5

10 × 3,5

6

15

10 × 3

6

15

10 × 2,5 (1)

5,5

14

Figur 8.1

Apparatur til bestemmelse af sædets referencepunkt (SIP)

Image

Figur 8.2

Det simulerede lodrette jordplans indtrængen i DLV

Image

Figur 8.3

Deformationsvolumen (DLV)

Image

Figur 8.4

Frontmonteret førerværn med to stolper, set fra siden

Deformationsvolumen (DLV)

Image

Figur 8.5

Frontmonteret førerværn med to stolper, set bagfra

Deformationsvolumen (DLV)

Image

Figur 8.6

Typisk opstilling til fastgørelse af førerværnet til traktorens stel

Image

Figur 8.7

Typisk opstilling til sideværts belastning af førerværn

Image

Figur 8.8

Typisk opstilling til fastgørelse af traktorstellet og påføring af lodret belastning

Image

Figur 8.9

Typisk opstilling til påføring af lodret belastning på førerværn

Image

Figur 8.10

Eksempel på opstilling til trykprøvning

Image

Figur 8.11

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra og bagfra, styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

Figur 8.11.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 8.11.b

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 8.12

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra når den forreste del ikke kan modstå den fulde trykkraft

Figur 8.12.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 8.12.b

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 8.13 og 8.14

Førerværn med system med fire stolper Anordninger til belastningsfordeling, sideværts belastning

Image

Figur 8.15

Førerværn med system med mere end fire stolper

Anordning til belastningsfordeling, sideværts belastning

Image

Figur 8.16

Førerværn med system med to stolper

Anordning til belastningsfordeling, sideværts belastning

Image

Figur 8.17

Kraft-deformationskurve til belastningsprøvning

Image

Figur 8.18

Belastningspunkt i længderetningen

Image

Figur 8.19

Påføring af deformationsvolumen (DLV) - bestemmelse af simuleret lateralt jordplan

Image

Anmærkning:

Se punkt 1.11 for betydningen af a-e.

Figur 8.20

Tilladt rotation af øvre DLV om sædets anbringelsesakse (LA)

Image

Forklarende bemærkninger til bilag VII

(1)

Medmindre andet er anført, er kravene og nummereringen i punkt B identiske med teksten og nummereringen i OECD-regulativet om officiel prøvning af førerværn til landbrugs- og bæltetraktorer, OECD Code 8, 2015-udgaven af juli 2014.

(2)

Blivende + elastisk deformation målt i det punkt, hvor det krævede energiniveau opnås.


(1)  Angiver foretrukne størrelse. Prøveemnestørrelsen må ikke være mindre end den største foretrukne størrelse, som materialet tillader.

(2)  Energikravet ved – 20 °C er 2,5 gange den værdi, der fastsat for – 30 °C. Andre faktorer har indflydelse på slagenergistyrken, dvs. valseretning, flydespænding, kornorientering og svejsning. Der skal tages hensyn til disse faktorer ved udvælgelse og brug af stål.

BILAG VIII

Krav til styrtsikre førerværn (statisk prøvning)

A.   ALMINDELIG BESTEMMELSE

1.

De EU-krav, der gælder for styrtsikre førerværn (statisk prøvning), er fastsat i punkt B.

B.   KRAV TIL STYRTSIKRE FØRERVÆRN (STATISK PRØVNING)1)

1.   Definitioner

1.1.   [Ikke relevant]

1.2.   Styrtsikkert førerværn (ROPS)

Ved styrtsikkert førerværn (styrtsikkert førerhus eller styrtbøjle), herefter benævnt »førerværn«, forstås den opbygning på traktoren, hvis væsentlige formål er at afværge eller formindske faren for føreren, hvis traktoren vælter under normalt brug.

Det styrtsikre førerværn er karakteriseret ved, at det skaber et frirum, der er stort nok til at beskytte føreren, når denne sidder enten inden for det af førerværnet afgrænsede rum eller inden for et rum, der afgrænses af en række rette linjer fra førerværnets yderkanter til enhver del af traktoren, som kan komme i berøring med et fladt underlag, og som er i stand til at bære traktoren i denne position, hvis traktoren triller rundt.

1.3.   Sporvidde

1.3.1.   Indledende definition: hjulets eller bæltets midterplan

Hjulets eller bæltets midterplan befinder sig lige langt fra de to planer for fælgenes eller bælternes omkreds på deres ydersider.

1.3.2.   Definition af sporvidde

Det lodrette plan gennem hjulaksen skærer dets midterplan langs en ret linje, der på et punkt støder mod underlaget. Hvis A og B er de to punkter, der på denne måde er bestemt for hjulene på samme traktoraksel, er sporvidden afstanden mellem punkt A og B. Sporvidden kan således bestemmes for både for- og baghjul. Hvis der er tale om tvillingehjul, er sporvidden afstanden mellem to planer, der udgør hjulparrenes midterplan.

For bæltetraktorer er sporvidden afstanden mellem bælternes midterplan.

1.3.3.   Tillægsdefinition: traktorens midterplan

Man anvender yderpunkterne for punkt A og B på traktorens bagaksel, hvilket giver den størst mulige værdi for sporvidden. Det lodrette plan vinkelret på linjen AB i dennes midterpunkt er traktorens midterplan.

1.4.   Akselafstand

Afstanden mellem de lodrette planer, der går gennem de to AB-linjer som defineret ovenfor, det ene ved forhjulene og det andet ved baghjulene.

1.5.   Bestemmelse af sædets indekspunkt; Sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.1.   Sædet indekspunkt (SIP)2)

Sædets indekspunkt bestemmes i henhold til ISO 5353:1995

1.5.2.   Sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.2.1.

Hvis sædet kan indstilles, anbringes det i bageste og højeste position.

1.5.2.2.

Hvis ryglænets hældning kan indstilles, anbringes det i midterste position.

1.5.2.3.

Hvis sædet er udstyret med sædeophæng, blokeres dette midtvejs, medmindre dette er i modstrid med sædefabrikantens udtrykkelige anvisninger.

1.5.2.4.

Hvis sædets stilling kun kan reguleres i længderetningen og højden, skal længdeaksen gennem sædets indekspunkt være parallel med traktorens lodrette plan i længderetningen gennem rattets centrum, med en tilladt sideforskydning på 100 mm.

1.6.   Frirum

1.6.1.   Referenceplan for sæde og rat

Frirummet er illustreret i figur 4.11-4.13 og tabel 4.2. Det er defineret i forhold til referenceplanet og sædets indekspunkt (SIP). Referenceplanet defineres ved belastningsseriens påbegyndelse; det er et vertikalt plan, som almindeligvis ligger i traktorens længderetning, og som går gennem sædets indekspunkt og rattets centrum. Normalt falder referenceplanet sammen med traktorens midterplan i længderetningen. Referenceplanet forudsættes at bevæge sig vandret med sædet og rattet under belastning, men at forblive vinkelret på traktoren eller på førerværnets gulvplan. Frirummet defineres på grundlag af punkt 1.6.2. og 1.6.3 nedenfor.

1.6.2.   Bestemmelse af frirummet for traktorer med et ikke-vendbart sæde

Frirummet i traktorer med ikke-vendbart sæde defineres i punkt 1.6.2.1-1.6.2.10 nedenfor og er afgrænset af følgende planer, idet traktoren befinder sig på et plant underlag, og sædet er indstillet som angivet i punkt 1.5.2.1 til 1.5.2.42), og rattet, hvis det kan indstilles, er indstillet til midterpositionen for kørsel i siddende stilling:

1.6.2.1.

et vandret plan A1 B1 B2 A2, (810 + a v) mm over sædets indekspunkt (SIP) med linjen B1B2 placeret (a h – 10) mm bag SIP

1.6.2.2.

et skråt plan G1 G2 I2 I1, som er vinkelret på referenceplanet og både omfatter et punkt 150 mm bag linjen B1B2 og ryglænets bageste punkt

1.6.2.3.

en cylindrisk flade A1 A2 I2 I1, som er vinkelret på referenceplanet og har en radius på 120 mm og tangerer de planer, der er defineret i punkt 1.6.2.1 og 1.6.2.2 ovenfor

1.6.2.4.

en cylindrisk flade B1 C1 C2 B2, der er vinkelret på referenceplanet, har en radius på 900 mm, strækker sig 400 mm fremad og tangerer det i punkt 1.6.2.1 definerede plan langs linjen B1B2

1.6.2.5.

et skråt plan C1 D1 D2 C2, som er vinkelret på referenceplanet, støder til fladen defineret i punkt 1.6.2.4 ovenfor og passerer 40 mm fra rattets forreste yderkant. Hvis rattet er indstillet i en høj position, strækker dette plan sig fremad fra linjen B1B2 og tangerer fladen defineret i punkt 1.6.2.4 ovenfor

1.6.2.6.

et lodret plan D1 E1 E2 D2, som er vinkelret på referenceplanet 40 mm foran rattets forreste yderkant

1.6.2.7.

et vandret plan E1 F1 F2 E2, der passerer gennem et punkt (90 – a v) under sædets indekspunkt

1.6.2.8.

en flade G1 F1 F2 G2, om nødvendigt med bueform fra den nederste afgrænsning af det plan, der er defineret i punkt 1.6.2.2 ovenfor, til det vandrette plan, der er defineret i punkt 1.6.2.7 ovenfor, som er vinkelret på referenceplanet og i berøring med sædets ryglæn i hele dets længde

1.6.2.9.

lodrette planer J1 E1 F1 G1 H1 og J2 E2 F2 G2 H2. Disse lodrette planer skal i forhold til planet E1 F1 F2 E2 strække sig 300 mm opad; afstandene E1 E0 og E2 E0 skal være 250 mm

1.6.2.10.

parallelle planer A1 B1 C1 D1 J1 H1 I1 og A2 B2 C2 D2 J2 H2 I2, der er skrå, således at planets øvre kant på den side, hvor kraften påføres, er mindst 100 mm fra det lodrette referenceplan.

1.6.3.   Bestemmelse af frirummet i traktorer med vendbar førerplads

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat), er frirummet indhyllingen af de to frirum, der er defineret ved rattets og sædets to forskellige positioner.

1.6.4.   Ekstrasæder

1.6.4.1.

Hvis der er tale om traktorer, hvori der kan monteres ekstrasæder, skal den indhylling, der omfatter sædets indekspunkter for alle de mulige konfigurationer, anvendes ved prøvningerne. Førerværnet må ikke komme ind i det større frirum, hvori der tages hensyn til disse forskellige sædeindekspunkter.

1.6.4.2.

Hvis en ny sædekonfiguration tilbydes efter udførelse af prøvningen, skal det bestemmes, om frirummet rundt om det nye SIP falder inden for den tidligere fastlagte indhylling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der udføres en ny prøvning.

1.6.4.3.

Et sæde til en person foruden føreren, hvorfra traktoren ikke kan styres, regnes ikke for et ekstrasæde. SIP skal ikke bestemmes, eftersom frirummet defineres i forhold til førersædet.

1.7.   Masse

1.7.1.   Masse uden ballast

Traktorens masse uden ballastudstyr og, hvis der er tale om traktorer med luftdæk, uden flydende ballast i dækkene. Traktoren skal være i køreklar stand med fyldte tanke, kredsløb og køler, førerværn med beklædning og eventuelt bælteudstyr eller supplerende komponenter til forhjulstræk, som er nødvendige for normal brug. Føreren af køretøjet er ikke omfattet.

1.7.2.   Største tilladte totalmasse

Den for traktoren maksimale masse, som af fabrikanter er angivet som teknisk tilladt og angivet på køretøjets identifikationsplade og/eller i instruktionsbogen.

1.7.3.   Referencemasse

Den masse, fabrikanten har valgt til beregning af den energitilførsel og den trykkraft, der skal anvendes i prøvningerne. Må ikke være mindre end massen uden ballast og skal være tilstrækkeligt til at sikre, at masseforholdet ikke overstiger 1,75 (se punkt 1.7.4).

1.7.4.   Masseforhold

ForholdetFormulamå ikke være større end 1,75.

1.8.   Måletolerancer

Tid

± 0,1 s

Afstand

± 0,5 mm

Kraft

± 0,1 % (af følerens fulde skala)

Vinkel

± 0,1°

Masse

± 0,2 % (af følerens fulde skala)

1.9.   Symboler

ah

(mm)

Halvdelen af den vandrette indstilling af sædet.

av

(mm)

Halvdelen af den lodrette indstilling af sædet.

D

(mm)

Førerværnets deformation (mm) på det sted og i den retning, belastningen påføres.

D'

(mm)

Førerværnets deformation ved den krævede beregnede energitilførsel.

EIS

(J)

Den påførte energi, der skal optages under sideværts belastning.

EIL1

(J)

Den påførte energi, der skal optages under belastning i længderetningen.

EIL2

(J)

Den påførte energi, der skal optages i tilfælde af endnu en belastning i længderetningen.

F

(N)

Statisk belastningskraft.

Fmax

(N)

Maksimal statisk belastningskraft, når belastningen påføres, undtagen overbelastning.

F'

(N)

Kraft svarende til den krævede beregnede energitilførsel.

M

(kg)

Referencemasse anvendt til beregning af energitilførsel og trykkræfter.

2.   Anvendelsesområde

2.1.

Dette bilag finder anvendelse på traktorer med mindst to aksler til hjul med luftdæk eller med bælter i stedet for hjul og med en masse uden ballast på mere end 600 kg. Masseforholdet (største tilladte masse/referencemasse) må ikke være højere end 1,75.

2.2.

Den mindste sporvidde for baghjulene bør almindeligvis være på over 1 150 mm. Det anerkendes, at der kan være traktorkonstruktioner, f.eks. plæneklippere, smalle vinmarkstraktorer, lavprofiltraktorer til bygninger eller plantager med begrænset øvre frirum, traktorer med højt frirum og særlige skovbrugsmaskiner såsom udkørsels- eller udslæbningstraktorer, som ikke er omfattet af dette bilag.

3.   Regler og anvisninger

3.1.   Generelle forskrifter

3.1.1.

Førerværnet kan være fremstillet enten af traktorfabrikanten eller af en uafhængig virksomhed. I begge tilfælde er prøvningen kun gyldig for den traktormodel, som den blev udført på. Førerværnet skal prøves igen for hver traktormodel, som det skal monteres på. Prøvestationer kan dog attestere, at styrkeprøvningerne også er gældende for traktormodeller afledt af den oprindelige model ved ændring af motor, transmission og styring samt forhjulsophæng. På den anden side kan mere end ét førerværn prøves for enhver traktormodel.

3.1.2.

Det førerværn, der indgives til statisk prøvning, skal være fastgjort på normal måde til den traktor eller det traktorchassis, som det anvendes på. Traktorchassiset skal være komplet, herunder med fastgørelsesbeslag og andre dele af traktoren, som kan blive påvirket af belastninger, der påføres førerværnet.

3.1.3.

For »tandemtraktorer« anvendes massen af standardudgaven af den del, som førerværnet skal monteres på.

3.1.4.

Et førerværn kan være konstrueret til udelukkende at beskytte føreren i tilfælde af, at traktoren vælter. På førerværnet kan det være muligt at montere en mere eller mindre midlertidig beskyttelse mod vejrlig for føreren. Føreren vil normalt fjerne dette, når det er varmt. Der findes imidlertid førerværn, hvor beklædningen er permanent, og hvor ventilation i varmt vejr sikres ved vinduer eller lemme. Da beklædningen kan øge konstruktionens styrke, og da den, hvis den er aftagelig, meget vel kan være aftaget, når der indtræffer et uheld, fjernes skal alle dele, der således kan aftages af føreren, fjernes før prøvningen. Døre, taglemme og vinduer, der kan åbnes, skal enten aftages eller fastgøres i åben stilling under prøvningen, således at de ikke øger førerværnets styrke. Det skal bemærkes, om de i denne stilling vil kunne udgøre en fare for føreren i tilfælde af væltning.

Herefter vil der i disse regler kun blive refereret til prøvning af førerværnet. Det skal forstås, at dette omfatter beklædning, der ikke er af midlertidig art.

En beskrivelse af enhver form for midlertidig beklædning, der leveres i forbindelse med førerværnet, skal indgå i specifikationerne. Glas eller lignende skøre materialer skal fjernes inden prøvningen. Traktorkomponenter og komponenter i førerværnet, der kan blive beskadiget unødigt under prøvningen, og som ikke har indflydelse på førerværnets styrke eller dimensioner, kan fjernes inden prøvningen, hvis fabrikanten ønsker dette. Under prøvningen må der ikke foretages reparationer eller justeringer.

3.1.5.

Enhver komponent på traktoren, som bidrager til at styrke førerværnet, som f.eks. skærme, der af fabrikanten er blevet forstærket, bør beskrives og dens mål noteres i prøvningsrapporten.

3.2.   Apparatur

For at kontrollere, at frirummet ikke er overskredet under prøvningen, anvendes de midler, som er beskrevet i punkt 1.6, figur 4.11-4.13 og tabel 4.2.

3.2.1.   Vandrette belastningsprøvninger (figur 4.1-4.5)

Følgende anvendes til vandret belastningsprøvning:

3.2.1.1.

materiale, udstyr og fastgørelsesmidler, som sikrer, at traktorens chassis er solidt fastgjort til jorden og støttes uafhængigt af dækkene

3.2.1.2.

anordning til at påføre førerværnet en vandret kraft; der skal træffes sådanne forholdsregler, at belastningen kan fordeles jævnt, vinkelret på belastningsretningen

3.2.1.2.1.

der anvendes en bjælke med en længde på mindst 250 mm og højst 700 mm med præcise multipla på 50 mm mellem disse længder bjælkens lodrette dimension på 150 mm

3.2.1.2.2.

bjælkekanterne, der berører førerværnet, skal være afrundede med en radius på maksimalt 50 mm

3.2.1.2.3.

der skal indlægges kardanled eller tilsvarende for at sikre, at belastningsanordningen ikke tvinger montagen ind i en drejning eller bevægelse i anden retning end belastningsretningen

3.2.1.2.4.

hvis den lige linje, som defineres af den relevante bjælke i forhold til førerværnet, ikke er vinkelret med belastningsregningen, skal mellemrummet udfyldes, således at belastningen fordeles over den fulde længde

3.2.1.3.

udstyr til måling af kraft og deformation i belastningsretningen i forhold til traktorens chassis. For at sikre nøjagtighed, skal der foretages løbende målinger. Måleinstrumenterne skal være således placeret, at kraften og deformationen registreres på belastningspunktet og på en linje langs med dette.

3.2.2.   Trykprøvninger (figur 4.6-4.8)

Følgende anvendes til trykprøvning:

3.2.2.1.

materiale, udstyr og fastgørelsesmidler, som sikrer, at traktorens chassis er solidt fastgjort til jorden og støttes uafhængigt af dækkene

3.2.2.2.

anordning til at påføre førerværnet en nedadrettet kraft, som omfatter en stiv bjælke med en bredde på 250 mm

3.2.2.3.

udstyr til at måle den totale påførte lodrette kraft.

3.3.   Prøvningsbetingelser

3.3.1.   Førerværnet skal opfylde produktspecifikationerne og skal monteres på et chassis af den relevante traktormodel og fastgøres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

3.3.2.   Montagen skal fastgøres til pladefundamentet, således at de dele, som forbinder montagen og pladefundamentet ikke deformeres væsentligt i forhold til førerværnet under belastningen. Ud over den støtte, der skyldes den indledende fastgørelse, må montagen ikke støttes under belastningen.

3.3.3.   I tilfælde af justerbar sporviddeindstilling for hjul eller bælter, vælges indstillingen således, at der ikke sker nogen påvirkning af førerværnet under prøvningen.

3.3.4.   Førerværnet skal være forsynet med den nødvendige instrumentering til at sikre de påkrævede data for kraft og deformation.

3.3.5.   Alle prøvninger skal udføres på det samme førerværn. Der må ikke foretages reparation eller opretning af nogen konstruktionsdel mellem prøvningens forskellige dele.

3.3.6.   Efter gennemførelse af alle prøverne måles og noteres blivende deformation i førerværnet.

3.4.   Prøvningernes rækkefølge

Prøvningernes foretages i følgende rækkefølge:

3.4.1.   Belastning i længderetningen

For hjultraktorer med mindst 50 % af traktorens masse på bagakslen og for bæltetraktorer skal belastningen i længderetningen påføres bagfra. For andre traktorer skal belastningen i længderetningen påføres forfra.

3.4.2.   Første trykprøvning

Den første trykprøvning påføres samme ende af førerværnet, hvor belastningen i længderetningen fandt sted.

3.4.3.   Sideværts belastning

I tilfælde af forskudt sæde eller et førerværn med asymmetrisk styrke skal belastningen påføres på den side, der med størst sandsynlighed medfører indtrængning i frirummet

3.4.4.   Anden trykprøvning

Den anden trykprøvning påføres den ende af førerværnet modsat den, hvor den første belastning i længderetningen fandt sted. I tilfælde af konstruktioner med to stolper skal den anden trykprøvning ske på samme punkt som den første.

3.4.5.   Anden belastning i længderetningen

3.4.5.1.

Der påføres en anden belastning i længderetningen på traktorer med sammenfoldelige (f.eks. to stolper) eller vipbare (f.eks. andet end to stolper) førerværn, hvis der er tale om:

midlertidig sammenfoldning med henblik på særlige driftsforhold og/eller

førerværn konstrueret til at vippes med henblik på service, medmindre vippemekanismen er uafhængig af førerværnets konstruktionsmæssige integritet.

3.4.5.2.

for sammenfoldelige førerværn gælder at, hvis den første belastning i længderetningen blev påført i indklapningsretningen er den anden belastning i længderetningen ikke påkrævet.

3.5.   Vandret belastningsprøvning bagfra, forfra og fra siden

3.5.1.   Generelle bestemmelser

3.5.1.1.

Belastningen på førerværnet skal fordeles jævnt ved hjælp af en stiv bjælke vinkelret med belastningsretningen (se 3.2.1.2). Den stive bjælke kan være udstyret med en anordning, som sikrer den mod sideværts forskydning. Belastningen skal påføres på en sådan måde, at den kan betragtes som statisk. Når belastningen påføres, registreres kraft og deformation løbende for at sikre nøjagtigheden. Under prøvningen må belastningen ikke formindskes, før prøvningen er slut; Retningen for den påførte kraft skal holdes inden for følgende grænser:

ved prøvningens begyndelse (nulbelastning): ± 2°;

under prøvningen (under belastning): 10° over og 20° under vandret.

Belastningspåføringen anses for at være statisk, hvis deformationen under belastning ikke er større end 5 mm/s.

3.5.1.2.

Hvis der ikke findes nogen tværgående konstruktionsdel ved det punkt, hvor belastningen påføres, anvendes som erstatning en prøvebjælke, som ikke giver øget styrke.

3.5.2.   Belastning i længderetning (figur 4.1 og 4.2)

Belastningen skal påføres vandret og parallelt med traktorens midterplan. Hvis belastningen påføres bagfra (afsnit 3.4.1), påføres belastningen i længderetningen og den sideværts belastning på forskellige sider af traktorens midterplan. Hvis belastningen i længderetningen påføres forfra, skal det være på samme side som den sideværts belastning.

Belastningen påføres den førerværnets øverste tværgående konstruktionsdel (dvs. den del, som mest sandsynligt vil ramme jorden først, hvis traktoren vælter).

Det sted, hvor belastningen skal påføres, skal være 1/6 af bredden af førerværnets top målt indvendig fra det udvendige hjørne. Førerværnets bredde er afstanden mellem to linjer parallel med traktorens midterplan, som berører førerværnets yderste punkter i det vandrette plan, der berører de øverste tværgående konstruktionsdeles øverste punkt.

Hvis det styrtsikre førerværn er udformet af afrundede kontruktionsdele, og der ikke findes egentlige hjørner, følges proceduren for bestemmelse af W herunder. Den prøveansvarlige finder frem til den afrundede konstruktionsdel, som mest sandsynligt vil ramme jorden først i tilfælde af en asymmetrisk baglæns eller forlæns væltning (f.eks. en væltning mod forenden eller bagenden, hvor én side af det styrtsikre førerværn antages at ville bære den initiale belastning). Endepunkterne for W skal være midterpunkterne for den ydre radius, der dannes mellem andre lige eller afrundede konstruktionsdele, som udgør den øverste del af førerværnet. Hvis der kan vælges flere afrundede konstruktionsdele, skal den prøveansvarlige fastsætte jordlinjer for hver relevant konstruktionsdel for at bestemme, hvilken overflade der efter al sandsynlighed vil ramme jorden først. Se eksempler herpå i figur 4.3 a) og b).

Anmærkning:

Hvis der er tale om afrundede konstruktionsdele, er kun bredden ved delens ende, hvor belastningen i længderetningen skal påføres, relevant.

Belastningsfordelerens længde (jf. 3.2.1.2) må ikke være mindre end en tredjedel af førerværnets bredde og ikke mere end 49 mm over dette minimum.

Belastningen i længderetningen stoppes, når:

3.5.2.1.

den af førerværnet optagne energi er lig med eller større end den foreskrevne energitilførsel, EIL1 hvor:

Formula

3.5.2.2.

førerværnet trænger ind i frirummet eller efterlader frirummet ubeskyttet (godkendelsesbetingelse i 3.8 nedenfor).

3.5.3.   Sideværts belastning (figur 4.4 og 4.5)

Den sideværts belastning skal påføres vandret i en vinkel på 90° med traktorens lodrette midterplan. Den skal påføres den øverste konstruktionsdel af førerværnet i et punkt (160 - ah ) mm foran sædets indekspunkt.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) påføres belastningen førerværnets øverste konstruktionsdel i et punkt midt imellem de to sædeindekspunkter.

Hvis det er sikkert, at en bestemt del af førerværnet vil ramme jorden først, når traktoren vælter sidelæns, påføres belastningen på dette punkt, forudsat at dette muliggør en jævn fordeling af belastningen som specificeret i 3.5.1.1. I tilfælde af et førerværn med to stolper påføres den sideværts belastning ved den øverste konstruktionsdel på siden, uanset placeringen af sædets indekspunkt.

Specifikationerne for belastningsfordelingsbjælken er angivet i afsnit 3.2.1.2.1.

Den sideværts belastning stoppes, når:

3.5.3.1.

Den af førerværnet optagne energi er lig med eller større end den foreskrevne energitilførsel, E IS hvor:

Formula

3.5.3.2.

Førerværnet trænger ind i frirummet eller efterlader frirummet ubeskyttet (godkendelsesbetingelse i 3.8 nedenfor).

3.6.   Trykprøvninger

3.6.1.   Trykprøvning bagtil (figur 4.6, 4.7a-4.7e)

3.6.1.1.

Trykbjælken anbringes på tværs af de bageste øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i traktorens lodrette referenceplan. Der påføres en trykkraft (F), hvor:

Formula

Denne kraft opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.6.1.2.

Når bagenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde trykkraft, skal kraften opretholdes, indtil taget er deformt, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens bagende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den er væltet. Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres en trykkraft F = 20 M.

3.6.2.   Trykprøvning fortil (figur 4.6-4.8)

3.6.2.1.

Trykbjælken anbringes på tværs af de forreste, øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i traktorens lodrette referenceplan. Der påføres en trykkraft F, hvor:

Formula

Denne kraft opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.6.2.2.

Hvis forenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft (figur 4.8a og 4.8b), skal kraften vedvare, indtil taget deformeres, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens forende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den vælter. Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres en trykkraft F = 20 M.

3.7.   Anden belastningsprøvning i længderetningen

Belastningen påføres i det hjørne, der er længst væk fra påføringspunktet for den første belastning i længderetningen, og i modsatte retning i forhold til denne (figur 4.1 og 4.2).

Belastningen i længderetningen stoppes, når:

3.7.1.

Den af førerværnet optagne energi er lig med eller større end den foreskrevne energitilførsel, EIL2 , hvor:

Formula

3.7.2.

Førerværnet trænger ind i frirummet eller efterlader frirummet ubeskyttet (godkendelsesbetingelse i 3.8 nedenfor).

3.8.   Betingelser for godkendelse

For at førerværnet kan godkendes, skal det opfylde betingelser under og efter afslutningen af prøvningen:

3.8.1.

Under prøvningen må ingen del komme ind i frirummet. Ingen del må ramme sædet under prøvningen. Frirummet må heller ikke være uden for førerværnets beskyttelse. Dette betragtes som værende tilfældet, hvis nogen del af det ville være kommet i kontakt med et plant underlag, hvis traktoren var væltet imod den retning, hvorfra prøvningsbelastningen påføres. Ved vurdering heraf forudsættes dimensionerne på dækkene samt sporvidde at være den mindste standardmontering, som angivet af fabrikanten.

3.8.2.

For knækstyrede traktorer formodes de to deles midterplan at være på linje.

3.8.3.

Efter den sidste trykprøvning noteres den blivende deformation af førerværnet. Med dette for øje noteres placeringen af førerværnets vigtigste konstruktionsdele i forhold til sædets indekspunkt før prøvningens begyndelse. Derefter noteres forskydninger af konstruktionsdelene, som er forårsaget af belastningsprøverne, samt højdeændringer af de forreste og bageste konstruktionsdele i førerværnets tag.

3.8.4.

Når den krævede energioptagelse opnås under hver foreskrevet prøvning med vandret belastning, skal kraften være over 0,8 F max .

3.8.5.

Der skal foretages overbelastningsprøvning, såfremt den påførte kraft aftager med mere end 3 % i løbet af de sidste 5 % af den deformation, der opnås, når den påkrævede energi optages af førerværnet (jf. figur 4.14-4.16). Beskrivelse af overbelastningsprøven:

3.8.5.1.

en overbelastningsprøvning skal bestå af kontinuerlig vandret belastning i stigningsspring på 5 % af den oprindelige påkrævede energi indtil maksimalt 20 % yderligere energi

3.8.5.2.

overbelastningsprøvningen betragtes som bestået, hvis kraften efter optagelse af 5, 10 eller 15 % yderligere energi falder med mindre end 3 % for hvert 5 % stigningsspring, samtidig med at den forbliver højere end 0,8 Fmax , eller hvis kraften efter optagelse af 20 % yderligere energi er højere end 0,8 Fmax

3.8.5.3.

yderligere brud eller revner eller indtrængen i eller manglende beskyttelse af frirummet på grund af en elastisk deformation er tilladt under overbelastningsprøvningen. Efter fjernelse af belastningen må førerværnet ikke trænge ind i frirummet, som skal være fuldstændigt beskyttet.

3.8.6.

Den påkrævede kraft skal fastholdes i begge trykprøvninger.

3.8.7.

Der må ikke være nogen fremspringende del eller komponent, der sandsynligvis vil kunne forårsage alvorlig skade i tilfælde af væltning, eller som på grund af den indtrådte deformation kan fastklemme føreren f.eks. om benet eller foden.

3.8.8.

Der må ikke være andre dele, som frembyder alvorlig fare for føreren.

3.9.   Udvidelse til andre traktormodeller

3.9.1.   [Ikke relevant]

3.9.2.   Teknisk udvidelse

Hvis der foretages tekniske ændringer af traktoren, førerværnet eller dettes fastgørelsesmåde på traktoren, kan den prøvestation, som har udført den oprindelige prøvning, i følgende tilfælde udstede en »teknisk udvidelsesrapport«:

3.9.2.1.

Udvidelse af konstruktionsprøvninger til andre traktormodeller

Det er ikke nødvendigt at udføre belastnings- og trykprøvning på alle traktormodeller, hvis førerværnet og traktoren opfylder de betingelser, der er omhandlet nedenfor i punkt 3.9.2.1.1-3.9.2.1.5.

3.9.2.1.1.

Førerværnet skal være identisk med det prøvede førerværn

3.9.2.1.2.

Den påkrævede energi må ikke overstige den energi, der blev beregnet for den oprindelige prøvning, med mere end 5 %. Grænsen på 5 % gælder også for udvidelser i tilfælde, hvor bælter udskiftes med hjul på den samme traktor.

3.9.2.1.3.

Fastgørelsesmåden og de dele af traktoren, til hvilke førerværnet fastgøres, skal være identiske.

3.9.2.1.4.

Alle dele, som f.eks. skærme og motorhjelm, der afstiver førerværnet, skal være identiske.

3.9.2.1.5.

Sædets placering i førerværnet og dets kritiske dimensioner og førerværnets relative placering på traktoren skal være således, at frirummet under hele prøvningen ville have været beskyttet inden for den deformerede konstruktion (dette kontrolleres ved at anvende samme reference for frirum som i den oprindelige prøvningsrapport, henholdsvis sædets referencepunkt (SRP) og sædets indekspunkt (SIP)).

3.9.2.2.

Udvidelse af resultaterne af konstruktionsprøvninger til andre modeller af førerværn.

Denne fremgangsmåde skal følges, når bestemmelserne i punkt 3.9.2.1 ikke er opfyldt, men må ikke anvendes, når metoden til fastgørelse af førerværnet til traktoren ikke følger samme princip (f.eks. en ophængsanordning i stedet for gummiunderstøtninger)

3.9.2.2.1.

Ændringer, der ikke har nogen indflydelse på resultaterne af den indledende prøvning (f.eks. påsvejsning af en montageplade på ekstraudstyr i en ikke-kritisk position i førerværnet), tilføjelse af sæder med forskellig SIP-placering i førerværnet (dog skal det kontrolleres, at den/de nye frirum forbliver beskyttet inden for den deformerede konstruktion under hele prøvningen).

3.9.2.2.2.

Ændringer, der måske har indflydelse på resultatet af den oprindelige prøvning, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved, om førerværnet bør godkendes (f.eks. ændring af en konstruktionsdel eller ændring af den metode, der anvendes til fastgørelse af førerværnet på traktoren). Der kan udføres en valideringsprøvning, og prøvningsresultaterne skal indgå i udvidelsesrapporten.

Der er fastsat følgende grænser for denne type udvidelser:

3.9.2.2.2.1.

Der kan højst godkendes 5 udvidelser uden valideringsprøvning.

3.9.2.2.2.2.

Resultaterne af valideringsprøvningen vil blive accepteret med henblik på udvidelse, hvis alle godkendelseskriterierne i dette bilag er opfyldt, og hvis den målte kraft, når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % fra den kraft, der blev målt3), da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning, og den deformation, der måles, når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % fra den deformation, der blev målt, da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning.

3.9.2.2.2.3.

Der kan indgå mere end én ændring af et førerværn i en enkelt udvidelsesrapport, hvis disse udgør forskellige valgmuligheder for det samme førerværn, men der kan kun accepteres én valideringsprøvning i en enkel udvidelsesrapport. De valgmuligheder, der ikke prøves, skal beskrives i et særligt afsnit af udvidelsesrapporten.

3.9.2.2.3.

Forøgelse af den referencemasse, der er angivet af en fabrikant for et førerværn, der allerede er blevet prøvet. Hvis fabrikanten ønsker at beholde det samme godkendelsesnummer, er det muligt at udstede en udvidelsesrapport efter gennemførelse af en valideringsprøvning (grænseværdierne på ± 7 % som omhandlet i punkt 3.9.2.2.2.2 finder i så fald ikke anvendelse).

3.10.   [Ikke relevant]

3.11.   Førerværns egenskaber i koldt vejr

3.11.1.

Hvis førerværnet hævdes at have egenskaber, der beskytter mod koldskørhed i koldt vejr, skal fabrikanten give nærmere oplysninger, der skal indgå i rapporten.

3.11.2.

Følgende krav og metoder skal sikre styrke og modstand mod koldskørhed ved lave temperaturer. Det foreslås, at følgende mindstekrav til materialer skal være opfyldt ved bedømmelse af førerværnets egnethed ved lave arbejdstemperaturer i de lande, hvor denne yderligere beskyttelse ved drift er nødvendig.

3.11.2.1.

Bolte og møtrikker, der bruges til at fastgøre førerværnet på traktoren og til at forbinde konstruktionsdele i førerværnet, skal udvise passende, kontrollerede sejhedsegenskaber ved lave temperaturer.

3.11.2.2.

Alle svejseelektroder, der bruges til fremstilling af konstruktionsdele og monteringsdele, skal være i overensstemmelse med materialerne til førerværn som angivet i punkt 3.11.2.3 nedenfor.

3.11.2.3.

Stålmaterialet til førerværnets konstruktionsdele skal være af materialer med en kontrolleret sejhed, som opfylder minimumsbelastningskravene til Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv) som vist i tabel 4.1. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

Stål med en tykkelse »som valset« på under 2,5 mm og med et kulstofindhold på under 0,2 % anses for at opfylde dette krav. Konstruktionsdele i førerværnet, der er fremstillet af andre materialer end stål, skal have en tilsvarende belastningsfasthed ved lave temperaturer.

3.11.2.4.

Ved prøvning af belastningsenergikravene med Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), må prøveemnernes størrelse ikke være mindre end de største størrelser i tabel 4.1, som materialet tillader.

3.11.2.5.

Charpy-kærvslagprøvningen (V-formet kærv) udføres efter metoden i ASTM A 370-1979, undtagen for prøveemnestørrelser, som skal være i overensstemmelse med målene i tabel 4.1.

3.11.2.6.

Alternativer til denne metode er anvendelsen af beroliget og halvberoliget stål, for hvilket der skal gives en passende specifikation. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

3.11.2.7.

Prøveemnerne skal tages i længderetningen fra flade emner, profiler af rørstål eller konstruktionsstål til førerværn før formgivning eller svejsning. Prøveemner fra profiler af rørstål eller konstruktionsstål skal tages fra midten i den side med de største mål og må ikke omfatte svejsninger.

Tabel 4.1

Mindste slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv)

Prøveemnestørrelse

Energi ved

Energi ved

 

– 30 °C

– 20 °C

mm

J

J (2)

10 × 10 (1)

11

27,5

10 × 9

10

25

10 × 8

9,5

24

10 × 7,5 (1)

9,5

24

10 × 7

9

22,5

10 × 6,7

8,5

21

10 × 6

8

20

10 × 5 (1)

7,5

19

10 × 4

7

17,5

10 × 3,5

6

15

3.12.   [Ikke relevant]

Figur 4.1

Belastningspåføring fortil og bagtil Styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

(Mål i mm)

Figur 4.1.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 4.1.b

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 4.2

Belastningspåføring i længderetningen

Image

Figur 4.3

Eksempler på »W« for styrtsikre førerværn med afrundede konstruktionsdele

Figur 4.3.a

Styrtsikkert førerhus med fire stolper

Image

Tegnforklaring

1— Sædets indekspunkt

2— SIP, midterplan i længderetningen

3— Punktet for den anden belastningspåføring i længderetningen, fortil eller bagtil

4— Punktet for belastningspåføring i længderetningen, bagtil eller fortil

Figur 4.3.b

Styrtsikkert førerhus med to stolper

Image

Tegnforklaring

1— Sædets indekspunkt (SIP)

2— SIP, midterplan i længderetningen

3— Punktet for den anden belastningspåføring i længderetningen, fortil eller bagtil

4— Punktet for belastningspåføring i længderetningen, bagtil eller fortil

Figur 4.4

Påføring af sideværts belastning (set fra siden) styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

Figur 4.4.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 4.4.b

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 4.5

Påføring af sideværts belastning (set bagfra)

Image

Image

a)

b)

Figur 4.6

Eksempel på opstilling til trykprøvning

Image

Figur 4.7

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra og bagfra, styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

Figur 4.7.a

Tryk bagtil

Image

Image

Figur 4.7.b

Tryk fortil

Image

Image

Figur 4.7.c

Trykprøvning for bageste styrtbøjle

Image

Image

Figur 4.7.d

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 4.7.e

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 4.8

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra, når den forreste del ikke kan modstå den fulde trykkraft

Figur 4.8.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 4.8.b

Bageste styrtbøjle

Image

Image

Figur 4.9

Trykkraften påføres med en bjælke, hvis midterpunkt går gennem traktorens lodrette referenceplan (som også er referenceplan for sædet og rattet)

Tilfælde 1

:

Når det styrtsikre førerværn, sæde og rat er stift fastgjort til traktorens karrosseri.

Tilfælde 2

:

Når det styrtsikre førerværn er stift fastgjort til traktorens karrosseri, og sædet og rattet er placeret på en bund (ophængt eller ej), men de IKKE er forbundet til det styrtsikre førerværn.

I disse tilfælde indbefatter det lodrette referenceplan for sædet og rattet normalt også traktorens tyngdepunkt under gennemførelsen af hele belastningsserien.

Figur 4.10

Trykkraften påføres med en bjælke, hvis midterpunkt kun går gennem traktorens lodrette referenceplan.

Image

Der kan defineres et tilfælde 3 og 4, hvor det styrtsikre førerværn er fastgjort til en platform, som er stift fastgjort (tilfælde 3) eller ophængt (tilfælde 4) i forhold til traktorens chassis. Disse valg af samlinger eller sammenkoblinger forårsager forskellige bevægelser i førerhuset og frirummet samt det lodrette referenceplan.

Image

Tabel 4.2

Frirummets mål

Mål

mm

Bemærkninger

A1 A0

100

min.

B1 B0

100

min.

F1 F0

250

min.

F2 F0

250

min.

G1 G0

250

min.

G2 G0

250

min.

H1 H0

250

min.

H2 H0

250

min.

J1 J0

250

min.

J2 J0

250

min.

E1 E0

250

min.

E2 E0

250

min.

D0 E0

300

min.

J0 E0

300

min.

A1 A2

500

min.

B1 B2

500

min.

C1 C2

500

min.

D1 D2

500

min.

I1 I2

500

min.

F0 G0

afhængigt af traktoren

G0 G0

C0 D0

E0 F0

Figur 4.11

Frirum

Image

Tegnforklaring

1

Sædets indekspunkt

Anmærkning:

Målene fremgår af tabel 4.2 ovenfor.

Figur 4.12

Frirum

Figur 4.12.a

Set fra siden tværsnit i referenceplanet

Image

Figur 4.12.b

Set bagfra eller forfra

Image

Tegnforklaring

1— Sædets indekspunkt

2— Kraft

3— Lodret referenceplan

Figur 4.13

Frirum for traktorer med vendbart sæde og rat, styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

Figur 4.13.a

Styrtsikkert førerhus

Image

Figur 4.13.b

Bageste styrtbøjle

Image

Figur 4.14

Kraft/deformationskurve

Overbelastningsprøvning ikke nødvendig

Image

Anmærkninger:

1.

Fa bestemmes i forhold til 0,95 D'

2.

Overlastningsprøvning ikke nødvendig, fordi Fa ≤ 1,03 F′

Figur 4.15

Kraft/deformationskurve

Overbelastningsprøvning påkrævet

Image

Anmærkninger:

1.

Fa bestemmes i forhold til 0,95 D'

2.

Overlastningsprøvning nødvendig, fordi Fa > 1,03 F′

3.

Overbelastningsprøvning tilfredsstillende, fordi Fb > 0,97F' og Fb > 0,8F max.

Figur 4.16

Kraft/deformationskurve

Overbelastningsprøvning fortsættes

Image

Anmærkninger:

1.

Fa bestemmes i forhold til 0,95 D'

2.

Overlastningsprøvning nødvendig, fordi Fa > 1,03 F′

3.

Fb < 0,97 F' og derfor er yderligere overbelastning nødvendig

4.

Fb < 0,97 Fb og derfor er yderligere overbelastning nødvendig

5.

Fb < 0,97 Fc og derfor er yderligere overbelastning nødvendig

6.

Resultatet af overbelastningsprøvningen er tilfredsstillende, hvis Fe > 0,8 F max

7.

Manglende opfyldelse på hvert trin, når belastningen falder til under 0,8 F max.

Forklarende bemærkninger til bilag VIII

(1)

Medmindre andet er anført, er kravene og nummereringen i punkt B identiske med teksten og nummereringen i OECD-regulativet om officiel prøvning af førerværn til landbrugs- og skovbrugstraktorer (statisk prøvning), OECD Code 4, 2015-udgaven af juli 2014.

(2)

Brugerne mindes om, at sædets indekspunkt bestemmes i henhold til ISO 5353: 1995, og at det er et fast punkt i forhold til traktoren, der ikke forskydes, når sædet indstilles væk fra midterpositionen. Ved bestemmelse af frirummet skal sædet været placeres i den bageste og øverste stilling.

(3)

Blivende + elastisk deformation målt i det punkt, hvor det krævede energiniveau opnås.


(1)  Energikravet ved – 20 °C er 2,5 gange den værdi, der er fastsat for – 30 °C. Andre faktorer har indflydelse på slagenergistyrken, dvs. valseretning, flydespænding, kornorientering og svejsning. Der skal tages hensyn til disse faktorer ved udvælgelse og brug af stål.

(2)  Angiver foretrukne størrelse. Prøveemnestørrelsen må ikke være mindre end den største foretrukne størrelse, som materialet tillader.

BILAG IX

Krav vedrørende styrtsikkert førerværn (frontmonterede styrtsikre førerværn på smalsporede traktorer)

A.   GENERELLE BESTEMMELSER

1.

De EU-krav, der gælder for styrtsikre førerværn (frontmonterede styrtsikre førerværn på smalsporede traktorer), er fastsat i punkt B.

2.

Prøvning kan foretages efter den statiske eller den dynamiske prøvningsmetode, der er fastlagt i afsnit B1 og B2. De to fremgangsmåder anses for at være ækvivalente.

3.

Ud over de krav, der er fastsat i punkt 2, skal kravene til ydeevnen for sammenfoldelige styrtsikre førerværn, der er fastlagt i afsnit B3, være opfyldt.

4.

I afsnit B 4 beskrives computerprogrammet til bestemmelse af kontinuerlig eller afbrudt rulning, som skal anvendes ved virtuel prøvning.

B.   KRAV VEDRØRENDE STYRTSIKRE FØRERVÆRN (FRONTMONTEREDE STYRTSIKRE FØRERVÆRN PÅ SMALSPOREDE TRAKTORER)(1)

1.   Definitioner

1.1   [Ikke relevant]

1.2.   Styrtsikre førerværn (Roll-Over Protective Structure - ROPS)

Ved styrtsikkert førerværn (styrtsikkert førerhus eller styrtbøjle), herefter benævnt »førerværn«, forstås den opbygning på traktoren, hvis væsentlige formål er at afværge eller formindske faren for føreren, hvis traktoren vælter under normal brug.

Det styrtsikre førerværn er karakteriseret ved, at det skaber et frirum, der er stort nok til at beskytte føreren, når denne sidder enten inden for det af førerværnet afgrænsede rum eller inden for et rum, der afgrænses af en række rette linjer fra førerværnets yderkanter til enhver del af traktoren, som kan komme i berøring med et fladt underlag, og som er i stand til at bære traktoren i denne position, hvis traktoren ruller rundt.

1.3.   Sporvidde

1.3.1.   Indledende definition: hjulets midterplan

Hjulets midterplan befinder sig lige langt fra de to planer, der går gennem fælgenes ydersider.

1.3.2.   Definition af sporvidde

Det lodrette plan gennem hjulaksen skærer dets midterplan langs en ret linje, der på et punkt støder mod underlaget. Hvis A og B er de to punkter, der på denne måde er bestemt for hjulene på samme traktoraksel, er sporvidden afstanden mellem punkt A og B. Sporvidden kan således bestemmes for både for- og baghjul. Hvis der er tale om tvillingehjul, er sporvidden afstanden mellem to planer, der er hjulparrenes midterplan.

1.3.3.   Tillægsdefinition: traktorens midterplan

Man anvender yderpunkterne for punkt A og B på traktorens bagaksel, hvilket giver den størst mulige værdi for sporvidden. Det lodrette plan vinkelret på linjen AB i dennes midterpunkt er traktorens midterplan.

1.4.   Akselafstand

Afstanden mellem de lodrette planer, der går gennem de to AB-linjer som defineret ovenfor, det ene ved forhjulene og det andet ved baghjulene.

1.5.   Bestemmelse af sædets indekspunkt; sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.1.   Sædets indekspunkt (SIP)2)

Sædets indekspunkt bestemmes i henhold til ISO 5353:1995.

1.5.2.   Sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.2.1.

Hvis sædet kan indstilles, anbringes det i bageste og højeste position.

1.5.2.2.

Hvis ryglænets hældning er indstillelig, skal den indstilles til midterste position.

1.5.2.3.

Hvis sædet er udstyret med sædeophæng, skal dette blokeres midtvejs, medmindre dette er i modstrid med sædefabrikantens udtrykkelige anvisninger.

1.5.2.4.

Hvis sædets stilling kun kan reguleres i længderetningen og højden, skal længdeaksen gennem sædets indekspunkt være parallel med traktorens lodrette plan i længderetningen gennem rattets centrum, med en tilladt sideforskydning på 100 mm.

1.6.   Frirum

1.6.1.   Lodret referenceplan og referencelinje

Frirummet (figur 6.1) defineres ud fra et lodret referenceplan og en referencelinje:

1.6.1.1.

Referenceplanet er et lodret plan, som almindeligvis ligger i traktorens længderetning, og som går gennem sædets indekspunkt og rattets centrum. Normalt falder referenceplanet sammen med traktorens midterplan i længderetningen. Referenceplanet forudsættes at bevæge sig vandret med sædet og rattet under belastning, men at forblive vinkelret på traktoren og på førerværnets gulvplan.

1.6.1.2.

Referencelinjen er den linje indeholdt i referenceplanet, der passerer gennem et punkt beliggende 140 + ah bagved og 90 – av under sædets indekspunkt og det første punkt i ratkransen, som den skærer, når den bevæges fra lodret til vandret.

1.6.2.   Bestemmelse af frirummet for traktorer med ikke-vendbart sæde

Frirummet i traktorer med ikke-vendbart sæde defineres i punkt 1.6.2.1 til 1.6.2.11 nedenfor og er afgrænset af følgende planer, idet traktoren befinder sig på et plant underlag, og sædet er indstillet som angivet i punkt 1.5.2.1 til 1.5.2.43), og rattet, hvis det kan indstilles, er indstillet til midterpositionen for kørsel i siddende stilling:

1.6.2.1.

to lodrette planer 250 mm på hver side af referenceplanet op til en højde af 300 mm over det plan, der er defineret i punkt 1.6.2.8 nedenfor, og i længderetningen mindst 550 mm foran det lodrette plan vinkelret på det referenceplan, der passerer (210 – ah ) mm foran sædets indekspunkt

1.6.2.2.

to lodrette planer 200 mm på hver side af referenceplanet op til en højde af 300 mm over det plan, der er defineret i punkt 1.6.2.8 nedenfor, og i længderetningen fra den flade, der er defineret i punkt 1.6.2.11 nedenfor, til det lodrette plan vinkelret på det referenceplan, der passerer (210 – ah ) mm foran sædets indekspunkt

1.6.2.3.

et skråt plan vinkelret på referenceplanet, parallelt med og 400 mm over referencelinjen, som strækker sig bagud til det punkt hvor det skærer det lodrette plan, som er vinkelret på referenceplanet og går gennem et punkt (140 + ah ) mm bagved sædets indekspunkt

1.6.2.4.

et skråt plan, vinkelret på referenceplanet, som skærer det plan, der er defineret i punkt 1.6.2.3 ovenfor ved dettes bageste kant og hviler på overkanten af ryglænet

1.6.2.5.

et lodret plan, som er vinkelret på referenceplanet og passerer mindst 40 mm foran rattet og mindst 760 – ah foran sædets indekspunkt

1.6.2.6.

en cylinderflade, hvis akse er vinkelret på referenceplanet og har en radius på 150 mm og tangerer de planer, der er defineret i punkt 1.6.2.3 og 1.6.2.5 ovenfor

1.6.2.7.

to parallelle skråtstillede planer, som går gennem de øverste kanter af de planer, der er defineret i punkt 1.6.2.1 ovenfor, således at det skråtstillede plan i den side, på hvilken slaget rammer, ikke kommer nærmere end 100 mm ved referenceplanet over frirummet

1.6.2.8.

et horisontalt plan, der passerer gennem et punkt 90 – av under sædets indekspunkt

1.6.2.9.

to dele af det lodrette plan vinkelret på referenceplanet, som passerer 210 – ah foran sædets indekspunkt, idet begge disse to dele forbinder henholdsvis de bageste grænser for planerne defineret i punkt 1.6.2.1 ovenfor og de forreste grænser for planerne defineret i punkt 1.6.2.2 ovenfor

1.6.2.10.

to dele af det vandrette plan, som passerer 300 mm over det plan, der er defineret i punkt 1.6.2.8 ovenfor, idet begge disse to dele forbinder henholdsvis de øverste grænser for de lodrette planer defineret i punkt 1.6.2.2 ovenfor med de nederste grænser for de skråtstillede planer defineret i punkt 1.6.2.7 ovenfor

1.6.2.11.

en flade, om nødvendigt krum, hvis frembringer er vinkelret på referenceplanet og hviler på ryglænets bagside.

1.6.3.   Bestemmelse af frirummet i traktorer med vendbar førerplads

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) er frirummet indhyllingen af de to frirum, der er defineret ved rattets og sædets to forskellige positioner. For hver position af rattet og sædet skal frirummet defineres på grundlag af punkt 1.6.1 og 1.6.2 ovenfor ved førerens stilling i normal position og på grundlag af punkt 1.6.1 og 1.6.2 i bilag X ved førerens stilling i omvendt stilling (se tillæg 2, figur 6.2).

1.6.4.   Ekstrasæder

1.6.4.1.

Hvis der er tale om traktorer, hvori der kan monteres ekstrasæder, skal den indhylling, der omfatter sædets indekspunkter for alle de mulige konfigurationer, anvendes ved prøvningerne. Førerværnet må ikke komme ind i det større frirum, hvori der tages hensyn til disse forskellige sædeindekspunkter.

1.6.4.2.

Hvis en ny sædekonfiguration tilbydes efter udførelse af prøvningen, skal det bestemmes, om frirummet rundt om det nye SIP falder inden for den tidligere fastlagte indhylling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der udføres en ny prøvning.

1.6.4.3.

Et sæde til en person foruden føreren, hvorfra traktoren ikke kan styres, regnes ikke for et ekstrasæde. SIP skal ikke bestemmes, eftersom frirummet defineres i forhold til førersædet.

1.7.   Masse

1.7.1.   Uden ballast/Masse i ulastet stand

Traktorens masse uden ekstraudstyr, men med kølevæske, smøremidler, brændstof, værktøj og førerværn. Massen af ekstravægt for- eller bagtil, væskefyldning af dækkene, ophængte redskaber eller udstyr og andre særlige komponenter medregnes ikke.

1.7.2.   Største tilladte totalmasse

Den for traktoren maksimale masse angivet af fabrikanten som teknisk tilladt og angivet på køretøjets identifikationsplade og/eller i instruktionsbogen.

1.7.3.   Referencemasse

Den masse, fabrikanten har valgt, og som bruges i formlen til beregning af pendulklodsens faldhøjde og den påførte energi og de belastningskræfter, der skal anvendes i prøvningerne. Må ikke være mindre end massen uden ballast og skal være tilstrækkelig til at sikre, at masseforholdet ikke overstiger 1,75 (se punkt 1.7.4 og 2.1.3).

1.7.4.   Masseforhold

Forholdet Formulamå ikke være større end 1,75.

1.8.   Måletolerancer

Lineære dimensioner:

 

± 3 mm

undtagen for:

- dækkenes deformation:

± 1 mm

 

- førerværnets deformation under vandret belastning:

± 1 mm

 

- pendulklodsens faldhøjde:

± 1 mm

Masser:

 

± 0,2 % (af følerens fulde skala)

Kræfter:

 

± 0,1 % (af den fulde skala)

Vinkler:

 

± 0,1°

1.9.   Symboler

ah

(mm)

Halvdelen af den vandrette indstilling af sædet

av

(mm)

Halvdelen af den lodrette indstilling af sædet

B

(mm)

Traktorens mindste totalbredde

Bb

(mm)

Førerværnets største ydre bredde

D

(mm)

Førerværnets deformation på det sted, hvor slaget rammer (dynamisk prøvning) eller på det sted og i den retning, belastningen påføres (statisk prøvning)

D'

(mm)

Førerværnets deformation ved den krævede beregnede energitilførsel

Ea

(J)

Deformationsenergi absorberet på det sted, hvor belastningen er fjernet Areal inden for F-D-kurven

Ei

(J)

Absorberet deformationsenergi. Område i F-D-kurven

E'i

(J)

Deformationsenergi absorberet efter supplerende belastning som følge af brud eller revner

E''i

(J)

Deformationsenergi absorberet ved overbelastningsprøvning i det tilfælde, hvor belastningen er blevet fjernet inden påbegyndelsen af denne overbelastningsprøve. Areal under F-D-kurven

Eil

(J)

Den påførte energi, der skal absorberes under belastning i længderetningen

Eis

(J)

Den påførte energi, der skal absorberes under belastning fra siden

F

(N)

Statisk belastningskraft

F'

(N)

Belastningskraft for den krævede beregnede energitilførsel, svarende til E'i

F-D

 

Diagram kraft/deformation

Fi

(N)

Kraft påført hårdt punkt bagtil

Fmax

(N)

Maksimal statisk belastningskraft, når belastningen påføres, undtagen overbelastning.

Fv

(N)

Lodret trykkraft.

H

(mm)

Faldhøjde for pendulklodsen (dynamisk prøvning).

H’

(mm)

Faldhøjde for pendulklodsen ved supplerende prøvning (dynamisk prøvning)

I

(kg.m2)

Traktorens referenceinertimoment omkring baghjulenes midterlinje, uanset disse baghjuls masse

L

(mm)

Traktorens referenceakselafstand

M

(kg)

Traktorens referencemasse under styrkeprøvningerne.

2.   Anvendelsesområde

2.1.

Dette bilag finder anvendelse på traktorer med følgende karakteristika:

2.1.1.

frihøjde højst 600 mm målt på det laveste punkt under for- og bagakslerne, differentiale medregnet

2.1.2.

fast eller indstillelig mindste sporvidde for den aksel, hvorpå de bredeste dæk er monteret, mindre end 1 150 mm. Den aksel, hvorpå de bredeste dæk er monteret, formodes højst at være indstillet til en sporvidde på 1 150 mm. Den anden aksels sporvidde bør kunne indstilles, så bredden ved yderkanten af de smalleste dæk ikke er større end bredden ved yderkanten af dækkene til den anden aksel. Hvis de to aksler er udstyret med fælge og dæk af samme størrelse, skal den faste eller indstillelige sporvidde af de to aksler være mindre end 1 150 mm

2.1.3.

masse på over 400 kg, men under 3 500 kg, svarende til traktorens egenvægt, herunder førerværn og traktoren forsynet med de største dæk, som fabrikanten anbefaler. Den maksimale tilladte masse må ikke overstige 5 250 kg, og masseforholdet (største tilladte masse/referencemasse) må ikke være højere end 1,75

2.1.4.

udstyret med styrtsikre førerværn af typen med to opstalter, kun monteret foran sædets indekspunkt og kendetegnet ved reduceret frirum, eftersom traktoren er af en mindre model, hvilket under ingen omstændigheder gør det tilrådeligt at hindre adgangen til førerpladsen, men værd at bevare disse strukturer (sammenklappelige eller ikke) i betragtning af, hvor lette de ubestrideligt er at bruge.

2.2.

Der kan forekomme traktortyper, f.eks. specielle skovbrugsmaskiner, såsom lastetraktorer og stammelunnere, som dette bilag ikke finder anvendelse på.

B1.   METODE TIL STATISK PRØVNING

3.   Regler og anvisninger

3.1.   Indledende forskrifter for styrkeprøvning

3.1.1.   Udførelse af to indledende prøvninger

Førerværnet må kun udsættes for styrkeprøvningen, hvis både sidestabilitetsprøvningen og den ikke-kontinuerlige rulningsprøvning er gennemført på tilfredsstillende vis (se rutediagram i fig. 6.3).

3.1.2.   Klargørelse til de indledende prøvninger

3.1.2.1.   Traktoren skal være udstyret med førerværnet i dettes sikkerhedsstilling.

3.1.2.2.   Traktoren skal være forsynet med dæk af den størst tilladelige diameter angivet af fabrikanten og den mindste dæksbredde, som kan anvendes ved denne diameter. Dækkene må ikke have flydende ballast og skal oppumpes til det tryk, som er angivet for markarbejde.

3.1.2.3.   Baghjulene indstilles til mindste sporvidde; forhjulene indstilles så præcist som muligt til samme sporvidde. Hvis der er to muligheder for indstilling af sporvidden, der afviger lige meget fra baghjulenes mindste sporvidde, skal den største af disse to sporvidder anvendes for forhjulene.

3.1.2.4.   Traktoren skal være påfyldt alle driftsmidler, eller disse skal være erstattet med en tilsvarende masse anbragt i tilsvarende position.

3.1.2.5.   Alle fastgørelsesdele, der anvendes i seriefremstillingen, skal fastgøres på traktoren i den normale position.

3.1.3.   Sidestabilitetsprøvning

3.1.3.1.   Traktoren, der er klargjort som angivet ovenfor, anbringes på et vandret plan, således at traktorens foraksels omdrejningspunkt — eller for en leddelt traktor omdrejningspunktet mellem de to aksler — kan bevæge sig frit.

3.1.3.2.   Ved hjælp af donkraft eller talje vippes den del af traktoren, som er stift forbundet til den aksel, som optager mere end 50 % af traktorens vægt, idet hældningsvinklen måles løbende. Denne vinkel skal mindst være 38 ° i det øjeblik, traktoren er i ustabil ligevægt på de to hjul, der er i berøring med jorden. Prøvningen gennemføres én gang med rattet blokeret ved fuldt udsving til højre og én gang ved fuldt udsving til venstre.

3.1.4.   Ikke-kontinuerlig rulningsprøvning

3.1.4.1.   Generelle bemærkninger

Denne prøvning har til formål at bestemme, om et førerværn effektivt er i stand til at forhindre traktoren i at foretage flere rulninger efter væltning til siden på en gradient på 1:1,5 (fig. 6.4).

Påvisning af ikke-kontinuerlig rulning foretages ved anvendelse af en af de to prøvningsmetoder, som er beskrevet i punkt 3.1.4.2 og 3.1.4.3.

3.1.4.2.   Praktisk påvisning af ikke-kontinuerlig rulningskarakteristik ved hjælp af rulningsprøve

3.1.4.2.1

Rulningsprøvningen gennemføres på en mindst 4 m lang prøverampe (se fig. 6.4). Denne rampes overfladelag består af et 18 cm lag af et materiale, som har et penetrationsindeks (konus) målt i henhold til standarderne ASAE S313.3 FEB1999 og ASAE EP542 FEB1999 på:

Formula

eller

Formula

3.1.4.2.2.

Traktoren (klargjort i henhold til punkt 3.1.2) vippes sideværts med en begyndelseshastighed på nul. Ved prøvningen placeres traktoren på rampens top, således at de hjul, som befinder sig på rampesiden, hviler på rampen, og således at traktorens midterplan er parallel med niveaulinjerne. Efter at traktoren har ramt prøvningsrampens overflade, kan den påbegynde ny rulning omkring førerværnets øvre hjørne, men rulningen må ikke fuldføres. Traktoren skal falde tilbage på den side, som ramte prøvningsrampen første gang.

3.1.4.3.   Påvisning af ikke-kontinuerlig rulningskarakteristik ved beregning

3.1.4.3.1

Med henblik på påvisning af ikke-kontinuerlig rulningskarakteristik ved beregning, skal følgende af traktorens egenskaber fastlægges (se fig. 6.5):

B0

(m)

Baghjulenes dæksbredde

B6

(m)

Førerværnets bredde mellem højre og venstre slagpunkt

B7

(m)

Motorhjelmens bredde

D0

(rad)

Udslagsvinkel for foraksel fra nul-position til fuldt udslag

D2

(m)

Højden af de forreste dæk ved fuld akselbelastning

D3

(m)

Højden af de bageste dæk ved fuld akselbelastning

H0

(m)

Højden af forakslens omdrejningspunkt

H1

(m)

Tyngdepunktets højde

H6

(m)

Slagpunktets højde

H7

(m)

Motorhjelmens højde

L2

(m)

Vandret afstand mellem tyngdepunktet og forakslen

L3

(m)

Vandret afstand mellem tyngdepunktet og bagakslen

L6

(m)

Vandret afstand fra tyngdepunktet til førerværnets hjørne fortil (dette tal er negativt, når dette punkt befinder sig foran tyngdepunktet)

L7

(m)

Vandret afstand mellem tyngdepunktet og motorhjelmens forreste hjørne

Mc

(kg)

Traktorens masse som brugt til beregninger

Q

(kgm2)

Massens inertimoment målt om den længdeakse, der går igennem tyngdepunktet

S

(m)

Sporvidde for bagakslen

Summen af sporvidden (S) og bredden af dækkene (B0) skal være større end bredden B6 af førerværnet.

3.1.4.3.2.

Beregningerne kan foretages på basis af følgende forenklede hypoteser:

3.1.4.3.2.1.

den stationære traktor vælter på en rampe med en hældning på 1:1,5 med en fri foraksel, når tyngdepunktet befinder sig lodret over rulningsaksen

3.1.4.3.2.2.

rulningsaksen er parallel med traktorens længdeakse og passerer gennem centrum for de nederste for- og baghjuls kontaktflader med prøvningsrampen

3.1.4.3.2.3.

traktoren glider ikke på prøvningsrampen

3.1.4.3.2.4.

stødet på prøvningsrampen er delvis elastisk med en elasticitetskoefficient på:

Formula

3.1.4.3.2.5.

penetrationsdybden i prøvningsrampen og deformationen af førerværnet giver tilsammen:

Formula

3.1.4.3.2.6.

ingen andre dele af traktoren trænger ind i prøvningsrampen.

3.1.4.3.3.

Computerprogrammet (BASIC4)) til bestemmelse af, om en sideværts væltende smalsporet traktor med frontmonteret førerværn fortsætter med at rulle rundt eller standser rulningen, findes i afsnit B4 med eksemplerne 6.1 til 6.11.

3.1.5.   Målemetoder

3.1.5.1.   Vandrette afstande mellem tyngdepunktet og bagakslen (L3) eller forakslen (L2)

Afstanden mellem bag- og foraksel på begge sider af traktoren skal måles for at kontrollere, at der ikke er nogen drejningsvinkel.

Afstandene mellem tyngdepunktet og bagakslen (L3) eller forakslen (L2) skal beregnes ud fra traktorens massefordeling mellem bag- og forhjulene.

3.1.5.2.   Bagdækkenes højde (D3) og fordækkenes højde (D2)

Afstanden fra dækkets højeste punkt til jordplanet skal måles (figur 6.5), og der skal anvendes samme metode til for- og bagdæk.

3.1.5.3.   Vandret afstand fra tyngdepunktet til forreste skæringspunkt med førerværnet (L6).

Afstanden mellem tyngdepunkt og det forreste skæringspunkt med førerværnet skal måles (figur 6.6.a, 6.6.b og 6.6.c). Hvis førerværnet er placeret foran tyngdepunktets plan, skal den målte værdi være forsynet med et minustegn (– L6).

3.1.5.4.   Førerværnets bredde (B6)

Afstanden mellem det højre og venstre slagpunkt på førerværnets to lodrette stolper skal måles.

Slagpunktet defineres af det plan tangentielt med førerværnet, som passerer gennem den linje, der forbinder de øverste udvendige punkter for for- og bagdæk (figur 6.7).

3.1.5.5.   Førerværnets højde (H6)

Den lodrette afstand fra førerværnets slagpunkt til jordplanet måles.

3.1.5.6.   Motorhjelmens højde (H7)

Den lodrette afstand fra motorhjelmens slagpunkt til jordplanet måles.

Slagpunktet defineres af det plan tangentielt med motorhjelmen og førerværnet, som passerer gennem de øverste udvendige punkter på fordækket (fig. 6.7). Målingen skal foretages på begge sider af motorhjelmen.

3.1.5.7.   Motorhjelmens højde (B7)

Afstanden mellem motorhjelmens to slagpunkter, som defineret ovenfor, måles.

3.1.5.8.   Vandret afstand mellem tyngdepunktet og motorhjelmens forreste hjørne (L7)

Afstanden fra motorhjelmens slagpunkt, som defineret ovenfor, til tyngdepunktet måles.

3.1.5.9.   Højden af forakslens omdrejningspunkt (H0)

Den lodrette afstand mellem midten af forakslens omdrejningspunkt og midten af fordækkenes aksel (H01) skal indgå i fabrikantens tekniske rapport og skal kontrolleres.

Den lodrette afstand fra midten af fordækkenes aksel til jordplanet (H02) måles (figur 6.8).

Højden af forakslens omdrejningspunkt (H0) er summen af de to ovennævnte værdier.

3.1.5.10.   Sporvidde for bagakslen (S)

Bagakslens mindste sporvidde med dæk af største størrelse, som specificeret af fabrikanten, måles (fig. 6.9).

3.1.5.11.   Baghjulenes dæksbredde (B0)

Afstanden mellem det udvendige og det indvendige lodrette plan for et bagdæk på dets øverste del måles (fig. 6.9).

3.1.5.12.   Udslagsvinkel for foraksel (D0)

Den største vinkel defineret af udsvingningen af forakslen fra vandret position til maksimal deflektion skal måles på begge sider af akslen, idet der tages hensyn til evt. stempelstøddæmper. Den største målte vinkel anvendes.

3.1.5.13.   Traktorens masse

Traktorens masse bestemmes i henhold til betingelserne i punkt 1.7.1.

3.2.   Forskrifter for prøvning af førerværns styrke og styrken af deres fastgørelse på traktoren

3.2.1.   Generelle krav

3.2.1.1.   Prøvningens formål

Prøvningen har til formål — med brug af særlige prøvningsapparater — at simulere de belastninger, som påføres førerværnet, når traktoren vælter. Disse prøvninger gør det muligt at bestemme styrken af førerværnet og af de beslag, ved hvilke det er fastgjort til traktoren, og af enhver del af traktoren, som overfører prøvningsbelastningen.

3.2.1.2.   Prøvningsmetoder

Prøvning kan foretages efter den dynamiske eller den statiske metode (se bilag A). De to fremgangsmåder anses for at være ækvivalente.

3.2.1.3.   Generelle regler for klargøring til prøvninger

3.2.1.3.1.

Førerværnet skal være i overensstemmelse med specifikationerne for serieproduktionen. Det skal være fastgjort i overensstemmelse med den af fabrikanten anbefalede metode på en af de traktorer, hvortil det er konstrueret.

Anmærkning:

En komplet traktor er ikke nødvendig til styrkeprøvningen ved den statiske metode; dog skal traktorens førerværn og de dele, hvorpå det er fastgjort, udgøre en helhed, der i det følgende benævnes »montagen«.

3.2.1.3.2.

Under såvel den statiske som den dynamiske prøvning skal traktoren (eller montagen) være forsynet med alle dele fra serieproduktionen, som kan have indflydelse på styrken af førerværnet, eller som kan være nødvendige for styrkeprøvningen.

Komponenter, som kan forårsage fare i frirummet, skal også være monteret på traktoren (eller montagen), for at de kan undersøges for at konstatere, om acceptkriterierne i punkt 3.2.3 er opfyldt.

Alle traktorens og førerværnets dele, herunder førerværn mod vejrlig, skal indleveres eller angives på tegninger.

3.2.1.3.3.

Under styrkeprøvningerne fjernes alle aftagelige paneler og løse ikke-konstruktionsdele, således at de ikke forøger førerværnets styrke.

3.2.1.3.4.

Sporvidden indstilles, således at førerværnet så vidt muligt ikke støttes af dækkene under styrkeprøvningerne. Hvis prøvningen foretages efter den statiske fremgangsmåde, kan hjulene fjernes.

3.2.2.   Prøvninger

3.2.2.1.   Prøvningernes rækkefølge efter den statiske metode

Prøvningerne skal, uden at dette berører de supplerende prøvninger i henhold til punkt 3.3.1.6 og 3.3.1.7 udføres i følgende rækkefølge:

1)

belastningsprøvning bagtil

(se 3.3.1.1)

2)

trykprøvning bagtil

(se 3.3.1.4)

3)

belastningsprøvning fortil

(se 3.3.1.2)

4)

belastningsprøvning fra siden

(se 3.3.1.3)

5)

trykprøvning fortil

(se 3.3.1.5).

3.2.2.2.   Generelle krav

3.2.2.2.1.

Hvis en del eller flere dele af det udstyr, der bruges til at fastholde traktoren, forrykkes eller går itu under prøvningen, skal denne startes forfra.

3.2.2.2 2

Der må ikke foretages reparationer eller justeringer af traktor eller førerværn under prøvningerne.

3.2.2.2.3.

Under prøvningerne skal traktorens gearkasse være i neutral position og traktoren være ubremset.

3.2.2.2.4.

Er traktoren udstyret med et ophængssystem mellem karosseri og hjul, skal dette system blokeres under prøvningen.

3.2.2.2.5.

Den side, der vælges til den første belastningsprøvning bagtil, skal være den, som prøvningsmyndighederne mener vil give de belastninger, der er mest ufordelagtige for førerværnet. Belastning eller slag fra siden eller bagtil skal påføres fra begge sider af førerværnets midterplan i længderetningen. Belastningen fortil skal påføres på samme side af førerværnets midterplan i længderetningen som belastningen fra siden.

3.2.3.   Acceptkriterier

3.2.3.1.   Et førerværn anses for at have opfyldt styrkekravene, hvis det opfylder følgende krav:

3.2.3.1.1.

Efter hver delprøvning må der ikke fremkomme brud eller revner som beskrevet i punkt 3.3.1.2.1.

3.2.3.1.2.

Hvis der under en af prøvningerne opstår brud eller revner, skal der straks efter den prøvning, der medførte brud eller revner, udføres en ekstra prøvning i henhold til punkt 3.3.1.7.

3.2.3.1.3.

Under prøvningerne, bortset fra overbelastningsprøvningen, må ingen del af førerværnet komme ind i frirummet som defineret i 1.6.

3.2.3.1.4.

Under prøvningerne, bortset fra overbelastningsprøvningen, skal alle dele af frirummet være sikret af førerværnet i overensstemmelse med 3.3.2.2.

3.2.3.1.5.

Under prøvningerne må førerværnet ikke påvirke sædets konstruktion.

3.2.3.1.6.

Den elastiske deformation, målt i overensstemmelse med 3.3.2.4, skal være mindre end 250 mm.

3.2.3.2.   Der må ikke være noget udstyr, som frembyder nogen fare for føreren. Der må ikke være udspringende dele eller tilbehør, som vil kunne såre føreren, hvis traktoren vælter, eller dele eller tilbehør, som vil kunne fastklemme ham — for eksempel om benet eller foden — som følge af førerværnets deformationer.

3.2.4.   [Ikke relevant]

3.2.5.   Apparatur og udstyr

3.2.5.1.   Statisk prøvningsapparatur

3.2.5.1.1.

Med dette statiske prøvningsapparatur skal førerværnet kunne udsættes for tryk eller belastninger.

3.2.5.1.2.

Der skal træffes sådanne forholdsregler, at belastningen kan fordeles jævnt, vinkelret på belastningsretningen og langs en bom på mindst 250 mm og højst 700 mm og med præcise multipla på 50 mm mellem disse længder. Den stive bjælke skal have en lodret anlægsflade med en højde på 150 mm. Bjælkekanterne, der berører førerværnet, skal være krumme med en radius på maksimalt 50 mm.

3.2.5.1.3.

Bommens anlægsflade skal kunne indstille sig til enhver vinkel på belastningsretningen, således at den kan følge vinkeldrejningerne i førerværnets bærende overflade, når førerværnet deformeres.

3.2.5.1.4.

Kraftens retning (afvigelse fra vandret og lodret):

ved prøvningens begyndelse ved nulbelastning: ± 2°

under prøvningen, under belastning: 10° over og 20° under vandret. Disse afvigelser skal mindskes mest muligt.

3.2.5.1.5.

Deformationen skal være tilstrækkeligt lav (under 5 mm/s), til at belastningen hele tiden kan anses for at være »statisk«.

3.2.5.2.   Apparatur til måling af energi absorberet af førerværnet

3.2.5.2.1.

Kurven for deformationens afhængighed af kraften afsættes for at bestemme, hvor meget energi der absorberes af førerværnet. Det er ikke nødvendigt at måle kraften og deformationen på det sted, hvor førerværnet udsættes for belastningen; kraften og deformationen skal imidlertid måles samtidigt og colineært.

3.2.5.2.2.

Begyndelsespunktet for deformationsmålingen vælges således, at kun den energi, der absorberes af førerværnet og/eller ved deformation af visse af traktorens dele, tages i betragtning. Der tages ikke hensyn til den energi, der absorberes ved forankringens deformation og/eller glidning.

3.2.5.3.   Forankring af traktoren til underlaget

3.2.5.3.1.

Forankringsskinnerne, der skal have fornøden indbyrdes afstand og dække et tilstrækkeligt stort område til, at traktoren kan forankres i alle de tilfælde, der er vist, skal være solidt fastgjort til et fast underlag nær ved prøvningsapparaturet.

3.2.5.3.2.

Traktoren forankres til skinnerne ved hjælp af dertil egnede midler (plader, kiler, ståltove, donkrafte osv.), således at den ikke kan bevæge sig under prøvningen. Dette krav kontrolleres under prøvningen ved hjælp af det sædvanlige udstyr til længdemåling.

Hvis traktoren flytter sig, gentages hele prøvningen, medmindre det system til måling af deformationerne, der benyttes ved afsætningen af kurven for deformationens afhængighed af kraften, er forbundet med traktoren.

3.2.5.4.   Trykapparatur

Et apparatur, som vist i figur 6.10, skal kunne udøve et lodret nedadrettet tryk på førerværnet ved hjælp af en stiv bjælke, som er ca. 250 mm bred, og som er forbundet til kraftkilden gennem kardanled. Traktorens aksler skal klodses op på passende måde, således at dækkene ikke bærer belastningen.

3.2.5.5.   Andet måleudstyr

Følgende måleanordninger er også nødvendige:

3.2.5.5.1.

en anordning til måling af den elastiske deformation (forskellen mellem den største øjeblikkelige deformation og den blivende deformation, se figur 6.11)

3.2.5.5.2.

en anordning til at kontrollere, at førerværnet ikke er trængt ind i frirummet, og at frirummet hele tiden under prøvningen har været beskyttet af førerværnet (se punkt 3.3.2.2).

3.3.   Metode til statisk prøvning

3.3.1.   Belastningsprøvninger og trykprøvninger

3.3.1.1.   Belastning bagtil

3.3.1.1.1.

Belastningen påføres vandret i et lodret plan parallelt med traktorens midterplan.

Belastningspunktet skal være den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved et stejlingsuheld, og er normalt den øverste kant. Det lodrette plan for belastningen skal være beliggende i en afstand af 1/6 af førerværnets bredde foroven inden for et lodret plan, som er parallelt med traktorens midterplan, og som går gennem førerværnets yderste øvre punkt.

Hvis førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at belastningsprøvningen kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.3.1.1.2.

Montagen forankres til underlaget som beskrevet i punkt 3.2.6.3.

3.3.1.1.3

Den energi, der optages af førerværnet under prøvningen, skal mindst være:

Formula

3.3.1.1.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) anvendes samme formel.

3.3.1.2.   Belastning fortil

3.3.1.2.1.

Belastningen påføres vandret i et lodret plan i en afstand af 1/6 af førerværnets bredde foroven inden for et vandret plan, som er parallelt med traktorens midterplan, og som går gennem førerværnets yderste øvre punkt.

Belastningspunktet skal være den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, såfremt traktoren vælter sidelæns under fremadgående kørsel, og er normalt den øverste kant.

Hvis førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at belastningsprøvningen kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.3.1.2.2.

Montagen forankres til underlaget som beskrevet i punkt 3.2.5.3.

3.3.1.2.3.

Den energi, der optages af førerværnet under prøvningen, skal mindst være:

Formula

3.3.1.2.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal energien være den største af enten den ovennævnte formel eller den valgte af følgende formler:

Formula

eller

Formula

3.3.1.3.   Sideværts belastning

3.3.1.3.1.

Sidebelastningen påføres vandret i et lodret plan parallelt med traktorens midterplan. Belastningspunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, hvis traktoren vælter, og er normalt den øverste kant.

3.3.1.3.2.

Montagen forankres til underlaget som beskrevet i punkt 3.2.5.3.

3.3.1.3.3.

Den energi, der optages af førerværnet under prøvningen, skal mindst være:

Formula

3.3.1.3.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal energien være den største af enten den ovennævnte formel eller følgende formel:

Formula

3.3.1.4.   Trykprøvning bagtil

Bjælken skal være anbragt tværs over den bageste, øverste del af førerværnet; resultanten af belastningskræfterne skal befinde sig i traktorens midterplan. Der påføres en kraft Fv, hvor:

Formula

Kraften Fv skal opretholdes i fem sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

Når bagenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft, skal kraften vedvare, indtil taget er deformt, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens bagende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den er væltet.

Kraften fjernes så, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Herefter påføres trykkraften Fv igen.

3.3.1.5.   Trykprøvning fortil

Bjælken skal være anbragt på tværs af den forreste, øverste del af førerværnet; resultanten af belastningskræfterne skal befinde sig i traktorens midterplan. Der påføres en kraft Fv, hvor:

Formula

Kraften Fv skal opretholdes i fem sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

Når forenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft, skal kraften vedvare, indtil taget er deformt, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens forende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den er væltet.

Kraften fjernes så, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Herefter påføres trykkraften Fv igen.

3.3.1.6.   Supplerende overbelastningsprøvning (figur 6.14 - 6.16)

En overbelastningsprøvning skal udføres, hvis kraften aftager med mere end 3 % i løbet af de sidste 5 % af den deformation, der opnås ved førerværnets absorption af den påkrævede energi (se figur 6.15).

Overbelastningsprøvningen gennemføres ved at fortsætte den vandrette belastning i spring på 5 % af den fra starten påkrævede energi indtil maksimalt 20 % mere end den påkrævede energi (se figur 6.16).

Overbelastningsprøvningen er tilfredsstillende, hvis kraften efter påførsel af yderligere 5 %, 10 % eller 15 % energi aftager medmindre end 3 % for hvert spring på 5 %, og såfremt kraften forbliver højere end 0,8 Fmax.

Overbelastningsprøvningen er tilfredsstillende, hvis kraften er højere end 0,8 Fmax, efter at førerværnet har absorberet 20 % af den yderligere påførte energi.

Yderligere brud eller revner og/eller indtrængen i eller manglende beskyttelse af frirummet på grund af en elastisk deformation er tilladt under overbelastningsprøvningen. Efter ophør af belastningen må førerværnet dog ikke trænge ind i frirummet, og dette skal være fuldstændigt beskyttet.

3.3.1.7.   Supplerende trykprøvninger

Hvis der under en trykprøvning opstår brud eller revner, der ikke kan betragtes som uvæsentlige, skal der udføres en ny trykprøvning, men med en kraft på 1,2 Fv, umiddelbart efter den prøve, der forårsagede bruddene eller revnerne.

3.3.2.   Målinger

3.3.2.1.   Brud og revner

Efter hver prøvning undersøges alle konstruktionsdele, samlinger og fastgørelsessystemer visuelt for at påvise brud og revner. Der ses bort fra små revner i dele, som er uden styrkemæssig betydning.

3.3.2.2.   Indtrængning i frirummet

Under hver prøvning undersøges førerværnet for at se, om nogen del af dette er trængt ind i frirummet som defineret i punkt 1.6 ovenfor.

Frirummet må heller ikke gå uden for førerværnets beskyttelse. Dette betragtes som værende tilfældet, hvis nogen del af det ville være kommet i kontakt med et plant underlag, hvis traktoren var væltet imod den retning, hvorfra prøvningsbelastningen påføres. Ved vurdering heraf forudsættes dimensionerne på dækkene på for- og bagakslerne samt sporvidde at være den mindste standardmontering som angivet af fabrikanten.

3.3.2.3.   Prøvninger af hårde punkter bagtil

Hvis traktoren er udstyret med en stiv struktur, en skærm eller ethvert andet hårdt punkt, der er anbragt bag ved førersædet, betragtes dette element som et støttepunkt i tilfælde af stejling eller væltning. Dette hårde punkt bag ved førersædet skal, uden at gå i stykker eller komme ind i frirummet, være i stand til at modstå en nedadrettet kraft Fi, hvor:

Formula

påført vinkelret på rammens overside i traktorens midterplan. Den indledende kraftpåføringsvinkel skal være 40° beregnet fra en linje parallel med underlaget som vist i figur 6.12. Denne stive strukturs mindstebredde skal være 500 mm (se figur 6.13).

Strukturen skal endvidere være tilstrækkeligt stiv og solidt fastgjort til den bageste del af traktoren.

3.3.2.4.   Elastisk deformation ved belastningsprøvning fra siden

Den elastiske deformation måles (810 + av ) mm over sædets indekspunkt i det lodrette plan, hvor belastningen påføres. Til denne måling kan enhver anordning i lighed med den, som er vist i figur 6.11, anvendes.

3.3.2.5.   Blivende deformation

Efter den sidste trykprøvning noteres den blivende deformation af førerværnet. Med dette for øje noteres stillingen af førerværnets hovedkomponenter i forhold til sædets indekspunkt før prøvningens begyndelse.

3.4.   Udvidelse til andre traktormodeller

3.4.1.   [Ikke relevant]

3.4.2.   Teknisk udvidelse

Hvis der foretages tekniske ændringer af traktoren, førerværnet eller dettes fastgørelsesmåde på traktoren, kan den prøvestation, som har udført den oprindelige prøvning, udstede en »teknisk udvidelsesrapport«, hvis traktoren og førerværnet bestod de indledende prøvninger af sidestabilitet og ikke-kontinuerlig rulning som defineret i punkt 3.1.3 og 3.1.4, og hvis de hårde punkter bagtil, som beskrevet i punkt 3.3.2.3., efter montering er blevet prøvet i overensstemmelse med metoden i dette punkt (bortset fra 3.4.2.2.4) i følgende tilfælde:

3.4.2.1.   Udvidelse af konstruktionsprøvninger til andre traktormodeller

Det er ikke nødvendigt at udføre slagprøvning eller belastnings- og trykprøvning på alle traktormodeller, hvis førerværnet og traktoren opfylder de betingelser, der er omhandlet nedenfor i punkt 3.4.2.1.1.-3.4.2.1.5.

3.4.2.1.1.

Konstruktionen (inklusive hårde punkter bagtil) skal være identisk med den prøvede konstruktion.

3.4.2.1.2.

Den påkrævede energi må ikke overstige den energi, der blev beregnet for den oprindelige prøvning, med mere end 5 %.

3.4.2.1.3.

Fastgørelsesmåden og de dele af traktoren, til hvilke førerværnet fastgøres, skal være identiske.

3.4.2.1.4.

Alle dele, som f.eks. skærme og motorhjelm, der afstiver førerværnet, skal være identiske.

3.4.2.1.5.

Sædets placering i førerværnet og dets kritiske dimensioner og førerværnets relative placering på traktoren skal være således, at frirummet under hele prøvningen ville have været beskyttet inden for den deformerede konstruktion (dette kontrolleres ved at anvende samme reference for frirum som i den oprindelige prøvningsrapport, henholdsvis sædets referencepunkt (SRP) og sædets indekspunkt (SIP)).

3.4.2.2.   Udvidelse af resultaterne af konstruktionsprøvninger til andre modeller af førerværn

Denne fremgangsmåde skal følges, når bestemmelserne i punkt 3.4.2.1 ikke er opfyldt, men må ikke anvendes, når metoden til fastgørelse af førerværnet til traktoren ikke følger samme princip (f.eks. en ophængsanordning i stedet for gummiunderstøtninger):

3.4.2.2.1.

Ændringer, der ikke har nogen indflydelse på resultaterne af den indledende prøvning (f.eks. påsvejsning af en montageplade på ekstraudstyr i en ikke-kritisk position i førerværnet), tilføjelse af sæder med forskellig SIP-placering i førerværnet (dog skal det kontrolleres, at den/de nye frirum forbliver beskyttet inden for den deformerede konstruktion under hele prøvningen).

3.4.2.2.2.

Ændringer, der måske har indflydelse på resultatet af den oprindelige prøvning, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved, om førerværnet bør godkendes (f.eks. ændring af en konstruktionsdel eller ændring af den metode, der anvendes til fastgørelse af førerværnet på traktoren). Der kan udføres en valideringsprøvning, og prøvningsresultaterne skal indgå i udvidelsesrapporten.

Følgende grænser for denne type udvidelser er fastsat:

3.4.2.2.2.1.

Højst 5 udvidelser kan godkendes uden en valideringsprøvning.

3.4.2.2.2.2.

Resultaterne af valideringsprøvningen godkendes for udvidelse, hvis alle acceptkriterierne i dette bilag er opfyldt, og:

hvis den deformation, der måles efter hver slagprøvning, ikke afviger med mere end ± 7 % (ved dynamisk prøvning) fra den deformation, der blev målt efter hver slagprøvning i den oprindelige prøvningsrapport

hvis den målte kraft, når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % fra den kraft, der blev målt, da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning, og den deformation, der måles4), når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % (ved statisk prøvning) fra den deformation, der blev målt, da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning.

3.4.2.2.2.3.

Der kan indgå mere end én ændring af et førerværn i en enkelt udvidelsesrapport, hvis disse udgør forskellige valgmuligheder for det samme førerværn, men der kan kun accepteres én valideringsprøvning i en enkel udvidelsesrapport. De valgmuligheder, der ikke prøves, skal beskrives i et særligt afsnit af udvidelsesrapporten.

3.4.2.2.3.

Forøgelse af den referencemasse, der er angivet af en fabrikant for et førerværn, der allerede er blevet prøvet. Hvis fabrikanten ønsker at beholde det samme godkendelsesnummer, er det muligt at udstede en udvidelsesrapport efter gennemførelse af en valideringsprøvning (grænseværdierne på ± 7 % som omhandlet i punkt 3.4.2.2.2.2 finder i så fald ikke anvendelse).

3.4.2.2.4.

Ændring af det hårde punkt bagtil eller tilføjelse af et nyt hårdt punkt. Det skal kontrolleres, at frirummet forbliver inden for den deformerede konstruktions beskyttelse under hele prøvningen, idet der tages hensyn til det nye eller ændrede hårde punkt. Der skal foretages en validering af det hårde punkt, bestående af prøvningerne beskrevet i punkt 3.3.2.3, og prøvningsresultaterne skal anføres i udvidelsesrapporten.

3.5.   [Ikke relevant]

3.6.   Førerværns egenskaber i koldt vejr

3.6.1.   Hvis førerværnet hævdes at have egenskaber, der beskytter mod koldskørhed i koldt vejr, skal fabrikanten give nærmere oplysninger, der skal indgå i rapporten.

3.6.2.   Følgende krav og metoder skal sikre styrke og modstand mod koldskørhed ved lave temperaturer. Det foreslås, at følgende mindstekrav til materialer skal være opfyldt ved bedømmelse af førerværnets egnethed ved lave arbejdstemperaturer i de lande, hvor denne yderligere beskyttelse ved drift er nødvendig.

3.6.2.1.   Bolte og møtrikker, der bruges til at fastgøre førerværnet på traktoren og til at forbinde konstruktionsdele i førerværnet, skal udvise passende, kontrollerede sejhedsegenskaber ved lave temperaturer.

3.6.2.2.   Alle svejseelektroder, der bruges til fremstilling af konstruktionsdele og monteringsdele, skal være i overensstemmelse med materialerne til førerværn som angivet i punkt 3.6.2.3 nedenfor.

3.6.2.3.   Stålmateriale til førerværnets konstruktionsdele skal være af materialer med kontrolleret sejhed, som opfylder de mindstekrav til slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), som er vist i tabel 6.1. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995.

Stål med en tykkelse »som valset« på under 2,5 mm og med et kulstofindhold på under 0,2 % anses for at opfylde dette krav.

Konstruktionsdele i førerværnet, der er fremstillet af andre materialer end stål, skal have en tilsvarende slagfasthed ved lave temperaturer.

3.6.2.4.   Ved prøvning af slagenergikravene med Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), må prøveemnernes størrelse ikke være mindre end de største størrelser i tabel 6.1, som materialet tillader.

3.6.2.5.   Charpy-kærvslagprøvningen (V-formet kærv) udføres efter metoden i ASTM A 370-1979, undtagen for prøveemnestørrelser, som skal være i overensstemmelse med målene i tabel 6.1.

3.6.2.6.   Alternativer til denne metode er anvendelsen af beroliget og halvberoliget stål, for hvilket der skal gives en passende specifikation. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

3.6.2.7.   Prøveemnerne skal tages i længderetningen fra flade emner, profiler af rørstål eller konstruktionsstål til førerværn før formgivning eller svejsning. Prøveemner fra profiler af rørstål eller konstruktionsstål skal tages fra midten i siden med de største mål og må ikke omfatte svejsninger.

Tabel 6.1

Mindste slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv)

Prøveemnestørrelse

Energi ved

Energi ved

 

– 30 °C

– 20 °C

mm

J

J (2)

10 × 10 (1)

11

27,5

10 × 9

10

25

10 × 8

9,5

24

10 × 7,5 (1)

9,5

24

10 × 7

9

22,5

10 × 6,7

8,5

21

10 × 6

8

20

10 × 5 (1)

7,5

19

10 × 4

7

17,5

10 × 3,5

6

15

10 × 3

6

15

10 × 2,5 (1)

5,5

14

3.7.   [Ikke relevant]

Figur 6.1

Frirum

(Mål i mm)

Figur 6.1.a

Set fra siden

Tværsnit gennem referenceplanet

Image

Figur 6.1.b

Set bagfra

Image

Figur 6.1.c

Set ovenfra

Image

1– Referencelinje

2– Sædets indekspunkt

3– Referenceplan

Figur 6.2

Frirum for traktorer med vendbart sæde og rat

Image

Figur 6.3

Rutediagram til bestemmelse af egenskaber med hensyn til kontinuerlig rulning for en traktor, som vælter sidelæns, og som er udstyret med frontmonteret styrtsikkert førerværn

Image

Version B1: Anslagspunktet for det styrtsikre førerværn (ROPS) ligger bag ligevægtspunktet for ustabil ligevægt i længderetningen.

Version B2: Anslagspunktet for det styrtsikre førerværn (ROPS) ligger i nærheden af ligevægtspunktet for ustabil ligevægt i længderetningen.

Version B3: Anslagspunktet for det styrtsikre førerværn (ROPS) ligger foran ligevægtspunktet for ustabil ligevægt i længderetningen.

Figur 6.4

Opstilling til rulningsprøvning på 1/1.5-hældning

Image

Figur 6.5

Fornødne data til beregning af væltning af en traktor med treaksial rulningskarakteristik

Image

Figur 6.6.a, 6.6.b og 6.6.c

Vandret afstand fra tyngdepunktet til forreste skæringspunkt med førerværnet (L6)

Image

Figur 6.7

Bestemmelse af slagpunkt til beregning af førerværnets bredde (B6) og motorhjelmens højde (H7)

Image

Figur 6.8

Højden af forakslens omdrejningspunkt (H0)

Image

Figur 6.9

Sporvidde for bagakslen (S) og bagdækkenes bredde (B0)

Image

Figur 6.10

Eksempel på trykapparatur til prøvning af traktor

Image

Figur 6.11

Eksempel på udstyr til måling af elastisk deformation

Image

1– Blivende deformation

2– Elastisk deformation

3– Samlet (blivende + elastisk deformation)

Figur 6.12

Simuleret jordlinje

Image

Figur 6.13

Mindste bredde for hårdt punkt bagtil

Image

Figur 6.14

Kraft/deformationskurve

Overbelastningsprøvning ikke nødvendig

Image

Anmærkninger:

1.

Fa bestemmes i forhold til 0,95 D'.

2.

Overbelastningsprøvning ikke nødvendig, fordi Fa ≤ 1,03 F'.

Figur 6.15

Kraft/deformationskurve

Overbelastningsprøvning påkrævet

Image

Anmærkninger:

1.

Fa bestemmes i forhold til 0,95 D'.

2.

Overlastningsprøvning nødvendig, fordi Fa > 1,03 F′.

3.

Overbelastningsprøvning tilfredsstillende, fordi Fb > 0,97F' og Fb > 0,8Fmax.

Figur 6.16

Kraft/deformationskurve

Overbelastningsprøvning fortsættes

Image

Anmærkninger:

1.

Fa bestemmes i forhold til 0,95 D'.

2.

Overlastningsprøvning nødvendig, fordi Fa > 1,03 F′.

3.

Fb < 0,97 F' og derfor er yderligere overbelastning nødvendig.

4.

Fb < 0,97 Fb og derfor er yderligere overbelastning nødvendig.

5.

Fb < 0,97 Fc og derfor er yderligere overbelastning nødvendig.

6.

Resultatet af overbelastningsprøvningen er tilfredsstillende, hvis Fe > 0,8 Fmax.

7.

Manglende opfyldelse på hvert trin, når belastningen falder til under 0,8 Fmax.

B2.   ALTERNATIV METODE TIL »DYNAMISK« PRØVNING

Dette afsnit beskriver det dynamiske prøvningsmetodealternativ til den statiske prøvningsmetode, der er beskrevet i punkt B 1.

4.   Regler og anvisninger

4.1.   Indledende forskrifter for styrkeprøvning

Se krav til statisk prøvning.

4.2.   Forskrifter for prøvning af førerværns styrke og styrken af deres fastgørelse på traktoren

4.2.1.   Generelle krav

Se krav til statisk prøvning.

4.2.2.   Prøvninger

4.2.2.1.   Prøvningernes rækkefølge efter den dynamiske metode

Prøvningerne skal, uden at dette berører de supplerende prøvninger i henhold til punkt 4.3.1.6 og 4.3.1.7 udføres i følgende rækkefølge:

1)

slagprøvning bagtil på førerværnet

(se 4.3.1.1)

2)

trykprøvning bagtil

(se 4.3.1.4)

3)

slagprøvning fortil på førerværnet

(se 4.3.1.2)

4)

slagprøvning fra siden på førerværnet

(se 4.3.1.3)

5)

trykprøvning fortil på førerværnet

(se 4.3.1.5).

4.2.2.2.   Generelle krav

4.2.2.2.1.

Hvis en del eller flere dele af det udstyr, der bruges til at fastholde traktoren, forrykkes eller går itu under prøvningen, skal prøvningen påbegyndes forfra.

4.2.2.2 2

Der må ikke foretages reparationer eller justeringer af traktor eller førerværn under prøvningerne.

4.2.2.2.3.

Under prøvningerne skal traktorens gearkasse være i neutral position og traktoren være ubremset.

4.2.2.2.4.

Er traktoren udstyret med et ophængssystem mellem karosseri og hjul, skal dette system blokeres under prøvningen.

4.2.2.2.5.

Den side, der vælges til den første slagprøvning bagtil på førerværnet, skal være den, som prøvningsmyndighederne mener vil give de belastninger, der er mest ufordelagtige for førerværnet. Slaget fra siden eller bagtil skal påføres fra begge sider af førerværnets midterplan i længderetningen. Slaget fortil skal påføres på samme side af førerværnets midterplan i længderetningen som slaget fra siden.

4.2.3.   Acceptkriterier

4.2.3.1.   Et førerværn anses for at have opfyldt styrkekravene, hvis det opfylder følgende krav:

4.2.3.1.1.

Der må ikke efter en delprøvning forekomme brud eller revner som beskrevet i punkt 4.3.2.1., eller

4.2.3.1.2.

Hvis der under en af prøvningerne opstår brud eller revner, skal der straks efter den slagprøvning eller trykprøvning, der medførte brud eller revner, udføres yderligere en prøvning i henhold til punkt 4.3.1.6 eller 4.3.1.7.

4.2.3.1.3.

Under prøvningerne, bortset fra overbelastningsprøvningen, må ingen del af førerværnet komme ind i frirummet som defineret i punkt 1.6.

4.2.3.1.4.

Under prøvningerne, bortset fra overbelastningsprøvningen, skal alle dele af frirummet være sikret af førerværnet i overensstemmelse med 4.3.2.2.

4.2.3.1.5.

Under prøvningerne må førerværnet ikke påvirke sædets konstruktion.

4.2.3.1.6.

Den elastiske deformation, målt i overensstemmelse med 4.3.2.4, skal være mindre end 250 mm.

4.2.3.2.   Der må ikke være noget udstyr, som frembyder nogen fare for føreren. Der må ikke være udspringende dele eller tilbehør, som vil kunne såre føreren, hvis traktoren vælter, eller dele eller tilbehør, som vil kunne fastklemme ham — for eksempel om benet eller foden — som følge af førerværnets deformationer.

4.2.4.   [Ikke relevant]

4.2.5.   Apparatur og udstyr til de dynamiske prøvninger

4.2.5.1.   Pendulklods

4.2.5.1.1.

En klods, der fungerer som et pendul, skal være ophængt i to kæder eller ståltove i omdrejningspunkter, som befinder sig mindst 6 meter over underlaget. Det skal være muligt at foretage uafhængig indstilling af klodsens ophængshøjde og vinklen mellem klodsen og kæderne eller ståltovene, hvori den er ophængt.

4.2.5.1.2.

Pendulklodsens masse skal være 2 000 ± 20 kg ekskl. massen af kæder eller ståltove, der ikke må være større end 100 kg. Længden af slagfladens sider skal være 680 mm ± 20 mm (se figur 6.26). Klodsen skal være således udført, at dens tyngdepunkt ikke forskydes, men falder sammen med parallelepipedummets geometriske midtpunkt.

4.2.5.1.3.

Parallelepipedummet skal være forbundet med den anordning, der trækker det bagud, med en momentan udløsningsmekanisme, der er således udformet og placeret, at den udløser pendulklodsen, uden at parallelepipedummet kommer i svingninger omkring dets vandrette akse vinkelret på pendulets svingningsplan.

4.2.5.2.   Pendulophæng

Pendulklodsens omdrejningspunkter skal være solidt fastgjort, således at deres forskydning ikke i nogen retning overstiger 1 % af faldhøjden.

4.2.5.3.   Forankringer

4.2.5.3.1.

Forankringsskinnerne, der skal have den fornødne indbyrdes afstand og dække et tilstrækkeligt stort område til, at traktoren kan forankres i alle de tilfælde, der er vist (se figur 6.23, 6.24 og 6.25), skal være solidt fastgjort til et fast underlag neden under pendulet.

4.2.5.3.2.

Traktoren forankres til skinnerne ved hjælp af runde ståltove af konstruktion 6 × 19 tråde med hampesjæl i overensstemmelse med ISO 2408:2004 og med en nominel diameter på 13 mm. Metalkordelerne skal have en brudstyrke på 1 770 MPa.

4.2.5.3.3.

På knækstyrede traktorer skal drejningspunktet understøttes og forankres på passende måde for alle prøvninger. Under slagprøvningen på siden skal drejningspunktet tillige afstives på den side, som er modsat slaget. For- og baghjul behøver ikke at ligge på linje, hvis afstivningen herved lettes.

4.2.5.4.   Hjulafstivning og bjælke

4.2.5.4.1.

Ved slagprøvningerne skal til afstivning af hjulene anvendes en bjælke af nåletræ på 150 × 150 mm (se figur 6.27, 6.28 og 6.29).

4.2.5.4.2.

Ved slagprøvningerne på siden skal en bjælke af nåletræ som støtte for hjulfælgene fastspændes til underlaget på den side, som er modsat slaget (se figur 6.29).

4.2.5.5.   Afstivning og forankring af knækstyrede traktorer

4.2.5.5.1.

Ved prøvning af knækstyrede traktorer skal der anvendes ekstra afstivninger og forankringer. Deres formål er at sikre, at den del af traktoren, på hvilken førerværnet er monteret, fastholdes som på en ikke-knækstyret traktor.

4.2.5.5.2.

Særlige tillægsbestemmelser er angivet i punkt 4.3.1 for slag- og trykprøvningerne.

4.2.5.6.   Dæktryk og deformation

4.2.5.6.1.

Dækkene må ikke være væskefyldte og skal oppumpes til det tryk, som fabrikanten har foreskrevet til markarbejde.

4.2.5.6.2.

Forankringerne tilspændes i hver enkelt tilfælde således, at dækkene deformeres med 12 % af dækhøjden (afstanden mellem underlag og fælgens laveste punkt før tilspænding).

4.2.5.7.   Trykapparatur

Et apparatur, som vist i figur 6.10, skal kunne udøve et lodret nedadrettet tryk på førerværnet ved hjælp af en stiv bjælke, som er ca. 250 mm bred, og som er forbundet til kraftkilden gennem kardanled. Traktorens aksler skal klodses op på passende måde, således at dækkene ikke bærer trykbelastningen.

4.2.5.8.   Måleudstyr

Følgende måleudstyr anvendes:

4.2.5.8.1.

anordning til måling af den elastiske deformation (forskellen mellem den største øjeblikkelige deformation og den blivende deformation, se fig. 6.11)

4.2.5.8.2.

udstyr til at kontrollere, at førerværnet ikke er trængt ind i frirummet, og at frirummet hele tiden under prøvningen har været beskyttet af førerværnet (se punkt 4.3.2.2).

4.3.   Metode til dynamisk prøvning

4.3.1.   Slagprøvninger og trykprøvninger

4.3.1.1.   Slagprøvning bagtil

4.3.1.1.1.

Traktoren anbringes således i forhold til pendulklodsen, at denne vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er i en vinkel med det lodrette plan A på M/100 med 20° som maksimum, medmindre førerværnet ved deformation i slagpunktet får en større vinkel med lodret. I dette tilfælde indstilles klodsens slagflade ved hjælp af ekstra understøtning, således at den er parallel med førerværnets hældning i slagpunktet på tidspunktet for største deformation, og ophængskæden eller -ståltovet fortsat er i ovennævnte vinkel.

Pendulklodsens faldhøjde indstilles, og der træffes de fornødne foranstaltninger, således at det forhindres, at pendulklodsen drejer omkring slagpunktet.

Slagpunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved et stejlingsuheld, og er normalt den øverste kant. Klodsens tyngdepunkt skal være beliggende i en afstand af 1/6 af førerværnets bredde foroven, inden for et lodret plan, som er parallelt med traktorens midterplan, og som går gennem førerværnets yderste øvre punkt.

Såfremt førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at slagprøven kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

4.3.1.1.2.

Traktoren forankres til underlaget ved hjælp af fire ståltove, et ved hver ende af begge aksler, anbragt som vist i figur 6.27. Afstanden mellem de forreste og bageste forankringspunkter skal være således, at vinklen mellem ståltovene og underlaget bliver på under 30°. De bageste forankringer skal tillige være anbragt således, at de to ståltoves skæringspunkter ligger i klodsens lodrette tyngdepunktsplan.

Ståltovene tilspændes således, at dækkenes deformation bliver som angivet i punkt 4.2.5.6.2. Efter at ståltovene er tilspændt, anbringes stopbjælken foran og tæt imod baghjulene, hvorpå den fæstnes til underlaget.

4.3.1.1.3.

Ved knækstyrede traktorer skal drejningspunktet tillige understøttes af en kvadratisk træbjælke på mindst 100 × 100 mm og forankres fast til underlaget.

4.3.1.1.4.

Pendulklodsen løftes bagud, således at højden mellem dens tyngdepunkt og slagpunkt er givet ved en af følgende to formler, der vælges afhængigt af referencemassen af den montage, der skal prøves:

Formula

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

Formula

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

4.3.1.1.5.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) anvendes de samme formler.

4.3.1.2.   Slagprøvning fortil

4.3.1.2.1.

Traktoren anbringes således i forhold til pendulklodsen, at denne vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er i en vinkel med det lodrette plan A på M/100 med 20° som maksimum, medmindre førerværnet ved deformation i slagpunktet får en større vinkel med lodret. I dette tilfælde indstilles klodsens slagflade ved hjælp af ekstra understøtning, således at den er parallel med førerværnets hældning i slagpunktet på tidspunktet for største deformation, og ophængskæden eller -ståltovet fortsat er i ovennævnte vinkel.

Pendulklodsens faldhøjde indstilles, og der træffes de fornødne foranstaltninger, således at det forhindres, at pendulklodsen drejer omkring slagpunktet.

Slagpunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, hvis traktoren vælter sidelæns under fremadgående kørsel, og er normalt den øverste kant. Klodsens tyngdepunkt skal være beliggende i en afstand af 1/6 af førerværnets bredde foroven, inden for et lodret plan, som er parallelt med traktorens midterplan, og som går gennem førerværnets yderste øvre punkt.

Såfremt førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at slagprøven kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

4.3.1.2.2.

Traktoren forankres til underlaget ved hjælp af fire ståltove, et ved hver ende af begge aksler, anbragt som vist i figur 6.28. Afstanden mellem de forreste og bageste forankringspunkter skal være således, at vinklen mellem ståltovene og underlaget bliver på under 30°. De bageste forankringer skal tillige være anbragt således, at de to ståltoves skæringspunkter ligger i klodsens lodrette tyngdepunktsplan.

Ståltovene tilspændes således, at dækkenes deformation bliver som angivet i punkt 4.2.5.6.2. Efter at ståltovene er tilspændt, anbringes stopbjælken som støtte bagved og tæt imod baghjulene, hvorpå den fæstnes til underlaget.

4.3.1.2.3.

Ved knækstyrede traktorer skal drejningspunktet tillige understøttes af en kvadratisk træbjælke på mindst 100 × 100 mm og forankres fast til underlaget.

4.3.1.2.4.

Pendulklodsen løftes bagud, således at højden mellem dens tyngdepunkt og slagpunkt er givet ved en af følgende to formler, der vælges afhængigt af referencemassen af den montage, der skal prøves:

Formula

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

Formula

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

4.3.1.2.5.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal højden være den største af den ovennævnte anvendte formel eller den nedenfor valgte formel:

Formula

eller

Formula

4.3.1.3.   Slagprøvning på siden

4.3.1.3.1.

Traktoren anbringes således i forhold til pendulklodsen, at denne vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæderne eller -ståltovene er lodrette, medmindre førerværnet ved deformation i slagpunktet danner en vinkel på mindre end 20° med lodret. I dette tilfælde indstilles klodsens slagflade ved hjælp af ekstra understøtning således, at den er parallel med førerværnets hældning i slagpunktet på tidspunktet for største deformation, og ophængskæderne eller -ståltovene fortsat er lodrette på slagfladen.

Pendulklodsens faldhøjde indstilles, og der træffes de fornødne foranstaltninger, således at det forhindres, at pendulklodsen drejer omkring slagpunktet.

Slagpunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, såfremt traktoren vælter sidelæns.

4.3.1.3.2.

Traktorens hjul i den side, på hvilken slaget rammer, forankres til underlaget ved hjælp af ståltove over de tilsvarende ender af for- og bagakslerne. Ståltovene tilspændes således, at værdierne for dækkenes deformation bliver som angivet i punkt 4.2.5.6.2.

Efter at ståltovene er tilspændt, anbringes stopbjælken på underlaget og skubbes tæt ind imod dækkene i den modsatte side af den, på hvilken slaget rammer, hvorpå den fæstnes til underlaget. Det kan eventuelt blive nødvendigt at anvende to bjælker eller kiler, såfremt ydersiden af for- og bagdækkene ikke ligger i samme lodrette plan. Støttebjælken anbringes derpå som anvist i figur 6.29 mod fælgen på det hårdest belastede hjul i den modsatte side af den, på hvilken slaget rammer, skubbes stramt mod fælgen og fastspændes så ved foden. Støttebjælkens længde vælges således, at den, når den er anbragt mod fælgen, danner en vinkel på 30 ± 3° med underlaget. Dens tykkelse skal endvidere om muligt være 20-25 gange mindre end dens længde og 2-3 gange mindre end dens bredde. Bjælkeenderne skal være udformet som vist på detaljetegningerne i figur 6.29.

4.3.1.3.3.

Ved knækstyrede traktorer skal drejningspunktet tillige understøttes af en kvadratisk træbjælke på mindst 100 × 100 mm, som til siden understøttes på samme måde som den bjælke, der skubbes mod baghjulet som i punkt 4.3.1.3.2. Drejningspunktet forankres derefter fast til underlaget.

4.3.1.3.4.

Pendulklodsen løftes bagud, således at højden mellem dens tyngdepunkt og slagpunkt er givet ved en af følgende to formler, der vælges afhængigt af referencemassen af den montage, der skal prøves:

Formula

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

Formula

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

4.3.1.3.5.

For vendbare traktorer skal højden være den største værdi opnået ved de relevante formler ovenfor og nedenfor:

Formula

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

Formula

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

4.3.1.4.   Trykprøvning bagtil

Alle bestemmelserne er de samme som anført i punkt 3.3.1.4 i del B1.

4.3.1.5.   Trykprøvning fortil

Alle bestemmelserne er de samme som anført i punkt 3.3.1.5 i del B1.

4.3.1.6.   Supplerende slagprøvninger

Hvis der under slagprøvningen opstår brud eller revner, der ikke kan betragtes som uvæsentlige, skal der foretages en ny lignende slagprøvning, men med en faldhøjde på:

Formula

umiddelbart efter den slagprøvning, der frembragte disse brud eller revner, idet »a« angiver forholdet mellem den blivende deformation (Dp) og den elastiske deformation (De):

Formula

målt i slagpunktet. Den øgede blivende deformation, der forårsages af det andet slag, må ikke overstige 30 % af den blivende deformation, der forårsagedes af det første slag.

For at kunne udføre den supplerende prøvning skal den elastiske deformation måles under samtlige slagprøvninger.

4.3.1.7.   Supplerende trykprøvninger

Hvis der under en trykprøvning opstår væsentlige brud eller revner, skal der udføres en ny lignende trykprøvning, men med en kraft på 1,2 Fv, umiddelbart efter den trykprøvning, der forårsagede bruddene eller revnerne.

4.3.2.   Målinger

4.3.2.1.   Brud og revner

Efter hver prøvning undersøges alle konstruktionsdele, samlinger og fastgørelsessystemer visuelt for at påvise brud og revner. Der ses bort fra små revner i dele, som er uden styrkemæssig betydning.

Der tages ikke hensyn til revner, som er fremkaldt af pendulklodsens kanter.

4.3.2.2.   Indtrængning i frirummet

Under hver prøvning undersøges førerværnet for at se, om nogen del af dette er trængt ind i frirummet omkring førersædet som defineret i punkt 1.6.

Frirummet må heller ikke gå uden for førerværnets beskyttelse. Dette betragtes som værende tilfældet, hvis nogen del af det er kommet i kontakt med et plant underlag, hvis traktoren var væltet imod den retning, hvorfra prøvningsbelastningen påføres. Ved vurdering heraf forudsættes dimensionerne på dækkene på for- og bagakslerne samt sporvidde at være den mindste standardmontering som angivet af fabrikanten.

4.3.2.3.   Prøvninger af hårde punkter bagtil

Hvis traktoren er udstyret med en stiv struktur, en skærm eller ethvert andet hårdt punkt, der er anbragt bag ved førersædet, betragtes dette element som et støttepunkt i tilfælde af stejling eller væltning. Dette hårde punkt bag ved førersædet skal, uden at gå i stykker eller komme ind i frirummet, være i stand til at modstå en nedadrettet kraft Fi, hvor:

Formula

påført vinkelret på rammens overside i traktorens midterplan. Den indledende kraftpåføringsvinkel skal være 40° beregnet fra en linje parallel med underlaget som vist i figur 6.12. Denne stive strukturs mindstebredde skal være 500 mm (se figur 6.13).

Strukturen skal endvidere være tilstrækkeligt stiv og solidt fastgjort til den bageste del af traktoren.

4.3.2.4.   Elastisk deformation (ved slagprøvning på siden)

Den elastiske deformation måles (810 + av ) mm over sædets indekspunkt i det lodrette plan, der går gennem slagpunktet. Til denne måling skal der anvendes en anordning i lighed med den, som er vist i figur 6.11.

4.3.2.5.   Blivende deformation

Efter den sidste trykprøvning noteres den blivende deformation af førerværnet. Med dette for øje noteres stillingen af førerværnets hovedkomponenter i forhold til sædets indekspunkt før prøvningens begyndelse.

4.4.   Udvidelse til andre traktormodeller

Alle bestemmelserne er de samme som anført i punkt 3.4 i afsnit B1 i dette bilag.

4.5.   [Ikke relevant]

4.6.   Førerværns egenskaber i koldt vejr

Alle bestemmelserne er de samme som anført i punkt 3.6 i afsnit B1 i dette bilag.

4.7.   [Ikke relevant]

Figur 6.26

Pendulklodsen og dens ophængskæder eller -ståltove

Image

Figur 6.27

Eksempel på forankring af traktor (slagprøvning bagtil)

Image

Figur 6.28

Eksempel på forankring af traktor (slagprøvning fortil)

Image

Figur 6.29

Eksempel på forankring af traktor (slagprøvning på siden)

Image

B3.   KRAV TIL YDEEVNE FOR SAMMENFOLDELIGE STYRTSIKRE FØRERVÆRN

5.1.   Anvendelsesområde

Denne metode omfatter mindstekrav til ydeevne og prøvning af frontmonterede sammenfoldelige styrtsikre førerværn.

5.2.   Forklaring af termer anvendt ved prøvning af ydeevne:

5.2.1.   håndbetjent sammenfoldeligt styrtsikkert førerværn: frontmonteret førerværn med to søjler med manuel hævning/sænkning, der betjenes direkte af operatøren (med eller uden delvis assistance).

5.2.2.   automatisk sammenfoldeligt styrtsikkert førerværn: frontmonteret førerværn med to søjler med fuldt assisteret hævning/sænkning.

5.2.3.   låsesystem: en anordning monteret til låsning, manuelt eller automatisk, af det styrtsikre førerværn i hævet eller sænket position.

5.2.4.   håndteringsområde: defineret af fabrikanten som et afsnit af det styrtsikre førerværn og/eller et supplerende håndtag monteret på det styrtsikre førerværn, hvor operatøren kan udføre hævning eller sænkning.

5.2.5.   tilgængelig del af håndteringsområdet: er beregnet som det område, hvor det styrtsikre førerværn håndteres af operatøren ved hævning/sænkning. Dette område defineres ud fra det geometriske centrum for tværsnittene af håndteringsområdet.

5.2.6.   klemningspunkt: et farligt punkt, hvor dele flytter sig i forhold til hinanden eller i forhold til faste dele, således at personer eller visse dele af deres krop risikerer at blive klemt.

5.2.7.   overklipningspunkt: et farligt punkt, hvor dele bevæger sig langs hinanden eller langs andre dele, således at personer eller visse dele af deres krop risikerer at blive klemt eller klippet over.

5.3.   Håndbetjent sammenfoldeligt styrtsikkert førerværn

5.3.1.   Indledende forskrifter for prøvning

Den manuelle håndtering udføres af en stående operatør ved hjælp af et eller flere håndtag i sikkerhedsbøjlens håndteringsområde. Dette område skal være udformet således, at det er uden skarpe kanter, skarpe hjørner eller ru overflader, som kan medføre personskade for operatøren.

Håndteringsområdet skal være klart og permanent identificeret (figur 6.20).

Dette område kan være på den ene eller begge sider af traktoren og kan være en del af sikkerhedsbøjlen eller ekstra håndtag. I dette håndteringsområde må den manuelle håndtering til hævning eller sænkning af sikkerhedsbøjlen ikke skabe fare for klipning, klemning eller ukontrollerbare bevægelser for operatøren (supplerende krav).

Tre tilgængelige områder med tilladt kraft af forskellig størrelse er defineret med hensyn til det horisontale jordplan og de lodrette planer, der tangerer de udvendige dele af traktoren, der begrænser operatørens placering eller ændring heraf (figur 6.21).

Område I: komfortområde

Område II: tilgængeligt område, hvor fremadlæning af kroppen ikke er tilladt

Område III: tilgængeligt område, hvor fremadlæning af kroppen er tilladt.

Operatørens placering og ændring heraf er begrænset af hindringer. Disse dele af traktoren er defineret ved lodrette planer, der tangerer de udvendige kanter af hindringen.

Hvis operatøren har behov for at flytte fødderne under den manuelle håndtering af sikkerhedsbøjlen er ændring af placering tilladt, enten i et plan parallelt med sikkerhedsbøjlens forløb eller inden for endnu et plan parallelt med dette med henblik på at overvinde en hindring. Den samlede ændring af placering skal betragtes som en kombination af lige linjer parallelle med og vinkelrette på sikkerhedsbøjlens forløb. En vinkelret ændring af placering er tilladt, hvis operatøren kommer tættere på sikkerhedsbøjlen. Det tilgængelige område skal betragtes som en indhylling af de forskellige tilgængelighedsområder (figur 6.22).

Traktoren skal være forsynet med dæk af den størst tilladelige diameter angivet af fabrikanten og den mindste dækbredde, som kan anvendes ved denne diameter. Dækkene skal være oppumpet til det tryk, som er angivet for markarbejde.

Baghjulene indstilles til mindste sporvidde; forhjulene indstilles så præcist som muligt til samme sporvidde. Hvis der er to muligheder for indstilling af sporvidden, der afviger lige meget fra baghjulenes mindste sporvidde, skal den største af disse to sporvidder anvendes for forhjulene.

5.3.2.   Prøvningsmetode

Formålet med prøvningen er at måle den kraft, der er nødvendig for at hæve eller sænke sikkerhedsbøjlen. Prøvningen udføres under statiske betingelser: ingen indledende bevægelse af sikkerhedsbøjlen. Hver måling af den kraft, der er nødvendig for at hæve eller sænke sikkerhedsbøjlen skal foretages i en retning, der tangerer sikkerhedsbøjlens forløb og går gennem det geometriske centrum for tværsnittene af håndteringsområdet.

Håndteringsområdet anses for at være tilgængeligt, når det er beliggende inden for tilgængelige områder eller indhyllingen af forskellige tilgængelige områder (figur 6.23).

Den kraft, der er nødvendig for at hæve og sænke sikkerhedsbøjlen måles på forskellige punkter, som indgår i den tilgængelige del af håndteringsområdet (figur 6.24).

Den første måling foretages for enden af den tilgængelige del af håndteringsområdet, når sikkerhedsbøjlen er fuldt nedsænket (punktet A). Den anden måling er defineret i forhold til beliggenheden af punktet A efter rotation af sikkerhedsbøjlen til overkanten af den tilgængelige del af håndteringsområdet (punktet A').

Hvis sikkerhedsbøjlen ikke er fuldt hævet ved den anden måling, måles yderligere et punkt for enden af den tilgængelige del af håndteringsområdet, når sikkerhedsbøjlen er fuldt hævet (punktet B).

Hvis banen for det første punkt mellem de to første målinger skærer grænsen mellem område I og område II, foretages der en måling i dette skæringspunkt (punktet A'').

For at kunne måle kraften i de påviste punkter er det muligt enten at foretage direkte måling af værdien eller af det drejningsmoment, der er nødvendigt til hævning eller sænkning af sikkerhedsbøjlen med henblik på beregning af kraften.

5.3.3.   Acceptkriterium

5.3.3.1.   Nødvendig kraft

Den acceptable nødvendige kraft til aktivering af det styrtsikre førerværn afhænger af det tilgængelige område som vist i tabel 6.2.

Tabel 6.2

Tilladte kræfter

Område

I

II

III

Acceptabel kraft (N)

100

75

50

En stigning på højst 25 % af disse acceptable kræfter er tilladt, når sikkerhedsbøjlen er helt sænket, og når den er helt hævet.

En stigning på højst 50 % af disse acceptable kræfter er tilladt i forbindelse med sænkningen.

5.3.3.2.   Supplerende krav:

Den manuelle håndtering til hævning eller sænkning af sikkerhedsbøjlen må ikke skabe fare for klipning, klemning eller ukontrollerbare bevægelser for operatøren.

Et klemningspunkt anses ikke for farligt for operatørens hænder, hvis håndteringsområdets sikkerhedsafstande mellem sikkerhedsbøjlen og traktorens faste dele er mindst 100 mm for hænder, håndled og næver og mindst 25 mm for fingre (ISO 13854: 1996). Sikkerhedsafstandene kontrolleres med hensyn til de håndteringsmåder, der er omhandlet af fabrikantens instruktionsbog.

5.4.   Manuelt låsesystem

Den monterede anordning til fastlåsning af det styrtsikre førerværn i hævet/sænket position skal være konstrueret med henblik på

at blive betjent af en stående operatør og være anbragt i en af de tilgængelige områder

at kunne adskilles fra det styrtsikre førerværn (f.eks. ved bundne låsebolte eller låsestifter)

at undgå enhver forvirring i forbindelse med låsebetjeningen (korrekt placering af bolte/stifter skal være angivet)

at undgå utilsigtet fjernelse eller tab af dele.

Hvis det udstyr, der anvendes til at fastlåse det styrtsikre førerværn i hævet eller sænket position, er bolte/stifter, skal de frit kunne tilføjes eller fjernes. Hvis det for at gøre dette er det nødvendigt at anvende en kraft på sikkerhedsbøjlen, skal denne overholde kravene i punkt A og B (se punkt 5.3).

For alle andre låseanordninger, skal de være indrettet efter en ergonomisk tilgang hvad angår form og kraft, navnlig med henblik på at undgå faren for klemning eller klipning.

5.5.   Indledende prøvning af automatisk låsesystem

Automatisk virkende låsesystemer monteret på håndbetjente sammenfoldelige styrtsikre førerværn underkastes en indledende prøvning før styrkeprøvningen af det styrtsikre førerværn.

Sikkerhedsbøjlen skal flyttes fra laveste position til opret låst position og tilbage. Disse arbejdsgange svarer til én cyklus. Der gennemføres 500 cyklusser.

Dette kan gøres manuelt eller ved anvendelse af ekstern kraft (hydraulisk, pneumatisk eller elektrisk aktivering). I begge tilfælde skal kraften anvendes inden for et plan parallelt med sikkerhedsbøjlens forløb og vinkelhastigheden skal, når den passerer gennem håndteringsområdet, være nogenlunde konstant og mindre end 20 grader/s.

Efter 500 cyklusser må den kraft, der anvendes, når sikkerhedsbøjlen er i hævet position, ikke være mere end 50 % højere end den tilladte kraft (tabel 6.2).

Oplåsningen af sikkerhedsbøjlen skal ske i henhold til instruktionsbogen.

Efter 500 cyklusser, må der ikke foretages nogen vedligeholdelse eller justering af låsesystemet.

Anmærkning 1:

Den indledende prøvning kan også anvendes på automatisk sammenfoldelige ROPS-systemer. Prøvningen bør udføres før styrkeprøvningen af det styrtsikre førerværn.

Anmærkning 2:

Den indledende prøvning kan udføres af fabrikanten. I sådanne tilfælde skal fabrikanten til prøveanstalten levere en attest med angivelse af, at prøvningen er foretaget i overensstemmelse med prøvningsmetoden, og at der ikke fandt vedligeholdelse eller justering af låseanordningen sted efter afslutningen af 500 cyklusser. Prøveanstalten kontrollerer udstyrets ydeevne med én cyklus fra laveste position til opret låst position og tilbage.

Figur 6.20

Håndteringsområde

Image

Figur 6.21

Tilgængelige områder

(Mål i mm)

Image

Figur 6.22

Indhylling af de tilgængelige zoner

(Mål i mm)

Image

Figur 6.23

Tilgængelig del af håndteringsområdet

Image

Figur 6.24

Punkter til måling af den nødvendige kraft

Image

B4.   KRAV VEDRØRENDE VIRTUEL PRØVNING

Computerprogram(3) (BASIC) til bestemmelse af egenskaber vedrørende kontinuerlig eller afbrudt rulningskarakteristik for sideværts væltende smalsporede traktorer med førerværn monteret foran førersædet

Indledende anmærkning:

Følgende program kan anvendes til beregningsmetoderne. Præsentationen af den trykte tekst som foreslået (engelsk og layout) er vejledende; brugeren tilpasser programmet til prøvningsstationens særlige krav vedrørende trykning o.l.

10 CLS

20 REM REFERENCE OF THE PROGRAM COD6ABAS.BAS 08/02/96

30 FOR I = 1 TO 10: LOCATE I, 1, 0: NEXT I

40 COLOR 14, 8, 4

50 PRINT "************************************************************************************"

60 PRINT "* CALCULATION FOR DETERMINING THE NON-CONTINUOUS ROLLING BEHAVIOUR *"

70 PRINT "*OF A LATERAL OVERTURNING NARROW TRACTOR WITH A ROLL-OVER PROTECTIVE *"

80 PRINT "* STRUCTURE MOUNTED IN FRONT OF THE DRIVER'S SEAT *"

90 PRINT "************************************************************************************"

100 A$ = INKEY$: IF A$ = "" THEN 100

110 COLOR 10, 1, 4

120 DIM F(25), C(25), CAMPO$(25), LON(25), B$(25), C$(25), X(6, 7), Y(6, 7), Z(6, 7)

130 DATA 6,10,10,14,14,17,19,21,11,11,12,12,13,13,14,14,15,15,16,16,17,17,18,18,19

140 DATA 54,8,47,8,47,12,8,12,29,71,29,71,29,71,29,71,29,71,29,71,29,71,29,71,29

150 DATA 12,30,31,30,31,25,25,25,9,9,9,9,9,9,9,9,9,9,9,9,9,9,9,9,9

160 FOR I = 1 TO 25: READ F(I): NEXT

170 FOR I = 1 TO 25: READ C(I): NEXT

180 FOR I = 1 TO 25: READ LON(I): NEXT

190 CLS

200 FOR I = 1 TO 5: LOCATE I, 1, 0: NEXT I

210 PRINT "In case of misprint, push on the enter key up to the last field"

220 PRINT :LOCATE 6, 44: PRINT " TEST NR: ": PRINT

230 LOCATE 8, 29: PRINT " FRONT MOUNTED- PROTECTIVE STRUCTURE:": PRINT

240 PRINT " MAKE: ": LOCATE 10, 40: PRINT " TYPE: ": PRINT

250 LOCATE 12, 29: PRINT " TRACTOR :": PRINT: PRINT " MAKE:"

260 LOCATE 14, 40: PRINT " TYPE: ": PRINT: PRINT

270 PRINT " LOCATION: ": PRINT

280 PRINT " DATE: ": PRINT: PRINT " ENGINEER:"

290 NC = 1: GOSUB 4400

300 PRINT: PRINT: PRINT " In case of misprint, it is possible to acquire the data again"

310 PRINT: INPUT " Do you wish to acquire again the data ? (Y/N)"; Z$

320 IF Z$ = "Y" OR Z$ = "y" THEN 190

330 IF Z$ = "N" OR Z$ = "n" THEN 340

340 FOR I=1 TO 3:LPRINT: NEXT: LPRINT; " TEST NR: "; TAB(10); CAMPO$(1)

350 LPRINT: LPRINT TAB(24); " FRONT MOUNTED PROTECTIVE STRUCTURE:"

360 LL = LEN(CAMPO$(2) + CAMPO$(3))

370 LPRINT TAB(36 - LL / 2); CAMPO$(2) + " - " + CAMPO$(3): LPRINT

380 LPRINT TAB(32); " OF THE NARROW TRACTOR": LL = LEN(CAMPO$(4) + CAMPO$(5))

390 LPRINT TAB(36 - LL / 2); CAMPO$(4) + " - " + CAMPO$(5): LPRINT

400 CLS

410 PRINT "In case of mistype, push on the enter key up to the last field"

420 PRINT

430 FOR I = 1 TO 7: LOCATE I, 1, 0: NEXT

440 LOCATE 8, 1: PRINT " CHARACTERISTIC UNITS:"

450 LOCATE 8, 29: PRINT "LINEAR (m): MASS (kg):MOMENT OF INERTIA (kg×m2):"

460 LOCATE 9, 1: PRINT " ANGLE (radian)"

470 LPRINT: PRINT

480 PRINT "HEIGHT OF COG H1=": LOCATE 11, 29: PRINT " "

490 LOCATE 11, 40: PRINT "H. DIST. COG-REAR AXLE L3="

500 LOCATE 11, 71: PRINT " "

510 PRINT "H. DIST. COG-FRT AXLE L2=": LOCATE 12, 29: PRINT " "

520 LOCATE 12, 40: PRINT "HEIGHT OF THE REAR TYRES D3="

530 LOCATE 12, 71: PRINT " "

540 PRINT "HEIGHT OF THE FRT TYRES D2=": LOCATE 13, 29: PRINT " "

550 LOCATE 13, 40: PRINT "OVERALL HEIGHT(PT IMPACT) H6="

560 LOCATE 13, 71: PRINT " "

570 PRINT "H.DIST.COG-LEAD.PT INTER.L6=": LOCATE 14, 29: PRINT " "

580 LOCATE 14, 40: PRINT "PROTECTIVE STRUCT. WIDTH B6="

590 LOCATE 14, 71: PRINT " "

600 PRINT "HEIGHT OF THE ENG.B. H7=": LOCATE 15, 29: PRINT " "

605 LOCATE 15, 40: PRINT "WIDTH OF THE ENG. B. B7="

610 LOCATE 15, 71: PRINT " "

615 PRINT "H.DIST.COG-FRT COR.ENG.B.L7=": LOCATE 16, 29: PRINT " "

620 LOCATE 16, 40: PRINT "HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT H0="

630 LOCATE 16, 71: PRINT " "

640 PRINT "REAR TRACK WIDTH S =": LOCATE 17, 29: PRINT " "

650 LOCATE 17, 40: PRINT "REAR TYRE WIDTH B0="

660 LOCATE 17, 71: PRINT " "

670 PRINT "FRT AXLE SWING ANGLE D0=": LOCATE 18, 29: PRINT " "

680 LOCATE 18, 40: PRINT "TRACTOR MASS Mc ="

690 LOCATE 18, 71: PRINT " "

700 PRINT "MOMENT OF INERTIA Q =": LOCATE 19, 29: PRINT " "

710 LOCATE 19, 40: PRINT " "

720 LOCATE 19, 71: PRINT " ": PRINT: PRINT

730 H1 = 0: L3 = 0: L2 = 0: D3 = 0: D2 = 0: H6 = 0: L6 = 0: B6 = 0

740 H7 = 0: B7 = 0: L7 = 0: H0 = 0: S = 0: B0 = 0: D = 0: Mc = 0: Q = 0

750 NC = 9: GOSUB 4400

760 FOR I = 1 TO 3: PRINT "": NEXT

770 H1 = VAL(CAMPO$(9)): L3 = VAL(CAMPO$(10)): L2 = VAL(CAMPO$(11))

780 D3 = VAL(CAMPO$(12)): D2 = VAL(CAMPO$(13)): H6 = VAL(CAMPO$(14))

790 L6 = VAL(CAMPO$(15)): B6 = VAL(CAMPO$(16)): H7 = VAL(CAMPO$(17))

800 B7 = VAL(CAMPO$(18)): L7 = VAL(CAMPO$(19)): H0 = VAL(CAMPO$(20))

810 S = VAL(CAMPO$(21)): B0 = VAL(CAMPO$(22)): D0 = VAL(CAMPO$(23))

820 Mc = VAL(CAMPO$(24)): Q = VAL(CAMPO$(25)): PRINT: PRINT

830 PRINT "In case of mistype, it is possible to acquire again the data": PRINT

840 INPUT " Do you wish to acquire again the data ? (Y/N)"; X$

850 IF X$ = "Y" OR X$ = "y" THEN 400

860 IF X$ = "n" OR X$ = "N" THEN 870

870 FOR I = 1 TO 3: LPRINT: NEXT

880 LPRINT TAB(20); "CHARACTERISTIC UNITS :": LOCATE 8, 29

890 LPRINT "LINEAR (m): MASS (kg): MOMENT OF INERTIA (kg×m2): ANGLE (radian)"

900 LPRINT

910 LPRINT "HEIGHT OF THE COG H1=";

920 LPRINT USING "####.####"; H1;

930 LPRINT TAB(40); "H. DIST. COG-REAR AXLE L3=";

940 LPRINT USING "####.####"; L3

950 LPRINT "H.DIST. COG-FRT AXLE L2=";

960 LPRINT USING "####.####"; L2;

970 LPRINT TAB(40); "HEIGHT OF THE REAR TYRES D3=";

975 LPRINT USING "####.####"; D3

980 LPRINT "HEIGHT OF THE FRT TYRES D2=";

990 LPRINT USING "####.####"; D2;

1000 LPRINT TAB(40); "OVERALL HEIGHT(PT IMPACT)H6=";

1010 LPRINT USING "####.####"; H6

1020 LPRINT "H.DIST.COG-LEAD PT INTER.L6=";

1030 LPRINT USING "####.####"; L6;

1040 LPRINT TAB(40); "PROTECTIVE STRUCT. WIDTH B6=";

1050 LPRINT USING "####.####"; B6

1060 LPRINT "HEIGHT OF THE ENG.B. H7=";

1070 LPRINT USING "####.####"; H7;

1080 LPRINT TAB(40); "WIDTH OF THE ENG. B. B7=";

1090 LPRINT USING "####.####"; B7

1100 LPRINT "H.DIST.COG-FRT COR.ENG.B.L7=";

1110 LPRINT USING "####.####"; L7;

1120 LPRINT TAB(40); "HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT H0=";

1130 LPRINT USING "####.####"; H0

1140 LPRINT "REAR TRACK WIDTH S =";

1150 LPRINT USING "####.####"; S;

1160 LPRINT TAB(40); "REAR TYRE WIDTH B0=";

1170 LPRINT USING "####.####"; B0

1180 LPRINT "FRT AXLE SWING ANGLE D0=";

1185 LPRINT USING "####.####"; D0;

1190 LPRINT TAB(40); "TRACTOR MASS Mc = ";

1200 LPRINT USING "####.###"; Mc

1210 LPRINT "MOMENT OF INERTIA Q =";

1215 LPRINT USING "####.####"; Q

1220 FOR I = 1 TO 10: LPRINT: NEXT

1230 A0 = .588: U = .2: T = .2: GOSUB 4860

1240 REM * THE SIGN OF L6 IS MINUS IF THE POINT LIES IN FRONT

1250 REM * OF THE PLANE OF THE CENTRE OF GRAVITY.

1260 IF B6 > S + B0 THEN 3715

1265 IF B7 > S + B0 THEN 3715

1270 G = 9.8

1280 REM ***************************************************************************

1290 REM *B2 VERSION (POINT OF IMPACT OF THE ROPS NEAR OF EQUILIBRIUM POINT)*

1300 REM ***************************************************************************

1310 B = B6: H = H6

1320 REM POSITION OF CENTER OF GRAVITY IN TILTED POSITION

1330 R2 = SQR(H1 * H1 + L3 * L3)

1340 C1 = ATN(H1 / L3)

1350 L0 = L3 + L2

1360 L9 = ATN(H0 / L0)

1370 H9 = R2 * SIN(C1 - L9)

1380 W1 = H9 / TAN(C1 - L9)

1390 W2 = SQR(H0 * H0 + L0 * L0): S1 = S / 2

1400 F1 = ATN(S1 / W2)

1410 W3 = (W2 - W1) * SIN(F1)

1420 W4 = ATN(H9 / W3)

1430 W5 = SQR(H9 * H9 + W3 * W3) * SIN(W4 + D0)

1440 W6 = W3 - SQR(W3 * W3 + H9 * H9) * COS(W4 + D0)

1450 W7 = W1 + W6 * SIN(F1)

1460 W8 = ATN(W5 / W7)

1470 W9 = SIN(W8 + L9) * SQR(W5 * W5 + W7 * W7)

1480 W0 = SQR(W9 * W9 + (S1 - W6 * COS(F1)) ^ 2)

1490 G1 = SQR(((S + B0) / 2) ^ 2 + H1 * H1)

1500 G2 = ATN(2 * H1 / (S + B0))

1510 G3 = W0 - G1 * COS(A0 + G2)

1520 O0 = SQR(2 * Mc * G * G3 / (Q + Mc * (W0 + G1) * (W0 + G1) / 4))

1530 F2 = ATN(((D3 - D2) / L0) / (1 - ((D3 - D2) / (2 * L3 + 2 * L2)) ^ 2))

1540 L8 = -TAN(F2) * (H - H1)

1550 REM COORDINATES IN POSITION 1

1560 X(1, 1) = H1

1570 X(1, 2) = 0: X(1, 3) = 0

1580 X(1, 4) = (1 + COS(F2)) * D2 / 2

1590 X(1, 5) = (1 + COS(F2)) * D3 / 2

1600 X(1, 6) = H

1610 X(1, 7) = H7

1620 Y(1, 1) = 0

1630 Y(1, 2) = L2

1640 Y(1, 3) = -L3

1650 Y(1, 4) = L2 + SIN(F2) * D2 / 2

1660 Y(1, 5) = -L3 + SIN(F2) * D3 / 2

1670 Y(1, 6) = -L6

1680 Y(1, 7) = L7

1690 Z(1, 1) = (S + B0) / 2

1700 Z(1, 2) = 0: Z(1, 3) = 0: Z(1, 4) = 0: Z(1, 5) = 0

1710 Z(1, 6) = (S + B0) / 2 - B / 2

1720 Z(1, 7) = (S + B0) / 2 - B7 / 2

1730 O1 = 0: O2 = 0: O3 = 0: O4 = 0: O5 = 0: O6 = 0: O7 = 0: O8 = 0: O9 = 0

1740 K1 = Y(1, 4) * TAN(F2) + X(1, 4)

1750 K2 = X(1, 1)

1760 K3 = Z(1, 1)

1770 K4 = K1 - X(1, 1): DD1 = Q + Mc * K3 * K3 + Mc * K4 * K4

1780 O1 = (Q + Mc * K3 * K3 - U * Mc * K4 * K4 - (1 + U) * Mc * K2 * K4) * O0 / DD1

1790 REMTRANSFORMATION OF THE COORDINATES FROM THE POSITION 1 TO 2

1800 FOR K = 1 TO 7 STEP 1

1810 X(2, K) = COS(F2) * (X(1, K) - H1) + SIN(F2) * Y(1, K) - K4 * COS(F2)

1820 Y(2, K) = Y(1, K) * COS(F2) - (X(1, K) - H1) * SIN(F2)

1830 Z(2, K) = Z(1, K)

1840 NEXT K

1850 O2 = O1 * COS(F2)

1860 A2 = ATN(TAN(A0) / SQR(1 + (TAN(F2)) ^ 2 / (COS(A0)) ^ 2))

1870 C2 = ATN(Z(2, 6) / X(2, 6))

1880 T2 = T

1890 V0 = SQR(X(2, 6) ^ 2 + Z(2, 6) ^ 2)

1900 E1 = T2 / V0

1910 E2 = (V0 * Y(2, 4)) / (Y(2, 4) - Y(2, 6))

1920 T3 = E1 * E2

1930 E4 = SQR(X(2, 1) * X(2, 1) + Z(2, 1) * Z(2, 1))

1940 V6 = ATN(X(2, 1) / Z(2, 1))

1950 REMROTATION OF THE TRACTOR FROM THE POSITION 2 TO 3

1960 FOR K = 1 TO 7 STEP 1

1970 IF Z(2, K) = 0 THEN 2000

1980 E3 = ATN(X(2, K) / Z(2, K))

1990 GOTO 2010

2000 E3 = -3.14159 / 2

2010 X(3, K) = SQR(X(2, K) * X(2, K) + Z(2, K) * Z(2, K)) * SIN(E3 + C2 + E1)

2020 Y(3, K) = Y(2, K)

2030 Z(3, K) = SQR(X(2, K) ^ 2 + Z(2, K) ^ 2) * COS(E3 + C2 + E1)

2040 NEXT K

2050 IF Z(3, 7) < 0 THEN 3680

2060 Z(3, 6) = 0

2070 Q3 = Q * (COS(F2)) ^ 2 + 3 * Q * (SIN(F2)) ^ 2

2080 V5 = (Q3 + Mc * E4 * E4) * O2 * O2 / 2

2090 IF -V6 > A2 THEN 2110

2100 GOTO 2130

2110 V7 = E4 * (1 - COS(-A2 - V6))

2120 IF V7 * Mc * G > V5 THEN 2320

2130 V8 = E4 * COS(-A2 - V6) - E4 * COS(-A2 - ATN(X(3, 1) / Z(3, 1)))

2140 O3 = SQR(2 * Mc * G * V8 / (Q3 + Mc * E4 * E4) + O2 * O2)

2150 K9 = X(3, 1)

2160 K5 = Z(3, 1)

2170 K6 = Z(3, 1) + E1 * V0

2180 K7 = V0 - X(3, 1)

2190 K8 = U: DD2 = Q3 + Mc * K6 * K6 + Mc * K7 * K7

2200 O4 = (Q3 + Mc * K5 * K6 - K8 * Mc * K7 * K7 - (1 + K8) * Mc * K9 * K7) * O3 / DD2

2210 N3 = SQR((X(3, 6) - X(3, 1)) ^ 2 + (Z(3, 6) - Z(3, 1)) ^ 2)

2220 N2 = ATN(-(X(3, 6) - X(3, 1)) / Z(3, 1))

2230 Q6 = Q3 + Mc * N3 ^ 2

2240 IF -N2 <= A2 THEN 2290

2250 N4 = N3 * (1 - COS(-A2 - N2))

2260 N5 = (Q6) * O4 * O4 / 2

2270 IF N4 * Mc * G > N5 THEN 2320

2280 O9 = SQR(-2 * Mc * G * N4 / (Q6) + O4 * O4)

2290 GOSUB 3740

2300 GOSUB 4170

2310 GOTO 4330

2320 GOSUB 3740

2330 IF L6 > L8 THEN 2790

2340 REM *

2350 REM *******************************************************************************

2355 REM *B3 VERSION (POINT OF IMPACT OF THE ROPS IN FRONT OF EQUILIBRIUM POINT)*

2360 REM *******************************************************************************

2370 O3 = 0: O4 = 0: O5 = 0: O6 = 0: O7 = 0: O8 = 0: O9 = 0

2380 E2 = (V0 * Y(2, 5)) / (Y(2, 5) - Y(2, 6))

2390 T3 = E2 * E1

2400 Z(3, 6) = 0

2410 Q3 = Q * (COS(F2)) ^ 2 + 3 * Q * (SIN(F2)) ^ 2

2420 V5 = (Q3 + Mc * E4 * E4) * O2 * O2 / 2

2430 IF -V6 > A2 THEN 2450

2440 GOTO 2470

2450 V7 = E4 * (1 - COS(-A2 - V6))

2460 IF V7 * Mc * G > V5 THEN 2760

2470 V8 = E4 * COS(-A2 - V6) - E4 * COS(-A2 - ATN(X(3, 1) / Z(3, 1)))

2480 O3 = SQR((2 * Mc * G * V8) / (Q3 + Mc * E4 * E4) + O2 * O2)

2490 K9 = X(3, 1)

2500 K5 = Z(3, 1)

2510 K6 = Z(3, 1) + T3

2520 K7 = E2 - X(3, 1)

2530 K8 = U: DD2 = Q3 + Mc * K6 * K6 + Mc * K7 * K7

2540 O4 = (Q3 + Mc * K5 * K6 - K8 * Mc * K7 * K7 - (1 + K8) * Mc * K9 * K7) * O3 / DD2

2550 F3 = ATN(V0 / (Y(3, 5) - Y(3, 6)))

2560 O5 = O4 * COS(F3)

2570 REMTRANSFORMATION OF THE COORDINATES FROM THE POSITION 3 TO 4

2580 REMPOSITION 4

2590 FOR K = 1 TO 7 STEP 1

2600 X(4, K) = X(3, K) * COS(F3) + (Y(3, K) - Y(3, 5)) * SIN(F3)

2610 Y(4, K) = (Y(3, K) - Y(3, 5)) * COS(F3) - X(3, K) * SIN(F3)

2620 Z(4, K) = Z(3, K)

2630 NEXT K

2640 A4 = ATN(TAN(A0) / SQR(1 + (TAN(F2 + F3)) ^ 2 / (COS(A0)) ^ 2))

2650 M1 = SQR(X(4, 1) ^ 2 + Z(4, 1) ^ 2)

2660 M2 = ATN(X(4, 1) / Z(4, 1))

2670 Q5 = Q * (COS(F2 + F3)) ^ 2 + 3 * Q * (SIN(F2 + F3)) ^ 2

2680 IF -M2 < A4 THEN 2730

2690 M3 = M1 * (1 - COS(-A4 - M2))

2700 M4 = (Q5 + Mc * M1 * M1) * O5 * O5 / 2

2710 IF M3 * Mc * G > M4 THEN 2760

2720 O9 = SQR(O5 * O5 - 2 * Mc * G * M3 / (Q5 + Mc * M1 * M1))

2730 GOSUB 3740

2740 GOSUB 4170

2750 GOTO 4330

2760 GOSUB 3740

2770 GOSUB 4240

2780 GOTO 4330

2790 REM *****************************************************************************

2795 REM *B1 VERSION (POINT OF IMPACT OF THE ROPS BEHIND OF EQUILIBRIUM POINT)*

2800 REM *****************************************************************************

2810 REM *

2820 O3 = 0: O4 = 0: O5 = 0: O6 = 0: O7 = 0: O8 = 0: O9 = 0

2830 Z(3, 6) = 0

2840 Q3 = Q * (COS(F2)) ^ 2 + 3 * Q * (SIN(F2)) ^ 2

2850 V5 = (Q3 + Mc * E4 * E4) * O2 * O2 / 2

2860 IF -V6 > A2 THEN 2880

2870 GOTO 2900

2880 V7 = E4 * (1 - COS(-A2 - V6))

2890 IF V7 * Mc * G > V5 THEN 3640

2900 V8 = E4 * COS(-A2 - V6) - E4 * COS(-A2 - ATN(X(3, 1) / Z(3, 1)))

2910 O3 = SQR(2 * Mc * G * V8 / (Q3 + Mc * E4 * E4) + O2 * O2)

2920 K9 = X(3, 1)

2930 K5 = Z(3, 1)

2940 K6 = Z(3, 1) + T3

2950 K7 = E2 - X(3, 1)

2960 K8 = U: DD2 = Q3 + Mc * K6 * K6 + Mc * K7 * K7

2970 O4 = (Q3 + Mc * K5 * K6 - K8 * Mc * K7 * K7 - (1 + K8) * Mc * K9 * K7) * O3 / DD2

2980 F3 = ATN(V0 / (Y(3, 4) - Y(3, 6)))

2990 O5 = O4 * COS(F3)

3000 REMTRANSFORMATION OF THE COORDINATES FROM 3 TO 4

3010 FOR K = 1 TO 7 STEP 1

3020 X(4, K) = X(3, K) * COS(F3) + (Y(3, K) - Y(3, 4)) * SIN(F3)

3030 Y(4, K) = (Y(3, K) - Y(3, 4)) * COS(F3) - X(3, K) * SIN(F3)

3040 Z(4, K) = Z(3, K)

3050 NEXT K

3060 A4 = ATN(TAN(A0) / SQR(1 + (TAN(F2 + F3)) ^ 2 / (COS(A0)) ^ 2))

3070 C3 = ATN(Z(4, 7) / X(4, 7))

3080 C4 = 0

3090 C5 = SQR(X(4, 7) * X(4, 7) + Z(4, 7) * Z(4, 7))

3100 C6 = C4 / C5

3110 C7 = C5 * (Y(4, 6) - Y(4, 1)) / (Y(4, 6) - Y(4, 7))

3120 C8 = C6 * C7

3130 M1 = SQR(X(4, 1) ^ 2 + Z(4, 1) ^ 2)

3140 M2 = ATN(X(4, 1) / Z(4, 1))

3150 REM ROTATION OF THE TRACTOR FROM THE POSITION 4 TO 5

3160 FOR K = 1 TO 7 STEP 1

3170 IF Z(4, K) <> 0 THEN 3200

3180 C9 = -3.14159 / 2

3190 GOTO 3210

3200 C9 = ATN(X(4, K) / Z(4, K))

3210 X(5, K) = SQR(X(4, K) ^ 2 + Z(4, K) ^ 2) * SIN(C9 + C3 + C6)

3220 Y(5, K) = Y(4, K)

3230 Z(5, K) = SQR(X(4, K) ^ 2 + Z(4, K) ^ 2) * COS(C9 + C3 + C6)

3240 NEXT K

3250 Z(5, 7) = 0

3260 Q5 = Q * (COS(F2 + F3)) ^ 2 + 3 * Q * (SIN(F2 + F3)) ^ 2

3270 IF -M2 > A4 THEN 3290

3280 GOTO 3320

3290 M3 = M1 * (1 - COS(-A4 - M2))

3300 M4 = (Q5 + Mc * M1 * M1) * O5 * O5 / 2

3310 IF M3 * Mc * G > M4 THEN 3640

3315 MM1 = M1 * COS(-A4 - ATN(X(5, 1) / Z(5, 1)))

3320 M5 = M1 * COS(-A4 - ATN(X(4, 1) / Z(4, 1))) - MM1

3330 O6 = SQR(2 * Mc * G * M5 / (Q5 + Mc * M1 * M1) + O5 * O5)

3340 M6 = X(5, 1)

3350 M7 = Z(5, 1)

3360 M8 = Z(5, 1) + C8

3370 M9 = C7 - X(5, 1)

3380 N1 = U: DD3 = (Q5 + Mc * M8 * M8 + Mc * M9 * M9)

3390 O7 = (Q5 + Mc * M7 * M8 - N1 * Mc * M9 * M9 - (1 + N1) * Mc * M6 * M9) * O6 / DD3

3400 F5 = ATN(C5 / (Y(5, 6) - Y(5, 7)))

3410 A6 = ATN(TAN(A0) / SQR(1 + (TAN(F2 + F3 + F5)) ^ 2 / (COS(A0)) ^ 2))

3420 REMTRANSFORMATION OF THE COORDINATES FROM THE POSITION 5 TO 6

3430 FOR K = 1 TO 7 STEP 1

3440 X(6, K) = X(5, K) * COS(F5) + (Y(5, K) - Y(5, 6)) * SIN(F5)

3450 Y(6, K) = (Y(5, K) - Y(5, 6)) * COS(F5) - X(5, K) * SIN(F5)

3460 Z(6, K) = Z(5, K)

3470 NEXT K

3480 O8 = O7 * COS(-F5)

3490 N2 = ATN(X(6, 1) / Z(6, 1))

3500 N3 = SQR(X(6, 1) ^ 2 + Z(6, 1) ^ 2)

3510 Q6 = Q * (COS(F2 + F3 + F5)) ^ 2 + 3 * Q * (SIN(F2 + F3 + F5)) ^ 2

3520 IF -N2 > A6 THEN 3540

3530 GOTO 3580

3540 N4 = N3 * (1 - COS(-A6 - N2))

3550 N5 = (Q6 + Mc * N3 * N3) * O8 * O8 / 2

3560 P9 = (N4 * Mc * G - N5) / (N4 * Mc * G)

3570 IF N4 * Mc * G > N5 THEN 3640

3580 IF -N2 < A6 THEN 3610

3590 N6 = -N4

3600 O9 = SQR(2 * Mc * G * N6 / (Q6 + Mc * N3 * N3) + O8 * O8)

3610 GOSUB 3740

3620 GOSUB 4170

3630 GOTO 4330

3640 GOSUB 3740

3650 GOSUB 4240

3660 GOTO 4330

3670 REM

3680 IF Z(3, 7) > -.2 THEN 2060

3685 CLS: PRINT: PRINT: PRINT STRING$(80, 42): LOCATE 24, 30, 0

3690 PRINT " THE ENGINE BONNET TOUCHES THE GROUND BEFORE THE ROPS"

3695 LPRINT STRING$(80, 42)

3700 LPRINT "THE ENGINE BONNET TOUCHES THE GROUND BEFORE THE ROPS"

3710 PRINT: PRINT " METHOD OF CALCULATION NOT FEASIBLE": GOTO 3720

3715 CLS: PRINT: PRINT " METHOD OF CALCULATION NOT FEASIBLE"

3720 LPRINT "METHOD OF CALCULATION NOT FEASIBLE"

3725 LPRINT STRING$(80, 42)

3730 GOTO 4330

3740 REM *******************************************************************

3750 CLS: LOCATE 13, 15, 0: PRINT "VELOCITY O0="

3755 LOCATE 13, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O0: LOCATE 13, 40, 0: PRINT "rad/s"

3760 LOCATE 14, 15, 0: PRINT "VELOCITY O1="

3765 LOCATE 14, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O1

3770 LOCATE 15, 15, 0: PRINT "VELOCITY O2="

3775 LOCATE 15, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O2

3780 LOCATE 16, 15, 0: PRINT "VELOCITY O3="

3785 LOCATE 16, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O3

3790 LOCATE 17, 15, 0: PRINT "VELOCITY O4="

3795 LOCATE 17, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O4

3800 LOCATE 18, 15, 0: PRINT "VELOCITY O5="

3805 LOCATE 18, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O5

3810 LOCATE 19, 15, 0: PRINT "VELOCITY O6="

3815 LOCATE 19, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O6

3820 LOCATE 20, 15, 0: PRINT "VELOCITY O7="

3825 LOCATE 20, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O7

3830 LOCATE 21, 15, 0: PRINT "VELOCITY O8="

3835 LOCATE 21, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O8

3840 LOCATE 22, 15, 0: PRINT "VELOCITY O9="

3845 LOCATE 22, 31, 0: PRINT USING "#.###"; O9

3850 LPRINT "VELOCITY O0=";

3860 LPRINT USING "#.###"; O0;

3870 LPRINT " rad/s";

3880 LPRINT TAB(40); "VELOCITY O1=";

3890 LPRINT USING "#.###"; O1;

3900 LPRINT " rad/s"

3910 LPRINT "VELOCITY O2=";

3920 LPRINT USING "#.###"; O2;

3930 LPRINT " rad/s";

3940 LPRINT TAB(40); "VELOCITY O3=";

3950 LPRINT USING "#.###"; O3;

3960 LPRINT " rad/s"

3970 LPRINT "VELOCITY O4=";

3980 LPRINT USING "#.###"; O4;

3990 LPRINT " rad/s";

4000 LPRINT TAB(40); "VELOCITY O5=";

4010 LPRINT USING "#.###"; O5;

4020 LPRINT " rad/s"

4030 LPRINT "VELOCITY O6=";

4040 LPRINT USING "#.###"; O6;

4050 LPRINT " rad/s";

4060 LPRINT TAB(40); "VELOCITY O7=";

4070 LPRINT USING "#.###"; O7;

4080 LPRINT " rad/s"

4090 LPRINT "VELOCITY O8=";

4100 LPRINT USING "#.###"; O8;

4110 LPRINT " rad/s";

4120 LPRINT TAB(40); "VELOCITY O9=";

4130 LPRINT USING "#.###"; O9;

4140 LPRINT " rad/s"

4150 LPRINT

4160 RETURN

4170 PRINT STRING$(80, 42)

4180 LOCATE 24, 30, 0: PRINT "THE TILTING CONTINUES"

4190 PRINT STRING$(80, 42)

4200 LPRINT STRING$(80, 42)

4210 LPRINT TAB(30); "THE TILTING CONTINUES"

4220 LPRINT STRING$(80, 42)

4230 RETURN

4240 PRINT STRING$(80, 42)

4250 LOCATE 24, 30, 0: PRINT "THE ROLLING STOPS"

4260 PRINT STRING$(80, 42)

4270 LPRINT STRING$(80, 42)

4280 LPRINT TAB(30); "THE ROLLING STOPS"

4290 LPRINT STRING$(80, 42)

4300 RETURN

4310 REM *******************************************************************

4320 REM END OF THE CALCULATION

4330 FOR I = 1 TO 5: LPRINT: NEXT: LPRINT " LOCATION: "; CAMPO$(6): LPRINT

4340 LPRINT " DATE: "; CAMPO$(7): LPRINT

4350 LPRINT; " ENGINEER: "; CAMPO$(8): LPRINT

4360 FOR I = 1 TO 4: LPRINT: NEXT: PRINT

4370 INPUT " Do you wish to carry out another test ? (Y/N)"; Y$

4380 IF Y$ = "Y" OR Y$ = "y" THEN 190

4390 IF Y$ = "N" OR Y$ = "n" THEN SYSTEM

4400 LOCATE F(NC), C(NC) + L, 1: A$ = INKEY$: IF A$ = "" THEN GOTO 4400

4410 IF LEN(A$) > 1 THEN GOSUB 4570: GOTO 4400

4420 A = ASC(A$)

4430 IF A = 13 THEN L = 0: GOTO 4450

4440 GOTO 4470

4450 IF NC < 8 OR NC > 8 AND NC < 25 THEN NC = NC + 1: GOTO 4400

4460 GOTO 4840

4470 IF A > 31 AND A < 183 THEN GOTO 4490

4480 BEEP: GOTO 4400

4490 IF L = LON(NC) THEN BEEP: GOTO 4400

4500 LOCATE F(NC), C(NC) + L: PRINT A$;

4510 L = L + 1

4520 IF L = 1 THEN B$(NC) = A$: GOTO 4540

4530 B$(NC) = B$(NC) + A$

4540 IF LEN(C$(NC)) > 0 THEN C$(NC) = RIGHT$(CAMPO$(NC), LEN(CAMPO$(NC)) - L)

4550 CAMPO$(NC) = B$(NC) + C$(NC)

4560 GOTO 4400

4570 REM * SLIDE

4580 IF LEN(A$) <> 2 THEN BEEP: RETURN

4590 C = ASC(RIGHT$(A$, 1))

4600 IF C = 8 THEN 4620

4610 GOTO 4650

4620 IF LEN(C$(NC)) > 0 THEN BEEP: RETURN

4630 IF L = 0 THEN BEEP: RETURN

4640 CAMPO$(NC) = LEFT$(CAMPO$(NC), LEN(CAMPO(NC)))

4645 L = L - 1: PRINT A$: RETURN

4650 IF C = 30 THEN 4670

4660 GOTO 4700

4670 IF NC = 1 THEN BEEP: RETURN

4680 NC = NC - 1: L = 0

4690 RETURN

4700 IF C = 31 THEN 4720

4710 GOTO 4760

4720 IF NC <> 8 THEN 4740

4730 BEEP: RETURN

4740 NC = NC + 1: L = 0

4750 RETURN

4760 IF C = 29 THEN 4780

4770 GOTO 4800

4780 IF L = 0 THEN BEEP: RETURN

4790 L = L - 1: C$(NC) = RIGHT$(CAMPO$(NC), LEN(CAMPO$(NC)) - (L + 1))

4795 B$(NC) = LEFT$(CAMPO$(NC), L): LOCATE F(NC), C(NC) + L + 1: PRINT ""

4796 RETURN

4800 IF C = 28 THEN 4820

4810 GOTO 4400

4820 IF C$(NC) = "" THEN BEEP: RETURN

4830 L = L + 1: C$(NC) = RIGHT$(CAMPO$(NC), LEN(CAMPO$(NC)) - (L))

4835 B$(NC) = LEFT$(CAMPO$(NC), L): LOCATE F(NC), C(NC) + L, 1: PRINT ""

4840 RETURN

4850 RETURN

4860 FOR II = 1 TO 7

4870 X(1, II) = 0: X(2, II) = 0: X(3, II) = 0

4875 X(4, II) = 0: X(5, II) = 0: X(6, II) = 0

4880 Y(1, II) = 0: Y(2, II) = 0: Y(3, II) = 0

4885 Y(4, II) = 0: Y(5, II) = 0: Y(6, II) = 0

4890 Z(1, II) = 0: Z(2, II) = 0: Z(3, II) = 0

4895 Z(4, II) = 0: Z(5, II) = 0: Z(6, II) = 0

4900 NEXT II

4910 RETURN

4920 REM * THE SYMBOLS USED HERE ARE THE SAME AS IN THE CODE 6.

Example 6.1

The tilting continues

TEST NR:

FRONT MOUNTED-OVER PROTECTIVE STRUCTURE OF THE NARROW TRACTOR:

Characteristic units:

LINEAR (m): MASS (kg):

MOMENT OF INERTIA (kgm2): ANGLE (radian)

HEIGHT OF THE COG

H1 = 0.7620

H. DIST. COG-REAR AXLE

L3 = 0.8970

H. DIST. COG - FRONT AXLE

L2 = 1.1490

HEIGHT OF THE REAR TYRES

D3 = 1.2930

HEIGHT OF THE FRT TYRES

D2 = 0.8800

OVERALL HEIGHT( PT IMPACT)

H6 = 2.1000

H. DIST. COG-LEAD PT INTER.

L6 = 0.2800

PROTECTIVE STRUCT. WIDTH

B6 = 0.7780

HEIGHT OF THE ENG. B.

H7 = 1.3370

WIDTH OF THE ENG. B.

B7 = 0.4900

H. DIST. COG-FRT COR. ENG. B.

L7 = 1.6390

HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT

H0 = 0.4450

REAR TRACK WIDTH

S = 1.1150

REAR TYRE WIDTH

B0 = 0.1950

FRT AXLE SWING ANGLE

D0 = 0.1570

TRACTOR MASS

Mc = 2565.000

MOMENT OF INERTIA

Q = 295.0000

 

 


VELOCITY O0 = 3.881 rad/s

VELOCITY O1 = 1.078 rad/s

VELOCITY O2 = 1.057 rad/s

VELOCITY O3 = 2.134 rad/s

VELOCITY O4 = 0.731 rad/s

VELOCITY O5 = 0.000 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

 

 

VELOCITY O0 = 3.881 rad/s

VELOCITY O1 = 1.078 rad/s

VELOCITY O2 = 1.057 rad/s

VELOCITY O3 = 2.134 rad/s

VELOCITY O4 = 1.130 rad/s

VELOCITY O5 = 0.993 rad/s

VELOCITY O6 = 0.810 rad/s

VELOCITY O7 = 0.629 rad/s

VELOCITY O8 = 0.587 rad/s

VELOCITY O9 = 0.219 rad/s

THE TILTING CONTINUES

Location:

Date:

Engineer:

Example 6.2

The rolling stops

TEST NR:

FRONT MOUNTED-OVER PROTECTIVE STRUCTURE OF THE NARROW TRACTOR:

Characteristic units:

LINEAR (m): MASS (kg):

MOMENT OF INERTIA (kgm2): ANGLE (radian)

HEIGHT OF THE COG

H1 = 0.7653

H. DIST. COG-REAR AXLE

L3 = 0.7970

H. DIST. COG - FRONT AXLE

L2 = 1.1490

HEIGHT OF THE REAR TYRES

D3 = 1.4800

HEIGHT OF THE FRT TYRES

D2 = 0.8800

OVERALL HEIGHT( PT IMPACT)

H6 = 2.1100

H. DIST. COG-LEAD PT INTER.

L6 = -0.0500

PROTECTIVE STRUCT. WIDTH

B6 = 0.7000

HEIGHT OF THE ENG. B.

H7 = 1.3700

WIDTH OF THE ENG. B.

B7 = 0.8000

H. DIST. COG-FRT COR. ENG. B.

L7 = 1.6390

HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT

H0 = 0.4450

REAR TRACK WIDTH

S = 1.1150

REAR TYRE WIDTH

B0 = 0.1950

FRT AXLE SWING ANGLE

D0 = 0.1570

TRACTOR MASS

Mc = 1800.000

MOMENT OF INERTIA

Q = 250.0000

 

 


VELOCITY O0 = 3.840 rad/s

VELOCITY O1 = 0.281 rad/s

VELOCITY O2 = 0.268 rad/s

VELOCITY O3 = 1.586 rad/s

VELOCITY O4 = 0.672 rad/s

VELOCITY O5 = 0.000 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

 

 

VELOCITY O0 = 3.840 rad/s

VELOCITY O1 = 0.281 rad/s

VELOCITY O2 = 0.268 rad/s

VELOCITY O3 = 1.586 rad/s

VELOCITY O4 = 0.867 rad/s

VELOCITY O5 = 0.755 rad/s

VELOCITY O6 = 1.218 rad/s

VELOCITY O7= 0.969 rad/s

VELOCITY O8 = 0.898 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

THE ROLLING STOPS

Location:

Date:

Engineer:

Example 6.3

The rolling stops

TEST NR:

FRONT MOUNTED-OVER PROTECTIVE STRUCTURE OF THE NARROW TRACTOR:

Characteristic units:

LINEAR (m): MASS (kg):

MOMENT OF INERTIA (kgm2): ANGLE (radian)

HEIGHT OF THE COG

H1 = 0.7180

H. DIST. COG-REAR AXLE

L3 = 0.8000

H. DIST. COG - FRONT AXLE

L2 = 1.1590

HEIGHT OF THE REAR TYRES

D3 = 1.5200

HEIGHT OF THE FRT TYRES

D2 = 0.7020

OVERALL HEIGHT( PT IMPACT)

H6 = 2.0040

H. DIST. COG-LEAD PT INTER.

L6 = -0.2000

PROTECTIVE STRUCT. WIDTH

B6 = 0.6400

HEIGHT OF THE ENG. B.

H7 = 1.2120

WIDTH OF THE ENG. B.

B7 = 0.3600

H. DIST. COG-FRT COR. ENG. B.

L7 = 1.6390

HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT

H0 = 0.4400

REAR TRACK WIDTH

S = 0.9000

REAR TYRE WIDTH

B0 = 0.3150

FRT AXLE SWING ANGLE

D0 = 0.1740

TRACTOR MASS

Mc = 1780.000

MOMENT OF INERTIA

Q = 279.8960

 

 


VELOCITY O0 = 3.884 rad/s

VELOCITY O1 = 0.107 rad/s

VELOCITY O2 = 0.098 rad/s

VELOCITY O3 = 0.000 rad/s

VELOCITY O4 = 0.000 rad/s

VELOCITY O5 = 0.000 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

 

 

VELOCITY O0 = 3.884 rad/s

VELOCITY O1 = 0.107 rad/s

VELOCITY O2 = 0.098 rad/s

VELOCITY O3 = 0.000 rad/s

VELOCITY O4 = 0.000 rad/s

VELOCITY O5 = 0.000 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

THE ROLLING STOPS

Location:

Date:

Engineer:

Example 6.4

The rolling stops

TEST NR:

FRONT MOUNTED-OVER PROTECTIVE STRUCTURE OF THE NARROW TRACTOR:

Characteristic units:

LINEAR (m): MASS (kg):

MOMENT OF INERTIA (kgm2): ANGLE (radian)

HEIGHT OF THE COG

H1 = 0.7180

H. DIST. COG-REAR AXLE

L3 = 0.8110

H. DIST. COG - FRONT AXLE

L2 = 1.1590

HEIGHT OF THE REAR TYRES

D3 = 1.2170

HEIGHT OF THE FRT TYRES

D2 = 0.7020

OVERALL HEIGHT( PT IMPACT)

H6 = 2.1900

H. DIST. COG-LEAD PT INTER.

L6 = -0.3790

PROTECTIVE STRUCT. WIDTH

B6 = 0.6400

HEIGHT OF THE ENG. B.

H7 = 1.2120

WIDTH OF THE ENG. B.

B7 = 0.3600

H. DIST. COG-FRT COR. ENG. B.

L7 = 1.6390

HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT

H0 = 0.4400

REAR TRACK WIDTH

S = 0.9000

REAR TYRE WIDTH

B0 = 0.3150

FRT AXLE SWING ANGLE

D0 = 0.1740

TRACTOR MASS

Mc = 1780.000

MOMENT OF INERTIA

Q = 279.8960

 

 


VELOCITY O0 = 3.884 rad/s

VELOCITY O1 = 1.540 rad/s

VELOCITY O2 = 1.488 rad/s

VELOCITY O3 = 2.162 rad/s

VELOCITY O4 = 0.405 rad/s

VELOCITY O5 = 0.000 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

 

 

VELOCITY O0 = 3.884 rad/s

VELOCITY O1 = 1.540 rad/s

VELOCITY O2 = 1.488 rad/s

VELOCITY O3 = 2.162 rad/s

VELOCITY O4 = 0.414 rad/s

VELOCITY O5 = 0.289 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7= 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

THE ROLLING STOPS

Location:

Date:

Engineer:

Example 6.5

The tilting continues

TEST NR:

FRONT MOUNTED-OVER PROTECTIVE STRUCTURE OF THE NARROW TRACTOR:

Characteristic units:

LINEAR (m): MASS (kg):

MOMENT OF INERTIA (kgm2): ANGLE (radian)

HEIGHT OF THE COG

H1 = 0.7660

H. DIST. COG-REAR AXLE

L3 = 0.7970

H. DIST. COG - FRONT AXLE

L2 = 1.1490

HEIGHT OF THE REAR TYRES

D3 = 1.4800

HEIGHT OF THE FRT TYRES

D2 = 0.8800

OVERALL HEIGHT( PT IMPACT)

H6 = 2.1100

H. DIST. COG-LEAD PT INTER.

L6 = -0.2000

PROTECTIVE STRUCT. WIDTH

B6 = 0.7000

HEIGHT OF THE ENG. B.

H7 = 1.3700

WIDTH OF THE ENG. B.

B7 = 0.8000

H. DIST. COG-FRT COR. ENG. B.

L7 = 1.6390

HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT

H0 = 0.4450

REAR TRACK WIDTH

S = 1.1150

REAR TYRE WIDTH

B0 = 0.9100

FRT AXLE SWING ANGLE

D0 = 0.1570

TRACTOR MASS

Mc = 1800.000

MOMENT OF INERTIA

Q = 250.0000

 

 


VELOCITY O0 = 2.735 rad/s

VELOCITY O1 = 1.271 rad/s

VELOCITY O2 = 1.212 rad/s

VELOCITY O3 = 2.810 rad/s

VELOCITY O4 = 1.337 rad/s

VELOCITY O5 = 0.000 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

THE TILTING CONTINUES

Location:

Date:

Engineer:

Example 6.6

The tilting continues

TEST NR:

FRONT MOUNTED-OVER PROTECTIVE STRUCTURE OF THE NARROW TRACTOR:

Characteristic units:

LINEAR (m): MASS (kg):

MOMENT OF INERTIA (kgm2): ANGLE (radian)

HEIGHT OF THE COG

H1 = 0.7653

H. DIST. COG-REAR AXLE

L3 = 0.7970

H. DIST. COG - FRONT AXLE

L2 = 1.1490

HEIGHT OF THE REAR TYRES

D3 = 1.2930

HEIGHT OF THE FRT TYRES

D2 = 0.8800

OVERALL HEIGHT( PT IMPACT)

H6 = 1.9600

H. DIST. COG-LEAD PT INTER.

L6 = -0.4000

PROTECTIVE STRUCT. WIDTH

B6 = 0.7000

HEIGHT OF THE ENG. B.

H7 = 1.3700

WIDTH OF THE ENG. B.

B7 = 0.8750

H. DIST. COG-FRT COR. ENG. B.

L7 = 1.6390

HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT

H0 = 0.4450

REAR TRACK WIDTH

S = 1.1150

REAR TYRE WIDTH

B0 = 0.1950

FRT AXLE SWING ANGLE

D0 = 0.1570

TRACTOR MASS

Mc = 1800.000

MOMENT OF INERTIA

Q = 275.0000

 

 


VELOCITY O0 = 3.815 rad/s

VELOCITY O1 = 1.130 rad/s

VELOCITY O2 = 1.105 rad/s

VELOCITY O3 = 2.196 rad/s

VELOCITY O4 = 0.786 rad/s

VELOCITY O5 = 0.000 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

 

 

VELOCITY O0 = 3.815 rad/s

VELOCITY O1 = 1.130 rad/s

VELOCITY O2 = 1.105 rad/s

VELOCITY O3 = 2.196 rad/s

VELOCITY O4 = 0.980 rad/s

VELOCITY O5 = 0.675 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.548 rad/s

THE TILTING CONTINUES

Location:

Date:

Engineer:

Example 6.7

Method of calculation not feasible

TEST NR:

FRONT MOUNTED-OVER PROTECTIVE STRUCTURE OF THE NARROW TRACTOR:

Characteristic units:

LINEAR (m): MASS (kg):

MOMENT OF INERTIA (kgm2): ANGLE (radian)

HEIGHT OF THE COG

H1 = 0.7620

H. DIST. COG-REAR AXLE

L3 = 0.7970

H. DIST. COG - FRONT AXLE

L2 = 1.1490

HEIGHT OF THE REAR TYRES

D3 = 1.5500

HEIGHT OF THE FRT TYRES

D2 = 0.8800

OVERALL HEIGHT( PT IMPACT)

H6 = 2.1000

H. DIST. COG-LEAD PT INTER.

L6 = -0.4780

PROTECTIVE STRUCT. WIDTH

B6 = 0.7780

HEIGHT OF THE ENG. B.

H7 = 1.5500

WIDTH OF THE ENG. B.

B7 = 0.9500

H. DIST. COG-FRT COR. ENG. B.

L7 = 1.6390

HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT

H0 = 0.4450

REAR TRACK WIDTH

S = 1.1150

REAR TYRE WIDTH

B0 = 0.1950

FRT AXLE SWING ANGLE

D0 = 0.1570

MOMENT OF INERTIA

Q = 200.0000

TRACTOR MASS

Mc = 1800.000

 

 

THE ENGINE BONNET TOUCHES THE GROUND BEFORE THE ROPS

METHOD OF CALCULATION NOT FEASIBLE

Location:

Date:

Engineer:

Example 6.8

The rolling stops

TEST NR:

FRONT MOUNTED-OVER PROTECTIVE STRUCTURE OF THE NARROW TRACTOR:

Characteristic units:

LINEAR (m): MASS (kg):

MOMENT OF INERTIA (kgm2): ANGLE (radian)

HEIGHT OF THE COG

H1 = 0.7180

H. DIST. COG-REAR AXLE

L3 = 0.8110

H. DIST. COG - FRONT AXLE

L2 = 1.1590

HEIGHT OF THE REAR TYRES

D3 = 1.2170

HEIGHT OF THE FRT TYRES

D2 = 0.7020

OVERALL HEIGHT( PT IMPACT)

H6 = 2.0040

H. DIST. COG-LEAD PT INTER.

L6 = -0.3790

PROTECTIVE STRUCT. WIDTH

B6 = 0.6400

HEIGHT OF THE ENG. B.

H7 = 1.2120

WIDTH OF THE ENG. B.

B7 = 0.3600

H. DIST. COG-FRT COR. ENG. B.

L7 = 1.6390

HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT

H0 = 0.4400

REAR TRACK WIDTH

S = 0.9000

REAR TYRE WIDTH

B0 = 0.3150

FRT AXLE SWING ANGLE

D0 = 0.1740

TRACTOR MASS

Mc = 1780.000

MOMENT OF INERTIA

Q = 279.8960

 

 


VELOCITY O0 = 3.884 rad/s

VELOCITY O1 = 1.540 rad/s

VELOCITY O2 = 1.488 rad/s

VELOCITY O3 = 2.313 rad/s

VELOCITY O4 = 0.581 rad/s

VELOCITY O5 = 0.000 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

 

 

VELOCITY O0 = 3.884 rad/s

VELOCITY O1 = 1.540 rad/s

VELOCITY O2 = 1.488 rad/s

VELOCITY O3 = 2.313 rad/s

VELOCITY O4 = 0.633 rad/s

VELOCITY O5 = 0.373 rad/s

VELOCITY O6 = 0.000 rad/s

VELOCITY O7 = 0.000 rad/s

VELOCITY O8 = 0.000 rad/s

VELOCITY O9 = 0.000 rad/s

THE ROLLING STOPS

Location:

Date:

Engineer:

Example 6.9

The tilting continues

TEST NR:

FRONT MOUNTED-OVER PROTECTIVE STRUCTURE OF THE NARROW TRACTOR:

Characteristic units:

LINEAR (m): MASS (kg):

MOMENT OF INERTIA (kgm2): ANGLE (radian)

HEIGHT OF THE COG

H1 = 0.7620

H. DIST. COG-REAR AXLE

L3 = 0.7970

H. DIST. COG - FRONT AXLE

L2 = 1.1490

HEIGHT OF THE REAR TYRES

D3 = 1.2930

HEIGHT OF THE FRT TYRES

D2 = 0.8800

OVERALL HEIGHT( PT IMPACT)

H6 = 1.9670

H. DIST. COG-LEAD PT INTER.

L6 = -0.3000

PROTECTIVE STRUCT. WIDTH

B6 = 0.7700

HEIGHT OF THE ENG. B.

H7 = 1.3500

WIDTH OF THE ENG. B.

B7 = 0.9500

H. DIST. COG-FRT COR. ENG. B.

L7 = 1.6390

HEIGHT FRT AXLE PIVOT PT

H0 = 0.4450

REAR TRACK WIDTH

S = 1.1150

REAR TYRE WIDTH

B0 = 0.1950

FRT AXLE SWING ANGLE

D0 = 0.1570

TRACTOR MASS

Mc = 1800.000

MOMENT OF INERTIA

Q = 300.0000

 

 


VELOCITY O0 = 3.790 rad/s

VELOCITY O1 = 1.159 rad/s

VELOCITY O2 = 1.133 rad/s